SRP om Krigen over Slaveri i Historie A og Engelsk A

Side 1

Abstract

The American Civil War and the subject of slavery is mostly seen from the perspective of the North States. The common idea is that the war was about slavery, the Northern States fighting bravely for its abolishment and the South States being the wicked slave-owners.

This paper tries to look at the civil war from a slightly different perspective, examining whether the question of slavery was really a key factor of the war. It analyses speeches from two key persons in the war, namely Abraham Lincoln and Jefferson Davis. It also tries to take the perspective of the South States in analysing the novel “Gone with the wind” by Margaret Mitchell. Finally, it discusses the question of slavery and the reasons behind the civil war, drawing on both the examination of the speeches and the novel.

In conclusion, this paper finds that the question of the abolishment of slavery was not the main reason behind the American civil war. The confederate main purpose was the desire to preserve their sovereignty, including the right to own slaves, whereas the North States wanted to ensure development according to liberal ideals, as well as to prevent the Union from breaking op.

Indholdsfortegnelse

Indledning............................................................................................................ Side 2 Redegørelse for den amerikanske borgerkrig........................................ Side 2 Amerikas uafhængighed......................................................................................... Side 2 Forskelle på nord- og sydstaterne........................................................................... Side 3 Konflikten mellem nord og syd............................................................................... Side 4 Borgerkrigens forløb............................................................................................... Side 5 Gone With The Wind....................................................................................... Side 7 Scarletts liv og udvikling......................................................................................... Side 7 Temaer og tolkning................................................................................................. Side 11 Fremstilling af slaverne i Gone With The Wind.................................................... Side 13 Analyse af historiske Kilder.......................................................................... Side 14 Abraham Lincoln ”House divided speech”............................................................ Side 14 Jefferson Davis ”Farewell speech”........................................................................ Side 17 Vurdering af slavespørgsmålets rolle i den amerikanske borgerkrig................................................................................................................ Side 18 Andre modsætninger bag den amerikanske borgerkrig..................... Side 19

Konklusion........................................................................................................... Side 21 Litteraturliste...................................................................................................... Side 22

Side 2

2

Indledning

Den amerikanske borgerkrig er ikke et emne, man beskæftiger sig meget med i danske skoler.

Dette er forståeligt nok, da historien omfatter mange krige med tættere relation til Danmark, som man skal lære om. USA har imidlertid udviklet sig til en supermagt, og nationens politik påvirker det meste af verden, herunder Danmark. Da den amerikanske borgerkrig på mange måder har været med til at forme det USA, vi kender i dag, synes jeg, at det er aktuelt og interessant at beskæftige sig med emnet. Ved at blive klogere på borgerkrigen, kan man måske nå til en bedre forståelse for den nation, som aktuelt er verdens mest magtfulde.

Grundlaget for krigen diskuteres stadig i dag, og mit fokus har derfor ligget på at undersøge dette. Da man i Danmark oftest ser borgerkrigen fra nordstaternes synspunkt, da det er dem vi oftest sympatiserer med, har jeg forsøgt at få et bedre indblik i forholdene i sydstaterne, bl.a. ved at beskæftige mig med romanen Gone With The Wind, som tager udgangspunkt i sydstaternes overklasse.

I min opgave vil jeg starte med en redegørelse for borgerkrigens forløb. Der lægges i denne vægt på de store træk i krigens forløb, for hos læseren at kunne danne en generel forståelse for dette.

Derudover redegøres for forskelle på samfundene i henholdsvis nord- og sydstaterne.

Herefter følger en analyse af første del af Margaret Mitchells roman Gone With The Wind.

Handlingen i denne del af romanen foregår under borgerkrigen, i sydstaten Georgia. Analysen tager udgangspunkt i hovedpersonen Scarletts liv, og indeholder en karakteristik af hende, hendes miljø, hendes udvikling, og hendes relationer. Efterfølgende vil bogens fremstilling af slaver og forfatterens vinkling på slaveriet blive diskuteret.

En analyse af to historiske kilder følger herefter; en tale af Abraham Lincoln og en af Jefferson Davis. Disse danner grundlag for en følgende vurdering af, hvilken rolle slavespørgsmålet spillede for borgerkrigen.

Til sidst kommer jeg med en vurdering af, hvilke modsætninger der lå bag krigen, og hvilke faktorer der kan have ligget til grund for dens udfald. Her inddrages emner fra redegørelsen for borgerkrigens forløb, analysen af Gone With The Wind og analysen af de to taler.

Side 3

3

Redegørelse for den amerikanske borgerkrig

Amerikas uafhængighed

For at forstå baggrunden for den amerikanske borgerkrig er det relevant at starte i 1783, hvor den amerikanske union blev dannet, da der allerede her ses tegn på konflikter mellem nord- og sydstaterne.

Den amerikanske uafhængighedskrig sluttede med freden i 1783, hvor England anerkendte de

                                                 1
tretten oprindelige kolonier som ”frie og uafhængige stater”.

I 1789 trådte den amerikanske forfatning i kraft, med George Washington som den første præsident.

Det var på dette tidspunkt ikke helt klart, hvor megen magt den amerikanske union skulle have over for de enkelte stater, og der var stor uenighed omkring dette. Sydstaterne var betænkelige ved at give unionen for meget magt, og for at gå med i unionen krævede de, at retten til slavehandel og slaveri skulle garanteres i forfatningen. Dette krav udmøntede sig i et kompromis, hvor slaveriet blev indskrevet i forfatningen; dog var disse afsnit af lettere uklar karakter, da ordene slave og

                                2
slaveri ikke direkte var nævnt i teksten.

Ved fredsslutningen med England i 1783 fik de tretten amerikanske stater overdraget et stort landområde mellem staterne og Mississippi-floden. Den amerikanske ekspansion fortsatte i forbindelse med forskellige krige og forhandlinger, og omkring år 1848 havde USA ca. den størrelse, nationen har i dag.

Forskelle på nord- og sydstaterne

I tiden efter den amerikanske unions dannelse udviklede samfundene i sydstaterne og nordstaterne

            3
sig forskelligt. Sydstaterne var efter uafhængighedskrigen overvejende et landbrugssamfund. Man

dyrkede oprindeligt forskellige afgrøder som f.eks. ris sukker og majs, men i 1830 var størstedelen af bønderne i syd gået over til udelukkende at dyrke bomuld. Dette havde to primære årsager: For det første gennemgik England i denne periode en industrialisering, som medførte stor efterspørgsel på bomuld til landets nye tekstilfabrikker. For det andet gjorde opfindelsen af bomuldsrensemaskinen i 1793 produktionen af bomuld langt mere rentabel end tidligere. Maskinen gjorde det muligt at dyrke mindre krævende bomuldsplanter, og bomuldsarealerne blev udvidet til

1

De 13 oprindelige kolonier: Province of New Hampshire, Province of Massachusetts Bay, Colony of Rhode Island and Providence Plantations, Connecticut Colony, Province of New York, Province of New Jersey, Province of Pennsylvania, Delaware Colony, Province of Maryland, Colony and Dominion of Virginia, Province of North Carolina, Province of South Carolina,

Province of Georgia, Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/13_oprindelige_kolonier

2

Hemmersam, 2000: 6-8

3

Som nordstaterne forstås: Minnesota, Wisconsin, Michigan, Iowa, Illinois, Indiana, Ohio, West Virginia, Pennsylvania, Maryland, Delaware, New Jersey, New York, Connecticut, Rhode Island, Massachusetts, Vermont, New Hampshire, Maine Som sydstaterne forstås: Virginia, North Carolina, South Carolina, Georgia, Tennessee, Florida, Alabama, Mississippi, Louisiana, Arkansas, kilde: Stanchak 2001

Side 4

4 også at omfatte stater uden kystarealer. På trods af maskinens opfindelse var bomuldsproduktionen et hårdt, langsommeligt arbejde, og man mente, at slaver var bedst egnede til dette. Slaveriet blev meget udbredt i sydstaterne og blev betragtet som et fundament for den store bomuldsproduktion.

