Skoleskyderier i USA | SRP i Engelsk A og Samfundsfag A

Side 1

1

Studieretningsopgave

Samfundsfag A og Engelsk A

Abstract

This study investigates school shootings in America and attempts to explain why they happen.

STX 3.g

Columbine, five plausible explanations emerge: The Second Amendment to the United States Constitution, parents neglecting their children, the general school culture in the US, the American medias tendency toward inducing fear and anxiety and children lacking self confidence in general. Furthermore, interviews conducted and discussion of a serial and a movie showed that it can be difficult or even hard to be a student in American high schools.

It is shown that no single reason alone can explain why school shootings are more frequent in America. A wide range of reasons contribute and every single incidence may have its own individual reason. All in all, pointing to one explanation is not possible, the explanation must be found in the combination of the range of explanations discussed.

Side 2

2

Indholdsfortegnelse

1. Indledning ................................................................................................................. 4

2. Skoleskyderier i USA ........................................................................................... 5

3. Forskellige analyser med henblik på at afdække årsager .................... 6

3.1. Analyse og fortolkning af Big Mouth & Ugly Girl ............................. 6

3.2. Artikler om skoleskyderier og deres årsagsforklaringer ......... 7

3.3. Bowling For Columbine ......................................................................... 11

4. Diskussion af årsagerne til skoleskyderier ................................................. 13

4.1. Goffman og Honneths begrebsapparat ............................................. 13

4.2. The Sedond Amendment ....................................................................... 16

4.3. Ungdoms kulturen ................................................................................... 16

4.4. Culture of Fear ........................................................................................... 18

4.5. Samlet diskussion af årsagsforklaringerne .................................... 20

5. Konklusion ............................................................................................................. 23

6. Litteraturliste ......................................................................................................... 25

Side 3

3

1. Indledning

Forleden dag, d. 14. december 2012, ramte statistikken den 153. skudmassakre i historien, da en 20-årig mand skød og dræbte 27 mennesker på en skole i Newton, Connecticut. Hele verden står måbende tilbage og spørger sig selv hvorfor. Samme følelse har spredt sig hos amerikanerne, de mange andre gange, tragedier som denne har fundet sted. Men hvilke årsagsforklaringer ligger egentlig bag alle disse skoleskyderier? Denne opgave vil forsøge at besvare dette spørgsmål. Opgaven vil tage sit udgangspunkt i en kort redegørelse af omfanget af skoleskyderier i USA. Endvidere vil to amerikanske artikler analyseres med henblik på at afdække årsagsforklaringerne. Her vil Michael Moores film Bowling For Columbine inddrages og en fiktionstekst af samme tema. Som afslutning forklares og diskuteres de øvrige forklaringer på skoleskyderier i USA. Herunder vil den amerikanske skolekultur inddrages med udgangspunkt i kvalitative interviews og diskuteres, om hvorvidt dette kan være en årsag til vold.

Side 4

4

2. Skoleskyderier i USA

Siden 1996 er der forekommet 25 skoleskyderier i USA. 121 børn og voksne har mistet livet^{12}.

Dette er uden eventuelle mødre, fædre eller bedsteforældre, der er blevet dræbt forinden skyderiet, og gerningsmandens eventuelle selvmord. Over 80 er blevet såret og muligvis fysisk mærket for livet. Utallige har mistet deres kære. For at illustrere hvor højt et antal 25 skoleskyderier på 16 år er, kan der sammenlignes med Tyskland 4, Finlands 2 og Hollands ene skoleskyderi på samme årrække.

De mest kendte skoleskyderier i USA’s historie er massakrene på Columbine High School i byen Littleton d. 20. april 1999 og d. 16. april 2007 på Virginia Tech i Blacksburg. I den første dræbte Eric Harris på 17 og Dylan Klebold på 19 tolv elever og en lærer. Klebold og Harris indtog skolen med semiautomatiske rifler og hjemmelavede bomber [3]. Massakren forløb over

3 – 4 timer [4] og endte med Harris og Klebolds selvmord. Udover det store antal omkomne har Michael Moores film ”Bowling for Columbine” gjort denne tragedie verdenskendt. Ved skoleskyderiet i på Virginia Tech omkom 32 mennesker. Den 23-årige Cho Seung-Hui skød og dræbte først 2 medstuderende på sit kollegium og derefter 30 tilfældige på sin skole [5], hvilket gør det til det værste skyderi af slagsen. Endelig er drabet i Morris Township, Michigan, på den kun 6-årige Kayla Rolland begået af hendes jævnaldrende klassekammerat også blevet særligt kendt, fordi der er tale om den yngste drabsmand nogensinde.

For under en uge siden skete der som sagt endnu et skoleskyderi. Her dræbte Adam Lanza 20 børn og 6 voksne på Sandy Hook Elementary School i Newton, efter at have skudt sin mor i hjemmet. Hun var skolelærerinde på Sandy Hook. Lanza var bevæbnet med to pistoler og en riffel, der angiveligt var moderens våben [6].

Der er ingen tvivl om, at skoleskyderier er et alvorligt samfundsproblem specielt i USA. Der er derfor grund til at se nærmere på årsagerne.

1

Politiken.dk: Fakta: Her er de seneste års skoleskyderier. Udgivet af Ritzau. Sidst opdateret:

Internetadresse: http://politiken.dk/udland/ECE1843822/fakta-her-er-de-seneste-aars-skoleskyderier/

2

Berlingske: Tidslinje: Et årti med skyderier. Skrevet af Asbjørn Lindsø. Sidst opdateret: Internetadresse:

http://www.b.dk/viden/tidslinie-et-aarti-med-skoleskyderier

3

Rasborg, Klaus: “Tragediens Anatomi”. 2004. Side 79 - 80

4

Gibbs, Nancy, TIME, 3. maj 1999 ”The Monsters Next Door”, side 68

5

Berlingske: Tidslinje: Et årti med skyderier. Skrevet af Asbjørn Lindsø. Sidst opdateret: Internetadresse:

http://www.b.dk/viden/tidslinie-et-aarti-med-skoleskyderier

6

Dr.dk: Moren lærte sine sønner at skyde til måls. Lagt ud af: Katja Sønder Tuxen. Sidst opdateret: Internet

adresse: http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2012/12/15/112122.htm.

Side 5

5

3. Forskellige analyser med henblik på at afdække årsager

I dette følgende vil jeg analysere og fortolke en fiktionstekst af Joyce Carol Oates. Desuden vil jeg analysere to amerikanske artikler med fokus på deres holdninger og årsagsforklaringer.

Sidst vil jeg inddrage og perspektivere til Michael Moores film Bowling for Columbine.

3.1 Analyse og fortolkning af Big Mouth & Ugly Girl

I et uddrag af Joyce Carol Oates’ roman Big Mouth & Ugly Girl møder vi Matt Donaghy. Han har altid har været lidt stor i munden og ikke bange for at fyre en kæk bemærkning af. En dag får dette dog konsekvenser, da han spøger med at udføre skolemassakre, hvilke ikke er noget man gør i USA.

