Farver - Rapport i Kemi

Side 1

Fredag den 23 April 2010

FARVER

Miniprojekt i kemi

STX 2.g

Nørresundby gymnasium og Hf

Side 2

Indholdsfortegnelse

Lys og farver 1

Når øjet ser 2

Additiv og subtraktiv farveblanding 2

Farvestoffer 3

TLC-analyse 5

Side 3

Formål

Farver er mange ting. Formålet med dette miniprojekt er at belyse emnet farver. Jeg vil heri skrive om bølgelængder, hvordan og hvorfor vi ser farver, om TLC-analyse og anvendelse af farvestoffer i levnedsmiddel produkter.

Teori

Lys og farver.

Det er kun lys der har en farve, det vil sige at hvis noget ser f.eks. gult ud, så er det fordi at det enten selv udsender det (f.eks. en glødepære) eller fordi det reflektere det gule lys.

Lys udbreder sig som bølger, ligesom f.eks. lyd eller vand, bare meget hurtigere, og bølgelængden, altså afstanden fra bølgetop til bølgetop, er meget mindre. Bølgelængden betegnes lambda λ.

Lysets frekvens er det antal bølgetoppe der udsendes pr. tid, og betegnes f. For alle bølgebevægelser gælder at farten er lig med bølgelængden ganget med frekvensen. Lysets fart i tomrum er betegnet c

(c = 3,00 * 10^{8} m/s), så derfor gælder for alle lysbølger at c = λ * f

Da lysets hastighed er konstant for alle bølgelængder, må det betyde at f og λ er omvendt proportionale, altså, har lys en lav frekvens når bølgelænden er høj, og omvendt.

Lysets farve varierer alt efter bølgelænden. Solens lys er hvidt. Hvidt lys er en blanding af alle spektralfarver, dvs. af alle bølgelængder. Splitter man det hvide lys i en prisme, vil man se lysets farvespektrum. I dette spektrum vil man kunne se alle regnbuens farver (hvilket giver mening da regnbuen jo er vand der også fungere som en prisme og splitter solens lys på samme måde). Vælger man en af disse farver ud, vil den ikke kunne splittes op, det er en spektralfarve.

Farvespektrum.

Side 4

Når øjet ser farver.

Set med vores menneskelige øjne kan vi opfatte lys med bølgelængder mellem 400nm og 700nm, ved hjælp at tre typer farvefølsomme sanseceller i øjet. Farver med bølgelængder under 400nm er de ultraviolette farver, og dem over 700nm er de infrarøde. Af de tre tapper er en følsom over for grønt, en for rødt, og en for violet lys.

Vores øjne kan ikke se om et lys er monochromatisk (enkelt farvet) med en bestemt bølgelængde f.eks.

600nm (gult lys), eller sammensat af lys med bølgelængder på 550 (grønt) og 650 (rødt). Man kan altså på en måde sige at de grønne og røde farver ”udligner hinanden ”og efterlader gul som lå i midten.

Additiv og subtraktiv farveblanding

Øjets måde at se farver på er baggrunden for farvecirklen og additiv farve-blanding. Som sagt er der tre sanseceller i øjet der er følsomme overfor rødt grønt, grønt og violet lys. Ved påvirkning af gult lys, aktiveres de ”tappe” der er følsomme for grøn og rød, og vi ser gult. Ligeså vil en påvirkning med en blanding af rød og grønt lys aktivere de samme tappe, og igen er det gult vi ser. Hvidt lys kan bestå af grønt, rødt og violet lys. Det er de additive grundfarver, de består af lys, og tilsammen danner de den hvide farve.

Blandingsfarven af grøn og violet er cyan, af rød og violet er det magenta, og af grøn og rød er det gul. Disse farver er de subtraktive farver, de består af pigmenter, og tilsammen danner de den sorte farve. Når man blander farver subtraktivt bliver resultatet mørkere og mørkere.

Additiv farveblanding Subtraktiv farveblanding

Sollys, lys fra elpærer og stearinlys regnes for at være hvidt lys. Belyser man noget med denne lys, modtager genstanden lys blandet af alle spektralfarver. Synes en genstand hvid er det fordi den reflektere alle farverne, synes den sort er det fordi at den absorbere dem alle. En hvid genstand vil synes at have en bestemt farve hvis den belyses med en spektralfarve. Andre genstandes farves skyldes normalt subtraktiv farvedannelse, dvs. hvidt lys minus de absorberede farver. Er en genstand grøn ved hvid belysning er det

Side 5

fordi den absorberer alle andre farven end netop grøn(eller at nogle af de ikke absorberede, udligner hinanden så kun grøn ses). Så en genstands farve afhænger af lyset der belyser den, og gentandens stofs evner til at absorbere lys eller reflekterer lys.

