Et eksempel fra STX 3.g
Rockwool koncernen: Regnskabsanalyse | Erhvervsøkonomi C
Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.
Lær af eksemplet på 15 minutter
Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.
- 4 min
Find nøgletallene. Står der, hvordan de er regnet ud, og for hvilke år?
- 4 min
Find et sted, hvor et nøgletal bliver forklaret med noget, der skete i virksomheden. Er forklaringen belagt?
- 4 min
Læs konklusionen. Svarer den på, om virksomheden er blevet stærkere eller svagere, og hvorfor?
- 3 min
Din egen opgave: Hvilket nøgletal ændrer sig tydeligt i dit eget regnskab, og hvad forklarer det?
Skal du selv lave en regnskabsanalyse? Nøgletallene står her: Regnskabsanalyse med otte nøgletal
Om opgaven
Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 3.g, Erhvervsøkonomi C, 11 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.
Læs, hvilke metoder erhvervsøkonomi giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Erhvervsøkonomi C.
Hele opgavens tekst
Se originaldokumentetLæs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.
Gå til en side
Side 1
Rockwool
Indhold:
1. INTRODUKTION: ........................................................................................................................ 1
1.1. INDLEDNING: ......................................................................................................................... 1
1.2. PROBLEMFORMULERING: ........................................................................................................... 1
2. VIRKSOMHEDEN:....................................................................................................................... 1
2.1. INTRODUKTION: ......................................................................................................................... 1
3. ANALYSE 2003: ............................................................................................................................ 2
3.1.1. Afkastningsgrad: ................................................................................................................ 3
3.1.2. Overskudsgrad: .................................................................................................................. 3
3.1.3. Nulpunktsomsætning: ........................................................................................................ 3
3.1.4. Likviditetsgrad: .................................................................................................................. 4
3.2. KONKLUSION PÅ 2003: ............................................................................................................... 4
4. ANALYSE 2004: ............................................................................................................................ 4
4.1.1.Dækningsgrad: .................................................................................................................... 5
4.1.2 Nulpunktsomsætning: ......................................................................................................... 5
4.1.3 Likviditetsgrad: ................................................................................................................... 6
5. ANALYSE 2005: ............................................................................................................................ 6
5.1.1. Afkastningsgrad: ................................................................................................................ 6
5.1.2. Dækningsgrad: ................................................................................................................... 7
5.1.3. Nulpunktsomsætning: ........................................................................................................ 7
5.1.4. Likviditetsgrad: .................................................................................................................. 8
6. OPSUMMERING AF ÅRENE: .................................................................................................... 8
7. LITTERATURLISTE ................................................................................................................. 10
Side 2
Studiekompasset.dk Erhvervsøkonomi
1
1. Introduktion:
1.1. Indledning:
Vi har valgt at arbejde med koncernen Rockwool International A/S da det er et aktieselskab samt at
vi ser gode muligheder for vækst ifølge af de nye EU-krav der er på vej indenfor energibesparelsesområdet. Derudover er Rockwool det største isoleringsfirma i Danmark, der har udbredt sig succesfuldt globalt.
1.2. Problemformulering:
Vi har tænkt os at starte opgaven med at præsentere virksomheden, hvor vi vil redegøre for branchens aktuelle situation, virksomhedens produkter og deres globale udbredelse. Vi ønsker dernæst at lave en analyse af virksomhedens økonomiske udvikling over de tre seneste år, hvor vi til sidst laver en opsummering af de pointer, sammenligninger og konklusioner man kan drage ud fra analyserne.
2. Virksomheden:
2.1. Introduktion:
Rockwool International A/S er en verdensomspændende virksomhed der hovedsagligt laver
isolering ud af stenuld fra vulkaner. Dette materiale er både lyd-, varme- og brandisolerende. Deres systemer og løsninger spænder vidt fra varmeisolering, støjisolering og andre ”traditionelle” produkter for byggebranchen, til konsulentydelser inden for design, konstruktion og renovering.
Deres produktion baserer sig på høj grad af teknologien og de bruger derfor omfattende resurser på
forskning af nye forbedrede løsninger. Rockwool International A/S består af flere dattervirksomheder, som Rockwool Scandinavia og herunder den danskejet Rockwool A/S.
Deres største geografiske indtjeningsområde har sit tyngdepunkt i Europa hvor Storbritannien er det land hvor størstedelen af deres omsætning består. Omsætningen her svarer til 29 % af deres totale omsætning, hvilket er på godt 10 milliarder kroner. Koncernen har ca. 7500 ansatte fordelt på 33
lande. Rockwool International A/S er desuden børsnoteret, som det også fremgår af navnet.
