SRP: Borderline og "Girl, Interrupted" i Psykologi og Engelsk

Side 1

[navn fjernet] 3.B SRP – borderline personlighedsforstyrrelse

STX 3.g

1

Indledning

Grunden til jeg har valgt at skrive om borderline personlighedsforstyrrelse i mit studieretnings projekt er, at jeg synes det lød som en spædende sygdom og at det kunne blive en udfordring for mig at skrive om denne, hvilket det også ville vise sig at blive.

Som det fremgår af min litteraturliste, har jeg måtte sætte min grundigt ind i det stof der handler om borderline personlighedsforstyrrelse, for at få et komplet billede af, hvad det er for en sygdom.

Jeg har valgt at redegøre for borderline personlighedsforstyrrelse, herunder årsager til sygdommen og kriterierne ved de forskellige diagnose systemer. I forlængelse heraf har jeg valgt at analysere og fortolke selvbiografien af Susanna Kaysen ”Girl, interrupted”, med fokus på mit redegørende afsnit. I mit sidste afsnit har jeg prøvet at give en vurdering af de forskellige behandlingsmetoder der findes til borderline patienter, og min vurdering af den hjælp som Susanna modtager på McLean hospital.

Side 2

[navn fjernet] 3.B SRP – borderline personlighedsforstyrrelse

2

Redegørelse for personlighedsforstyrrelsen borderline

Hvad er borderline personlighedsforstyrrelse?

I 1938 blev udtrykket borderline introduceret for første gang, det var en den amerikanske psykoanalytiker Adolph Stern der brugte begrebet om en gruppe patienter som både udviste neurotiske og psykotiske træk, og derfor tilhørte de ikke nogen af de to grupper.

De lå så at sige på grænselinjen mellem disse to sindstilstande. Heraf navnet Borderline, som er engelsk og betyder grænsetilfælde, grænselinje eller grænsepsykose. Ud fra selve betegnelsen borderline antydes der, at det ikke handler om et skarpt afgrænset fænomen.

”At være borderline betyder, at den grænse, som beskytter selvet fra at blive invaderet, er en bevægelig

grænse (man har ikke sådan en grænse, man er den selv)^{1}.

Tidligere brugte man betegnelsen grænsepsykose, som var en betydelig bredere diagnose end borderline da den også omfattede de lidelser der i dag bliver kaldt skizotypiske lidelser og forstadier til skizofreni.

Efter Sterns definition fulgte der en del flere beskrivelser og afgrænsninger af begrebet, og det var først i 1980 at borderline blev en rent beskrivende diagnose i det amerikanske diagnosesystem DSM-IV. Der er tale om to borderline-begreber, et analytisk eller dynamisk og et beskrivende. De to forskellige definitioner har i nogen grad været med til at skabe forvirring omkring borderline-begrebet og dette har ført til, at diagnosen er blevet anvendt alt for bredt. Begrebet bordeline personlighedsorganisation (BPO) henviser til den psykoanalytiske afgrænsning, som blev udarbejdet af den amerikanske psykoanalytiker og psykiater Otto Kernberg, og begrebet borderline personlighedsforstyrrelse (BPD) henviser til den beskrivende DSM-IV afgrænsning. Lidt forenklet sagt er BPO den måde man fungere på det indre plan, mens BPD er et af de adfærdsmæssige resultater af denne måde at fungere på. [2] (se under diagnose). Senere blev diagnosen inkluderet i den internationale diagnosefortegnelse ICD-10 som bruges i Danmark. Her kaldes diagnosen for emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse, og der findes to undergrupper af denne diagnose, nemlig impulsiv og boderline. Mere herom følger.

Borderline begrebet blev som sagt brugt første gang af en psykoanalytiker, og det var også igennem sin psykoanalytiske behandling med disse patienter at Adolph Stern fandt ud af at patienterne ikke reagerede optimalt på hans behandling. Man kan sige at de var

1

Citat fra André Green: >>On private madness<< (1986) bog: Nilson, Gunilla og Silfving, Thomas: farlige relationer

om borderline. S.31 l.4
2

Simonsen, Erik: personlighedsforstyrrelser.

Side 3

[navn fjernet] 3.B SRP – borderline personlighedsforstyrrelse

3 mere syge end bare neurotiske, men ikke nok syge til at blive kaldt psykotiske. For at kunne kalde denne gruppe patienter for psykotiske skal det være tale om et tab af deres realitetssans, som f.eks. ved vrangforestillinger eller hallucinationer og dette forekommer ikke hos en borderlinepatient, og hvis det gør, er det kun for en ganske kort periode.

Neurosen vil jeg betegne som en slags lettere ”sindslidelse” i forhold til psykosen, patienter som er neurotiske erkender deres problemer i modsætning til de psykotiske patienter. De neurotiske symptomer er oftest af typen angst, nedtrykthed, forskellige tvangstræk, skræk for forskellige situationer (fobier), kropslig sygdomsoplevelse uden organisk grundlag osv. [3] Borderline patienter udviser symptomer af den slags man finder hos neurotiske patienter, men disse patienter er ikke besiddelse af den relative stabile og integrerede personlighedsorganisation og bruger ikke den avancerede og effektive forsvarsstruktur, som den neurotiske patient ville gøre. Derfor vil behandleren hurtigt finde ud af at der ligger noget mere alvorligt under overfladen.

Borderline personlighedsforstyrrelse afviger fra ”normal” personlighed

Hvad er en ”normal” personlighed? Dette spørgsmål er rigtig svært at svare på, men jeg vil gøre et forsøg alligevel, da jeg synes det er væsentligt at have et indblik i, hvad det vil sige at have en normal personlighed for at kunne forstå hvad en personlighedsforstyrrelse er.

”begrebet ”personlighed” har sin oprindelse i det græske ”persona”, der henviser til de masker, skuespillerne anvendte i de græske dramaer. Her er altså tale om en form for overflade, som skuespillerne kan gemme sig

bag og udskifte efter behov.”^{4}

Dette citat henviser til at personligheden ”bare” er noget man kan udskifte som det passer en, sådan en forklaring om personligheden holder dog ikke.

Hvis man skal se det på et overordnet plan er den velfungerende personlighed forbundet med at der skal være stabilitet i individets måde at fungere på, uden at det udvikler sig til rigiditet [5], der skal være sammenhæng i personens oplevelse af sig selv og andre og i personens ageren på tværs af tid og sted, adaptiv (tilpasset) og fleksibel organisering af individets ageren i verden, og en grundlæggende tillid til selvet som aktør i eget liv og til andre menneskers gode intentioner. Desuden skaber den modne og veludviklede personlighed grundlag for, at individet kan udvikle tilpassede, tilfredsstillende og modne

3

http://www.leksikon.org/art.php?n=1852 – dato 7/12-2008

4

Jørgensen, Carsten René: personlighedsforstyrrelser. S. 31 l. 10

5

Rigiditet= et karaktertræk hvor personen har svært ved at ændre sig, skifte synspunkt, tilpasse sig nye situationer,

modsat fleksibel.