En egentlig tekstilindustri blev ikke udviklet i sydstaterne, og salg og eksport af rå-bomulden blev overladt til mellemhandlere, som oftest kom fra nordstaterne. Det medførte, at en stor del af fortjenesten endte i nord, og var med til at udvikle de nordlige samfund, hvad industri, handel og transport angik. Sydstaterne profiterede ikke i lige så høj grad af denne udvikling.

I de nordøstlige stater var klimaet og jordens kvalitet ikke særlig velegnet til landbrug. Området var dog rigt på kul, jern og vandkraft, og der blev derfor fokuseret på udnyttelse af disse ressourcer via industrialisering. Industrialiseringen begyndte inden for bomulds- og uldindustri, og jern- og stålindustrien udviklede sig herefter for at dække behovet for maskinproduktion. I de nyere nordlige stater længere vestpå var de vigtigste afgrøder hvede og majs, som man fandt god afsætning for i sydstaterne, som manglede spiselige afgrøder. Industrialiseringen bredte sig i 1840’erne også

                                              4
vestover, og her blev især produceret landbrugsmaskiner.

Syd- og nordstaterne havde altså op til borgerkrigens udbrud i 1861 udviklet sig til to forskellige typer samfund. Dette kan understreges ved at se på følgende forhold: I 1860 var 40 % af nordens arbejdsstyrke beskæftiget med landbrug, mens 80 % var det i syden. De fleste immigranter bosatte sig i nord; det var vanskeligt for dem at få arbejde i syden, da det var svært at konkurrere med sydens slavearbejdere. I sydstaterne var ca. 50 % af befolkningen analfabeter, mod kun 6 % i

nord.^{5}

Sparsommelighed, flid, fantasi og stædighed var værdier, som prægede nordstatssamfundet.

Sydstaternes værdier var mere traditionelt orienterede: status, ære, luksus og bekvemmelighed.

Dette gjorde sig i hvert fald gældende for overklassen, som bestod af plantageejere, og det var dem, som havde den politiske magt i sydstaterne. I syden betragtede man ofte nordstatsbefolkningen som

                            6
pengegriske folk med arbejdsmani. Samfundet i sydstaterne var aristokratisk opbygget, og

overklassen bestod af ca. 8.000 plantageejere, som hver ejede over 50 slaver. Ca. 300.000 mennesker var slaveejere, men mange ejede kun et par slaver. Størstedelen af befolkningen ejede

          7
ingen slaver. Ved krigens begyndelse talte befolkningen i nordstaterne 22 mio. og i sydstaterne 9

                     8
mio. heraf 3,5 mio. slaver.

4

Hemmersam, 1983: 28-36

5

Christensen, 2002: 18-23

6

Christensen, 2002: 22

7

Christensen, 2002: 22

8

Den Store Danske Encyklopædi, bind 1 side 337

Side 5

5

Konflikten mellem nord og syd

Slaveriet var gradvist blevet afskaffet i nordstaterne mellem 1780 og 1804, og mange kritikere af slaveri håbede, at syden ville gå samme vej, hvilket syden imidlertid ikke gjorde. I nordstaterne opstod abolitionistbevægelser, som aktivt prøvede at bekæmpe slaveri, men mange mennesker i nordstaterne havde ikke en egentlig holdning til slaveri, og det betød derfor ikke så meget for dem, hvorvidt man havde slaver i sydstaterne. Hertil kom også, at sydstaternes bomuldseksport omkring

1850 udgjorde 60 % af USA’s samlede eksport, og den bidrog derved til den indtjening af

                                                        9
udenlandsk valuta, som var vigtig for hele landets økonomiske vækst.

Der opstod imidlertid et problem omkring de nye stater mod vest: Skulle disse være slave- eller slavefri stater? Spørgsmålet kredsede især omkring Californien, som blev en amerikansk stat i 1850.

Californien havde både nord- og sydstaternes interesse pga. guldfund. Der blev ved Californiens indlemmelse i unionen indgået det kompromis, at staten blev slavefri, mod at loven omkring flygtede slaver blev skærpet; det blev nu lovpligtigt at sende dem tilbage til deres ejer. Der var på begge sider voksende utilfredshed med dette kompromis, og i 1850’erne begyndte konflikten mellem nord og syd for alvor at blusse op.

I 1860 skulle en ny præsident for unionen vælges, og her var splittelsen mellem nord og syd tydelig.

Spørgsmålet om slaveriets fremtid kom til at spille en stor rolle ved valget. Det demokratiske parti splittedes pga. dette spørgsmål og opstillede derfor to kandidater. Republikanernes kandidat Abraham Lincoln fra Illinois vandt præsidentvalget, hvilket vakte stærk utilfredshed i sydstaterne,

                                                            10
da det republikanske parti gik ind for afskaffelse af slaveriet. Syv sydstater

meldte sig derfor ud af

                                                                 11
unionen og dannede i 1861 Amerikas Konfødererede stater, med egen forfatning.

Borgerkrigens forløb

Den 12. april 1861 fandt den militære aktion sted, som betragtes som starten på borgerkrigen. Fort Sumter, i sydstaten South Carolinas hovedstad, var besat af unionens tropper. Lincoln sendte et forsyningsskib til fortet, og hvis South Carolina lod skibet komme frem, ville det være tegn på, at South Carolina accepterede forbundsmagtens tilstedeværelse. Lincoln meddelte South Carolinas

                                                                  12
guvernør, at hvis skibet ikke blev blokeret, ville man undlade at bruge våbenmagt. En tolkning af

dette er, at Abraham Lincoln lod det være op til sydstaterne enten at indordne sig, eller at affyre de første skud, og derved starte en væbnet konflikt. Ved hjælp af dette træk kunne unionen undgå

9

Christensen, 2002: 12

10

South Carolina, Mississippi, Florida, Alabama, Georgia, Louisiana, Texas

11

Hemmersam, 1983: 75

12

Christensen, 2002: 25-26

Side 6

6 skylden for at starte krigen. Sydstaterne ville fremstå som de ”slemme”, der tyede til militære midler. Konføderationens præsident Jefferson Davis lod fortet bombardere, og krigen var nu en realitet. De sydstater, som havde tøvet med at melde sig ud af unionen og ind i konføderationen,

                           13
måtte nu tage stilling. Fire af dem

sluttede sig efter angrebet til konføderationen, og de fire resterende slavestater blev derefter besat af unionen, der ville forhindre, at de fulgte efter.

Kort efter angrebet på Fort Sumter udsendte både Abraham Lincoln og Jefferson Davis en anmodning om et stort antal frivillige soldater. Disse anmodninger blev imødekommet af mænd fra begge sider, som i mange tilfælde var ivrige efter at kæmpe for henholdsvis deres union og konføderation.