Matt Donaghy er en dreng på seksten år, der studerer på Rocky River High School. Matt går til drama og hans store drøm er da også at blive filminstruktør og tilmed spille med i sine egne film. Matt er en flittig elev. Han får stort set A-minus (svarer til 10) i alle fag bortset fra engelsk, hvor han får A (12). Matt er, som romanens titel antyder, stor i munden. Han har et talent for at få folk til at grine, men han siger dog, at han næsten altid bliver flov og skammer sig, efter han har lavet en joke. For i virkeligheden er Matt jo en klog dreng. Han er en seriøs skoleelev; vicepræsident i klassen, forfatter på skolebladet og så videre. Han stræber efter at komme på college. Matt synes selv det er fjollet, at lave sjov og være stor i munden hele tiden, men det er yderst vigtigt for ham, at gøre et godt indtryk på alle. Hans talent for at få folk til at grine skal få folk til at kunne lide ham. Han gemmer sig bag jokes og sarkasme, for det er sådan han kan være speciel. Matt admired people who didn’t seem to care if anybody liked

them^{7}.

Hele skolen snakker om Matt. Alverdens forskellige historier om ham er i omløb: Matt var i håndjern, bevæbnede betjente var med, nogen hævdede endda, der også var SWAT team med veste, masker og kraftige rifler. Eleverne gisner om, hvorvidt han har pistoler, bomber, tegner eller planer. Der var så mange historier, skønt skolen var helt ryddet da det skete.

På mødet mellem rektor og Matt deltager politiet, skolepsykologen og vejlederen. Trods al den tumult og vil rektor forsøge at nedtone problemet. (..) and Mr. Parrish said, in a undertone, he

7

Oates, Joyce Carol, Columbine & Beyond, 2006 ”Big Mouth & Ugly Girl” side 76 linje 10 - 11

Side 6

6 was hoping to avoid making an issue of this [8]. Problemet er bare, at når man slæber både psykolog og politi med til afhøring af en sekstenårig dreng pga. en joke, så er det vidst allerede dér blevet gjort til et problem. Men for rektor, politiet og vejlederen, er dette bare to clear the air, som bliver sagt flere gange. Matt bliver til sidst kørt til politiets hovedkarter, hvor han endda får sin egen advokat. Han er skyldig – det indrømmer han dog ikke - i at lave sjov med at sprænge skolen i luften og skyde et par hundrede elever. Men hvordan kan det være en forbrydelse at være stor i munden?

Joyce Carol Oates fortælling har to niveauer. Dels historien om Matt der mangler selvtillid og vil opnå det gennem sine jokes. Drengen, der opfører sig som noget han ikke er for at få

anerkendelse. Et eksempel på de børn/unge, som rent faktisk begår de her skoleskyderier. En

dreng, der har behov for at være speciel. Dels historien om hvor lidt der skal til i USA, for at man bliver dømt som en forbryder. Det kan godt være Matt har spøgt med noget, der ikke er særlig morsomt, men som der står i slutningen: In the United States we have a Bill of Rights guaranteeing us freedom of speech and freedom of expression. Don’t we? [9]

3.2 Artikler om skoleskyderier og deres årsagsforklaringer

Murder In The First Grade er en artikel fra Newsweek d. 13. marts år 2000, der omhandler drabet på den 6-årige Kayla Rolland, der i 2000 blev dræbt af hendes jævnaldrende klassekammerat på Buell Elementary School af et skud i brystet. Efter følger en række artikler i Newsweek, der beskæftiger sig med problematikken om børn og våben.

Det amerikanske blad TIME beskriver detaljerende hvordan Columbine High School massakren foregik. Denne artikel The Monsters Next Door er skrevet kort til efter Columbine skoleskyderiet d. 20. april, nemlig d. 3. Maj 1999. Jeg vil analysere disse artikler med særligt henblik på deres årsagsforklaringer skyderierne.

Artikelserien Murder In The First Grade stiller spørgsmålstegn ved hvordan man lærer sine børn at holde sig væk fra pistoler. For at finde et svar på dette beskrives mordet på Kayla Rolland og hvilken situation hendes 6-årige morder var i. Kaylas 6-årige anonyme morder boede i med sin onkel på 21 og onkelens ven på 19 i et lille toværelses hus nær Flint i Michigan. Vodkaflasker og affald flød rundt om i haven. Ofte rendte fremmede mennesker ind

8

Oates, Joyce Carol, Columbine & Beyond, 2006 ”Big Mouth & Ugly Girl” side 71 linje 9 - 10

9

Oates, Joyce Carol, Columbine & Beyond, 2006 ”Big Mouth & Ugly Girl” side 76 linje 29 - 32

Side 7

7 og ud af den lille ejendom, formentlig for at købe eller sælge stoffer. En nabo fortæller at have

hørt skud en nat. It’s the worst house in the neighborhood^{10}, udtaler naboen. Alt i alt fremstår

det som et belastet miljø. I artiklens start fortæller drengens far, at han med det samme vidste, det var hans egen søn der var den skyldige. Faderen, Dedric Darnell Owens, sidder selv i fængsel for vold [11]. I det hele taget er drengens odds ikke specielt gode. Moderen Tamarla

Owens ended up sending her boys to a house of drugs and violence^{12}. Man får altså en helt klar

opfattelse af, at sociale årsager og svigt på hjemmefronten, ligger på mordet. Hele Newsweek artikelserien med forsidetitlen Murder In The First Grade bearbejder dilemmaet om, hvordan man holder sine børn væk fra brug af våben. I artiklen Learning Rights From Wrongs forklarer forskellige psykologer og professorer, hvordan børn skal opbygge deres samvittighed, for at kunne se hvor forkert det er at skyde et andet menneske. Alle er enige om, at en opvækst i et

”crack-house” og en fratagelse af moderkærligheden gør barnets samvittighed dødfødt^{13}.

Artikler giver en masse gode råd til hvordan mødrene er med til skabe denne samvittighed et barn behøver. På den måde udstiller artiklen Tamarla Owens, som om hun ikke elskede sin søn eller opdragede ham ordentligt. Sidst i artiklen findes der en vejledning til forældre om hvad de kan gøre for at holde deres børn væk fra våben.

Artiklen formidler Kayla Rolland og hendes familie som de ”gode” og alle de andre i byen er de ”onde”, som får deres penge via systemet i form af kontanthjælp, hvorimod Kaylas mor står tidligt op og tjener til føden selv, mens faderen tager sig af de små. Endvidere beskrives Kayla, som en pige verden virkelig er gået glip af: We always told her that she was going to be the first women president [14]. Hele teksten er yderst følelsesladet. Fx i beskrivelsen af Kaylas mor, da hun får at vide, at hendes datter er afgået ved døden: Told that Kayla had passed away, she threw herself against the wall and shrieked: Where is my baby? [15]. Det beskriver meget kraftigt moderens reaktion, så læseren skal få medlidenhed med hende.

