SRP om Socialisation i Engelsk A og Samfundsfag B

Side 1

1

Indholdsfortegnelse:

Abstract……………………………………………………………………………………………………………………………...2

Indledning: ...................................................................................................................................................................... 3

1. Identitetsdannelsen i det senmoderne samfund. ....................................................................................... 4

1.1. Individets socialisationsproces………………………………………………………………………….4

1.2 Identiteten………………………………………………………………………………………………………4

1.3 Massemediernes funktion i identitetsdannelsen………………………………………………….5

1.3.1 Abraham Maslov og behovspyramiden…………………………………………………5

1.3.2 Medierne og selvrealisering…………………………………………………………………7

1.4 Anthony Giddens teori……………………………………………………………………………………….7

1.5 Delkonklusion…………………………………………………………………………………………………..8.

2. Analyse og fortolkning af Julia Bell’s ”Massive”……………………………………………………. 9

2.1 Resumé………………………………………………………………………………………………….9

2.2 Analyse…………………………………………………………………………………………………..9

2.2.1. Forholdet mellem mor og datter………………………………………….......10

2.2.2 Kvindeidealernes betydning………………………………………………….…13

2.3 Symboler og sproglige billeder………………………………………………………………14

2.4 Romanens point of no return og Klimaks……………………………………………….15

2.5 Fortolkning…………………………………………………………………………………………16

2.6 Romanen perspektiveret til samfundet…………………………………………………17

3. Diskussion af muligheder for at løse spiseforstyrrelser ....................................................................... 18

3.1 Kvantitativ undersøgelse af unge pigers syn på den perfekte krop…………………….18

3.2 Barbiedukken - dens betydning for individets selvanskuelse……………………………..19

3.3 Kampagner - Dove Campaign of real beauty…………………………………………………20

3.4 Lovgivning……………………………………………………………………………………………21

Konklusion: .................................................................................................................................................................. 23 Litteraturliste: ............................................................................................................................................................. 24

Side 2

2

Abstract:

This project examines the identity creation in late modern society, and how the media takes part in the socializations process. This is done through an investigation of the sociologist Anthony Giddens’ theories and the social psychologist Abraham Maslow’s theory about the human hierarchy of needs. Through an analysis and interpretation of the novel “Massive” by Julia Bell, the projects investigates a specific example of the medias role in identity creation. It investigates how the exposure of undressed female bodies can affect women in a damaging way, because the mass media puts pressure on the women because they can’t match these female ideals. The novel “Massive” gives an introduction to the importance of suitable role models in shape of parents. The project shows the significant relationship between skinny models and a low self-esteem that regular western citizen is suffering from. The project discusses the opportunity to solve eating disorders caused by the media. The best solution is to throw a light on the problem, and give the western individual knowledge to act properly in late modern society, so they can create a felt for mass media exposure.

Side 3

3

Indledning:

Vi lever i dag i det senmoderne samfund^{1}, hvor vi i vores hverdag bombarderes af

fremstillinger af den menneskelige krop. Her eksponeres særligt den overdrevne slanke kvindekrop. Disse fremstillinger, der forekommer gennem de visuelle massemedier, opstiller nogle store krav til, hvordan kroppen bør og skal se ud. Det er især unge, der føler sig presset af disse massemediefremstillinger af den ideelle krop, hvilket har forårsaget, at de senmoderne unge har en meget veludviklet æstetisk selvbevidsthed, som har vist sig at være livstruende for nogle unge.

Denne opgave omhandler mediernes indflydelse på individets identitetsdannelse med specielt henblik på reklamebilledet i det senmoderne mediebillede. Medierne i den vestlige verden har igennem længere tid eksponeret det slankeideal, der har forårsaget, at skønhed går hånd i hånd med det at være slank. Denne opgave vil forsøge at belyse sammenhængen mellem livet i en seksualiseret reklameverden og konstruktionen af det enkeltes individs krop og identitet. Det er udelukkende medierne i den vestlige verden, opgaven vil belyse, eftersom det i eksempelvis mange afrikanske samfund anses for værende høj status at være overvægtig.

I det følgende vil identitetsdannelsen i det senmoderne samfund blive undersøgt blandt andet ved hjælp af sociologen Anthony Giddens og socialpsykologen Abraham Maslows teorier. Herefter vil opgaven analysere romanen ”Massive” af Julia Bell og undersøge, hvorfor og hvordan samfundet kan ses som årsagen for de spiseforstyrrelser, der er aktuelle i romanen. Dette opnås gennem en analyse og fortolkning med specielt henblik på forholdet mellem mor og datter samt de kvindeidealer, som er med til at danne rammen for bogens problemstilling. Opgaven analyserer problematikken omkring spiseforstyrrelser og vil slutteligt diskutere løsningsforslag vedrørende spiseforstyrrelser i det senmoderne samfund.

1

Vil senere blive defineret i form af Anthony Giddens teori.

Side 4

4

Identitetsdannelsen i det senmoderne samfund.

