SRP: Årsager til Anden Verdenskrig i Historie og Engelsk

Side 1

1

Abstract:

This assignment investigates the reasons for World War II, the central themes of the Versailles-treaty, the consequences of the treaty for Germany in the inter-war period, the run-up of the war and last a discussion and evaluation of the view of the appeasement-policy. The methods which have been used in this assignments is the humanistic method in which you analyze and interpret texts to get the conclusion, and source-critical analysis in which you analyze and interpret different sources credibility. The results have shown that there are many reasons for the war. The reasons which is found in the Versailles-treaty, which laid a big pressure on Germany, and Hitler's foreign policy, especially towards England and France. Many historians have tried finding one answer to this huge conflict, yet nobody has succeeded in finding one. Therefore this assignment simply gives an idea of the reasons for World War II

Side 2

2

Indholdsfortegnelse:

Problemformulering........................................................................................................................ s. 2 Indledning....................................................................................................................................... s. 3 Redegørelse af Versailles-fredens centrale temaer........................................................................ s. 5 Weimarrepublikken og den økonomiske krise............................................................................... s. 7 Nazismen.......................................... .......................................... ................................................... s. 8 Magtovertagelsen......................................................................................................................... s. 11 Lebensraum.............................................................. ................................................................... s. 12 Optakten til 2. Verdenskrig........................................................................................................... s. 15 Diskussion of vurdering af synet på Chamberlains Appeasement-politik...................................... s.22 Konklussion................................................................................................................................... s. 23 Litteraturliste................................................................................................................................ s. 24 Bilag.............................................................. ................................................................................ s. 25

Side 3

3

Problemformulering:

Der ønskes en kort redegørelse for indholdet af centrale dele af fredsaftalen fra 1. verdenskrig mellem Tyskland, Frankrig, England m.fl. Analyser dernæst fredsaftalens konsekvenser for

Tyskland i mellemkrigstiden.

Optakten til krigen mellem Tyskland og England ønskes analyseret med udgangspunkt i udvalgte taler af Chamberlain og Hitler startende med The Munich Agreement i 1938 til England erklærer Tyskland krig i 1939.

Endelig ønskes en vurdering og diskussion af synet på Chamberlains appeasement politik.

Side 4

4

Indledning:

Der findes ikke nogen historisk begivenhed til dato, som har kostet så mange menneskeliv som 2.

Verdenskrig. Mange har eftertiden prøvede at undersøge, hvordan det kunne gå så galt, som det gjorde. For at undgå at sådan en katastrofal periode gentage sig, er man nød til at kende årsagerne til den. Flere historikere har endvidere forsøgt at komme frem til et reelt bud på årsagerne, men ingen har på nuværende tidspunkt fundet frem til et endeligt resultat, som der har været en bred tilslutning til.

Derfor skal denne opgave ikke forstås som den ideelle sandhed, da emnet ville være alt for stort til dette. Derimod vil den give et kvalificeret bud på de hovedårsagerne til Anden Verdenskrig, på baggrund af analyser af kildemateriale heriblandt taler til at belyse emnet. Det store antal af kilder kan derfor gøre det svært at finde den kilde, som skildrer begivenhederne bedst. Det er derfor

ofte nødvendigt at anvende mange forskellige kilder fra den samme periode/begivenhed til at

finde en løsning på problemet.

Opgaven vil derfor på baggrund af dette indeholdecitater, der skal være med til at underbygge hypoteser samt de forskellige parters holdninger på den mest objektive måde. Opgaven vil lægge særlig vægt på de centrale dele af den sociale og den politiske situation for Tyskland i mellemkrigstiden, samt optakten til 2. verdenskrig set ud fra Tysklands og de allieredes udenrigspolitik.

Opgaven vil begynde med en kort redegørelse af Versailles-traktaten samt dens konsekvenser for mellemkrigstiden i Tyskland frem til Hitlers udnævnelse til Rigskansler i 1933. Herefter analyseres talerne, som fremstiller de forskellige magtindehavers meninger og opfattelser af situationen i optakten til krigen. Til sidst kommer en diskussion samt en vurdering af appeasement politikken samt en endelig konklusion.

Side 5

5

Redegørelse af Versailles fredens centrale temaer:

1. Verdenskrig blev afsluttet den 11. november 1918 efter mere end 4 års krig. På den ene side stod et

                                                                 1
splittet Tyskland og på den anden side de stadigt militærstærke Entente-magter

og USA. Det var nu vigtigt at få forhandlet en fredsaftale for at forhindre yderlige konflikter mellem landene.

Freden blev genoprettet gennem flere aftaler mellem centralmagterne og de individuelle lande, der havde støttet dem under krigen. De mest kende fredsaftaler er Versailles-traktaten mellem Tyskland og Entente-magterne, som blev underskrevet den 28 juni 1919 samt Berlin-traktaten mellem Tyskland og USA, som blev underskrevet den 23. maj 1921.

Grunden til at der blev lavet to traktater var at USA mente at Versailles-traktaten var for hård. Versailles-traktaten var hård for Tyskland. Dette skyldtes dels, at sejrlandene mente, at Tyskland skulle holdes som

                                             2
hovedansvarlig for krigen og derfor skulle straffes hårdt

, og dels fordi Entente-magterne var placeret tæt på Tyskland og derfor var nødsaget til at lægge et stort pres på Tyskland for at forhindre at en stor krig skulle ske igen. De centrale temaer i Versailles traktaten var; ”krigsskadeerstatning, militært reducering af den tyske hær, afstødning af tyske landområder samt kolonier, samt besættelse af Saar og Rheinland i 15

å.”r^{3}

                                               4
Krigsskadeerstatningen blev sat til 138 milliarder guldmark

. Dette beløb kunne ikke dække Entente-magternes krigsudgifter, men det blev mere et beløb, der skulle lægge et stærkt økonomisk pres på

Tyskland.^{5} Beløbet var så stort at den officielle repræsentant fra det britiske finansministerium, John

Maynard Keynes, valgte at forlade konferencen den 7. juni 1919. Han mente ikke, at Tyskland ikke ville være i stand til at betale beløbet. I konklusionen fra sin bog "Freden og dens økonomiske følger " fra 1919,

skriver han følgende^{6}:

"Jeg når derfor den endelige konklusion, at, når alle betalingsmuligheder og metoder lægges sammen - øjeblikkelig disponibel formue, afstået ejendom og en årlige tribut - så vil 2 milliarder pund være et

                                            7
pålideligt maksimaltal for Tysklands evne til at betale"

1

Alliancen mellem Storbritannien Frankrig, Belgien, Italien og Rusland

2

Borring Olesen, Thorsten og Arnt Sørensen, Niels - Verdens Historie 2 fra , side 187

3

Borring Olesen, Thorsten og Arnt Sørensen, Niels - Verdens Historie 2 fra , side 187-188

4

Borring Olesen, Thorsten og Arnt Sørensen, Niels - Verdens Historie 2 fra , side 187, linje 30

5

Borring Olesen, Thorsten og Arnt Sørensen, Niels - Verdens Historie 2 fra , side 187

6

Bender, Johan og Gade, Hans Kurt - Mellemkrigstiden og 2. Verdenskrig , side 15

7

Bender, Johan og Gade, Hans Kurt - Mellemkrigstiden og 2. Verdenskrig , side 15-16, linje 1

Side 6

6

Den militære reduktion af den tyske hær indebar at landet kun måtte råde over en hær på 100.000 mand.

Samtidig blev værnepligten også afskaffet. Tyskerne måtte ikke have flyvemaskiner eller tanks og de fik kun

                           8
lov til at beholde en mindre flåde.

Afgivelsen af landområder betød at Tyskland måtte afgive området Alsace-Lorraine til Frankrig, store

                                                        9
områder til Polen samt mindre områder til Tjekkoslovakiet og Belgien

. Ud over dette blev andre landområder afgivet via folkeafstemninger, hvilket i nogle tilfælde førte til Tysklands fordel, mens det i andre tilfælde var en ulempe. Et eksempel herpå er afstemningen om Sønderjylland, som faldt til Danmarks

     10                                                                 11
fordel . Alt i alt måtte Tyskland afgive 13,5% af sine landområder samt 10%af befolkning .

Udover de nævne landområder måtte Tyskland også afstå alle sine kolonier i Afrika (Tanzania, Nambia,

Togo, Cameroun), Papua Ny Guinea og Qingdao, samt andre kinesiske koloniområder i Asien^{12}

                                           13
Besættelsen af Saar og Rheinlandet skulle vare i 15 år

, for at sikre at krigsskadeerstatninger blev betalt.

Men reduceringen og kontrollen af de tyske områder stillede stadig ikke Frankrig tilfreds. Frankrigs placering I Europa var den primære årsag til utilfredsheden, da de var placeret tættes på Tyskland, og dermed løb den største risiko. Utilfredsheden resulterede i at USA og Storbritannien var nød til at lave en særaftale, der skulle garantere at de ville komme Frankrig til undsætning, hvis Tyskland brød Versailles-

                     14
traktatens bestemmelser.

