SRP: 11. septembers betydning for muslimers identitet

Side 1

Side 1 af 22

Studieretningsprojekt 3g

Engelsk A

Religion B

Abstract

This study examines the effects of 9/11 on Islam and Muslims in the public debate. In order to

obtain the necessary knowledge to be able to handle an issue of this magnitude, the paper includes a theoretically based examination of the relationship between identity and religion. This is viewed in

relation to Muslims in the United States, before and after the defining event that is 9/11. Numerous

texts from the public debate have been included, which are also analyzed. The views in these texts express not only the views of private persons, but also reflect the tendencies seen in society. The different ways the authors of said texts relate to these tendencies, and their different experiences are also examined and used to gain an understanding of the long lasting effects of the terrorist attack.

Using theories, external texts, public debate, analysis, as well as subjective assessment this paper tries to grasp the complexity of this issue. The main findings of the study is that no one definite answer can be found in this matter, as the public debate shows very different tendencies, and also similarities, though these similarities and differences can often be explained by a multitude of factors. It is, however, an undeniable fact that Muslims and Islam have played an increasingly large

role in the public debate and the minds of the American people. The effects of 9/11 vary from

increased racial profiling, breaking of the taboo that was Muslims being vocal about Islam and public affairs, non-Muslims taking interest in the Muslim faith and the rise of islamophobia. The effects of the terrorist attack are yet to be fully understood and have yet to reach their full potential.

Whether this will be for the better or for the worse is yet to be seen, as the public debate continues to include Islam, terror, what it means to be an American, the war on terror and how these matters relate.

Side 2

Side 2 af 22

Indholdsfortegnelse

Abstract ............................................................................................................................................................. 1 Indledning .......................................................................................................................................................... 3

Indflydelsen fra 9/11 på debatten om muslimers stilling i USA ....................................................................... 4

Identitet .......................................................................................................................................................... 4 Religionsidentitet ....................................................................................................................................... 4 Identitetskonflikt ........................................................................................................................................ 5 Etnisk identitet for amerikanske muslimer ................................................................................................ 6 Synspunkter fra den offentlige debat ............................................................................................................. 7 A Bright Future For American Muslims ................................................................................................... 8

The Quranic Solution To The 9/11 Abomination .................................................................................... 10
5 Myths About American Muslims 10 Years After 9/11 ........................................................................ 12
Muslimer i USA post 9/11 ........................................................................................................................... 14

Konklusion ...................................................................................................................................................... 18 Litteraturliste og kildefortegnelse .................................................................................................................... 20 Bilag ................................................................................................................................................................ 22

Side 3

Side 3 af 22

Indledning

9/11 vil altid være noget der har sat sig fast i amerikanernes opfattelse da man hele tiden bliver

mindet om det hvert år. Og derfor er det heller ikke så overraskende, at denne skelsættende begivenhed har haft en stor påvirkning på muslimers liv i USA, og særdels på den offentlige debats holdning til muslimer. For at kunne give en fyldestgørende besvarelse, har jeg valgt først at se på identitet, med fokus på amerikanske muslimers identitet, og religionens indflydelse på denne. I samme omgang vil jeg se på mulige identitetskonflikter, der opstår i denne sammenhæng. Til dette vil jeg tage udgangspunkt i nogle nyttige teorier, som skal bruges til at forklare det vi observerer,

samt udviklingen i kølvandet på 9/11. Dernæst vil jeg analysere udvalgte tekster, som kan give en

bedre forståelse for den offentlige debat om muslimers stilling i USA. Dette vil også løfte sløret for hvordan muslimer selv har opfattet udviklingen de seneste år, og hvordan dette passer sammen med teorierne. Til sidst vil jeg konkludere ud fra opgavebeskrivelsen, og forhåbentlig have taget et stort skridt tættere på at kunne forklare, hvordan det egentlig forholder sig.

Side 4

Side 4 af 22

Indflydelsen fra 9/11 på debatten om muslimers stilling i USA

Identitet

Når man snakker om sin identitet siger man, at det er "den jeg er", skal dette forstås på et fundamentalt niveau. Ens identitet er vigtig, fordi den adskiller jeget fra de andre. Der er tale om karakter- og personlighed som kan have ligheder eller forskelle med en anden person, og hvor de til sammen udgør en helhed: Identiteten. Hvis man slår identitet op i en ordbog kunne definitionen for eksempel være: " de træk ved en person, der tilsammen kendetegner eller afgrænser personen som

                 1
forskellig fra andre." Man taler om aspekter ved sin personlighed, som er meget vigtige. Hvis man

spørger nogen, om de anser dele af deres identitet for at være af mindre eller ingen værdi, vil svaret naturlig være: "Selvfølgelig ikke". For identiteten er netop samlet som et puslespil, og mister man dele af sin identitet, vil man ikke være den samme længere. Et eksempel på dette kunne være den professionelle fodboldspiller der går på pension, og pludselig rammer muren i det han ikke længere er det, han hele sit liv har identificeret sig selv som en del af. I ungdomsårene er ens personlighed lettere at påvirke, fordi det er der man er i gang med at finde ud af hvem man er. Det er altså også der hvor identiteten hovedsageligt formes, og hvor indtryk fra den familie man har, de venner man ser, de interesser man bruger tid på, den religion man praktiserer og så videre også kan være med til at danne ens identitet. I den moderne vestlige verden har børn også en højere grad af selvstændighed, hvor de får lov til flere ting, at prøve grænser af og får mere ansvar for eget liv end man tidligere har haft. Dette sætter også de unge under pres for at finde ud af hvem de er, så de kan tage stilling til deres ansvar og til de situationer de har bestemmelse i, og kan handle efter deres egen identitet..

Religionsidentitet

Som nævnt i det tidligere afsnit er religionen for religiøse en del af deres identitet. Man kan argumentere for, at religion også spiller en rolle for ikke-religiøse, i det fraværet af religion i så fald vil være en del af ens identitet. Hvor stor en rolle religion spiller varierer fra person til person. Men udover at være en del af ens personlige identitet, kan religionen også spille en rolle i forbindelse med ens sociale identitet. Det kan være dem man identificerer sig med fra sin by eller sit land.