10

Osorio, Carlos, Newsweek, 13. marts 2003 “Murder In The First Grade” side38 linje 59 - 60

11

Osorio, Carlos, Newsweek, 13. marts 2000 “Murder In The First Grade”, side 2

12

Osorio, Carlos, Newsweek, 13. marts 2000 “Murder In The First Grade” side 39, billedbeskrivelse

13

Begley, Sharon og Kalb, Claudia, Newsweek, 13. Marts 2000 “Learning Right From Wrong” side 42

14

Osorio, Carlos, Newsweek, 13. marts 2000 “Murder In The First Grade” side 100 - 101

15

Osorio, Carlos, Newsweek, 13. marts 2000 “Murder In The First Grade” side38 linje 167 - 169

Side 8

8

Artiklen The Monsters Next Door beskriver meget detaljeret, hvor og hvordan skyderiet på Columbine High School foregik. Skyderiet er beskrevet i dramatisk form med en slags alvidende fortæller, udpenslende detaljer og oven i købet en model over skolen med eksakt tidslinje for forløbet. TIME fremstiller ofrene som heltemodige, hvilke man blandt andet kan

se her: a boy draped himself over his sister and her friend, so that he would be one shot^{16}. I skarp

kontrast til dette udstilles Dylan Klebold og Eric Harris som djævlene. Allerede i overskriften bliver de to Columbine forbrydere angivet som monstre The Monsters Next Door. Der bruges

udtryk som turned two boys’ souls into poison^{17} og det fortælles, hvordan de fik folk til at tigge

for deres liv uden at vise nogen form for medlidenhed [18]. Artiklen lægger vægt på, at uskylden nu er borte. Skoleskyderier kan ske alle steder. Man tænker altid ”det kan ikke ske for mig” eller ”det kan ikke ske her”, og alligevel skete det i den lille prærie by Littleton, hvor the biggest scare was getting hit by a prairie dog [19].

Ligesom i artiklen om Kayla Rolland, bliver ofrene i denne artikel også skildret som nogen, der enten kunne blive til noget meget stort eller var et helt unikt individ. På billedrækken [20] forklares der lidt om hvert offer. Fx fortælles det om Isaiah Shoels: Survived a congenital heart defect and earned af spot on the football team og om John Tomlin: Last year he traveled with his dad to Mexico to build a house for the poor.

Artiklen lægger ud med et retorisk spørgsmål: Hvem skal bebrejdes? Er det forældrene, den vilde rock musik, den lette adgang til våben eller den rå tone og klikkedannelse på high schools? Samtidig med den dybdegående beskrivelse af skolemassakren bliver der gisnet om forskellige årsagsforklaringer. For det første var Harris og Klebold dybt inspireret Hitler og Nazismen [21]. De foretog endda deres massakre på Adolf Hitlers fødselsdag. For det andet blev de to drenge mobbet eftersigende af sportsudøverne og atleterne. Drengene var medlem af Trench Coat Mafiaen [22] hvilket på Columbine gjorde dem til outsidere. En af de andre elever på

16

Gibbs, Nancy, TIME, 3. maj 1999 ”The Monsters Next Door”, side 65 linje 30 - 32

17

Gibbs, Nancy, TIME, 3. maj 1999 ”The Monsters Next Door”, side 65 linje 55

18

Gibbs, Nancy, TIME, 3. maj 1999 ”The Monsters Next Door”, side 71 linje

19

Gibbs, Nancy, TIME, 3. maj 1999 ”The Monsters Next Door”, side 60 linje 16 - 17

20

Gibbs, Nancy, TIME, 3. maj 1999 ”The Monsters Next Door”, side 70 - 71

21

Gibbs, Nancy, TIME, 3. maj 1999 ”The Monsters Next Door”, side 60 - 61

22

Eric Harris og Dylan Klebolds klike, der gik i trenchcoats.

Side 9

9

Columbine beskriver dem som discarded, unwanted ”stereotype geeks”^{23}. Newsweek fortæller

også om Klebold og Harris’ kriminelle fortid. De fortæller om alle de tegn, man skulle have set.

I stedet havde alle for travlt med at sladre om hvem, der er prom-dates med hvem. Der blev ikke spekuleret nærmere over truslen på drengetoilettet: Columbine will explode one day. Kill all athletes. All jocks must die [24] eller den film, de havde lavet om børn i trenchcoats i færd med at skyde andre. Alt i alt giver Newsweek mange deres del af ”skylden”: Drengenes karakterer og idealer, skolen der ikke så varslerne. Men artiklen går ikke nærmere ind på den nemme adgang til våben.

Her vil jeg gerne referere til den danske artikel Young Americans af Morten Sabroe, som fremlægger en masse årsager til skudepisoder begået af børn og unge. Han forklarer, hvordan mange amerikanske unge er farligt isolerede. De kan ikke følge med i skolen og får ingen

                                                                          25
støtte hjemmefra, hvilke medfører klikedannelser og/eller at ”leve” gennem film og spil . I

videospil kan de selv styre begivenhederne via figurerne på skærmen.

Sabroe refererer til andre forfattere, der har gisnet om samme problematik. Forfatteren Neal Gabler fortæller om de unge, der vil leve op til deres idoler. Popkulturen, som indbefatter Marilyn Manson, Adolf Hitler og hård rockmusik, er Trench Coat Mafiaens rollemodeller. Før i

tiden havde de unge også rollemodeller, men grænsen mellem spil/medier/film og

virkelighed har rykket sig en del gennem årerne [26]. I forbindelse med sagen om den 15-årige Kip Kinkel, der dræbte begge sine forældre [27], søger en anden amerikansk forfatter Randall Sullivan svaret på det store spørgsmål, om hvorfor forældrene vælger at give deres dreng antidepressiv medicin i stedet for at kommunikerer med ham. Men da Randall Sullivan spørger Kips venner, er svaret blot, at det snarere var den voldelige morderiske ungdomskultur, der spillede ind. Endvidere refererer Sabroe til den amerikanske forfatter Ken Kesey, som fortæller, at man for mange år siden i Amerika havde våben fordi man dengang rent faktisk behøvede våben. Men USA er bare ikke kommet videre i deres holdning

23

Gibbs, Nancy, TIME, 3. maj 1999 ”The Monsters Next Door”, side 61 linje 18 - 19

24

Gibbs, Nancy, TIME, 3. maj 1999 ”The Monsters Next Door”, side 69 linje 10 - 11

25

Sabroe, Morten, Politikken, 15. maj 1999 ”Young Americans” side 1, 2. spalte

26

Sabroe, Morten, Politikken, 15. maj 1999 ”Young Americans” side 1, 3. spalte

27

Sabroe, Morten, Politikken, 15. maj 1999 ”Young Americans” side 1, 7. spalte – side 2.

Side 10

10 til våben siden dengang de bekæmpede indianere. Sabroe opstiller en masse årsager, men hele artiklen igennem ligges der vægt på denne grænse mellem spil og virkelig der skrider.

Sammenfattende kan man sige, at de tre artikler alle prøver at forklare, hvad der får børn og unge til at begå skoleskyderier. Artiklerne ser dog forskelligt på de mulige forklaringer.

Newsweek mener helt klart problemet bunder i svigt på hjemmefronten og sociale årsager.

TIME mener derimod årsagen ligger i drengenes rolle på skolen som udstødte og anderledes, og den danske artikel Young Americans forklarer problemet med grænserne mellem spil og virkelighed der bliver mere og mere usynlige for unge.

3.3 Bowling for Columbine

Michael Moore er kendt for dokumentarfilm om ømtålelige emner. Hans film har haft stor udbredelse og vundet mange priser, blandt andet en Oscar. Med filmen Bowling for Columbine prøver han, ligesom jeg, at finde en forklaring på hvad der får disse unge mennesker til at tage livet af andre folk. Moores dokumentarfilm er yderst subjektive. Han er ikke bange for lade sin mening skinne klart igennem i sine film. Det er derfor vigtigt at forholde sig kritisk til han film.