Denne aftale gik imod USAs Præsident Wilsons punkt 1 af 14 punkter om hvordan en fred skulle afsluttes:

" 1. Offentliggørelse af alle aftaler om fred, hvorefter der ikke skal være private underhåndsaftaler af nogen

                                                              15
art, hvorimod diplomatiet altid skal forhandle åbenlyst og vitterligt for alle. "

8

Borring Olesen, Thorsten og Arnt Sørensen, Niels - Verdens Historie 2 fra , side 187-188

9

Borring Olesen, Thorsten og Arnt Sørensen, Niels - Verdens Historie 2 fra , side 188

10

Borring Olesen, Thorsten og Arnt Sørensen, Niels - Verdens Historie 2 fra , side 188

11

Borring Olesen, Thorsten og Arnt Sørensen, Niels - Verdens Historie 2 fra , side 188

12

Borring Olesen, Thorsten og Arnt Sørensen, Niels - Verdens Historie 2 fra , side 188

13

Borring Olesen, Thorsten og Arnt Sørensen, Niels - Verdens Historie 2 fra , side 188

14

Borring Olesen, Thorsten og Arnt Sørensen, Niels - Verdens Historie 2 fra , side 188

15

Bender, Johan og Gade, Hans Kurt - Mellemkrigstiden og 2. Verdenskrig , side 11, line 3-5

Side 7

7

Weimarrepublikken og den økonomiske krise:

Kun få år inden de allierede underskrev Versailles-traktaten blev den såkaldte Weimarrepublik oprettet da man ikke ønskede at forhandle fred med en ikke-demokratisk republik. Republikken blev oprettede under et liberalistisk synspunkt, hvor man ønskede demokratiske rettigheder for alle. Alle over 20 år havde nu valgret. Samtidig blev magtens tredeling også overholdt: den lovgivende magt lå hos Rigsdagen, den

udøvende hos regeringen, og den dømmende hos uafhængige domstole^{16}. Samtidig havde præsidenten

                                                           17
mulighed for at udstede nødlove, hvis den offentlige sikkerhed var i fare.

Tysklands nederlag til de allierede var kommet som et chok for befolkningen. Da de under krigen konstant var under den opfattelse af at den tyske hær vandt sejre på stribe, pga. propaganda. Den tyske højrefløj havde svært ved at se nederlaget i øjnene og sammen med hæren skabte de derfor Dolkestødslegenden.

18

Dolkestødslegenden gav republikken, og ikke mindst socialdemokraterne, skylden for at have dolket den tyske hær i ryggen, til trods for at det var den øverste tyske hærledelse selv, der havde bedt Tysklands demokratiske kræfter om at slutte fred. Befolkningen tog dog Dolkestødslegenden til sig, da den passede bedre med et nationalistisk synspunkt end de egentlige forhold. Problemet var bare at Weimarrepublikken endnu ikke var dannet da hæren overgav sig i 1918, og derfor kan man heller ikke give den skylden for Tysklands nederlag. Men nationalismen var så indgroet i befolkningens tankegang, at man ikke så denne faktorer, som et problem. Det væsentlige var at tyskerne følte sig ydmyget og forrådt, da

Weimarregeringen underskrev Versailles-freden.

Et andet af Weimarrepublikkens store problemer lå i den tidligere nævnte krigsskadeerstatning. Planen for betalingen var blevet fastslået til at skulle være et årligt beløb på 2 milliarder i kontanter samt en levering

af 26% af den tyske eksport til Frankrig og England^{19}. For at være i stand til at betale de store beløb øgede

regeringen seddelomløbet, men da der ikke var nogen dækning, gik der hurtigt inflation i økonomien. Dette medførte at Frankrig og Belgien besatte Rhur-distriktet, da krigsskadeerstatningen ikke længere blev betalt.

Disse to faktorer medførte at staten i sommeren 1923 gik bankerot.^{20} Inflationen var ekstrem høj og dens

påvirkning kunne tydeligt ses på prisen på en dollar. Prisen i Juli 1920 gik fra at koste 39,5 mark til at koste

16

Helles, Knud. Thomsen, Bente og P. Andersen, Torben - Store linjer i Verdenshistorien - s.190, linje 3-9

17

Helles, Knud. Thomsen, Bente og P. Andersen, Torben - Store linjer i Verdenshistorien - s.190, linje 9-13

18

Borring Olesen, Thorsten og Arnt Sørensen, Niels - Verdens Historie 2 fra , side 188

19

Bender, Johan og Gade, Hans Kurt - Mellemkrigstiden og 2. Verdenskrig , side 27, linje 3-6

20

Bender, Johan og Gade, Hans Kurt - Mellemkrigstiden og 2. Verdenskrig , side 27, linje 6-19

Side 8

8

00.000,0 mark den 15 november 1923.

21

Samtidig gik ugelønnen for en gift faglært

fabriksarbejder I Berlin fra at være 42,44 mark i 1914 til at være 00.000 i november 1923.^{22}

Stefan Zweig beskrev i nflationen i sin selvbiografi, "Die Welt von gestern" fra 1942. Et eksempler herpå er:

"Jeg har oplevet dage, hvor jeg om morgenen måtte betale 50.000 mark for en avis og om aftenen 100.000; den der skulle veksle udenlandske penge, fordelte dette over flere timer, thi klokken fire fik han flere gange så meget som det, han havde fået klokken tre, og klokken fem igen fik han flere gange mere end det, han

                              23
havde fået tres minutter i forvejen."

Utilfredsheden var med til at danne splid mellem partierne i Weimarregeringen. Der var derfor kun to

                                                                               24
partier som var tilhængere af regeringen, nemlig de partier som havde vedtaget forfatningen, SPD og

DDP^{25} problemet var bare at disse partier ikke havde et flertal i rigsdagen. Folket søgte derfor et parti som

kunne give dem, hvad de ønskede og bringe Tyskland tilbage til en ny storhedsperiode. Hitler og NSDAP

                                          26
skulle vise sig at blive opfyldelsen af et dette ønske

Nazismen

I september 1919 meldte en mand ved navn Adolf Hitler sig ind i et lille tysk arbejderparti kaldet DAP

(Deutsche Arbeiter Partei). Efter kun 2 år var han blevet partiets leder, og han ændrede samtidig også partiets navn til NSDAP (Natonalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei). Kort før Hitler blev leder af partiet fik han i februar 1920 sammensat et 25-punkts-program, der indeholdte mange forskellige ismer, heriblandt imperialisme, racisme, socialisme, nationalisme, antiparlamentarisme, antikapitalisme og antisemitisme:

"3. Vi kræver land og jord (kolonier) til at ernære vort folk og til bosættelse for vort

                 27
befolkningsoverskud. "(Imperialisme)

"5. Den, der ikke er statsborger, må kunne leve i Tyskland som gæst og må være undergivet fremmedloven."

28

(Nationalisme)

21

Se bilag 1

22

Se bilag 2

23

Bender, Johan og Gade, Hans Kurt - Mellemkrigstiden og 2. Verdenskrig , side 28, linje 4-9

24

Sozialdemokratische Partei Deutschlands - Tyske socialdemokratiske parti

25

Deutsche Demokratische Partei - Tyske demokratiske parti

26

Borring Olesen, Thorsten og Arnt Sørensen, Niels - Verdens Historie 2 fra , side 218

27

Bender, Johan og Gade, Hans Kurt - Mellemkrigstiden og 2. Verdenskrig , side73, linje 3-4

28

Bender, Johan og Gade, Hans Kurt - Mellemkrigstiden og 2. Verdenskrig , side73, linje 8-9

Side 9

9

"20. For at gøre det muligt for enhver dygtig og flittig tysker at erhverve sig højere uddannelse og derved at rykke ind i en ledende stilling må staten drage omsorg for, at hele folkeuddannelsesapparatet udvides

             29
væsentligt (...)" (Socialisme)

"25. For at kunne gennemføre alt dette kræver vi: at der skabes en stærk centralmagt i landet. At det politiske centralparlament har ubetinget autoritet over hele riget og over alle dets organer."

30

(Antiparlamentarisme )

"24. (..)Det bekæmper den jødiske-materialistiske ånd i og uden for os og er overbevist om, at vort folk kun

                                         31
varigt kan komme sig indefra på dette grundlag (..) " (Antikapitalisme)

"4. Kun folkefæller kan være statsborgere. Folkefælle er kun den, der har tysk blod i årene uden

                                                                32
hensyntagen til konfession. Det er derfor umuligt for en jøde at være folkefælle" (Antisemitisme)

Programmet var ikke noget partiprogram, men nærmere et tidsprogram. Hitler ønskede ikke at lave noget nyt program, men derimod ønskede han at opnå alle de 25 punkter. Hitler var samtidig en mester i at fortælle folk det de ønskede at høre. Han lovede bl.a. at hæren skulle revideres: "Vi kræver, at den

hvervede hær^{33} afskaffes og at der oprettes en folkehær"^{34}, at alle statsborger skulle have samme

                                                                35
rettigheder; "Alle statsborgere skal have samme rettigheder og samme pligter",

og en stor udbygning af

                                                                 36
alderdomsforsorgen; "Vi kræver en storstilet udbygning af alderdomsforsorgen"

. Som det tydeligt ses, forstod Hitler at tale til alle klasser.

