SRP om Integration i England i Engelsk A og Samfundsfag B

Side 1

SRP – Integration i England 19/20-2009

1

Integration i England

3.b Studieretningsprojekt

Engelsk (A) og Samfundsfag (B)

19/12-2011

Abstract

United Kingdom has historically been a major colonial power and is now one of the most multicultural nations in the world. England is therefore facing enormous problems with very different cultures looking for identification and integration in the former well established English society. This report deals with some of the numerous problems in England and focuses on the process of integration - both at the individual and the society level. Information of integration problems and integration policy of United Kingdom are given to underline the status of today. The report also discusses theories of integration and identity and uses those theories in analyses of the novel “The Buddha of Suburbia” written by Hanif Kureishi. The main character, Karim, is searching for an identity, which is difficult since he is not sure whether to accept himself as an Indian or an English man. The report focus on the analysis of Karim’s hunt for an identity and the analysis is related to the theory of the “hierarchy of needs” developed by psychologist Abraham Maslow. Finally, the analysis and results are included in a discussion of the political possibilities of creating a better integration of foreigners in England.

Side 2

SRP – Integration i England 19/20-2009

2

Indholdsfortegnelse

Forside………………………………………………………………………S.1

Abstract……………………………………………………………………..S. 2

Indholdsfortegnelse…………………………………………………………S. 3

Indledning…………………………………………………………………...S. 4

Redegørelse for integrationspolitik i nutidens England……………………..S. 5

Redegørelse for integrationsproblemer i nutidens England…………………S. 7

Redegørelse for integrationsteorier………………………………………….S. 9

Redegørelse for identitetsteorier……………………………………………..S. 10

Analyse af ”The Buddha of Suburbia”……………………………………….S. 12

- Indledning……………………………………………………………..S. 12

- Om romanen…………………………………………………………...S. 12

- Om Hanif Kureishi…………………………………………………….S. 13

- Komposition og identiteten i denne……………………………………S. 13

- Karims jagt på en identitet……………………………………………..S. 14

- Jamila har fundet en balance………………………………………...…S. 16

- Haroon og Anwar og den rene identitet………………………………..S. 16

- Perspektivering til Abraham Maslows behovspyramide………………S. 17

Diskussion …………………………………………………………………....S. 18

Konklusion………………………………………………………………...…..S. 23

Side 3

SRP – Integration i England 19/20-2009

3

Indledning

"Solen går aldrig ned over det britiske imperium.” Sådan lød det i 1920, da den engelske kolonimagt strakte sig over 33 mio. km² og omfattede en fjerdedel af jordens befolkning. Efter denne storhedstid blev kolonierne løbende selvstændige og flere af dem blev i den forbindelse medlem af Det Britiske Statssamfund – ”The Commonwealth of Nations.” [1] Mellem 1950 - 60 havde alle statsborgere i lande, der var en del af ”The Commenwealth of Nations”, også et engelsk statsborgerskab, og fik dermed fri mulighed for at bosætte sig i England. En enorm tilstrømning af folk til England i denne periode var med til at skabe den meget forskellige sammensætning af den engelske befolkning, som man oplever i dag. Mellem 1950-60 havde England også problemer med at besætte jobs på produktionsvirksomheder, og især asiatere og caribiere drog til England, hvor de besatte disse jobs. I dag udgør indvandrere 8 % af Englands befolkning, og er med til at gøre England til et af de mest multikulturelle lande i verden.

I sommeren 2001 var byerne Burnley, Oldham og Bradford vidne til en ”multikulturel tragedie.” [2] Raceuroligheder med vold, plyndring og hærværk stod på flere dage. Ti år senere, i sommeren

2011, var England igen vært for lignende uroligheder. Denne gang var det værst i Tottenham, Brixton og Hackney, som ligesom de førstnævnte er byer med en høj indvandrerprocent.

Med disse historier i baghovedet, er det fristende at spørge: ”Hvordan går det med integration af indvandrere i England? I min opgave redegør jeg for integrationspolitik i nutidens England og de integrationsproblemer det multikulturelle England står midt i. I besvarelsen inddrager jeg integrations – og identitetsteorier. Identitetsteorierne bruger jeg i min analyse af ”The Buddha of Suburbia”, hvor jeg med udgangspunkt i hovedpersonen Karim, sætter fokus på forholdet mellem race og identitet. Jeg perspektiverer kort til psykologen Abraham Maslow’s behovspyramide og afslutningsvis inddrager jeg integrationsteorierne i en diskussion af mulighederne for at fremme integrationen i England.

Til at belyse emnet bedst muligt, har jeg valgt fagene engelsk og samfundsfag. Faget engelsk giver mulighed for at dykke ned i det enkelte individ og observere hvordan dette forholder sig under integrationen. Dertil supplerer samfundsfag godt, fordi faget giver mulighed for et større og mere generelt perspektiv, ligesom samfundsfag gør det muligt at inddrage statistikker og data.

1

http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/Storbritannien_og_Irland/British_Commonwealth/Det_Br

itiske_Imperium
2

http://politiken.dk/debat/kroniker/ECE59306/den-multikulturelle-tragedie/

Side 4

SRP – Integration i England 19/20-2009

4

Redegørelse for integrationspolitik i nutidens England

De seneste 30 år har den engelske regering strammet reglerne for indvandringen markant i ønsket om at få den årlige nettoindvandring på 252.000 mennesker årligt ned på 100.000 årligt.Reglerne omkring det britiske statsborgerskab blev lavet om i1981. ”Loven fjernede den automatiske

                                          3
indrejsetilladelse til GB for oversøiske statsborgere.”

. I 1993 gik procenten for afviste asylansøgere fra 14 % til 80 %. For at opnå opholdstilladelse skal man passe ind i en af kategorierne: familiesammenførte, flygtninge, eller arbejdere, der kan udfylde jobs, englænderne ikke kan besætte. For alle gælder det, at de skal tage en engelsksproget test omhandlende England. Er ansøgerens sprogfærdigheder ikke tilstrækkelige, gives der undervisning i sprog og kultur. Er man født i England, af forældre med engelsk statsborgerskab, opnås dette statsborgerskab automatisk. Et barn født i England af forældre uden statsborgerskab kan opnå det samme ved at leve sine ti første år i England uden at forlade landet i 90 dage på samme år. For at opnå statsborgerskab skal man sværge troskabsed overfor staten og dronningen. Efter at have levet fem år i England, hvoraf det sidste har været i besiddelse af permanent opholdstilladelse, opnås der statsborgerskab. Drejer det sig om sammenføring med ægtefælle reduceres tiden til tre år. Sammenføring med ægtefælle kan opnås på to måder. Har et par, hvoraf den ene har statsborgerskab, været gift fire år udenfor England, kan ægtefællen få permanent opholdstilladelse ved ankomsten. Er dette ikke tilfældet, er kravet, at ægtefællen er fyldt 18 og familiesammenførte er over 16 år. Ægtefællen får opholds- og arbejdstilladelse i to år. Hvis parret stadig er gift efter to år, kan der søges om permanent opholdstilladelse. For sammenføring af kærester og forlovede, gælder samme regler. For kærester skal der dog kunne dokumenteres at parterne ikke er i forhold med andre, mens forlovede skal indgå ægteskab indenfor et halvt år. Der gives permanent opholdstilladelse til børn, hvor hele forældremyndigheden befinder sig i England. Børn, der følges med en sammenført ægtefælle, følger samme regler som denne. Familiemedlemmer over 65 kan opnå permanent opholdstilladelse ved ankomst til Enlgand. I 2001 blev der foretaget 56.820 familiesammenføringer.

Går en ansøger ind under flygtningebetegnelsen opnår pågældende permanent opholds- og arbejdstilladelse og modtager samtidig sociale ydelser. For de der ikke betegnes som flygtninge,

3

”Udlændinge – og integrationspolitik i syv forskellige lande SFI’s bidrag til baggrundsrapport fra Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark.” af Hans Hansen, Garbi Schmidt, Karen Magrete Dahl og Sergi Vidal Torre. Meget af afsnittet bygger på denne kilde.

Side 5

SRP – Integration i England 19/20-2009

5 men for hvem det at blive sendt hjem betyder totur, mord eller lignende findes kategorien ”Humanitarian protection.” Her opnås opholds- og arbejdstilladelse i tre år samt sociale ydelser.

Efter tre år kan der ansøges om tre års forlængelse. Efter de sammenlagte seks år kan der søges om permanent opholdstilladelse. Går en ansøger ikke ind under overstående kategorier, og alligevel ikke kan vende tilbage til sit hjemland findes en kategori for særlige tilfælde kaldt ”discretionary leave”. Her er reglerne de samme som ved ”Humanitarian protection”. For at opnå opholdstilladelse skal man have afsonet eventuelle straffe, og seriekriminelle er ikke velkomne. Hvis en økonomisk indvandrer (jf. Tiersystem længere nede) mister job, mister denne også sin opholdstilladelse. På samme måde kan indvandrere med opholdstilladelse hjemsendes ved alvorlige forbrydelser.