Ingen af de ovenstående artikler går i dybden med den nemme adgang til våben i USA. Men kan dette ikke også være en årsag til alle de skoleskyderier, der har fundet sted i Amerika?

Allerede i starten af dokumentarfilmen viser Moore, hvordan man i en bank fik gratis gevær, hvis man åbnede en bankkonto i deres bank [28]. Det eneste krav var, at man ikke tidligere havde været indblandet i noget kriminelt. Dog gjorde det ikke noget, at man var mentalt syg.

Våbensalget i USA er rekordhøjt [29]. I gennemsnit bliver 11.127 mennesker hvert år dræbt af skud i Amerika. Men hvem skal bebrejdes? Hvad er det, der får amerikanerne i så høj grad til at dræbe hinanden? Moore sammenligner USA med Canada. I Canada bliver der stort set ikke begået mord, selvom Canada har lige så let tilgang til våben [30] som amerikanerne har det.

Hvordan kan det dog være? Moore finder ud af, at canadierne ikke bliver fyldt med frygt, død og ødelæggelse i medierne i samme grad som amerikanerne. And their politicians talked kind

28

Moore, Michael Bowling For Columbine, 2002. 1:30

29

Moore, Michael Bowling For Columbine, 2002.1:52:00

30

Moore, Michael Bowling For Columbine, 2002. 1:12:48 – 1:13:23

Side 11

11 of funny [31]. Ordentlig sundhedspleje, så de kan beholde job og bolig hvis de skal have lægehjælp. Hjælp når folket bliver ældre osv. Den slags kender amerikanerne ikke noget til, for de må selv betale hvis de bliver syge. Amerikanske medier er fyldt med frygt. There is floods, there is aids there is murder. Cut to commercials (..) Buy Colgate, if you have bad breath the girls won’t talk to you(..) [32], siger Marilyn Manson.

Amerikanerne er i hvert fald gode til at piske en stemning op. Som i Big Mouth & Ugly Girl hvor man gør et kæmpe nummer ud af Matts joke. Efter Columbine massakren skulle alle eleverne tjekkes inden de fik adgang til deres skole, som om de skulle ud at flyve. En lille dreng fra 2.

klasse blev sendt hjem, fordi han havde medbragt en neglesaks i skole, hvilke blev betragtet

som et våben. En anden dreng blev sendt hjem for at pege på sin lære med et stykke kylling^{33}.

I USA er medierne ivrige efter at skræmme folk. Dræberbierne [34], barberblad i æble ved Halloween, som medførte at børn ikke måtte tigge slik af fremmede, dræbende slankemidler, rulletrapper, der kører dig til helvede osv. osv [35]. Det er alt sammen eksempler på, at der bliver oppisket en unødvendig frygt.

Michael Moore ser to årsager til skoleskyderierne og den høje mordrate i USA. For det første er det alt for let at skaffe våben. Det er blevet en regel i stedet for en undtagelse at eje våben, hvilke er en farlig cocktail i et land, der lever i dyb frygt efter 11. september [36]. For det andet fylder de amerikanske medier befolkningen med frygt. De overdriver alting og gør folk bekymrede uden grund.

Samlet set argumenterer kilderne for følgende årsager til skoleskyderier: Børn mangler selvtillid - de vil være specielle, kulturen i amerikanske high schools producerer outsidere, hjemmet svigtet i opdragelsen og udvikler dermed ikke børnenes samvittighed. Dertil kommer spørgsmålet om våbenloven og den medie skabte frygt.

31

Moore, Michael Bowling For Columbine, 2002. 1:16:10

32

Moore, Michael Bowling For Columbine. 2002. 45:13

33

Moore, Michael Bowling For Columbine. 2002. 40:04 – 40:10

34

Moore, Michael Bowling For Columbine. 2002. 54:20

35

Moore, Michael Bowling For Columbine. 2002. Ca. 54:00 – 56:00

36

Moore, Michael Bowling For Columbine. 2002. 1:35:30

Side 12

12

4. Diskussion af årsagerne til skoleskyderier

Disse årsagsforklaringer står ganske vist ikke alene om at kunne forklare, hvad der får de unge til at lave skoleskyderier. Jeg vil derfor i dette afsnit diskutere, hvilke andre forklaringer der kan ligge til grunde for disse tragedier. Der kan også ligge årsager i psykisk sygdom hos skoleskydere, men det har jeg valgt ikke at tage med. Jeg har i stedet valgt, at gå i dybden med de samfundsmæssige og sociologiske forklaringsmodeller.

4.1 Goffman og Honneths begrebsapparat

Erving Goffman er en samfundstænker inde for moderne sociologi. Goffman beskæftiger sig blandt andet med, hvordan individer tilpasser sig situationer gennem roller. Goffmans analyser tager udgangspunkt i dramaturgisk opstilling. En af de grundliggende pointer i Goffmans dramaturgiske analyser er, at alle individer ønsker at fremstille sig selv som en bestemt rolle. Dette gør man via en performance, som Goffman betegner det. Denne performance udfører man dog ikke alene. Man har, lige som i teaterstykker, både medspillere og publikum. Medspillerne og publikummets rolle er at bekræfte og anerkende den rolle eller identitet, individet vil fremstille i sin performance. Individet har brug for denne bekræftelse førend det kan opleve harmoni mellem sit indre selvbillede og den ydre identitet [37]. De mest kendte dramaturgiske begreber indenfor Goffmans teorier er frontstage og backstage [38].

Frontstage er, når individet er i en social sammenhæng og forsøger at leve op til de forventninger der er til rollen. På frontstage oplever vi os som genstand for andres opmærksomhed [39]. Når individet er backstage derimod, kan det slappe af. Her skal man ikke spille nogen rolle og kan derfor lade maskerne falde. Når man er backstage er det okay at lave fejl. Her behøver man ikke fremstille sig sådan som man vil have, at andre skal se en [40].

Samtidig kan man, når man er backstage, forberede sig til den næste forestilling [41].

Ydermere beskæftiger Erving Goffman sig med ansigtsarbejde eller facework. Her handler

37

Kristiansen, Søren og Jacobsen, Michael Hviid: ”50 Samfunds tænkere”, 2009. Erving Goffman. Sociologien om hverdagslivets samhandling. Side 491

38

Kristiansen, Søren og Jacobsen, Michael Hviid: ”50 Samfunds tænkere”, 2009. Erving Goffman. Sociologien om hverdagslivets samhandling. Side 492

39

Kristiansen, Søren og Jacobsen, Michael Hviid: ”50 Samfunds tænkere”, 2009. Erving Goffman. Sociologien om hverdagslivets samhandling. Side 492 linje 27 - 28

40

Kristiansen, Søren og Jacobsen, Michael Hviid: ”50 Samfunds tænkere”, 2009. Erving Goffman. Sociologien om hverdagslivets samhandling. Side 492

41

Balvig, Flemming, Christoffersen, Mogens Nygaard, Mørck, Yvonne og Sørensen, Kjeld Mazanti: ”Ungdomssociologi”, 2002.