Den 21. juli 1861 stødte de to hære sammen i et slag kaldet ”Bull Run” i Washington. Unionens forventning var, at dette slag ville være hurtigt overstået, at konføderationshæren ville blive nedkæmpet. Men selvom sydstatshæren var i undertal, lykkedes det dog, med Robert Lee som taktisk dygtig general, at slå unionshæren tilbage. Det blev da klart, at krigen ville blive mere langvarig end forventet. I løbet af resten af 1861 og året 1862 udkæmpedes talrige slag mellem de to hære. Og i slutningen af 1862 var det stadig uklart, hvem der stod til at vinde.

Gennem krigsårene blev efter visse vurderinger udkæmpet helt op mod 10.000 slag.

                                                                 14
Mellem 200 og 300 af disse er navngivne slag, som står beskrevet i historiebøger. Trods

unionsstyrkernes antagelige overmagt, fik de først i september 1864 et gennembrud. General Sherman erobrede den vigtige by Atlanta, hovedstaden i Georgia. Tropperne brændte byen af og ødelagde alle jernbanelinier, der var essentielle for sydstaternes krigsførelse. Herefter drog han sine tropper længere østpå, og på vejen afbrændte de alt af værdi, inklusiv alle afgrøder.

Konføderationens civilbefolkning og hære havde i lang tid lidt af mangel på mad og udstyr, og dette forværredes nu. Hertil kommer også, at nordstaterne siden krigens begyndelse havde blokeret for sydstaternes import nordfra, så det var ikke muligt for befolkningen, der jo primært producerede råvarer, at få alle de færdigfabrikerede varer og fødevarer, som de var afhængige af.

I starten af 1865 havde sydstaterne mistet halvdelen af deres hvide, mandlige befolkning i den militært tjenestedygtige alder. De var enten døde, sårede, deserterede eller tilfangetagne, og man indkaldte derfor slaver som soldater. Dette viser sydens desperation, da man aldrig tidligere havde ment, at slaver egnede sig som, eller skulle have ret til at være, soldater. Dette tiltag gjorde dog ikke en stor forskel for sydstaterne, og den 5. april 1865 holdt Lincoln sit indtog i konføderationens

13

Arkansas, Tennessee, North Carolina, Virginia

14

Keegan, 2009: 399

Side 7

7

                                                                         15
hovedstad Richmond. Den 9. april var krigen officielt afsluttet, med unionen som sejrherre.

Gone With The Wind

Scarletts liv og udvikling

Scarlett er født ind i en rig plantagefamilie i sydstaten Georgia. På plantagen dyrkes, ligesom på de omkringliggende plantager, bomuld. Arbejdet med bomulden bliver forestået af et stort antal markslaver, som bor i små hytter. I huset bor sammen med familien tre husslaver, som er knyttet til, og loyale over for, familien. De rige plantageejere på egnen har et fællesskab og mødes ofte til baller, middage, ride- og jagtture.

Da bogen starter, er Scarlett 16 år. I beskrivelsen af hendes ydre fortælles det, at hun ikke er smuk, men meget charmerende. Hun lever op til sin samtids skønhedsidealer: bleg hud, smal talje, stor barm og små hænder og fødder.

Scarletts moder, Ellen O’Hara, er af fransk afstamning og bliver i bogen fremstillet som den perfekte sydstatskvinde: Hun er smuk, god til at drive en plantage, god til at håndtere slaverne på en blid, men bestemt måde, hun er uselvisk og går meget op i etikette og gode manerer. Scarlett ser meget op til sin moder og prøver at efterleve de ting, moderen lærer hende om kvindelige manerer.

Dette er dog svært for Scarlett, da hendes gener fra faderen også spiller ind. Hendes fader, Gerald O’Hara, er immigrant fra Irland. Han er en ”selfmade” mand; han er gået fra ingenting at eje til at være en velanset plantage- og slaveejer. Han er temperamentsfuld, højtråbende, godhjertet og stædig. Scarlett holder af ham og føler at hun har meget til fælles med ham.

Scarletts opdragelse er blevet varetaget af husslaven Mammy, som også stod for Ellens opdragelse.

Mammy er en bestemt kvinde, som går meget op i at lære Scarlett de værdier, som hendes moder står for.

Scarlett er den mest eftertragtede kvinde i sit nærområde, og hun går meget op i at blive tilbedt af alle unge mænd på egnen. Hun har tillært sig, hvordan hun skal opføre sig for at skærpe og bibeholde mænds interesse for hende.

Scarlett er mest interesseret i ting, som vedrører hende selv, og hun bliver fremstillet som egoistisk og selvcentreret. Den begyndende snak om en borgerkrig interesserer slet ikke Scarlett; den generer hende ligefrem, da forberedelserne til en eventuel krig går ud over hendes højt skattede selskabsliv.

Dette ses i følgende: ”If you say ”war” just once more, I’ll go in the house and shut the door.(…)

15

Hemmersam, 2000: 74

Side 8

8

There hasn’t been any fun at any party this spring because the boys can’t talk about anything

else.”^{16}

Det er meget sigende for Scarletts karakter, at hun ikke tænker over, hvad det vil betyde, hvis der udbryder krig, og hvilke konsekvenser det kan have. Hun bekymrer sig kun om, at fokus bliver flyttet fra hende til krigen.

Scarlett vil gerne have, at så mange mænd som muligt er forelsket i hende, men hun er selv kun forelsket i én: Ashley Wilkes. Ashley er søn af en velhavende plantageejer. Han lever op til de krav, samfundet stiller til en ung sydstatsmand fra det gode borgerskab; han kan ride, jage og diskutere politik, men intet af dette har hans ægte interesse, der ligger i at filosofere, læse bøger og tænke over livet. Dette er ikke emner, som interesserer Scarlett; hun forstår ganske enkelt ikke Ashley på dette punkt. Scarlett er en jordnær person, hvorimod Ashley lever i et mere højtflyvende tankeunivers. På trods af dette er Scarlett meget forelsket i ham, og det virker også som om, det fascinerer hende, at der er sider af ham, som hun ikke forstår. Hun forstår sig nemlig på de fleste mænd og ved præcis, hvordan hun kan manipulere med dem og få dem til at agere, som hun vil have det. At hendes tricks og manipulation ikke virker på Ashley, er irriterende for Scarlett, men også fascinerende og anderledes.

”Oh, there were so many things to do to bachelors and she knew them all, (…) Oh, all the tricks

that never failed to work – except with Ashley”^{17}

Scarlett kan ikke få Ashley, for Ashley bliver gift med sin kusine, Melanie Hamilton. Dette knuser Scarletts hjerte, og hun kan ikke forstå, hvorfor Ashley ikke vælger hende, da hun er smukkere og mere spændende end den kedelige Melanie. Ashley afviser ikke, at han gengælder Scarletts kærlighed, men han forklarer sit valg således: ”Love isn’t enough to make a successful marriage

when two people are as different as we are.”^{18}

Det er første gang i Scarletts liv, at hun ikke får det, hun vil have. I sin desperation over dette siger Scarlett ja til et frieri fra Melanies bror Charles Hamilton, for hvem hun ikke nærer følelser. Charles dør kort tid efter, og Scarlett føder en søn, Wade. Hun er tydeligvis ikke moden til moderrollen og skænker ikke sin søn megen opmærksomhed: ”She had very little interest in Wade, and sometimes

                                        19
it was difficult to remember that it was her baby.”

16

Mitchell: 8

17

Mitchell: 179

18

Mitchell: 121

19

Mitchell: 139

Side 9

9

Hverken hendes nye status som enke eller som moder synes at have udviklet Scarlett synderligt; hun er stadig en ung, egocentrisk pige.