Gennem religion skabes der sammenhold, og dette forstærkes endnu mere af at eksempelvis

1

"Identitet",

http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Filosofi/Menneskets_grundvilk%C3%A5r/identitethttp://
www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Filosofi/Menneskets_grundvilk%C3%A5r/identitet

Side 5

Side 5 af 22 moskeer og kirker tilbyder fritidsaktiviteter, kurser eller holde sociale arrangementer [2]. Ved at holde sociale arrangementer kun for religiøse af en bestemt tro, hvor de troende kan lære hinanden at kende på et personligt plan og skabe venskaber derover, styrkes deres sammenhold som gruppe.

Dette kan så tænkes at føre videre til, at de ses privat eller til andre arrangementer. På denne måde skabes et subsystem i et samfund, hvor der kan skabes en grænse mellem systemet og resten af samfundet hvor det kan blive svært at integrere på tværs af dem [3], fordi religionen og de religiøse er blevet en del af hinandens identitet. En undersøgelse har også vist, at jo oftere religiøse deltager i arrangementer i deres trofællesskab desto mere vil de identificere sig med religionen [4]. At de religiøse samtidig opfatter sig selv som en del af samme etniske gruppe, understøttes af Max Webers teori også som styrkende for gruppedannelsen [5] med religionen som omdrejningspunkt.

Weber mente også om religionens rolle i forbindelse med race og etnicitet, at den havde hovedsageligt to funktioner. På den ene side at: "religion bruges til at legitimere adskillelsen af forskellige minoritetsgrupper fra majoriteten " [6], men også at en mindre privilegeret gruppe i et samfund ofte vil have tendens til at tro på at de i fremtiden vil få øget status, eksempelvis gennem et efterliv hvor de - i dette tilfælde - gennem deres tro vil blive belønnet. Modsat vil en privilegeret gruppe ofte have tro på at deres værdi som mennesker i samfundet er bundet op på egen dygtighed og fortjeneste. På denne måde mente han altså at religion og samfundsstatus til sammen ville påvirke selvopfattelse og identitet.

Identitetskonflikt

Religion har i gennem tiderne ofte været forbundet med konflikt, og dette er den dag i dag et meget aktuelt emne. Teoretikerne på emnet har forskellige forklaringer på hvorfor, og hvad det betyder.

Siden 1970'erne og 1980'erne har en øget muslimsk minoritet i den vestlige verden flere gange ført til konfrontationer med både det kristne flertal men også samfundet som helhed. I USA er et nyere eksempel på konfrontation hvordan nogle medier omtaler islam og muslimer, hvor mange amerikanske muslimer føler sig krænkede af især de store netværk Fox News [7] og CNN [8]. Dette eksempel fortæller noget om hvordan amerikanske muslimer får en krænket en del af deres identitet, mens nogle af resten af amerikanerne som de i mere eller mindre grad også identificerer

2

Furseth, Inger & Repstad, Pål: "Religionssociologi", s. 254

3

Furseth, Inger & Repstad, Pål: "Religionssociologi", s. 254

4

Greenfield & Marks: "Religious Social Identity (...), http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2507864/

5

Furseth, Inger & Repstad, Pål: "Religionssociologi", s. 277

6

Furseth, Inger & Repstad, Pål: "Religionssociologi", s. 278

7

"Reza Aslan To Fox News Anchor (...)", https://www.youtube.com/watch?v=vwWbPpFZ31s

8

Qalander, Mast: "Why Fareed Zakaria's Comments About Muslims (...)", http://muslimreverie.wordpress.com

Side 6

Side 6 af 22 sig med står på den anden side. Om konflikter som den mente Simmels og senere Coser at de er en del af en naturlig verden hvor mennesker interagerer med hinanden og kan have både positive og negative effekter. Hvis de er negative kan de svække samfundet, men hvis de er positive kan de også binde grupper sammen og styrke sociale sammenhænge [9]. Hvor det i sidste afsnit blev slået fast at religion påvirker identitet, kan nu konstateres at identitet også kan påvirke religion. Et kort eksempel på dette er Muhammed-krisen der udsprang fra karikaturtegninger i Jyllandsposten. I den vestlige verden var der både muslimer der var for og imod tegningerne (eller i hvert fald retten til at tegne og udgive dem), mens billedet var mere ensfarvet i dele af mellemøsten. Dette tydeliggør at muslimer i vestens verden har taget dele af kulturen til sig som en del af deres identitet og bruger den kultur i en form for konflikt mellem andre dele af identiteten i form af religion til at danne sin holdning. Dette har altså som det ses ændret nogle muslimers opfattelse af deres religion at indgå i en ny kultur og der ved få nye input til identitet, det såkaldte euro-islam. Dette understøttes igen i Furseth og Repstads Religionssociologi, hvor det skrives, at "den nye sammenhæng indvandrerne befinder sig i, og de nye diskussioner de udsættes for, også ændrer de religiøse traditioner." (s.

285)

Situationer hvor religion kommer i konflikt med andre dele af ens identitet findes også i andre former. Som Furseth og Repstad skriver i "Religionssociologi", så: "kan kravet om at religiøs identitet skal have forrang, komme i modsætning til andre former for identitet såsom nation, race, klasse og køn " (s. 257). Dette vil være tydeligere i eksempelvis Nordeuropa, hvor muslimer ikke på samme måde som i USA har holdt nogenlunde lav profil siden 70'erne og 80'erne grundet et samfund hvor de patriarkalske og nationalistiske værdier ikke har været lige så tydelige og krævet samme grad af assimilering [10] og kendes blandt andet ved hele debatten omkring burka og tørklæde i offentligheden og på arbejdet og kvinders stilling i forhold til mænd.