Side 3
Studiekompasset.dk Erhvervsøkonomi
2
3. Analyse 2003:
I 2003 lykkedes det for første gang i 4 år Rockwool gruppen at nå alle deres mål, her er ment områder som økonomisk vækst, investeringer og nye ansatte [1].
2003 er et år hvor væksten virkelig begynder at stige i virksomheden da det blandt andet er lige op til at Estland, Letland og Litauen kommer med i EU, hvilket fører til kæmpe vækst i de enkelte lande, hvor lande skal bygges op. Væksten har også været generelt stigende i øst Europa, faktisk er salget steget med 36 % mellem 1993 og 2003 [2] og vil helt sikkert stige kraftigere de 5 efterfølgende år. På baggrund af dette blev det vedtaget at bygge en ny fabrik i Rusland der så skal være færdig i
2005, en samlet investering på 370 millioner kr. [3]. Udover den nye fabrik er planen også at istandsætte deres fabrik i Ungarn. På baggrund af dette er deres mål at få en profit stigning på over
30 %^{4}.Den store vækst kan også ses på stigningen i aktien gennem 2003 hvor A aktien steg med 98,8 % og B aktien med 103,6 % [5]. B aktien indtog desuden Mid cap indekset midt i 2003 hvor den havde en over dobbelt så høj procentvis stigning i forhold til markedet.
En vigtig faktor i virksomhedens store vækst er Kyoto Protokollen, hvilket er en EU aftale om at CO udslippet skal sænkes betydeligt mellem 1990 og 2012. Dette er vigtigt for Rockwool da bedre
2 isolering af bygninger er en vigtig faktor i CO udslippet.
2
Trods stigninger i energi-relaterede produkter, faldt Rockwools salgspriser med et gennemsnit på
0,1 %.
Det ser rigtig godt ud for Rockwool i 2003 og tegner også godt for deres fremtid. Vil nu kigge på balance og nøgletal for at lave en mere uddybende analyse af virksomheden, da virksomheder jo stort set altid vil promovere dem selv i deres årsrapporter.
1
Årsrapport 2003, side 6
2
Årsrapport 2003, side 26
3
Årsrapport 2003, side 10
4
Årsrapport 2003, side 11
5
Årsrapport 2003, side 16
Side 4
Studiekompasset.dk Erhvervsøkonomi
3
3.1.1. Afkastningsgrad:
=sgradAfkastning = %3,7 Regnet i Millioner kr.
785.6
⋅ %1006,492
Dette tal viser hvor stor et udbytte aktiverne kaster af sig. Det procent tal der kommer frem fortæller at der er et udbytte på 7,3 % hvilket man vil sige er godt og solidt.
3.1.2. Overskudsgrad:
=radOverskudsg = %84,5 Regnet i Millioner kr.
5,438.8
⋅ %1006,492
Overskudsgraden viser overskuddet i forhold til virksomhedens omsætning. Det viser hvor stor en del af omsætningen der ender som overskud. Dette kan bruges til at betale ting som skat og gæld af med. Overskudgraden skal gerne ligge på over 5 % og da dette er tilfælde vil man sige det er godt.
3.1.2. Dækningsgrad:
=adDækningsgr = %13 Regnet i Millioner kr.
5,438.8
⋅−− %100)7,6009,945.7(5,8438
Af dette tal kan man se om virksomheden har volumensyge. Dette skal ses ud fra en sammenligning af året 2003 og så de to andre år vi arbejder med 2004 og 2005.
3.1.3. Nulpunktsomsætning:
=msætningNulpunktso = 4,4636 Regnet i Millioner kr.
%13
⋅ %1007,600
Man bruger dækningsgraden for at kunne regne nulpunktsomsætning og den kan vise hvad virksomhedens eksistensminimum er. Det vil sige at Rockwool skal tjene 4636,4 millioner kr. for at det kan løbe rundt. Det skal så også tages i betragtning at der ikke er taget højde for diverse indtægter og udgifter. Man kan få et billede af koncernen situation ved at sammenligne nulpunktsomsætningen med deres samlede omsætning der for 2003 var på 8.438,5 millioner kr.
hvilket viser at de er klart over. Ud fra dette kan man så videre finde deres sikkerhedsmargin som i
Side 5
Studiekompasset.dk Erhvervsøkonomi
4 dette tilfælde vil ligge meget højt og fortæller at de kan tåle at få underskud på den primære drift uden det vil gå helt galt.
3.1.4. Likviditetsgrad:
=sgradLikviditet = 0,1 Regnet i Millioner kr.