1.1 Individets socialisationsproces.

Under socialisationsprocessen udvikler individet sig fra barn til voksen, og processen, som individet indgår i, er medvirkende til at konstruere dets identitet og

            2
selvopfattelse . Individet lærer altså at forholde sig til sig selv, andre mennesker og

samfundet generelt. Socialisationsprocessen, det enkelte individ gennemgår i det senmoderne samfund, adskiller sig betydeligt fra den socialisationsproces, som tidligere generationer har gennemgået. Der er sket en udlejring af sociale relationer i det senmoderne samfund, hvor den primære socialisation er blevet svækket, mens

den sekundære socialisation er blevet styrket, mener Anthony Giddens^{3}. Den primære

socialisering, som forekommer i relation til individets nærmeste familie, er langsomt blevet erstattet af en sekundære socialisation som finder sted i offentlige areaner, hvor individet indgår og bliver identitetspræget [4]. Nogle sociologer mener, at der er tale om en form for dobbeltsocialisation i det senmoderne, hvor et barn lærer at agere i to systemer – det primære system og det sekundære system. Dette kan udfordre det senmoderne barn, eftersom dette forårsager, at barnet nu skal forholde sig til forskellige sociotoper (værdi- og normsæt), afhængigt af hvilken arena de befinder sig.

Barnet skal kunne navigere mellem de to sociale verdener, holde dem adskilt, og

samtidig kombinere dem, eftersom barnet er omdrejningspunkt for disse^{5}. Individets

identitetsdannelse i det senmoderne samfund er derfor underlagt en meget bredere

ramme, end det var i det mere traditionsbestemte industrisamfund^{6}.

1.2 Identiteten

Identitet har både et indre og et ydre perspektiv. Vores identitet er fundamentet for, hvordan vi definerer os selv i en social arena. Samtidig har det også en objektiv side i og med, at andre øjne end vore egne iagttager os og ser måske meget anderledes på os,

2

Maria Bundgård et.al. : SOCIOLOGISK SET, s. 36

3

Maria Bundgård et.al. : SOCIOLOGISK SET, s. 18

4

Elisabeth Brodtkorb, Marianne Rugkåsa, SOCIOLOGI OG SOCIALANTROPOLOGI s. 273

5

Maria Bundgård et.al. : SOCIOLOGISK SET, s. 38

6

Maria Bundgård et.al. : SOCIOLOGISK SET, s. 39

Side 5

5

end vi selv gør^{7}. Derudover har der fundet en kulturel frisættelse sted, hvor individet i

det senmoderne samfund er blevet frigjort fra de traditionelle fællesskaber og normer, hvilket giver det senmoderne individ plads til at afsøge, ændre og dyrke sin identitet til perfektion, hvor man tidligere overtog en identitet fra sine forældre og var låst fast

i den resten af livet (Anthony Giddens)^{8}.

Individet omgås i det senmoderne blandt mange flere referencegrupper, som

                                        9
individet vil identificere sig med eller tilstræbe

. Her kommer medierne ind i billedet.

1.3 Massemediernes funktion i identitetsdannelsen

Massemedierne fungerer som spejl for, hvem vi er, og hvad det omgivne samfund forventer af os. Medierne får individet til at forholde sig til, hvor det befinder sig, hvem det er, og hvem det i virkeligheden ønsker at være. Medierne viderefører budskaber og værdier, som præger vores adfærd. Det gør massemedierne til en meget

                                                                     10
vigtig institution inden for sekundærsocialisering og dermed identitetsdannelsen .

1.3.1 Abraham Maslov og behovspyramiden

Socialpsykologen Abraham Maslow () udviklede i 1940 sin teori om de menneskelige behov. Her udviklede han modellen, som kaldes behovspyramiden, som

hierarkisk kategoriserede de menneskelige behov, som han opfattede dem^{11}.

12

7

Maria Bundgård et.al. : SOCIOLOGISK SET, s. 40

8

Maria Bundgård et.al. : SOCIOLOGISK SET, s. 43

9

Maria Bundgård et.al. : SOCIOLOGISK SET, s. 51

10

Maria Bundgård et.al. : SOCIOLOGISK SET, s. 51

11

Maria Bundgård et.al. : SOCIOLOGISK SET, s. 51

12

Figuren er illustreret i : ”Maria Bundgård , et.al. : SOCIOLOGISK SET, s. 52”.

Selvrealisering

Egobehov

Sociale behov

Tryghedsbehov

Fysiske behov

Side 6

6

I bunden af pyramiden ses de basale fysiologiske behov, som ethvert menneske er nødt til at have opfyldt for at kunne eksistere. Helt basale behov som f.eks.. ernæring, søvn og sundhed. Dernæst har mennesket et behov for tryghed, sociale behov, et egobehov og behov for selvrealisering. Individet vil starte med at indfri sine behov fra bunden og derefter arbejde sig opad i behovspyramiden. Dog har vores samfundsudvikling forårsaget, at denne pyramide ikke ville kunne indgå som en

integreret del af de mulige senmoderne teorier i dag^{13}. Individerne i det samfund, vi

lever i i dag, stræber i stigende grad efter at tilfredsstille de behov og lægge vægt på de værdier, som findes i toppen af Maslows behovspyramide – altså

               14
selvrealiseringen.