Side 4

[navn fjernet] 3.B SRP – borderline personlighedsforstyrrelse

4 relationer til andre mennesker, som er præget af en passende balance mellem nærhed og distance. Individet skal også kunne etablere og fastholde meningsfulde kortsigtede og langsigtede mål, og personen skal kunne fungere som et autonomt (selvstændigt) individ der kan træffe egne valg, og bære ansvaret for dem og stå på egne ben, uden at det udvikler sig til selvtilstrækkelighed og skizoid tilbagetrækning fra menneskelige relationer [6].

Dette er bare en ud af mange måder at prøve på at forklare hvad personlighed er, men en ting jeg vil konkludere ud fra dette er, at personlighed er altså ikke noget man bare skifter ud som en maske, det må være en størrelse der er utrolig tæt forbundet med identiteten og selvet. Personlighed må være noget der er integreret i dig, det handler om hvem du er og hvordan du reagere i samspil med andre mennesker!

Men hvordan definerer man så en personlighedsforstyrrelse?

Der forekommer en personlighedsforstyrrelse når et individs personlighedsfunktion og adfærd, set i forhold til dets omgivelser, i almindelighed og over længere tid er utilpasset og ufleksibel, konfliktfyldt og præget af manglende lighed med den almindeligt anerkendte udlægning af virkeligheden og den tilsvarendes alders forventninger. Med afsæt i begreber fra Piagets udviklingspsykologi kan man sige, at personlighedsforstyrrede patienter ofte er præget af forstyrrelser i balancen mellem assimilation og akkommodation. Hvor det normalt fungerende menneske har fundet en balance mellem på den side at have trangen til holde sig til kendte og dermed det trygge og på den anden side trangen det at opsøge det nye, det ukendte og dermed det mindre trygge, er balancen mellem disse to hos den personlighedsforstyrrede blevet forrykket eller forstyrret. Disse mennesker som lider af en personlighedsforstyrrelse gør overdrevet det ene eller det andet. Borderline personlighedsorganisering (BPO), har bl.a. en mangelfuld integration af selvet og objektforestillinger. [7] Dette var et forsøg på at give en meget kort forklaring på hvad der går galt for patienter der lider af personlighedsforstyrrelse, men jeg vil dog alligevel konkluderer at det er meget samfundsbestemt, hvad der er normalt og hvad der ikke er normalt. Derfor er det klart at det må være utrolig svært af definerer begreber som personlighed og personlighedsforstyrrelse.

6

Jørgensen, Carsten René: personlighedsforstyrrelser.

7

Jørgensen, Carsten René: personlighedsforstyrrelser. Objektrelationer: psykoanalytisk betegnelse for et individs relation til et objekt uden for det selv.

Side 5

[navn fjernet] 3.B SRP – borderline personlighedsforstyrrelse

5

Diagnose for borderline

Som jeg nævnte under: hvad er borderline personlighedsforstyrrelse?, findes der to overordnede diagnose systemer, som bordeline er inkluderet under.

Nemlig DSM-IV (Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders), Som er udviklet af American Psychiatric Association og ICD-10 (International Clasification of Diseases), som

er WHO’s^{8} internationale klassificeringssystem. [9] Udover disse to diagnose systemer har

den amerikanske psykoanalytiker og psykiater Otto Kernberg, introduceret et psykoanalytisk baseret alternativ til de to andre formelle diagnose systemer. Her fokuserer han på den personlighedsstruktur eller personlighedsorganisering, han mener ligger bag de forskellige psykologiske og adfærdsmæssige symptomer man ser hos personlighedsforstyrrede patienter.

De forskellige kriterier for disse diagnosesystemer ser således ud:

DSM-IV – borderline personlighedsforstyrrelse:

• Desperate anstrengelser for at undgå at blive svigtet eller forladt i virkeligheden eller i fantasien

• Et mønster med ustabile og intense interpersonelle^{10} forhold kendetegnet ved en svingen mellem
ekstremer af idealisering^{11} og devaluering^{12}

• Identitetsforstyrrelse: markant og vedholdende ustabil selvopfattelse eller selvfornemmelse

• Impulsivitet på mindst to områder som er potentielt selvskadende

• Gentagne tilfælde af selvmordsadfærd, gestus eller trusler eller selvskadende adfærd

• Kronisk følelse af tomhed

• Upassende, intens vrede eller vanskelighed ved at kontrollere vrede

• Forbigående, stressrelaterede paranoide forestillinger eller svære dissociative^{13} symptomer.

Mindst fem ud af disse ni kriterier skal være opfyldt for at diagnosen kan anvendes. [14] ICD-10 – emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse

Impulsiv type:

• Impulsivt og uoverlagt handlemønster

• Stridbarhed ved frustration

• Affektlabilitet^{15} med eksplosivitet

8

World Health Organization.

9

Nilson, Gunilla og Silfving, Thomas: farlige relationer om borderline.

10

Mellem personer

11

Forsvarsmekanisme: man ser noget som værende bedre end det faktisk er.

12

Forsvarsmekanisme: man nedgør sig selv eller andre.

13

Dissociation: personen indarbejder ikke nye informationer og erfaringer på normal vis i sin bevidsthed, men på en

forvirrende og usammenhængende måde
14

Simonsen, Erik: personlighedsforstyrrelser.

Side 6

[navn fjernet] 3.B SRP – borderline personlighedsforstyrrelse

6

• Ringe udholdenhed

• Ustabilitet og lunefuldt humør

Borderline type:

• Usikker og forstyrret identitetsoplevelse

• Intense og ustabile forhold til andre

• Separationsangst

• Tendens til selvdestruktivitet

• Tomhedsfølelse

For at få borderlinediagnosen forudsætter det at personen også opfylder tre at kriterierne for den såkaldte impulsiv type. Desuden skal personen opfylde mindst to af borderlinekriterierne. Diagnosen impulsiv type, bruges når mindst tre af de fem kriterier for impulsiv type er opfyldt, heraf skal nr. 2 altid være opfyldt. Borderline typen er hårdere ramt end den impulsiv type.

Kernbergs personlighedsorganisering:

Kernberg bruger tre kriterier til identifikation eller diagnosticering af personlighedsorganisationen:

1. Identitet – evnen til at fastholde en konstant jeg-bevidsthed.

2. Forsvarsmekanismer – de psykiske mekanismer, der sikrer størst mulig grad af sjælefred.

3. Realitetstestning – evnen til at skildre mellem den indre og den ydre verden.

Kernberg har lavet 3 personlighedsorganiseringer, en over at være neurotisk, en over at være borderline og en over at være psykotisk. Hans model ser således ud:

Neurotisk (NPO) | Borderline (BPO) | Psykotisk (PPO)

Identitet

Er i besiddelse er en

sikker identitetsfølelse. | usikker identitetsfølelse. | mangelfuld

Er i besiddelse af en

Er i besiddelse af en identitetsfølelse.