Et stofs farve kan bestemmes ved hjælp af et spektrofotometer. Det er et apparat der måler en farvet opløsnings intensitet, og dermed kan måle koncentrationen af opløsningen. Når man foretager målinger med et spektrofotometer skal man lave en standardkurve. Det gør man ved at lave nogle opløsninger med en kendte koncentrationer af stoffet, for så at måle absorbansen. Man laver derefter en graf, hvor

funktionen skal give en ret linje med hældningskoefficient E * l.
                                                λ

I journal 21 om farvestoffer i sodavand, bedes vi i opgave 8 om at tegne en vandret linie i standartkurven ud fra absorbansen målt på citronsodavanden. Ved hjælp af Lambeers lov finder vi hældningen.

A = E_{104nm} * [E_{104}] *L = E * [E_{104}] og dermed liniens ligning y= 1,075x – 1,5500.
416nm ( = hældningen)

Derefter kunne vi tegne standardkurven. Se journal 21 i bilaget.

Farvestoffer.

Formålet med journal 21 er som sagt at bestemme indholdet af E104 i sodavanden. E104 er et farvestof der bruges i levnedsmidler. Farvestof i levnedsmidler stammer mest fra carotenoider, chlorophyl, betaniner, flavonoider og anthocyaniner. Før i tiden, i 70’erne var de fleste farvestoffer syntetisk fremstillet, men eftersom der i dag er meget bevidste forbrugere og økologiske tanker, stammer farvestofferne mest fra naturen, eller er kunstigt fremstillet så naturidentiske som muligt. De naturlige farvestoffer ekstraheres fra meget farveholdige fødevarer, f.eks. af rødbeder eller af grønne blade.

Farvestoffer skal angives i et produkts varedeklaration, og det sker ved angivelse af E-nummer.

Carotenoider er det overordnet navn for er del gule og orange farvestoffer der stammer fra planter. Det er f.eks. β-caroten der er skyld i gulerøddernes orange farve og gulerødderne der er skyld i farvegruppens plante der indeholder dem. Carotenoider er kendte fra planter og dyr, i planter beskytter de chlorophyl mod UV-stråler, og hos dyr bruges β-caroten til at danne A-vitamin, der er nødvendig for at danne lysfølsomme pigmenter i øjet. Man siger derfor også at man bliver bedre til at se i mørke hvis man spiser mange gulerødder…

Side 6

Chlorophyl farver blade såvel som pærer og grønpeberfrugt grønt. Molekylet er cyklisk med en del konjugerede dobbeltbindinger. I midten sidder en kompleksbundet magnesiumion der udbyttes med to hydroner og danner stoffet pheophytin, når man f.eks koger grøntsager for længe og de får en

kakigrøn/brunlig farve.

Myoglobin giver kød sin rødlige farve. Det er opbygget af en proteindel og en hæm-del der ligner chlorophyls grundskelet på en prik, bortset fra at magnesiumionen her er en jern(II)ion. Når der er dioxygen til stede er farven højrød, mens den ser mere mørke brunrød ud uden. Det kender vi f.eks. fra blod, hvor det oxyderede blod der løber fra lunger ud i arterierne er højrødt, mens det der løber tilbage til lungerne i venerne er brunrødt. Desuden kan jern(II) blive til jern(III) ved oxidation, og dermed også blive brunlig.

Betaniner stammer fra rødbede (beta vulgaris). De kan have 4 konjugerede dobbeltbindinger, med både en

carboxylsyre og en N=C-binding. Det er betaxathiner og er gule. Ellers kan de have 3 yderlige

dobbeltbindinger i konjugationsystemet fra en benzenring. Det er betacyaniner og de er røde. Betaniner findes kun i 10 plantefamilier.

Flavonoider er en række stoffer afledt af flavon. Flavoner har ingen farve fordi de mangler en dobbeltbinding der hvor flavonoider har en. Men de har en bitter smag derimod. Et flavonoid kaldet quercetin er skyld i den brune farve i te, og findes i bla. Agern, løg, æbler og 50% af alle planter.

