Noter til Elektra

Side 1

”Elektra” af Euripides

Handlingens epoke: Mykensk tid (ca. 1200 f. Kr.)

Nedskrivningens epoke: Højklassisk tid (ca. 413 f. Kr.)

↘ dvs. under Den peloponnesiske Krig (Athen mod Sparta)

= Dette kan ses, fordi togtet til Sicilien nævnes

Genre: Drama

Emne: Hævnen som ret

Indledning:

”Elektra” er en af de figurer fra den antikke mytologi, som blev bearbejdet af alle de tre store græske tragedieforfattere, Aischylos (525-456 f. Kr.), Euripides (480-406 f. Kr.) og Sofokles (496-

406 f. Kr.).

Euripides:

Det forlyder at Euripides skal have været ven af Sokrates (469 f.Kr.-399 f.Kr., græsk filosof bosiddende i Athen, Platons læremester). Aristoteles betegnede ham som "den mest tragiske" og den senere oldtid satte ham højest blandt tragikerne. I hans stykker fremtræder ofte hårde domme om kvindekønnet.

Han lod ofte personerne i hans værker blive talerør for hans egne og hans samtids filosofiske idéer, Athens "Oplysningstidsalders" (også politiske spørgsmål fra sin egen tid).

Han bringer realisme, filosofi og retorik ind i tragedien.

I forhold til de to andre store tragedieforfattere er Euripides’ tragedier præget af relativisme og opfattelsen af, at ”mennesket er al tings mål”. Man får f.eks. til sidst i tragedien indtrykket af, at mennesket er i centrum og at det er ”ens egne valg som afgør ens lykke”.

Tragedien er kritisk over for civilisationen og samfundet, og stiller spørgsmål til guderne og retssystemet – dette er et udtryk for, hvordan Euripides selv har det med samfundsstrukturen.

Teatret:

Tragedierne blev produceret hvert år til Dionysosfesten, som var en fest til ære for frugtbarhedsguden Dionysos. Der skulle bruges 9 teaterstykker hver gang, så derfor blev tragedierne genbrugt igen og igen. Senere udviklede disse fester sig til rene teaterfester, hvor man konkurrerede om det bedste teaterstykke. Hele samfundet deltog i disse teaterforestillinger, hvad end det var som optrædende eller tilskuere.

Forhistorie til Elektra

Da den græske hærfører, Agamemnon, der er konge i Mykene, vender hjem fra den Trojanske krig,

Side 2

tror han, at han skal hjem og hædres, og at hans kone Klytaimnestra har ventet trofast på ham. Men sagen er en helt anden. Klytaimnestra har fundet en elsker, Aigisthos, og sammen har de planlagt mordet på Agamemnon.

Klytaimnestra lokker Agamemnon i en fælde = mens han i bad dræbes han af Aigisthos og

Klytaimnestra med en økse (eller et sværd).

Aigisthos sidder nu på tronen. Agamemnon og Klytaimnestras søn Orestes bringes af en trofast slave bort til kong Strofios af Fokis, men Elektra bliver ladt tilbage.

I hele sin ulykkelige barndom venter Elektra på, at Orestes skal komme og hævne deres faders død.

Sammen med sin ven Pylades, søn af kong Strofios, drager Orestes til Mykene for at dræbe Klytaimestra og Aigithos.

Resume af Elektra:

Af frygt for at Elektra skal blive gravid med en mand af ædel byrd, der kan vække Agamemnons blod til live, vælger Aigisthos, at hun skal giftes med en bonde og må leve på landet i helt andre omgivelser hun er opvokset i.

Elektra bor nu på landet sammen med sin mand, der er fattig bonde.

En dag møder hun sin broder Orestes, som blev jaget fra hjemmet, da hun var barn. Først genkender de ikke hinanden, men da det går op for Orestes, at Elektra også vil hævne mordet på deres far, planlægger de mordet.

Orestes slår moderens mand ihjel og de slår sammen moderen ihjel.

Slutteligt kommer Dioskurerne (Kastor og Pollux, sønner af Zeus og Leda) og fortæller Elektra at hun skal giftes med Orestes’ tro følgesvend Pylades. De fortæller også at Orestes skal gå i eksil, tage til Athen og blive dømt ved Areopagosdomstolen. Her vil han blive frikendt med lige antal stemmer, fordi Apollon stod bag drabet. De frygtelige Erinyer (hævngudinder) forsvinder så, og bliver til Eumeniderne. Orestes skal drage ud og grundlægge en by og han vil få et liv i lykke herefter. Orestes og Elektra tager tårevædet afsked med hinanden.