Forsvarsmekanismer Bruger de modne Bruger de primitive Primitive som ved BPO

forsvarsmekanismer: | forsvarsmekanismer: | men anvendes her
fortrængning, | splitting, projektiv | primært som beskyttelse

                                                                   16
rationalisering, humor,  identifikation, primitiv imod disintegration, og

intellektualisering og | idealisering. Anvendes til | psykotiske sammenbrud.

isolering. Anvendes til at håndtere konfliktfyldte

15

Affekt: fællesbetegnelse for hurtigt opflammende følelser, såsom frygt, vrede, jalousi o.l., ledsaget af stærke

kropslige reaktioner.
16

Desintegration: individets manglende tilpasning til fx sociale ændringer. Personlighedsopløsning.

Side 7

[navn fjernet] 3.B SRP – borderline personlighedsforstyrrelse

7

håndtering af indre | ydre og indre
konflikter. | objektrelationer og

konflikter mellem personlighedens instanser (id, jeg, overjeg)

Realitetstestning I behold; klar adskillelse Nogenlunde bevaret, Alvorligt svækket og til af selv og anden, og af kan dog forekomme tider helt fraværende.

indre og ydre. | psykoselignede

symptomer i forbindelse med svær belastning.

Denne model er med til at give en forståelse over hvad der menes med at borderline personlighedsforstyrrelse ligger imellem det neurotiske og det psykotiske. Man behøver dog nødvendigvis ikke at have fået stillet diagnosen borderline personlighedsforstyrrelse for at høre ind under Kernbergs borderline personlighedsorganisering. Langt de fleste patienter med en narcissistisk eller histrionisk personlighedsforstyrrelse har en personlighed som altovervejende er organiseret på borderline-niveau i Kernbergs model. [17] Årsager til borderline personlighedsforstyrrelse

Der findes mange forskellige årsager og faktorer til at en person kan udvikle borderline

personlighedsforstyrrelse. Genetiske faktorer, traumatiske og/eller negative

barndomsoplevelser kan give anledning til forstyrret regulering af følelser og impulser, som kan føre til problematisk adfærd og konfliktfulde relationer, som så igen kan forstærke den forstyrrede regulering af følelserne og impulsivitet. [18]

Man kan sige at det er en ond cirkel der er startet.

Der har været en del debat omkring hvilken rolle arv og miljø spiller, meget peger dog på at der er et betydeligt samspil mellem arv og miljø. Påvirkninger i opvæksten kan enten være med til at fremme eller hæmme den måde hvorpå ens gener er skruet sammen på.

Altså kan man sige at hvis man har generne for at blive ramt af borderline personlighedsforstyrrelse, kan en god og tryg barndom være med til at sørge for at disse gener nødvendigvis ikke kommer til udtryk, og hvis de gør, så måske kun i en mildere form. Hvis man derimod ikke har generne til at udvikle borderline

17

Simonsen, Erik: personlighedsforstyrrelser.

18

Skadhede, Pia: livet tæt på.

Side 8

[navn fjernet] 3.B SRP – borderline personlighedsforstyrrelse

8 personlighedsforstyrrelse, men har været udsat for utallige traumatiske og negative oplevelser i barndommen kan personen godt udvikle borderline personlighedsforstyrrelse.

Den rent genetiske udvikling for borderline personlighedsforstyrrelse er sparsomt undersøgt, men på baggrund af genetiske analyser af personlighedsforstyrrelsestræk og tvillingeundersøgelser vurderer man, at der er en genetisk arvelighed op til 35-56 %.

Eksempelvis viste en tvillingeundersøgelse at hvis tvilling A har en borderline personlighedsforstyrrelse, er tvilling B’s risiko for at opfylde kriterierne for en borderline personlighedsforstyrrelse på 7 % hvis de er tveæggede tvillinger, mens den er på 35 % hvis de er enæggede tvillinger, her er den genetiske arv identisk. [19] Generne har formentlig deres virkning gennem neurotransmittersystemerne, [20] studier har nemlig vist en sammenhæng mellem lavt serotoninindhold [21] og impulsiv aggression. [22]

Det er karakteristisk, at der i familier til borderlinepatienter sjældent er personer med skizofreni og andre psykoser, men der er derimod hyppigt pårørende med depressioner.

Måske er der en arvelig betinget samhørighed med gruppen af affektive [23] lidelser som fx depression, dette kunne forklare den høje samsygelighed (komorbiditet – se under Borderline personlighedsforstyrrelse - generelt) netop med depressioner.

Mange borderline patienter, helt op til 90 %, kan fortælle om alvorlige traumer i deres tidlige barndomsår, såsom vanrøgt, fysisk vold og seksuelle overgreb. Mange har dog også i voksenlivet været udsat for fysisk vold og voldtægt, op til 50 %. Der har været utrolig meget fokus på seksuelle overgreb, men der eksisterede dog ikke i dag nogle forskningsmæssige beviser for, at seksuelle overgreb hverken er nødvendigt eller tilstrækkeligt for at udvikle borderline personlighedsforstyrrelse. Mange undersøgelser peger på at hvis den tidlige tilknytning til de primære omsorgspersoner (ofte forældrene) er blevet forstyrret eller ikke har været velfungerende, kan det have betydning for udvikling af borderline personlighedsforstyrrelse. Hvis et barn bliver vanrøgt eller misbrugt påvirker det dens udvikling, og barnet danner uhensigtsmæssige eller sygdomsfremkaldende beskyttelsesstrategier og relationsmodeller.

19

Skadhede, Pia: livet tæt på.

20

Neurotransmitter: stof der overfører nerveimpulser.

21

Serotonin: et kemisk stof der er i blodet og i hjernecellerne. Et højt indhold af dette giver mindre vrede og større

selvtillid. En øgning af serotoninindholdet virker stemningsløftende på folk med moderate depressioner.
22

Simonsen, Erik: personlighedsforstyrrelser.

23

Affektiv: følelsesmæssig.

Side 9

[navn fjernet] 3.B SRP – borderline personlighedsforstyrrelse

9

Borderline personlighedsforstyrrelse – generelt

Borderline personlighedsforstyrrelse er en utrolig svær sygdom, den er svær at behandle og den er også rigtig svær at forstå. Indtil nu har jeg prøvet at give en forklaring på hvad borderline personlighedsforstyrrelse er, hvordan begrebet opstod, hvordan denne og andre generelle personlighedsforstyrrelser afviger fra den normale personlighed, hvordan man diagnosticerer borderline eller emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse og hvilke årsager der er med til at udvikle en borderline personlighedsforstyrrelse.

Her til sidst i mit redegørende afsnit vil jeg afslutte med kort at ridse nogle af de væsentligste ting op for borderline personlighedsforstyrrelse.

Forsvarsmekanismer:

Borderline patienter bruger de umodne forsvarsmekanismer som:

• Splitting (enten eller tænkning)

• Idealisering (skiftende identitetsfølelse og syn på andre)

• Projektion (sårbarhed over for kritik og en tendens til at se andres fejl, skyder sine egne fejl over på en anden)

• Projektiv identifikation (tendens til intense og ustabile relationer)

• Acting out (ageren uden omtanke for mulige negative konsekvenser)

• Dissociation (tendens til at opleve indre kedsomhed og tomhed)

Resultatet af brugen af disse forsvarsmekanismer er en bevaret (nogenlunde) realitetstestning, men en usikker identitetsfølelse. Den usikre identitetsfølelse giver borderline patienter problemer omkring autonomi (at kunne klare sig på egen hånd) og intimitet (evnen til at kunne være tæt på andre mennesker følelsesmæssigt og seksuelt).

