Naturfagsopgave SSA uddannelsen

Side 1

Naturfagsopgave, SSA, teori 2. Feb.’07.

1

Naturfaglige emner.

medicin, interaktion, virkning, halveringstid.

forkølet og har sår på benene.

natteblindhed, synssansen.

hyperventilation,

immunforsvar, syre/base

forgiftning.

høresans, nedsat hørelse

O2 og CO2, diffusion smitteveje, afbrydelse af samme.

mikroorganismer nerveimpulser

Side 2

. Naturfagsopgave, SSA, teori 2. Feb.’07.

2

1.

Når Mads bliver bange, hyperventilerer han. Beskriv hvordan blodets pH-værdi påvirkes af respirationen. (husk kemien)

Hvis der ikke kommer nok oxygen ind via respirationen, vil cellerne dø. Især nervecellerne vil gå til grunde ved for lav oxygenkoncentration, da disse celler ikke kan gendannes. Oxygen er vigtig for nedbrydningen af kulhydrater, proteiner og fedt.

Uden dette grundstof kan cellerne ikke opretholde den nødvendige produktion af energi.

Normalt ligger pH-værdien i blodet på 7,4. Vi kan tåle et meget lille udsving i pH værdien og hvis ikke den ligger mellem 6,8 og 7,8, kan kroppen ikke fungere og vi vil dø. Blodet indeholder nogle stødpuder, som kan optræde som både syrer og baser. På den måde kan kroppen neutralisere mindre mængder syre og base.

Kulsyre/bicarbonat stødpuden er blodets vigtigste. HCO^{-} (bicarbonat) findes i store

3 mængder i blodet. Det er den mængde, der er med til at gøre blodet let basisk. Den kan optage brintioner, der vil medføre, at den bliver omdannet til kulsyre. Det vil sige at det er de frie brintioner, der er med til at bestemme blodets pH værdi.

Reaktionsligningen for kulsyre/bicarbonat stødpuden ser således ud:

H^{+} + HCO^{-} <-> H CO <-> CO +H O

3 2 3 2 2

Når man hyperventilerer bliver respirationen større, end det kroppen har brug for.

Dvs. der udskilles mere CO

2 2 end vanligt. Når CO er nedsat i blodbanen, vil der automatisk også blive for lidt kulsyre, bicarbonat og frie brintioner. Det kan medføre en respiratorisk baseforgiftning (forhøjet pH værdi). Det kan organismen ikke holde til i længere tid, derfor vil man hurtigt blive utilpas og til sidst besvime. Det er kroppens forsvar mod baseforgiftningen og når man besvimer, vil man begynde at trække vejret normalt. Kroppen vil genoprette de normale koncentrationer og her kommer respirations centeret også ind. Respirationscenteret sidder i den forlængede rygmarv. Det er et område der dels består af nerveceller, der er følsomme for blodets pH værdi og som dels kan sende impulser til respirationsmusklerne.

(ribbensmusklen og mellemgulvsmusklen).

Side 3

. Naturfagsopgave, SSA, teori 2. Feb.’07.

3

Under hvilken transportform kommer O

2 og CO

2 hhv. ind og ud af blodbanen og cellerne?

O og Co transporteres til og fra cellerne via vores kredsløb. Vi har 2 kredsløb: det

2 2 store, som transporterer det iltede blod ud til cellerne (dvs. blod med stor koncentration O), og det lille som transporterer det afiltede blod ud til lungerne.

2

(dvs. blod med stor koncentration af CO).

2

Vores blod består af 40-45% celler og 55-60% plasma. Cellerne er relevante at nævne her, da de er med til at transportere O

2 2 og CO

. Overordnet kan man inddele blodcellerne i: erytrocytter (røde blodlegemer), leukocytter (hvide blodlegemer) samt trombocytter (blodplader). I forbindelse med transport af O og CO er det specielt

2 2 de røde blodlegemer, der deltager. Disse dannes i den røde knoglemarv og har en levetid på ca. 4 måneder. Herefter går de til grunde i milt, lever og knoglemarv. De røde blodlegemer er runde, skiveformede og bikonkave celler. Det vil sige, at cellen er indadbuet på begge sider. Denne form giver en større overflade, som medfører en bedre udveksling af oxygen og kuldioxid. Ilt binder sig til hæmoglobin i det røde blodlegeme og transporteres ud til vores celler af de røde blodlegemer.