Tragediens opbygning:

Handlingen forløber kronologisk over en kort periode fra Orestes ankomst til Mykene og til hævnens fuldbyrdelse.

Stykket er skrevet i hexametervers der bliver fremsagt af de involverede personer der optræder på scenen (Skenen) eller i sang mellem Elektra og koret. Korets rolle består desuden i lyriske kommentarer til handlingen.

Opbygning:

1-166: Prolog med sang af Elektra (her præsenteres stykkets forhistorie)

167-219: Parodos (korets indmarch i gående anapæster uu – parodos)

220-431: Episode 1 (scene = Elektra, Orestes og bonden) → Orestes og Elektra mødes.

432-486: Stasimon 1 (stasima = standsange, stående korsange)

Side 3

487-698: Episode 2 (scene = Elektra, Slaven, Orestes og Kor) → Slaven fremlægger 3 spor fra

Orestes, hvorefter han afsløre Orestes identitet. Glædeligt gensyn. Slaven hjælper Orestes med en plan til drabet.

699-746: Stasimon 2

747-858: Episode 3 (scene = Elektra, Korfører og Sendebud) → Sendebuddet fortæller Elektra, at

Orestes sejrede og dræbte Aigisthos.

858-879: Kommos (Stasimon 3)

880-1145: Episode 4 (scene = Elektra, Orestes, Kor, Klytaimnestra og Korfører) Orestes kommer

med liget og hovedet og Elektra taler ondt om Aigisthos. Elektra beder dem fjerne liget før deres mor kommer. Klytaimnestra ankommer – Klytaimnestras forsvarstale.

: Kommos (Stasimon 4) → Mordet på Klytaimnestra

: Exodos (Korets udmarch)

Personerne:

Elektra:

• Datter af kong Agamemnon og Klytaimnestra, søster til Orestes

• Gift med bonden

• Kort klippet hår, pjaltet tøj, har muligvis sår og rifter efter, at hun har revet sig på halsen og slået sig selv hårdt i hovedet for at sørge over sin far

• Selvmedlidende = eleos

• Hun klager over, at skulle bære vand og lave mad, når hun nu er en prinsesse der er lovet meget mere

• Hun virker hævngerrig hen imod aggressiv til sidst i dramaet, da de når til drabet på Klytaimnestra

• Hun er bange for at det skal gå hende skidt, som det gik Aigisthos (han hånede Agamemnons grav)

• At lide af Elektra-symdromet betyder, at man har seksuel tiltrækning til sin far Orestes:

• Søn af kong Agamemnon og Klytaimnestra, bror til Elektra

• Blev ført ud fra borgen af en slave, for at redde hans liv, og lige siden har han levet i landflygtighed

• I starten når vi møder ham, fortæller han, at det ikke er muligt at se om en mand er brav og hæderlig på hans ydre, men det er det indre der viser hvilken type menneske man er. Han taler om dyd og menneskelig karakter. Mener mennesker bærer masker

• Vælger hellere den jævne mand

• Hæderlig, ærlig

• Hævngerrig efter drabet af sin mor

• Antihelt

Klytaimnestra:

• Gift med kong Agamemnon, nu gift med Aigisthos

• Hjalp sin nye mand med at slå Agamemnon ihjel

Side 4

• Først fremstiles hun ond og kold. En mor der vælger sin mand frem for sine børn

• I slutningen bliver hun mere menneskeliggjort, da det kommer frem, at Agamemnon lå i med flere forskellige kvinder, bliver hendes handlinger mere legitime. Agamemnon ofrede deres datter Ifigeneia til Artemis, hvilket hun aldrig tilgav ham for.

Aigisthos:

• Fremstår usympatisk i starten, viser sig som en ”sølle” mand, er bange for hævnen, gæstfri til sidst. Eks. Han byder Orestes og Pylades indenfor, i den tro de er Thessalere på rejse til Alfeios’ bred.

