SRP om Battlefield Earth og scientology

Side 1

Side 1 af 22

Side 2

Side 2 af 22

Abstract

The paper interprets the science fiction novel,”Battlefield Earth”, by L. Ron Hubbard, focusing on the religious contents in it. Obvious parallels between Scientology and the novel are drawn. These parallels are especially to be found in the psychlo-race. The psychlos represent the aspects of the human nature which we should free ourselves from. Scientologists call them engrams. The human race in the novel, especially the protagonist, Jonnie, represents the success one accomplishes by

freeing oneself from these engrams/defeating the psychlos in the novel. The paper investigates the

reasons to a religion like Scientology’s emergence in the postmodern society, which in a few words is rooted in: human’s need to belong to social groups, the fact that the older religions are becoming outdated and that they don’t fit into the postmodern person’s daily routine, and the fact that religion can give an answer to some of life’s mysteries and give life a meaning. It is concluded that

Side 3

Side 3 af 22

Indholdsfortegnelse

Titelblad s. 1

Abstract s. 2

Indholdsfortegnelse s. 3

Indledning s. 4

Science fiction s. 4

Hvad er Scientology? s. 5

Handlingsreferat af Battlefield Earth s. 5

Karakteristik af Terl og Jonnie s. 6

Terl s. 6

Jonnie s. 8

Hovedbudskaber og Psychlo-racen s. 9

Scientology i Battlefield Earth s. 9

Filmatisering s. 11

Scientology i det senmoderne samfund s. 12

John Travolta og Scientology s. 14

Konklusion s. 16

Litteraturliste s. 17

Bilag s. 19

Side 4

Side 4 af 22

Indledning

For at løse denne opgave, vil jeg først og fremmest redegøre henholdsvis for science fiction-genren og for Scientology for at have den nødvendige baggrundsviden til at kunne analysere romanen, ”Battlefield Earth”, af L. Ron Hubbard med fokus på det scientologiske trosindhold i den. Jeg vil lave en karakteristik af de 2 hovedpersoner i romanen, Terl og Jonnie, hvor jeg vil fokusere på den henholdsvis negative og positive udvikling, de hver især gennemgår i løbet af romanens handling.

Dette vil være med til at skabe en bedre forståelse for romanens hovedbudskaber, som jeg dernæst vil analysere og fortolke. Disse redskaber vil jeg efterfølgende benytte til at trække paralleller mellem romanen og Scientology og fortolke på dem. Jeg vil også inddrage en perspektivering til filmatiseringen af romanen, som vil være med til at understrege Scientology’s rolle i ”Battlefield Earth”. Slutteligt vil jeg besvare spørgsmålet om, hvorfor religioner som Scientology opstår i det senmoderne samfund. I min konklusion vil jeg sammenfatte de vigtigste pointer i min opgavebesvarelse.

Science fiction

Science fiction-genren har sin oprindelse allerede i 1860’erne, og den verdensberømte forfatter til bl.a. ”Jorden rundt i 80 dage” og ”En verdensomsejling under havet”, Jules Verne, regnes for værende en af science fiction-genrens fædre [1]. I en science fiction-roman findes der ofte en række karakteristiske elementer, som gør det let at identificere den inden for genren. Fremtiden og den teknologiske udvikling har som regel en meget central position i science fiction-genren, og derfor er det ikke ualmindeligt at støde på elementer som fx: robotter, rumvæsener, tidsrejser m.v.

En anden stor science fiction-forfatter, Lafayette Ronald Hubbard (normalt kaldes han L. Ron Hubbard), er også verdensberømt – ikke kun for hans litteratur, men også fordi han er grundlægger af en religion, der trods den korte tid, den har eksisteret, allerede har skabt mange kontroverser – nemlig Scientology. L. Ron Hubbard skrev i 1982 en prisvindende science fiction bestseller, som blev oversat til intet mindre end 20 sprog. Dens originaltitel er ”Battlefield Earth”, og det er den, jeg har grundlagt min opgavebesvarelse på.

1

Kilde: http://www.arkaisk.dk/verne7.htm

Side 5

Side 5 af 22

Hvad er Scientology?

”The Church of Scientology” blev for alvor oprettet og lovmæssigt registreret som religion d. 18.

december år 1953 i USA [2]. Grundlæggeren af denne religion var science fiction-forfatteren L. Ron Hubbard, der baserede den på en selvopfunden form for psykoterapi, som han kaldte dianetik.