Når man trækker vejret, kommer luften ned i lungerne nærmere bestemt alveolerne.

Den luft man indånder, indeholder en stor koncentration af O og en lav koncentration

2 af CO Her kommer blodet via det lille kredsløb fra hjertet ud til lungerne. Her har

2.

blodet, som tidligere nævnt, en høj koncentration af CO

2 og en lav koncentration af

O

2 2 2 2 2

. Derfor vil udvekslingen af O og CO ske ved simpel diffusion. Dvs. O og CO diffunderer fra høj til lav koncentration. På denne måde kommer der igen O ud til

2 cellerne via det store kredsløb og CO

2

(som er et affaldsprodukt fra vores forbrænding) udåndes.

Ude i cellerne sker udvekslingen også via simpel diffusion. Idet der er en høj koncentration af CO i cellerne og en høj koncentration af O i blodbanen. Dvs. CO og

2 2 2

O diffunderer igen fra høj til lav koncentration.

2

Side 4

. Naturfagsopgave, SSA, teori 2. Feb.’07.

4

Hvad får stoffet til at flytte sig?

Der sker som tidligere nævnt via diffusion. Dette er en passiv transport, dvs. den har ikke brug for energi. Diffusion sker når, der er forskellig koncentration af en bestemt slags molekyler på de 2 sider af cellemembranen. Så vil diffusion få molekylerne til at flytte sig fra høj koncentration til lav koncentration. Denne vil forsætte indtil koncentrationen på begge sider af cellemembranen er ens.

Molekylerne kan diffundere, fordi cellemembranen er semipermeabel

(halvgennemtrængelig). At være semipermeabel vil sige, at membranen tillader nogle upolære molekyler at diffundere igennem membranen. Molekyler der kan diffundere igennem cellemembranen er O, CO, Benzen samt H O.

2 2 2

Man kan sammenligne med, hvis du fx sprøjter parfume ind i et rum, vil den dufte stærkt lige der, hvor du står. Men efter et stykke tid vil der forplante sig en mildere duft i hele lokalet. Duftpartiklerne har nemlig spredt sig fra høj til lav koncentration.

2.

Mads får Laktulose 15 ml. x 1. dagligt, hvilken koncentration har opløsningen?

Opløsningens koncentration er 667:10= 66,7%

Hvor meget aktivt stof får Mads dagligt?

1 ml. indeholder 667 mg laktulose. Mads får 15 ml dagligt, derfor får han 15x667 mg

dagligt = 10005 mg aktivt stof. Dvs. 10,005 g. aktivt stof dagligt.

3.

Mads får Zyprexa, hvordan vil du dosere (10mg. X 2 dagligt)?

Tbl. Zyprexa kan fås i 10 mg. tabletter, derfor vil jeg give ham 1 tbl. a’ 10 mg 2 gange dagligt.

Når jeg læser i lægemiddelkataloget, kan jeg se, at det er en ok dosis. En vedligeholdelses dosis ligger som regel på 5-20 mg i døgnet. Derfor vil jeg ikke have betænkeligheder ved at dosere nævnte ordination.

Side 5

. Naturfagsopgave, SSA, teori 2. Feb.’07.

5

Hvad er halveringstiden for Zyprexa?

Plasmahalveringstiden er ca. 30 timer.

Dvs. at ved 1 dosis a’ 10 mg. er T = 10 mg.

0

T = 5 mg.

1

T = 2,5 mg.

2

T = 1,25 mg.

3

Dette har jeg ført ind på enkeltlogaritmisk papir (se bilag 1), derudaf kan jeg aflæse at der er 1,1 mg. tilbage efter 4 døgn (96 timer).

4.

Risperdal virker på dopamin- og serotoninreceptorer. Hvilken type er dopamin og serotonin og findes der andre stoffer af samme type?