• Håner Agamemnons grav

• Aigisthos var en smuk mand af ydre, men hans indre var uden skamfølelse og umandigt Bonde:

• Hæderlig

• Fattig mand der har fået tildelt Elektra til hustru

• God

Pylades:

• Trofast ven til Orestes

• Siger ikke noget i stykket

Slaven:

• Tidligere på borgen med Agamemnon. Det var ham der smuglede Orestes ud, så han overlevede

• Opfører sig som om Elektra, Orestes og ham er ligeværdige

• Overtaler/stiller spørgsmål til hvordan og hvorledes, mordet på Aigisthos. Det er også ham

der opdager at det rent faktisk er Orestes der er hjemme ved Elektra, ved at genkende et ar Orestes fik da han var lille

• Trofast overfor sin forhenværende hersker

• Eftertænksom

• Han spørger hvad gavn Elektra har af det til drabet på sin mor

Dioskurerne:

• Halvguder, der vandrer rundt på jorden og dømmer folks gerninger

• Kastor og Pollux, sønner af Zeus

• Nu ophøjet til guder og vejvisere for folk i havsnød

Koret:

• 15 unge piger fra Argos (Argos: landskabet Argolis, tragediedigterne bruger ordet

Argos = Mykene)

• Nogle gange bliver koret brugt til at give et alvidende indblik og andre gange som en direkte enkel person

Temaer og vigtige ting i Elektra:

• Hvad angår bondens betydning i Elektra: Den menige mand har også noget at skulle

sige/have sagt. Fællesnævner for Aristoteles og den jævne mand er: DEN SUNDE
FORNUFT! Indenfor områder som f.eks. etiske spørgsmål/etik. VOX POPULI = folkets

røst.

• Demokratiet i Athen blev indført fra 507 f.kr, og da Elektra er skrevet i år 413 f.kr, skildres bonden som også værende af betydning, den mest hæderlige, folket har lov til at tale.

YTRINGSFRIHED: bonden og slaven har lov til at ytre sig!

• Mord, øje for øje, tand for tand, blodhævn (kan de retfærdiggøre mordet på Klytaimnestra?)

Side 5

• De stærke kvinder. Elektra er drivkraften bag mordet på Klytaimnestra, selvom det er Orestes, der bringer mordet på bane. Klytaimnestra skiller sig af med sin ægtemand.

Handlekraftig!

• Penge er en dårlig målestok, en fattig mand kan være et bedre menneske end en rig mand.

Status er ikke afgørende for en mands hæderlighed, gode egenskaber.

• Der bliver om på de gode og de onde. Skiftende sympati. Eks. Klytaimnestras forsvar. Hun opnår vores sympati, da Agamemnon ofrede sin datter under falske forudsætninger, han havde sagt hun skulle giftes med Akilleus, men hun blev i stedet ofret for god vind på sørejsen til Troja. Tager Kassandra med hjem og sidestiller hende med Klytaimestra. Lige for lige. Agamemnon får hvad han fortjener, idet han har krænket hende og dræbt deres datter. Ligeret for kvinder såvel som mænd, men kvinderne skal dog bøje sig for manden, jf.

Elektras samtale med Klytaimnestra.

• Der bliver stillet spørgsmål ved gudernes dømmekraft. Dioskurerne siger at Apollons råd var uklogt. Modermord kan ikke retfærdiggøres, men det er Apollons skyld.

• Agamemnon begår hybris ved at tage Kassandra med hjem

• Aigisthos begår (hybris), da han slår Agamemnon ihjel og overtager tronen, og håner hans grav!! Nemesis kommer efter dem!!

• Dike (Retfærdigheden) vil altid ramme skurken, selvom det i begyndelsen går godt med forbrydelserne

• Med ondt skal ondt lønnes

• Klytaimnestras straf var retfærdig, men modermord er uacceptabelt

• Guderne har ondt af menneskenes lidelser og de hjælper kun retfærdige mennesker.

Guder og helte i Elektra

Zeus:

• Søn af Kronos og Rhea. Bliver konge over Olymposbjerget efter at have vist sin overlegenhed i nærkamp med Tyfon og i kampen mod titanerne. Gifter sig med sin søster Hera. Har hang til dødelige kvinder, og grundet dette er hans ægteskab langt fra lykkeligt.

Har mange børn med forskellige kvinder. Zeus betyder ”at stråle”. Han er gud for himlen i alle dens tilstande, fra det klare lys til den mørkeste storm. Administrerer retfærdigheden.