Grundstrukturen i alle flavonoider er tre ringe og otte dobbeltbindinger, hvoraf en er en kromoforvketongrupper. Der kan være OH-grupper på de aromatiske ringe, og kondenseret sukker eller carboxylsyre på phenolgrupper. Der er ca. 1000 kendte flavonoider. Forskellen ligger ved placeringen af OH-grupper og sukkerstoffer.

Anthocyaniner giver farve til en hel del levnedsmidler, jordbær, vin, bær og røde, blå og violette blomster.

Anthocyaniner er afled af flavonoider, hvor den midterste ring har et kulhydrat hæftet til i stedet for carbonylgruppen. De har ligeså otte konjugerede bindinger. De er pH-følsomme og grunden til at en del fødevarer eller blomster har forskellig farve alt efter om de står i en sur eller basisk væske. F.eks. er hortensia blomster blå når jorden er basisk og røde hvis den er sur. Man kan derfor manipulere med farven, ved enten at gøre blomsten blå ved at tilføre kalk til jorden, eller rød med jern.

Når de afgiver hydroner skifter konjugationssystemet. Negativt ladede baseformer kan danne komplekser med metalioner. Baseformerne er mindre stabile end syreformerne. De kan ødelægge konjugationssystemet ved at tilføre vand til en af de centrale dobbeltbindinger.

Side 7

TLC-analyse

Ved en TLC-analyse kan man adskille to eller flere farvestoffer, i vores journal 22’s tilfælde farvestofferne i

vandtusher. I den journal var formålet at bestemme opløseligheden/ blandbarheden.

Ved et tyndtlags-chromatografi bruges en plade af et materiale der er inaktivt (glas, aluminium, plastik)som er belagt med et tyndt lag uopløseligt vandgennemtrængeligt materiale, som er polært. Der kan man bruge cellulose eller silicagel(kemisk forbindelse mellem silicium og oxygen). I vores forsøg bruger vi kiselgel.

Én til to centimeter fra bunden trækker man en svag linje med en blyant, hvorpå man placere nogle prikker af nogle udvalgte farvetusher på stregen. Se bilag om journal 22. Som kommentar til journal 22: Der stod på tuschpakken at tuscherne kunne vaskes af med vand, derfor må de være mest opløselige i vand i end de andre stoffer. Vi bemærkede da også at ingen af farverne var opløselige i heptan.

I en TLC analyse er det der er afgørende for resultatet løbevæsken. Det tynde lag af materiale der ligger på pladen trækker væsken op, og væsken vil alt efter hvor polær farven er trække denne med op. Løbevæsken kan sammensættes på et utal af måder, og er afgørende for resultatet.

Konklusion

Jeg har nu gennemgået emnet farver, omkring de punkter jeg synes var vigtigst. Jeg har gennem dette forløb om farver bla. lært at farver afhænger af lys og stof, hvad levnedsmidler er farvet med og hvordan man adskiller og analysere farver.

Side 8

BILAG

Side 9

Kemijournal nr. 21 - Farvestoffer i sodavand

Det er tilladt at anvende en række forskellige syntetiske farvestoffer ved sodavandsfremstilling. Det drejer sig fx om:

E-nummer Farve Tilladt mængde

E 122 azorubin rød 100^{1} mg/L

E 104 quinolingult gul 100 mg/L

E 131 patent blue V grønblå 10 mg/L

Med et spektrofotometer er det muligt at optage et absorptionsspektrum af sodavand indeholdende et syntetisk farvestof. Hvis farvestoffet er til rådighed, er det ligeledes muligt at fremstille en standardkurve og ved hjælp af denne at bestemme indholdet af farvestof i sodavandet. I denne øvelse skal I bestemme indholdet af E104 i en sodavand.

Nogle farvestoffers farve afhænger af pH. Derfor kan det være nødvendigt at fastholde pH med en pufferopløsning.

1

Dog må det samlede indhold af farvestof ikke overskride 100 mg/L.

Side 10

Apparatur & Før vi starter: Se på absorptionsspektret for farvestof E104 på side 3.

Kemikalier

Sodavand

             2
Pufferopløsning

Gasvaskeflaske absorptionsspektrummet.