Indvandrere skal vente en fem-årig periode før de kan søge om permanent opholdstilladelse. Denne periode skal gøres hård, siger Liam Byrne i 2008. Folk, der kommer for at være sammen med en ægtefælle, må vente i tre år. De, der hurtigt integrerer sig, f.eks. gennem arbejde eller frivilligt arbejde, belønnes, mens de, der udfører kriminalitet inden for de fem år, straffes. Dette foregår ved at forlænge – eller korte ventetiden. De indvandrere der vil have behov for at bruge mange offentlige services, f.eks. børn og gamle skal betale skat til” British Trust fund”. Disse penge skal bruges til at forbedre integrationen bl.a. gennem uddannelse og boliger.

Den engelske regering forsøger at få personer med højere uddannelser til landet, og har derfor mellem 2008 og 2010 udarbejdet et pointsystem i fem led. Points opnås bla. ved alder, kvalifikationer, sponsorater til betaling af ophold og evt. studie, sprogfærdigheder, midler til at

’overleve’ osv. Disse led gælder entreprenører, investorer, studiearbejdere, specielle talenter, folk med mulighed for at udfylde jobs englænderne ikke selv kan udfylde, studerende, midlertidige arbejdere og mobile unge. I bilag 1 er beskrevet, hvad der kræves af disse ansøgere og hvor længe deres opholdstilladelse varer. Led 1, 2 og 4 giver mulighed for at skifte til et andet led. 1 og 2 kan føre til permanent opholdstilladelse. Har man med positiv feedback ansøgt for led 1, 2, 4 eller 5, kan man, når den gældende periode er udløbet, søge udvidet opholdstilladelse og dermed modtage et identitetskort for personer med anden nationalitet, kaldet ’biometric residence permit’. Dette gælder også, hvis man ønsker ægteskab med en, der har permanent opholdstilladelse, hvis man er akademiker, husholderske, business-repræsentant.

For at forbedre integrationen vil integrationsministeriet arbejde sammen med flere dele af regeringen for at opnå en bedre indgangsvinkel, samt bedre data om integration. Der skal sikres

Side 6

SRP – Integration i England 19/20-2009

6 adgang til offentlige midler, tales problemer om samfundets sammenhængskraft og integration af indvandrere, hvilket vil hjælpes på vej af lokale myndigheders råd. Der er gennem de sidste tyve år blevet taget en række initiativer for at fremme integrationen, som er beskrevet i bilag 2 (jf. bilag 2).

Gør rede for integrationsproblemer i England

”Et skræmmeeksempel”^{4} sådan kalder den danske beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen,

Englands håndtering af integrationen. Den britiske debattør, Douglas Murray, er enig og mener, at integrationen er forsvundet under høflig tolerance. Han mener, at indvandrere ikke har mulighed for at finde det England, de skal integrere sig i. Det er forsvundet under andre kulturer. Han siger;

                                     5
”Man kan ikke integrere folk ind i ingenting.”

Parallelsamfund er et typisk syn i England. Bl.a. i byen Oldham er dette tydeligt. ”I visse boligområder er 100 procent af beboerne pakistanere, i andre

100 % bangladeshere”. [6] Også om byen Birmingham skriver han: ”Her kan man spise, arbejde, gifte sig, få børn og dø og blive begravet på præcis sammen vis som i en middelstor pakistansk by. Og

uden nævneværdig kontakt med det britiske samfund.”^{7} Sat på spidsen er altså muligt at leve sit liv,

som man ville have gjort det i Indien, i Pakistan, Bangladesh osv., uden at bemærke at man fysisk er flyttet længere mod nord. En ung muslim i England, der netop har deltaget i et møde med en undersøgelseskommission nedsat af regeringen, udtaler til Jyllands-Posten: ”Når jeg forlader dette møde med jer, tager jeg hjem, og jeg kommer ikke til at se et andet hvidt ansigt, før jeg kommer her

igen til næste møde.”^{8}

                                                                         9
Ovenstående eksempler ligger langt fra beskrivelsen af integration der lyder: ”At gøre hel.” Man

kan frygte, at det netop er denne afstand mellem eksempler og integration, der har været baggrund for de mange optøjer og terror i England, vi har været vidne til de sidste år. Da London den 7. juli

2005 blev ramt af terror, var gerningsmændene fire muslimer, hvor tre af dem var opvokset i London. Religion er et fast holdepunkt, når man vokser op i et England splittet mellem kulturer.

Netop religion er et stort problem for integrationen i England. For i et multikulturelt samfund får alle religioner fri udfoldelse. Om dette siger Douglas Morray: ”I stedet for at behandle indvandrerne

4

Avisartikel: ”Ambassadør: Vær britisk”, af Orla Borg Jyllands-Posten. - Sektion 1 (østudgave), s. 7: ill.

5

Avisartikel: ”Vores kultur er bedre end deres”, af Kasper Ly Netterstrøm Politiken. - Sektion 3, s. 5: ill.

6

Avisartikel:” Briterne skæver til Oldham”, af Orla Borg, Jyllands-Posten. - – (østudgave) s.7-11: ill.

7

http://www.dr.dk/Nyheder/Temaer/Oevrige_temaer/2007/Islam%20i%20Europa/212706.htm

8

Avisartikel:” Briterne skæver til Oldham”, af Orla Borg, Jyllands-Posten. - –(østudgave) s.7-11: ill

9

http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=integration&search=S%C3%B8g

Side 7

SRP – Integration i England 19/20-2009

7 som briter, har man behandlet dem som muslimer, og på den måde har man forstærket deres

                 10
kulturelle særheder.” Problemerne opstår, når muslimer ønsker ”særlige bederum i offentlige

bygninger, halalkød i skolekantinerne, og kvinders ret til at bære slør” [11]. Men hvor skal grænsen sættes, når man er multikulturel og giver plads til alle? Et ønske fra muslimerne har bl.a. været en shariadomstol, hvilket nu er blevet oprettet. ”De muslimske domstole får dermed lov til at dømme i sager om bl.a. skilsmisse, finansielle tvister, børnepenge og hustruvold” [12]. Integrationen slår fejl, når man kan leve et liv i samme land under forskellige love. Og ikke dele en bid af en national identitet. Jyllands-Posten skriver om muslimske Nanu Miash: ”Det handler om at finde sin

                                                         13
identitet.” ”Nanu Miahs identitet ligger ikke hos det britiske samfund.”

Men for at opnå britisk identitet må man kende til den. Man må have den forklaret. ”De unge mænd føler mistro fra regeringens side…Og så tænker de: Nå, så må vi hellere lede efter nogle andre, vi skal støtte os til –

                                                                    14
og det fører dem til islam. I værste tilfælde kan det føre i retningen af ekstremisme.” Dette er

netop den retning Nuna Miahs har fulgt. Han udtaler: Islam har givet mig en indre ro – en retning i

     15
livet.” For ikke at skubbe unge mænd ud i ekstremisme er accept vigtig. Og de mener ikke, de

møder respekt fra det britiske samfund. Om dette udtaler Nanu Miah: ”Jeg føler mig ikke accepteret i det britiske samfund. Jeg får den dér følelse, når jeg ser et indslag på tv, at briterne ikke kan lide ideen om, at vi er her. Bomberne den 7. juli 2005 fik en enorm effekt på samfundet her. Muslimer følte sig fra da af under anklage for at være terrorister… De unger forsøger at blive accepteret af det britiske samfund. Men de kan ikke komme ind på diskotekerne, og de kan ikke få arbejde. Vi føler os diskriminerede, og at vi ikke kan få samme muligheder som de hvide briter.” [16]

Netop arbejdsløsheden, han omtaler, er et produkt af en problemfyldt integration. Figur 01 bilag 2 viser, at arbejdsløsheden er størst i de områder, hvor der bor flest indvandrere. Der er altså færre af anden etnisk baggrund end englændere, der er i job. En del af problemet er at få indvandrerne til at aktivere sig i et samfund, hvor de ikke kender sproget og de kulturelle normer til fulde. Desuden er den offentlige transport en mangelvare i de udsatte bydele, og mange har problemer med at komme frem og tilbage fra jobs. Men samfundet har også problemer med at tage lige godt imod jobsøgende indvandrere og englændere. Jyllands-Posten skriver om Muhammed Shahid. ”Selvom han

10

Avisartikel:” Briterne skæver til Oldham”, af Orla Borg, Jyllands-Posten. - –(østudgave) s.7-11: ill.