Dopamin og serotonin er neurotransmitterstoffer. De formidler overgangen af impulsen mellem 2 nerveceller. Noradrenalin, adrenalin, GABA og acetylkolin er også neurotransmittere. Disse transmitter stoffer ligger klar i vesikler i den præ-synaptiske endeknop. De enkelte neuroner er specialiserede, dvs. et neuron indeholder kun 1 slags neurotransmitter stof.

Nedenfor har jeg lavet et skema over de mest almindelige neurotransmitter stoffer.

Det synes jeg letter overblikket over de forskellige transmitter stoffer.

Transmitterstof. Findes Tegn på Tegn på for Vigtig for: hovedsageligt i: mangel. meget.

Dopamin. Findes især i Mangel i visse Øget mængde Har stor

storhjernen og | dele af | andre steder i | betydning
det sympatiske | hjernen kan | hjernen har | for kroppens
nervesystem. | føre til | betydning for | evne til at

bevægelses | udviklingen af | igangsætte
forstyrrelser | psykoser. Ex. | en
som | Ved skizofreni, | bevægelse.

muskelrigiditet hvor der er for og tremor. meget dopamin i

Side 6

. Naturfagsopgave, SSA, teori 2. Feb.’07.

6 visse dele af hjernen.

Serotonin. Findes i et Evt. Øget Temperatur

(har en stort antal i depression. stemningsleje. regulering,

afgørende | hjernestammen. | seksuelle
indflydelse på | Forgrener sig | aktivitet,
vores humør). | til det limbiske | evne til at

system og holde os hypocampus og vågne.

hypotalamus.

Noradrenalin. Forekommer Noradrenerge Ved øget

især i | neuroner er en | udskillelse af
hjernestammen, | del af hjernens | noradrenalin vil
herfra | smertecenter. | man se en øget
forgrener de | De er i stand | følelse af
sig til | til, sammen | selvværd,
storhjernen, | med | nedsat
hypotalamus og | serotonerge | smerteoplevelse,
lillehjernen. | neuroner, | et højere

meget | blodtryk, samt
effektivt, at | øget evne til at
blokke visse | orientere sig.

former for smerte, især kronisk neuropatisk smerte. (kilde:

Wikipedia, den frie encyklopædi.)

Adrenalin. Produceres i Øget puls og Vigtig for binyremarven. blodtryk, øget det

blodsukker, øget | sympatiske
respiration, sved | nervesystem.
og gåsehud. | (kaldes kamp

hormonet).

GABA. Hæmmer eller mindsker

Side 7

. Naturfagsopgave, SSA, teori 2. Feb.’07.

7 nerveimpuls.

Acetylkolin. Dårlig Hænger

kognitive | sammen med
funktioner. | de kognitive
(ses ex. Ved | funktioner
alzheimers). | ex.

Hukommelse

Beskriv en nerveimpuls – fra start til overførsel til næste neuron, herunder serotoninens rolle.

Først vil jeg beskrive natrium/kalium pumpen, som fungerer uafhængigt af

nerveimpulser. Denne arbejder konstant for at opretholde:

Intracellulært: K^{+}: 150 mmol/l

Na: 5 mmol/l

+

Intercellulært: K^{+}: 5 mmol/l

Na: 145 mmol/l

+

Na^{+} /K^{+} pumpen arbejder ved at pumpe 3 Na^{+} ioner ud af cellen og 2 K^{+} ioner ind i

cellen.

Natrium/kalium pumpen arbejder ved hjælp af aktiv transport. Der skal være energi

(ATP) tilstede i cellen, for at den kan fungere. Den er energi krævende, da den skal transportere fra lav til høj koncentration.

Hvis der kommer ubalance i natrium/kalium niveauet, vil nerveimpulser ikke kunne

videre sendes. Ved skæv væskebalance, kan der hurtigt være for lidt eller for meget

K^{+} - det er specielt hjertet meget følsomt overfor, og det kan medføre

impulssvækkelse i hjertet.

Side 8

. Naturfagsopgave, SSA, teori 2. Feb.’07.

8

En neuron (nervecelle) består af 1 cellekerne, dendritter og 1 axon. Axonet kan være op til 1 meter lang og er beskyttet af myelin skeder. For hver 2 mm er der et lille mellemrum i myelinskederne, så neuronet har mulighed for at sende hurtige impulser.