Dianetik går kort fortalt ud på, at vi mennesker først og fremmest skal gøre os frie af såkaldte ”engrammer”. Engrammer er ifølge Scientologys tro negative, ubevidste indtryk fra fortiden, og er skyld i al irrationel adfærd, sindssyge, kriminalitet og en stor del af alle sygdomme. Man bliver fri af disse engrammer via en form for samtaleterapi, der kaldes ”auditing”, og når dette er opnået er man ”clear” – man har ikke mere bagage fra fortiden. Først da er man klar til at gå videre i systemet. I Scientologys tro er menneskers kroppe blot hylstre, der hver især indeholder en såkaldt Thetan, som er et udødeligt åndeligt væsen, der går igen og igen. Altså er der inden for Scientology rent faktisk tale om en slags reinkarnation, som også findes i hinduismen. Ifølge Scientology er livet grundlæggende en kamp mellem thetanerne og den fysiske verden, der kaldes MEST (Matter, Energy, Space, Time). Et led i Scientologys skabelsesberetning er, at Kampen mellem thetanerne og MEST endte med, at thetanerne i universet blev frosset ned i isblokke og sendt til jorden. Her befinder den optøede thetan (d.v.s. mennesket) sig nu fanget i kroppen (d.v.s. MEST). Menneskets grundlæggende problem bunder i, at thetanen er domineret af MEST. Dog er der hjælp at hente. Via såkaldte OT-kurser, der i øvrigt koster flere hundrede tusind dollars at deltage i, kan man lære at befri thetanen fra kroppen, hvilket er målet med Scientology. [3] [4]

Scientology er mest udbredt i USA, hvor der formodes at være omkring 50.000 medlemmer. 2 af dem er de kendte Hollywood-skuespillere John Travolta og Tom Cruise.

Handlingsreferat af ”Battlefield Earth”

Handlingen i L. Ron Hubbards roman, ”Battlefield Earth”, udspiller sig i år 3000. På det tidspunkt er jorden en meget ødelagt planet, der kontrolleres af rumvæsenerne fra planeten Psychlo. For psychloerne er jorden blot en ligegyldig og ubrugelig del af universet, og de bruger den udelukkende til at udvinde ædelmetallet, guld, der har enormt stor værdi for dem. Menneskene er

2

Kilde til de originale dokumenter: http://www.lisamcpherson.org/scans/church_of_scientology_incorp_1953.pdf - se

også bilag
3

Kilde: Hubbard, L. Ron – Dianetics: The Modern Science of Mental Health

4

Kilde: http://www.laerernet.dk/artikler/scientologi.htm

Side 6

Side 6 af 22 næsten blevet udryddet, og der er kun nogle få hundrede af dem tilbage. Jonnie Goodboy Tyler er en ung, modig mand, der sætter sit liv på spil for at finde bedre forhold for dem at leve under, men bliver taget til fange af sikkerhedschefen for psychloerne, Terl. Den magtsyge Terl lærer Jonnie op og tvinger ham og andre mennesker til at arbejde under ham. Det giver i sidste ende bagslag for Terl, da Jonnie er i stand til at udtænke en plan for, hvordan menneskene igen kan få kontrollen over jorden, og gennemfører den. Til sidst sikrer Jonnie uafhængighed og tryghed for menneskene ved at gennemskue grunden til psychloernes overlegne magt i universet – deres enormt avancerede teknologi og niveau af matematik.

Karakteristik af Terl og Jonnie

I ”Battlefield Earth” handlingen især bygget op omkring 2 hovedpersoner: Terl og Jonnie Goodboy Tyler. Det varierer fra kapitel til kapitel, hvilken af de to, man følger. Der findes både forskelle og ligheder mellem dem, men i bund og grund er de et sæt enormt gode modstandere, der giver hinanden kamp til stregen helt til slutningen.

Terl:

Terl er en ung psychlo. Han er 8-9 fod høj, 3,5 fod bred, har to arme og to ben, ravgule øjne, pelsede poter og kløer, og når han taler, lyder det som om, han brøler [5]. Beskrivelsen af Terls udseende fremkalder et billede på nethinden, som forestiller et stort, uhyggeligt monster, og det er som regel noget, der giver negative associationer, selvfølgelig medmindre der er tale om en disneyfilm [6]. Med andre ord, får man alene på baggrund af hans udseende en mistanke om, at det er Terl, der er skurken i denne roman.

Han viser allerede fra begyndelsen af romanen en vis interesse for menneskeracen: ”Man,” said

                           7
Terl, ”is an endangered species.”

og ”(…) “I think you’re wrong,” he mused. ”There was something to these creatures. Before we came along, it says here, they had town on every continent.

They had (…)” [8]. Han har ansvaret for sikkerheden i guldminerne på jorden. Dvs. i kraft af, han har

5

Hubbard, L. Ron – Battlefield Earth

6

Skønheden og Udyret

7

Hubbard, L. Ron – Battlefield Earth s. 1, linje 1

8

Hubbard, L. Ron – Battlefield Earth s. 4, linje 3-5

Side 7

Side 7 af 22 et job, hvor han skal sørge for sine medarbejderes sikkerhed, har han i teorien både magt og et vigtigt respektsforhold til sine medarbejdere. Han har en plan om at blive rig og magtfuld og komme væk fra Jorden, og dette vil han udnytte menneskene til at opnå [9]. Han vil væk fra Jorden, fordi hans opgave der ikke lever op til hans ambitioner. Selvom jobbet som sikkerhedsansvarlig i teorien er enormt vigtigt, er der ikke nogen sikkerhedstrusler på Jorden, og derfor er han på trods af sin stilling ikke særlig magtfuld, og faktisk mere eller mindre overflødig.