11

Avisartikel: ”Ambassadør: Vær britisk”, af Orla Borg Jyllands-Posten. - Sektion 1 (østudgave), s. 7: ill.

12

http://www.information.dk/166028

13

Avisartikel:” Briterne skæver til Oldham”, af Orla Borg, Jyllands-Posten. - –(østudgave) s.7-11: ill.

14

Avisartikel:” Briterne skæver til Oldham”, af Orla Borg, Jyllands-Posten. - –(østudgave) s.7-11: ill.

15

Avisartikel:” Briterne skæver til Oldham”, af Orla Borg, Jyllands-Posten. - –(østudgave) s.7-11: ill.

16

Avisartikel:” Briterne skæver til Oldham”, af Orla Borg, Jyllands-Posten. - –(østudgave) s.7-11: ill.

Side 8

SRP – Integration i England 19/20-2009

8 færdiggjorde sin uddannelse som master i grafisk design for syv-otte måneder siden – med de højeste karakter i klassen – han har ikke fået job.” [17]

Dette får ham til at søge væk fra det britiske fællesskab og mod et andet – islam. Ekstremister inden for islam kan være med til at forklare, hvorfor kriminaliteten er højere blandt indvandrere end blandt englændere. (Jf. figur 02 og 03, bilag

3.) Derudover kan den høje racisme (jf. bilag 4, figur 04) medvirke til at indvandrere føler sig udstødt eller diskrimineret. Dette kan skabe både vrede og ligegyldighed overfor samfundet. De, der er flygtet, kan have ar på sjælen grundet krig, vold og lignende, der fører til kriminalitet. Disse ar kan også føre til en mangelfuld opvækst med en svækket forældreevne, der igen kan gøre deres børn til mindre kompetente borgere.

Integrationsteorier

Når vi snakker integration af indvandrere findes der tre overordnede teorier. Disse dækker over forskellige måder at gribe integration af indvandrere an på

Assimilationsteorien går på, at minoritetskulturen (indvandrerkulturen) skal opgive egne værdier og overtage majoritetskulturens (den oprindelige kultur). Assimilation ” er med andre ord at skabe

                                                             18
et kulturelt homogent samfund via en ensidig assimilation af indvandrerne.” Eventuelle konflikter

under integration vil ifølge denne integrationsteori skyldes kulturelle forskelle. Individet er i fokus frem for gruppen, og ”individet fra minoritetskulturen ligestilles med individet fra majoritetskulturen med hensyn til rettigheder og pligter i samfundet, men på majoritetskulturens

præmisser.”^{19} Figur 05, bilag 4 viser, hvordan indvandreren ikke har mulighed for at medbringe

egen kultur, og samfundsstrukturen forbliver uændret. ”Strategien [går] her ud på, at man - billedligt talt - tog en stor gryde, fyrede kraftigt under den, puttede alle folk ned i den og rørte

grundigt og længe rundt”^{20} Resultatet bliver derfor en uændret samfundsstruktur med borgere med

samme sprog, værdiger og normer.

Segregationsteorien er assimilationsteoriens modsætning. Her ønskes etniske grupper adskilt og isoleret. Modsat assimilationsteorien opstår konflikter, ifølge segregationsteorien, af biologiske forskelle. Konfliktløsningen vil derfor forgå ved adskillelse af racer. Segregation kan både opstå

17

Avisartikel:” Briterne skæver til Oldham”, af Orla Borg, Jyllands-Posten. - –(østudgave) s.7-11: ill.

18

Ovenstående

19

Ovenstående

20

Ovenstående

Side 9

SRP – Integration i England 19/20-2009

9 frivilligt og ufrivilligt. Et eksempel på ufrivillig segregation er apartheid med sin påbegyndelse i Sydafrika i 1950. Mere indirekte opstår ufrivillig segregation ved ghettodannelser grundet boligpriser. Frivillig segregation opstår, når en bestemt etnisk gruppe samles i ønsket om at bevare egne værdier og kultur. jf. bilag 4, figur 06, hvor det ses, hvordan A og C forbliver uændret, selvom B støder til.

Integrationsteorien, også kaldt pluralistisk integration og gensidig integration, går på at skabe en fælles kultur med mulighed for at etniske grupper kan bevare dele af deres egen kultur. Figuren (jf.

bilag 4, figur 07) viser, hvordan målet er at opnå en samfundsstruktur, der både er tilpasset A og B.

Dette er altså en gensidig tilpasning fra både A og B. Man kan her tale om dobbelt integration, hvor individet både integrerer sig i sin egen og i den ’udefrakommende’ kultur. Denne er mest brugbar i

                  21
forhold til integration.

Identitetsteorier

Når man som ung indvandrer kommer til et nyt land, står man overfor tre identitetsvalg. Sådan mener den norske antropolog Thomas Hylland Eriksen, der har udviklet og redegjort for de tre identitetsvalg.

Den rene identitet: Der sættes regler om det ’rigtige’ liv. Ved at leve efter disse skabes der ro og orden i tilværelsen. Disse regler er bygget om en frygt mod majoritetssamfundet og identitet dannes ud fra kontrast til denne. ”Det er gennem at være forskellig fra andre etniske grupper, at man kan

være et autentisk menneske…”^{22} Desuden skaber enighed om disse regler et gruppetilhørsforhold.

Dette danner parallelsamfund, der hæmmer integrationen. Fundamentalisme vil oftest findes hos folk, der har valgt den rene identitet.

Bindestregsidentitet: Bindestregen fungerer som en bro mellem to identiteter. Dette kan f.eks.

være nødvendigt for en ung, der lever som traditionel muslim hjemme, men går til fødselsdag og spiser middag under ramadanen. Denne må bære to identiteter til forskellige forums.

21

http://samfnustxb.systime.dk/index.php?id=701

22

’Ungdomssociologi’, Columbus, 2001, 2.udgave, 2. oplag, af Mogens Nygaard Christoffersen, Yvonne Mørck, Kjeld Mazanti Sørensen. s.233, spalte 1, l.15-17 Afsnittet er inspireret af denne kilde.

Side 10

SRP – Integration i England 19/20-2009

10

Den kreolske identitet: Unge, der har valgt denne identitet, har mulighed for at blande nyt og gammelt i én identitet. ”Den kreolske blanding ses f.eks. hos unge, der er muslimer, men som også

                         23
drikker øl og spiser svinekød.”

Antropologen Yvonne Mørck kalder bærer af denne identitet for

”bindestregsdanskere”. Forskere kalder også dette fænomen en hybridkultur. Det er altså muligt at krydse, hvad man vil. ”…man erstatter en enten-eller-position med en både-og-position.” [24] Eriksen er af den overbevisning, at en tilflytter burde ankomme med den rene identitet, løsne op og gå til bindestregsidentiteten for til sidst at bære den kreolske identitet. Dog påpeger han, at det oftest er omvendt: At mange unge oplever ikke at blive anset som indfødte, selvom deres forældre har taget majoritetskultur - og normer til sig.. En typisk reaktion herpå er at tage den rene identitet til sig.

Man kan altså få opholdtilladelse i England på flere måder. Enten på sporet med flygtninge og familiesammenføringer eller på sporet for økonomiske arbejdere. Englands integration bliver kaldt et skræmmeeksempel. Denne titel kan selvfølgelig diskuteres, men Englands integrationspolitik har ført en række problemer med sig. Herunder parallelsamfund, høj arbejdsløshed og lavt uddannelsesniveau blandt indvandrere, udbredt racisme samt indvandrere - f.eks. nogle muslimer - der lever under egne regler og ikke føler sig som englænder.

23

Ovenstående, s.233, spalte 2, l.20-22

24

’Ungdomssociologi’, Columbus, 2001, 2.udgave, 2. oplag, af Mogens Nygaard Christoffersen, Yvonne Mørck, Kjeld Mazanti Sørensen. s. 235, spalte 1, 1.4-5

Side 11

SRP – Integration i England 19/20-2009

11

The Buddha of Suburbia

Indledning

“My name is Karim Amir, and I am an Englishman born and bred, almost.”^{25} Romanen første

sætning slår temaet an. Det er netop dette ”næsten”, der er romanens omdrejningspunkt. Hvordan kan man nogensinde leve op til at være næsten noget? Man må holde øjnene stift rettet for at balancere mellem de to kulturer, hvoraf man genkender dele af sig selv. Men hvad skal øjnene være rettet mod? Identiteten skabes af at høre til i noget. En fodboldklub, et band, en tøjsstil. Inden vi begiver os ud i dette valg, har vi trygt bag os en stor del af vores identitet – vores nationalitet. Det at kunne sige ”jeg hører til i Danmark.” Når denne trygge baggrund former sig til et spørgsmål er det umuligt at bygge ovenpå. Karim, romanens indisk-engelske hovedperson, kender til denne splittelse. Han hører til i et indisk fællesskab. Han hører til i England, hvor han bor. Men mest hører han ikke til nogen steder. Han spiser dalbhat, mens han lytter til engelske bands som The Who og Pink Floyd. Han bliver konstant konfronteret med sin udskillelse fra det samfund han lever i.