Når et neuron modtager en stimuli, vil natrium kanalerne i cellemembranen åbne sig, så natrium kan diffundere ind i cellen. Denne transport er passiv og sker ved diffusion pga. natrium flytter sig fra område med høj koncentration til område med lav koncentration. Derfor kan denne passage foregå uden brug af ATP (energi). Når natrium er kommet ind i cellen, vil membranpotentialet på indersiden af cellemembranen ændre sig til at blive positivt. Samtidig bliver ydersiden af cellemembranen negativ. Dette tiltrækker positive ioner fra naboområdet, som medfører endnu en åbning af natrium kanaler så impulsen kan ledes videre. Samtidig bliver den foregående natrium kanal inaktiveret og lukket. Dette er en stor fordel, da impulserne så ikke kan løbe tilbage, hvor de kommer fra. Samtidig åbnes kalium kanalerne, så kalium kan diffundere ud af cellen, derved genoprettes hvilepotentialet

i neuronet. Tilsidst vil Na^{+} kanalen være lukket men ikke inaktiv, således den er klar

til at modtage en ny impuls.

Dette vil forsætte langs hele axonet indtil den præsynaptiske knop. For at forstærke impulsen har axonet myelinskeder. Disse er en slags isolering omkring axonet og dermed de elektriske impulser. Impulsen kan springe fra mellemrum til mellemrum mellem myelinskederne, på denne måde sendes impulsen hurtigt videre. Impulsen

skabes igen ved at Na^{+} diffunderer ind og K^{+} diffunderer ud i selve mellemrummet.

Derefter springer impulsen frem til næste mellemrum.

Side 9

. Naturfagsopgave, SSA, teori 2. Feb.’07.

9

I den præ synaptiske knop (axon enden) er der også noge Ca^{++} kanaler, hvor calsium

diffunderer ind i cellen . Denne frigør neurotransmitter stoffet (der ligger klar i

vesikler i cytoplasmaet) til synapse spalten. Ca^{++} - ionerne er i stand til at få

vesiklerne til at smelte sammen med cellemembranen. Denne transport kaldes exocytose. Denne er en transport form, hvor kroppen kan transportere store molekyler ind og ud af cellerne.

I den post synaptiske knop (den nye dendrit, fra et nyt neuron) sidder der nogle

receptorer på Na^{+} kanalerne. (Disse receptorer er også specialiserede, dvs. de virker

som receptorer for et specielt transmitterstof). Transmitterstoffet sætter sig på

receptorerne og får Na^{+} kanalerne til at åbne sig og impulsen kan forsætte ”rejsen”

gennem den næste neuron.

5.

Mads er beskidt, forkølet og har sår. Hvilken risiko er der ved det, når han spiser middag sammen med de andre beboere?

Når Mads spiser sammen med de andre beboere, er der risiko for at han kan smitte de andre. Bakterier kan overleve under meget vanskelige forhold, og formerer sig hurtigt, 100 bakterier bliver f.eks. til 200 på 20 min. Samtidig kan medbeboerne også miste appetitten ved at sidde sammen med en snavset og beskidt mand. Se mine besvarelser nedenfor mht. de forskellige smitteveje.

Side 10

. Naturfagsopgave, SSA, teori 2. Feb.’07.

10

Beskriv smittevejene og smittekæden.

Den enkeltes mikroorganismes smittevej er afhængig af dens krav til ernæring, temperatur, fugtighed, ilt og surhedsgrad. Nogle mikroorganismer er hårdføre og kan selv efter et længere ophold udenfor kroppen forårsage infektion, hvis de tilfældigvis havner f.eks. i et sår. Andre kan kun leve i et fugtigt og tempereret miljø.

Dvs. at de ikke kan tåle at komme udenfor kropsvævet eller blodet.

Ved overførsel af smitte skal der for det første være en smittekilde, hvor mikroorganismerne kommer fra. For det andet en smittevej og for det tredje en smittemodtager. Hvordan man overfører smitten fra kilden til modtager er afhængig af:

- Hvordan mikroorganismerne udskilles fra kilden,

- Hvilke evner mikroorganismerne har til at overleve udenfor kroppen,

- Hvilke indgangsporte mikroorganismerne har til modtageren.