Terl anser sig selv for værende klog og udspekuleret, men faktisk gør det ham blind og får ham til at undervurdere sine modstandere. Han begår fx en stor fejl ved at fastholde billedet af Jonnie som et dyr, bare for at understrege sin højere plads i hierarkiet. Terl lærer om mennesket ved at observere [10], og han anser det for værende utrolig primitivt i modsætning til psychlo-racen: ”A Psychlo after all could not ignore the fact that his was the dominant race. The greatest race in all the universes. And this man-thing — ugh.” [11]

Desuden er noget af det vigtigste overhovedet for Terl at have en magtmæssig fordel over for andre. Han kalder det ”leverage”. Ordet i sig selv betyder indflydelse, men i Terls tilfælde betyder det nærmere noget i retning af at have noget på den anden person, som giver ham magt over vedkommende. Adskillige gange i løbet af romanen bliver det gjort meget tydeligt, at Terl har en nærmest sygelig besættelse med dette magtforhold mellem ham

og andre. ”Leverage. He had to have leverage on Numpf. Big leverage.”^{12}
Terl er ond og torturerer fx køer ved at skyde dem i knæene – bare for sjov.^{13} Han manipulerer,

snyder og bedrager for at tingene skal gå i hans favør. [14]

Alt dette er en stor og fuldstændig unødvendig demonstration af magt over for Jonnie, som i virkeligheden ikke kan stille særlig meget op over for et kæmpestort, intelligent monster alligevel – ifølge Terl. I løbet af handlingen bliver Terls magtsyge værre og værre, og han begynder at blive lidt skør og utilregnelig. Han stoler ikke længere på nogen, og selv hans medpsychloer frygter ham pga. hans psykiske tilstand: ”Zzt

shuddered every time he passed him. Terl had obviously gone rank raving mad.”^{15} Han bliver

endda drevet til at begå 3 mord på henholdsvis på sin chef, en tidligere agent og sin ven for at sikre, at alt forløber efter hans snedigt udtænkte plan om, hvordan han skal opnå rigdom og magt. Et andet

9

Hubbard, L. Ron – Battlefield Earth s. 5 øverst

10

Hubbard, L. Ron – Battlefield Earth del 2, kap 4 & 5

11

Hubbard L. Ron – Battlefield Earth s. 85 nederst

12

Hubbard, L. Ron – Battlefield Earth s. 80 nederst

13

Hubbard, L. Ron – Battlefield Earth s. 133 midt

14

Hubbard, L. Ron – Battlefield Earth s. 164

15

Hubbard, L. Ron – Battlefield Earth s. 281 linje 14-15

Side 8

Side 8 af 22 eksempel på Terls sindssyge er, at han blot griner vildt og hysterisk efter han er blevet skudt i knæet af Jonnie. [16] Hans magtsyge og grådighed ender med at blive hans dom.

Jonnie Goodboy Tyler:

Menneskene i år 3000 lever på enorm primitiv vis, næsten ligesom vi i dag forestiller os stenaldermennesker. De bærer dyreskind i stedet for tøj, benytter køller og ikke skydevåben, rider på heste i stedet for at køre i biler osv. En af de unge mænd, Jonnie Goodboy Tyler, er 20 år gammel, høj, har lyst hår og skæg og isblå øjne [17]. Han er modig og har igennem hele romanens handling det mål for øje at forbedre levestandarden ikke kun for ham selv, men for alle folkene i den landsby, han bor i. Selv hans navn mellemnavn ”Goodboy” indikerer, at han er helten i denne roman. I modsætning til Terl, der blot tager skade af at prøve på at udfri sit mål, gennemgår Jonnie i ”Battlefield Earth” en positiv forvandling.

Da han bliver fanget, får han af Terl alle tænkelige redskaber til at udvikle sin intelligens. Han lærer psychloernes sprog, historie og teknologi at kende, men også menneskenes. Han skal lære disse ting med det formål at kunne lære andre tilfangetagne mennesker det, så Terl kan bruge dem som sine personlige arbejdsdyr i guldminerne. Den franske filosof Francis Bacon sagde engang:

”viden er magt”. Dette ordsprog kommer til at være fuldstændig essentielt i Jonnies tilfælde. Det er nemlig i sidste ende den store viden, der giver Jonnie magt og gør ham til en værdig modstander for Terl. Samtidig er hans enorme viden om psychloerne den faktor, der gør ham til menneskenes ubestridte leder i kampen.

En anden ting, der adskiller Jonnie fra Terl er, at Jonnie ikke tager sin modstander for givet og

lærer at læse ham: ”Jonnie knew a false Terl when he saw one”^{18}. På trods af, at Jonnie ofte

refererer til Terl som ”the monster”, har han stor forståelse for hans psyke og opførsel. Derved er han også i stand til at manipulere med Terl, men også med andre mennesker. Eksempelvis får han en stor gruppe skotter til at tage med ham og Terl og arbejde i guldminerne ved at bedrage dem:

”(…) In these times only demons can fly. How did you get here from America?” ”I own a demon,”

said Jonnie.”^{19}. Han er snu, og udnytter også Terls uvidenhed om mennesker til sin fordel ved at

bilde Terl ind, at han har telepatisk kontakt til kvinderne i flokken og derved sikre, at Terl giver dem mad og vand og behandler dem godt. Jonnie lærer af sine fejl undervejs i handlingen og

16

Hubbard, L. Ron – Battlefield Earth s. 367

17

Hubbard, L. Ron – Battlefield Earth s. 6 øverst

18

Hubbard, L. Ron – Battlefield Earth s. 170 midt

19

Hubbard, L. Ron – Battlefield Earth s. 200 midt

Side 9

Side 9 af 22

                                                          20
udviser en form for selvkritik: ”I may not have been so smart after all.”