Selvskadende adfærd:

Utrolige mange borderline patienter har en selvskadende adfærd (op mod 75 % af dem som er i behandling), der findes mange forskellige grunde til at borderline patienter har en selvskadende adfærd, nogle af dem kan være:

• Føle fysisk smerte for at overvinde den psykiske smerte

• Straffe sig selv

• Kontrollere følelser

• Udøve kontrol

• Udtrykke vrede

• Skabe tilknytning

• Overvinde følelsesløshed

Side 10

[navn fjernet] 3.B SRP – borderline personlighedsforstyrrelse

10

Selvskadende adfærd fordobler risikoen for selvmordsforsøg. Ca. 10 % af de patienter som har fået diagnosen borderline personlighedsforstyrrelse og som kommer i kontakt

med behandlingssystemet begår selvmord.^{24}

Undergrupper af borderline:

Erfaringsmæssigt udgør hverken borderline personlighedsforstyrrelse i DSM-IV eller emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse i ICD-10 en ensartet gruppe. Man har derfor traditionelt flere undergrupper af borderline patienter:

• Den aggressive, præget af intens og utilpasset vrede samt følelsesmæssig ustabilitet.

• Den impulsive, præget af impulsivitet og selvskadende adfærd.

• Den affektive, præget af affektiv ustabilitet og tendens til selvskadende adfærd.

• Den identitetsforstyrrede, præget af forstyrret og usikker identitet samt kronisk tomhedsfølelse.

• Den dependente, præget af udtalt tendens til at undgå at blive alene og af følelsesmæssig ustabilitet.

Der er fem væsentlige undergrupper af borderline patienter, men der er dog visse overlap.

Den impulsive og identitetsforstyrrede er dem som er beskrevet som selvstændige diagnosekategorier i ICD-10. samlet er de mest karakteristiske træk ved borderline: identitetsusikkerhed, stemningslabilitet [25], impulsivitet og kaotiske relationer.

Komorbiditet (samsygelighed)

Komorbiditet er når en person har to uafhængige sygdomme eller tilstande samtidig. Der kan være tale om to symptomtilstande som angst og depression eller om en symptomtilstand og en personlighedsforstyrrelse f.eks. depression og borderline personlighedsforstyrrelse. Det er meget almindeligt at personer med personlighedsforstyrrelser samtidig har symptomtilstande, hvilket forringer chancerne for helbredelse og selvmordsrisikoen forøges betydeligt.

Det er svært at afgøre om en person lider af en personlighedsforstyrrelse, når personen samtidig har en angstsygdom eller depression.

Borderline patienter har ofte en høj samsygelighed med depression (70 %), kronisk forstemthed (63 %), panikangst (50 %), agorafobi [26]

(36 %) og bulimi (38 %). [27]

24

Simonsen, Erik: personlighedsforstyrrelser.

25

Labil: når man let kommer ud af ligevægt. Ustadig, svævende. (modsat stabil)

26

Pladsangst.

27

Simonsen, Erik: personlighedsforstyrrelser.

Side 11

[navn fjernet] 3.B SRP – borderline personlighedsforstyrrelse

11

Forekomst:

Borderline personlighedsforstyrrelse er blandt de hyppigste forekommende personlighedsforstyrrelser hos psykiatriske patienter. Der anslås i litteraturen at hyppigheden af borderline personlighedsforstyrrelse ligger til omkring 2 % af den voksne befolkning, hvilket omregnet til den danske befolkning svarer til at omkring 60.000 mennesker i Danmark ville lide af denne personlighedsforstyrrelse. [28] Der er formentlig tale om en overdiagnosticering, muligvis fordi diagnosen i det hele taget er rigtig sværd at stille, der er sådan en diagnose de ”bøvlede” patienter får stillet. Man kan muligvis også sige at diagnosen er blevet populær, og det er på bekostning af andre diagnoser.

75 % af de diagnosticerede patienter er kvinder, der oftest er unge, bor alene eller skilt.

28

Simonsen, Erik: personlighedsforstyrrelser.

Side 12

[navn fjernet] 3.B SRP – borderline personlighedsforstyrrelse

12

Analyse og fortolkning af ”Girl, interrupted”

På baggrund af min redegørende del om personlighedsforstyrrelsen Borderline også kaldet emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse, vil jeg nu give en analyse og fortolkning af bogen Girl, interrupted, som er skrevet af Susanna Kaysen i 1990.

Bogen Girl, interrupted er en selvbiografi, dette har selvfølgelig en betydning for bogen, da alt er set gennem Susanna Kaysens øjne, den er 100 % subjektiv og det er vigtigt at have i baghovedet, både når man læser bogen, og analyserer den.

Det er en meget underholdende bog at læse, Kaysen skriver med meget humor, selvom det er hende selv og en alvorlig sygdom hun skriver om. Derimod er filmen knap så humoristisk lavet. Citatet ”sometimes the only way to stay sane is to go a little grazy”. [29] Giver et godt billede af hvad det er for en bog man skal til at læse, og hvordan dens indgangsvinkel er.

Handlings forløb:

Bogen handler om Susanna Kaysen, der som 18-årig bliver indlagt på McLean hospital, et psykiatrisk hospital som ligger i Massachusetts dette sker i 1967. Hospitalet er kendt for at have haft berømtheder boende som, Sylvia Plath, Robert Lowell, James Taylor, Anne Sexton og Ray Charles. Hun bliver sendt til hospitalet af en læge, som hun kun har været til konsultation hos en gang, i tyve minutter. Hun kommer nu til at tilbringe det meste af de næste to år af sit liv på dette hospital, på en afdeling for teenage piger. Her får hun stillet diagnosen borderline personlighedsforstyrrelse, men det de fortæller hende på hospitalet er, at hun har ”a Character disorder”. [30]

Først 25 år efter Susanna Kaysen er kommet ud af hospitalet, får hun hjælp fra en advokat til at få udleveret sin journal, for der er det vigtigt for hende at finde ud af hvad hun egentlig blev diagnosticeret som, og hvad hendes sygdom gik ud på.

Kaysen fortæller i bogen, om sine oplevelser på hospitalet og om de andre piger hun bor på afdeling med. Hun fortæller om en pige der hedder Polly, som har brændemærker i hovedet, Lisa, som har adskillige forsøg på at flygte fra hospitalet bag sig, hendes roommate Georgina som kæmper for forholdet til sin kæreste Wade, Daisy som er besat af stegt kylling, og begår selvmord da hun kommer ud af hospitalet, en ny pige som hedder Lisa Cody, som den ”gamle” Lisa får jaget væk, da hun ser hende som en trussel.

Torrey kommer også ind i billedet for en kort bemærkning, hun er fra Mexico og er

29

K, S: G, i – se bagsiden af bogen. L. 1

30

Karakterdefekt, personlighedsforstyrrelse.