NSDAP’s hovedfjender var Socialdemokraterne, kommunisterne og hele Weimar-republikken. Dette var også baggrunden for at Hitler i 1923 forsøgte at gennemføre et kup mod Weimar-republikken. Kuppet mislykkedes og Hitler blev fængslet. Efter kuppet var der meget stor tilslutning til partiet, da det samtidig i en kort overgang var blevet forbudt.

29

Bender, Johan og Gade, Hans Kurt - Mellemkrigstiden og 2. Verdenskrig , side74, linje 4-7

30

Bender, Johan og Gade, Hans Kurt - Mellemkrigstiden og 2. Verdenskrig , side74, linje 43-45

31

Bender, Johan og Gade, Hans Kurt - Mellemkrigstiden og 2. Verdenskrig , side74, linje 35-37

32

Bender, Johan og Gade, Hans Kurt - Mellemkrigstiden og 2. Verdenskrig , side73, linje 5-8

33

Rigsværnet dannedes i overensstemmelse med kravene i Versaillestraktaten og bestod kun af professionelle

soldater (100.00 mand og 15.00 mand i marinetropper) under allieret kontrol
34

Bender, Johan og Gade, Hans Kurt - Mellemkrigstiden og 2. Verdenskrig , side74, line 18-19

35

Bender, Johan og Gade, Hans Kurt - Mellemkrigstiden og 2. Verdenskrig , side 73, line 23-24

36

Bender, Johan og Gade, Hans Kurt - Mellemkrigstiden og 2. Verdenskrig , side 73, line 38

Side 10

10

Det var første i 1929, da den økonomiske verdenskrise brød ud at Nazisternes medlemstal voksede fra

121.178 i marts 1929 til 1.490.432 i marts 1933^{37} - en stigning på hele 1130 Ved parlamentsvalget den 20.
maj 1928 havde NSDAP kun opnået 2,6% af stemmerne, men ved julivalget i 1932 fik de hele 37,4%^{38} af

stemmerne - en stigning på ikke mindre end 1338%. Partiet var nu ikke længere at komme udenom. Det var blevet rigsdagens største parti og rådede over 1. mio. uniformerede partisoldater, som gjorder sig synligt overalt på gader og stræder. Det kom derfor ikke som nogen overraskelse, at Adolf Hitler den 30. januar

                                       39
1933 blev udnævnt til Tysklands nye rigskansler.

Årsagen til Hitlers fremgang lå som sagt i verdenskrisen som også ramte Tyskland, endda hårdere end mange andre lande. Der var krise i landbruget, en halvering i industriproduktionen fra , lukning af virksomheder og en lammet byggesektor. I 1932 var der 6 millioner arbejdsløse og flere bønder og private butiksdrivere måtte forlade deres gårde og butikker. Problemet lå blandt andet i den krisepolitik, som den højreorienterede centrumpolitiker, Heinrich Brüning førte i sin rigskanslerpperiode fra Denne politik var langt strammere, end det økonomien tilsagde. Statsbudgettet var blevet nedskåret så meget, at man ikke engang kunne hjælpe de arbejdsløse. Hele den økonomiske krise gav tyskerne grund til at ønske

                                                                        40
et nyt styre, og de følte sig derfor tiltrukket af anti-demokratiske kræfter som nazismen.

De tre rigskanslere, Henrich Brünning, Franz von Papen og Kurt von Schleicher, der sad med regeringsmagten fra , kunne ikke reagere med et parlamentarisk flertal. Derfor valgte de at reagere ved hjælp af paragrat 48 i Weimarforfatningen, som var nødforordningen.

Nødforordningsparagraffen tillod dem nemlig, at sætte forfatningens bestemmelser midlertidigt ud af kraft.

Regeringen kunne derfor selv vedtage love, uden at forelægge dem for Rigsdagen. Men brugen af denne paragraf krævede at et flertal i rigsdagen gav regeringen disse beføjelser eller at særlige forhold gjorde sig gældende så Rigsdagen ikke kunne træde sammen. Indtil 1932 tolererede SPD, at de borgerlige mindretalsregeringer benyttede sig af paragraffen. I 1932 var krisepolitikken blevet så uantagelig for socialdemokraterne, at de blokerede brugen af den. Præsident Paul von Hindenburg var derfor nødsaget til at kræve, at der blev dannet en regering med flertal i Rigsdagen. Hitler udnyttede denne chance og dannede regering med de højreorienterede parti, DNVP.

37

Bilag 3: Nazisternes medlemstal 1925-33

38

Bilag 4: De tykse rigsdagsvalg 1928-33. Partiernes procentvise vælgertilslutning (af de samlede stemmetal)

39

Borring Olesen, Thorsten og Arnt Sørensen, Niels - Verdens Historie 2 fra , side 216

40

Borring Olesen, Thorsten og Arnt Sørensen, Niels - Verdens Historie 2 fra , side 217

Side 11

11

Magtovertagelsen:

Det første Hitler foretog sig var at opløse Rigsdagen og udskrive nyvalg 5. marts 1933. Det var en stor fordel for ham at kunne føre valgkampen som et regeringsparti. En af hovedfaktorerne for til at Hitler kunne bibeholde magten var Rigsdagsbranden den 27. februar 1933, hvilket bidrog til en skærpelse den

                                          41
politiske situation, da valgkampen var på sit højeste :

Den 27. februar 1933 blev en brand i Rigsdagsbygningen påsat af en hollandsk mand, som sagdes at være

kommunist, men som også havde erkendt sin forbindelse med Socialdemokratiet.^{42} Branden fik en enorm

betydning for udfaldet af valgkampen, da man nu kunne beskylde kommunisterne og socialdemokraterne for påsættelsen. Her benyttede man sig endnu en gang af Weirmarforfatningens artikel 48 om nødforordningen, da landet kunne erklæres i undtagelsestilstand. Da borgerrettighederne nu var sat ude af spillet kunne nazisterne på lovlig vis bekæmpe sine politiske modstandere. Dette gjorde man ved en række forskellige love:

1. Forordning fra rigspræsidenten til beskyttelse af folk og stat, 28 februar 1933: "Artiklerne 114, 115, 117,

118, 123, 124 og 1533 i Det tyske Riges forfatning sættes indtil videre ud af kraft. Tilladt er herefter indskrænkning af den personlige frihed, at ytringsfriheden inklusive pressefriheden, af retten til at danne foreninger og afholder møder (...) odrer til husundersøgelser og beslaglæggelse såvel som konfiskation af

ejendom også udover de ellers gældende regler^{43} "

2. Lov til overvindelse af folkets og statens nød (Bemyndigelsesloven) af 24 marts 1933: "Artikel 2. De love for riget, som rigsregeringen vedtager, udfærdiges af rigskansleren og offentliggørelsen i Lovtidende. De

                                                                44
træder i kraft dadgen efter offentliggørelsen, såfremt intet andet er anført (..) "

3. Forbud mod Tysklands socialdemokratiske parti 22 juni 1933: " (..) Indenrigsministeren har i dag, torsdag forbudt Tysklands socialdemokratiske parti. I en instruks til landenes regeringer har indenrigsministeren

anmodet om, at man foranlediger forbuddet gennemført^{45} "

4. Lov imod nydannelse af partier af 14 juli 1933: " (..) I Tyskland eksisterer som eneste politiske parti Det Nationalsocialistiske tyske Arbejderparti (..) Den, der påtager sig at holde sammen på et andet politisk partis organisation eller at danne et nyt politisk parti, straffes, såfrem handlingen ikke ifølge andre love eller

41

Bender, Johan og Gade, Hans Kurt - Mellemkrigstiden og 2. Verdenskrig , side 79,

42

Bender, Johan og Gade, Hans Kurt - Mellemkrigstiden og 2. Verdenskrig , side 79,

43

Bender, Johan og Gade, Hans Kurt - Mellemkrigstiden og 2. Verdenskrig , side 80,

44

Bender, Johan og Gade, Hans Kurt - Mellemkrigstiden og 2. Verdenskrig , side 81

45

Bender, Johan og Gade, Hans Kurt - Mellemkrigstiden og 2. Verdenskrig , side 82

Side 12

12 forodninger medfører strengere straf, med tugthus i indtil tre år eller med fængsel fra seks måneder til tre

år."^{46}

5. Lov vedrørende det Tyske riges statsoverhoved " (..) Rigspræsidentens embede forenes med rigskanslerens. Som følge heraf overgår de beføjelser, rigspræsidenten hidtil har haft, til føreren og rigskansleren, Adolf Hitler. Han udpeger selv sin stedfortræder. (..) Denne lov træder i kraft med virkning fra

                                    47
rigspræsiden von Hindenburgs bortgang (..) "

Disse love medførte at Hitler nu havde sikret sig magten i hele landet ind til sin bortgang. Man kan diskutere hvorvidt nødloven var nødvendig, da det kun var en enkelt mand, man havde fundet på gerningsstedet. Der har været mange diskussioner mellem historikerne om, hvem der var ansvarlig for rigsdagsbranden. Nogle mener at det var kommunisterne, mens andre mener at nazisterne selv havde påsat den, så de på den mådekunne sikre sig magten i landet.

