Opløselighed i polære og upolære opløsningsmidler | Rapport i Kemi

Formål: Formålet med forsøget er at undersøge 3 opløsningsmidlers egenskaber til at opløse nogle faste stoffer. De 3 opløsningsmidler er vand, ethanol (sprit) og heptan. Teori: Polaritet til en ladningsforskydelse inden for et molekyle, hvormed én eller flere dele af molekylet bliver en anelse negativt og resten positivt. Denne polarisering skyldes forskel i elektronegativiteten mellem de forskellige komponenter af molekylet samt asymmetrien i strukturen.

Et polært stof er et stof der har en positiv ladet ende og en negativt elektrisk ladet ende. At et stof er polært skyldes forskellen på i elektronegativiteten på stofferne. Elektronegativitet er et udtryk for grundstoffernes evne til at tiltrække og fastholde elektroner i kemiske bindinger. Bindingstypen afgøres af forskellen i elektronegativitet mellem de atomer, der er involveret. Tager man udgangspunkt i vand så er elektronegativiteten selvfølgelig afgørende, da oxygen har en elektronegativitet på 3,5 mens hydrogen ligger på 2,1 (forskel 1,4). Dvs. at oxygenatomet trækker kraftigere i det fælles elektronpar end hydrogenatomerne gør, hvilket gør hydrogenatomerne en smule positivt ladede i forhold til oxygen. En sådan binding kaldes en polær kovalent binding.

Et upolært stof er når der ikke er tilstrækkelig stor forskel i elektronegativitet til at danne en positivt elektrisk ladet ende og en negativt elektrisk ladet ende. I heptan er elektronegativiteten ikke så stor, da Hydrogen er 2,1 og carbon er 2,5 (forskel 0,4). Opbygningen er symmetrisk, men det har ikke betydning her, da der jo ikke er en forskydning af ladningen. Heptan er altså helt upolært.

Hvis elektronegativitetsforskellen mellem to atomer er så stor, dannes der ioner. Og der bliver talt om ionbinding og ikke en kovalent binding. Som regel siger man at en forbindelse mellem et metal og ikke-metal er en ionforbindelse.

Elektronegativitetsforskel Bindingstype Mindre end 0,5 Ikke-polær kovalent Mellem 0,5 og 1,6 Polær kovalent Mellem 1,6 og 2,0 med kun ikke-metaller involveret Polær kovalent Mellem 1,6 og 2,0 og et metal er involveret Ionbinding Større end 2,0 Ionbinding Intermolekylære kræfter (van der waals’ke kræfter) er bindinger mellem molekyler. Der er tre tilstandsformer for et stof som består af molekyler. Fast-, væske- og gasform. En overgang fra den ene tilstandsform til den anden berører ikke de kovalente bindinger mellem atomerne i molekylet. Der er forskel på kovalente bindinger og intermolekylære kræfter. Kovalente bindinger holder atomerne sammen i molekylet, men intermolekylære kræfter virker mellem nabomolekyler. Der findes tre typer intermolekylære kræfter, nemlig dipol-dipolbindinger, London-bindinger og hydrogenbindinger.

1.