Scarlett tager til Atlanta, hvor hun bor hos Melanie Hamilton. Melanie er Scarletts diametrale modsætning; hun er godhjertet, generøs og tænker altid det bedste om andre, også om Scarlett.

Melanie ser derfor ikke Scarletts egoisme og had til hende, hvilket irriterer Scarlett. Grunden til, at Scarlett er så irriteret på Melanie, kan være, at Scarlett ved, at hun ikke selv besidder alle Melanies gode egenskaber. Disse egenskaber er nogle, som hendes moder forgæves har prøvet at bibringe hende.

Scarlett finder i Atlanta ud af, at hun ikke er i stand til at værdsætte og elske de samme ting som andre kvinder. Hun er ligeglad med ”sagen”, som sydstatssoldaterne kæmper for i borgerkrigen, og som sydstatsfolk almindeligvis er optaget af. Det bliver i bogen ikke uddybet, hvad denne sag består i, da det ikke interesserer Scarlett. Kvinderne i Atlanta gør alt, hvad de kan for at støtte soldaterne, og er meget stolte af dem. Alle, hun kender, går op i sagen med liv og sjæl. Det er tabu at tvivle på sagen, og på, at sydstaterne er i stand til at vinde krigen.

I Atlanta dukker en ny person op i Scarletts liv: Rhett Butler. Rhett er oprindelig fra det bedre borgerskab, men er blevet udstødt af sin familie, da man ikke fandt hans opførsel passende. Rhett Butler er imidlertid ligeglad med, hvad folk mener om ham. Han er meget anderledes end andre mænd, Scarlett kender, og ligesom hun selv er Rhett ikke patriotisk, han udnytter blot krigen til at tjene penge. Rhett kan som den eneste gennemskue Scarlett og se, hvordan hun virkelig er. Når Scarlett opfører sig uligevægtigt, tror folk, at det er fordi, hun sørger over Charles, men Rhett ved, at hun aldrig har elsket Charles. Han ved, at hun blot lider under sin enkestatus og savner at være midtpunkt og blive feteret. Rhett gennemskuer også Scarletts had til Melanie, og morer sig, til Scarletts store irritation, med at drille hende med sin indsigt. Trods Scarletts mishag over at føle sig gennemskuet, udvikler hun et venskabeligt, lettere flirtende, forhold til ham. Dette kan undre, men forklares ved, at Scarlett savner indhold i sit liv, og det dramatiske forhold til Rhett er bedre end ingenting. Desuden er Rhett rig og bringer hende fine gaver, og Scarlett nyder atter at blive feteret.

Rhetts tilstedeværelse bliver set ilde på af Atlantas beboere, og hans gaver findes ikke passende for en enke. Men Scarletts egoisme og trang til spænding er stærkere end hendes ønske om at følge samfundets regler.

Man kan tænke, at Scarlett er en smule imponeret over, at Rhett, som den eneste, kan gennemskue hende. Hendes evne til at manipulere med mænd virker altså heller ikke på ham.

Mens Scarlett bor i Atlanta, plejer hun sin kærlighed til Ashley, som er i krig. Sammen med Melanie venter hun ængsteligt på livstegn fra ham. Da han kommer hjem på orlov, prøver Scarlett

Side 10

10 atter at få sin kærlighed til ham gengældt, men igen giver han hende ikke et entydigt svar. Hun tolker dette til sin fordel og planlægger, hvordan hun vil rejse væk med Ashley efter krigen. Det virker som om, hendes kærlighed til Ashley vokser i takt med hans fravær. Hun har et idealbillede af Ashley i hovedet, som hun er forelsket i. Virkelighedens realiteter er endnu ikke gået op for hende: At han ikke vil vælge hende frem for Melanie, og at han måske ikke er så fantastisk som hendes fantasibillede. Man kan tolke det som, at hun er forelsket i kærligheden, og ikke i ham som person, da hun knap forstår ham og det, han står for.

Efterhånden som krigen trækker ud, samfundet i syden bliver fattigere og fattigere, og tabslisterne længere og længere, går krigens alvor langsomt op for Scarlett. Det er dog fortsat Ashleys velbefindende, hun bekymrer sig mest om.

Ashley har fået Scarlett til at love ham, at hun vil passe på Melanie. Dette løfte holder Scarlett.

Under angrebet på Atlanta bliver hun hos Melanie og hjælper hende med at føde, i stedet for at stikke af fra den brændende by. Det bliver af fortælleren fremstillet som om, at den eneste grund til, at Scarlett gør dette, er hendes løfte til Ashley, men man kan ikke lade være med at tænke, at hun er modnet en smule, og at også medmenneskelighed får hende til at blive hos Melanie.

Da de efterfølgende tager på en farefuld rejse til Tara, er det fuldt ud Scarletts ansvar, at de når sikkert frem. Da Scarlett når frem til Tara, hendes families gård, glæder hun sig til at falde i armene på sin moder. Hun forventer, at moderen herefter vil tage ansvar og vide, hvad der skal gøres, sådan som det altid har været. Men da moderen er død, og faderen blevet skør, påhviler alt ansvar, for første gang i hendes liv, Scarlett. Det er nu hendes job at finde mad til at kunne brødføde alle, og få Tara på ret køl igen. Hun er tvunget til meget hurtigt at blive moden og voksen; Rhett Butler kan ikke komme og rede hende, hendes moder og fader kan ikke hjælpe hende, hendes søstre tager ikke ansvar og Mammy, som ellers tidligere har været en autoritet i hendes liv, er en husslave og kan ikke tænke kreativt, blot gøre som hun får besked på. Scarlett tillægger sig en brysk tone over for familie såvel som slaver, og dette forskrækker dem. De er ikke vant til at blive behandlet på en så barsk måde. Men det er den eneste måde, Scarlett kan gøre det på, for hun har aldrig lært, hvordan man skal håndtere situationer som denne. Hun konstaterer, at alt, hvad hendes moder har lært hende, er værdiløst. Hun kan i denne situation ikke bruge sine manerer til noget som helst. Hun foretager nu et opgør med sin barndom og forstår, at samfundet totalt har ændret sig som følge af krigen. Det er første gang, hun rigtig forstår krigens alvor; den har udslettet det samfund, hun er opvokset i og kender.

Et vigtigt vendepunkt i Scarletts udvikling er, da hun leder efter mad og ser sine velkendte nabogårde nedbrændte. Hun lægger sig på jorden i en strøm af fortvivlede tanker, men da går det op

Side 11

11 for hende, at hvis hun vil overleve, må hun være stærk. Vendepunktet bliver meget klart beskrevet således:

”When she arose at last and saw again the black ruins of Twelve Oaks, her head was raised high and something that was youth and beauty and potential tenderness had gone out of her face forever.

What was past was past. Those who were dead were dead. The lazy luxury of the old days was gone, never to return. And, as Scarlett settled the heavy basket across her arm, she had settled her

own mind and her own life.”^{20}

Det bliver her klart, at Scarlett er en ”overlever”. Hun giver ikke op, men tager det fulde ansvar, og kæmper for sin, sin families og Taras overlevelse. I denne proces bliver hun nødt til at skyde en yankee (nordstatssoldat), da han vil berøve Tara. Da Melanie opdager dette, bliver hun stolt af Scarlett, og for første gang får Scarlett respekt for Melanie.