8,734.1
− 1,6399,445.2
Virksomhedens likviditetsgrad skal helt ligge på minimum 1. Da dette er tilfælde kan man konkludere at virksomheden er i stand til at betale den kortfristed gæld, altså den gæld der vil forfalde inde for et år. Hvis de derimod havde været i den situation at de ikke var i stand til at betale kunne det have betydet at de var nød til at gå og låne penge hvilket der vil komme renteopkrævninger på og dermed kunne sende virksomheden i yderligere gæld.
3.2. Konklusion på 2003:
Der er ikke nogle af disse tal der viser nogle tegn på negativ vækst, eller økonomiske problemer i virksomheden. Tværtimod ser det meget fint ud og de lever op til alle de fine ting de skriver om sig selv i rapporten. Altså at virksomheden er i vækst og at den har et godt og solidt år. Det er også vigtigt at huske på at virksomheden som tidligere sagt har opnået alle sine mål for året og faktisk har overgået målene på flere punkter. Dette positive år og tegnet på videre frem god vækst skal der så kigges nærmere på senere hvor der skal sammenlignes med de to følgende år.
4. Analyse 2004:
2004 var endnu et rigtigt godt år med fremgang for Rockwool koncernen.
Deres nettoomsætning lå på 9 143,2 millioner kr.. Det svarer til en stigning på 11,3 % fra sidste års nettoomsætning der lå på 8 215,9 millioner kr..
I 2004 opnåede Rockwool at opfylde alle deres finansielle mål, de havde regnet med i hvert fald at have et minimum i salgsfremgangen på 6 %, og fik i 2004 en omsætning der svarede til 11,3 %.
Denne rigtigt gode fremgang skyldes primært deres udvikling i Central- og Østeuropa.
Side 6
Studiekompasset.dk Erhvervsøkonomi
5
I 2004 regnede man med en overskudsgrad på 6 %. Rockwool endte med en overskudsgrad på 7 %, og de er overbevidste om at det skyldes fx deres forhøjede priser og deres forbedringer indenfor effektiviseringen af pladsudnyttelse i firmaets lagerrum.
Rockwool forventede en afkastningsgrad på lige godt 10 %, og de endte i 2004 med at have en afkastningsgrad på 14 %. Derudover satsede Rockwool på stigende effektivitet på fabrikkerne ved at investere i omgivelserne på fabrikkerne. Stadigvæk regnede de med et frit cash flow på mindst 2
% af omsætningen. Rockwool havde et godt Cash flow i 2004 og endte på hele 5 % i slutningen af året. Det var på grund af de Centrale og østlige afdelinger i Europa at Rockwool i 2004 fik den bedste omsætning siden 1986, hvor deres salg var på i alt 9,1 milliarder kr..
I 2004 var efterspørgslen til efteråret så stor at Rockwool måtte have sendinger fra sine andre afdelinger rundt omkring i Europa, bare for at kunne forsyne sine kunder i de lokale egne, det betød at Rockwool i store perioder lå inde med en masse produkter der fyldte på lageret, men som erfaret blev dette en succes, alle kunderne fik det de blev lovet og 2004 blev som nævnt tidligere det bedste år salgsmæssigt i meget lang tid.
Dernæst regner vi nogle ekstra nøgletal ud, for at skabe et bedre billede af deres situation:
4.1.1.Dækningsgrad:
14,1 % er hvad de har tilbage af deres fulde omsætning efter at have betalt Variable omkostninger.
4.1.2 Nulpunktsomsætning:
Eksistensminimum, det er beløbet der skal til for at Rockwool lige akkurat kan køre rundt. Og som man kan se har de ingen grund til bekymring, Rockwool er i fin form med en nulpunktsomsætning på 4.624,11 mio. kr.
Side 7
Studiekompasset.dk Erhvervsøkonomi
6
4.1.3 Likviditetsgrad:
Med en likviditetsgrad på 1,08 er Rockwool i stand til selv at klare den kortfristede, dvs. at de slipper for at låne udefra.
2004 bød på god vækst og statistik. Udviklingen fortsætter fra sidste år, 2003. Rockwool ser ud til at blive større i udlandet, idet de har en solid omsætning i Central- og Østeuropa, hvilket betyder at de kan bevæge sig ud i nye markeder.