Vigtigste helligdom Olympia.

Hera:

• Datter af Kronos og Rhea. Deltog ikke i kampen med sine brødre og søstre mod giganterne, men blev passet af Okeanos og Thetis. Søster til Zeus, Zeus’ faste kone. Børn: Ares, Hebe, Eileithyai (gudinde for børnefødsler) og Hefaistos, som hun føder uden en far. Vigtigste kultsted var Argos. Gudinde for Mykene. Velsigner ægteskaber og børnefødsler

Dionysos:

• Søn af Zeus og dennes dødelige elskerinde Semele. Bliver overdraget til nymferne på Nysabjerget, grundet Heras jalousi over Zeus’ utroskab. Disse nymfer bliver hans kvindelige tilbedere, mænaderne. Mandlige følgesvende er satyrerne. Dionysos er gud for vin, vækst, frugtbarhed og ekstase.

(Foibos) Appollon:

• Søn af Leto og Zeus. Bror til Artemis. Drager som dreng til Delfi, hvor han dræbte en vældig slange ved navn Python og overtog kontrollen med det pythiske orakel. Deraf præstindens navn Pythia. Gud for profeti og healing og blev knyttet til musik og kulturelle arrangementer; han blev dyrket som en rationel gud, der forsvarede intellektuelle gøremål, det stik modsatte af Dionysos.

Side 6

Foibos var vistnok oprindeligt en selvstændig græsk guddom, men allerede hos Homer bruges tilnavnet som et fast stående tilnavn til Apollon. (Det er ham der lader pestpilene falde over Achaierne i Iliaden, da Agamemnon ikke vil give Chryses? datter tilbage til ham) Hefaistos:

• Var født lam, og grundet dette ville hans mor (Hera) ikke vide af ham. Han bliver smidt ud fra olympen i Okeanos, hvor Thetis (Akilleus moder reddede ham) Hefaistos var knyttet til ild-, smede- og metalhåndværk. Hans smedje mentes at befinde sig under vulkaner som Etna på Sicilien.

Thetis:

• Bliver gift med Peleus og får Akilleus. Havnymfe.

Perseus:

• Far Zeus, moder Dánae. Tapper helt. Får til opgave at hente Medusas hoved og med Athenes hjælp lykkes dette. Forærer hovedet til Athene.

Gorgo/Medusa:

• Hendes hoved var så frygteligt, at den der så det, blev forstenet af rædsel.

Maia:

• Maia var en bjergnymfe, der boede på bjerget Kyllene. Hun var datter af Atlas og Pleione og var en af Plejaderne. Hun fik med Zeus sønnen Hermes. Oprindeligt var hun en jordgudinde og gudinde for plantevækst, men senere blev hun kun beskrevet som nymfe. Maia betyder "lille mor".

Hermes:

• Søn af Zeus og Maia en af plejaderne. Tyvenes gud, gud for hjorde og hyrder. Gudernes sendebud, kan frit bevæge sig mellem Olympen, Jorden og Hades, som den eneste. Søn:

Pan.

Pan:

• Har bukkeben og horn i panden. Hyrdegud. Glad for vin og kvinder. Spiller på fløjte Atreus og Thyestes:

• Søn af Pelops og Hippodameia. Bror til Thyestes. Som voksne arvede de to brødre kongeriget Mykene, men kom i strid indbyrdes. Thyestes måtte flygte, men fangede først hemmeligt sin broders søn og opdrager ham som sin egen søn. Han sender Atreus søn tilbage til Mykene (i den tro at han er Thyestes søn) for at slå Atreus ihjel, men da Atreus opdager dette, slår han sin egen søn ihjel uden at vide hvem han er. Først lader han som ingenting, og som hævn sender han bud til Thyestes om at han vil forsones og inviterer ham og hans familie. Da de så ankommer, fangede han Thyestes to sønner og slår dem ihjel.

Thyestes undslipper, men nedkalder først en forbandelse over Atreus og hans slægt.

Guderne bønhørte ham, og fjendskabet mellem brødrene Atreus-Thyestes nedarvedes til deres sønner Agamemnon-Aigisthos og kostede dem begge livet.