Side 34

Side 13

13 hans teori om, at skabe og opretholde et selvbillede. Det betyder meget for opretholdelsen af selvbilledet, hvordan individet arbejder med ansigtet [42]. Det er vigtigt, at individet ikke taber ansigt, når det er frontstage. Hvis det sker, skal det hurtig genoprettes. Hvis man eksempelvis falder, kan man sige ”ups” for at signalere, at man ikke normalt render rundt og snubler [43]. Alt i alt demonstrerer Goffman med sine begreber, hvordan individets selvbillede og identitet er forbundet med den sociale samhandlings forskellige dynamikker [44].

Axel Honneth en tysk sociolog, som er mest kendt anerkendelsesteorien. Honneth mener ikke, at individet kan udvikle en personlig identitet uden at få anerkendelse. Dette skyldes ifølge Honneth, at hvis den generelle anerkendelse mangler, kan individet ikke forene sig med sit indre [45]. I forbindelse med anerkendelses teorien arbejder Honneth med tre sfærer, individet skal have anerkendelse fra. Den første sfære er den private. Denne sfære går ud på at få kærlighed fra venner og familie. Kærlighedsforholdet gør, at individet bliver bedre til at skabe tætte relationer til andre mennesker. Endvidere bidrager den til, at man kan håndtere de mange konflikter, der kan opstå i en ens hverdag. Anerkendelse fra den private sfære giver individet grundlæggende selvtillid [46]. Den næste sfære kaldes den retslige sfære. Den går i korte træk ud på at man får anerkendelse gennem rettigheder og love. Gennem denne anerkendelse skabes selvagtelse i individet. Dette kan ødelægges hvis man som enkelt individ eller gruppe bliver krænket eller ignoreret [47]. Jeg vil dog ikke komme nærmere ind på denne sfære, da den ikke er relevant for min problemstilling. Hermed mangler vi blot den sidste sfære: den solidariske sfære. Den solidariske sfære handler om, at få anerkendelse gennem fællesskab eller samfundslivet. Individet kan deltage i et givent fællesskab eller samfund på forskellige måder. På den måde kan individet vise sine særlige evner, kvaliteter og kompetencer. Således kan individet opnå anerkendelse for at være særegent. Krænkelser af denne sfære kan ske ved, at man bliver ydmyget eller set ned på, så individet ikke har

42

Balvig, Flemming, Christoffersen, Mogens Nygaard, Mørck, Yvonne og Sørensen, Kjeld Mazanti: ”Ungdomssociologi”, 2002.

Side 34

43

Balvig, Flemming, Christoffersen, Mogens Nygaard, Mørck, Yvonne og Sørensen, Kjeld Mazanti: ”Ungdomssociologi”, 2002.

Side 34

44

Kristiansen, Søren og Jacobsen, Michael Hviid: ”50 Samfunds tænkere”, 2009. Erving Goffman. Sociologien om hverdagslivets samhandling. Side 492linje 15 - 17

45

Hansen, Morten Thorndal. ”Sociologi ABC”, 2008. Side 182

46

Hansen, Morten Thorndal. ”Sociologi ABC”, 2008. Side 182

47

Hansen, Morten Thorndal. ”Sociologi ABC”, 2008. Side 183

Side 14

14 mulighed for at udfolde dets evner. Dermed får individet ikke anerkendelse i den solidariske sfære. Hvis individet får anerkendelse i denne sfære, skaber det selvværdsættelse.

4.2 The Second Amendment

Amerikanerne har en meget liberal våbenlov. The Second Amendment - på dansk våbenloven – står indskrevet i den amerikanske forfatning, som svarer til Danmarks Grundlov. Våbenloven siger, at alle amerikanere har lov til, at eje og bære våben. Dens ordlyd er:

A well regulated militia, being necessary to the security of a free state, the right of the people to keep and bear arms, shall not be infringed.

Da våbenloven er en del af den amerikanske forfatning, er den vanskelig at ændre, svarende til en Grundlovsændring.

4.3 Ungdomskulturen

Til besvarelsen af dette afsnit har jeg blandt andet lavet kvalitative interviews med to tidligere udvekslingsstudenter i USA. Formålet er at få et indtryk af, hvordan kulturen er på en amerikansk high school. Ulempen ved den kvalitative metode er at jeg ikke ud fra mit data kan generalisere.

Amerikansk ungdomskultur skildres i mange amerikanske ungdomsfilm og tv serier. Her får vi et indtryk af, hvordan der oftest er et eller andet form for hierarki på skolerne, eller i hvert fald en klar opdeling mellem de forskellige typer. I filmen Mean Girls fremstilles det fx klart og tydeligt, at der er ”de populære”, stræberne, sportsudøverne, matematikgenierne, atleterne, asiater, mørke, de kreative og så videre [48]. Det vises også igennem og sidst i filmen, hvordan eleverne går op i ”Spring Fling” (forårsfesten). Her skal der nomineres og kåres en ”King” og

en ”Queen”^{49}. Dette illustrerer nogenlunde, hvordan det er på high schools i USA, når der er

Prom. I mine interviews spurgte jeg, om de amerikanske elever går meget op i Prom og valg af til Prom Kings and Queens. Kevin Seneca, Rødovre Gymnasium 3.å, svarede: Ja de gik rigtig meget op i det. Det var utrolig vigtigt, at finde en date til Prom. Til samme spørgsmål svarede Linea Lücking, Rødovre Gymnasium 2.o, der gik på en lille high school med omtrent 300

48

Fx: Mean Girls, 2004. 08:50

49

Mean Girls, 2004. 46:20 og 123:05

Side 15

15 elever: De, der blev nomineret gik rigtig meget op i det. Det var dog ikke sådan, at der blev delt flyers ud om de nominerede, som der ellers gør på de store high schools. Men på de store skoler, er det heller ikke sikkert, man kender de nominerede, i betragtning af at der kan gå 6000 elever.

I forhold til skolehierarkier udtale Linea: Sportsfolk var helt klart øverst i hierarkiet. Her fortalte Kevin, at de amerikanske fodboldspillere var de allermest populære: Alle vidste hvem skolens quaterback var, selvom jeg gik på en skole med omtrent 2000 elever. Derudover beretter Kevin, at de laveste i hierarkiet var de, der hørte dødsmetal og gik klædt i sort.

Venner er ubeskriveligt vigtigt for de amerikanske unge: Det er hele high school livet. Hvis ikke du har venner, er du dødsdømt, forklarer Linea. Men er det nemt at få venner på high schools i USA? Både Kevin og Linea var her enige om, at det var nemt for dem, fordi de var udvekslingsstudenter. Det handler om at være speciel. Hvis du ikke dyrker sport, er udvekslingsstudent eller er generelt velset og populær, går du bare rundt som et spøgelse. Så er der ingen, der bemærker dig, fortæller Kevin, og så bliver det nogen lange fire år. Dette udsagn skildres også til dels i filmen Mean Girls, hvor man følger The Plastics, fordi de er ”de populære piger”, Aaron Samuels fordi han er fodboldspiller, og dermed populær, og hovedpersonen Cady Heron, der er nytilkommet fra Afrika. Det store skel mellem populære og upopulære ses også i den amerikanske TV serie One Tree Hill. Jeg har her taget udgangspunkt i et afsnit, hvor en dreng tager en skyder med i skole, da det var relevant for mit emne [50]. Eleven Jimmy Edwards har taget et våben med i skolen og skudt en pige i benet, samt holdt omkring 6 elever som gidsler. Serien forklarer det med, at han er træt af at blive overset. Hvis jeg ikke havde en pistol lige nu, ville ingen af jer snakke med mig, siger Jimmy Edwards. Endvidere går det op for den populære pige Brooke, at hun heller ikke kender Jimmy Edwards. Hun kender ikke engang pigen fra hendes klasse, der har fortalt sin mor, at Brooke er en af hendes bedste veninder. Her vises det altså tydeligt, hvordan alle kender de populære og ingen ved hvem de andre er.