”Now struggling against hatred for Ashley’s wife, there surged a feeling of admiration and

comradeship”.^{21}

Dette vidner om, at Scarlett er blevet mere voksen, hun er begyndt at kunne adskille tingene og se Melanie som den person, hun er, og ikke kun som sin rival i kraft af hendes status som Ashleys kone. Hun er også i stand til at se, at hun og Melanie måske ikke er så forskellige; de har begge mod og en stærk vilje.

Scarlett vælger, at hun ikke vil tænke videre over, at hun har begået et mord: ”I won’t think about it anymore. I’d been a ninny not to kill him. I reckon – I reckon I must have changed a little since

coming here, or else I couldn’t have done it”^{22}

Scarlett tager dette valg for at kunne forblive stærk. Denne forsvarsmekanisme er vigtig, for at hun kan fortsætte som familiens stærke ansvarshavende.

For at understrege denne forsvarsmekanisme, og Scarletts modning, tilføjer fortælleren dette: ”She had changed more than she knew and the shell of hardness which had begun to form about her

when she lay in the slave garden at Twelve Oaks was slowly thickening.”^{23}

Scarlett har gennem krigen og handlingsforløbet udviklet sig til en voksen kvinde, og hun har været i stand til at lægge sin barndoms lærdom fra sig og tilpasse sig de nye krav, samfundet efter krigen

20

Mitchell: 429

21

Mitchell: 443

22

Mitchell: 447

23

Mitchell: 447

Side 12

12 stiller. Hun er blevet hård og ufølsom for at kunne klare det pres, der ligger på hende. Hun er stadig egocentrisk, og hun brødføder ikke sin familie og venner på grund af medfølelse, men fordi hun ved, at det er hendes ansvar. Hun er stadig ikke i stand til at give sin søn omsorg og bliver det måske aldrig. Hun indser i slutningen af første halvdel af romanen, at det eneste, der virkelig betyder noget for hende, er hendes jord, Tara. Dette prøvede hendes fader allerede i første kapitel at fortælle hende, men det er først nu, at hun forstår, hvad han mente.

Temaer og tolkning

Et centralt tema i Gone With The Wind er borgerkrigen og dens ændring af sydstaternes samfundsstruktur. Romanen starter i Georgia før krigens udbrud og beskriver samfundet som værende traditionsbundet, styret af etikette og regler om opførsel og med fokus på stolthed. Da krigen bryder ud, nedbrydes dette samfund, herunder de sociale strukturer og strenge kønsroller. Da krigen slutter, eksisterer det gammeldags aristokratiske sydstatssamfund ikke længere, de sociale strukturer er nedbrudt, og slaverne er væk. Det gamle sydstatssamfund er ”Gone With The Wind” og vil aldrig komme tilbage.

Romanen holder sig tæt op ad historiske fakta og giver derfor et godt billede af krigens forløb, dog set fra sydstaternes side.

At ændringen af samfundet i syden er et hovedtema, understreges af, at man kan tillægge hovedpersonerne forskellige samfundsmæssige symboler:

Ashley Wilkes symboliserer det sydstatssamfund, som eksisterede før krigen, med sit bløde væsen og sin romantiske tankegang. Efter krigen ser han tilbage på det forgangne samfund med nostalgi og længsel, han er fortabt og ikke i stand til at ændre sig og tilpasse sig de nye krav.

Gerald, Scarletts fader, er blevet skør efter tabet af sin kone og kan også ses som et symbol på det gammeldags sydstatssamfund, som efter krigen ikke er i stand til at klare sig selv.

Rhett Butler symboliserer det nye sydstatssamfund. Han er realistisk, og under krigen fortæller han folk om krigens realiteter og sydstaternes mangler, skønt folk ikke vil høre det og se det i øjnene.

Han bruger uden moralske skrupler krigen til at tjene penge og er derfor godt rustet til at klare sig i det nye samfund efter krigen. Han er i stand til at tilpasse sig.

Scarlett har aldrig helt passet ind i det gammeldags sydstatssamfund og er derfor også fuldt ud i stand til at tilpasse sig, da samfundet ændres. Hun har en stærk overlevelsesdrift, som også ses som et tema i romanen. Denne udleves dog på bekostning af værdier som kærlighed, omsorg og medmenneskelighed, og bogen indeholder et budskab om, at det er muligt at overleve selv de værste ting, men det kan gøre én hård og ubarmhjertig.

Side 13

13

Jeg tror, at det for forfatteren, som selv er fra sydstaten Georgia, har været vigtigt at give læseren et anderledes billede af sydstaterne og deres befolkning. Mange mennesker har efter borgerkrigen set ned på det gamle sydstatssamfund og dets indbyggere. Ord som simple, uintelligente, undertrykkende og racistiske er termer, som selv den dag i dag høres brugt til at beskrive indbyggerne i sydstaterne. Jeg tror, at forfatteren har villet gøre op med denne opfattelse og gøre den mere nuanceret. Jeg mener, at dette til en vis grad lykkes, for som læser af romanen får man sympati og forståelse for indbyggerne i det gamle sydstatssamfund, hvis verden blev vendt op og ned på, på grund af krigen.

For at nå dette mål kan det dog synes, at forfatteren har pyntet lidt på sydstatssamfundet og idylliseret det. Dette ses for eksempel i forbindelse med hendes tilgang til og beskrivelse af slaveri i romanen.

Fremstilling af slaverne i Gone With The Wind

Den plantage, som Margaret Mitchell i romanen beskriver, er en plantage, hvor slaverne har meget gode forhold set i forhold til, hvad der ellers var almindeligt. Familien O’Hara bruger f.eks. aldrig fysisk afstraffelse over for deres slaver. Det bliver dog nævnt, at andre plantager benytter dette, men det er altså ikke noget, læseren får grundigere kendskab til. Man hører, at de på familien O’Haras plantage har mange markslaver til at varetage den fysisk hårde bomuldsdyrkning, men man stifter ikke bekendtskab med nogle af disse. De slaver, som man i ”Gone With The Wind” lærer at kende, er alle husslaver. I beskrivelsen af familiens hverdag indgår husslaverne som en naturlig del af familien, og deres forhold synes gode og acceptable. Husslavernes loyalitet over for familien bliver ofte nævnt, f.eks. i beskrivelsen af Mammy: ”She was shining black, pure African, devoted to her

last drop of blood to the O’Haras”^{24}. Familiens gode behandling af deres slaver kommer også til

udtryk da Gerald vælger at købe sin kammertjener Porks kone Dilcey og tilmed hendes datter.

Gerald gør dette af ren godhed, og Dilcey er ham derfor evigt taknemmelig.

I romanens beskrivelse af slaveejernes syn på slaverne ses, at slaverne skal have at vide alt, hvad de skal gøre, og ikke kan ”tænke selv”. Forfatteren kunne i sin karakteristik af slaverne have valgt at beskrive dem som mere nuancerede mennesker og derved problematisere slaveejernes syn på slaverne. Men slaverne i romanen tillægges ofte naive og barnlige træk. Dette ses f.eks., da Scarlett møder slaven Sam i Atlanta. Slaverne er blevet indkaldt til militæret, og Sam er stolt over at skulle hjælpe de hvide mænd og virker som et lille barn, der har fået lov til at hjælpe sine forældre:

”’No’m, us ain’ runned away. Dey done sont an’ tuck us, kase us wuz de fo’ bigges’ an’ stronges’

24

Mitchell: 25

Side 14

14 han’s at Tara’. His white teeth showed proudly. ’Dey specially sont fer me, kase Ah could sing so good. (…)’ ’But why Big Sam?’ ’ Lawd Miss Scarlett! Ain’ you heerd? Us is ter dig de ditches fer de w’ite gempmums ter hide in w’en de Yankees comes.’