Etnisk identitet for amerikanske muslimer

Den etniske identitet og konflikten mellem religion og et nyt samfunds kultur er interessant ikke kun som nævnt i tidligere afsnit. Som tidligere skrevet er religiøs identitet en måde at blive en del af et fællesskab på, og studier har vist at indvandrere i USA ofte søger at bruge religion som en måde at integrere sig på og blive en del af det nye samfund. Selvom ikke alle indvandrere beholder samme religion, nogle konverterer, så virker religionen for mange indvandrere som en måde at

9

Furseth, Inger & Repstad, Pål: "Religionssociologi", s. 255

10

Furseth, Inger & Repstad, Pål: "Religionssociologi", s. 253

Side 7

Side 7 af 22 beholde sin etniske identitet på [11]. Igen som tidligere skrevet, så kan fortolkningen af religionen også ændre sig for indvandrerne når de er i en ny kultur, hvor specielt forholdet mellem mand og kvinde er vigtig. På denne måde kan det altså være med til at påvirke identiteten som de havde tidligere og give dem en ny. Eksempelvis vil en kvindelig muslim der er indvandret fra et mellemøstligt stærkt kvindeundertrykkende land som eksempelvis Saudi-Arabien have helt nye muligheder når hun er amerikansk statsborger. Hvor hun før havde fokus på familie, måtte tildække sig i offentligheden, ikke køre bil, ikke deltage politisk og skulle lytte til sin mand kan hun nu gøre karriere, være selvstændig, deltage politisk og meget andet, såfremt hun vil dette. Disse muligheder kan blive et middel til magt og integration i samfundet [12]. Det betyder dog også at man må give afkald på ting som indflydelse i familielivet, hvor en kvinde i Saudi-Arabien vil bruge en større del af sin tid i hjemmet og med børnene. Hun må altså genoverveje nogle træk ved sin identitet - hvem hun er og hvem hun gerne vil være, hvilke af de nye muligheder hun vil gøre brug af. På nuværende tidspunkt er islam den tredjestørste religion i USA, hvor officielle tal lyder på omtrent to millioner muslimer [13]. De fleste er afroamerikanske efterkommere af slaver. Da slaverne blev bragt ind blev islam dog i stor grad undertrykt i bomuldsplantagerne, hvorfor Diouf mener at religionen ville have været større i dag hvis det ikke var for det [14]. Studier af indvandrere fra nyere tid viser derimod at der kan være andre årsager til at nogen konverterer eller dropper troen, når de indvandrer til USA.

De finder nemlig at indvandrerne og deres efterkommere integreres og assimileres til forskellige lag i samfundet [15], hvilket som tidligere dokumenteret kan have betydning for nødvendigheden af religiøs identitet.

Synspunkter fra den offentlige debat

Det at være muslim i USA ændrede sig efter terrorangrebene på Twin Towers ved World Trade Center i New York City d. 11 september 2001. Den offentlige debat siden har haft mange delte meninger omhandlede religion og identitet, hvoraf jeg har udvalgt tre forskellige til analyse. Disse blev offentliggjort i tiåret for angrebene som en del af den politisk ladede og socialt orienterede

blog-samling "Muslim 9/11 Reflections: Islam In America 10 Years Later" på Huffington Posts

hjemmeside. De tre blog-indlæg anskuer situationen fra forskellige vinkler af amerikanske

11

Furseth, Inger & Repstad, Pål: "Religionssociologi", s. 284-285

12

Furseth, Inger & Repstad, Pål: "Religionssociologi", s. 285

13

"Statistics on Religion in America", http://religions.pewforum.org/reports

14

Diouf, Sylviane: "Servants of Allah", 1998

15

Furseth, Inger & Repstad, Pål: "Religionssociologi", s. 289

Side 8

Side 8 af 22 muslimer og komplimenterer derfor hinanden. Alle tre artikler er kopiret fra hjemmesiderne og vedlagt som bilag, sidst i opgaven i rækkefølge.

A Bright Future For American Muslims^{16}

Dette blogindlæg er skrevet af imam ved ADAMS center, Mohamed Magid. ADAMS er et muslimsk samlingssted i Virginia. Han skriver om hvordan han og det amerikansk-muslimske fællesskab følte reaktionerne af terrorangrebene ved at blive mistænkeliggjort, modtage trusler og få vandaliseret deres private ejendom, oplevede hvordan frygten og nervøsiteten pressede på.

Men midt i det nyopståede kaos også hvordan især troende af andre religioner støttede dem og stod sammen i den svære tid. Han fortæller, hvordan han føler at noget godt er kommet ud af dårligdommen, at der er kommet en mere åben dialog og at folk uden viden om islam eller andre religioner er blevet mere villige til at lære om dem og prøve at forstå dem. Det er styrken ved USA i hans øjne - at de er i stand til at overkomme modstand og komme stærkere ud på den anden side. Derfor ser han med positive øjne på fremtiden, hvor han håber at de næste ti år vil betyde at USA bliver styrket og vil skabe en bedre fremtid for alle - religiøse eller ateister.

Afsluttende kommer han med et citat af Martin Luther King: "We shall overcome."

Indlægget, der som de to andre indlæg jeg behandler i de næste par afsnit er skrevet ti år efter angrebet, henvender sig først og fremmest til amerikanere, enten religiøse eller med interesse i religion. Det er dem der udover at være blevet tæt berørt af angrebene samtidig at have mærket de følelser og situationer han selv beskriver at have oplevet efterfølgende. Det er dem der har stået sammen i den svære tid på tværs af religioner eller mangel på samme. Implicit kan det også siges at henvende sig til resten af den amerikanske befolkning, som måske er dem der har stået på den anden side efter angrebene - dem der har mistænkeliggjort, vandaliseret eller lignende.

Indlægget er skrevet fra en subjektiv fortællevinkel, da det afsenderen tilbyder, er egne oplevelser og tanker. Forfatteren benytter anekdoterne til at understøtte sine påstande om håb for en bedre fremtid og appellerer gennem netop fortællingen om hvordan de forskellige sociale grupper har stået sammen en smule til modtagerens følelser ved brug af patos. Brugen af patos er desuden også understreget ved gentagelserne sidst i indlægget. Hans troværdighed underbygges gennem etos ved at være en lederskikkelse inden for det fællesskab han snakker om, og ved at vise velvilje til en bedre løsning. Desuden giver det et godt udtryk at han viser velvilje selv efter det

16

Magid, Mohamed: "A Bright Future For American Muslims", http://www.huffingtonpost.com/imam-mohamed-
magid/muslim-911-reflection_b_951159.html

Side 9

Side 9 af 22 negative han har oplevet. Forfatteren har i vid udstrækning forstand på det han snakker om.

Tidslinjen igennem indlægget starter ved 9/11 og arbejder frem til nutiden, hvorefter han til sidst

spår om fremtiden. Hans fortællerteknik er mest informative men bærer også præg af expressive language, når han eksempelvis fortæller om hvordan han blev klar over "the beauty of the resilience" eller at "I believe in an America that will overcome ". Den grafiske fremstilling er meget traditionel for korte indlæg i genren, hvor der er en overskrift og teksten derefter er inddelt i nogle afsnit uden underoverskrifter.

