Opvarmning af svovl

Kemirapport Opvarmning af svovl

Opvarmningen af Svovl

Formål: Kvalitativ undersøgelse af svovl under opvarmning og chokafkøling. Apparatur: - Lille reagensglas - Klemme - Bunselbrænder - Bægerglas, 250 ml - Udluftningsrør Kemikalier: - Sublimeret svovlblomme (cyclo-octasvovl) Opstilling: Teori: Cyclo-octasvovl har et smeltepunkt på 119 C. Omkring denne temperatur er svovl ringformede molekyler som hver besidder normalt 8 atomer, disse S -ringe er den mest stabile form of svovl. Der findes forskellige svovl-ringe blandt andet nogen med 6 og 7 atomer i. En forskel mellem disse ringe kan fx være at S -ringe har en mørkere gul farve end S -ringe.

Ved højere temperaturer brydes S -ringene og danner i stedet kæder med 8 svovlatomer i hver, disse kæder kan gå sammen og danne lange højmolekylære kæder. Lange kæde kan nemmere bevæge sig mellem hinanden, og har en høj viskositet. Viskositet er enheden for hvor tyk eller tynd en væske er, og den afhænger af hvor godt molekylerne i væskeform kan passere hinanden . En høj viskositet betyder at en væske er tyktflydende, og modsat har en tyndtflydende væske en lav viskositet. Svovl har højst viskositet, dvs. er allermest tyktflydende ved temperaturen 187 C. Når temperaturen bliver højere falder viskositeten i takt med at S-kæderne bliver kortere pga. temperaturstigningen.

Kemirapport Opvarmning af svovl Svovl er et upolært stof ,og svovl kan ikke blandes med polære stoffer. Svovl vil ikke kunne blandes med fx vand. Dette kan udnyttes til at lave en chokafkøling af smeltet svovl, ved en sådan afkøling vil svovlet omdannes til plastisk svovl som er ustabilt. Udførelse: Vores forsøg er et kvalitativt forsøg dvs. hovedformålet er at observere og beskrive. Først klargjorde vi de remedier vi skulle bruge, reagensglasset blev halv fyldt med svovlblomme, hvilket svarede til ca. 3 g. Bægerglasset blev halvt fyldt med koldt vand og vi tændte bundselbrænderen.

Herefter begyndte vi langsomt at opvarme svovlen ved stille at føre den gennem ilden, for at undgå en alt for kraftig og hurtig temperaturstigning, således alle faser kunne observeres. Først opvarmede vi svovlen til smeltepunktet 119 C, ved smeltepunktet ændrede svovlen sig fra fast gult pulver til flydende lysegult væske med lav viskositet. S (s)  S (l) Vi forsatte opvarmningen og svovlvæsken fik først et lettere lyserødt skær, og da temperaturen steg yderligere skiftede svovlvæskens udsendende og viskositet. Væsken blev brunlig og tyktflydende, dette skete omkring en temperatur på 187 C. Farveovergangen skete glidende.

Vi forsatte opvarmning indtil …