5. Analyse 2005:
2005 er et rigtig vellykket år for Rockwool koncernen, hvor de har formået at opnå en stigning på omsætningen på i alt 9,6 %. Deres mål for 2005 var minimum en stigning på 6 %, som altså er opnået. Selvom de har formået at opnå en stigning på omsætningen betyder det til gengæld ikke en stigning på selve slutresultatet, fordi man samtidigt kan have fået en højere variable- og faste omkostninger. For at undersøge hvorvidt de også har forbedret slutresultat, må man beregne ”overskudsgraden” af deres omsætning. Altså forholdet mellem resultatet af primær drift og omsætningen. Resultatet af den primære drift fås ved at trække driftsindtægterne fra driftsomkostningerne. Overskudsgraden i 2005 blev på 8,8 % af omsætningen, hvor Rockwool mål var at realisere en overskudsgrad på 9 % [6]. Selvom de altså ikke formåede at få den ønskede overskudsgrad, har de alligevel bevæget sig positivt hen på størrelsen af dette forhold. Forholdet mellem 2005 og de foregående år vil blive klargjort senere ved opstillingen af en såkaldt ”indexeret tidsrække”.
5.1.1. Afkastningsgrad:
Afkastningsgraden i 2005 af Rockwools samlede investerede kapital blev på 18,3 %, mens koncernens mål var at opnå en afkastningsgrad på i alt 14 % [7]. Også her har de altså formået at overstige de forudsatte forventninger man har gjort sig. Hvis man sammenligner med 2004 har deres afkastningsgrad steget på 4,5 %. Der er mange komplicerede faktorer der spiller ind som i
6
Årsrapport 2005, side 6
7
Årsrapport 2005, side 6
Side 8
Studiekompasset.dk Erhvervsøkonomi
7 virksomhedens umiddelbare positive udvikling. Nogle af hovedtrækkene for deres gode udvikling kan man dog godt udtale sig om, uden at risikere at ende galt:
Her tænker vi på den stigende interesse i at spare på den enkeltes energiforbrug. Dette skyldes at man på den ene side kan spare penge, hvilket jo kun kan være godt, mens man på den anden side bidrager mindre til den globale opvarmning, idet man kan udnytte jordens energikilder bedre.
Udover det fornuftige ved at effektivisere udnyttelsen af energiforbruget, har EU nemlig også opstillet en række målsætninger med hensyn til bl.a. isolering af bygninger for at dæmpe på energiforbruget. Dette medfører selvfølgelig at Rockwool for en større efterspørgsel og dermed også mulighed for at udvide deres markedsandele, idet Rockwool er en af de få store virksomheder i denne branche der kan opfylde kravene. Resultat af dette er naturligvis en større årlig omsætning og ifølge deres resultatopgørelse også en større årlig indtjening. Dette er forudsat at deres revisorer ikke er faldet for Rockwools eventuelle sminkning med resultatopgørelsen eller balancen! (hvilket der ikke er nogen grundt til)
5.1.2. Dækningsgrad:
Rockwools dækningsgrad findes ved at de variable udgifter divideres med omkostningerne ganget med 100 %, hvilket er på 14,6 % i 2005. Dækningsgraden fortæller om virksomheden ”lider” af det man kalder volumensyge, som er om virksomheden er i stand til at opnå et større overskud idet de har en større omsætning. Jo større dækningsgraden er jo bedre er virksomheden til at formå at lave en reel indtjening fra de variable omkostninger de har. I 2004 havde koncernen en dækningsgrad på
14,1 %, hvilket betyder at virksomheden altså har været i stand til at forbedre deres profitmuligheder. Virksomheden har dog ikke gjort sig nogen specifikke overvejelser og mål i årsrapporten, for en forbedring af deres dækningsgrad.
5.1.3. Nulpunktsomsætning:
Rockwools nulpunktsomsætning regnes ved at dividere de faste omkostninger (inkl. Afskrivninger) med dækningsgraden, som så skal ganges med 100 %. Resultatet fortæller hvor højt eller lavt deres minimumsindtjening skal være, hvis virksomheden skal kunne leve i et eksistensminimum, når man ser bort fra øvrige indtjeninger og omkostninger som fx renter. Nulpunktsomsætningen i 2005 er på
4213 millioner kroner. Hvis man sammenligner med 2003 hvor de havde en nulpunktsomsætningen
Side 9
Studiekompasset.dk Erhvervsøkonomi
8 på 4636,4 millioner kroner, kan man se at virksomheden har formået at nedsætte deres faste og variable omkostninger og har fået deres omsætning til at stige.
5.1.4. Likviditetsgrad:
Likviditetsgraden i år 2005 er på 1,17. Når resultatet er på større eller lig med 1, betyder det at virksomheden er i stand til at afbetale sin kortfristede gæld uden at skulle gå ud og låne flere penge.