Dvs. vi kan overføre smitte på mange forskellige måder. Vejen kan være kort, lang, let eller besværlig. Generelt kalder man det for mikroorganismernes smitteveje.

Smittevejene kan inddeles under:

Indirekte kontaktsmitte via remedier:

Tit fungerer remedier og hjælpemidler som transportmiddel for de sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Det kan f.eks. være via: bækkener, vandfade, kolber, senge og sengeborde, tuber med ex. Salve samt via bestik, tallerkener og glas. Her kan vi som personale gøre en indsats for at afbryde smittevejene. Vi skal være opmærksomme på, at rengøre remedierne fra pt. til pt.

Her skal vi være opmærksomme på retningslinjer, der anviser, hvordan de skal rengøres.

Indirekte kontaktsmitte via personalet:

Personalets hænder er desværre det hyppigste mellemled fra smittekilde til smittemodtager. Man kan hurtigt overføre mikroorganismer fra en pt. til en anden via vores hænder, hvis vi ikke er opmærksomme på at bryde smittekæden.

Sygdomme der overføres via indirekte kontaktsmitte er bl.a. forkølelser, tarminfektioner, betændte sår, øjenbetændelse og urinvejsinfektioner.

Side 11

. Naturfagsopgave, SSA, teori 2. Feb.’07.

11

De indirekte smitteveje kan afbrydes ved håndvask, rengøring/desinfektion samt

frisk luft.

Luftbåren smitte:

En del virussygdomme smitter gennem luften. Ved nys og hoste slynges smådråber ud som forstøvet stof, der svæver rundt i stuen. Det kan f.eks.

medføre influenzavirus og mæslingevirus. Smittefaren kan nedsættes væsentligt ved udluftning og hvis man ikke selv er smittet, kan man ikke føre smitten fra en pt. til en anden.

Patogene mikroorganismer bliver også overført til sengetøj på mange måder. Det sker f.eks via sved, opkast, urin, afføring, skæl og pus. Når disse mikroorganismer er indtørret, spredes de let til omgivelserne, når dynen bliver rystet. Undersøgelser har vist, at indholdet af støvbåren smitte er stor ved sengebad og sengeredning.

Undskyld den er på norsk… kunne desværre ikke finde billedet med dansk tekst ☺

Side 12

. Naturfagsopgave, SSA, teori 2. Feb.’07.

12

Levnedsmiddelsmitte og vandbåren smitte:

Fødemidler og vand kan fungere både som smittekilde og som smittevej. På rejser til bl.a. syden kan vi opleve, at den salat vi spiser, er blevet skyllet med vand, der indeholder mange smitsomme bakterier eller virus. Her er vandet kilden og salaten smittevejen. Dette ses heldigvis sjældent herhjemme. Smitte gennem fødemidler, ser vi derimod oftere. Bakterier der lever på dyr, kan under slagtningen komme over i kødet. Dvs. kødet kan ex. være forurenet med salmonella.

Blodbåren smitte:

Blod kan også føre smitte med sig. Det kan dreje sig om HIV eller hepatitis. Da man aldrig kan vide om en person er smittet, skal man altid undgå at få blod på hud og slimhinder. Samtidig skal man være opmærksom på ikke at stikke sig på ex. brugte kanyler.

Insektbåren smitte:

Her i landet overføres smitte sjældent med insekter, men det kan dog ske via skovflåt. På verdensplan er Malaria den mest udbredte infektionssygdom. Smitten overføres af myg. Dette kan dog forebygges medicinsk, hvis man rejser til lande, hvor Malaria forekommer.

6.

Mads har betændte sår. Hvilken mikroorganisme kan forårsage infektionen?

Stafylokokbakterierne består af mange forskellige arter. De fleste er ufarlige. Her kan jeg bl.a. nævne Stafylokokkus epidermis. Denne forekommer på vores hud og slimhinder, som en del af vores normalflora. Stafylokokkus aureus er derimod skyld i en lang række sygdomme. Det gælder først og fremmest hudinfektioner som bylder, børnesår og bulne fingre. Stafylokokkus aureus er den hyppigste årsag til sårinfektioner, da den let føres ind gennem små hudlæsioner, sved og talgkirtler. Ved infektioner med denne art, vil der dannes meget pus, dette er gult og tyktflydende.