Lebensraum^{48}

Lebensraum er en teori om tyskernes naturlige pladsbehov. Opfattelsen var blevet formuleret før år 1900 af tyske geografer. Ifølge teorien måtte befolkningens størrelse, råstofmængden og afsætningsmulighederne ude og hjemme stå i et vist forhold til et givet landområde (livsrum). Hvis der kom uligevægt mellem disse faktorer måtte man søge kompensation gennem kolonierhvervelse. Disse tanker

                                                       49
knyttede Hitler sig stærkt til og han brugte begrebet i "Mein Kampf"

. Efter Versaillesfreden var Tyskland blevet meget mindre, og Hitler ønskede derfor at erobre de tabte landområder tilbage, hvilket gik imod det der stod i Versailles-traktaten.

Et stort spørgsmål, som man stadig søger svar på, er hvorvidt Hitler havde planlagt det hele og ønskede at fortsætte selvom det ville resulterede i endnu en krig, eller om han tog situationen et skridt af gangen og

                                              50
først senere besluttede, at han ville erobre hele verden.

I Hossbach-notatet, som er et referat af et møde

Hitler holdt med lederne fra de tre værn^{51} fremlagde han sin udenrigspolitik for dem, og Oberst Hossbach

skrev derefter et referat udfra sin hukommelse. Hertil er der stor diskussion om hvor stor troværdighed man kan tillægge dokumentet, da det forsvandt og først dukkede op ved Nürnbergprocessen i form af en kopi. Dokumentet er derfor ikke 100% troværdigt, men mødet var vigtet for at man kunne forstå

46

Bender, Johan og Gade, Hans Kurt - Mellemkrigstiden og 2. Verdenskrig , side 82

47

Bender, Johan og Gade, Hans Kurt - Mellemkrigstiden og 2. Verdenskrig , side 82-83

48

Tysk ord for: Livsrum

49

Bender, Johan og Gade, Hans Kurt - Mellemkrigstiden og 2. Verdenskrig , side 86

50

Helles, Knud. Thomsen, Bente og P. Andersen, Torben - Store linjer i Verdenshistorien, side 202

51

Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet.

Side 13

13 udenrigspolitikken. I dokumentet beskrives grundlaget for et Stortyskland, og det vigtigste for landet er rigdom og selvofrsynelsesevne:

"Det drejede sig ikke om at vinde mennesker, men rum, der kunne udnyttes landbrugsmæssigt. Også råstofområderne kunne mere hensigtsmæssigt søges i umiddelbar tilslutning til Riget i Europa og ikke

                                                              52
oversøisk, hvorved løsningen måtte have virkning for en til to generationer. "

Det ses her tydeligt at Hitler ikke ønskede et Tyskland som var uafhængigt af andre. Nu skulle landet vokse og blive den førende militærmagt i Europa. Men havde han så en skjult plan om at erobre verdenen? Dette er der forskellige meninger om. De to historikere A.J.P Taylor og H.R. Trevor-Roper skildrer deres teorier i

                                  53                              54
deres bøger, "Årsagerne til 2 Verdenskrig" og A.J.P Taylors ”Hitler and the War"

Taylor mener ikke at Lebensraum havde nogen vigtig betydning for optakten til 2. Verdenskrig. Han bruger "Mein Kampf", som eksempel hertil, da der i den ikke står meget om Lebensraum (Lebensraum er kun

nævnt i un 7 ud af bogens 700 sider)^{55}, men mere om hadet til jøderne. Han fremstiller Hitler som et

resultat af Versailles-freden:

"Han var dels et resultat af Versailles og dels resultatet af idéer, som var almindelige i det daværende Europa. Men først og fremmest var han resultatet af den tyske historie og Tyskland på den tid. Han ville have været intet at regne, hvis ikke det tyske folk havde støttet og arbejdet sammen med ham (..) Hitler var

et ekko af den tyske nation"^{56}

Dette udsagn leder frem til hans konklusion:

"Han stræbte efter at gøre Tyskland til den dominerende magt i Europa og måske, som et mere fjernt mål i verden. Andre magter har forsøgt at nå lignende mål og gør det stadig. Andre magter behandler de mindre lande som deres satellitter. Andre magter prøver at forsvare deres vitale interesser ved våbenmagt.

                                                                      57
Udenrigspolitisk set var der ikke noget i vejen med Hitler, bortset fra at han var Tysker"

H.R. Trevor-Roper har en helt anden mening. Han mener, at Hitler havde en langsigtet plan, som tydeligt fremgår blandet andet i Hossbach-notet. Planen gik i sit store hele ud på først at erobre Polen og derefter Sovjetunionen alt sammen uden at vesten blandede sig. Dette ville sikre ham ressourcerne til at kunne få resten af Europa til at underlægge sig. I Hossbach-notatet fremgår det at invasionen af Polen ikke var

52

Bender, Johan og Gade, Hans Kurt - Mellemkrigstiden og 2. Verdenskrig , side 87, linje 42-47

53

54

55

Bender, Johan og Gade, Hans Kurt - Mellemkrigstiden og 2. Verdenskrig , side 96, linje 17-18

56

Bender, Johan og Gade, Hans Kurt - Mellemkrigstiden og 2. Verdenskrig , side 97 linje 46 - 98 linje 3

57

Bender, Johan og Gade, Hans Kurt - Mellemkrigstiden og 2. Verdenskrig , side 98, linje 10-16

Side 14

14 noget, som Hitler havde regnet med ville få vesten til at erklære krig. Men for en sikkerheds skyld havde

han forberedt sig militært på en krig både på øst- og vestfronten, selv om han ikke ønskede det^{58}:

"Til forbedring af vor militærpolitiske situation måtte det i ethvert tilfælde af en krigerisk forvikling være vort 1. mål at slå Tjekkiet og samtidig Østrig til jorden for at udelukke flanketruslen ved en mulig

fremrykning mod vest"^{59}

Dette citat viser, at Hitler var langsynet i modsætning til hvad Taylor påstår. Men Taylor mente også at Hossbach-notatet var meget utroværdigt: "Alt hvad der er tilbage, er en kopi, måske forkortet eller måske "redigeret", af en kopi af et udkast (..) Hossbachs Memorandum blev ikke engang fremlagt i Nürnberg som

                      60
bevis for Hitlers krigsskyld" , men at Trevor-Roper konkluderer at man ud fra Hossbach-notatet kan se hans

langsigtede plan, kan man heller ikke pga. kildens utroværdighed.

Om man skal se Hitler som en person med en langsigtet plan eller en taktiker som forstod at udnytte forskellige situationer er derfor meget diskutabelt. Hans vision om et nationalt fællesskab ses allerede i

                                                             61
hans tanker om førerprincippet fra "Mein Kampf": "Et folk, et rige en fører"

. Men at vurdere at han havde en færdig plan for, hvordan han skulle få et Stortyskland er stærkt usandsynligt, da han ikke kunne vide hvad konsekvenserne for ham ville være hver gang han brød Versailles-traktaten. Derfor måtte han altså være en brillant taktiker. På baggrund af dette kan man konkludere at han havde en vision, men ikke en fastlagt plan. Men hvorfor stormagterne ikke gjorde noget ved Hitler før, vil blive besvaret i næste afsnit.

58

Bender, Johan og Gade, Hans Kurt - Mellemkrigstiden og 2. Verdenskrig , side 98-99

59

Bender, Johan og Gade, Hans Kurt - Mellemkrigstiden og 2. Verdenskrig , side 89, linje 18-21

60

Bender, Johan og Gade, Hans Kurt - Mellemkrigstiden og 2. Verdenskrig , side 896 linje 1-9

61

Se bilag 5: Hitler plakat

Side 15

15

Optakten til 2. Verdenskrig:

Der har været mange årsager til 2. verdenskrig, men de direkte årsager skal findes der, hvor Hitler bryder Versailles-traktaten. Disse brud skete meget i perioden fra , hvor Hitler indførte den almindelige

              62                               63                        64
værnepligt i 1935 , tilbageerobringen af Rheinland i 1936 og annektering af Østrig i 1938 .