Det senmoderne vestlige individ bruger langt mindre energi på at indfri de basale behov, eftersom de i de fleste tilfælde er blevet indfriet. Som tidligere nævnt, vil individet stræbe højere i pyramiden, så snart dets behov fra bunden bliver indfriet.

Dette kaldes for individets vækstbehov^{15}.

Man kan altså argumentere for, at Maslows behovspyramide er vendt på hovedet I en

senmoderne vestlig verden^{16}.

17

Her udvikles i det senmoderne et behov for både at realisere den sociale- og personlige identitet. Målene for disse realiseringer er ikke nødvendigvis den samme.

13

Maria Bundgård et.al. :, SOCIOLOGISK SET, s. 52

14

Maria Bundgård et.al. : SOCIOLOGISK SET, s. 53.

15

Maria Bundgård et.al. : s. 52+53

16

Maria Bundgård et.al. : SOCIOLOGISK SET, s. 53.

17

Figuren er llustreret i : ”Maria Bundgård et.al. : SOCIOLOGISK SET, s. 52”.

Selvrealisering

Egobehov

Sociale behov

Tryghedsbehov

Fysiske behov

Side 7

7

Den personlige identitet realiseres ved at opnå mål som individet er bevidst om, leve efter værdsatte værdier og opnå en oplevelse af sig selv som et unikt individ med egen

            18
individualitet . Den sociale hænger identitet derimod sammen med de sociale roller

og positioner som individet har indtaget. Den sociale identitet realiseres ved, at individet forsøger at fremstille sig selv i et ønsket billede i de sociale arenaer, så tæt på idealbilledet som muligt.

Det skal dog siges, at disse forhold ikke gælder for alle indbyggere i den vestlige verden. På trods af generel højere velstand og globaliseringen findes der stadig

mennesker, som hver dag kæmper for blot at få indfriet de basale fysiologiske behov^{19}.

Dermed vil modellen ikke være anvendelig som en generel samfundsantagelse.

1.3.2 Medierne og selvrealisering

I forhold til selvrealisering spiller medierne også en vigtig rolle. De kan forstærke individets trang til at realisere sig selv, eftersom medierne giver indsigt i andres liv og muligheder. Dette medfører, at det enkelte individ vil sammenligne sig med idealet

                                                                    20
som det fremstilles af medierne hvilket kan forstærke trangen til selvrealisering .

1.4 Anthony Giddens teori

Anthony Giddens anerkender også selvrealiseringen som et aktivt fænomen i det senmoderne. Individet bliver anset som et aktivt væsen, der bliver påvirket af sine

opgivelser^{21}. Giddens har udviklet en kobling mellem det senmoderne samfund,

selvets identitetsdannelse og kroppen, hvor han peger på tre afgørende tendenser, som kan kendetegne udviklingen i den vestelige verden de seneste århundrede, og dermed hvad der kendetegner det senmoderne samfund. Her indgår følgende: tid og rum er blevet adskilt, sociale systemer er blevet udlejret og det moderne samfund er

blevet mere refleksivt^{22}. Af dette forstås, at vi i det senmoderne samfund har gjort os

uafhængige af tid og rum i kraft af globaliseringen og teknologiens udvikling. Det er f.eks. muligt for individet at være fysisk til stede hvor som helst på kort tid og komme i

18

Carsten Renée Jørgensen, IDENTITET s. 38

19

Maria Bundgård et.al. : SOCIOLOGISK SET, s. 54

20

Maria Bundgård et.al. : SOCIOLOGISK SET, s. 54.

21

Anthony Giddens, MODERNITET OG SELVIDENTIET s.10

22

Maria Bundgård et.al. : SOCIOLOGISK SET, s. 63

Side 8

8 kontakt med folk på få sekunder. Derudover er den primære socialisation, ifølge Giddens, blevet overtaget af velfærdsstaten og markedet, og omsorg bliver ikke længere primært givet af kærlighed, men for penge. Slutteligt forstås, at det senmoderne individ er i besiddelse af et utal af valgmuligheder. Tro, normer og værdier er ikke længere noget, der er givet, men noget som individet vælger at påtage

sig.^{23} Der er sket en aftraditionalisering i det senmoderne, eftersom individerne ikke

påtager sig troen, normerne og værdierne pr. Automatik som tidligere.

Ifølge Giddens er det den ændrede makrosociologi, der er årsagen til, at selvidentiteten dyrkes som en kultur og manisk stræben efter perfektion, i det som

han kalder det moderne samfund^{24}. Den kropslige fremtræden bliver inddraget som

en praktisk del af hverdagen og udgør en essentiel del af det at have en fornemmelse

                 25
for sin selvidentitet . Individerne dyrker bl.a. deres identitet ved at tilpasse deres

kropslige fremtræden efter, hvordan normerne for kropslig optræden er i samfundet.