I sammenligning med de forrige år har koncernen på dette punkt stort set været uændrede. Fx har de i 2003 haft en likviditetsgrad på 1,0. Man udregner dette nøgletal ved at dividere omsætningsaktiverne trukket fra varelager med den kortfristede gæld.
6. Opsummering af årene:
Tabel 1: Udvalgte tal fra femårsoversigten 2001-05 (i mio. kr.)
2001 2002 2003 2004 2005
Omsætning 7921,4 7919,3 8215,9 9143,2 10024,3
Resultat før skat 330,2 237,4 426,3 603,5 877,3
Årets resultat 191,3 142,8 267,5 403 602,7
Aktiver i alt 7390,7 6866,5 6785 7106 8001,2
Egenkapital 4100,2 4124,4 4138,2 4501,1 5075,2
Gæld (lang- og kortfristet gæld) 3050,9 2455,2 2316,4 2097,9 2137,3
Tabel 2: Indexeret tidsrække for Rockwool-koncernen 2001-05 (i %)
2001 2002 2003 2004 2005
Omsætning 100 99,97 103,72 115,42 126,55
Resultat før skat 100 71,9 129,1 182,77 265,69
Årets resultat 100 74,65 139,83 210,66 315,1
Aktiver i alt 100 92,91 91,8 96,15 108,26
Egenkapital 100 100,6 100,93 109,78 123,78
Gæld (lang- og kortfristet gæld) 100 80,47 75,93 68,76 70,1
Her ses den indexerede tidsrække for Rockwool-koncernen i årene 2001 til 2005. Vi har brugt
8 årsrapportens femårsoversigt , hvor vi har udvalgt de vigtigste af opgørelsens tal. Tabel 1 er en
oversigt over samlingen af tal vi har brugt til at komme frem til tabel 2. Vi har valgt udgangspunktet
8
Årsrapport 2005, side 4
Side 10
Studiekompasset.dk Erhvervsøkonomi
9 for den indexerede tidsrække i 2001, hvilket medfører at man sætter de udvalgte tal til 100 %. For at finde procenttallet for år 2002 dividerer man værdien for året af fx omsætningen med værdien der svarede til de hundrede procent Ved at gange med 100 % får man resultatet for år 2002. Tabel 2 giver altså en mere overskuelig redegørelse for virksomhedens udvikling.
Af tabellen kan man udlæse at Rockwool-koncernen i 2002 har haft et fald i årsresultatet på ca. 25
% i forhold til 2001. Til gengæld har de formået at tilbagebetale en stor del af deres lang- og kortfristet gæld. I de efterfølgende år sker der en eksplosiv fremgang med hensyn til årsresultatet, der tredobler, omsætningen der stiger med ca. 26,5 % og egenkapitalen med 23,7 %
Idet de tjener flere penge, har virksomheden også valgt at tilbagebetale yderligere af deres gæld, så de i 2005 ender på 70 % af de 3050,1 millioner kroner de skyldte tilbage i 2001.
Ser man på Rockwools omsætning fordelt i de geografiske verdensdele, fremgår det af segmentregnskabet [9], at de får størstedelen af omsætningen i Nordvesteuropa som svarer til halvdelen af den totale omsætning. Dette understreger hvor vigtigt det er for Rockwools fremtid, for endnu højere omsætning, at politiske beslutninger som EU-eksemplet vedtages. Det viser også at virksomheden er langt fra at være i fare for stagnation, men befinder sig i mellem vækst og modenhedsfasen i forhold til produkterne de sælger.
Det er alt i alt en meget solid virksomhed som tydeligt ses ud af alle de fine tal gennem årene. Vi
ser Rockwool international A/S som oplagt investeringsmulighed på længere sigt, da der er mange
tegn der tyder på videre vækst. Hvis man virkelig skulle have scoret kassen skulle man nok have været ude og investere omkring år 2001, men vi ser det stadig som en virksomhed hvor der er gode muligheder for videre vækst og dermed stadig penge at tjene på en muligvis investering.
Så fra vores side ser vi kun positivt på Rockwool samt en lovende fremtid.
9
Årsrapport 2005, side 42
Side 11
Studiekompasset.dk Erhvervsøkonomi
10
7. Litteraturliste
Rockwools danske hjemmeside:
http://www.rockwool.dk/
Årsrapport 2003 (engelsk)
http://www.rockwool.com/sw3295.asp
Årsrapport 2004 (engelsk)
http://www.rockwool.com/sw3295.asp
Årsrapport 2005 (dansk)
http://www.rockwool.com/sw3295.asp
Steensen, Jan: Erhvervsøkonomi, Forlaget Andric
Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.
Materialet
Fuld skærmOpgaven åbner, når du ruller ned til den.