Dette holder ham fra at blive for selvsikker og uopmærksom.

Hovedbudskaber og Psychlo-racen

”Battlefield Earth” er et klassisk eksempel på en roman, som behandler kampen mellem det gode og det onde. Selvom andre forskellige racer og intelligente væsener bliver beskrevet i ”Battlefield Earth”, er det næsten udelukkende konflikterne mellem menneske- og psychlo-racen, der bliver behandlet gennem de to hovedpersoner Terl og Jonnie.

Et andet vigtigt tema er, at det netop er Terls vanvid og magtliderlighed, der i sidste ende driver ham til at tabe kampen. Han spænder oven i købet ben for sig selv og sin egen plan ved at udstyre Jonnie med en enorm viden, som menneskene på jorden ikke ville kunne få adgang til på egen hånd.

Terls skæbne kan tolkes til at være et billede på, hvad der sker med et menneske, hvis magtbegær og egoisme tager fuldstændig over for alt hvad der hedder fornuftfølelse, og ender med at ødelægge alle livsplaner og ambitioner.

Psychlo-racen i romanen kan fortolkes til at være et billede på kapitalismens rovdrift på jorden og udsultende udnyttelse af dens ressourcer. Grådigheden og den manglende respekt for naturen og dyrelivet, som psychloerne i stor stil udøver, bevirker at jorden bliver til et døende økosystem, og til sidst vil ende som et goldt ørkenlandskab. Det kan have været L. Ron Hubbards intention at belyse problemet om den globale opvarmning og de problemer, der knytter sig til egoisme og snæversynethed igennem psychloerne, og især Terl i romanen.

”Viden er magt” er også et vigtigt tema i ”Battlefield Earth”. Det, der bliver det afgørende trumfkort for menneskenes sejr over psychloerne er Jonnies viden. I takt med, at Jonnie bliver klogere og klogere på psychloerne, men især menneskenes baggrund og den magt, de engang havde på Jorden, bliver han i stand til at lægge planer mod Terl og manipulere med ham. Han får også gode lederegenskaber, som gør, at han bliver i stand til at rekruttere og instruere andre mennesker i at blive en del af hans befrielsesstrategi. Jagten på viden gør Jonnie oplyst og åbner hans øjne for tænkelige løsninger på menneskehedens problemer.

Scientology i Battlefield Earth

20

Hubbard, L. Ron – Battlefield Earth s. 454 nederst

Side 10

Side 10 af 22

Der kan trækkes klare paralleller mellem ”Battlefield Earth” og Scientology. L. Ron Hubbard, scientologys stifter, er forfatteren til romanen, og han har formået at få mange af de scientologiske budskaber inkorporeret i den.

Først og fremmest repræsenterer psychlo-racen nogle af de primitive sider af den menneskelige natur, som man skal vokse fra, eller skille os af med. Grådighed, magtbegær og andre lignende kvaliteter anses for værende negative, også inden for Scientology. De kalder dem engrammer, og dem kan man skille sig af med via samtaleterapi hos Scientology. For at overleve som den dominerende race i universet, skal man opnå åndelig oplysning ved at gøre sig ren og fri af disse ting. Jonnie er et glimrende eksempel på et menneske, der trods alle odds opnår succes pga.

oplysning – et pragteksemplar på en god scientolog. Han er i stand til at løfte sig et niveau op over psychloerne, og han kan analysere Terl og forstå hans grundlæggende fejl: grådighed og begær efter magt. Denne viden og forståelse kan han bruge til at overgå Terl intelligensmæssigt og spille magtspillet mellem dem på sine helt egne, for Terl skjulte, præmisser.

Psychlo-racen kan også ses som et direkte billede på noget af det, Scientology tager mest afstand fra

– psykiatrien:

” For decades, Scientologists have maintained that the very notion of mental illness is a fraud. They base this belief on the views of Scientology founder L. Ron Hubbard, who proclaimed that psychiatry was an evil enterprise, a form of terrorism, and the cause of crime.” [21] Faktisk er ordet “psychlo” ikke langt fra ordet ”psychology”. Siden psychloerne kom til Jorden, tog den enormt meget skade og var ikke langt fra at være ubeboelig. Menneskenes levevis forringedes, og de var tæt på at uddø lige indtil det punkt, hvor Jonnie gennem oplysning besejrede dem.

Scientology praktiserer sin egen, alternative form for psykoterapi, dianetik, og med den er psykiatrien overflødig og forkert. Derfor er den for Scientology logisk set en trussel, der bør elimineres for, at menneskene (igen) kan blive frie. I Battlefield Earth er der også en direkte reference til psykologien: ”(…) and thought he’d found the secret to all thought and made up a cult

                                                                 22
about it called ‘psychology.’ Forgotten now. It wasn’t the secret of thought (…)”

Det er ikke til at sige, hvordan menneskeheden ser på psykologien og psykiatrien om 1000 år, men det er ikke utænkeligt, at dette kunne være L. Ron Hubbards fremtidsvision.