Captain Randall and the occupants of the carriage smothered smiles at his naive explanation of

         25
rifle-pits.”

Efter krigen, hvor alle slaver er blevet gjort frie, vælger familiens husslaver at blive på Tara på grund af deres loyalitet og kærlighed til familien. Historisk set var der ikke mange slaver, som blev hos deres ejere efter krigen, og man kan tænke, at de, som gjorde, måske ikke vidste, hvor de ellers skulle tage hen.

Ved at beskrive en eksemplarisk slaveejer-familie engagerer Mitchell ikke læseren til at sætte spørgsmålstegn ved de moralske aspekter af slaveriet. Det har formodentlig ikke været hendes formål at skrive en roman, som skulle forholde sig til slavespørgsmålet, men i og med at dette indgår i romanen, mener jeg, at man som forfatter i beskrivelsen af dette ikke kan undgå at anlægge en form for vinkling. Jeg vil derfor mene, at Mitchell skaber et idylliseret billede af slaveriet, og romanen mangler at belyse emnet fra mere end én vinkel. Man kan derfor tænke, at forfatteren ikke selv er imod slaveri, og at hun i hvert fald ikke mener, at der er brug for alt give det en kritisk vinkel.

På den anden side kan det også tænkes, at forfatteren igen vil gøre op med folks ofte fordomsprægede opfattelse af sydstaterne og formidle, at ikke alle slaver havde forfærdelige kår, og at slaveriet nogle steder faktisk fungerede på en acceptabel måde. Det ville dog fungere bedre, hvis det havde kunnet lade sige gøre at få dette formidlet uden at måtte give afkald på en kritisk tilgang til emnet.

Analyse af historiske Kilder

Abraham Lincoln ”House divided speech”

Abraham Lincoln holdt denne tale den Et senatsvalg skulle snart afholdes, og det republikanske parti, som Lincoln var medlem af, havde valgt ham som kandidat til dette. Lincolns modstander, det demokratiske partis kandidat Stephen Douglas, var en indflydelsesrig senator.

Lincoln holdt denne tale for sine republikanske partifæller umiddelbart efter, at han var blevet valgt som kandidat.

I sin tale omtaler Lincoln Kansas-Nebraska-loven. Denne var forfattet af Stephen Douglas og

25

Mitchell: 307

Side 15

15 indebar, at når nye territorier skulle indvies som stater i unionen, var det op til den lokale befolkning at afgøre, hvorvidt staten skulle være en slavefri stat eller tillade slaver. Kansas- Nebraska-loven var en ophævelse af Missouri-kompromiset, der indebar forbud mod slaver i de nye vestlige territorier.

Dred Scott-sagen, som også omtales i Lincolns tale, var en sag om en slaveejer, som med sin slave Dred Scott flyttede til en slavefri stat, hvorfor slaven ønskede sin frihed. Ved afgørelsen i unionens højesteret blev Dred Scott nægtet frihed. Denne afgørelse vakte megen debat og blev set som en

                 26
støtte til sydstaterne. Af højesterets afgørelse kan læses, at forfatningens sikring af alle

                                                  27
menneskers ret til at være frie og lige, ikke omfattede farvede.

Lincoln starter sin tale med at fortælle, at spørgsmålet om slaveri er skyld i uro og ophidselse i

unionen.^{28} Han henviser til en politik, som blev indført fem år tidligere af hans politiske

modstandere demokraterne, og som efter hans mening ikke har virket efter hensigten. Den har altså ikke dæmpet denne uro. Herefter kommer det mest berømte citat fra talen:

                                     29
“A house divided against itself cannot stand.”

Lincoln har lånt dette citat fra biblen og opstiller derved en referenceramme, som han ved, at hans partifæller kender. Grunden til, at han vælger at bruge et bibelsk citat, kan være, at de fleste mennesker på denne tid var meget religiøse. De så biblen som en given sandhed og tillagde den autoritet. Ved at referere til biblen forsøger han at overføre dens autoritet til sin tale for derved at få den til at fremstå stærkere og mere sand.

Han bruger huset som metafor for unionen. Unionen er delt i spørgsmålet om slaveri, og denne splid vil ødelægge unionen. Han forudsiger dog ikke unionens fald og tilføjer derfor:“I do not expect the Union to be dissolved - I do not expect the house to fall - but I do expect it will cease to

                                              30
be divided. It will become all one thing, or all the other.”

Enten vil udviklingen medføre, at alle stater bliver slavefri, eller også vil slaveri ende med at være tilladt i alle stater, mener han.

Lincoln anfører, at den nuværende udvikling går i retning af, at slaveriets fortalere vil advokere for generel lovliggørelse af slaveriet og derved få det indført i alle unionens stater.

“Let any one who doubts, carefully contemplate that now almost complete legal combination -

26

Hemmersam, 1983: 59-60

27

Dred Scott-sagen. Højesterets kendelse 1857. Hemmersam, 1983: 70

28

Bilag 1, House Divided Speech, linje 2

29

Bilag 1, House Divided Speech, linje 6

30

Bilag 1, House Divided Speech, linje 8

Side 16

16 piece of machinery so to speak - compounded of the Nebraska doctrine, and the Dred Scott

decision.”^{31} For at understrege sit synspunkt inddrager han i sin tale Nebraska-doktrinen (Kansas-

Nebraska-loven) og højesterets beslutning vedrørende Dred Scott. Disse har ifølge hans mening styrket slaveritilhængernes sag, da begge sager faldt ud til deres fordel.

I Lincolns beskrivelse af slaveritilhængerne og deres arbejde benytter han et maskineri som metafor. Han får dem derved til at fremstå som et upersonligt maskineri, der bare pumper derudaf for at udbrede slaveriet, og ikke som mennesker med holdninger. Lincoln benytter gennem hele talen konsekvent maskineri-metaforen. Han benævner tre områder, som ”maskineriet” har opnået eller er i gang med at opnå. Disse mål er: 1) at farvede aldrig skal kunne blive borgere i USA, 2) at hverken kongressen eller den territoriale lovgivningsmagt skal kunne forbyde slaveri, 3) at unionens højesteret ikke skal afgøre, om en slaveholdt person flygtet til en slavefri stat skal have sin frihed;

                                                              32
dette skal i stedet være op til den domstol, som slaveejeren vælger at opsøge. Lincoln kritiserer

præsidenten og senator Douglas for at medvirke til ”maskineriets” opnåelse af disse mål, da han ser Kansas-Nebraska-loven og afgørelsen vedrørende Dred Scott som faktorer, der har realiseret disse.

Det ligger implicit i talen, at Lincoln og det republikanske parti er imod, at disse punkter skal forblive en realitet.

                                                           33
I talen kritiserer Lincoln senator Douglas for at føre en ”care not”-politik , som hjælper

maskineriet”. Han mener, at Douglas ikke gør noget for at stoppe udbredelsen af slaveriet i de vestlige territorier, fordi han er ligeglad. Skal ”maskineriet” stoppes, er Douglas derfor ikke den rette senator.

Lincoln kalder Douglas en tandløs løve, og får ved humorens brug både skærpet tilhørernes opmærksomhed og understreget Douglas’ uduelighed i kampen mod slaveritilhængernes

”maskineri”.