Årsagen til at Frankrig og England ikke greb ind her skal findes i deres udenrigspolitik. England førte nemlig

                65
appeasement-politk overfor Tyskland. I sin radiotale den 27. september 1938 holdt Neville Chamberlain en

radiotale til det engelske folk. I talen argumenterede han for appeasement-politikken og hvorfor England burde føre denne politik overfor Hitler. Samtidig vurderede han krigsudsigterne på daværende tidspunkt.

Jeg vil i det følgende analysere denne tale.

I begyndelsen af talen fortæller Chamberlain folket om parlamentets møde, som skal afholdes dagen efter, hvor de vil diskutere strategien for München-mødet. Herefter takker han dem, som har skrevet til ham og hans kone, hvori de skriver om deres frygt for en krig. Her kommer han også med han første argument for hvor uretfærdig krigen er:

"How horrible, fantastic, incredible it is that we should be digging trenches and trying on gas-masks here because of a quarrel in a far-away country between people of whom we know nothing. It seems still more

                                                                               66
impossible that a quarrel which has already been settled in principle should be the subject of war"

Her påstår han at det ikke er rimeligt at de skal grave skyttegrave og gå med gasmasker, og hans belæg herfor er at krisen er så langt væk, hvilket leder frem til hans hjemmel: "Hvis ikke man er skyld i en konflikt, så skal man ikke blandes ind i den". Denne hjemmel lægger sig op af en lignende hjemmel, som går igen i mange af argumenterne i hans meget pathosprægede tale, nemlig, "Kend dine kampe":

"I shall not give up the hope of a peaceful solution, or abandon my efforts for peace (Påstand), as long as any chance for peace remains (Belæg). I would not hesitate to pay even a third visit to Germany (Påstand) if

I thought it would do any good (Belæg)"^{67}

"However much we may sympathise with a small nation confronted by a big and powerful neighbour, we cannot in all circumstances undertake to involve the whole British Empire in war simply on her account

62

Borring Olesen, Thorsten og Arnt Sørensen, Niels - Verdens Historie 2 fra , side 226

63

Helles, Knud. Thomsen, Bente og P. Andersen, Torben - Store linjer i Verdenshistorien, s. 202

64

Borring Olesen, Thorsten og Arnt Sørensen, Niels - Verdens Historie 2 fra , side 241

65

Kommer af det franske apaiser som betyder "tilfredsstille"

66

Chamberlain, Neville - Radiotale til folket, 1938. Side 1 linje 12-15

67

Chamberlain, Neville - Radiotale til folket, 1938. Side 1 linje 35-38

Side 16

16

(Påstand). If we have to fight it must be on larger issues than that. I am myself a man of peace to the depths

of my soul (Belæg)"^{68}

"Armed conflict between nations is a nightmare to me (Påstand); but if I were convinced that any nation had made up its mind to dominate the world by fear of its force, I should feel that it must be resisted

(Belæg).^{69}

Hovedformålet med politikken var altså at undgå krig, og den bedste måde at undgå dette var så vidt muligt

at imødekomme Hitlers krav. Det helt store problem blev dog r Hitlers ønske om at få Sudeterland^{70}. Dette

krav ønskede England og Frankrig i starten ikke at imødekomme. For at undgå yderlig konflikt aftalte man derfor et møde mellem England, Frankrig, Italien og Tyskland for at løse problemet, dette møde blev også kendt som Münchenforliget, som det blev afholdt d. 29-30. september, hvor man skulle finde en løsning der kunne så vidt muligt tilfredsstille alle parter. Mødet endte med at Tjekkoslovakiet måtte afstå Sudeterland til Tyskland, mod at Hitler lovede ikke at gå i krig mod vesten. Dette blev alt sammen fremlagt i the Anglo-German Naval Agreement, hvor der stod:

"We, the German Fuehrer and Chancellor, and the British Prime Minister, have had a further meeting today and are agreed in recognising that the question of Anglo-German relations is of the first importance for the two countries and for Europe. We regard the agreement signed last night and the Anglo-German Naval Agreement as symbolic of the desire of our two peoples never to go to war with one another again. We are resolved that the method of consultation shall be the method adopted to deal with any other questions that may concern our two countries, and we are determined to continue our efforts to remove possible sources of difference, and thus to contribute

to assure the peace of Europe."^{71}

Chamberlain var henrykt, da han ankom til Heston Lufthavn, hvor han fortalte folket om aftalen. Senere den samme dag holdte han en kort tale foran sit hus ved 10th of Downing Street, hvor han lovede folket "Peace in our time" - fred i vor tid:

"My good friends, for the second time in our history, a British Prime Minister has returned from Germany bringing peace with honor. I believe it is "peace for our time." Go home and get a nice quiet sleep"

68

Chamberlain, Neville - Radiotale til folket, 1938. Side 2 linje 9-11

69

Chamberlain, Neville - Radiotale til folket, 1938. Side 2 linje 12-14

70

Område i Tjekkoslovakiet, hvor der boede et tysk mindretal.

71

http://www.britannia.com/history/docs/peacetime.html

Side 17

17

Med løftet fra Hitler om fred behøvede England ikke længere at bekymre sig. Eller gjorde de? Hitler ønskede tilsyneladende fred. I sin tale fra den 9. oktober 1938 i Saarbruecken, kun 7 dage efter han havde fået Sudeterland, gav han udtryk for sitstore ønske om fred, og samtidig understregede at freden var vigtigt for dem:

" We are all so happy no blood was shed over this despite the hopes of so many international agitators and

         72
profiteers"

"We must, however, give these gentlemen advice to attend even more to the solution of their own problems

and to leave us in peace."^{73}

"No people can make better use of peace than we."^{74}

" We want nothing from others. We have no wishes or demands. We want peace"^{75}

Sidstnævnte citat er interessant, da det er en modsigelse. Han påstår, at han ikke harflere ønsker eller krav, og at han ikke ønsker noget fra andre. Alligevel udviser han stor vrede over for England og beder dem om at revidere Versailles-traktaten. Alt sammen på trods af at England kun en uge forinden havde imødekommet hans krav om Sudeterland , så påstår han alligevel at alt de ønsker er krig:

"(..)HOWEVER, THEY GOVERN IN COUNTRIES WHOSE INTERNAL CONSTRUCTION MAKES IT POSSIBLE FOR

THEM AT ANY TIME TO BE SUPPLANTED BY OTHERS WHO DO NOT AIM AT PEACE. THESE OTHERS ARE

THERE. IN ENGLAND, IT MERELY IS NECESSARY THAT INSTEAD OF CHAMBERLAIN, A DUFF COOPER OR AN

EDEN OR A CHURCHILL COME INTO POWER. WE KNOW THAT THE AIM OF THESE MEN WOULD BE TO START

WAR. They do not attempt to hide it. That obligates us to be on the watch to think of the protection of the

Reich. "^{76}

Samtidig gør han det også klart, hvor meget han afskyr det Tysk-Engelske forhold:

72

Hitlers tale i Saarbruecken d. 9 oktober 1938, side 2 linje 8-10

73

Hitlers tale i Saarbruecken d. 9 oktober 1938, side 3 linje 12-13

74

Hitlers tale i Saarbruecken d. 9 oktober 1938, side 3 linje 18-19

75

Hitlers tale i Saarbruecken d. 9 oktober 1938, side 3 linje 2-3

76

Hitlers tale i Saarbruecken d. 9 oktober 1938, side 2 linje 17-24

Side 18

18

"(..)THIS REFERS TO OUR RELATIONS TO ENGLAND: IT WOULD BE GOOD IF IN ENGLAND CERTAIN

MANNERISMS HELD OVER FROM THE VERSAILLES PERIOD WERE DISCARDED. WE JUST CANNOT STAND FOR

A GOVERNESS-LIKE GUARDIANSHIP OF GERMANY^{77} "

Hitler var altså stadig ikke helt tilfreds med resultatet af Münchenforliget. Der skulle heller ikke gå lang tid før Hitler igen brød sit løfte. Den 15. september 1939 invaderede Tyklan Tjekkoslovakiet stik mod München-aftalen. Frankrig og England stod derfor over for en ny udfordring, da ordene "Peace in our time" ikke længere var noget værd. Hitler havde endnu engang formået at narre England og Frankrig. Dette var kommet som et chok for England. Chamberlain viste i sin tale i Birmingham den17. marts 1939 sin bekymring for Tjekkoslovakiet:

"Is this the last attack upon a small State, or is it to be followed by others? Is this, in fact, a step in the

direction of an attempt to dominate the world by force?"^{78}

I resten af talen prøvede han at retfærdiggøre den politik, som England havde kørt over for Tyskland. Han brugte således 6 hovedargumenter til for Appeasement-politikken:

1. Folket var enige med ham (Chamberlain):

"And I might remind you that, when it was first announced that I was going, not a voice was raised in

                                                  79
criticism (Belæg). Everyone applauded that effort. (Påstand)"