21

Kilde: http://dir.salon.com/story/news/feature/2005/07/01/sci_psy/?pn=1 – se også Bilag 2

22

Hubbard, L. Ron – Battlefield Earth s. 550 nederst

Side 11

Side 11 af 22

Menneskene i år 3000 lever under så primitive forhold, at det kan sammenlignes med stenalderen.

De har intet kendskab til hverken teknologi eller arkitektur, og de ved intet om deres historie og det, de engang kunne udrette. På et tidligt tidspunkt i romanen opdager Jonnie en ruin af en by, og han kan på ingen måde forestille sig, at den kunne være menneskeskabt: ”Walls, imagine that. Those

gods could build walls.”^{23} I starten af romanen har Jonnie altså det udgangspunkt, at han ikke

kender til sandheden omkring sin egen baggrund og må forklare det ukendte som noget ”guderne” har skabt. Først da Jonnie opnår viden og oplysning forstår han sammenhængen mellem alting, og behøver ikke længere forklare førhen uforklarlige fænomener med ”guder”. Via scientology kan man også opnå oplysning. Dette gør man ved at deltage i de såkaldte OT-kurser, og derigennem opnå en højere og højere ”rang” inden for Scientology. Hver gang, man opnår en højere rang, får man lov til at lære mere om sandheden om livet og universet. Når man fx OT level 3, får man adgang til scientologys skabelsesberetning, som er nedskrevet i nogle yderst hemmelige dokumenter, almindelige mennesker på ingen måde må få adgang til. Alligevel er de blevet lækket på internettet bl.a. af tidligere scientologer og folk, som har hacket sig ind på scientologys servere.

Margery Wakefield er en af de tidligere scientologer, som nåede OT-3, men meldte sig ud af Scientology og skrev en selvbiografi, hvor hun har lækket mange hemmelige oplysninger om Scientology, bl.a. om skabelsesberetningen. [24] Via OT kurserne opnår man altså viden og derfor oplysning, så man ikke længere famler i blinde og ikke kender til sandheden.

Efter at have sejret delvist over psychloerne, opretter nogle af menneskene ”the World Federation

for the Unification of the Human Race”^{25}. Som navnet indikerer, er formålet med denne

organisation at samle menneskene, for når de er samlet, står de stærkest mod psychloerne. I scientologys trosbekendelse står der: ”At menneskets overlevelse afhænger af det selv og dets medmennesker og af dets opnåelse af samhørighed med universet.” [26]

Det er yderst afgørende for

Scientology, at flest mulige mennesker, bliver medlem af Scientology, så flest mulige kan opnå oplysningen og sandheden.

Filmatisering

23

Hubbard, L. Ron – Battlefield Earth s. 27 nederst

24

Margery Wakefield’s Testimony: http://www.cs.cmu.edu/~dst/Library/Shelf/wakefield/testimony-10.html

25

Hubbard, L. Ron – Battlefield Earth s. 439 midt

26

Scientologys trosbekendelse: http://danish.bonafidescientology.org/creed/page00.htm

Side 12

Side 12 af 22

I maj måned år 2000 blev ”Battlefield Earth” filmatiseret med scientologen og filmstjernen, John Travolta, i hovedrollen som Terl. Filmens handling spænder over ca. den første del af romanens, og især menneskene og psychloerne og deres respektive leveforhold fremstillet i god overensstemmelse med romanens fremstilling. Om selve filmen, kan man dog desværre ikke sige andet end, at den viste sig at være en kæmpe fiasko. Filmanmelderne var mildest talt ikke begejstrede:

” Ron Wells, 1/2 star AAAAAAAAGHHHH! MY EYES! IT BURNS! IT BURNS!...."Worse still,

despite however many millions were spent on this atrocity, it never looks that much better than one of Charles Band's direct-to-video opus for Full Moon......Am I getting my message across to you?

I'm concerned that many of you might check out the movie anyway in the mistaken belief that it's so

                       27
bad, it's funny. Nuh-uh.(…)”

På trods af, at filmen har fået så enormt dårlige anmeldelser som det sjældent opleves ved film med budget i den prisklasse, har den rent faktisk været ret populær. Der findes teorier om, at det var Scientology, der pressede billetsalget til tops ved at anvise alle medlemmerne til at se filmen i biograferne og opmuntre dem til at gøre dette mere end en gang. [28]

Scientology i det senmoderne samfund

Det, der kendetegner det senmoderne samfund mest er, at et menneske selv kan skabe og udforme sin egen levevis via de tusindvis af valg, der skal foretages livet igennem. Når man er ung, kan man selv sammenstykke sin uddannelse ved at vælge fag til og fra. Når man efter sin uddannelse kommer ud på arbejdsmarkedet, er der også mange erhvervsmuligheder, man kan vælge imellem.

På den måde tilpasser man mange af institutionerne, man i løbet af sit liv kommer igennem, til sine egne behov og ønsker, og det samme kan man gøre med religion.