                    26
”Shitface and Carryface” er vanelige tilnavne og ”Every day [he] considered [him]self lucky to

                                     27
get home from school without serious injury.”

Om romanen

The Buddha of Suburbia fra 1990 er en samtidsroman, der også indeholder dannelsesromanstræk.

Romanen er centreret om hovedpersonen, den engelsk-indinske Karims identitet og udvikling. Vi får som læsere lov at følge ham fra han er 17 til han er først i 20’erne. I disse år bevæger han sig mellem forstæderne, London, den indiske – og den engelske del af ham selv. Roman er skrevet i 1.

person og fortælles fast af Karim. Som læsere får vi del i alle hans tanker, hvilket giver en klar fornemmelse af hans sindsstemninger. Gennem hans tanker og samtaler får læseren et tydeligt billede af romanens andre karakterer. Ofte er der et forbillede tilstede i dannelsesromanerne, hvilket vi også finder i ”The Buddha of Suburbia.” Romanen sætter fokus på det at være splittet imellem to kulturer. De år, som læseren får indblik i, bruger Karim på at søge en identitet, der kan placere ham roligt mellem de to kulturer der splitter ham. Kan kæmper for at finde en ro i det kreolske identitetsvalg.

25

“The Buddha of Suburbia”, Hanif Kureishi, 1990, Faber and Faber Limited. S.3 l.1-2

26

“The Buddha of Suburbia”, Hanif Kureishi, 1990, Faber and Faber Limited. S.63 l.5

27

“The Buddha of Suburbia”, Hanif Kureishi, 1990, Faber and Faber Limited. S.63 l.18-19

Side 12

SRP – Integration i England 19/20-2009

12

Hanif Kureishi

Selvom Hanif Kureishi bruger Kamir som stemme, har han plantet en del af sig selv i sin karakter.

Dette giver romanen realværdi. Kureishis far immigrerede fra Indien under delingen i 1947 og arbejdede på den pakistanske ambassade i London, mens hans mor var engelsk. Ligesom Kamir, har Hanif haft racismen helt tæt på livet: ”Hanif Kureishi voksede op i bydelen Bromley, og her måtte han snart erkende, at hans hudfarve var af stor interesse for en hel del af Bromleys beboere.

»Paki!«, råbte ungerne på gaden. Flere af lærerne var udtalt racistiske. En af dem døbte således Hanif for Paki-Pete.” [28] Ligesom Karim har han oplevet splittelsen af at være ”an englishman born

and bred, almost.”^{29} Rockmusikken spiller også en stor rolle for Kureishi, og især Prince har optaget

plads i ham. ”Fordi den lille prins prøvede at spænde over splittelserne mellem sort og hvid og

                                               30
mand og kvinde. Splittelser, som Kureishi selv skrev om.”

Kureishi voksede også op i forstæderne, men flyttede til London for at udleve sine drømme om at skrive teater. Ligesom det er beskrevet i romanen, var London mulighedernes by for Kureishi. Også teatermiljøet drager en parallel til Kureishis eget liv. ”Kureishi trækker med besk ironi og sort humor på sin egen erfaring

                            31
som brite af pakistansk herkomst.”

Dette ses i citatet: “He lived in a bad world in nice old

England.”^{32}

Komposition og identiteten i denne

Englands multikulturelle segregation og herunder den vedvarende klassestruktur bliver behandlet i romanen. De sociale klasser lader sig opdele efter erhverv, accent, indkomst og også adresse, hvilket gør dem til medspiller i identitetsdannelsen. ”…Britons are surprisingly alert to class – both their own and that of others. And they still think class is sticky…More than two-thirds think neither they nor their children will leave the class they were born into.” [33]

I romanen er skellet mellem forstæderne og det indre London stor. Under Karims forstadsliv har han et stærkt ønske om at rejse til London og bryde ud af sin rolle som forstadsindvandrer. ”There were thousand of black people ,

28

http://politiken.dk/kultur/boger/ECE22091/englaender-helt-igennem-naesten/

29

“The Buddha of Suburbia”, Hanif Kureishi, 1990, Faber and Faber Limited S.1 l.1

30

http://politiken.dk/kultur/boger/ECE22091/englaender-helt-igennem-naesten/

31

http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Engelsksproget_litteratur/Engelsk_litteratur_efter_1945/Ha

nif_Kureishi
32

”The Buddha of Suburbia”, Hanif Kureishi, 1990, Faber and Faber Limited s. 201, l.13

33

What’s up, Britain? Landeområdet Storbritannien, Gyldendal, 1.udgave, 1.oplæg 2008 s.64 l. 15-18

Side 13

SRP – Integration i England 19/20-2009

13

so I wouldn’t feel exposed”.^{34} Han er “from the South London suburbs and going somewhere.” [35]

Som læsere oplever vi forstæderne i Karims første hjem, i Jamilias, Karims barndomsvenindes og hendes forældres hjem, og senere i hendes kollektiv. Kureishi skriver følgende om forstæderne:

”Here the unemployed were walking the streets with nowhere else to go, the men in dirty coats and the women in old shoes without stockings. [36]

Forstæderne er hjemsted for proletariatet, mens

                                             37
London bliver beskrevet som ”brigth, fast and brilliant”

. London er beskrevet som musikkens, kærlighedens og mulighedernes by. Mens vold og rastløshed er typisk og ”Passion [is] at a

premium”^{38} i forstæderne.

Selvom Karim hovedsagligt har taget det kreolske identitetsvalg, giver de forskellige livsformer i de forskellige bydele ham en del af bindestregsidentiten. En bindestreg mellem klasser. Forskellige klasser der giver forskellige identiteter. I London bliver han en del af den høje middelklasse. Han får succes og berømmelse, oplever ægte kærlighed for første gang. Han lever i det Jamila vil kalde en ”uvirkelige verden”. Ligesom han gør, da han besøger Charlie, sin fars kærestes søn, i New York. Selv om Karim i London bor ved sin Indiske far, lever han sit liv mere engelsk her. Ved at besøge Jamila falder han ind i den indiske virkelighed i den lave middelklasse. Med tvangsægteskab og forstadsliv under trangere kår. Jamila beskriver forstæderne som den virkelige verden. ”…the world of ordinary people and the shit they have to deal with – unemployment, bad housing,

boredom.”^{39} Geografisk flytter Kamir fra Sydlondon til Midtlondon, men også på den sociale

rangstige flytter han sig længere nord.

Karims jagt på en identitet

Selvom det kreolske identitetsvalg er at fortrække i forhold til integrationen [40], da det giver mulighed for to kulturer uden grænser i samme menneske, kan dette være et svært valg for den enkelte. Karim er indisk. Han er heteroseksuel. Karim er engelsk. Han er homoseksuel. Samtidig er han ingen af delene. Denne rodløshed gør ham rastløs: ”I sat there in his cavernous flat for a while;

I walked around; I listened to a Captain Beefheart track, ‘Dropout Boogie’, until it drove me mad; I

34

”The Buddha of Suburbia”, Hanif Kureishi, 1990, Faber and Faber Limited. S.121 l.25-26

35

”The Buddha of Suburbia”, Hanif Kureishi, 1990, Faber and Faber Limited S.3 l.4-6

36

”The Buddha of Suburbia”, Hanif Kureishi, 1990, Faber and Faber Limited. S.223 l.34-36

37

”The Buddha of Suburbia”, Hanif Kureishi, 1990, Faber and Faber Limited. S.126, l.12

38

”The Buddha of Suburbia”, Hanif Kureishi, 1990, Faber and Faber Limited. S.195 l. 7

39

“The Buddha of Suburbia”, Hanif Kureishi, 1990, Faber and Faber Limited. S. 195 l. 14-15

40

Inspiration: http://samfnustxb.systime.dk/index.php?id=701

Side 14

SRP – Integration i England 19/20-2009

14

sat down again; And then I went out.”^{41} Rastløsheden sender ham ud på en jagt efter en identitet,

han kan finde ro i. Denne jagt er forvirrende og sløret og hans interesse falder på ting, der kan hjælpe ham til at flygte fra den. Han dropper ud af skolen og stoffer, eksperimenterende musik – og sex, bliver det eneste, der fylder og giver mening. ”I wanted to live always this intensely:

                                                  42
mysticism, alcoho, seksual promise, clever people and drugs.” Hans seksuelle oplevelser sker

med piger og drenge, han ikke har noget specielt forhold til. Generelt er Karim ikke tæt knyttet til noget. Formodentlig fordi han ikke ved, hvem han er, og hvad han kan give folk. Han er bange for at skuffe og synes hele tiden, han skuffer sig selv. ”…my depression and self-hatred, my desire to mutilate myself with broken bottles, and numbness and crying fits…went on and on.” [43] Først da han bliver en del af skuespillergruppen og møder sin kæreste Eleanor, oplever han at elske.