På den måde forbindes individets ønskede sociale identitet og dets kropslige fremtræden. Ifølge Giddens frygter individet en marginalisering fra samfundet hvis disse normer ikke efterleves. Kroppen er blevet en del af refleksiviteten og bygger på

en mangfoldighed af valg, som individet står overfor i det senmoderne samfund^{26}.

1.5 Delkonklusion

I det senmoderne er din identitet ikke udelukkende baseret på hvem du er, hvilken tro, hvilke værdier og hvilke normer du har vokset op med. Identiteten er også defineret ud fra hvad individet udstråler ved hjælp af sin påklædning og sit udseende generelt.

Hvordan man ser bedst mulig ud, og opfører sig bedst muligt, er medierne med til at påvirke. Det mediesamfund, vi lever i, opsætter nogle rammer for, hvad normen er, og tager del i individets sekundære socialisering og dermed identitetsdannelsen i det senmoderne samfund. Maslovs behovspyramide for mennesket har taget en drastisk drejning, og mange individer lever i det senmoderne mere efter den omvendte behovspyramide. Identitetsdannelsen er ifølge bl.a. Giddens blevet mere offentlig i

23

http://samfnu.systime.dk/fileadmin/filer/Tekster/Emne2/k_moe_senmod_samf.pd

f s. 3

24

Giddens kalder det for det moderne samfund, fordi, at han mener, at det senmoderne har rødder i moderniteten, og derved ikke et helt forandret samfund

25

Anthony Giddens, MODERNITET OG SELVIDENTIET s.120

26

Anthony Giddens, MODERNITET OG SELVIDENTIET s.120-131.

Side 9

9 kraft af, at det ikke længere udelukkende er den nærmeste familie, som indgår som en del af et individs socialiseringsproces, og omsorg bliver ikke længere kun gives af kærlighed til individet, men betales af de offentlige kasser.

2. Analyse og fortolkning af Julia Bell’s ”Massive”

Julia Bell skrev i 2002 sin fiktionsbaserede, socialrealistiske roman ”Massive”.

Romanen vækker tanker og sætter identitetsdannelsen og primært den sekundære socialisationsproces i form af mediernes eksponering af kvindekroppe i det senmoderne i et alvorligt perspektiv.

2.1 Resumé

I romanen bliver vi præsenteret for den 14-årige Carmen, hvis mor er besat af diæter og slankekure. Carmens mor har tidligere været indlagt på hospitalet af samme årsag og er ikke udelukkende besat af sin egen vægt, men også sin datters . Det lykkedes ikke for Carmen af fuldføre de diæter, som hendes mor meget ivrigt forsøger at involvere hende i . Carmen har nemlig et kærligt øje til den ”forbudte” mad som f.eks.

Big Macs og Chips. Carmens mor, Maria, tager en dag den beslutning, at hun og Carmen skal flytte tilbage til moderens barndomsby, Birmingham. Dette indebærer, at hun forlader den mand, som Carmen altid har anset for at være sin far, eftersom hun ikke har noget kendskab til sin biologiske far. Dette tager hårdt på Carmen, og hun er knust over moderens beslutning. Carmen kan se, hvordan hendes gamle liv forsvinder bag sig, og nye vaner og bekendtskaber kommer til at danne fundamentet for Carmens nye og krævende livstil. Carmen udvikler også et abnormt forhold til ernæring og er stille begyndt at bevæge sig i sin mors fodspor. Marias madbesættelse er til sidst så alvorlig, at Carmen i en uge, hvor moderen faster, og hvor Carmen forsøger at gøre det samme, må bukke under for sultens biologiske drift, da det går op for hende, at moderens liv hænger i en tynd tråd, og hun indlægges.

2.2 Analyse

Roman er opbygget kronologisk, og følger berettermodellen. Carmens historie finder som tidligere nævnt sted i det senmoderne samfund, hvor skilsmisser og

Side 10

10 spiseforstyrrelser er kendte fænomener, og den sociale identitet og udstråling bliver stadig vigtigere for individet.

Carmens mor er tydeligvis et barn af sit miljø. Hun arbejder med ildhu i modebranchen og er, udover at være besat af diæter, også besat af modemagasinerne billede på verden, og hvordan individet skal og bør se ud. Det er ikke kun mærker som Gucci, Prada, Armani, der spiller en stor rolle for Maria, men også hvilken størrelse tøjet er i, er af endnu afgørende for hende. Carmen iagttager, hvordan hendes mors

knogler stikker ud af tøjet ”I can see her bones trough her clothes”^{27}, men moderen

definerer sig selv anderledes.