Sproget er formelt men af meget neutral sværhedsgrad og passer derfor til det brede publikum indlægget henvender sig til. Tonen er seriøs, motiverende og idealistisk. Dette understreges af omstændighederne for indlægget, håbet og troen på USA's evne til at bevare og inkludere og af Martin Luther King-citatet. Han benytter få metaforer som eksempelvis "skønheden ved USA's ukuelighed", og personificerer gennem hele blogindlægget USA, hvor han taler om landets ånd, evne, skønhed og mere til og også omtaler det som "hende". I de tre sidste sætninger anvender han desuden gentagelse som virkemiddel, nærmere bestemt rule of three, anvender ordet

"overcome" som det, der skal til for USA, til sidst som en del af Martin Luther King-citatet, hvor ordet runder indlægget af. Dette giver et meget stærkt afsluttende udtryk. Han tillader i flere tilfælde nogle længere sætningskonstruktioner, når han pointerer noget.. Dette ses blandt andet i næstsidste afsnit.

Hans intention med teksten er at formidle hvordan årene efter terrorangrebet har føltes for det muslimske mindretal i det fællesskab han er en del af, men også at beskrive hvordan han har oplevet støtten og fået tro og håb på, at de kan komme stærkere ud på den anden side. Gennem formidlingen af ovenstående virker det til, at han vil opmuntre til at flere tager del i støtten og står sammen om netop at komme frem mod det mål, han understreger flere gange i indlægget. At USA skal komme stærkere ud på den anden side, som de har gjort før. At der skal blive mere plads til folk af forskellig - eller ingen - religiøs overbevisning. Forfatteren lykkes godt med at få sin intention skrevet ind i teksten, i det han gennem sin troværdighed og sine personlige anekdoter om hårde tider hvor folk rykker sammen skaber tillid hos læseren, som derfor motiveres til at engagere sig selv som en del af "fællesskabet for en bedre fremtid i USA". I særdeleshed har det en stærk effekt hvordan han omtaler USA i det majoriteten af amerikanere er noget patriotisk anlagt, hvilket må antages at have en stærk effekt på den intenderede modtager.

Han gør desuden løsningen let tilgængelig, så læseren får det indtryk at alle kan tage del i

Side 10

Side 10 af 22

"kampen". Samtidig er det at slutte af på et citat af en af den amerikanske histories største borgerrettighedsforkæmpere virkelig velvalgt som inspirerende virkemiddel med forfatterens intention i baghovedet. Med tanke på de tidligere afsnit om religion og identitet, formår forfatteren også gennem indlægget at give de påtænkte læsere noget at identificere sig med. Dette ved at snakke om en mulighed for et fællesskab, de religiøse samfund der minder mere om hinanden end de adskiller sig, og en samlet enhed - et USA - der i fremtiden kan være endnu stærkere end det allerede er. Dette har stor kraft, i det læserne tænkes at identificere sig selv som enten religiøse eller i hvert fald amerikanere.

The Quranic Solution To The 9/11 Abomination^{17}

Det andet blogindlæg jeg vil analysere er forfattet af Irshad Manji, der er leder af Moral Courage Project ved New York University og forfatter til blandt andet "Allah, Liberty and Love".

Indlægget omhandler den muslimske forfatters egen refleksioner og tanker om angrebets effekt på det muslimske mindretal og på den amerikanske befolkning. Desuden skriver hun om hvordan man som muslim kan risikere at blive opfattet af både ikke-muslimer og stærkt troende muslimer, hvis man taler åbent om sin religion. Hun nævner hvordan en polariseret kultur har skabt behov for at de næste ti år nødvendigvis må handle om først og fremmest forsoning mellem muslimer og ikke-muslimer, men også mellem tro og frihed, respekt og ærlighed. Hun mener at det er på tide, at turde stille de ubehagelige spørgsmål, ikke længere at holde igen af frygt som vil holde dem bundet i stilhed, hvor fra ingen ændringer kommer. At stoppe gruppetænkning i form af "os" og "dem", "Islam" og "the West". Slutteligt runder hun af med at nævne at i særdeleshed hendes muslimske medborgere er nødt til at stoppe med at råbe op om at være ofre for stereotyper, når de stereotypiserer sig selv. Hun påstår at muslimer har chancen for at lede alle amerikanere til at udleve en passage fra koranen: "God does not change the condition of a people until they change what is inside themselves." Citatet følger hun op med blogindlæggets sidste ord: "That's chapter

13, verse 11. I consider it a 13:11 solution to the 9/11 abomination."

Dette indlægs primære målgruppe er de to sider, befolkningsgrupper, hun mener, at man skal turde ’’tage bladet fra munden og stille spørgsmål’’. Det er både ikke-muslimske borgere som ikke længere skal frygte reaktionen ved et ubehageligt spørgsmål, og de frigjorte muslimer som frygter reaktionen fra baglandet når de taler åbent om deres religion, stiller spørgsmålstegn eller kritiserer den. Sekundært er der en implicit målgruppe som for det andet blogindlæg, der gælder

17

Manji, Irshad: "The Quranic Solution To The 9/11 Abomination", http://www.huffingtonpost.com/irshad-
manji/quran-911-10-years-later_b_935585.html

Side 11

Side 11 af 22 alle voksne amerikanere som kan tage stilling til emnet. Dette er som oplysende tekst til både de muslimske undertrykkere der kritiserer de åbenmundede, til de fordomsfulde ikke-muslimer og til de der ikke har taget stilling til emnet.