Formodentligt tør han nu. Fordi han er en del af noget. Han kan kalde sig noget konkret, skuespiller.

Karim flytter til London, han bliver skuespiller. ”I loved the hard work and being with the ten other

                                            44
actors, in the pub, in the café, belonging to the group.”

Det er en ro, han ikke har mulighed for at nyde længe. Trods han har fundet en plads i den glitrende storby, bliver han alligevel konstant konfronteret med sin adskillelse, da det netop er denne adskillelse, hans roller er koncentreret omkring. Han bliver tvunget til at udstille den del af ham, der skiller sig ud fra publikummet: ”Now

do the accent.”^{45} Instruktørens kommando får ham til at indse, at han aldrig vil kunne slippe sin

indiske del. Han indser også, at hans plads i de højere klasser, i teatermiljøet, skyldes, at han kan spille inder så autentisk. ”I wanted to run out of the room, back to South London, where I belonged, put of which I had wrongly and arrogantly stepped.” [46]

En vigtig del af identitetsdannelsen er at kunne spejle sig i andre. For at opnå et fast holdepunkt, noget ”rigtigt”, kan der her opstå forbilleder, hvor spejlingen ønskes total. Med et forbillede har man en idé om, hvordan man lever ”rigtigt”. Ligesom hvis man tager det rene identitetsvalg, hvor eksempelvis koranen har opsat retningslinjer for det ”rette liv”. I romanen har Karim to forbilleder, hans far og Charlie, han forestiller sig kan hjælpe ham til en selvforståelse. Hans far er i samme situation som han; splittet mellem to verdner. På bogens første sider, inviterer Karim sig selv med

41

“The Buddha of Suburbia”, Hanif Kureishi, 1990, Faber and Faber Limited. S. 271 l. 3.6

42

“The Buddha of Suburbia”, Hanif Kureishi, 1990, Faber and Faber Limited. S. 15 l.5-7

43

“The Buddha of Suburbia”, Hanif Kureishi, 1990, Faber and Faber Limited. S.249 l. 36-39

44

“The Buddha of Suburbia”, Hanif Kureishi, 1990, Faber and Faber Limited. S. 145 l. 21-22

45

“The Buddha of Suburbia”, Hanif Kureishi, 1990, Faber and Faber Limited. S. 147 l. 29

46

“The Buddha of Suburbia”, Hanif Kureishi, 1990, Faber and Faber Limited. S. 148 l.15

Side 15

SRP – Integration i England 19/20-2009

15

                                                                   47
til en aften, hvor hans far skal ”speak of one or two aspects of Oriental philosophy.” Karim klæder

sig indisk på og tager med sin indiske far ud for at tale om indisk filosofi. Dette skaber en tryghed.

Han kalder sin far ”God”^{48}. Han er så afhængig af sit forbillede, at han holder på hemmeligheden

om at faderen påbegynder en affære samme aften. Senere i romanen bliver Karim skuffet, da han opdager, at tilværelsen også er svær, og fuld af spørgsmål for faderen. Han kan ikke engang finde ud af basale ting, som at lave en kop te. ”I despised him…I began to think that the admiration I’d had for him as kid was baseless...I no longer wanted to be like him. I was angry. He’d let me down

in some way.”^{49} Charlie bliver hans forbillede på hans flugt, på hans jagt efter grænser. For Karim

er Charlie det ideelle menneske, der lever det ideelle liv. ”I coveted his talents, face, style. I wanted to wake up with them all transferred to me.” [50]

Men efter mødet med Eleanor, virker de eksperimenter, Charlie står for, mindre meningsfulde. ”I didn’t love Charlie anymore...He didn’t interest me at all. I’d moved beyond him, discovering myself trough what I rejected. He seemed merely foolish to me.” [51] Det går op for Karim, at han ikke finder sig selv i flugten. Desuden går det op for ham, at også Charlie er i en desperat søgen. Det er typisk for unge at spejle sig i det samfund, de lever i. Trods det er vanskeligt for Karim i forhold til sin splittelse, lader han sig alligevel inspirere af 1970’ernes punkbølge og skifter farvestrålende indiske tørklæder ud med nitter.

Jamila har fundet en balance

Jamila er ikke et forbillede for Karim i den forstand, at han vil leve, som hun gør det. Men hun er en fast støtte for en forvirret Karim i gennem hele romanen. Han omtaler hende som den stærkeste og klogeste, han kender, og han beundrer hende meget. Denne beundring grunder især i, at Jamila har fundet en balance mellem sin indiske og engelske identitet. Hun har identificeret sig som en del af ”det lavere samfund” og kæmper for sine rettigheder her.

Haroon og Anwar og den rene identitet

Selvom Haroon, Kamirs far, har boet i England i 20 år, har han stadig bibeholdt noget af sin indiske identitet. ”He stumbled around the place like an Indeian just off the boat” [52], ”wearing a red and gold

47

“The Buddha of Suburbia”, Hanif Kureishi, 1990, Faber and Faber Limited. S. 5 l. 36-37

48

“The Buddha of Suburbia”, Hanif Kureishi, 1990, Faber and Faber Limited. S. 21 l.18

49

“The Buddha of Suburbia”, Hanif Kureishi, 1990, Faber and Faber Limited. S. 194 l.4-6, 8-9

50

“The Buddha of Suburbia”, Hanif Kureishi, 1990, Faber and Faber Limited. S. 15 l.12-14

51

“The Buddha of Suburbia”, Hanif Kureishi, 1990, Faber and Faber Limited. S. 255 l. 27,28-30

52

“The Buddha of Suburbia”, Hanif Kureishi, 1990, Faber and Faber Limited. S. 7 l. 17

Side 16

SRP – Integration i England 19/20-2009

16

waistcoat and Indian pyjamas”^{53} og han ynder at spise”a packet of kebabs and chapatis” [54]. Han er i

et indisk forhold til sin kone, i den forstand at hun opvarter ham på alle fronter. Der udover udfører

                             55
og underviser han i ”the mystic arts”

. Samtidig er han kærester med to forskellige engelske kvinder og arbejder på engelsk kontor. I denne tilstand har han taget det kreolske identitetsvalg. Jo ældre han bliver, jo længere bevæger han sig mod det rene identitetsvalg. ”I have lived in west for the most of my life, and I will die here, yet I remain to all intens and purposes an Indian man. I will

never be anything but an Indian.”^{56} Hans indiske selvfølelse er et produkt af, at det går op for ham,

at omverdenen altid vil se ham som inder. Han oplever racisme på sit job og siger dette op for at koncentrere sig om buddhismen. ”We old Indians come to like this England less and less and we

                       57
return to an imagined India.”

Også Karims onkel foretager dette indentitetsskift: ”Now, as they aged and seemed settled here, Anwar and Dad appearad to be returning internally to India, or at least to be resisting the English here.” [58]

Selvom Anwar, Karims onkel, gennem de sidste 20 år har spist flæske-pie, tager han i en høj alder det rene identitetsvalg, der gør ham så fundamentalistisk, at han ikke spiser flere dage, for at få sin datter tvangsgift. ”It was certainly bizarre, Uncle Anwar behaving like a Muslim. I’d never known him believing in anything before”. [59]

Perspektivering til Abraham Maslows behovspyramide

Den amerikanske psykolog Abraham Maslow, har i 1943 opstillet "A Theory of Human

Motivation". Pyramiden (jf. bilag 5, figur 8) viser hvad der er nødvendigt for at gøre mennesket motiveret. Behovet for at høre til optræder i tredje linje, hvilket placerer den under kategorien ”mangelbehov”. ”Hvis disse behov ikke opfyldes, fyldes man med angst, uro og frustration - og vil søge at opfylde dem.” [60] Pyramiden viser altså, at mennesket har behov for at elske, føle sig elske og føle en høre-til-følelse for at kunne præstere noget, realisere sig selv og sine muligheder. Teorien passer godt på Karim, hvis endeløse jagt på sig selv forårsager en depression, og han mister motivationen for at leve: ”…my inability to get out of bed for days and days, the feeling of the

world moving in to crush me, went on and on”^{61} Alt omkring ham mister den betydning, han end

ikke kender og han bliver nærmest følelsesløs: ”…most of the time I felt nothing; I’d never felt so