”If I was a big as her i’d kill myself”^{28} udbryder moderen i en af sine mange

gennembladringer af sine modemagasiner. I dette tilfælde har hun øje på Marilyn Monroe, der var et idealiseret modeikon og af amerikanerne blev sat op på en piedestal på grund af sin betagende og sensuelle skønhed. Eftersom Maria definerer Marylin Monroe som ”fed”, kan man udlede, at man ikke skal have en ret høj BMI for at blive defineret som fed i hendes øjne, og at dette syn på kropsideal umuligt kan være sundt.

De mest dominerende problematikker er moderens forhold til datteren og de kvindeidealer, der er normgivende i samfundet, og mere specifikt i det miljø som vores hovedpersoner befinder sig i.

2.2.1 Forholdet mellem mor og datter

Carmen bliver konstant kritiseret af sin mor. Hver dag skal hun lægge øre til kommentarer som både indikerer væmmelse og afsky fra moderens side. ”You’ll end

up with a mediterranean body, like your nan^{29}. ”Just because I gave birth to her, doesn’t
mean I want to sleep next to her^{30} ”, ”Miss Piggy^{31} ”. Samtidig får hun kommentarer

som: ”No wonder you aren’t losing anything. Dear god, girl, do you want to be fat and

27

Julia Bell, Massive, S. 1 L.12

28

Julia Bell, Massive, S. 1 L. 1

29

Julia Bell, Massive, S. 2 L. 1

30

Julia Bell, Massive, S. 38 L. 24

31

Julia Bell, Massive, S. 68 L. 18

Side 11

11

unhappy?”^{32}. Sådan lyder det, hver gang hun har indtaget mad, som ikke falder i

overensstemmelse med moderens diæter. Moderen sætter lighedstegn mellem det at være lykkelig og tynd, og hun forsøger at få sin datters forståelse og indlevelse i sin egen opfattelse af stræben efter lykken.

Moderen har et distanceret forhold til datteren, hvilket både det ovenstående citat indikerer (s.38 l. 24) og det følgende: ”Sweetheart, sometimes I wonder if you got any

              33
personality at all ”. Carmen har boet med sin mor hele sit liv, og på trods af det stiller

moderen spørgsmålstegn ved, om hun overhovedet har en personlighed. Dette indikerer en høj grad af selvoptagethed fra moderens side. Moderen har haft så travlt med at realisere sit eget image i form af diæter, modemagasiner og dyrt tøj, at hun ikke har nogen klar bevidsthed om sin datters personlighed.

Maria har generelt ikke forstået, hvad hendes rolle som mor over for Carmen indebærer og ønsker mere et søsterligt forhold til sin datter i stedet for at tage forældreansvar for hende. Da de flytter til Birmingham, siger hun til Carmen ”We’ll be

just like sisters, you and me^{34} ”. Hun forsøger at flygte fra det faktum, at hun er mor og

dermed har et ansvar for barnets opvækst. Hun forstår ikke sit moderlige ansvar er, hvilket det følgende citat er et godt eksempel på.

”if you feel anything, anything at all, for whatever reason, even then smallest little twinge, and you think, oh no, I’m going to start crying, or I’m going to eat something I shouldn’t, squeeze your stomach muscles together really tighy, ot bite yout lip, or dig your fingernails into your palms. Control it. Don’t let anyone see that you’re upset. That

is the way you’ll win. Always.^{35}.

Hun prøver hele tiden på, at hive Carmen med på den synkende skude ved at overøse hende med sin tro på, at hun ikke bliver lykkelig, så længe hun har den vægt, hun har.

Hun gambler med sit eget barns sundhed for at kunne realisere sig selv igennem hende. Hendes indsats på dette område, vil klart lære Carmen, at hendes indre ikke tæller, og at hun ikke er god nok, hvis hun ikke følger skønhedsidealerne.

32

Julia Bell, Massive, S. 16 L. 20

33

Julia Bell, Massive, S. 29 L. 19

34

Julia Bell, Massive, S. 59 L. 3

35

Julia Bell, Massive, S. 61 L.14

Side 12

12

Det er tydeligt, at Maria altid har haft en trang til selvrealisering, og meget af den er også sket gennem Carmen. ”When I was younger, before Mum got sick, she used to dress

me up and take me places.Ballet classes, acting classes, singing classes^{36}.” Disse 3

interesser, giver alle en association af noget mere fornemt og ret så fantastisk, hvis man har talent inden for de områder. En form for glansbillede. Ikke nok med, at hun prøvede at pådutte hende disse interesser, var det også vigtigt, at hun var pænt klædt

på. Kort efter siger Maria også til Carmen: ”You’ve got all the things I’ve never had.^{37} ”.

Dette giver igen en indikation til, at hun bruger Carmen for at få realiseret sin tro, sine normer og værdier. Det er ikke nok for moderen at realisere og praktisere dem selv.

Carmen selv har en indre frustration, som i høj grad er forårsaget af moderens kritik, diæter og mangel på omsorg. Carmen har dog svært ved at lade sig selv give udtryk for nogle følelser, som også er en del af det at være menneske. Moderens prædiken om hvor vigtigt det er, hvis man vil vinde, ikke at give udtryk for hvad der kunne være på bagsiden af medaljen, har tydeligvis haft en effekt på Carmen. ”I start a letter back (…).