Et godt eksempel på en hybrid-religion i den globaliserede verden er New Age. I New Age findes

importerede elementer, der stammer fra flere forskellige religioner og fag/emner (eksempelvis

buddhisme og astrologi), og er blevet samlet i éen. Det tiltalende ved en religion som New Age for et menneske i det senmoderne samfund er, at man har mulighed for at skræddersy den, så den

27

Kilde: http://www.filmthreat.com/Reviews.asp?File=ReviewsOne.asp&Id=305

28

Kilde: http://www.lermanet.com/reference/email.htm

Side 13

Side 13 af 22 passer præcis til en selv. Scientology giver mulighed for det samme, og den indeholder også importerede elementer. Den alternative form for psykoterapi, de praktiserer, kan sammenlignes med en form for buddhistisk meditation, hvor man søger at rense sit sind for begær. Til sammenligning søger man i Scientology at rense sig for alle sine engrammer. Der er i Scientology også tale om en slags reinkarnation, som oprindeligt stammer fra hinduismen. Her tænker jeg særligt på thetanerne, der er udødelige og vandrer videre til den næste krop, når den forrige dør. Endeligt har Scientology det at tilbyde, at den ikke er en rent faktisk religion. Ordet religion er vi ofte tilbøjelige til at forbinde med en ”gud”, man tror på. I Scientology er der ingen gud – der er derimod dianetik, som er en metode, man skal følge for at opnå oplysning. Scientology er en religion, der stadig vokser sig større og større i medlemstal [29], men hvad skyldes denne tilvækst?

I en globaliseret verden, hvor mennesket som en kamæleon skal kunne tilpasse sig enhver situation et hvilket som helst sted på kloden, er der ikke særlig mange faste holdepunkter, man kan støtte sig til, da man stort set hele tiden er på farten. Her kan religion spille en enormt vigtig personlig rolle for det enkelte individ. Religion kan fungere som en vejleder og en retningslinje gennem livets små og store problemer. De store religioner som fx Islam og Kristendommen kan for det senmoderne menneske virke for tidskrævende og forældede. Især unge mennesker har svært ved at se det ’attraktive’ at stå op og gå i kirke hver søndag morgen eller at afsætte tid til at bede 5 gange om dagen. De nyere religioner, fx Scientology, som er kommet til i det senmoderne samfund er langt mere fleksible at have med at gøre. De passer simpelthen bedre ind i det senmoderne menneskes hverdag. De har alle det fælles mål at hjælpe og guide mennesket til at opnå oplysning – og hvem har ikke lyst til at opnå oplysning?

En anden årsag til disse religioners fremvækst og popularitet i det senmoderne samfund kan forklares med genfortryllelsesbehovet. Der ligger i den menneskelige natur et behov for at forstå og sætte ting i kontekst. Eftersom der (stadig) ikke findes videnskabelige forklaringer på alle jordens mysterier, er man tilbøjelig til at fylde ”uvidenhedshullerne” ud med noget, der kan virke ulogisk og

                      30
”fortryllet” som fx religion.

Ydermere, kan en årsag til menneskets behov for at tro på noget overnaturligt være frygten for at være alene. Dette kan ses i to sammenhænge: frygten for at stå alene som individ, og frygten for at stå alene som den eneste intelligente race i det ubegribeligt store univers. Mennesket er et socialt væsen, men det kan i den globaliserede verden meget hurtigt komme til at lide af ensomhed. Den teknologiske udvikling har effektiviseret både arbejdsmarkedet og social-livet, men den har også

29

Fra Scientologys officielle hjemmeside: http://www.scientology.org/#/videos/

30

Ludvigsen, Lise & Mikkelsen, Poul Storgaard – Religion i det senmoderne samfund s. 16

Side 14

Side 14 af 22 den bivirkning, at den har fjernet mange af de sociale aspekter i hverdagen. Eksempelvis kan vi i dag via internettet foretage indkøb hjemmefra og få dem sendt direkte til døren i stedet for at gå ud og handle i forretningerne. Behovet for at tilhøre en socialgruppe er ofte årsagen til, at folk knytter sig til diverse religiøse bevægelser, netop fordi man opnår en fællesskabsfølelse med de andre, men selv i en gruppe kan ensomheden komme over os. Tanken om, at vi skulle være den eneste intelligente livsform i universet, eller at der ikke findes noget, som er ”højere” end os, er skræmmende. Derfor kan fx thetanerne inden for Scientology give håb om, at der er noget, som overgår os og noget, som giver livet en mening. Svarene på spørgsmålene om, hvad meningen med livet er, og hvad der sker efter døden, er noget, der har betaget os mennesker siden tidernes morgen.

Hvis der ikke er nogen mening med livet, og hvis der intet er efter døden, er vores tilstedeværelse

100 % ligegyldig, og det er en ulidelig tanke for mange mennesker. Hvis man derimod kan tro på, at ens thetan går videre til en anden krop når man dør, er livet ikke længere ligegyldigt, og ens tilstedeværelse er en vigtig del af en meget større sammenhæng.