2. Hitlers klager over Versailles-traktaten var retfærdige:

"(..)This was something that had existed ever since the Treaty of Versailles (Påstand)- a problem that ought to have been solved long ago if only the statesmen of the last twenty years had taken broader and more

                                80
enlightened views of their duty (Belæg)"

3. Krig ville ødelægges civilisationen:

" After all, the first and the most immediate object of my visit was achieved (Påstand) . The peace of Europe was saved; and, if it had not been for those visits, hundreds of thousands of families would to-day

have been in mourning for the flower of Europe's best manhood (Belæg). "^{81}

77

Hitlers tale i Saarbruecken d. 9 oktober 1938, side 3 linje 4-7

78

Chamberlain, Neville, speech at Birmingham 17 marts 1939, side 3 linje 11-12

79

Chamberlain, Neville, speech at Birmingham 17 marts 1939, side 1 linje 32-33

80

Chamberlain, Neville, speech at Birmingham 17 marts 1939, side 1 linje 40-43

81

Chamberlain, Neville, speech at Birmingham 17 marts 1939, side 2 linje 1-3

Side 19

19

4. Man kunne ikke have hjulpet Tjekkoslovakiet:

" Nothing that we could have done, nothing that France could have done, or Russia could have done could possibly have saved Czecho-Slovakia from invasion and destruction(Påstand) . Even if we had subsequently gone to war to punish Germany for her actions, and if after the frightful losses which would have been inflicted upon all partakers in the war we had been victorious in the end, never could we have reconstructed

                                                           82
Czecho-Slovakia as she was framed by the Treaty of Versailles (Belæg)."

5. Hvis alle parter havde stille rimelig krav havde politikken lykkedes:

If that policy were to succeed it was essential that no Power should seek to obtain a general domination of Europe (Påstand); but that each one should be contented to obtain reasonable facilities for developing its own resources, securing its own share of international trade, and improving the conditions of its own people

(Belæg).^{83}

6. Hitler havde lovet at han ikke havde flere territoriale krav i Europa:

"(..) namely, that this was the last of his territorial ambitions in Europe, and that he had no wish to include in the Reich people of other races than German (Påstand). Herr Hitler himself confirmed this account of the conversation in the speech which he made at the Sportpalast in Berlin, when he said: "This is the last territorial claim which I have to make in Europe." And a little later in the same speech he said: "I have assured Mr Chamberlain, and I emphasise it now, that when this problem is solved Germany has no more territorial problems in Europe." And he added: "I shall not be interested in the Czech State any more, and I

can guarantee it. We don't want any Czechs any more. (Belæg)"^{84}

Udover dette ser det samtidig ud til at Chamberlain havde fornemmet faren for en krig mod det britiske imperium. Det er naturligvis klart, at han nok har kendt faren hele tiden, men denne tale markerede at appeasement-politikken ikke ville være i stand til at stoppe Hitler. Han afsluttede talen på følgende måde:

" For that declaration I am convinced that I have not merely the support, the sympathy, the confidence of my fellow-countrymen and countrywomen, but I shall have also the approval of the whole British Empire

and of all other nations who value peace, indeed, but who value freedom even more"^{85}

82

Chamberlain, Neville, speech at Birmingham 17 marts 1939, side 2 linje 7-12

83

Chamberlain, Neville, speech at Birmingham 17 marts 1939, side 2 linje 16-19

84

Chamberlain, Neville, speech at Birmingham 17 marts 1939, side 2 linje 32-37

85

Chamberlain, Neville, speech at Birmingham 17 marts 1939, side 2 linje 32-37

Side 20

20

Chamberlain havde nu fremlagt, hvad der kan tolkes som et skift i sin udenrigspolitik, hvor freden ikke nødvendigvis skulle sikres gennem forhandlinger. En mulig trussel mod Vesten kunne altså være årsag til en krig mod Tyskland.

Det der skete herefter, var at England og Frankrig diskuterede, hvad de skulle gøre, hvis Hitler ville angribe Polen. Man var sikker på at annekteringen af Tjekkoslovakiet kun var en start på noget større.

Hitler ville sikkert forsætte sin krig mod øst. England vidste dog godt at Hitler for alt i verden ville undgå en tofrontskrig og det var derfor vigtigt at stoppe ham, før han fik besejret østfronten. Derfor lavede man den en alliance med England og Polen den 6 april 1939. Alliancen gik ud på at England og Polen ville hjælpe hinanden hvis en af dem ville blive angrebet. Appeasement-politik var hermed officielt ophævet.

De allierede regnede til gengæld med at Sovjetunionen ville blive en meget svær opgave for Hitler at løse - men de tog fejl! Hitler underskrev nemlig den20. august 1939 en ikke-angrebspagt mellem Tyskland og Sovjetunionen. På den måde kunne han frit invadere polen, uden at risikere en tofrontskrig.

I sin tale til sine øverstkommanderende d 22. august 1939 gjorde Hitler sit budskab klart:

"I have called you together to give you a picture of the political situation, in order that you might have some insight into the individual factors on which I have based my decision to act and in order to strengthen your

confidence"^{86}

I talen redegører han for den politiske situation. Men vigtigst af alt for han gjort det klart hvordan situation med polen befinder sig, og hvad formålet med det nye politik skal være:

" Now Poland is in the position in which I wanted her."^{87}

"The political objective goes further. A start has been made on the destruction of England’s hege mony. The way will be open for the soldiers after I have made the political preparations.Today’s announcement of the non-aggression pact with Russia came as a bombshell. The consequences cannot be foreseen. Stalin also

                                                                        88
said that this course will benefit both countries. The effect on Poland will be tremendous."

Hitler havde nu fremlagt, at England nok ikke ville være en trussel, hvis de angreb polen, da den Tysk- Sovjetiske ikke-angrebspagt var kommet som en bombe mod vesten. Hitler havde altså frit slag til at indlede en krig mod vesten, uden at han behøvede at tænke på Østfronten. Samtidig kunne han derfor også selv vælge hvornår han ville angribe Sovjetunionen, og undgik på den måde en mulig tofrontskrig. Hitler

86

Hitlers tale til hans øverstkommanderende d. 22 august 1939 side 1 linje 1-3

87

Hitlers tale til hans øverstkommanderende d. 22 august 1939 side 4 linje 11

88

Hitlers tale til hans øverstkommanderende d. 22 august 1939 side 4 linje 15-19

Side 21

21 kunne derfor uden store problemer invadere Polen den 1. September 1939. Men stik imod Hitlers forventninger var det her dråben, der fik bærret til at flyde over for vesten. Kun 2 dage efter annoncerede Chamberlain, med sin tale, krigserklæringen mod Tyskland. Hans argumenter bygger på at beskylde Hitler for krigen og forsvare sin egen politik:

"Up to the very last it would have been quite possible to have arranged a peaceful and honourable

                                                                         89
settlement between Germany and Poland (Påstand), but Hitler would not have it. (Belæg)"

"His actions show convincingly that there is no chance of expecting that this man will ever give up his

                                                                         90
practice of using force to gain his will (Belæg). He can only be stopped by force (Påstand)."

"We have done all that any country could do to establish peace (Påstand). The situation in which no word given to Germany’s ruler could be trusted and no people or country could feel themselves safe has become

                 91
intolerable. (Belæg)"

Det kommer derfor ikke som en overraskelse at Chamberlain henvendte sig til befolkningen for at få deres støtte til at hjælpe Storbritannien i krigen:

"The Government have made plans under which it will be possible to carry on the work of the nation in the

days of stress and strain that may be ahead. But these plans need your help."^{92}

"You may be taking part in the fighting Services or as a volunteer in one of the branches of civil defence. If

                                                                  93
so you will report for duty in accordance with the instructions you have received."

Han afslutter talen på følgende måde:

"Now may God bless you all. May He defend the right. It is the evil things that we shall be fighting against – brute force, bad faith, injustice, oppression and persecution – and against them I am certain that the right

          94
will prevail."

Den blodigste krig med flest tab i verdenshistorien var nu indledt.

89

Chamberlain, Neville - Krigserklæringen mod Tyskland d. 3 september 1939, side 1. Linje 10-11

90

Chamberlain, Neville - Krigserklæringen mod Tyskland d. 3 september 1939, side 1. Linje 18-19

91

Chamberlain, Neville - Krigserklæringen mod Tyskland d. 3 september 1939, side 1. Linje 22-24

92

Chamberlain, Neville - Krigserklæringen mod Tyskland d. 3 september 1939, side 1. Linje 31-32

93

Chamberlain, Neville - Krigserklæringen mod Tyskland d. 3 september 1939, side 2. Linje 1-2

94

Chamberlain, Neville - Krigserklæringen mod Tyskland d. 3 september 1939, side 2. Linje 3-5

Side 22

22

Diskussion og vurdering af synet på Chamberlains appeasement politik

Hvis man skal forstå de forskellige syn på Appeasement-politikken så er man nød til at dele det op i to perioder, nemlig før- og efter 2. verdenskrig.