53

“The Buddha of Suburbia”, Hanif Kureishi, 1990, Faber and Faber Limited. S. 31 l. 17

54

“The Buddha of Suburbia”, Hanif Kureishi, 1990, Faber and Faber Limited. S. 3 l.22-23

55

”The Buddha of Suburbia”, Hanif Kureishi, 1990, Faber and Faber Limited. S. 12 l. 22

56

”The Buddha of Suburbia”, Hanif Kureishi, 1990, Faber and Faber Limited. S. 263 l.34-36

57

”The Buddha of Suburbia”, Hanif Kureishi, 1990, Faber and Faber Limited. S. 74 l.4-5

58

”The Buddha of Suburbia”, Hanif Kureishi, 1990, Faber and Faber Limited. S. 64 l. 26-28

59

”The Buddha of Suburbia”, Hanif Kureishi, 1990, Faber and Faber Limited. S. 64 l. 3-4

60

http://neft.dk/maslow.htm

61

“The Buddha of Suburbia”, Hanif Kureishi, 1990, Faber and Faber Limited. S. 249 l. 38-39

Side 17

SRP – Integration i England 19/20-2009

17

much nothing before.”^{62} “It was as if I’d suddenly discovered something I was good at, and I to

practise it nonstop.” [63] På bogens sidste sider vender denne sindstilstand: Han har fået et fast job i en TV-serie. Han vil opnå succes. Det at have et fast job giver ham en høre-til-følelese, der giver ham mulighed for at udfolde sig kreativt og opnå og føle succes.

Karim finder det, han ønsker at lade sine øjne hvile på. Han finder et holdepunkt, der kan give ham en balance i hans tilværelse som ”næsten.” Og til trods for hans national identitet nok altid vil ligne et spørgsmålstegn, har han fundet noget at kalde sig. Nemlig skuespiller. Han har fået accept af det samfund han lever i, hvilket gør det muligt for ham at give ham selv accept. På romanens sidste side har Karim inviteret sin indiske far og engelske mor til middag. Hvor det kreolske identitetsvalg tidligere har betydet ”enten-eller”, er det nu lykkedes ham ar opnå ”både-og”. Han har fundet en fred i sin splittelse, der gør det muligt for ham at samle de to dele af ham, til at fejre hans succes.

Diskussion

Historien om Karim behandler et spørgsmål, som ikke ofte er til debat i England. Faktisk er det et spørgsmål som ikke må behandles under valgkampe. Spørgsmålet der lyder; “burde vi i England, føre en anden integrationspolitik?” Avisen “The Guardian”, har bemærket denne samfundskritik i romanen og skriver: ”Kureishi’s blunt treatment of race, politics and sexuality is sure to grab the reader’s attention as he confronts uncomfortable home truths about British attitudes towards foreigners” [64]. Det tog mig flere dage at finde figurer, der viser, at folk med anden etnisk baggrund begår mere kriminalitet og har mindre uddannelse end englændere. Da det endelig lykkedes mig, var det på en hjemmeside, der er opstået for at sætte fokus på problemet (som dog var reel). Det er svært at fremme en integration, man ikke tør nævne. Første step må derfor være at åbne øjnene for de integrationsproblemer, England rummer. For at kunne diskutere, hvad der fremmer integration, må man spørge: ”Hvad er en vellykket integration?” Definitionen på vellykket integration er svær at finde, og Eriksens tre teorier (jf. redegørelse) vil give hver deres svar. To faktorer er dog at finde:

At indvandreren accepterer landets love og værdier, og at denne opnår en følelse af at høre til.

Citatet indeholder et vigtigt ord; nemlig attitude. Denne ”dem-og-os” attitude er en vigtig

62

“The Buddha of Suburbia”, Hanif Kureishi, 1990, Faber and Faber Limited. S. 228 l. 1-2

63

“The Buddha of Suburbia”, Hanif Kureishi, 1990, Faber and Faber Limited. S. 283 l. 11-13

64

http://www.guardian.co.uk/books/2009/oct/04/the-buddha-of-Suburbia

Side 18

SRP – Integration i England 19/20-2009

18 medspiller i skabelsen at den kløft, der dannes mellem indvandrere og englændere. Spørgsmålet er, om man bør ændre attituden for at skabe en bedre integration? Eller om bør ændre integrationen for at skabe en bedre attitude? Når man sætter et folkefærd i kassen ”dem”, kan man forstille sig, at det ofte er en racisme bygget op af uvidenhed, der ligger bag. Denne attitude er bremsende for integrationen. Man kan forestille sig, at mere kendskab mellem etniske grupper kan hjælpe til at gøre samfundet helt, som integration omformuleret lyder. Samme attitude er også at finde i ”The Buddha of Surburbia” hvor vi læser, hvordan Karim fortsat betegnes som inder, trods han forsøger at leve det engelske liv, og opnå en følelse af at høre til i England.

For at skabe forståelse, der kan gøre samfundet helt, kunne man forbyde de parallelsamfund, der deler folk op i racer. På den måde arbejdes der væk fra segregationsteorien. Man kunne nedsætte en lov, der bestemmer en fast boligpris for alle boliger, og på den måde vil den ufrivillige segregation undgås. Ingen vil altså være nødsaget til at flytte til bestemte områder af økonomiske årsager. Dette vil dog kræve en magtudøvende stat, som mange borgere vil være i mod. Derudover vil det betyde, at rige samfundsborgere eventuelt vil flytte ud af landet i mangel på mulighed for luksus. For fair at kunne sætte en fast boligpris, må alle boliger være ens, og ombygningen af de eksisterende boliger vil skulle bruge uendeligt af resurser. Et anden mulighed kunne være at fastsætte en procent af forskellige racer, der må bosætte sig i de forskellige bydele. På den måde vil både indvandreren og englænderen være tvunget til at tage stilling til den anden part. Det at få indblik i den andens dagligdag kunne være med til at skabe en forståelse. Selv om der opnås et kendskab, vil det dog kunne splitte familier, hvis den bestemte ”race-kvote” er brugt op. Det vil ikke være muligt at flytte efter jobmuligheder, og arbejdsløsheden vil i værste fald stige. Også her kræves en stor stat.

Tilhængere at integrationsteorien vil være positive overfor dele af dette forslag, fordi det giver mulighed for immigranten og englænderne at udveksle kultur. Er man tilhænger af assimilationsteorien, vil man være dybt i mod, fordi staten behandler immigranten som en anden race end engelsk. Denne procent-opdeling vil også kunne indføres i skoler, arbejdsplader, sportsklubber og lignende. Her vil samme problematikker og holdninger opstå.

Som vist i redegørelsen, er kriminalitet blandt indvandreren højere end hos englændere. Dette kan være et produkt af en dårlig integration, men også et led i at hindre integrationen. Det er derfor vigtigt at få reduceret kriminaliteten og dermed opnå en integration med færre problemer. England er et af de mest overvågede samfund, og har, i forhold til Skandinavien, et højt antal politibetjente.

Side 19

SRP – Integration i England 19/20-2009

19

(jf. bilag 5, figur 09). Lederen af Oldhams ungdomskontor Pam Griffen udtaler, at mange unge mænd af anden etnisk baggrund føler mistro fra regeringen, også nævnt i redegørelsen. Måske man bør sætte ind overfor denne mistillid? For at vise større tillid kunne man skære ned på overvågning og politifolk. Dette er dog en stor risiko at løbe, da det muligvis, især i begyndelsen, blot vil skabe mere kriminalitet. Derudover vil mange politibetjente blive arbejdsløse. Man kunne indrette straffe til de kriminelle, sådan at de ligger op til integration. Især ved forbrydelser angående raceuroligheder, kunne man forestille sig at sætte de pågældende racer, der er i strid, sammen om f.eks. samfundstjeneste eller pligter i fængselet. Her er der selvfølgelig en risiko for dårligt samarbejde, der vil forværre racefjendtligheden. Dette samarbejde vil være at ønske for tilhængere af integrationsteorien og assimilationsteorien, dog er ønsket for resultatet af samarbejdet forskellig.

Mens integrationsteorien mener, at samarbejdet kan benyttes til udveksling af kulturer og værdier, ønsker assimilationsteorien at englænderen oplærer immigranten til at leve engelsk.

Segregationsteorien vil være stik i mod forslaget, da denne mener, at konflikter løses ved at holde forskellige racer adskilt. I Aarhus har man netop indført et samarbejde mellem kommune og politi.