Socialisten og religionskritikeren, Karl Marx fastholdte, at religion frem for alt skyldtes en samfundsmæssig fejludvikling, der opstod som følge af 1800-tallets uligevægtige klassesamfund, og at religionen blot var en vigtig faktor for sammenholdet og gav folk et falsk håb (om paradis). [31] Det er muligt, at religion med tiden vil blive overflødig, hvis de logiske løsninger på nogle af de fænomener, vi i dag ikke kan forklare ved hjælp af videnskaben, vil blive fundet. Indtil da, vil religioner som Scientology fortsat leve i bedste velgående og tiltrække stadigt flere medlemmer, der søger oplysning og genfortryllelse.

John Travolta og Scientology

Det er alment kendt, at Hollywood stjernen, John Travolta, som vi kan støde på i adskillige af filmhistoriens klassikere såsom ”Pulp Fiction” eller ”Saturday Night Fever” er medlem af Scientology, og har været det siden 1975:

”In January of 1975 I was working on my first film in Durango, Mexico. There I met an actress who gave me the book Dianetics. During the five weeks we were filming she gave me some auditing sessions and applied some basic principles. That was when I became involved in Dianetics –

31

Ludvigsen, Lise & Mikkelsen, Poul Storgaard – Religion i det senmoderne samfund s. 20

Side 15

Side 15 af 22 because it worked. (…) I have been a successful actor for more than twenty years and Scientology has played a major role in that success.

I have a wonderful child and a great marriage because I apply L. Ron Hubbard’s technology to this area of my life.

As a Scientologist, I have the technology to handle life’s problems and I have used this to help

others in life as well (…)”^{32}

Det fremgår tydeligt af John Travoltas udtalelse, at han skylder dianetik og Scientology meget af sin succes ikke kun som skuespiller, men også som familiefar. Spørgsmålet er bare, om Scientology ikke rent faktisk også skylder John Travolta en stor del af sin succes? Når en så højtrangerende kendis som John Travolta vælger at melde sig ind i en så ny og omstridt religion, lyder alarmklokkerne hos alle verdens sladderbladsjournalister. Selv, hvis en berømthed viser sig offentligt med en stor bums på næsen, kan vedkommende risikere at genkende sig selv på forsiderne af disse sladderblade i en hvilken som helst kiosk, men det at melde sig ind i Scientology er virkelig ”breaking news” så det batter! Der findes ingen bedre måde at få opmærksomhed fra de almindelige borgere på, end at få den slags medieomtale, så for Scientology var John Travoltas medlemskab noget af det bedste, der overhovedet kunne ske for dem. Mange af John Travoltas fans havde med meget stor sandsynlighed bidt mærke i dette ”Scientology” og undersøgt, hvad det i grunden var for noget. Når vi bliver tilbudt noget, som ellers ville koste os mange penge, ganske gratis, har vi mennesker en tendens til at opfatte det som en gave eller en tjeneste, og derfor vil vi meget ofte tage imod det med åbne arme. Mange kan derfor ikke afslå Scientologys ”velkomsttilbud”. De tilbyder nemlig gratis personlighedstests til alle: ”A test of this kind would normally cost you $500.00 and

                                                   33
up. It is offered to you here free of charge as a public service.” Sådan indsluses mange mennesker

til at blive medlem af Scientology.

Ud over, at John Travolta har skabt stor opmærksomhed for Scientology og bragt dem ind i mediernes søgelys blot ved at blive medlem, har han også benyttet mange lejligheder til at reklamere for dem: ”(…) I think the reason I didn't end up like Elvis or Marilyn is that I had

           34
Scientology.” Sådanne udtalelser kan også få Scientology til at være mere troværdigt og

derigennem tiltrække flere medlemmer.

32

John Travolta udtaler sig om Scientology: http://www.whatisscientology.org/html/Part05/Chp19/pg0308.html

33

Fra Scientologys officielle hjemmeside: http://www.oca.scientology.org/

34

Kilde: http://findarticles.com/p/articles/mi_qn4161/is_/ai_n/

Side 16

Side 16 af 22

Ydermere spillede John Travolta Terl i filmatiseringen af L. Ron Hubbards roman ”Battlefield Earth”, der blev kendt som en af de største fiaskoer i filmhistorien. ”Battlefield Earth” er virkelig en skamplet på John Travoltas ellers enestående karriere, og derfor kan man undre sig over, hvorfor en så prominent skuespiller siger ja til sådan en rolle, og oven i købet bidrager med flere millioner dollars fra egen pung til filmatiseringen [35]. Svaret må være at finde i John Travoltas medlemskab i Scientology. Man kan ikke komme uden om, at der er tale om en filmatisering af en roman af L.

Ron Hubbard, Scientologys stifter, så derfor kan Scientology have en interesse i at opretholde Hubbards respekterede status som science fiction-forfatter. Der kan ikke herske megen tvivl om, at der ikke umiddelbart findes en bedre måde at gøre dette på, end hvis en hollywood-legende spiller en af hovedrollerne.