Stafylokokker smitter via støv- og dråbeinfektion samt ved direkte og indirekte kontakt.

Beskriv hvordan hans immunforsvar reagerer på en infektion.

Kroppens immunforsvar (også kaldet infektionsforsvar) kan opdeles i det uspecifikke og det specifikke forsvarssystem. Disse samarbejder og er indbyrdes afhængige af hinanden.

Side 13

. Naturfagsopgave, SSA, teori 2. Feb.’07.

13

Det uspecifikke immunforsvar: skal forhindre at mikroorganismer og andre stoffer får adgang til kroppens væv.

Til dette regnes:

- Normalflora,

- Hud og slimhinder,

- Hudens surhedsgrad,

- Slim og fimrehår i luftvejene,

- Bakteriehæmmende enzym i sved, tårer, spyt, næsesekret, vævsvæske,

- saltsyre i mavesækken.

Det specifikke immunforsvar: er i stand til at skelne mellem de forskellige mikroorganismer og danne antistoffer mod dem.

Til dette regnes:

- stamceller i knoglemarv,

- thymus, (T-lymfocytter)

- tarmslimhindens lymfatiske væv, (B-lymfocytter)

- de forskellige hvide blodlegemer,

- lymfesystemet,

- milten.

(Kilde: Hverdag med mikroorganismer – hygiejne i hjemmet. Af Grethe Lund Mortensen).

Side 14

. Naturfagsopgave, SSA, teori 2. Feb.’07.

14

Når Mads bliver udsat for en infektion, vil hans immunforsvar prøve at bekæmpe infektionen. Det vil det gøre ved hjælp af temperatur forhøjelse samt de hvide blodlegemer.

Antallet af hvide blodlegemer (leucocytter) stiger, hvis der opstår en betændelses tilstand.

De hvide blodlegemer kan opdeles i:

• Lymfocytter, de er en vigtig bestanddel af immunsystemets celler (T- & B-lymfocytter).

• Granulocytter, fagocyterende (dvs. spiser eller omslutter) fremmede/skadelige

stoffer.

• Monocytter. Deltager ved at optage eller fagocyttere fremmede/skadelige

stoffer. Derved bliver immunforsvaret aktiveret, fordi der dannes antistoffer.

Når kroppen hæver temperaturen, svækker det mikroorganismerne og øger immunforsvarets mulighed for at bekæmpe infektionen. Ved infektioner frigiver leucocytterne nogle stoffer, der hedder pyrogener. Disse påvirker det temperaturregulerende center, således at temperaturen stiger. Helt præcis bliver de indtrængende mikroorganismer angrebet og fagocytteret af leucocytterne. Både monocytter og makrofager udskiller pyrogenerne.

Når det temperaturregulerende center vil hæve temperaturen, kan den gøre det på flere måder:

• Sende nerveimpulser til den tværstribede skeletmuskulatur, som øger muskeltonus om muskelsitren.

• Sende impulser til de glatte muskler i huden arterioler om at kontrahere sig.

Det medvirker mindre blod til huden og derfor mindre varmetab til omgivelserne.

• Nedsætte svedsekretionen, dvs. fordampningen.

• Stimulere binyrerne til øget sekretion af adrenalin og noradrenalin. Begge hormoner aktiverer de sympatiske receptorer og forstærker det sympatiske nervesystems virkning.

• Øge sekretionen af TSH fra hypofysens forlap. Dette stimulerer skjoldbruskkirtlen til at øge frigivelsen af stofskiftehormonerne T og T.

3 4

Side 15

. Naturfagsopgave, SSA, teori 2. Feb.’07.

15

Hormonerne påvirker cellerne til en større forbrænding af glucose og fedt, hvorved der dannes energi og dermed varme.

Ved forbrænding af glukose ser formlen således ud:

P +ADP +C H O + 6 O -> 6 CO +6H O + ATP + varme.

6 12 6 2 2 2

Ud af denne formel kan jeg udlede, at jo mere glukose vi forbrænder, jo mere varme vil vi producere.

7.

Mads er dårlig til at drikke og er tit påvirket af det.

Hvordan kan det påvirke hans organisme og almentilstand?