Then it all comes out in a rush of words. How Mum is being a cow, how I hate her, how I

want to run away. (…) I don’t post it.^{38} Ikke kun giver dette citat udtryk, for Carmens

frustration over moderen, men også hvordan moderens manipulation har haft effekt på Carmen i kraft af, at hun vælger at lægge låg på sine følelser og holde dem for sig selv.

Carmen følger fortsat moderens fodspor, og holder sig tæt bag hende. Dette lægger

hendes omgivelser mærke til. ”You are becoming just like your mother.^{39} ”, ”You’re just
like your mother.^{40}. I og med, at hun undskylder dette, ses det, at hun egentlig godt ved,

at moderen ikke er det ideelle forbillede at have eller imitere.

Carmen brænder af raseri indeni. Hun ønsker opmærksomhed og anerkendelse fra sin mor. Hun ved, at der kun er én måde, hvorpå hun kan vinde moderens

36

Julia Bell, Massive, S. 9 L.12

37

Julia Bell, Massive, S. 9 L. 23

38

Julia Bell, Massive S. 84 L. 6

39

Julia Bell, Massive S. 72 L. 8

40

Julia Bell, Massive S. 75 L. 4

Side 13

13 opmærksomhed og accept. ”I am going to be thinner and more beautiful than her. I’m

                                                41
going to really, really piss her off. I bite my lip and shrug.”

2.2.2 Kvindeidealernes betydning

Carmens psykiske tilstand bliver værre og værre . Hun begynder for alvor at lægge mærke til samfundets eksponerede krops- og skønhedsidealer. Hun bliver mere og mere bevidst om idealets figur og føler ikke, hun kan leve op til det. ”I undress Girl- About-Town Babie. Her pink plastic body looks perfect: big tits, thin hips. I wish I looked like that. I pick out a pearly bead necklace from the jumble of Paisley’s accessories and

                                               42
tie it around her long Barbie neck. ”suicide Barbie” I say.

”. Carmen er frustreret over hun ikke kan leve op til dette ideal og forsøger at kvæle det, i overført betydning. Men det lykkedes ikke på pågældende tidspunkt. Det udvikler sig mere henimod, at idealet fortsat kvæler hende.

Magasinernes eksponering af det kvindelige ideal påvirker også Carmen og hun bliver mere og mere opmærksom på dem. ”(…) tracing our fingers across the shiny pages of

                                                       43
models and cloth and celebrities. Everybody’s thin and glamorous.

. Medierne, i form af magasinerne, giver hende indsigt i modellernes muligheder for skønhed og succes, og dette forårsager, at Carmens trang til at realisere sig selv forøges.

Der er ikke noget at sige til, at Carmen bliver påvirket af modellernes udseende.

Moderen fralægger sig en stor del af sit ansvar for Carmens primære socialisering og prøver i stedet at kaste hende ind i den sekundære socialisering selv når hun er i hjemmet. Hun tror, at ved at lære Carmen, at det, der står i magasinerne er sandhed, vil hun kunne klare sig bedst muligt i fremtiden. ”Mum has left af copy of Elle on my bed. She thinks if I read the magazines I will learn to be ladylike. Never a real lady. Only

like one.^{44} Citat viser, at moderens mener, at Carmen ikke agerer som en dame og

sikkert aldrig vil blive nogen rigtig dame.. Moderen ønsker, at Carmen skal påtage sig en ydre skal, en ydre identitet, som dækker for, hvem hun i virkeligheden er.

41

Julia Bell, Massive S. 177 L.11

42

Julia Bell, Massive S. 130 L. 7

43

Julia Bell, Massive S. 113 L. 25

44

Julia Bell, Massive S. 114 L. 16

Side 14

14

Moderen sætter slet ikke nogle kritiske spørgsmålstegn ved hvad hun føler sig underholdt af, og hun overfører det direkte til den eksisterende virkelighed. Hun lever efter magasinerne, som var de hendes bibel. ”Out come her catalogs and magazines.

Her new job starts in a week and she says she needs to familiariza herself in herself with

their range^{45} ” Hun ønsker at kunne identificere sig med dem, som hun anser for

værende højere i hierakiet, og prøver at konstruere sin ydre identitet via magasinerne.

2.3. Symboler og sproglige billeder

I romanen er der mange sproglige billeder, som skal opfattes symbolsk. På en skoleeksurssion betragter Carmen en eremitkrebs. ”The program says that hermit crabs are shy, that they steal shells from other molluks because their bodies are too soft to grow their own. A diagram shows what one looks like without its shell: a shapeless sac

of membreanes and organs^{46}.” Eremitkrebsen påtager sig skaller fra andre havdyr med

stærkere skaller for at kunne beskytte sit skrøbelige indre bedst muligt. Dette gør den for sin overlevelse i det miljø, den lever i. Ligeledes er moderen et eksempel på den gruppe individer der ikke føler sig gode nok til samfundet, og idealiserer og påtager sig igennem mediernes reklamebilleder ydre skaller, så de føler sig stærkere og bedre rustet i samfundet.