England havde efter 1. verdenskrig gennemgået to økonomiske kriser og det vigtigste var derfor at undgå endnu en krig. På den tid var det derfor ikke mærkeligt at man kørte appeasement-politik for at forhindre endnu en krig. Det virkede også retfærdigt at give Tyskland Sudeterland, da der jo var mange tyskere, som til dels havde et tilhørsforhold dertil og til dels ønskede at være en del af Tyskland igen.

Efter anden verdenskrig var synet på appeasement-politikken dog ændret drastisk. I bagklogskabens lys så mange nu politikken som et svaghedstegn. Folket mente ikke at man skulle have givet Hitler Sudeterland, da man senere fandt ud af at det medførte en tysk invasion af resten af Tjekkoslovakiet. For at vurdere appeasement-politikken skal man først og fremmeste tænke i bagklogskabens lys om en anden politik ville havde forhindret 2. verdenskrig-

Hvis man havde gjort det klart for Hitler, at et hver brud på Versailles-traktaten ville blive straffet hårdt, hvis ikke det blev brudt via. diplomatiske veje, så ville situationen have været anderledes. Man skulle have forsøgt at stoppe Hitler allerede ved de første gange han brød Versailles-traktaten, da risikoen for et Nazi- Europaherredømme øget for hver gang han vandt områder i Europa blev. Man kunne også have stoppet Hitler i 1936, da han tilbageerobrede Rheinland. Hvis Frankrig sammen med England havde gjort modstand på dette tidspunkt så ville de muligvis havde forhindret en ny verdenskrig. Hvis Hitler havde erklæret dem krig på daværende tidspunkt, havde de haft bedre chancer for at slå ham end senere, da Tyskland på ikke havde så store militære ressourcer, som i de fik i 1939. Hvis England og Frankrig havde sejret ved sådan et modangreb ville en alliance med USA, om militær assistance mod en ny krig og en stram politik overfor Hitlers sværindustri kunne have forhindret en ny stor krig. Argumentet for at England, Frankrig og USA her burde stå sammen mod Tyskland skal findes i Versailles-traktaten. Da det var disse lande der havde pålagt Tyskland så stor en krise, at det hjalp nazisterne til at vinde indflydelse og derefter starte krig, var det, efter min vurdering, derfor også deres ansvar at stoppe dem. Hvis de tre stormagter havde stået sammen ville det det sandsynligvis ikke havde endt med at mere end 50 millioner mennesker havde mistet livet. Det skal dog siges at sådan en politik ikke ville have sikret "Peace in our time", men i forhold til Appeasement-politikken ville de allierede havde været bedre forberedt på en krig, hvis USA havde været med fra starten.

De to store problemer med Tyskland på daværende tidspunkt vare bare1. Hitlers store opbakning fra befolkningen, som ikke kendte nazismens onde side.

Side 23

23

2. De allierede vidste ikke meget om situationen i Tyskland på daværende tidspunkt, da der blev anvendt stærk manipulation og løgne fra tysk side. Det eneste man vidste, var at den økonomiske samt den sociale situationen i Tyskland havde ændret sig siden 1920'erne

På baggrund af disse to kunne man altså ikke have forventet den store opbakning i forsøget på at vælte Hitler fra magten, da man endnu ikke havde et reelt belæg for sådan en aktion.

Appeasement-politikken kan på baggrund af følgende analyse vurderes til, at have virket hvis ikke det havde været overfor en person, som anvendte simple trick som løgn og manipulation til at få magten.

Chamberlain stolede nemlig fuldt ud på hvad Hitler havde lovet ham på deres tidligere møder. I bogen "Cato - Guilte men" af Journalisterne, Michael Foot, Frank Owen og Peter Howard står der hvordan Chamberlain stolede på Hitler:

"Chamberlain trusted Hitler. "I have no hesitation in saying," he said in Parliament ,"after the personal contact I established with Herr Hitler that I believe he means what he says" (In the reassuring Statements he

had made to Chamberlain)"^{95}

Et par dage efter Müncehnforliget, under et middagsselskab, sad han ved siden af en politikker som kom med eksempler på alle de gange Hitler havde brudt et løfte, og spurgte derefter Chamberlain hvordan han kunne stole på hans løfte om ikke at bryde deres aftale. Chamberlain svarede ham: "Ah but this time he

promised me"^{96}. Set i bagklogskabens lys, en utrolig naiv holdning

Konklusion

Årsagerne til 2. verdenskrig kan altså deles op i to grupper: de direkte og de indirekte årsager. De indirekte årsager skal findes i Versailles-traktaten, som lagde et så stort pres på Tyskland at det kom i en slem krise.

Alt dette medførte at nationalsocialismen, vha. af deres propaganda kunne overtage magten i 1933. De direkte årsager derimod skal findes i forholdsvis Englands appeasementpolitik og Hitlers Udenrigspolitk. For det første var det nok aldrig blevet til krig, hvis Hitler ikke havde haft så skræmmende visioner om et Stortyskland. Fordi så fald havde den engelske appeasementpolitik, formået at revidere Versailles-traktaten, så alle parter havde været tilfredse.

95

Faber Finds, "Cato - Guilty Men" side 57 linje 14-18

96

Faber Finds, "Cato - Guilty Men" side 58 linje 24

Side 24

24

Litteraturliste:

Bøger:

Borring Olesen, Thorsten og Arnt Sørensen, Niels - Verdens Historie 2 fra

Faber Finds, Cato - Guilty Men

Helles, Knud. Thomsen, Bente og P. Andersen, Torben - Store linjer i Verdenshistorien

Bender, Johan og Gade, Hans Kurt - Mellemkrigstiden og 2. Verdenskrig

Internetlinks:

Anglo-German Declaration:

http://www.britannia.com/history/docs/peacetime.html

Chamberlain, Neville - Radiotale til folket, 1938:

http://www.st-andrews.ac.uk/~pv/munich/czdoc09.html

Hitlers tale i Saarbruecken d. 9 oktober 1938:

http://www.hitler.org/speeches/10-09-38.html

Chamberlain, Neville, speech at Birmingham 17 marts 1939:

http://wwiiarchives.net/servlet/doc/Bbb_9

Hitlers tale til hans øverstkommanderende d. 22 august 1939:

http://der-fuehrer.org/reden/english/39-08-22.htm

Chamberlain, Neville - Krigserklæringen mod Tyskland:

http://www.historylearningsite.co.uk/british_declaration_of_war.htm

Side 25

25

Bilag

Bilag 1: Inflation - Prisen på en dollar

Kilde: Bender, Johan og Gade, Hans Kurt - Mellemkrigstiden og 2. Verdeskrig , side 27,

"Tabeller over inflationen"

Tidspunkt mark

Pris på en dollar i jul-14 4,2 jan-19 8,9 jul-19 14 jan-20 64,8 jul-20 39,5 jan-21 64,9 jul-21 76,7 jan-22 191,8 jul-22 493,2 jan-23 17,972 jul-23 353412 aug-23 4620455 sep-23 okt-23 000

15. November

1923 00000

Bilag 2: Inflation - Ugelønnen for en gift faglært fabrikararbejder i Berlin.

Kilde: Bender, Johan og Gade, Hans Kurt - Mellemkrigstiden og 2. Verdeskrig , side 27,

"Tabeller over inflationen"

Tidspunkt Løn i mark jul-14 42,44 okt-21 353,33 jan-22 562,65 okt-22 5335 jan-23 27646 sep-23 0

O. 1 november

1923 00000

Side 26

26

Bilag 3: Nazisternes medlemstal 1925-33

Kilde: Borring Olesen, Thorsten og Arnt Sørensen, Niels - Verdens Historie 2 fra , side 216

April 1925 | 521
Marts 1926 | 32.357
Marts 1927 | 57.477
Marts 1928 | 85.464
Marts 1929 | 121.178
Marts 1930 | 207.624
Marts 1931 | 4.68.099
Marts 1932 | 1.002.157
Marts 1933 | 1.490.432

Bilag 4: De tyske rigsdagsvalg 1928-33. Partiernes procentvise vælgertilslutning (af de samlede stemmetal)

Parti | 1928 | 1930 | 1932 (juli) | 1932 (nov) | 1933 | November

valget 1932 i.f.t. 1928 valget (i %)

DNVP | 14,2 | 7,0 | 5,9 | 8,5 | 8,0 | 60

(Konservative)

DVP (Højre | 8,7 | 4,9 | 1,2 | 1,8 | 1,1 | 21

liberale)

DDP (Venstre- | 4,8 | 3,5 | 1,0 | 1,0 | 0,8 | 20

liberale)

Andre (Borgerlige | 14,0 | 14,0 | 3,0 | 3,1 | 0,6 | 18

konservative)