Spektrofotometer Hvorfor er det meget bedre at måle ved 416nm end

Cuvette

100mL bægerglas

6 50mL Målekolber

1 L målekolbe

50 mL måleglas

Autopipette

Ved hvilken bølgelængde er absorbansen størst?

Absorbansen er størst ved 416nm kan vi se på ved 290nm?

Det er bedre at måle ved 416nm end ved 290nm fordi at der er en bredere top, så i tilfælde af at der skulle være en fejl i apparatet vil udsvinget ikke være så stort.

Ved hvilken bølgelængde vil du udføre målingerne på farvestoffet E104?

Forklar ud fra absorptionsspekteret at E104 er et gult farvestof.

Da de ultraviolette farver er absorberet er de ikke til at se, undtagen ved 338nm, hvor de er dårligt absorberet, men da det jo er ultraviolet kan vi ikke se den farve med vores blotte øje. Dernæst kan vi se at de grønne farver fra ikke er absorberet, men det er de røde heller ikke, så de udligner hinanden, og tilbage står den gule farve der ligger i midten. Derfor synes quinolingult som værende en gul farve.

Udførelse Der skal laves en række målinger på opløsninger af E104 med kendt koncentration. Herefter måles på citronsodavanden med farvestoffet.

Der er fremstillet en stamopløsning af E104 med 50

mg/L. Denne skal I bruge som udgangspunkt for jeres

standardkurve (se senere).

2

Fx 0,020 M CH COOH/NH. Dvs. c(CH COOH)=c(NH)=0,020M eller anden pufferopløsning med pH=7,0

3 3 3 3

Side 11

Standardkurve - Fyld med en autopipette 5,0 mL pufferopløsning i hvert af seks 50 mL målekolber.

- Fyld fra en anden autopipette henholdsvis 0, 2, 4, 6, 8 og 10 mL farvestofopløsning i hvert af målekolberne.

- Fyld vand i til stegen i hver af målekolberne. Sæt prop på. Husk at ryste kolben!

- Spektrofotometeret indstilles til at måle ved den bølgelængde, I fandt i forberedelsen.

- En cuvette fyldes væsken fra den første målekolbe, som kun indeholder opløsningsmiddelet (bruges som referencemåling).

- Spektrofotometeret nulstilles nu!

- Cuvetten^{3} fyldes nu på skift med resten af opløsningerne og absorbansen

noteres i følgende skema:

Måling nr. mL stamopl. Absorbans

Reference 0 0,000

1 | 2 | 0,090
2 | 4 | 0,201
3 | 6 | 0,307
4 | 8 | 0,418

5 10 0,519

Citronvand ------------- 0,157

Afgasning Sodavand indeholder opløst carbondioxid. Det skal fjernes før målingerne udføres.

Det kan fx gøres ved at hælde sodavandet i en gasvaskeflaske og ved hjælp af en vandluftpumpe suge atmosfærisk luft igennem sodavandet i ca. 10 minutter. Hvis jeres sodavand indeholder suspenderede partikler er det nødvendigt at fjerne dem ved at filtrere sodavanden.

3

Brug den samme cuvette til alle målingerne!

Side 12

Måling af sodavandens målekolbe. Til målekolben overføres også 5 mL pufferopløsning med en anden absorbans autopipette. Fyld vand i til stegen af målekolben. Sæt prop på. Husk at ryste

Med ren autopipette udtages 5 mL afgasset sodavand og overføres til en 50 mL kolben!

En cuvette fyldes med denne sodavandsopløsning. Mål absorbansen ved den bølgelængde, som I brugte til fremstilling af standardkurven.(Indskriv resultat i skemaet ovenfor)

Side 13

Absorptionsspektrum for E104

Da de ultraviolette farver er absorberet er de ikke til at se, undtagen ved 338nm, hvor de er dårligt absorberet, men da det jo er ultraviolet kan vi ikke se den farve med vores blotte øje. Dernæst kan vi se at de grønne farver fra ikke er absorberet, men det er de røde heller ikke, så de udligner hinanden, og tilbage står den gule farve der ligger i midten. Derfor synes quinolingult som værende en gul farve.

Udregninger på indholdet af farvestoffet E104 i citronsodavand

Husk at den tilladte mængde af farvestoffet E104 i læskedrikke er 100mg/L.