Udover Prom har de i USA også Year Books, der indeholder billeder, tekster og hilsner fra de forskellige elever. De har mange sociale ting og begivenheder i USA, og det selvfølgelig vigtigt at være en del af det. I One Tree Hill udtaler Jimmy Edwards til sine gidsler, at det eneste, de tænker på er the big game, prom night and the bake sale at the school.

50

One Tree Hill sæson 3. Indspilningsår: 2003 – 2004. Episode 16: With Tired Eyes, Tired Minds, Tired Soulds, We Slept

Side 16

16

Alle vil gerne være populære og i toppen af hierarkiet på de amerikanske high schools. Men det kan være svært at opbygge en performance, der passer til det at være populær.

Forudsætninger er måske ikke til det: Udseendet, charmen, sportsevnerne osv. Som Kevin sagde, kan man hurtig ende som en enspænder, hvis man ikke er sportsudøver, udvekslingsstudent eller generelt velset blandt de andre elever. Hvis man ønsker identitet som øverst i hierarkiet, men ikke får den bekræftet af sine medspillere og publikum, vælger nogen at søge mod det ekstreme. Som drengen i One Tree Hill, der er træt af at blive overset.

Your worst day will be my best day [51], siger Jimmy Edwards. De to drenge Klebold og Harris der backstage søger det ekstreme gennem Hitler og nazismen, men frontstage virker til at være ganske normale harmløse elever. Det kunne tyde på at disse elever har fået ødelagt deres selvidentitet på deres high school, hvilke kan føre til vold.

Det er svært at påvise noget ud fra fiktion og kvalitative interviews. Men af ovenstående kan man konkludere, at der er et tydeligt hierarki på de amerikanske high schools. Hvis man ikke er en af de populære, kan man få det svært. Amerikanerne gør rigtig meget ud af sociale begivenheder, i langt højere grad end i Danmark. Hvis man ikke er en del af det, kan man hurtig blive ensom. Dette kan medføre at man søger mod mere ekstreme måder at blive kendt på eller bare vil gøre oprør mod kulturen på skolen. Skolekulturen kan altså være grobund for vold.

4.4 Culture of Fear

Michael Moore giver i Bowling for Columbine udtryk for, at USA lever i et frygtsamfund.

Medierne fortæller rædselshistorier, selvom der i virkeligheden ingen grund er til at frygte.

Barry Glassner, professor i sociologi, har i sin bog Culture of Fear: Why Americans Are Afraid of The Wrong Things undersøgt, hvad amerikanerne i hverdagen går og frygter, og hvad de i virkeligheden har grund til at frygte.

We had better learn to doubt our inflated fears before they destroy us [52]. Så slemt mener Professor Barry Glassner, det står til i Amerika. Men det er nu også ganske tankevækkende, at selvom der bliver vist 600% flere mord på TV, er mordraten i virkeligheden faldet med 20%.

51

One Tree Hill sæson 3. Indspilningsår: 2003 – 2004. Episode 16: With Tired Eyes, Tired Minds, Tired Soulds, We Slept

52

Glassner, Barry. Columbine & Beyond, 2006. ”Culture of Fear”, 1999, Side 123 linje 1

Side 17

17

Dette viser en af Barry Glassners statistikker [53]. Han begrunder det blandt andet med ”øget

               54
risikobevidsthed” . Øget risikobevidsthed vil sige, at medierne pådutter folk en bevidsthed

om, at der er en risiko ved en given ting. Dette kunne eksempelvis være farlige bakterier i frugt og grøntsager, terrorangreb, kogalskab eller flystyrt. Fra helt lille bliver man belært om, at fly er det sikreste transportmiddel. Glassners undersøgelser viser faktisk, siden år 1914 er ca. 13.000 omkommet i flystyrt. Dette lyder umiddelbart af meget, men blot på et enkelt år omkommer 3 gange så mange amerikanere ved biluheld [55]. Alligevel er flystyrt et langt mere omdiskuteret emne i de amerikanske medier, og specielt efter 11. september er frygten for at rejse med fly steget. Glassner har også udforsket risikoen vs. frygten for vold og sågar mord på arbejdspladsen, hvilke også bliver debatteret i de amerikanske medier. Ifølge amerikanske kvinder er mord den primære arbejdsrelaterede dødsårsag. Det viser sig bare, at chancen for at blive dræbt af en kollega, er mindre end én ud af 2 millioner [56]. Disse eksempler viser, at risikoen er så lille at vi slet ikke behøver at bekymre os om dem. I uddraget af Glassners bog fremhæver han hvilke ting der objektivt er værd at frygte i det amerikanske samfund. USA

beskrives som en gun crazed nation^{57}. I Amerika er der flere våben meldt stjålet fra deres

ejere, end mange lande overhovedet har våben ejere. Burger King var nødt til at bede en Burger King forretning i Baltimore stoppe med at uddele kuponer med gratis patroner. Det er utroligt nemt at skaffe våben i USA. Ingen gang diverse våben tragedier kan få Amerika til at gøre noget ved dette problem. I stedet nedtoner man i debatten, at det farligt at eje våben [58].

Barry Glassner har foretaget en undersøgelse, der viser en sammenhæng mellem frygt og TV.

Mennesker, der ser meget tv, er således mere tilbøjelige til at mene, at deres lokalsamfund er utrygt, til at antage, at kriminaliteten er stigende, og til at overvurdere risikoen for selv at blive

53

Moore, Michael Bowling For Columbine. 2002. 101:33

54

Politiken.dk: Frygtsamfundet. Skrevet af: Klaus Rasborg. Sidst opdateret: Internetadresse:

http://politiken.dk/debat/kroniker/ECE35532/frygtsamfundet/

55

Politiken.dk: Frygtsamfunde. Skrevet af: Klaus Rasborg. Sidst opdateret: Internetadresse:

http://politiken.dk/debat/kroniker/ECE35532/frygtsamfundet

56

Politiken.dk: Frygtsamfundet. Skrevet af: Klaus Rasborg. Sidst opdateret: Internetadresse:

http://politiken.dk/debat/kroniker/ECE35532/frygtsamfundet

57

Glassner, Barry. Columbine & Beyond, 2006. ”Culture of Fear”, 1999, Side 124 linje 7

58

Glassner, Barry. Columbine & Beyond, 2006. ”Culture of Fear”, 1999, Side 124

Side 18

18 offer. De anskaffer sig også i højere grad låse, tyverialarmer og personlige våben i håbet om på denne måde at kunne beskytte sig [59].