I indlægget argumenteres der hovedsageligt med påstande baseret på egen overbevisning og egne oplevelser, og underbygges ikke af målbare fakta. Præsentationen af argumenterne virker dog fair, i det modtageren tillades selv at tage stilling til påstandene, og hele vejen godt er klar over, at det er forfatterens personlige overbevisning der læses. Desuden understøtter hun sine argumenter godt selv, da hun eksempelvis først forsøger at formidle hvordan samfundet er blevet polariseret, senere hvorfor det ikke ændrer sig, og i sidste ende, hvordan det kan ændres. At nogle muslimer skulle frygte at tale åbent om egen religion grundet de mulige reaktioner fra blandt andet ikke-muslimer underbygges af Dioufs førnævnte påstand om det patriarkalske samfund i USA [18], hvilket giver troværdighed. Der appelleres hovedsageligt ved brug af patos. Dette kommer stærkest til udtryk ved passagen med citatet fra koranen, hvor forfatteren appellerer til noget som den muslimske læser vil have meget nær, men ses også hvor der skrives om at de næste ti år må indeholde forening mellem folkegrupper, tro og frihed, og respekt og ærlighed. Tidslinjens opbygning er lidt om i forrige indlæg. Det er opbygget kronologisk, men i dette tilfælde er fortiden kun kort repræsenteret, mens afsenderen bruger mere energi på at forklare situationens tilstand i nuet og i den mulige fremtid. Sproget er beskrivende, og søger at forklare følelser og vække dem hos læseren. Der er flere kontraster i teksten, som bruges til at illustrere forfatterens syn. "Islam-bashers" og "Islam-supremacists", "Muslims" og "Non-Muslims" og (for hende) "Faith" og "Freedom" samt "Respect" og "Honesty". Den grafiske præsentation er igen typisk for genren med en overskrift og resten af teksten inddelt i afsnit uden overskrifter, hvilket minder om en typisk blog.

Sproget har et vist formelt niveau selvom nogle ord bærer præg af hverdagssamtale som "Islam-bashers" eksempelvis. Det er nogenlunde neutralt og bør være til at forstå for de fleste. Tonen er seriøst anlagt, og synes at formidle en ungdommelig og motiverende tro på mulighederne for fremtiden uden at være naiv. Forfatteren benytter metaforer i to tilfælde. Først hvor der gives et

eksempel på hvad en muslim kunne svare, da hun før 9/11 skrev om behov for muslimsk

forandring: "Don't air dirty laundry". Det ses som en metafor for at det er noget privat, som skal snakkes om i det lukkede muslimske miljø og ikke åbent for omverdenen. Ved et andet tilfælde

18

Diouf, Sylviane: "Servants of Allah", 1998

Side 12

Side 12 af 22 nævner hun, at " what happens within Islam affects countless lives outside the fold" igen som en metafor, denne gang for det modsatte - at det der egentlig sker inden for den muslimske verdens rammer, også har betydningen for resten af verden. Konsonansen ved udtrykket "faithfully free" er heller ikke til at overse, og i det forfatteren allerede har opstillet en kontrast i sit verdensbillede mellem "faithful" og "free" gør det endnu mere at man bider mærke i det. I sidste linje hvor der

skrives: "I consider it a 13:11 solution to the 9/11 abomination", opstår der gentagelse på

"eleven" samt på endelserne af "solution" og "abomination" hvilket er et udtryk for at give indlægget mere gennemslagskraft og gør at det står stærkere i erindringen hos læseren.

Afsenderens intention er uden tvivl at formidle sin egen oplevelse af den ændrede situation for en amerikansk muslim og hvordan samfundet ændrede sig i sin stillingtagen til muslimske anliggender - både for muslimer og ikke-muslimer. Desuden er hendes intention også at forføre andre - især muslimer - til at turde bryde et tabu og begynde at stille spørgsmål, og måske endda gribe chancen for at lede " all Americans in living out a glorious passage of the Quran ", der omhandler den muslimske forandring hun i følge eget udsagn har skrevet om i to årtier.

Forfatteren lykkes med at formidle sit eget billede af situationen, men hvorvidt det er nok til opfange andre er svært at bedømme. Det er dog klart at valget af sproglige virkemidler har en styrkende effekt i dette tilfælde, og citatet fra koranen kan være med til at overbevise muslimske læsere. Gentagelsen i sidste sætning runder indlægget godt af og får læseren til at tænke over ordspillet, hvilket også har en positiv effekt. Man kan forestille sig at de tiltænkte læsere vil kunne nikke genkendende til nogle af de nævnte eksempler i blogindlægget, og derved have skabt kontakt til enten forfatterens egen oplevelse eller nogle af de nævnte persontyper ved identificering som nævnt i tidligere afsnit [19]. Enten som den undertrykkende muslim, liberale muslim, islam-basheren eller den liberale ikke-muslim. Det vil gøre læseren mere opmærksom på indholdet.

5 Myths About American Muslims 10 Years After 9/11^{20}

Det sidste blogindlæg, vil jeg forsøge at udpensle ved analyse, af offentliggjort omtrent samtidig med de andre - ti år efter den 11. september. Forfatteren er muslimske Engy Abdelkader som er Legal Fellow hos the Institute of Social Policy and Understanding. Indlægget omhandler fem udvalgte fordomme omkring amerikanske muslimer i årene mellem terrorangrebet og

19

Furseth, Inger & Repstad, Pål: "Religionssociologi", s. 254

20

Abdelkader, Engy: "5 Myths About American Muslims 10 Years After 9/11", http://www.huffingtonpost.com/engy-
abdelkader/myths-about-american-muslims-after-911_b_946003.html

Side 13

Side 13 af 22 udgivelsestidspunkt. Modsat synspunkterne i de to andre indlæg synes Engy Abdelkader ikke at udvise samme positive håb for fremtiden. Hun lægger ud med at introducere indlægget ved at påstå, at den alarmerende stigende islamofobi i USA medbringer fejlinformationer omkring muslimer. Hun har udvalgt fem, der i følge hendes eget udsagn, bidrager meget til upassende syn på amerikanske muslimer og som er med til at forstærke befolkningens opfattelse af islamisk fundamentalisme i det muslimske miljø, ud af mange flere muligheder. Første fordom er, at amerikanske muslimer ikke samarbejder med myndighederne. Den anden, at moskeer er start stedet for ekstremisme og terrorisme i det amerikansk-muslimske miljø. Senere behandler hun ideen om at sharia-lov skulle true med at infiltrere det amerikanske retssystem. Derefter at muslimske ledere ikke fordømmer terrorhandlinger begået i islams navn. Og den sidste, at hver praktiserende muslim skulle foretage "taqiyyah", som er religiøst påtaget løgn. Alle fem fordomme - eller påstande om fordomme - modargumenterer hun.

Den primære og eksplicitte målgruppe må nødvendigvis være de der har de fordomme hun skriver om, eller vil være tilbøjelige til at tage dem til sig. Men implicit har indlægget også en oplysende effekt for alle amerikanske borgere.

