Et eksempel fra STX 2.g
Identifikation af Plast - Rapport i Kemi
Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.
Om opgaven
Opgaven er skrevet af en elev i STX 2.g i Kemi C og fylder 7 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.
Opgavens overskrifter
- Kemirapport - Identifikation af plast
- Indledning
- Metode
- Resultater
- Konklusion
Uddrag fra opgaven
Indledning
Formål: Formålet med dette forsøg var at afprøve simple metoder, der bruges til identifikation af forskellige plasttyper. I forsøget blev der udelukkende brugt additionsplast, da disse former for plast er de mest almindelige. Forsøget blev lavet parvis (min makker: Nicolai Lynge), og hver gruppe havde fem stykker plastik, der skulle gennem fem forskellige test for at afgøre hvilke plasttyper der var tale om. Teoretisk baggrund: I alt fire forskellige former for plast skulle identificeres: PE (Polyetylen), PP (Polypropylen), PVC (Polyvinylchlorid) og PS (Polystyren). For at kunne udføre forsøget, er det vigtigt at være opmærksom på, hvad der kendetegner de forskellige typer af plast. Plasttypernes karakteristika har jeg således redegjort for i følgende skema: Monomer Polymer Type Massefylde Kendetegn PE g/cm Voksagtig overflade. Klar når det er smeltet. Brænder godt med ful flamme (blå midte).
PP 0,9 g/cm Klar når det er smeltet. Brænder godt med gul flamme (blå midte). PVC Ca. 1,3 g/cm Grøn flamme med kobber. Brænder dårligt, sodende med stikkende lugt. PS 1,05 g/cm Brænder godt med ful flamme, stærkt sodende. Brud lugter karakteristisk af styren.
Man fremstiller plast ved at få små molekyler (monomererne) til at sætte sig sammen til lange kædeformede molekyler (polymererne).
Metode
Materialer: - Fem stykker plastik 1. Æske til trykblyantsbly.
2. Låg til denne æske.
3. Æske til blyantspidser.
4. Låg til denne æske.
5. Engangsgaffel.
- Bunsenbrænder.
- Kobbertråd.
- Acetone (CH (CO)CH - Bægerglas.
- Reagensglas - Tang.
Fremgangsmåde: Til dette forsøg var der i alt fem forskellige metoder til at teste plastiktyper. Metoderne og deres udførelse følger her: Chlorprøven: En kobbertråd opvarmes i flammen fra en bunsenbrænder i nogle sekunder. Den varme kobbertråd føres nu ned i plasten, således at noget af plasten smelter og sætter sig fast på kobbertråden. Tråden, der nu har en smule af plasten smeltet fast, føres ind i flammen igen. Hvis plasten indeholder chlor, dannes der nogle letfordampelige kobberchlorider. I flammen fordamper de, og kobberatomerne farver flammen grøn. Af de fire typer plast vi opererer med er det kun PVC plast der indeholder chlor, så hvis flammen bliver grøn, må der altså være tale om PVC plast. I min gruppe lavede vi chlorprøven på alle vores plastprøver. Opløselighed: PE, PP og PVC plast opløses i regelen ikke, men PS-plast opløses i en række almindelige opløsningsmidler. Prøven udføres ved at komme et stykke plastik i et bægerglas og hælde acetone over.
Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.