Kort efter denne skoleekskursion har hun en drøm, der har sammenhæng med mødet med eremitkrebsen.

”I think I must be a bird, maybe a seagull. My skin is filmy, almost transparent; I can see my heart, my lungs, my bones. The sun pulses, hotter and hotter; i’m gettig reader, slowly starting to burn. I try to hover myself, spreading my wings as far as they will go, to keep the sun off with my shadow. (…) I realize i’m not above my body at all. (…) I’m stranded

(…) I try to move my arms but when I look, my hands have turned to huge claws, sunk

                         47
into the sand, too heavy to lift. ”

I drømmen får vi indtryk af hendes følelse af at være hudløs og ude af harmoni med sig selv. Her prøver hun at værne om sig selv ved at sprede sine vinger i håb om, at hun kan skygge for den sol, der brænder hende. Dette er hun ude af stand til. Hun

45

Julia Bell, Massive S. 58 L.13

46

Julia Bell, Massive S. 111 L.8

47

Julia Bell, Massive S. 114. L. 26

Side 15

15 befinder sig ikke over sin krop, men i den. Hun er strandet. Ude af stand til at gøre noget, fordi hendes hænder er tunge og dybt begravet under sandet. Denne drøm kører parallelt med hendes virkelighed. Selvom hun ønsker at værne om sig selv og godt ved, at moderen ikke er det ideelle forbillede, er hun ude af stand til at handle.

Hun er ude af stand til at kontrollere sine tanker og ikke lade sig påvirke af moderens indflydelse og det rådende kvindeideal. At hun er strandet symboliserer den

ensomhed hun føler. Hun savner sine gamle venner og et harmonisk mor/datter.

Derudover de frustrationer hun må bære alene på sine skuldre.

Som sidste eksemplificerede symbol vender moderen en aften hjem med et billede til stuen. Billedet forestiller en bro.”(…) Walking over the bridge are thin skeletals figures; sad looking women draped in blue cloth. As they walkhigher their shapes gets thinner,

                                                          48
more shadowy, until they are just pale outlines floating up into the sky .” Broen er et

billede af den værste konsekvens af den idealiserede kvindekrop. Individet forsøger at blive tyndere og tyndere, og der bliver længere og længere vej tilbage. Længere og længere tilbage til en normal tilværelse og en normal fysiologi. At de kvindelige figurer forsvinder op i himlen er betyder, at de dør på grund af, de nu har bevæget sig ud til point of no return.

2.4 Romanens point of no return og klimaks.

Bogens point of no return forekommer, da moderen vælger af flytte fra sin mand. Den mand som Carmen anser for værende sin far. Carmen mister den ene af sine rollemodeller og har nu kun moderen og hendes værdier at knytte sig til.

Romanens klimaks udspiller sig i slutningen, hvor Carmen indser, hvad specielt moderens fasten er tæt på at munde ud i. Moderen er ved at have bevæget sig så langt ud på broen, at hun kun er meget få stadier fra sit personlige point of no retun. Hvis Carmen ikke havde handlet og sørget for, at hun blev indlagt, havde moderens trang til selvrealisering og spejlning af mediernes modeller kostet hende livet. ”(…) they tell us that she’s starving. That her body has been eating away at itself for month, that now she

                                                             49
started to digest her vital organs, the muscles around the heart, the lungs. . Der er

ingen tvivl om, at det kun var et spørgsmål om kort tid før moderen havde sat fra til

48

Julia Bell, Massive S. 212 L. 13

49

Julia Bell, Massive, S. 253 L. 17

Side 16

16 sin rejse op imellem skyerne. Udtoningen foregår ved, at moderen bliver indlagt på psykiatrisk afdeling.

2.5 Fortolkning

Carmen endte med at leve efter moderens normer og værdier. Dette fik stor betydning for hende, men slutningen af bogen indikerer også, at Carmens erfaring vil have konsekvenser for hende i et fremtidigt perspektiv.

Carmen finder ud af, at så længe hun lever efter sin mors værdier som f.eks. INGEN aftensmad, INGEN frokost, får hun INGEN livskvalitet, og at der ikke findes nogle værdier i den form for livsstil. Følger man moderens livstil, vil man ligesom på maleriet blive tyndere og tyndere og derefter forsvinde op i himlen. Carmens mor forsvinder ikke op i himlen, men ind på en psykiatrisk afdeling. Det er tvivlsomt, at Carmens mor vil finde livsmelodien igen.

Carmen gør slutteligt op med idealet og sin mors værdier og livsstil i romanen.

Carmen er fast besluttet på ikke at ende som sin mor.

Carmen gør op med idealet i form af Barbiedukken. I slutningen af Romanen står hun og en veninde og betragter de fejlfrie dukker, men beslutter at brænde dem. ””Shall we

                                                                50
dismember them first?” ”No,” I say decisive” They deseverve to be burned alive .”