Ved dehydrering er der nogle klassiske kliniske tegn, som vi skal holde øje med:

• Hud og slimhinder bliver tørre.

• Hudens hudturgor nedsættes.

• Urinen bliver koncentreret og får en mørkere farve. Diuresen er nedsat.

• Hjernen: pt. kan blive konfus og ”rodende”. Ved dehydrering over længere tid, kan det tolkes som demens.

• Hjerte og kredsløb: Nedsat væskeindtagelse kan medføre, at blodtrykket falder. Det kan medføre at pt. bliver svimmel, fordi der ikke kommer ilt nok til hjernen.

• Tarmene: obstipation.

Der skal gerne være en balance mellem den væske vi indtager og den væske vi udskiller. I hypothalamus sidder det væskeregulerende center. Dette er følsomt overfor det osmotiske tryk. Ved væskemangel vil centeret normalvis sørge for, at vi føler tørst. Når væskebalancen ikke er i orden, er pt. udsat for at få væske og elektrolytforstyrrelser. Ved dehydrering stiger det osmotiske tryk i plasmaet. Det vil medføre, at der vil blive udskilt mere væske fra cellerne (intercellulærvæsken) til ekstracellulærvæsken.

Side 16

. Naturfagsopgave, SSA, teori 2. Feb.’07.

16

Hvordan flyttes væske rundt i vores organisme? (beskriv transportformen).

Næsten al flytning af væske i vores krop sker ved osmose. Dette er en passiv transport af vand, hvor vandet transporteres ved diffusion fra et område med høj vand koncentration til et område med lav vandkoncentration.

På min tegning kan man se, at vand diffunderer til et område med stor stofkoncentration og dermed lav vandkoncentration. Vandet diffunderer ved osmose mod den høje stofkoncentration, så de 2 områder til sidst har ens stofkoncentration.

Det osmotiske tryk har også noget at sige i denne forbindelse. Dette er en beskrivelse af det tryk, som vandet udøver mod cellemembranen. Jo større forskel der er på koncentrationen inden i og udenfor cellen, jo større osmotisk tryk.

Albumin kan øge det kolloid-osmotiske tryk. Dette sker ved en høj koncentration af albumin i blodet – dette giver automatisk en lav koncentration af vand. På den måde, opstår der et osmotisk tryk, som sikrer optagelsen af vand i blodbanen.

Hvis vi har en pt. med ødemer, kan det skyldes for lidt albumin i blodet. Ved for lidt albumin, vil det osmotiske tryk blive mindre og dermed vil mindre vand trækkes tilbage i blodbanen. Dermed opstår ødemer.

8.

Mads lider af natteblindhed. Hvilket stof kan Mads have mangel på, og hvorfor påvirker det hans syn?

Side 17

. Naturfagsopgave, SSA, teori 2. Feb.’07.

17

Når lyset trænger ind i øjet, passerer det hornhinden og ind gennem pupillen. På øjets bagvæg danner linsen et formindsket billede af det man ser. På bagvæggen sidder nethinden, der er dækket af ca. 140 mio. lysfølsomme sanseceller. Disse er forbundet til hjernen gennem ca. 800.000 nervetråde, der er samlet i synsnerven. Der, hvor synsnerven forlader øjet, er der ingen sanseceller. Dette område kaldes for den blinde plet.

Øjet har 2 forskellige typer sanseceller. På nethinden er der ca. 130 mio. stave og ca.

7 mio. tappe.

Tappene findes især i et lille område centralt på nethinden. Nærmere bestemt i et område overfor pupillen, der kaldes den gule plet. Det er i den gule plet. Vi har det skarpeste syn. Dette er afgørende for opfattelsen af detaljer. Det er tappene, der opfatter lys og farver i de perioder, hvor der er lys tilstede.

Stavene er de mest lysfølsomme, men giver os ikke mulighed for at opfatte farver.

Synsindtryk fra stavene er derfor kun grålige.

I både stave og tappe er der et lysfølsomt stof, som kaldes synspurpur. Dette er opbygget af et protein (opsin) og A-vitamin (retinal). Når lyset påvirker cellerne, nedbrydes noget af dette lysfølsomme stof. På den måde dannes der elektrisk energi, som sender en impuls via synsnerven. Der findes væsentligt mere synspurpur i stavene frem for tappene, da der er meget lidt lys om natten.