Trods alt dette, ævler politikere, kloge hoveder og journalister ifølge Barry Glassner om, at det er børnene der er noget galt med. ”It’s Not Guns, It’s Killer Kids” var blandt andet overskriften på en artikel Glassner nævner. Næh, ifølge amerikanerne skyldes det al den vrede børnene får gennem satanisme og voldelige Nintendo spil.

Samlet set kan der konkluderes at amerikanerne generelt frygter det medierne vælger at omtale, i steder for det, de har egentlig grund til at frygte.

4.5 Samlet diskussion af årsagsforklaringerne

Stort set alle har en holdning om, hvad årsagen er til, at drenge og unge mænd begår skoleskyderier i USA. Det har været et vældig omdiskuteret emne i USA i mange år. Specielt lige for tiden efter massakren på Sandy Hook Elementary School d. 14. december 2012 snakkes der meget om, hvorfor dette sker så ofte i Amerika og hvad der får gerningsmændene til at gøre det. Er det udelukkende på grund af amerikanernes lette adgang til våben eller kan andre årsager som fx kulturen og ungdomskulturen spille ind?

Første forklaring er USA's liberale våbenlov. Alle amerikanere har ret til at bære våben og de fleste benytter sig af den. I mange tilfælde har skoleskyderne stjålet drabsvåbenet fra mors eller fars skuffe. Som den 6-årige dreng, der skød Kayla Rolland i 2000, der havde taget sin onkels kaliber 32-pistol. Eller Adam Lanza, der brugte sin mors våben fra hendes samling.

Den anden er presset fra ungdomskulturen i USA. Der ses ofte et hierarki på skolen og en klar opdeling. Man kan sige, at der på skolen er en rollefordeling, som eleverne skal passe ind i.

Der er nogen faste forventninger til, hvilken rolle de enkelte elever skal spille, når de er frontstage. Hvis man ikke passer ind på skolen, kan man føle, at man ”taber ansigt”. De to drenge der begik massakren på Columbine skabte ”performance” via deres Trench Coat Mafia.

Derudover var der en unormal stor forskel mellem deres ”frontstage” og ”backstage”.

Fronstage er de dygtige og kvikke elever, som kan nå langt i livet [60]. Backstage derimod dyrker

59

Politiken.dk: Frygtsamfundet. Skrevet af: Klaus Rasborg. Sidst opdateret: Internetadresse:

http://politiken.dk/debat/kroniker/ECE35532/frygtsamfundet

60

Gibbs, Nancy, TIME, 3. maj 1999 ”The Monsters Next Door”, side 75

Side 19

19 de det dystre og destruktive. Det er svært at sige, om dette har udløst deres forbrydelse, men det kan have været medvirkende. I forhold til hvordan Goffman betragter mennesket, er det besynderligt at have så stort skel mellem sin front-og backstage. Man kan sammenligne dette med Dr. Jekyll og Mr. Hyde. I drengenes tilfælde har deres Mr. Hyde overtaget. Udover det er aparte idoler som Adolf Hitler ikke tegn på, at man har det bedste selvværd.

Derudover mener mange, at amerikanerne lever i et frygtsamfund. De lever i en nation, hvor media scare er en regel og ikke en undtagelse. Essensen er at jo mere noget er nyt og fremmedartet, ukontrollerbart og medieskabt, jo mere frygter man det. Et eksempel er frygten for at blive dræbt af en kollega. Den er i virkeligheden ubeskrivelig lille. Til gengæld er der langt større grund til at frygte en fyring [61]. Efter 11. september steg våbensalget i USA rekordhøjt. Alle anskaffer sig våben for at beskytte sig selv og deres familie.

De fleste af skoleskyderierne kan kaldes ”udvidet selvmord”. Det vil sige at skoleskyderne i sidste ende også dræbte sig selv. Forfatteren Lene Rikke Bresson [62] argumenterer for, at de fleste af skoleskyderne har planer om at begå selvmord. På grund af den angst, der ligger i at ønske begå selvmord, gør de det nemmere for dem selv, hvis de først slår en masse andre uskyldige ihjel. På den måde er de ”nødsaget” til at slutte af med at dræbe sig selv.

I USA er der udbredt enighed om, at skoleskyderierne ikke kan være våbenlovens skyld. Efter skoleskyderiet på Sandy Hook, hvor en mand dræbte 27 uskyldige mennesker, er lokale folk blevet spurgt om, hvad de mente var årsagen. Svarerne var voldskultur, psykisk sygdom, fremmedgørelsen for moderne teknologi og svigt på hjemmefronten. Nogen begrunder det sågar med, at det er Guds plan [63]. Lanzas led angiveligt af psykiske problemer. Det kan have været en gældende faktor og kunne have været interessant at undersøge. Andre angiver, at Lanza er blevet svigtet på hjemmefronten. Hvis dette er tilfældet har han ikke fået anerkendelse fra den private sfære, og det kan have været svært for ham at agere i en konfliktfyldt verden. Dette kan også have været årsagen i Kayla Rolland morderens tilfælde.

Det lille barn har angiveligt ikke fået den anerkendelse fra den private sfære et barn behøver for at vedligeholde den fundamentale selvtillid. Moderen til Kayla Rollands morder var blevet

61

Politiken.dk: Frygtsamfundet. Skrevet af: Klaus Rasborg. Sidst opdateret: Internetadresse:

http://politiken.dk/debat/kroniker/ECE35532/frygtsamfundet

62 forfatter og leder af forfatterlinjen Dansk Talent- akademi i Holstebro

63

Nielsen, Jakob: Sørgende vil ikke give våben skyld for massakren. I: Politiken,

Side 20

20 sat på gaden, og derfor måtte drengen bo hos sin onkel. På grund af USA's liberale velfærdsmodel er det svært at være fattig i USA. Alle amerikanere drømmer om, at blive rige.

Man taler om ”Den amerikanske drøm”. I modsætning til den danske velfærdsmodel skal amerikanske fattige i langt højere grad klare sig selv. Dette skaber stor ulighed i USA [64].

Tamarla Owens, moderen til Kaylas morder, måtte have to jobs og kunne stadig ikke forsørge sin familie. Det er ikke så mærkeligt, at hun ikke også har haft overskud til at give sin søn den kærlighed, han behøvede.

Sandsynligvis har de lidt ældre skoleskydere som fx Lanza ikke fået anerkendelse gennem den solidariske sfære. Moderen til en af Lanzas klassekammerater udtaler he did not appear in his

2010 High School Yearbook^{65}. Adam Lanza var ikke en del af det sociale fællesskab. Han bliver

beskrevet som en enspænder, som var utrolig svær at føre en samtale med. Det tyder på, at Lanza aldrig har følt sig speciel eller vigtig i det sociale fællesskab. Dette kan gælde for mange skoleskydere. Dylan Klebold og Eric Harris havde ingen venner udover hinanden og deres Trench Coat Mafia. De tre anerkendelsesformer er vigtige for, at man kan integrere sig samfundsmæssigt. Hverken Dylan, Eric eller Adam var integreret på deres high schools.

Kærlighed fra familie og venner har betydning for at man vellykket kan træde ud i samfundet.

Dette kan man ikke sige, disse tre drenge har gjort.