Side 13

[navn fjernet] 3.B SRP – borderline personlighedsforstyrrelse

13 afhængig af metamfetamin, men hun bliver dog hurtigt hentet af sine forældre igen. En sidste patient vi møder gennem Susanna Kaysen er Alice Calais, men hun er dog for syg til at være på den afdeling hvor Susanna og de andre piger er, hun bliver overflyttet til maximun security ward. Vi bliver også præsenteret for afdelings personalet, her hører vi dog mest om oversygeplejersken kaldet Valerie, hendes forhold til pigerne kan beskrives således: ” who wins the girls' respect with her no-nonsense approach to the job and a willingness to stand

up to the doctors”^{31}. Vi hører om en episode hvor Kaysen skal have fjernet sin visdomstand,

hvor Valerie tager hende med til sin tandlæge i Boston, her bliver Kaysen bedøvet og får fjernet sin tand, da hun vågner op igen er hun ude af sig selv over at der ikke er nogen der vil fortælle hende hvor længe hun har været bedøvet, hun er bange for hun har ”mistet” tid.

Dette er en af de få episoder, hvor der er noget der tyder på at Kaysen faktisk er syg.

Mens Kaysen får det bedre, søger hun om et job uden for hospitalets trygge rammer, her bliver hun dog hurtig opmærksom på den fordom der er overfor for tidligere psykisk syge patienter, bare det at ansøge om et job som telefon service medarbejder kræver en lægeerklæring.

Da hun kommer ud fra hospitalet genoptager Kaysen kontakten med en mand, som hun kendte inden hun blev indlagt. Hun siger ja da han frier til hende, og lige pludselig er hun gift. Det hele sker meget impulsivt. Impulsivitet er et af karakter trækkende ved borderline personlighedsforstyrrelse.

Nogle år efter, da Kaysen er kommet ud af hospitalet besøger hun Georgina, som nu også er gift og mere underlig end nogensinde før. Hun løber også ind i Lisa som har fået et barn, men under overfladen som den bekymrende mor, kan Kaysen mærke at der stadig er spor af Lisas gamle personlighed.

I det sidste kapitel i bogen afslører Kaysen kilden til bogens titel for os. Kaysen står foran et maleri ved New Yorks Frick Museum, hun har stået der før, for omkring tyve år siden.

Maleriet hun står og kigger på hedder Girl, interrupted at Her music. Dette maleri har betydet to vidt forskellige ting for hende de to gange hun har stået der, og den forandring som maleriets betydning har haft for hende, spejler de oplevelser hun har haft i sit liv, fra hun stod der første gang, inden hun blev indlagt, til hun står der igen efter hun er blevet erklæret rask.

31

http://www.sparknotes.com/lit/girlinterrupted/summary.html dato - afsnit 6 l. 1.

Side 14

[navn fjernet] 3.B SRP – borderline personlighedsforstyrrelse

14

Person karakteristik af Susanna Kaysen:

Susanna Kaysen selvbiografi begynder da hun er 18 år. Hun er en klog, men problematisk teenager, og har allerede oplevet en masse.

Hun er droppet ud af skolen, haft en kærligheds affærer med sin engelsk lære, og har forsøgt at begå selvmord med en flaske vodka og 50 aspirin piller. Gennem et skæbnesvangert møde med en doktor som vil sende hende til McLean hospital hvor det viser sig at hun skal være indlagt i næsten to år, har hun en følelse som overskygger de andre, følelsen af at være udmattet ”I let my head fall back against the seat and shut my eyes. I was

glad to be riding in a taxi instead of having to wait for the train”.^{32}

Dette citat viser hvor udmattet Kaysen er, hun ved godt hvor hun bliver kørt hen, men det der er vigtigst for hende lige der, er at hun sidder I en taxa og ikke skal køre med tog.

Kaysen kommer fra en velhavende familie, det er også kun de velhavende der har råd til at sende deres unge børn til McLean hospital. I sin tid på McLean hospital lærer Kaysen utrolig meget omkring psykisk sygdom generelt, hvordan andre mennesker kan gå fra at være direkte onde til at føle med hinanden, holde sammen, og om den modstand som kvinder møder i samfundet. ”The adult Kaysen confesses to fighting a mild revulsion toward the mentally ill, born of fear that she might backslide into that “parallel universe.” She hopes never to return to

the sad place where mental instability collides with a society quick to isolate it.”^{33} Ud fra dette citat vil

jeg mene at Kaysen ikke ser tilbage på sin tid på McLean hospital som noget fantastisk.

Hun håber at hun aldrig får brug for at vende tilbage dertil, derfor har hun en stor frygt for at blive syg igen ”backslide into the ”parallel universe””.

Miljø: hovedparten af bogen foregår på McLean hospital, Belmont, Massachusetts, som er et psykiatrisk hospital. Kaysen beskriver deres afdelingsstue på denne måde: ”The living room was a particulary terrible part of our ward. It was huge and jammed with huge vinyl-covered armchairs that

farted when anyone sat dowm”.^{34} Umiddelbart lyder denne beskrivelse ikke særlig hyggelig,

men det er stadig der pigerne har det bedst med at opholde sig. En dag da pigerne skal ud og have en is, beskriver Susanna Kaysen omgivelserne og naturen omkring sygehuset således: ”Down the hill, past the magnolia already losing its fleshy blossoms, the pink turning brown and

32

K, S: G, i. S. 9 l. 10

33

http://www.sparknotes.com/lit/girlinterrupted/canalysis.html. afsnit 4.

34

K, S: G, i. s. 26 l. 9

Side 15

[navn fjernet] 3.B SRP – borderline personlighedsforstyrrelse

15

rotten along the edge; past the paper-dry daffodils; past the sticky laurel that could poisen you.”^{35} Den

måde hvorpå Kaysen beskriver naturen på her, er alt andet end positiv. Det giver anledning til at tro at Kaysen ikke ser noget positivt i noget, nogen steder. ”The grounds were large and beatifully planted. They were pristine as well, since we were almost never allowed to walk

around”.^{36} Her kommer Kaysen dog med en positiv beskrivelse, men det er noget hun ikke

har adgang til, så det vil jeg ikke betragte som noget hun ser som værende positiv. Det ville ikke være unaturligt hvis Kaysen lider af borderline personlighedsforstyrrelse, og hun ser alting på en negativ måde, da en følelse af kronisk tomhed er et af kriterierne for denne sygdom, og hvis du konstant går rundt med en følelse af tomhed, må det være svært at være positiv.

Rent tidsmæssigt hører vi om Kaysens liv fra , det var i den tid hvor Vietnam krigen skabte en dyb kløft i det amerikanske samfund, tilhængerne på den ene side og modstanderne på den anden.

Det var også tiden hvor hippie kulturen talte for en livsstil præget af fred og kærlighed, gennem hyldesten til musikken, sex, og stoffer. Det var også omkring den tid, hvor kvinderne i USA kæmpede for ligestilling, hvor p-piller og lovlig abort blev indført.

Stemningen i bogen er præget af, at den foregår på et psykiatrisk hospital, men dog på den måde at man ikke kan lade være med at have medfølelse for patienterne.

Man får en følelse af, at det er patienterne mod personalet (undtagen Valerie), og at de lever i deres egen verden, isoleret fra omverdenen.