Lincoln gør det klart, at han og republikanerne ønsker at gøre alle stater i unionen slavefri og derved eliminere spliden i unionen. Det republikanske parti er nemlig, som Lincoln beskriver det,

                          34
modsat Douglas, ikke ligeglade.

Lincoln slutter sin tale med disse ord:

“The result is not doubtful. We shall not fail—if we stand firm, we shall not fail.

31

Bilag 1, House Divided Speech, side 1 linje 15

32

Bilag 1, House Divided Speech, side 3 linje 84-100

33

Bilag 1, House Divided Speech, side 3 linje 81

34

Bilag 1, House Divided Speech, side 6 linje 198

Side 17

17

Wise councils may accelerate or mistakes delay it, but, sooner or later the victory is sure to

come.”^{35}

Ved at afslutte talen på denne måde stimulerer han sine tilhængere til at kæmpe videre. Havde han sagt, at det ikke var sikkert, at sagen kunne vindes, ville mange måske opgive at forsøge. På denne måde indgyder han håb, selvsikkerhed og kampvilje.

Det synes vigtigt for Lincoln at give tilhørerne en negativ opfattelse af konkurrenten Douglas, men også at problematisere slaveri. Et mål med talen kan være at lægge den politiske linje for det republikanske parti, der var forholdsvis nystiftet. Det er relevant at bemærke, at talen holdes for Lincolns partifæller, og han kan derfor tillade sig at benytte en stærkere retorik, end han ville have kunnet, hvis han stod over for en tilhørergruppe med mere blandede holdninger.

Jefferson Davis ”Farewell speech”

Jefferson Davis var medlem af senatet for Mississippi. Da Mississippi valgte at løsrive sig fra unionen, måtte Jefferson Davis naturligvis forlade senatet, og den 21. januar 1861 holdt han denne afskedstale for sine kolleger i senatet.

Det synes i talen vigtigt for Davis at retfærdiggøre Mississippis løsrivelse over for senatet. Han vil tydeligvis gerne have senatet til at forstå - og måske endda billige - hans ræsonnement. Davis lægger stor vægt på grundlaget for beslutningen om løsrivelse. Man får fornemmelsen af, at Davis mener, han ved at holde en god tone over for senatet kan bane vejen for et fremtidigt samarbejde, og at det derved er muligt at undgå konflikter. Den gode tone ses f.eks. i følgende: “I am sure I feel no hostility toward you, Senators from the North. I am sure there is not one of you, whatever sharp discussion there may have been between us, to whom I cannot now say, in the presence of my God, I

wish you well(…)”^{36}

Det er værd at bemærke, at Davis i sin tale måske bruger en mere afdæmpet retorik og argumentations form, end hvis han havde stået over for en tilhørergruppe bestående af udelukkende sydstatsbeboere.

Davis’ væsentligste pointe i talen er, at unionen er i gang med at kompromittere et af dens helt grundlæggende principper, nemlig den enkelte medlemsstats suverænitet. Han minder senatet om, at dette princip tidligere var indiskutabelt, og han udtrykker håb om, der er tale om et midlertidigt principbrud. På denne måde forsøger han at få sydstaternes løsrivelse fra unionen til at fremstå som et forsøg på at bevare et oprindeligt idégrundlag, og ikke at fravige det. Adskillelsen er ifølge

35

Bilag 1, House Divided Speech, side 6 linje 205

36

Bilag 2, Farewell Speech, side 3 linje 102

Side 18

18

Jefferson et uønsket, men nødvendigt middel i denne sammenhæng. Han siger, at unionen direkte benægter de principper, USA er dannet på. Disse værdier har sydstaterne dog ikke glemt, og Davis finder det vigtigt at værne om disse for at kunne give denne værdi-arv videre til efterkommere. Det er derfor vigtigt at løsrive sig.

“She has heard proclaimed the theory that all men are created free and equal, and this made the basis of an attack upon her social institutions; and the sacred Declaration of Independence has been invoked to maintain the position of the equality of the races. That Declaration is to be construed by

the circumstances and purposes for which it was made.”^{37}

Her kommer Davis ind på, hvad det er, der truer Mississippi: Folk med den teori, at alle mennesker er født lige, angriber Mississippis sociale institutioner. De sociale institutioner er en måde at omtale slaveriet på. Han fortæller, at der henvises til Uafhængighedserklæringen for at retfærdiggøre dette angreb. Han mener dog, at man skal fortolke denne ud fra den sammenhæng, den blev skrevet i, og siger derved, at uafhængighedserklæringens punkt om, at alle mennesker er født lige, ikke omfatter slaver. Dette bliver yderligere uddybet i følgende:

“These were the great principles they announced; these were the purposes for which they made their declaration; these were the ends to which their enunciation was directed. They have no

reference to the slave (…)”^{38}

Dette er en af de eneste gange, ordet slave bliver benyttet i talen og ikke er omskrevet til finere begreber som f.eks. sociale institutioner. Det kan enten være fordi, ordet er tabubelagt, eller også fordi, han ikke ønsker for meget fokus på spørgsmålet om slaveri, men i stedet på de grundlæggende værdier.

Min konklusion er, at Davis i sin tale ikke bruger konflikten omkring slaveri som hovedargument for løsrivelsen, men nærmere som et eksempel på, på hvilke områder unionen går ind og kompromitterer staternes suverænitet.

Vurdering af slavespørgsmålets rolle i den amerikanske borgerkrig

Denne vurdering er baseret udelukkende på Lincolns og Davis’ taler. Da de blev holdt af henholdsvis USA's kommende præsident og konføderationens kommende præsident, der var to af de mest centrale og betydningsfulde figurer i borgerkrigen, må talernes indhold være vigtige indikatorer for hvilken konflikt, der lå til grund for krigen. Det er dog tænkeligt, at andre centrale

37

Bilag 2, Farewell Speech, side 3 linje 73

38

Bilag 2, Farewell Speech, side 3 linje 81

Side 19

19 politiske kræfter i befolkningen kunne have andre holdninger og dagsordener i relation til krigen og dens baggrund.

Slaveriet bliver nævnt i begge taler, og må derfor spille en vis rolle i konflikten mellem nord og syd. Men spørgsmålet er, hvor stor og hvilken rolle.

Ifølge Lincoln var det opdelingen af slave- og slavefri stater, som var skyld i spliden i unionen, og han så udbredelsen af slaveri som et centralt problem. Lincoln forholder sig imidlertid ikke til den humanistiske side af slaveriet. Hans grundlag for at stoppe slaveriets udbredelse er at stoppe ”maskineriet”, sydstaternes slaverifortaleres, overtagelse af unionen, og altså ikke hensynet til slaverne. Det var altså primært den politiske side af slaveriet og dets udbredelse som han var imod, da den yderligere udbredelse af slaveriet ville betyde, at slaveejerne fik mere kontrol over udviklingen af samfundet.

I Jefferson Davis’ tale har slavespørgsmålet en mindre central plads, og hans fokus er de enkelte staters suverænitet som han mener, at unionen krænker. Det er sandsynligvis bevidst, at Davis i sin tale konsekvent fremhæver truslen mod enkeltstaternes suverænitet som årsag til løsrivelsen, for derved at understrege, at konflikten ikke primært handler om, hvorvidt slaveri skal være tilladt.

På baggrund af de to taler kan man konkludere følgende: Konflikten bag krigen, set fra sydstaternes side, handlede om retten til løsrivelse med henblik på bevarelse af suverænitet, da man ikke mente, at unionen skulle gribe ind over for sydstaternes interne politik, her repræsenteret ved retten til slaveri. Set fra nordstaternes side var det den fragmentering af union, som opdelingen af slave- og slavefri stater medførte, som var et problem, dvs. den politiske, og ikke den humanistiske, side af slaveriet.