Konklusion

Det scientologiske trosindhold i L. Ron Hubbards ”Battlefield Earth”, kommer først og fremmest til udtryk i den i form af psychlo-racen, og især Terl. Psychloerne kan i en scientologisk sammenhæng ses som engramfyldte mennesker, der lader sig styre af negative sider såsom grådighed og magtliderlighed i stedet for at skille sig af med dem, og derfor kan de ikke opretholde deres status som den dominerende race på Jorden. Psychloerne kan også ses som psykiatrien og psykologien, som er noget af det, Scientology tager mest afstand fra. Deres modsætning er menneskene, især Jonnie, som via oplysning når til løsningen på menneskehedens problemer. Ifølge Scientology kan vi alle opnå oplysning ved at følge dianetikken og deltage i OT-kurserne og dermed fornægte og tage afstand fra psykiatrien og psykologien. Det, at menneskene besejrer psychloerne og ”lever lykkeligt til deres dages ende”, kan ses som et symbol på, at man skal kæmpe en aktiv kamp mod disse engrammer for at befri thetanen og derved opnå lykken.

Det, at en religion som Scientology dukker op i det senmoderne samfund skyldes flere faktorer.

Der er i det senmoderne samfund opstået et behov for mere fleksible religioner, der passer ind i det senmoderne menneskes hverdag. Oven i købet, har Scientology denne alternative form for psykoterapi, de kalder dianetik, og et struktureret system af kurser, man kan følge. Det kan fungere som en retningslinje og en vejleder for det senmoderne menneske, der ikke har mange steder at hente hjælp til at foretage de mange vigtige beslutninger i livet. Desuden fungerer en religion som

35

http://en.wikipedia.org/wiki/Battlefield_Earth_%28film%29#cite_ref-fiasco_3-0 (med reference til Parish, James

Robert (2007). Fiasco: A History of Hollywood's Iconic Flops. Wiley. pp. 275–291. ISBN 95)

Side 17

Side 17 af 22

Scientology som et fællesskab, og da mennesker er flokdyr, vil vi gerne tilhøre disse sociale grupper bl.a. for at eliminere frygten og ensomhedsfølelsen. Religion kan også være med til at dække menneskets behov for at finde svar på livets svære spørgsmål og mysterier.

Litteraturliste

Bøger:

Hubbard, L. Ron, Battlefield Earth – A saga of the year 3000, NEW ERA Publications UK Ltd,

2000, Scotland

Hubbard, L. Ron, Dianetics: The Modern Science of Mental Health, Bridge Publications, 1.

september 2002

Ludvigsen, Lise & Mikkelsen, Poul Storgaard, Religion i det senmoderne samfund, Systime, 2007, Danmark

Film:

Battlefield Earth, instrueret af Roger Christian, Warner Bros, 12. maj 2000, USA

Hjemmesider:

http://www.arkaisk.dk/verne7.htm
http://www.lisamcpherson.org/scans/church_of_scientology_incorp_1953.pdf
http://www.laerernet.dk/artikler/scientologi.htm
http://www.filmthreat.com/Reviews.asp?File=ReviewsOne.asp&Id=305
http://dir.salon.com/story/news/feature/2005/07/01/sci_psy/?pn=1
http://www.cs.cmu.edu/~dst/Library/Shelf/wakefield/testimony-10.html
http://danish.bonafidescientology.org/creed/page00.htm
http://www.lermanet.com/reference/email.htm
http://www.scientology.org/#/videos/
http://www.whatisscientology.org/html/Part05/Chp19/pg0308.html
http://www.oca.scientology.org/
http://findarticles.com/p/articles/mi_qn4161/is_/ai_n/

Side 18

Side 18 af 22

http://en.wikipedia.org/wiki/Battlefield_Earth_%28film%29#cite_ref-fiasco_3-0 (med reference til

Parish, James Robert (2007). Fiasco: A History of Hollywood's Iconic Flops. Wiley. pp. 275–291.

ISBN 95)

Side 19

Side 19 af 22

Bilag

Side 20

Side 20 af 22

Side 21

5. To conduct seminaries and instruction groups.
6. To create congregations and have other powers similar to those of the Church of American Science.

This corporation shall be under the direction and subordinate to the Church of American Science.

THIRD: The said corporation shall be located at527 Cooper St., in the City and County of Camden and State of New Jersey, where its registered office shall be located. The agent for the same and upon whom process can be served is L. Ron Hubbard, Sr.

FOURTH: The activities of the corporation shall be conducted both within and without the State of New Jersey, not being limited to the aforesaid place.

FIFTH: The number of trustees selected for the first year of the existence of said corporation shall be three, and the names and post office addresses of said trustees are as follows:
Name |Post Office Address
L. Ron Hubbard, Sr. |Medford Lakes, New Jersey
Mary Sue Hubbard |Medford Lakes, New Jersey
John Galusha |R.R.#1,Box394,Pueblo,Colorado

IN WITNESS WHEREOF, we have hereunto set our hands and seals this18 day of December,1953.
Signed, sealed and delivered in the presence of
[håndskreven underskrift: utydeligt i originalen]
L. Ron Hubbard, Sr. (SEAL)
L. Ron Hubbard, Jr. (SEAL)
Henrietta Hubbard (SEAL)
John Galusha (SEAL)
Barbara Byran (SEAL)
Verna Greenough (SEAL)
Side21af22

Side 22

Side 22 af 22