Sproget er argumenterende, og forfatterens argumenter virker bedre understøttede end i de tidligere blogindlæg. De er alle amerikanske muslimer og har derfor personlig erfaring på de emner de skriver om, men som den eneste af de tre vælger forfatteren af dette indlæg at underbygge sine påstande med links til kilder, statistikker og artikler af andre forfattere med samme holdninger. Det giver argumenterne en stærkere og mere objektiv værdi end hvis det blot var personlige holdninger og oplevelser. Appelformen er derfor også logos, som er fakta baseret appel til fornuften. Dette blandt andet ved statistikker og kilder. Strukturen er naturligt kronologisk i det indlægget omhandler en liste af fem påstande, og indholdet er udelukkende informativt i behandlingen af påstandene. Stilen er som de andre ret typisk for et blogindlæg men til forskel er der i dette tilfælde anvendt et tal og en underoverskrift for hver af fordommene.

Dette gør det mere overskueligt hurtigt at få et overblik over dem, før man læser bloggen igennem, og kan være med til at fange læserens interesse.

Igen er sproget neutralt og letforståeligt men med en vis grad af formalitet. Tonen er skarp og seriøs, og i introduktionen også en smule alarmerende da der tales om: "an alarming back-drop of rising Islamophobia." Der sætter stemningen for indlægget. Flere steder afslører ordvalget forfatterens holdning til emnet, hvorfor den ellers ret objektive behandling af fordommene får et

Side 14

Side 14 af 22 subjektivt præg. Dette ses eksempelvis i introduktionen hvor afsenderen vurderer at de fem fordomme " contribute profoundly to unfavorable views " og ved den fjerde fordom, hvor afsenderen formulerer det som: " the overwhelming majority ". Dette er subjektive vurderinger, som er med til at påvirke modtagerens opfattelse af teksten. For den kritiske læser kan de få subjektive indskud i en tekst, der søger at fremstå objektiv, være et tegn på utroværdighed og forsøg på at føre læseren bag lyset. Sætningsstrukturen varierer men er nogle steder relativt lang og kompleks. Dette gør nogle præcise og omfattende forklaringer mulige som eksempelvis set i sidste afsnit af behandlingen af første fordom og andet afsnit ved anden fordom. Der er altså ikke nogen gennemgående sammenhæng i strukturen, men nærmere en frihed som anvendes til bedst muligt at formidle budskabet.

Intentionen med teksten fra afsenderens side er at gøre op med nogle af de mange fordomme der eksisterer i USA om amerikanske muslimer og deres miljø. Dette ved at beskrive og informere.

Dertil synes forfatteren at lykkes med sin intention, da de fem fordomme kort og præcist dekonstrueres ved brug af kilder, statistik og velformulerede argumenter så læseren på en langt hen ad vejen objektiv baggrund selv kan tage stilling og sandsynligvis ende med afsenderens ønskede konklusion.

Muslimer i USA post 9/11

Det er et komplekst emne med mange delte meninger hvorledes terrorangrebene den 11. september har påvirket muslimer stilling i USA. Fælles for alle de tre analysere synspunkter offentliggjort ti år

efter 9/11 var at de alle følte at tingene havde ændret sig. Magid^{21} forklarede hvordan det

muslimske fællesskab havde mærket det voksende had gennem vold, trusler og hærværk men samtidig hvordan især folk fra andre trosretninger havde rykket sammen og støttede op om muslimerne i hans trosfællesskab. Manji [22] fortæller om hvordan der tidligere nærmest ikke var nogen ikke-religiøse der var interesserede i muslimerne når hun skrev om et behov for forandring, mens hun fra det muslimske bagland oplevede modvilje og manglende forståelse for at ville tage debatten i offentligt forum. Efter angrebene føler hun en langsomt voksende bevidsthed om at det der sker i muslimernes verden vedrører alle, og hun håber at flere vil tale åbent omkring det i fremtiden så forandringen hun håber på kan komme. Modsat de to andre ser Abdelkader en negativ

21

Magid, Mohamed: "A Bright Future For American Muslims", http://www.huffingtonpost.com/imam-mohamed-

magid/muslim-911-reflection_b_951159.html
22

Manji, Irshad: "The Quranic Solution To The 9/11 Abomination", http://www.huffingtonpost.com/irshad-
manji/quran-911-10-years-later_b_935585.html

Side 15

Side 15 af 22 udvikling med stigende islamofobi [23]. Der er mange fordomme hvor hun blot nævner fem som alle menes at have en stærkt negativ effekt på ikke-muslimers opfattelse af det muslimske mindretal i USA. Det ville være nærliggende at tænke at de ikke alle kan have ret. Men måske ligger svaret et sted midt i mellem. De vil alle have oplevet situationen set med egne øjne og dannet sig en holdning til den ud fra den måde de selv fortolker deres religion og identificerer sig med den og både deres

trosfæller og landsfæller. Men konflikten efter 9/11 er ikke til at overse. Simmels og Coser anså

som tidligere nævnt konflikter som risikofyldte. De kunne både have positive og negative virkninger: Styrke sammenholdet og fællesskabet i samfundet eller svække det [24]. Betragter man Magids udtalelser oplevede han begge dele [25]. Flere havde vendt sig mod det muslimske samfund,

men det havde styrket andre dele hvor et større fællesskab var vokset frem. Abdelkader^{21} nævner

derimod ikke noget styrket fællesskab, men om en voksende trussel mod de amerikanske muslimer i form af fordomme. At debatten om muslimer i dag er præget af fordomme og generaliseringer understøttes af blandt andet Mast Qalander [26] og Reza Aslan. Aslan, der har en ph.d. i religionshistorie med over 20 års erfaring på området og er forfatter af bogen "Zealot" om Jesus liv må i et interview med en nyhedsreporter fra Fox bruge størstedelen af tiden på at forsvare hvorfor han som muslim har valgt at skrive bogen i stedet for at snakke om bogens indhold - til trods for at være en af de mest erfarne eksperter på området [27]. Det kan perspektivers til den form for identitetskonflikt der blev behandlet i tidligere afsnit hvor en amerikansk muslim bliver dømt på en del af sin identitet af ikke-muslimer og på den måde får skabt en kløft mellem hinanden udelukkende som et produkt af fordomme. Dette vil medføre til en øgelse af polariseringen i samfundet som på kortsigt, ville svække sammenholdet. Men i følge Simmels og Cosers teori så er der mulighed for en positiv effekt bare på længere sigt. Det er i hvert faldt synligt at debatten er blevet bragt op til overfladen frem for at blive holdt nede og ignoreret som Manji [28] skrev om i sit indlæg, og det mente hun kunne være positiv.