Forfatter:

Som jeg nævnte tidligere er ”Girl, interrupted” en selvbiografi skrevet af Susanna Kaysen, det vil sige at det er en 1. person fortæller. Kaysen må betragtes som værende en pålidelig kilde, men det er vigtigt at huske at hun er allermest pålidelig over for sig selv.

Alle oplysninger vi får, er set gennem hendes øjne, vi oplever Kaysens verden igennem hende, og sammen med hende. Hvis det var en person ude fra, som havde formået at være objektiv, havde historien sandsynligvis været en helt anden. Derfor må Kaysen ikke betragtes som en alvidende forfatter, da hun jo kun ved det som hun selv har oplevet.

Tonen igennem bogen er reflekterende, filosofisk, kritiserende over for systemet og præget af sort humor, hvilket gør det til en meget let bog at læse.

35

K, S: Girl, interrupted. S. 52 l.7

36

K, S: Girl, interrupted. S.48 l. 18.

Side 16

[navn fjernet] 3.B SRP – borderline personlighedsforstyrrelse

16

Symboler:

Jeg vil mene der er to hovedsymboler i denne selvbiografi.

1. Kopier af de lægejournaler som Kaysen bruger til at dokumentere sin sygdom, både over for os, men også over hende selv. I afsnittet: My Diagnosis, siger Kaysen ”It’s

                          37
accurate but it isn’t profound.”

Her tror jeg at Kaysen mener at det som psykiaterne, lægerne og lægejournalerne fortæller om hende er rigtigt og præcist, men det er ikke videre dybdegående. De giver hende ikke en forståelse af sin sygdom, derfor er hun selv nød til at slå borderline personlighedsforstyrrelse op da hun kommer ud fra hospitalet. ”Of course, it doesn’t aim to be profound. It’s not even a case study, It’s a set of

                          38
guidelines, a generalization.” Her får vi hendes mening at vide omkring det hun læse

om borderline DSM-IV diagnosesystem.

2. I afsnittet: The shadow of the real, opdager Kaysen at der er bygget en tunnelgang under sygehuset. Tunnelgangen er et vigtigt symbol for Kaysen. For hende repræsenterer de det væsentligste ved sygehuset. Det er tunnellernes varme, dejlige duft, stilhed og renhed som Kaysen især nyder. ”the tunnels are like a hospital

without the bother”^{39} dette citat viser meget godt hvordan Kaysen har det med disse

tunneler. ”The tunnels, which allow access to every part of the hospital, grant Kaysen insight into

her illness. She leaves the “shadowy” world of analysis behind to confront life on her own terms.”^{40}

Dette citat fortæller hvilken betydning tunnellerne har for Kaysen og hendes sygdom.

Temaer:

• Hvad er forskellen mellem ”sane og insane”? Dette er et af de spørgsmål som

Kaysen beskæftiger sig med. Hvordan kan samfundet være med til at bestemme at folk er sindsyge, bare fordi de afviger fra det normale? Efter hendes to år på

McLean hospital, mener Kaysen, at de læger som sender folk hen til sådan et sted, burde tænke sig om en ekstra gang, da det kan få alvorlige konsekvenser.

• Kønsdiskriminering er et andet tema som også dukker op i Kaysens selvbiografi.

Flere steder oplever hun at blive diskrimineret fordi hun er en kvinde. Da hun arbejder på et kontor får hun at vide hvorfor noget tøj hun må have på, og hvad hun

37

K, S: G, i. S. 150 l. 12

38

K, S: G, i. S. 150 l. 13

39

K, S: G, i. S.122 l. 8

40

http://www.sparknotes.com/lit/girlinterrupted/themes.html. Dato under symbols afsnit 2 l. 4.

Side 17

[navn fjernet] 3.B SRP – borderline personlighedsforstyrrelse

17 ikke må have på, at kvinderne kun må ryge på toiletterne når der er pause, mens mændene må ryge når de vil, alle ”arbejderne” er kvinder og alle cheferne er mænd. Når hun generelt skal søge arbejde, bliver hun opmuntret til at søge ”rigtige kvinde jobs” såsom sekretærer og service medarbejder. Selv i hendes diagnose som borderline patient møder hun kønsdiskrimination, her er det nemlig langt over halvdelen som lider af denne sygdom der er kvinder. Kaysen mener at de symptomer som sygdommen bygger på, er typisk for kvinder.

• Frihed over for fangenskab. Dette er også et tema for Kaysen. Hospitalet frarøver på en måde Kaysens frihed, hun føler det lidt som at være i fængsel. Men på den anden side giver hospitalet hende en ny frihed, det fratager hende alle hendes bekymringer. Når hun er derinde behøver hun ikke tænke på noget som helst praktisk. Den eneste frihed der så ikke eksisterer, er friheden til privat liv. Det er svært at føle at man har et privat liv når der er tjeks på værelset næsten konstant og hele tiden. Det forgår ved at en sygeplejerske stikker hovedet ind af døren og kigger om alt er som det skal være.

Borderline personlighedsforstyrrelse og Susanna Kaysen:

Til sidst i min analyserende del vil jeg prøve at finde nogle af de ting ved Susanna Kaysen som kunne opfylde kriterierne for Borderline personlighedsforstyrrelse, og komme kort ind på den behandling hun tilbydes.

I afsnittet Bare bones, bliver Kaysen i tvivl om hun har nogle knogler i sin hånd, derfor begynder hun at bide sig selv i hånden og vil have skrabet sin hud af for at se om der er nogle knogler. Dette tilfælde sker lige efter at en pige der hedder Torrey forlader hospitalet, det er en pige som Kaysen har knytte sig til, og hun vil ikke have hun tager af sted. Patienter der lider af borderline personlighedsforstyrrelse har som regel en bevaret realitetstestning, i modsætning til folk der lider af psykoser, men hvis borderline patienter bliver udsat for en stor belastning kan psykoselignende tilstande opstå, [41] dette vil jeg mene kan være forklaringen på Kaysens opførsel.

Kaysen har forsøgt at begå selvmord og har haft en selvdestruktiv adfærd. ”I felt compassion

for my self and all the unhappiness I contained.”^{42} Kaysen siger dette efter at hun har slugt 50

aspirin piller og drukket en flaske vodka til, her går det også op for hende at hun har

41

Se side 6, Kernbergs personlighedsorganisering.

42

K, S: G, i. s. 37 l. 27

Side 18

[navn fjernet] 3.B SRP – borderline personlighedsforstyrrelse

18 begået en fejltagelse og at hun ikke ønsker at dø. Et af kriterierne for borderline personlighedsforstyrrelse er en selvdestruktiv adfærd, eller forsøg på selvmord, så her opfylder Kaysen også et kriterium for borderline personlighedsforstyrrelse.