Derfor vil jeg konkludere, at det er mangel på retinal, der er skyld i Mads’ natteblindhed.

Side 18

. Naturfagsopgave, SSA, teori 2. Feb.’07.

18

Lidt at tænke over…..Allerede for 3000 år siden skrev de gamle ægyptere om natteblindhed – det primære symptom på A-vitaminmangel. De vidste ikke, hvad der forårsagede sygdommen, men behandlede den med stegte eller kogte leveromslag på øjnene.

Allerede for 2400 år siden foreslog Hippokrates, at natteblindhed skulle behandles ved at spise lever.

Kilde: www.dr.dk/temaer/medicin

Tankevækkende, når vi i dag ved, at Vitamin A deponeres i lever og fedtvæv til senere brug. Vitaminet opbevares forholdsvis længe i kroppen, og behøver ikke at blive tilført dagligt med kosten. At spise lever én gang om ugen skulle være tilstrækkeligt.

9.

Mads hørelse er nedsat. Hvordan opfatter øret lyde?

Høresansens sanseceller findes i det indre øre, i sneglen. Lyde bliver via hørenerverne ført fra sansecellerne til hørecentrene i tindingelapperne i hjernen.

Øret er inddelt i 3 områder:

Ydre øre: Omfatter øremuslingen og øregangen. I bunden af øregangen er trommehinden, denne sættes i svingninger af lydbølger.

Mellemøret: Her findes de 3 små øreknogler, hammeren, ambolten og stigbøjlen. Disse leder lyden videre. Det sker ved at de små knogler sættes i svingninger af trommehinden. Fra stigbøjlen forplantes lydsvingningerne til membranen, det ovale vindue. Det ovale vindue leder svingningerne videre til det indre øre.

Det indre øre: Består af forgården, buegangene og sneglen. Her findes også sanseceller for ligevægtssansen. Svingningerne fra det ovale vindue sætter væsken i den øverste og nederste sneglegang i bevægelse. Bevægelserne forplanter sig til den mellemste snegle gang, hvor sansecellerne (hårceller) for hørelsen findes.

Lydimpulserne bringes derefter til de 2 hørecentre i hjernens tindingelapper.

Hvis hårcellerne i øret beskadiges, får man nedsat hørelse. Der ses ødelæggelse af hårcellerne som følge af længerevarende udsættelse for støj.

Side 19

. Naturfagsopgave, SSA, teori 2. Feb.’07.

19

Hørenedsættelse hos ældre skyldes ofte ødelagte sanseceller, muligvis pga. et helt livs støj påvirkning.

Hvad er lyd og hvordan måler vi det?

Lyd er en bølgebevægelse. Her presser molekylerne hinanden fremad i en bølge. Først presses de første luftmolekyler sammen. Når de udvider sig, presser de på molekylerne foran, som så også presses sammen. På denne måde bliver der skabt en bølge, der bevæger sig fremad i luften. Hvis man måler afstanden mellem 2 bølgetoppe, får man lydens bølgelængde. Hvis man måler antallet af bølger pr. sekund kaldes det for frekvens. En lyds frekvens måles i hertz. Generelt kan vi mennesker høre lyde i et interval mellem 20 hertz og 20 000 hertz .

Indenfor hvilket interval er det behageligt at færdes? Angiv intervallet i dB og evt.

mikroPa.

Det er behageligt at færdes med en lydstyrke på 20-40 dB. Dette kan også angives i mikroPa, her er det behagelige interval mellem 200 – 2000 mikroPa. (Se bilag 2, hvor jeg har indtegnet dB i forhold til mikroPa). Tankevækkende at der f.eks. på restauranter og kontorer er ca. 60 dB, og gadestøj og støvsugere giver en lydstyrke på ca. 80 dB. Undersøgelser har dog heldigvis vist, at så længe støjstyrken er under

Side 20

. Naturfagsopgave, SSA, teori 2. Feb.’07.

20

80 dB, opstår der ikke så let skader på øret. Dermed ikke sagt, at det ikke kan virke generende.