Andre modsætninger bag den amerikanske borgerkrig

Man skal ikke glemme, at der i befolkningen, især i nordstaterne, fandtes folkelig, humanistisk funderet modstand mod slaveri, bl.a. de såkaldte abolitionistbevægelser, men disse havde næppe den store indflydelse på nordstaternes incitament for krigen.

Jeg vil altså hævde, at krigen set fra nordstaternes synspunkt ikke blev udkæmpet med frihed for slaverne som hovedårsag, men at slaveri repræsenterede en faktor af mere politisk karakter.

Oftest handler krig, efter min overbevisning, om magt, og herunder kan nævnes begreber som suverænitet, økonomi og territorier. At nogle stater ville løsrive sig fra en samlet union, var en krænkelse i relation til unionens magt, og hvis unionen ikke greb ind, kunne det ses som et svaghedstegn. Samtidig var løsrivelsen en svækkelse af nationens samlede økonomi, bl.a. fordi

Side 20

20 sydstaterne stod for den største del af unionens samlede eksport. Dette kan være en del nordstaternes grundlag for krigen.

Samfundene i nord- og sydstaterne var meget forskellige. Nordstaternes befolkning var bedre uddannet, og produktionen var baseret på nyanlæggelse af småfarme og en hastigt voksende

                                                             39
industri. Begge sektorer fik tilført arbejdskraft via indvandringen fra Europa.

Sydstaterne var et aristokratisk opbygget landbrugssamfund, med et gammeldags råvareorienteret produktionsapparat baseret på slavearbejdskraft. Der var derfor store økonomiske og kulturelle forskelle på de to samfund.

På grund af slaveriet gjorde de frie markedskræfter sig ikke gældende i sydstaterne; bl.a. var det vanskeligt for immigranter at konkurrere med den billige arbejdskraft, der desuden gjorde industrialisering mindre presserende. Slaveriet indebar, at en stor befolkningsgruppe ikke var underlagt forfatningen og almindelig politisk udvikling og demokrati, og dette må have været et problem for unionen og udgjort en krænkelse af princippet om frie politiske styreformer, der var

                                           40
grundlagt på en liberalistisk og demokratisk ideologi.

Det må have været en torn i øjet på unionen og en trussel for unionens stabilitet, da samfundet derved blev derved skabt et uhomogent samfund i unionen.

Allerede omkring unionens dannelse var der tegn på konflikt mellem nord og syd omkring spørgsmålet om unionens overordnede magt over for enkeltstaternes suverænitet. Syden havde formodentlig over en længere periode oplevet et afkald af suverænitet til unionen, og da konflikten omkring slaveri blussede op, kan det have været en anledning for sydstaterne til for alvor at markere

                             41
utilfredsheden med unionens politik.

Selvom nord og syd var med i samme union, førte de store kulturelle forskelle til, at de ikke havde en fælles identitet.

I Gone With The Wind bliver nordstatsbefolkningen nedsættende kaldt for ”yankeer” og opfattet som værende meget anderledes end sydstatsbefolkningen. Yankeerne bliver i romanen omtalt som primitive, pengegriske mennesker. Under krigen tror folk i Scarletts omgangskreds, at yankeerne vil dræbe folks spædbørn og voldtage alle kvinder. Ganske vist sker der grusomheder i forbindelse med alle krige, men samtidig eksponeres her - i den litterære fremstilling - en mangel på generel oplysning og nuanceringsevne hos sydstatsfolk.

39

Den Store Danske Encyklopædi, bind 1 side 337

40

Den Store Danske Encyklopædi, bind 1 side 337

41

Hemmersam, 2000: 53

Side 21

21

Denne store polarisering i relation til national identitet kan tænkes at have haft stor indflydelse på konflikten, da folks manglende forståelse for - og had til - hinanden må have skærpet lysten til at bekriges.

Retten til selvbestemmelse og suverænitet var en sag, som betød noget for alle borgere i sydstaterne; den var en del af deres fælles identitet. Jeg tror, at utilfredsheden med unionens politik fik sydstaterne til at stå sammen og skabte en stærk fællesskabsfølelse, baseret på patriotisme. Dette ses tydeligt i Gone With The Wind, hvor ”sagen” nærmest betragtes som hellig, og folk er villige til at ofre alt for den. Fællesskabsfølelsen fik alle borgere til at engagere sig i krigen, rige som fattige.

Min vurdering er, at det primært var sydstaternes tro på deres sag, og vilje til for enhver pris at kæmpe for den, som var skyld i, at de, trods deres lavere befolkningstal, ikke straks blev nedkæmpet, men holdt ud i fire år.

Konklusion

Gone With The Wind beskriver sydstatspigen Scarletts liv og udvikling under den amerikanske borgerkrig. Scarlett undergår under borgerkrigen en udvikling fra barn til voksen.

Scarletts familie ejer slaver; disse har gode forhold og er meget loyale over for familien.

Forfatterens holdning til slaveri virker positiv, da hun vælger at beskrive slaver, som har ualmindeligt gode kår, og da hun i øvrigt ikke problematiserer slaveri. Romanen har ikke en kritisk tilgang til emnet.

Sydstaterne og nordstaterne udviklede sig op til borgerkrigens udbrud til to meget forskellige samfund og var allerede før krigens udbrud uenige om, hvor stor magt unionen skulle have over for enkeltstaterne. På baggrund af Abraham Lincolns og Jefferson Davis’ taler mener jeg ikke, at spørgsmålet om, hvorvidt sydstaterne skulle have lov at holde slaver var den centrale konflikt bag krigen. Det er min vurdering, på baggrund af arbejdet med det valgte tekstmateriale, at sydstaternes hovedformål med at løsrive sig fra unionen, og derefter gå i krig mod den, var ønsket om at bevare deres suverænitet. Jeg vurderer, at nordstaternes væsentligste grundlag for krigen var at sikre en udvikling svarende til liberalistiske idealer, herunder industrialiseringen, samt at forhindre sydstaterne i at løsrive sig og dermed svække forbundsstaten.

Side 22

22

Litteraturliste

Christensen, John: Den amerikanske borgerkrig 2. udg. Forlaget Emil, 2002. (Bog)

Gyldendal: Den Store Danske Encyklopædi. Side 337. Bind 1. 3. udg. Gyldendal, 2000. (Bog) Hemmersam, Karl-Johann og Kirsten Kristoffersen: USA før borgerkrigen. 1. udg. Munksgaard,

1983. (Bog)

Hemmersam, Karl-Johann og Ulrik Grubb: Slaveriet og den amerikanske borgerkrig. 1. udg.

Gyldendal, 2000. (Bog)

Keegan, John: Den amerikanske borgerkrig. 1. udg. Informations forlag, 2009. (Bog)

Mitchell, Margaret: Gone with the wind. 1. udg. Macmillan & co ltd, 1957. (Bog)

Rosensfit, Gail Rae: Margaret Mitchell's Gone with the wind, Max notes. 1. udg. Research & Education Association, 1994. (Bog)

Stanchak, John: Den amerikanske borgerkrig. 1. udg. Forlaget Flachs, 2001. (Bog)

Young, Elizabeth: Disarming the Nation. Women's writing and the American Civil War. 1. udg.

The University of Chicago Press, 1999. (Bog)