Men at Kaysen direkte har en usikker og forstyrret identitetsopfattelse vil jeg ikke mene, dog er det svært at konkludere noget sikkert da vi kun har mulighed for at følge hende og hendes tanker. Kaysen tvivler på om hun i det hele taget er syg, og om hun lider af borderline personlighedsforstyrrelse, men ud fra hendes tanker og fortællinger vil jeg konkluderer at hun er syg, da ”normale” personer ikke ville blive i tvivl om man har knogler i sin hånd, eller bare vil begå selvmord. Jeg synes dog det er svært at svare på om Kaysen direkte lider af borderline personlighedsforstyrrelse ud fra de kriterier som jeg har gennemgået i mit redegørende afsnit. Hun opfylder helt sikkert nogle væsentlige af kriterier, men er det nok?

Kaysen er den første på McLean hospital som bliver tilbudt at blive behandlet med psykoanalyse, ellers går hun til terapi. I mit næste afsnit vil jeg bl.a. vurdere den behandling som Susanna Kaysen får på McLean hospital.

Side 19

[navn fjernet] 3.B SRP – borderline personlighedsforstyrrelse

19

Vurdering af forskellige behandlingsmuligheder og effekten af hjælpen til Susanna Kaysen på McLean hospital

Efter min redegørelse for borderline personlighedsforstyrrelse, og min analyse af ”Girl, interrupted” vil jeg nu vurdere de forskellige behandlingsmuligheder der findes for personer der lider af borderline personlighedsforstyrrelse og effekten af den hjælp som Susanna Kaysen modtager på McLean hospital.

”Patienterne stiller store krav til behandlernes tålmodighed og empati. Alligevel må behandlerne være forberedt på gentagne frustrationer. Med den rette behandling kan patienternes livskvalitet forbedres

         43
væsentligt.” Dette er sagt af overlæge Randi Luggin, jeg mener at citatet giver et godt

billede af, hvordan borderline patienter er svære at behandle, men også at der er håb forude, hvis de modtager den rette behandling.

Behandlingsmuligheder for borderline patienter

Den bedste behandling for borderline patienter er psykoterapi. [44] Psykoterapi er udviklet i forlængelse af den psykoanalytiske behandling. Den psykoanalytiske behandling er for ustruktureret til borderline patienten, som kræver en meget struktureret behandling, hvor patienten ikke ”bare” skal fortælle om alt mellem himmel og jord mens personen ligger på en behagelig sofa. Den psykoterapeutiske behandling er mere struktureret i form af at borderline patienten indgår i en dialog med terapeuten. Det er en tidsmæssig meget lang proces, den kan strække sig over flere år. Men som overlæge Randi Luggin siger:

                                                          45
”hovedprincippet i borderline-behandling er, at >>ting tager tid<<.”

Det grundlæggende for terapien er at skabe en bæredygtig alliance mellem patient og terapeut. Det er utrolig vigtigt at være indstillet på at behandlingen er lang og tidskrævende, og det går langsomt fremad. Dette faktum er utrolig svært at accepterer for en borderline patient, da patienten oftest forventer resultater her og nu, og skyder skylden på terapeuten hvis det ikke sker. Borderline patienter har som regel haft flere forskellige terapeuter gennem deres behandlingsforløb, da der ikke skal meget til før de skifter til en anden terapeut, hvis de ikke mener det går hurtigt nok hos den første.

Der findes flere forskellige psykoterapeutiske behandlingsmetoder, kognitiv adfærdsterapi, skemafokuseret terapi, dynamisk fokuseret terapi og mentaliseringsbaseret terapi.

43

Se Bilag 1. Borderline-patienten – en behandlingsmæssig udfordring. S. 30.

44

Simonsen, Erik: Personlighedsforstyrrelser s. 240 afsnit: behandling. L.1

45

Se bilag 1. Borderline-patienten – en behandlingsmæssig udfordring. S. 32 afsnit: behandlingsprincipper

Side 20

[navn fjernet] 3.B SRP – borderline personlighedsforstyrrelse

20

Mennesker som lider af borderline personlighedsforstyrrelse har en tendens til at få det værre hvis de bliver indlagt på alment psykiatrisk hospital, så det skal helst undgås. Der kan dog opstå tilfælde hvor det vil være nødvendigt at indlægge en person med borderline personlighedsforstyrrelse, f.eks. hvis personen er i høj risiko gruppen for at begå selvmord, har prøvet på at begå selvmord eller har en stærk selvdestruktiv adfærd. I så fald er det vigtig at behandlingen af patienten på sygehuset er tilrettelagt meget nøje og foregår med stor intensitet da det er vigtigt at få patienten udskrevet hurtigst muligt igen.

Borderline patienter kan ikke helbredes med medicin alene, det kan være et godt supplement til den psykoterapeutiske behandling, det kan også være nødvendigt ved nogle tilfælde bl.a. ved komorbiditet.

Vurdering af behandling til borderline patienter

Borderline patienter må siges at være meget svære at behandle, disse patienter har en evne til at sætte en masse følelser i gang hos terapeuterne ”nogle terapeuter beskriver det som at blive ”drevet til vanvid” af sådanne patienter. Andre føler at deres personlige tilværelse er blevet så invaderet, at de har måttet bede deres børn om ikke at tage telefonen når den ringer. Atter andre har svoret

aldrig nogensinde at behandle en borderline-patient igen, fordi de ”simpelthen ikke kan klare der længere.””^{46}

Jeg vil mene at dette citat forklarer meget godt hvordan nogle terapeuter har det eller har haft det, når de har behandlet borderline patienter. En af grundene til at disse borderline patienter kan være skyld i at terapeuten lige frem får det dårligt af at behandle dem, er at de i høj grad projicerer deres indre problemer over på terapeuten eller deres omgivelser, samt de ofte bruger forsvarsmekanismen splitting, enten er terapeuten den bedste, eller også er han [47] den værste. Det må være utrolig hårdt som terapeut at skulle kunne tage imod alle patientens intense følelser, og også når det gælder terapeuten selv.

Modoverføring kan både være med til at komplicere tingene for terapeuten, men han kan også vælge at bruge de følelser der opstår, som noget nyttigt i sit arbejde med patienten.

Det er alfa og omega med psykoterapi at psykoterapeuten tager bestik af sin patients situation lige nu og her, det er utrolig vigtigt at terapeuten kan ”læse” patientens signaler, også det nonverbale. Det kan være at patienten fortæller om en oplevelse som personen har haft, det vigtigste for terapeuten er ikke at få mening i selve oplevelsen, men at være opmærksom på den måde som patienten fortæller den på, for det er her han får et billede af hvordan patienten har det og hvilke midler han skal tage i brug for at hjælpe patienten

46

Gabbard, Glen O og Wilkinson, Sallye M: Boderline behandling og modoverføring s. 11 l. 18

47

Terapeuten kan selvfølgelig både være mandlig og kvindelig.

Side 21

[navn fjernet] 3.B SRP – borderline personlighedsforstyrrelse

21 ud af de frustrationer som hun [48] har lige nu. Ud fra dette vil jeg vurdere at den bedst mulige behandling for en person der lider af borderline personlighedsforstyrrelse må være at gå i psykoterapi hos en dygtig terapeut der forstår sig på borderline patienter, og på den behandlingsmæssige udfordring som de kan være. Det er vigtigt både for patient og terapeut at væbne sig med stor tålmodighed. Det er således også en vigtig opgave for terapeuten hele tiden at kunne vurdere patientens selvdestruktive adfærd, og hvor stor risiko der er for at patienten vil forsøge at begå selvmord, hvis denne risiko er stor, skal der tages stilling til om patienten skal indlægges. Der skal også løbende tages stilling til om borderline patienten skal behandles med medicin som supplement til den terapi patienten er i gang med og om psykoterapien er tilstrækkelig for patienten. Alt dette kræver en stor indsigt i patienten fra terapeutens side.