Amon:

• Amon (Amon Ra) var gudernes konge for egypterne, svarende til Zeus som ligeledes er skildret med Amons horn på græske mønter, som Alexander, forskellen er dog at Zeus har et kraftigt skæg.

Dioskurernes familieforhold: (Kastor og Pollux)

• Leda var datter af kong Thestius af Aitolien hvilket var en stat i det nordvestlige Grækenland. Hendes ægtemand var kong Tyndarous af Sparta. Zeus elskede Leda og opsøgte hende derfor i skikkelse af en svane. Efter deres forening producerede Leda to æg.

Det ene æg indeholdte Klytaimnestra og Helena men det andet indeholdte Kastor og Polydeukes også kaldet Dioskurerne. Hvem der er fader til hvem, er der lidt uenighed om.

Side 7

Nogle myter fortæller at Zeus er fader til Dioskurerne og Tyndarous til de andre mens andre mener at de hver var fader til en pige og en dreng.

Statuer af Kastor og Pollux ses på Capitolium i Rom. MERE OM DEM PÅ ARK!!!

Athene:

• Er skytsgudinde for mykenske borgherrer, hvor hun også bliver kaldet Pallas. Hun er på en gang både krigerisk og fredelig, jomfruelig og moderlig. Hun har en forkærlighed for flere af de antikke helte som Odysseus, Akilleus og især Perseus, der slog Medusa ihjel.

Jomfrugudinden Athene var beskytter af Athen, hvor hun blev tilbedt i templet Parthenon.

Hun var visdommens gudinde, og hendes råd hjalp de græske helte Herakles, Odysseus og Perseus gennem deres prøvelser. Som krigsgudinde stod hun for den intellektuelle krigsførelse med strategi, disciplin og forsvar i modsætning til Ares, der var gud for den uorganiserede og destruktive krig. Fuldvoksen og klædt på til kamp sprang hun ud af sin far Zeus' smertende pande, efter at han havde slugt hendes gravide mor Metis. Hun besad dog også en mildere side, der kom til udtryk som gudinde for kvindelige håndværk som spindekunst og vævning.

Poseidon:

• Er en af de gamle græske guder. Hans navn forekommer allerede et par gange i mykensk tid på Linear B-tavler; disse skrifttavler er imidlertid rent praktiske dokumenter og beskriver ham derfor ikke yderligere. I den klassiske litteratur (siden Homer) er han bror til Zeus og Hades. De delte verden imellem sig, således at Hades fik underverdenen, Poseidon fik havet, og Zeus fik himlen og kongeværdigheden. Poseidon skal bo på bunden af havet. Poseidon er også gud for jordskælv. Når jorden skælvede var det enten Poseidons heste, der stampede, eller Poseidon selv, der slyngede sin trefork ned i jorden.

Erinyerne:

• Græske skæbnegudinder. De forfølger mordere og andre forbrydere, der ikke kan få deres straf anden vej. Deres forældre er Uranos og Gaia, da de er opstået fra Uranos´ blod, engang da dette dryppede på jorden (Gaia betyder jord). Erinyerne er tre, og hedder: Alekto, den utrættelige, Megaira, den misundelige, Tisifone, hævnersken. Deres hår er slanger, og de er utrættelige i deres jagt efter deres bytte. De dræber det ikke, men forfølger det så det aldrig får fred.

Plejaderne:

• Var en gruppe på ni nymfer og personifikationen på syvstjernen. Døtre af Atlas og okeaniden Pleione.

Hyader:

• Navnet Hyaderne betyder "De regnvåde". Fra gammel tid er de blevet sat i forbindelse med dårligt vejr. Til Hyaderne (den V-formede stjernehob i Tyrens hoved) hører historien om Titanen Atlas og hans døtre med oceaniden Aethra. Søstrene havde en ældre broder, Hyas, som var en dygtig og talentfuld jæger. Uheldigvis blev han dræbt af en løvinde. Over tabet af deres elskede bror var søstrene så utrøstelige, at guderne til sidst af medlidenhed skabte dem om og placerede dem på himlen blandt stjerner. Pleiaderne var halv-søstre til Hyaderne, idet deres far var Altas og mor var oceaniden Pleione. En af søstrene, Maia, blev forført af Zeus. Resultatet af dette møde blev sønnen, Hermes, gudernes sendebud - bedre kendt i astrologien som Merkur.