Allerede i 2006 kunne man se at noget havde ændret sig i de amerikanske muslimers adfærd. Den politisk aktive muslimske New Yorker Khalid Qasi bemærkede dengang at langt flere muslimer tog

23

Abdelkader, Engy: "5 Myths About American Muslims 10 Years After 9/11", http://www.huffingtonpost.com/engy-

abdelkader/myths-about-american-muslims-after-911_b_946003.html
24

Furseth, Inger & Repstad, Pål: "Religionssociologi", s. 255

25

Magid, Mohamed: "A Bright Future For American Muslims", http://www.huffingtonpost.com/imam-mohamed-

magid/muslim-911-reflection_b_951159.html
26

Qalander, Mast: "Why Fareed Zakaria's Comments About Muslims (...)", http://muslimreverie.wordpress.com

27

"Reza Aslan To Fox News Anchor (...)", https://www.youtube.com/watch?v=vwWbPpFZ31s

28

Manji, Irshad: "The Quranic Solution To The 9/11 Abomination", http://www.huffingtonpost.com/irshad-
manji/quran-911-10-years-later_b_935585.html

Side 16

Side 16 af 22 del i samfundsdebatten og det politiske liv end før, sådan som Manji i sit indlæg fra 2011 efterspørger, og som måske på en hvis måde er en del af den langsomme voksende bevidsthed hun nævner. Samtidig oplevede den palæstinensisk indvandrede amerikaner Ihsan Saadeddin dog de negative effekter af angrebene sådan som de alle tre blogforfattere har nævnt: Had, mistænkeliggørelse og trusler, skriver Kristeligt Dagblad [29]. For Saadeddin kulminerede det da han i

2005 blev tilbageholdt i lufthavnen i 45 minutter og måtte svare på spørgsmål om terrorisme. Et velkendt fænomen som er opstået efter terrorangrebene, og som understreger at også noget har ændret sig i bevidstheden hos de ikke-muslimske amerikanere.

Få måneder inden 9/11 stod kongressen overfor ERPA – End Racial Profiling Act^{30}. Loven der

skulle sætte en stopper på racial profiling nød stor opbakning hos befolkning og interesseorganisationer, indtil terrorangrebet 11. september. Optimismen omkring loven og muligheden for at få den igennem kongressen forsvandt på et splitsekund, og de næste 10 år fortsatte og udbyggedes racial profiling, som Saadeddin følte på egen krop.

Der er ingen tvivl om, at der skete en ændring i den amerikanske befolknings bevidsthed den 11.

september, men de efterfølgende år har bestemt også sat sine spor. Ligesom Saadeddin har mange andre amerikanere mærket mistroen fra samfundet – en mistro som mange amerikanere bestemt ikke har delt – men som ikke desto mindre har betydet en mistænkeliggørelse af almindelige borgere, som ikke har andet end en religion til fælles med gerningsmændene. Det kan ydermere diskuteres, at de på en måde ikke deler den samme religion, i det gerningsmændenes syn på denne mildest talt har været perverteret.

Det har også påvirket alle de amerikanere, som har set medborgere af mellemøstligt udseende blive trukket gennem uretfærdige, og måske direkte unødvendige, sikkerhedsforanstaltninger, som for at tjekke deres egentlige tilknytning med det land, som de græd i kor med efter den mest uhyggelige dag i nyere amerikansk historie.

I Danmark har vi da også eksempler på denne mistænkeliggørelse ud fra racial profiling. Hvem husker ikke episoden med Alisiv Ceran, en universitetsstuderende med indvandrerbaggrund, der blev jaget af politiet efter en dame havde set ham nervøst læse i en bog om terror. Et skræmmende

29

"FEM ÅR EFTER 11. SEPTEMBER", http://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/muslimer-i-usa-viser-sig-som-

amerikanere
30

” The Policy Impact Ten Years Since 9/11: End Racial Profiling Act (ERPA)”,
http://www.rightsworkinggroup.org/content/policy-impact-ten-years-911-end-racial-profiling-act-erpa

Side 17

Side 17 af 22 scenarie, hvis det ikke var fordi han var på vej til eksamen i krigen mod terror. Man taler ofte om kulturel sammenhængskraft og Danmarks styrke i dette, da vi har en meget homogen befolkning.

Alligevel og desuden til trods for vores økonomiske og kulturelle succes med indvandring, kan vi opleve sager, hvor der alene ud fra en persons udseende og medfølgende tanker om væremåde og tilhørsforhold, skabes situationer hvor ganske normale borgere mistænkeliggøres. Nu er Danmark langt fra USA og enkelte situationer som denne næppe tegn på en stigende mistænkeliggørelse af

muslimer i USA, men den vidtrækkende påvirkning af 9/11, terror og krigen mod samme er ikke til

at tage fejl af. Desuden står kontrasten mellem USA og Danmark skarpt, når det kommer til homogenitet. I USA er man ikke så homogent som man er i lille Danmark, men rummer tusindevis af subkulturer og forskellige miljøer, der reagerer forskelligt på situationer som terrorangrebet. Af samme grund giver det ikke blot mening, det er klart, at der er forskellige mennesker, der alligevel har religionen til fælles, der kommer fra forskellige områder i USA ikke vil have de samme oplevelser. Af dette følger, at de alle kan have ret – de har vitterligt oplevet det de siger, og det ”er” et tegn på at der er tendenser i den amerikanske befolkning. At islamofobien vokser er meget sandsynligt, mens det er usandsynligt at den ligefrem vinder fodfæste hos størstedelen af befolkningen kan den sagtens være betydende for et relativt lille udsnit af befolkningen, der stadig kan tælle millioner. Dette vil ikke ændre på at det netop er en tendens, som nemlig er opstået efter

9/11 og har direkte sammenhæng med denne, og det vil ikke påvirke de andre tendenser,

eksempelvis at ikke-muslimer bliver mere interesserede i islam og at følgere af andre religioner udviser sympati, forståelse, sammenhold og villighed til at stå frem side om side med muslimer i debatten.