Hvis en lærer eller andre, der omgås unge, bemærker enten religiøs eller politisk ekstremisme, kan de melde ud, og en mentor, der passer til den unges problem, vil blive tilkoblet. ”Mentorordningen er foreløbig blevet tilbudt syv unge, og erfaringerne er gode.” [65]

Denne ordning vil dog kostet 14 millioner kroner, og sikrer ikke at ’indfange’ alle eventuelt kommende kriminelle.

England har været udsat for terror begået af religiøse ekstremister flere gange. Religion indeholder normer og overbevisninger, der ligger meget dybt i os. Det er derfor ofte omkring religion, at der opstår misforståelser. Netop fordi religionen er så farlig at røre ved, er det måske et af de steder, man bør at tage fat. Jyllands-Posten skriver; ”Der er en klar risiko for, at mange unge muslimske

mænd ikke ser denne regering som deres regering.”^{66} I forhold til at gøre samfundet til et, kan den

indførte Sharialov formodentlig give problemer. Hvis den ikke skal forstærke England som segregeret samfund, må de ikke-muslimske borgere have mere information om, hvad lovgivningen går ud på. I det hele taget kunne man forestille sig, at religiøse uroligheder ville dæmpe sig, hvis den engelske befolkning kendte til hinandens religioner og forstod, hvorfor de er vigtige for de forskellige etniske minoriteter. Man kunne lade en rabbi fortælle muslimer om jødedom, en imam fortælle katolikker om islam osv. Dette vil dog kræve en del resurser. Desuden kan det diskuteres, hvorvidt folk vil være interesserede i at sætte sig ind i andres tro med åbent sind. Staten nedsættes

65

http://www.tv2oj.dk/artikel/94566:Aarhus--Mentorer-stopper-voldelige-unge

66

Avisartikel:” Briterne skæver til Oldham”, af Orla Borg, Jyllands-Posten. - –(østudgave) s.7-11: ill.

Side 20

SRP – Integration i England 19/20-2009

20 en lov, om at alle folkeskoler skal undervise i de største religioner. Fra en integrationsteoretikers synspunkt er det positivt, at der er mulighed for både at dele og bevare egen kultur. Både segregations – og assimilationsteorien vil forkaste forslaget på hver deres baggrund. Mens segregation vil foreslå, at man underviser muslimske børn i islam og engelske børn i kristendom, er det efter assimilationsteoretikerens hoved rigtigt at undervise alle børn i kristendom alene.

I Abraham Maslows behovspyramide findes tryghed under høre-til-følelsen i andet nederste led.

Under tryghed indgår et fast job. Både for indvandrerens høre-til-følelse, for englænderens opfattelse af indvandreren og for samfundet er det vigtigt, at arbejdsløsheden blandt indvandrere bliver skænket. Igen spiller trygheden blandt kulturer ind som en vigtig part. Med denne kunne man undgå, at unge af anden etnisk baggrund, selv med klassens højeste karakter, er arbejdsløse, som det er sket for Mohammed ShahidMan kunne undgå at Karims far udtaler: ”The whites will never

promote us…Not an Indian while there is a white man left on the earth.”^{67} Der ville ikke være

denne frygt for at ansætte eller forfremme folk med anden etnisk baggrund. Derudover er der de ufaglærte immigranter. Til dem kunne man skabe jobs. På denne måde vil de have noget at identificere sig med, noget de kan bygge deres høre-til-følelse på. Desuden ville de føle sig som en del af og tage del i det engelske samfund. De jobs, der kunne oprettes, ville dog nok være jobs, som det fleste steder er udskiftet med maskiner i dag. Økonomisk ville opgaven også blive svær at løse.

Integrationen i disse jobs vil heller ikke være større end at de møder andre ufaglærte indvandrere og måske et par stykker fra den hvide arbejderklasse. For at fremme integrationen og samtidig skaffe arbejdsplader, kunne man nedsætte en lov der gjorde det obligatorisk for alle arbejdsgivere at ansætte, og skabe et job til en immigrant på nærmere fastsatte præmisser. Jobbet kunne fungere på en måde, så indvandreren primært omgås englændere. Det er dog en risiko at løbe, da ikke alle arbejdsgivere vil værdsætte dette forslag. I værste fald vil deres virksomhed og de jobs, de skaber, rykke ud af landet. Derudover er der også arbejdsløse englændere, der kunne bruge en sådan chance. Mens dette er assimilationsteoriens ord, vil integrationsteorien bifalde forslaget. Tilhængere af segregationen vil ligesom tilhængere bag assimilationsteorien være imod. Dette fordi at det er at blande racer. Regeringen har lavet en række tiltag (jf. bilag 2) ang. indvandrernes høje arbejdsløshed. Disse indeholder dog ingen tanker om, hvorvidt indvandrere skal komme i kontakt med englændere gennem arbejde. En fare ville være at disse job eller kurser skaber et tættere

67

“The Buddha of Suburbia”, Hanif Kureishi, 1990, Faber and Faber Limited. S. 27 l. 35-36

Side 21

SRP – Integration i England 19/20-2009

21 sammenhold blandt indvandrere. Der i mod er dette sammenhold at ønske i forhold til segregationsteorien. Assimilationsteorien ville ønske at disse kurser var for alle landets arbejdsløse.

I redegørelsen har jeg nævnt Douglas Murray udtale: ”Det er kun muligt at integrere fremmede,

                                        68
hvis de klart får at vide, hvad samfundet står for.”

Karim er netop på jagt efter noget fast, han kan forholde sig til og følge. Dette finder han hverken i sin indiske eller engelske nationalitet. Det er derfor vigtigt, at vise den udefrakommende hvilke værdier England står for. Dette kan gøres ved at

indføre en lov, der gør det obligatorisk for englændere at følge en indvandrere, det første år han/hun

opholder sig i landet. Det kunne f.eks. hedde sig, at de to parter skulle mødes engang om måneden.

Denne lov vil, især ved indførelse, give problemer i den forstand, at folk ikke vil finde sig i den store stat og berøvelse af deres tid. Loven vil muligvis gøre indvandreren mere engelsk, hvilket lægger sig op ad assimilationsteorien. På den anden side giver denne indgriben også englænderne mulighed for at lære om andre kulturer, hvilket er i integrationsteoriens ånd. Man kan igen indvende, at denne raceblanding er stik i mod segregationsteorien.

Ovenstående kunne være et led i et grundlag for et kreolsk identitetsvalg. I ”The Buddha of Suburbia” møder vi Karim i hans uhjælpsomme jagt på ro i det kreolske identitetsvalg. For at fremme integrationen, må man skabe et grundlag for at indvandrere tager det kreolske identitetsvalg. Støtte unge til at leve sådan og hjælpe dem med det. En hindring for at tage dette valg kan være fundamentalistiske forældre. Altså forældre, der lever med den rene identitet præcis som i deres hjemland. I forlængelse af ovenstående kunne de månedlige møder indeholde information til forældre om vigtigheden af, at f.eks. en muslimsk pige får lov at deltage i sociale events, selvom der kommer drenge. Muslimer, der har nået en balance mellem Europa og islam, kunne af staten hyres til at tage samtaler med nyankomne muslimske familier. Dette ville koste samfundet resurser, men omvendt ville det være en forebyggelse af at undgå kriminalitet og arbejdsløshed.

For Karim er det svært at integrere sig helt i det engelske samfund. Ofte bliver han skubbet væk, når han prøver. Grundet racisme siger hans far sit job op, og bevæger sig i mod den rene identitet.

Racisme og uvidenhed er derfor vigtige steder at sætte ind. Man må forsøge at skabe en forståelse i

68

Avisartikel: ”Vores kultur er bedre end deres”, af Kasper Ly Netterstrøm Politiken. - Sektion 3, s. 5: ill.

Side 22

SRP – Integration i England 19/20-2009

22 mellem de forskellige racer. Denne forståelse opnås forskelligt og ser forskellig ud, alt efter hvilken af de tre teorier, man følger.

Konklusion

Hvordan går det så med integrationen i England? Ja, det er måske ikke helt ved siden af, at det multikulturelle land bliver kaldt et skræmmeeksempel. I hvert fald ikke hvis man sammenligner integrationssuccesen i England med betydningen af ordet integration, nemlig: ”At gøre hel”. Når der kan gå dage mellem den muslimske Nanu Miash ser et hvidt ansigt, når forskellen på indvandreres og englænderes deltagelse i samfundslivet er så markant, som figurerne viser, og når hovedpersonen Karim i romanen bruger det meste af sin ungdom på at finde en ro i sit identitetsvalg, må det være på tide at overveje: ”Hvad kan forbedre denne integration?” Teorierne har hver deres holdning til, hvordan man skal mindske den afgrund, der splitter England op i flere dele og flere parallelsamfund. Men lige meget hvilken teoris briller man er tilhænger af, er første trin at tage brillerne på, og se problemerne i øjnene. Det er vigtigt at skabe en forståelse, der mindsker racismen mellem forskellige kulturer uanset om et samfund bliver ledet af integrations – assimiliations eller – segregationsteorien. Racisme er en vigtig faktor både når man taler høre-til-følelse og kriminalitet. Man må skabe grobund for at det lykkes unge at leve efter et kreolsk identitetsvalg. Heri skal de finde den høre-til-følelse, der giver dem motivation til at deltage aktivt i det engelske samfund.