Opg. 1: Den fremstillede ”Stamopløsning” med E104 er lavet ved at opløse 50mg E104 i 1,00L vand.

Koncentrationen af E104 i stamopløsningen er derfor: __50__mg/L

Opg. 2: Én liter vand består af __100____mL vand.

Side 14

Én liter stamopløsning består af __1000____mL opløsning.

Opg. 3: Stamopløsningen blev rystet godt således at der er den samme koncentration af E104 over alt i opløsningen. Hvis man afmåler præcist…

…1mL af stamopløsningen indeholder det derfor __0,05____mg E104

…2mL af stamopløsningen indeholder det derfor ___0,1___mg E104

…4mL af stamopløsningen indeholder det derfor ___0,2___mg E104

…6mL af stamopløsningen indeholder det derfor ___0,3___mg E104

…8mL af stamopløsningen indeholder det derfor ___0,4___mg E104

…10mL af stamopløsningen indeholder det derfor ___0,5___mg E104

OBS: Indskriv dette resultat i skemaet næste side.

Opg. 4: Indskriv målekolbernes volumen i L i skemaet nedenfor (se evt. vejledningen).

Opg. 5: For overblikkets skyld kan du med fordel indskrive dine resultater for de 5 målte absorbanser.

Opg. 6: Udfyld den manglende række i skemaet ud fra følgende formel:

LivolumensMålekolben

104 mgiEafIndhold

/104 = LmgiEafIndhold

Opg. 7: Ud fra resultaterne i opg. 6 laves en standardkurve med indholdet af E104 i mg/L ud ad x-aksen og

absorbansen op ad y-aksen. Brug millimeterpapiret! Lav en tilnærmet ret linie!

Side 15

Målekolbe nr. | 1 | 2 | 3 | 4 | 5
Fra stamopløsningen | 2 mL | 4 mL | 6 mL | 8 mL | 10 mL

overføres x mL

Indholdet af E104 i mg 0,10 0,20 0,30 0,40 0,50

Målekolbens volumen i L | 0,05 | 0,05 | 0,05 | 0,05 | 0,05

Indholdet af E104 i mg/L 2 4 6 8 10

Absorbans | 0,090 | 0,201 | 0,307 | 0,418 | 0,519

Opg. 8: Tegn en vandret linie i standartkurven ud fra absorbansen målt på citronsodavanden.

P(x,y)=

(0,160; 0,157)

Side 16

Lamberts lov: A = E_{104nm} * [E_{104}] *L = E * [E_{104}]
416nm ( = hældningen)

Opg. 9: Derfra hvor ovenstående linie krydser standartkurven tegnes en lodret streg til den krydser x-aksen.

Aflæs det sted hvor den krydser x-aksen:___ 0,160___mg/L.

Opg. 10: Da vi målte på sodavandet afmålte vi __5__mL sodavand, hvilket blev fortyndet til _50__mL i en målekolbe. Sodavandet blev altså fortyndet __10___ gange.

Opg. 11: I den ufortyndede sodavand må indholdet af E104 altså være: ___1,60____mg/L

Opg. 12: Overstiger indholdet af E104 i sodavandet den tilladte mængde?

Nej det gør det ikke.

Opg. 13: Hvor mange mg E104 indtager man hvis man drikker 140mL citronvand?

Man indtager 0,224mg E104 hvis man drikker 140mL citronvand.

Side 17

Kemijournal nr. 22 – TyndtLagsChromatografisk(TLC)-analyse på farvetusher

Baggrundsteorien til forsøget fremgår af Isis C opslag 14, 65 samt Isis B opslag 5+66

.

Fra kemijournal nr. 2 ved vi:

Der gælder følgende regel, når man skal afgøre hvor stor opløseligheden/blandbarheden er:

Similia similibus solvuntur.

Det er latin og betyder, at når to stoffer ligner hinanden (med hensyn til intermolekylære kræfter)

er opløseligheden/blandbarheden stor.