Zentrum (katolsk | 15,4 | 17,6 | 16,7 | 16,2 | 15,0 | 105

borgerligt)

SPD | 29,8 | 24,5 | 21,6 | 20,4 | 18,3 | 69

(Socialdemokrater)

KPD | 10,6 | 13,1 | 14,3 | 16,9 | 12,3 | 159

(kommunister)

Samlede 92 arbejderparti stemmer

NSDAP | 2,6 | 18,3 | 37,3 | 33,1 | 43,9 | 1277

(Nazisterne)

Stemmeprocent 75,6 81,9 84,0 80,6 88,0

Side 27

27

Bilag 5: Hitler plakat

Kilde: http://www.google.dk/imgres?imgurl=http://irregulartimes.com/wp-
content/uploads/2007/10/eineinein.jpg&imgrefurl=http://irregulartimes.com/index.php/archives
/category/posters/page/2/&usg=__h7iyQitluEjdROc-
aBpl3Lbmeh8=&h=648&w=450&sz=99&hl=da&start=0&zoom=1&tbnid=KtIwnbiKx55kWM:&tbnh=
146&tbnw=98&prev=/images%3Fq%3Dein%2Bvolk%2Bein%2Breich%2Bein%2Bf%25C3%25BChrer
%26um%3D1%26hl%3Dda%26sa%3DN%26biw%3D1338%26bih%3D594%26tbs%3Disch:1&um=1&
itbs=1&iact=hc&vpx=320&vpy=45&dur=734&hovh=270&hovw=187&tx=93&ty=156&ei=g1MOTZy
nGJOo8QPk-fWABw&oei=g1MOTZynGJOo8QPk-
fWABw&esq=1&page=1&ndsp=24&ved=1t:429,r:1,s:0

Eksempel på argumentationsanalyse.

Analyse af Chamberlains radiotale d. 27 september 1938.

To-morrow Parliament is going to meet, and I shall be making a full statement of the events which have led up to the present anxious and critical situation.

An earlier statement would not have been possible when I was flying backwards and forwards across Europe, and the position was changing from hour to hour. But to-day there is a lull for a brief time, and I want to say a few words to you, men and women of Britain and the Empire, and perhaps to others as well.

First of all I must say something to those who have written to my wife or myself in these last weeks to tell us of their gratitude for my efforts and to assure us of their prayers for my success. Most of these letters have come from women - mothers or sisters of our own countrymen. But there are countless others besides - from France, from Belgium, from Italy, and even from Germany, and it has been heartbreaking to read the growing anxiety they reveal and their intense relief when they thought, too soon, that the danger of war was past.

If I felt my responsibility heavy before, to read such letters has made it seem almost overwhelming. How horrible, fantastic, incredible it is that we should be digging trenches and trying on gas-masks here because of a quarrel in a far-away country between people of whom we know nothing. It seems still more impossible that a quarrel which has already been settled in principle should be the subject of war.

I can well understand the reasons why the Czech Government have felt unable to accept the terms which have been put before them in the German memorandum. Yet I believe after my talks with Herr Hitler that, if only time were allowed, it ought to be possible for the arrangements for transferring the territory that the Czech Government has agreed to give to Germany to be settled by agreement under conditions which would assure fair treatment to the population concerned.

You know already that I have done all that one man can do to compose this quarrel. After my visits to Germany I have realised vividly how Herr Hitler feels that he must champion other Germans, and his indignation that grievances have not been met before this. He told me privately, and last night he repeated publicly, that after this Sudeten German question is settled, that is the end of Germany's territorial claims in Europe.

Side 28

28

After my first visit to Berchtesgaden I did get the assent of the Czech Government to proposals which gave the substance of what Herr Hitler wanted and I was taken completely by surprise when I got back to Germany and found that he insisted that the territory should be handed over to him immediately, and immediately occupied by German troops without previous arrangements for safeguarding the people within the territory who were not Germans, or did not want to join the German Reich.

I must say that I find this attitude unreasonable. If it arises out of any doubts that Herr Hitler feels about the intentions of the Czech Government to carry out their promises and hand over the territory, I have offered on part of the British Government to guarantee their words, and I am sure the value of our promise will not be underrated anywhere.

I shall not give up the hope of a peaceful solution, or abandon my efforts for peace, as long as any chance for peace remains. I would not hesitate to pay even a third visit to Germany if I thought it would do any good. But at this moment I see nothing further that I can usefully do in the way of mediation.

Meanwhile there are certain things we can and shall do at home. Volunteers are still wanted for air raid precautions, for fire brigade and police services, and for the Territorial units. I know that all of you, men and women alike, are ready to play your part in the defence of the country, and I ask you all to offer your services, if you have not already done so, to the local authorities, who will tell you if you are wanted and in what capacity.

Do not be alarmed if you hear of men being called up to man the anti-aircraft defences or ships. These are only precautionary measures such as a Government must take in times like this. But they do not necessarily mean that we have determined on war or that war is imminent.

However much we may sympathise with a small nation confronted by a big and powerful neighbour, we cannot in all circumstances undertake to involve the whole British Empire in war simply on her account. If

we have to fight it must be on larger issues than that. I am myself a man of peace to the depths of my soul.
97

Armed conflict between nations is a nightmare to me; but if I were convinced that any nation had made up its mind to dominate the world by fear of its force, I should feel that it must be resisted. Under such a domination life for people who believe in liberty would not be worth living; but war is a fearful thing, and we must be very clear, before we embark on it, that it is really the great issues that are at stake, and that the call to risk everything in their defence, when all the consequences are weighed, is irresistible.

For the present I ask you to wait as calmly as you can the events of the next few days. As long as war has not begun, there is always hope that it may be prevented, and you know that I am going to work for peace to the last moment. Good night.

Gul = Påstand
Pink = Belæg

Rød: Hjemmel

97

Hjemmel: Vælg dine kampe. Ikke alle er værd at kæmpe

Side 29

29

How horrible, fantastic, incredible it is a far-away country en konflikt skal man ikke that we should be between people of blandes ind i den"

digging trenches and | whom we know
trying on gas-masks | nothing about.

here

(Det er utroligt at vi skal grave skyttegrave og langt borte, som vi ikke

bruge gasmasker her) | ved noget om

because of a quarrel in på grund af et land

"Hvis ikke man er skyld i

Logos it ought to be possible if only time were Alle problemer kan løses Logos for the arrangements for allowed hvis der er tid til at løse transferring the territory dem.

that the Czech Hvis bare der var tid til

Government has agreed det. (Tiden læger alle sår) to give to Germany to be settled by agreement under conditions which would assure fair treatment to the population concerned.

Det burde være muligt at arrangere en overførelse af det territorium, som den tjekkiske regering har indvilliget i at give til

Tyskland for at lave en aftale, der sikre en retfærdig behandling af den berørte befolkning.

Side 30

30

I shall not give up the hope of a peaceful for peace remains håbet, så længe der solution, or abandon my findes en løsning.

efforts for peace.

Jeg vil ikke opgive håbet

for en fredelig løsning, | fred stadig er der.

eller opgive indsats for fred as long as any chance

Så længe at chance for

Man skal ikke opgive

Pathos

I would not hesitate to pay even a third visit to any good

Germany.

Jeg ville ikke tøve med at tage et tredje besøg gøre noget godt.

til Tyskland.

if I thought it would do

Hvis jeg troede det ville

Kend dine kampe

Pathos we cannot in all If we have to fight it Kend dine kampe Pathos

circumstances | must be on larger

undertake to involve the issues than that. I am whole British Empire in myself a man of peace war simply on her to the depths of my

account. | soul.

Vi kan ikke under nogen omstændigheder skal det være på grund risikere at involvere hele af noget større. Jeg er det britiske imperium selv en mand af fred.

blot på hendes

(Tjekoslovakiets) beskostning

Hvis vi skal kæmpe, så

Armed conflict between but if I were convinced Kend dine kampe Pathos nations is a nightmare to that any nation had me made up its mind to

Krigskonflikter mellem fear of its force, I nationer er et marridt should feel that it must

for mig | be resisted

dominate the world by

Men hvis jeg var overbevist om at en nation besluttede sig for at dominere verden vha. frygten for dens kraft, så ville jeg føles

Side 31

31 at det skulle bekæmpes.

the call to risk we must be very clear, Man skal ikke redde Pathos everything in their before we embark on nogen hvis det går ud defence is irresistible. it, that it is really the over en selv.

At risikere alt for at stake forsvare dem er uimodståligt Vi skal være klar på great issues that are at hvad vi foretager os, da der er store problemer på spil.

there is always hope As long as war has not Man skal ikke opgive Pathos that it may be prevented begun håbet.

er der altid håb på at den kan forhindres. er startet tunnelen

Så længe at krigen ikke

Der er lys for enden af and you know that I am INTET BELÆG Ethos going to work for peace to the last moment.

I ved at jeg vil arbejde for fred til det sidste øjeblik .