Et eksempel fra STX 2.g

Rapport: Salt i smør | Kemi C

Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.

Kemi C 8 sider

Lær af eksemplet på 15 minutter

Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.

  1. 4 min

    Find formålet. Står det som noget, forsøget kan måle eller teste?

  2. 4 min

    Følg ét tal fra måletabellen til resultatet. Kan du se hvert regnetrin?

  3. 4 min

    Læs fejlkilderne. Siger rapporten, hvor meget hver fejlkilde betyder for resultatet, eller nævner den dem bare?

  4. 3 min

    Din egen opgave: Står der i din egen rapport, hvor langt dit resultat ligger fra det forventede, og hvorfor?

Skal du selv skrive rapport? Kravene og en skabelon står her: Rapport og journal i kemi

Om opgaven

Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 2.g, Kemi C, 8 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.

Læs, hvilke metoder kemi giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Kemi i gymnasiet.

Hele opgavens tekst

Se originaldokumentet

Læs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.

Gå til en side

Side 1

STX 2.g

Side 1 af 8

Rapport: Salt i smør

STX 2.g

Rapport: Salt i smør

STX 2.g

Side 2

Side 2 af 8

Indholdsfortegnelse

Formål s. 3

Hypoteser s. 3

Teori s. 3

Materialeliste s. 4

Fremgangsmåde s. 4

Resultater s. 6

Resultatbehandling s. 6

Diskussion og Fejkilder s. 7

Konklusion s. 8

Kilder s. 9

Side 3

Side 3 af 8

Formål

På en pakke smør, i dette tilfælde Kærgården, står der på varedeklarationen at salt indholdet er på 1 %. Jeg vil i dette forsøg derfor eftervise varedeklarationens saltindhold(NaCl) og kontrollere at om det passer med et saltindhold på 1 %. Dette vil blive gjort på baggrund af Mohr titrering.

Hypotese

At salt indholdet i smør er på 1 %.

Teori

Titrering er en analytisk metode til at bestemme stofmængden i et bestemt afmålt stof, i dette tilfælde smør. I denne øvelse brugte vi Mohr titrering som altså er en fældningstitrering. Vi kunne derved analysere indholdet af chloridioner i smør.

Salt i smør opløses som natriumioner (Na^{+}) og chloridioner (Cl^{-}) i vand. Hvis der bliver tilsat
AgNO (aq) til en opløsning som indeholder disse chloridioner (Cl^{-}) vil der ske denne

3 fældningsreaktion, hvor AgCl er hvidt bundfald:

Ag^{+} (aq) + Cl^{-} (aq) 🡪 AgCl (s)

Inden vi påbegyndte vores titrering puttede vi noget Kaliumchromat(K CrO) i

2 4(aq)

opløsningen. Opløsningen blev gul eftersom at det kom til at indeholde CrO^{2-}. Sølvchromat er

4 mindre tungtopløseligt end sølvchlorid og derfor vil sølvchromat først dannes når chloridionerne har reageret med sølvionerne. Når der tilsættes sølvnitrat dannes der rødt bundfald af sølvchromat og der sker følgende reaktion:

2 Ag^{+} (aq) + CrO^{2-} (aq) 🡪 Ag CrO (s)

4 2 4

Den røde farve som opstår, viser at vi har nået ækvivalenspunktet, hvilket også betyder at chloridionerne er brugt op og der dannes sølvchromat, hvilket er vores indikator.

Ækvivalenspunktet er altså det punkt i titreringen hvor der er ækvivalente mængder af

reaktanterne (Ag^{+} og Cl^{-}).

Efter titreringen kender vi den tilsatte mængde sølvnitrat og koncentration og derfor i stand

til at udregne stofmængden: n ( Ag^{+}) = c_{AgNO_{3}} ∗ V_{AgNO_{3}}

( aq) ( aq)

Dette kan man gøre eftersom at Ag^{+} og Cl^{-} reagerer 1:1 og derfor: 𝑛 ( 𝐴𝑔^{+}) = 𝑛(𝐶𝑙^{−}).

Side 4

Side 4 af 8

Materialeliste

Apparatur:

- 1mL Finn pipette

- Burette

- 10mL og 25mL måleglas

- 50mL bægerglas

- 100mL konisk kolbe

- Magnet

- Magnetomrører

Kemikalier:

- Smør, alm. Saltet

- 0,0500 M AgNO (autoburette)

3

- 0,005 M K CrO - opløsning

2 4

Fremgangsmåde

Forberedelse:

- Vi afvejede først ca. 3 g smør

- Herefter lod vi det koge i ca. 5 min. med 25 ml destilleret vand i en 100 ml konisk kolbe(fig. 3)

- Vi lod opløsningen afkøle(fig. 5) og puttede 1 ml kaliumchromatindikator i.