Analysen, diskussionen og de brugte kilder viser vidt forskellige syn på effekterne af 9/11, men de

tegner også det samlede billede, at der er kommet mere fokus på muslimer. Dette har vist sig både på godt og ondt, og størrelsen af påvirkningen kan være svær at sætte finger på.

Side 18

Side 18 af 22

Konklusion

Det må anses som et faktum, at identitet og religion hænger sammen i nogen grad. Hvor stor en grad de to hænger sammen afhænger af den enkelte, men der kan ses tydelige ligheder mellem en religions rolle i den offentlige debat og religionens følgeres identitet.

Når visser medier omtaler islam og muslimer på en måde, der for mange muslimer virker stødende, sætter dette spor i befolkningen. Ikke blot de amerikanske muslimer, der oplever en indre konflikt mellem deres tilhørsforhold til religionen, der nu står i skarp kontrast til en kultur, der er nedladende overfor samme, men også den resterende amerikanske befolkning, der enten tager tonen til sig eller tager afstand fra den. Man tvinges til at tage stilling til emnet, noget som mange amerikanere ikke havde gjort før. Ses dette i lyset af Simmels og Cosers teori om konflikter, har man en forklaring på

de mange forskellige opfattelser af effekterne fra 9/11. USA er ikke et fuldt homogent land, og de

mange og store forskelle gør at der er vidt forskellige udfald fra en så markant begivenhed. I visse områder vil det mest synlige være en stigende solidaritet, der binder en bro mellem forskellige religiøse subkulturer, bundet i ligheder, mens det i andre områder giver udslag i form af hate crimes og stigende islamofobi. Det er nærliggende at forvente, at sidstnævnte udspiller sig i sydstaterne, mens førstnævnte fortrinsvist vil vise sig i mere progressive stater som New York og Californien.

Mohammed Magid og Irshad Manji oplevede overvejende de positive følger, og ser af samme grund lyst på fremtiden. Manji nævner den polariserede kultur som en af drivkræfterne mellem ”os og dem”-problematikken, men ser lyst på mulighederne for forsoning muslimer og ikke-muslimer imellem. Det øgede fokus på islam og muslimers rolle i USA i den offentlige debat faciliterer en

sådan udvikling, sat i gang af en katastrofe som 9/11, der i første omgang medførte øget racial

profiling og mistænkeliggørelse. Disse negative følger har uden tvivl været et af hovedpunkterne for muslimers rolle i den offentlige debat, men det har givet muligheden for at aflive fordomme og det har tvunget mange amerikanere, som før var ligeglade, til at tage stilling til det og opleve, at det er

mennesker der er tale om. Omvendt argumenterer Engy Abdelkader for, at 9/11 i høj grad havde

negative konsekvenser, ved at udpensle flere fordomme, som mange muslimer møder. Dette kan ikke forkastes – det har uden tvivl været en følge af terrorangrebet – men hvorvidt dette er den mest markante udvikling er tvivlsomt. Som den politiske aktive New Yorker, og muslim, Khalid Qasi bemærkede var langt flere muslimer gået ind i debatten. De var nemlig også tvunget til at tage stilling til noget, som de før havde været stiltiende omkring. Der har altså været en øget inkludering

(og selvinkludering) af muslimer i den offentlige debat, hvilket ikke blot har givet muligheden for forsoning og forståelse, men bygget en bro imellem forskellige dele af den amerikanske befolkning.

Side 19

Side 19 af 22

Til sidst, som en opsummering af denne SRP, kan den afrundes med Martin Luther King lånte ord:

"We shall overcome."

Side 20

Side 20 af 22

Litteraturliste og kildefortegnelse

Abdelkader, Engy: "5 Myths About American Muslims 10 Years After 9/11", 2011
http://www.huffingtonpost.com/engy-abdelkader/myths-about-american-muslims-after-

911_b_946003.html

Diouf, Sylviane: "Servants of Allah", 1998 NYU Press

Drees, Caroline: "FEM ÅR EFTER 11. SEPTEMBER", 2006

http://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/muslimer-i-usa-viser-sig-som-amerikanere

Furseth, Inger & Repstad, Pål: "Religionssociologi – en introduktion", Hans Reitzels 2007 Greenfield & Marks: " Religious Social Identity as an Explanatory Factor for Associations between More Frequent Formal Religious Participation and Psychological Well-Being”, 2007

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2507864/

Magid, Mohamed: "A Bright Future For American Muslims", 2011

http://www.huffingtonpost.com/imam-mohamed-magid/muslim-911-reflection_b_951159.html

Manji, Irshad: "The Quranic Solution To The 9/11 Abomination", 2011
http://www.huffingtonpost.com/irshad-manji/quran-911-10-years-later_b_935585.html

Ofaolain, Sian: ” The Policy Impact Ten Years Since 9/11: End Racial Profiling Act (ERPA)”,

2011

http://www.rightsworkinggroup.org/content/policy-impact-ten-years-911-end-racial-profiling-act-

erpa

Side 21

Side 21 af 22

Qalander, Mast: "Why Fareed Zakaria's Comments About Muslims Are Harmful ", 2014

http://muslimreverie.wordpress.com

"Reza Aslan To Fox News Anchor : "I Wrote 'Zealot' Because I Am An Expert"”, 2013

https://www.youtube.com/watch?v=vwWbPpFZ31s

Ukendt forfatter: "Statistics on Religion in America", 2007

http://religions.pewforum.org/reports

Ukendt forfatter: "Identitet"

http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Filosofi/Menneskets_grundvilk%C3%A5
r/identitethttp://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Filosofi/Menneskets_grundvilk
%C3%A5r/identitet

Side 22

Side 22 af 22

Bilag

Jeg har vedlagt tre bilag til studieretningsprojektet. Dette er de tre blogindlæg der analyseres for at

undersøge de amerikanske muslimers holdninger efter 9/11.

BILAG 1: A Bright Future For American Muslims

BILAG 2: The Quranic Solution To The 9/11 Abomination

Sept. 11 was a twisted way to introduce Islam to most of America. On reflection, though, it might

BILAG 3: 5 Myths About American Muslims 10 Years After 9/11