Men hvis vi antager, at skoldeskyderne enten var psykisk syge, manglede anerkendelse, spillede for mange voldelige computerspil osv., og dermed blev tilskyndet til at slå en masse uskyldige mennesker ihjel, så skulle de jo stadig skaffe våben. Hvis våben var 100 % utilgængelige, ville der ikke være forekommet nogen skoleskyderier. Kort efter skolemassakren i Newton udtalte præsident Obama, at han ville gøre noget ved problemet og viste sin dybeste medfølelse i en tale til de pårørende. Dette viser, at det officielle USA ser skoleskyderier som et samfundsproblem, der kræver en løsning. Nu står præsidenten frem og siger, at han vil stramme våbenloven. Efter nytår vil Californiens senator Dianne Feinstein komme med et lovforslag, som skal forbyde angrebsvåben, som før har været ulovlige under

64

Bülow, Morten: SamfNU. 2011. Side 296

65

The Telegraph: Connecticut school shooting: troubled life of Adam Lanza, a fiercely intelligent killer. Skrevet af: Harriet Alexander, David Barrett, Laura Donnelly og Jon Swaine. Sidst opdateret: Internetadresse:

http://www.telegraph.co.uk/news/worldnews/northamerica/usa/9747682/Connecticut-school-shooting-troubled-life-of-

Adam-Lanza-a-fiercely-intelligent-killer.html#:

Side 21

21 den tidligere præsident Bill Clinton [66]. Det vil dog blive svært at få lovforslaget i gennem, da Demokraterne ikke har flertal i Parlamentet i USA. Republikanerne er meget højreorienterede og ønsker slet ikke, at der bliver ændret i våbenloven. Derfor vil det blive en yderst svær opgave for Obama at få ændret i den amerikanske våbenlov.

Vi kan altså konkludere, at ingen af årsagerne kan stå alene. Erving Goffman er ikke psykolog, men derimod sociolog. Goffman kan ikke forklare årsagerne til folks afvigende adfærd, men beskriver hvordan individer agerer overfor hinanden. Honneth er også sociolog, men man kan nemmere ud fra hans teorier vurdere, hvad der får folk til at begå skoleskyderier. Honneth siger at, man kan blive krænket i sin selvværdsættelse og i det sociale rollespil på en high school, hvis man bliver sat i en marginal position. Hvis man ikke er i den øverste del af hierarkiet eller kan deltage i det sociale fællesskab, kan man blive krænket. Får man ikke kærlighed fra familie og venner, kan man have svært ved at håndtere konflikter. Begge dele kan gøre at man søger mod det ekstreme fx i form af vold, da man ikke ved hvordan man ellers skal takle det eller at man simpelthen gerne vil lægges mærke til.

En blanding af frygt, våben, social isolering og manglende selvværd er altså ikke en god cocktail og kan føre til skoleskyderier. Ingen af årsagerne kan alene forklare hvorfor der forekommer skoleskyderier. Mediernes skræmmekampagne og den lette adgang til våben, kan måske forklare hvorfor det er forekommet langt hyppigere i USA end i andre lande, og hvorfor gennemsnittet af antal skuddræbte, er meget højere i USA end i andre lande.

5. Konklusion

I USA er der forekommet 25 skoleskyderier siden 1996. For under en uge siden skete det igen.

Dette er et alvorligt samfundsproblem. Amerikanske magasiner forklaring er svigt på hjemmefronten, voldsomme ikoner, voldelige videospil og film eller at drengene er outsidere.

Andre mener det skyldes, at grænsen mellem hvad der er virkeligt og hvad der blot er

spil/film har rykket sig. Instruktøren Michael Moore giver den liberale våbenlov skylden samt

al den frygt, der hersker i USA. Specielt efter 11. september. Derudover kan den amerikanske high school kultur, der er så fokuseret på den sociale rangstige, hurtigt gøre folk til outsidere.

På high schools skal man påtage sig forskellige roller via en performance. Hvis ens rolle eller

66

Dr.dk: Obama vil stramme våbeloven. Internetadresse:

http://www.dr.dk/Nyheder/Ligetil/Dagens_fokus/Udland/2012/12/htm

Side 22

22 selvbillede ikke bliver anerkendt, kan individet tabe ansigt. Hvis individet ikke føler sig vigtig i et social fællesskab, mister det sin selvværdsættelse. Dette kan i værste tilfælde ende ud i voldelige affærer. Hvis en ung amerikaner vil begå et skoleskyderi, vil han ikke have svært ved det, da loven gør det nemt at skaffe våben. Rigtig mange amerikanerne ejer våben og specielt efter 11. september er våbensalget steget, da man lever i frygt. Medierne gør ikke USA til et tryggere sted at være.

Der kan ikke gives ét svar på, hvad der får de unge mænd i Amerika til at lave skoleskyderier, men jeg vil dog konkludere, at det er et samspil af ovenstående årsager.

Side 23

23

Litteraturliste

Bøger

• Balvig, Flemming m.fl.: Ungdomssociologi. 1. udg. Columbus og forfatterne, 2002.

• Bülow, Morten: SamfNU. 2. udg. Forfatterne og Systime A/S, 2011.

• Tang, Liselotte og Liv Stilling: Columbine & Beyond. 1. udg. Nordisk Forlag A/S, 2008.

• Thorndal Hansen, Morten: Sociologi ABC. 2. udg. Columbus og forfatteren, 2011.

• Kristiansen, Søren og Jacobsen, Michael Hviid: ”50 Samfunds tænkere”, 2009. Erving Goffman. Sociologien om hverdagslivets samhandling.

Film

• Bowling For Columbine, 2002. Instruktion: Michael Moore

• Mean Girls. 2004. Instruktion: Mark Waters. Manuskript: Tina Fey.

• One Tree Hill sæson 3, 2003 – 2004. Episode 16: With Tired Eyes, Tired Minds, Tired Soulds, We Slept. Instruktion: Mark Schwahn

Artikler

• Begley, Sharon og Kalb, Claudia, Newsweek, 13. Marts 2000 “Learning Right From

Wrong

• Gibbs, Nancy, TIME, 3. maj 1999, The Monsters Next Door

• Osorio, Carlos, Newsweek, 13. marts 2003, Murder In The First Grade

• Sabroe, Morten, Politikken, 15. maj 1999, Young Americans

Internet

Side 24

24

• Dr.dk: Moren lærte sine sønner at skyde til måls. Lagt ud af: Katja Sønder Tuxen. Sidst opdateret: Internetadresse:

http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2012/12/15/112122.htm

• Dr.dk: Obama vil stramme våbeloven. Internetadresse:

http://www.dr.dk/Nyheder/Ligetil/Dagens_fokus/Udland/2012/12/htm

• Politiken.dk: Fakta: Her er de seneste års skoleskyderier. Udgivet af Ritzau. Sidst opdateret:

Internetadresse: http://politiken.dk/udland/ECE1843822/fakta-her-er-de-seneste-

aars-skoleskyderier/

• The Telegraph: Connecticut school shooting: troubled life of Adam Lanza, a fiercely intelligent killer. Skrevet af: Harriet Alexander, David Barrett, Laura Donnelly og Jon Swaine. Sidst opdateret: Internetadresse:

http://www.telegraph.co.uk/news/worldnews/northamerica/usa/9747682/Connecti

cut-school-shooting-troubled-life-of-Adam-Lanza-a-fiercely-intelligent-killer.html#