Et eksempel fra STX 3.g
SRP: Skyttegravskrig i 1. Verdenskrig | Engelsk A og Tysk A
Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.
Om opgaven
Opgaven er skrevet af en elev i STX 3.g i SRP, Engelsk A, Tysk fortsættersprog A og fylder 22 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.
Opgavens overskrifter
- 1. Indledning
- 2. Redegørelse for begrebet skyttegravskrig
- 3. Erich Maria Remarques liv
- 4. Handling og analyse af ”Im Westen nichts Neues”
- 5. Sebastian Faulk
- 6. Handling og analyse af ”Birdsong”
- 7. Sammenlignende analyse og fortolkning af de to værker
- 8. Diskussion af fremstillingen af de to værker på baggrund af den
- tidsmæssige forskel
- 9. Konklusion
- 10. Litteraturliste
- 11. Bilag
Uddrag fra opgaven
Indledning
Først vil der komme en kort redegørelse for begrebet skyttegravskrig. Derefter følger en introduktion til Erich Maria Remarques liv, da det vil give bedre indblik i skildringen og forståelsen af ”Im Westen nichts Neues”. En længere beskrivelse af Sebastian Faulks liv er udeladt fordi det ikke har nogen relevans for forståelsen af Birdsong. For at bevare overblikket, gives der først et kort resume af ”Im Westen nichts Neues”, og derefter en analyse og fortolkning af værket med særlig vægt på skildringen af skyttegravskrigen. Herunder vil blandt andet temaer som: naturen overfor menneskets lidelse, venner og fjender, moral og grænser for menneskelig opførsel, troen på autoriteterne og livet under og efter krigen, blive behandlet, for at få en bedre forståelse af krigen. Samme fremgangsmåde vil benyttes med hensyn til værket ”Birdsong”. Derefter vil analyse og fortolkning af de to værker blive holdt op mod hinanden.
Til sidst vil analysen blive perspektiveret til forskellen i fremstillingen på baggrund af den tidsmæssige forskel mellem de to værker. I den sammenhæng inddrages Siegfried Sassoons digte ”Dreamers” og ”The Glory og Women”.
Redegørelse for begrebet skyttegravskrig Begrebet skyttegravskrig bruges, når man skal karakterisere 1. verdenskrig. Den 4. august 1914 rykkede den tyske hær af sted gennem Belgien med kurs mod Paris. Meningen var, at Tyskland skulle erobre Frankrig inden Rusland var i stand til at kæmpe mod Tyskland som Frankrigs allierede.
Den 6. september 1914 gik de allierede til modangreb ved Marne-floden i Frankrig. Den tyske hær blev delt i to, og tre dage senere fik den tyske hær ordren om at trække sig tilbage. Slagmarkerne mellem Frankrig og Belgien blev kaldt for Vestfronten. På Vestfronten gik krigen i stå. I stedet for en hurtig afgørelse blev krigen til en lang udmattelseskrig, også kaldet stillingskrig. Tyskerne begyndte at grave kilometer lange skyttegrave som forsvarsværk. For ikke at blive angrebet bagfra gravede tyskerne en lang front fra Nordsøen i nord til grænsen mod Schweiz i syd. Efter tre måneder var der blevet gravet mere end en 800km lang skyttegrav.
De allierede gjorde det samme.
Skyttegravene var indrettet på den måde, at en høj mand var i stand til at stå oprejst uden at kunne blive ramt. Udover dette blev skyttegravene anlagt i zigzag-mønstre, som skulle forhindre eventuelle skydninger på langs, i tilfælde af erobringer af skyttegravene.
Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.