Vurdering af hjælpen til Susanna Kaysen fra bogen ”Girl, interrupted” på McLean hospital

Efter min mening er effekten af den hjælp som Susanna Kaysen modtager på McLean hospital ikke optimal. For det første skal en patient som lider af borderline personlighedsforstyrrelse ikke indlægges på et psykiatrisk hospital i to år. Det er forståeligt at Susanna bliver indlagt, på grund af hendes selvmordsforsøg og hendes selvdestruktive adfærd, men behandlingen hun modtager på hospitalet skulle havde været meget mere intens og struktureret. Jeg vil endda mene at Susanna tager mere skade ved at være indlagt i så lang tid, da det er på hospitalet hun bliver udsat for mange stress episoder, ved at være omkring de andre syge patienter. Den episode som jeg mener, er en psykoselignende tilstand, er hvor Susanna ikke mener hun har nogle knogler i sin hånd, den bliver også udløst på McLean hospital efter en voldsom begivenhed, der påvirker Susanna Kaysen. Susanna Kaysen kommer i psykoanalytisk behandling, da hendes terapeut finder at hun er i besiddelse af en sikker identitetsfølelse, hvilket ikke kan være tilfældet hvis Susanna lider af borderline personlighedsforstyrrelse. Susanna Kaysen er den første patient som hendes terapeut har i psykoanalytisk behandling, og det kommer da heller ikke til at fungere særlig vellykket. Susanna kan ikke se nogen mening med denne behandling, hun føler ikke at der sker noget særligt, og denne behandling har da heller ikke nogen effekt på hende. Det ender dog alligevel med at Susanna Kaysen bliver erklæret rask og udskrevet fra hospitalet. Jeg tvivler dog på om det var den behandling

48

Har valgt at kalde borderline patienten for ”hun”, da denne sygdom oftest ses hos kvinder.

Side 22

[navn fjernet] 3.B SRP – borderline personlighedsforstyrrelse

22 som Susanna modtog på McLean hospital som var grunden til hun blev erklæret rask, eller om hendes symptomer bare blev lettere med tiden, da det også ses ved borderline patienter.

Konklusion

Efter at have arbejdet men borderline personlighedsforstyrrelse, kan jeg konkluderer at denne sygdom er en utrolig svær sygdom, både at definere, at forstå, at behandle og være personen som lider af borderline. Som der står i bogen, Borderline behandling og modoverføring ”det er ikke mange psykiatriske forstyrrelser, der berettiger til en hel bog; som udelukkende beskæftiger sig med de følelsesmæssige reaktioner, de giver anledning til hos de terapeuter,

der behandler dem.”^{49} Dette siger noget om hvilken kompleks sygdom vi har med at gøre, når

der er tale om borderline personlighedsforstyrrelse. Det at arbejde med bogen ”Girl, interrupted” af Susanna Kaysen, i forbindelse med borderline personlighedsforstyrrelse har været med til at give mig en større forståelse af hvad det vil sige at være psykisk syg, både det at man får lov til at ”være med” inde i hovedet på en person som er syg, men også Susanna Kaysens beskrivelse af de andre patienter. Jeg har dog til tider været meget kritisk overfor om Susanna overhovedet lider af Borderline personlighedsforstyrrelse ud fra min redegørende del, men det er ikke op til mig at diagnosticere Susanna, men hun er helt klart i besiddelse af nogle af de træk vi finder hos borderline patienter. Det har været utroligt spændende at arbejde med dette emne, men også rigtig hårdt. Det har bl.a. været hårdt fordi jeg er blevet nød til at indskrænke mig selv, da jeg sagtens ville kunne havde skrevet 10 sider mere om denne skrækkelige men dog fascinerende sygdom.

49

Gabbard, Glen O og Wilkinson, Sallye M: Boderline behandling og modoverføring

Side 23

[navn fjernet] 3.B SRP – borderline personlighedsforstyrrelse

23

English abstract

This assignment is about a personality disorder called borderline, which is a very difficult disease to diagnose and treat. The reason it is called borderline is because the people who suffers from this personality disorder are not neurotically -nor psychotically ill. They are in between those two states of mind. Some of the most typically symptoms are self-mutilating behaviour, a pervasive pattern of instability of self-image, interpersonal relationships and a feeling of emptiness and boredom. This assignment also includes an analysis and interpretation of the autobiography “Girl, interrupted”, written by Susanna Kaysen. Susanna Kaysen suffers from borderline personality disorder in the book, and is hospitalized at McLean hospital, which is a psychiatric hospital. In her autobiography we hear about her experiences in the hospital and the other girls who are mentally sick. There is also an evaluation of how borderline should be treated, and my opinion on the effect of the treatment Susanna Kaysen received at McLean hospital.

Side 24

[navn fjernet] 3.B SRP – borderline personlighedsforstyrrelse

24

Litteraturliste

Frygten for en kold skulder, weekendavisen

Gabbard, Glen O. og Wilkinson, Sallye M: Boderline behandling og modoverføring. Hans Reitzels forlag. 1999

Gammelgaard, Judy; Mellemværende: en diskussion af begrebet borderline. Akademisk forlag

2004.

Grønkjær, Jytte Back: tabt, fortabt, fundet igen. Hovedland 1996.

Hylsberg, Hanne, Rantzau-Meyer, Michael og Stordal, Kirsten: Lille psykologisk leksikon. Gads forlag 2001.

Jørgensen, Carsten René: personlighedsforstyrrelser. Akademisk forlag 2006.

Kaysen, Susanna: Girl, interrupted. Virago 1995. Forkortelse: K, S: G, i.

Nilson, Gunilla og Silfring, Thomas: farlige relationer – om boderline. Socialpædagogisk bibliotek

2002.

Personlighedsforstyrrelser af Erik Simonsen, tidsskriftartikel: psykiatri-information årgang 14, nr. 4 Pårørende til psykopati og borderline af pia skadhede: psykiatri-information årgang 14, nr. 4 Schjødt, Torben og Heinskou, Torben: miljøterapi på dynamisk grundlag. Hans Reitzels forlag.

2007

Simonsen, Erik: det sårbare sind. Gyldendal. Gyldendal 2003

Simonsen, Erik: personlighedsforstyrrelser. Afsnit 11. s. 229-255 (Borderline). Psykiatri fondens forlag.

Skadhede, Pia: Livet tæt på: at være pårørende til et menneske med borderline eller psykopati.

Psykiatrifondens forlag 2008.

www.sparknotes.com – se notehenvisninger i opgaven.

http://www.leksikon.org/art.php?n=1852 – dato 7/12-2008.

Filmen: Girl, interrupted. 1999.

Side 25

[navn fjernet] 3.B SRP – borderline personlighedsforstyrrelse

25