Formål:

Formålet med denne øvelse er at undersøge farvestofsammensætningen i farvetusher. Dette gøres vha. en tyndtlagschromatografisk (TLC) analyse. I TLC adskilles de forskellige farvestoffer på en kiselgelplade vha.

en løbevæske. Adskillelsen afhænger af:

1. Løbevæskens polaritet.

2. Tætheden af pladematerialet.

3. Pladematerialets evne til at binde farvestofferne.

4. Polariteten af farvestofferne.

5. Størrelsen på farvestofmolekylerne.

6. Løbevæskens evne til at opløse farvestofferne (se ovenfor).

Vi antager at farvestofferne i tusherne er organiske forbindelser. Farvestoffernes polaritet afgøres af

molekylets indhold af hydrofile/hydrofobe grupper/bindinger:

Hydrofile (Vandelskende) grupper Hydrofobe(Vandskyende) grupper

(grupper med stor polaritet) (grupper med lille polaritet)

O-H >NH -NO_{2} -COO^{-} –CH_{3} C=C C-H C-C

C-O -COOH -SO_{3}^{-} >C=O

Udførsel:

1. Der klippes 3 lige store plader til analysen i kiselgelmaterialet.

2. Ca. 2 cm fra bunden af hver plade tegnes med en blyant hva. et svagt tryk^{4} en vandret streg som

vist nederst på opslag 65(IsisC).

4

Trykket må ikke få kiselgelmaterialet til at falde af aluminiumspladen.

Side 18

3. Med nogle udvalgte farver tegnes en række prikker på stregen. Lav 3 identiske plader. Noter på bagsiden af denne kopi hvordan pladerne ser ud!

4. Pladerne placeres i chomatografikar (evt. blot bægerglas med låg) med hver sin løbevæske (vand, ethanol, heptan), hvorefter der ligges låg på karret.

5. Det observeres hvorledes farvestofferne bæres frem af løbevæsken.

6. Forsøget indstilles ved at løfte pladen op af løbevæsken eller ved at lade den stå til pladen er helt gennemvædet.

Spørgsmål til forståelse af forsøget:

Eks: Antag at en farvetusch er lavet ved at blande det røde fravestof lycopen (s. 178) og det gule farvestof tartrazin (s. 177).

- Hvilken farve har tushen? Orange, da gul og rød giver orange.

- Hvilket farvestof vil være øverst i en TLC-analyse med vand som opløsningsmiddel? Det vil det mest polære farvestof, som her er Tartrazin.

- Hvilket farvestof vil være øverst i en TLC-analyse med heptan som opløsningsmiddel? Det er lycopen, der udelukkende består af C og H.

Side 19

Observationer og resultater:

Tegn pladerne hhv. før og efter analysen.

Før forsøget: Med vand Med ethanol Med heptan

Arbejde med resultaterne

Farvetusch A:

Vores forsøg viser at farvetush A består af mindst __1__ antal forskellige farver.

Det mest hydrofile farvestofmolekyle er ____gul_______.

Det mest hydrofobe farvestofmolekyle er ___________.

Forklar vha. begreber som additiv farveblanding, absorption mm at tuschen har den farve som den har:

Denne farvetusch indeholder kun gul.

Farvetusch B:

Vores forsøg viser at farvetush B består af mindst __2__ antal forskellige farver.

Det mest hydrofile farvestofmolekyle er ______gul_____.

Det mest hydrofobe farvestofmolekyle er _____blå______.

Forklar vha. begreber som additiv farveblanding, absorption mm at tuschen har den farve som den har:

På et farvespektrum ligger grøn mellem blå og gul, som ”udligner” hinanden. Desuden så blå ? gul = grøn

Farvetusch C:

Vores forsøg viser at farvetush C består af mindst __2__ antal forskellige farver.

Side 20

Det mest hydrofile farvestofmolekyle er _____gul______.

Det mest hydrofobe farvestofmolekyle er _____rød______.

Forklar vha. begreber som additiv farveblanding, absorption mm at tuschen har den farve som den har:

Der må være to røde nuancer, da en rød er mere hydrofil end gul, og en anden er mindre hydrofil. Tuschens farve er en rød der som er lidt orange. Den meget røde og den gule farve udligner hinanden i farvespektret, og tilbage er en lidt lys rød.

Farvetusch D:

Vores forsøg viser at farvetush D består af mindst __2__ antal forskellige farver.

Det mest hydrofile farvestofmolekyle er _____blå______.

Det mest hydrofobe farvestofmolekyle er _____rød______.

Forklar vha. begreber som additiv farveblanding, absorption mm at tuschen har den farve som den har:

Denne blå farve består både af rød og blå, hvor den røde er mest hydrofob. Den blå er åbenbart lidt violet i det.