Side 23

SRP – Integration i England 19/20-2009

23

Litteraturliste

Bøger:

’Ungdomssociologi’, Columbus, 2001, 2.udgave, 2. oplag, af Mogens Nygaard Christoffersen, Yvonne Mørck, Kjeld Mazanti Sørensen

“The Buddha of Suburbia”, Hanif Kureishi, 1990, Faber and Faber Limited.

What’s up, Britain? Landeområdet Storbritannien, Gyldendal, 1.udgave, 1.oplæg 2008

Artikler:

http://www.guardian.co.uk/news/datablog/2010/jun/26/non-eu-immigration-uk-statistics

”Ambassadør: Vær britisk”, af Orla Borg Jyllands-Posten. - Sektion 1 (østudgave), s. 7: ill.

” Briterne skæver til Oldham”, af Orla Borg, Jyllands-Posten. - – (østudgave) s.7-11: ill.

”Vores kultur er bedre end deres”, af Kasper Ly Netterstrøm Politiken. - Sektion 3, s. 5: ill.

http://www.dr.dk/Nyheder/Temaer/Oevrige_temaer/2007/Islam%20i%20Europa/212706.

htm

http://www.information.dk/166028
http://www.guardian.co.uk/books/2009/oct/04/the-buddha-of-Suburbia
http://www.tv2oj.dk/artikel/94566:Aarhus--Mentorer-stopper-voldelige-unge
http://politiken.dk/kultur/boger/ECE22091/englaender-helt-igennem-naesten/
http://politiken.dk/debat/kroniker/ECE59306/den-multikulturelle-tragedie/

Hjemmesider:

http://www.tidsskrift.dk/visning.jsp?markup=&print=no&id=98749 , Politica, Bind 22 (1990)

Danmark og indvandrerne Danmark og indvandrerne, Charlotte hamburger.

http://www.youtube.com/ukhomeoffice#p/u/3/3MRn8SsOfuI
http://www.communities.gov.uk/documents/communities/pdf/838994.pdf
http://www.workpermit.com/uk/uk-immigration-tier-system.htm
http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=integration&search=S%C3%B8g
http://www.religion.dk/laeserdebat/traad/382758
http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Engelsksproget_litteratur/Engelsk_litteratur_efter_1945/Han

if_Kureishi

http://www.e-poke.dk/dann_udv.asp

Side 24

SRP – Integration i England 19/20-2009

24

http://www.migrationwatchuk.org/what-is-the-problem
http://samfnustxb.systime.dk/index.php?id=701
http://samfnustxb.systime.dk/index.php?id=701
http://neft.dk/maslow.htm
http://www.royal.gov.uk/historyofthemonarchy/kingsandqueensoftheunitedkingdom/thehanoverians/victoria.aspx
http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/Storbritannien_og_Irland/British_Commonwealth/Det_Brit

iske_Imperium

Andet:

”Udlændinge – og integrationspolitik i syv forskellige lande SFI’s bidrag til baggrundsrapport fra Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark.” af Hans Hansen, Garbi schmidt, Karen Magrete Dahl og Sergi Vidal Torre.

http://www.tidsskrift.dk/visning.jsp?markup=&print=no&id=98749 , Politica, Bind 22 (1990)

Danmark og indvandrerne Danmark og indvandrerne, Charlotte Hamburger.

Side 25

SRP – Integration i England 19/20-2009

25

Bilag 1^{69}

Led i pointbaseret system

1: For entreprenører: At skulle påbegynde eller overtage en virksomhed giver opholdstilladelse i 3 år. Ansøgeren skal have over 200.000 pund i midler.

- For investorer: At investere 1.000.000 pund giver opholdstilladelse i 3 år

- Studiearbejde: Har man nået en rang på en UK institution, kan man få arbejde i 2 år uden arbejdstilladelse. Det forventes at personer i denne kategori skifter over til en af ovenstående, hurtigst muligt. Denne lukkes i april 2012.

- Specielle talenter: Giver 3 år og 4 måneders opholdstilladelse.

2: (Intra Company Transfer) for dygtige arbejdere med jobtilbud fra England.

Mellem 6. April 2011 og 5 April 2012 kan højest 20,700 under denne kategori, der tjener under

150.000 pund årlig få opholdstilladelse i England de 3 år og 4 måneder. Der er til gengæld ingen grænse for gruppen af folk der tjener over 150.000 pund årligt.

Under Tier 2 er der ydeligere tre kategorier:

- Kan et job ikke udfyldes af en med engelsk opholdtilladelse, gives der opholdstilladelse til en udefrakommende der kan udfylde jobbet.

- En ny uddannet elev, kan komme til England for øvelse.

- Uudannede kan komme til England for at opnå færdigheder denne kan bruge oversøes. Omvendt kan denne også bidrage med erfaring til England. For at søge under disse kategorier, må ansøgerne have en sponser.

4: For studerende. Giver mulighed for at opholde sig i England så længe et studie varer. Kræver at man har en plads på et uddannelsesinstitut.

5: Midlertidige arbejdere og mobile unge: Giver mulighed for at være i England i max 12 måneder. Man skal score 30 points for et gyldigt bevis eller sponsorat fra engelsk arbejdsgiver.

Derudover skal man score 10 points for mulighed for ’overlevelse’, hvilket vil sige at eje 800 pund.

69

http://www.workpermit.com/uk/uk-immigration-tier-system.htm

Side 26

SRP – Integration i England 19/20-2009

26

Bilag 2

70

Initiativer til at forbedre integrationen

- 1999: ”Phonix fund”: hjælper iværksættere i dårligt stillede byområder.

- 2000: ”Small business service”: Rådsorgan for små virksomheder.

- 2001: ”Neighbourhood Reneval National Strategy Action plan”, der hjælper udsatte byområder med at skabe en god skole og økonomi.

- ”New Deal”: Hjælper etniske arbejdsløse til at se finde egne resurser og søge job ud fra dem.

- ”Regional Development Agencis”: Kordinerer konkurrencen mellem udsatte byer.

- ”Work Based Training For Adults”: Hjælp til beskæftigelse og jobjagt

- ”Employment Zones”: Udarbejdning af personlig plan for langtidsarbejdsløse over 25

- ”Actionteams Fond til person der kan skabe jobs i byer med stor minoritetsbefolkning

- ”Ethnic Outhreach”: Motiverer etniske arbejdsløse til at komme i gang.

Figur 01. [71] Forskel på arbejdsløshed i områder med høj og lav indvandrerprocent

70

Inspireret af: ”Udlændinge – og integrationspolitik i syv forskellige lande SFI’s bidrag til baggrundsrapport fra Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark.” af Hans Hansen, Garbi schmidt, Karen Magrete

Dahl og Sergi Vidal Torre.
71

http://www.migrationwatchuk.org/briefingPaper/document/199

Side 27

SRP – Integration i England 19/20-2009

27

Bilag 3

Figur 02^{72} Forskel på voldsforbrydelse begået af indvandrere og englændere

Figur 03 [73] Forskel på ikke-voldige forbrydelser begået af indvandrere og englændere

72

http://cep.lse.ac.uk/seminarpapers/02-02-10-BB.pdf

73

http://cep.lse.ac.uk/seminarpapers/02-02-10-BB.pdf

Side 28

SRP – Integration i England 19/20-2009

28

Bilag 4

Figur 04 [74] viser hvor mange der ser England som et racistisk samfund

Figur 05^{75} Assimilationsteorien

Figur 06 Segregationsteorien

Figur 07^{76} Integrationsteorien

74

http://news.bbc.co.uk/2/hi/uk_news/1993597.stm

75

http://www.tidsskrift.dk/visning.jsp?markup=&print=no&id=98749 , Politica, Bind 22 (1990) Danmark og

indvandrerne Danmark og indvandrerne, Charlotte hamburger
76

Ovenstående

Side 29

SRP – Integration i England 19/20-2009

29

Bilag 5

Figur 08^{77} Abraham Maslows behovspyramide

Figur 09 [78] Forskel på antal af politi i forskellige lande

77

http://www.samfundsfaget.dk/samfund/levevilkaar-og-livsformer/livskvalitet/

78

http://english.wodc.nl/onderzoeksdatabase/european-sourcebook-2003.aspx