- Vi anbragte herefter en magnet i opløsningen og stillede bægerglasset over på en magnetomrører(fig.4)

Selve titreringen:

- Vi dryppede AgNO3-opløsningen fra autoburetten ned i bægerglasset til opløsningen blivende skifter farve til svagt rødlig se fig.2

- Rumfanget af den brugte mængde AgNO

3

-opløsning blev aflæst på buretten

Side 5

Side 5 af 8

Figur 1 Figur 3

Figur 2

Figur 4 Figur 5

Side 6

Side 6 af 8

Resultater

C V m

AgNO AgNO smør

3(aq) 3(aq)

0,05^{𝒎𝒐𝒍}_{𝑳}

0,0125 L 3,21 g.

Resultatbehandling

Vil nu bestemme stofmængden(n) af chloridioner:

   c            v
𝑛 =  AgNO  ( aq ) ∗ AgNO (aq)
          3           3
0,05 ∗ 0,0125 𝐿 = 0.000625 𝑚𝑜𝑙

𝑚𝑜𝑙

𝐿

𝑛 = 0.000625 𝑚𝑜𝑙
Hvert mol NaCl indeholder 1 mol Na^{+} og 1 mol Cl^{-}, dette medfører at
𝑛 ( 𝐶𝑙^{−}) = 𝑛(𝑁𝑎𝐶𝑙)=0.000625 mol

På billedet ses et mængdeberegningsskema med mine udregnede tal:

Vil nu beregne smørrets saltindhold i masseprocent. Bruger først mængdeberegninger og finder molarmassen for NaCl.

𝑛 = ↔ 𝑚 = 𝑛 ∗ 𝑀

𝑀 𝑚

Side 7

Side 7 af 8

𝑚 ( 𝑁𝑎𝐶𝑙) = 𝑛 ( 𝑁𝑎𝐶𝑙) ∗ 𝑀(𝑁𝑎𝐶𝑙)
Beregner først atommassen for henholdsvis Na^{+} og Cl^{-} og adderer dem. Aflæser atommassen i

det periodiske system:

22,99 + 35,45 = 58,44

𝑔 𝑚𝑜𝑙

Kan nu beregne m(NaCl)

𝑚 ( 𝑁𝑎𝐶𝑙) = 0.000625 𝑚𝑜𝑙 ∗ 58,44 = 0.036525 𝑔

𝑔 𝑚𝑜𝑙

Masseprocenten bliver dermed:

0.036525

3.21 𝑔

∗ 100 = 1.14%
I vores forsøg fik vi altså 1.14 % NaCl i smørret. Altså er n(Ag^{+}) i mit tilfælde større end n(Cl^{-}).

Diskussion

Efter mine beregnede tal kan jeg nu sammenligne mine resultater med hvad der står på varedeklarationen. Dette gør jeg ved at udregne den procentvise afvigelse:

1.14% − 1% = 0.14%

0.14

1

∗ 100 = 14%

Den procentvise afvigelse er altså 14 % og er en acceptabel afvigelse. Den kunne dog have været bedre. Dette kan skyldes forskellige nogle fejkilder.

Fem mindre, men mulige fejlkilder ville være at opløsningen har stået for længe og blevet lidt for gammel. Det kan også være at der ikke er blevet brugt destilleret vand, så vil forskellige ioner fra vandet fra vandhanen kunne påvirke resultatet. Der kan også være gået smør til spilde i den koniske kolbe og der kan være noget som er fordampet. Det kan også skyldes at kærgården er smørbart og derfor ikke er ”ren” smør, men der er altså tilsat en masse andre stoffer. Disse stoffer vil også kunne have påvirket resultatet.

Den største fejlkilde i dette forsøg er dog at der kan være tale om overtitrering.

Ækvivalenspunktet var at finde når opløsningen havde fået i rød farve, men hvor kraftig den røde farve skulle være var ikke skrevet nogen steder. Vi stoppede først da vores opløsning havde nået en rimelig kraftig farve. Vi skulle i stedet være stoppet da en dråbe af sølvnitratsopløsning var årsag til at opløsningen fik en blivende rød farve. En overtitrering gør at vores ækvivalenspunkt afviger kraftigt.

Side 8

Side 8 af 8

Konklusion

Jeg kan konkludere at jeg ved hjælp af Mohr titrering kan bestemme saltindholdet i smør. Jeg fik sammenlignet med den værdi der stod på varedeklarationen, 1 % og min egen værdi.

Denne sammenligning viste at forsøget var acceptabelt, da der kun var en relative lille procentvis afvigelse på 14 %, hvilket ikke er særlig meget. Jeg har desuden forstået titrering, fældningsreaktion og mængdeberegninger.

Kilder

Basiskemi C - s. 112-113

Mohr-titrering PDF fil fra firstclass

Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.

Materialet

Fuld skærm

Opgaven åbner, når du ruller ned til den.