Bestemt siger hun, at de fortjener at blive brændt levende, og det er i den replik, hun gør op med idealet, gør op med moderens værdier og beslutter sig for, at hun aldrig vil ende i sin moders situation. Carmen er selvfølgelig følelsesmæssigt forbundet til sin mor til trods for, at hun har tegnet de forkerte rammer for sit barn og dets sundhed.

Det har Carmen slugt råt på grund af barndommens naivitet. Da de brænder

Barbiedukken, gør de altså ikke kun op med den form for livsstil. Afbrændingen af dukkeren er også deres farvel til barndommens naivitet, og de går ind i ungdomsverdenen med et mere kritisk syn på voksentilværelsen og i særdeleshed et mere kritisk syn på forældrenes normer. Slutningen åbner et hav af muligheder for Carmen i form af, at hun brænder broerne bag sig og ikke længere vil leve efter sin moders livsstil, som moderen har skabt efter, hvad hun så i medierne. Carmen ved dog , det ikke bliver let. ”I shiver. Not because i’m cold, but because I can feel my skin

50

Julia Bell, Massive S. 261 L. 7

Side 17

17

                                                               51
tightening, like cling wrap pulling taut, around the soft contours of my body. . Carmen

ved godt, at hun nu skal benytte sig af sin refleksivitet. Hun skal finde sin egen vej og danne sine egen normer og værdier.

2.6 Romanen perspektiveret til samfundet

Romanen ”Massive” er et perfekt eksempel, på hvordan den omvendte behovspyramide kommer til udtryk i det senmoderne samfund. I Massive bliver der simpelthen gået på kompromis med de basale fysiologiske behov for at booste selvrealiseringen. Den bliver sat højere end sundhed og velvære i romanen. Moderen i Massive er et perfekt eksempel på det og på hvor stor en rolle, den sociale identitet har fået i det senmoderne samfund. Carmens mor stræber fuldstændig ukontrolleret og manisk efter perfektion i håb om at blive anerkendt af samfundet. Magasinerne i bogen udspiller sig som en referencegruppe for moderen og Carmen. De prøver at identificere sig med, hvad de ser og føler, at de ikke er gode nok, fordi de ikke kan identificere sig med modellerne til fulde. Det viser også mediernes rolle i den sekundære socialiseringsproces. Carmen og moderen er eksempler på, hvordan mediernes eksponeringer præger deres adfærd og identitetsdannelse.

Også Giddens teori om det senmoderne samfund kan spejles som mønstre i romanen.

Det er ikke til at tage fejl af, at individet bliver påvirket af dets omgivelser. Udrejringen af de sociale relationer kan også spejles i romanen, hvor den sekundære socialisationsproces i form af, at medierne i den grad får en betydning for individet Carmen og hendes identitetsdannelse. Dog passer Giddens teori om, at individet selv vælger at påtage sig sin tro, sine normer og sine værdier, ikke ind i romanens begyndelse. Carmen kan hverken kontrollere indflydelsen af de påvirkninger, hun får fra hverken den primære socialisering, eller den sekundære socialisering. Hun ønsker at kunne kontrollere dem, men kan ikke. Men det er forårsaget af barndommens naivitet. Da Carmen formår at løsrive sig denne naivitet vælger hun IKKE at påtage sig moderens tro, normer og værdier. Der er lys for enden af tunnelen. Giddens teori om, at det er en ændret makrosociologi, der er årsagen til, at selvidentiteten dyrkes som en kultur, ville kunne indgå som en teoretisk forklaring, hvis man kun tog udgangspunkt i romanen ”Massive”. Her dyrker de identiteten ved at tilpasse deres

51

Julia Bell, Massive S. 261 L. 20

Side 18

18 kropslige fremtræden efter, hvordan de anser normerne. I bogen frygter moderen i høj grad en marginalisering fra samfundet, hvis hun ikke formår at leve op til disse normer.

3. Diskussion af muligheder for at løse spiseforstyrrelser

Spiseforstyrrelser er noget, som vi ikke har været bekendte med før i tiden. Før i tiden var det ikke kun i f.eks. afrikanske stammer, det blev anset for værende høj status at have lidt på sidebenene. Jo mere mad der var tilgængeligt på bordet, jo bedre var man stillet i samfundet, fordi det symboliserede, at man ikke var nødsaget til at yde det hårde fysiske stykke arbejde, som andre var nødt til for at få mad på bordet. Det herskende skønhedsideal betyder at unge piger især har stor fokus på, hvad de vejer, ligesom det var tilfældet i romanen ”Massive”.

3.1 Kvantitativ undersøgelse af unge pigers syn på den perfekte krop

Nedenfor ses et skema, som er lavet efter den kvantitative metode. 10 tilfældige piger er blevet stillet spørgsmålet: ”Hvilke 3 ord vil du bruge til at beskrive den ideelle kvindekrop?”. (Da denne undersøgelse er bygget på ganske få kan man ikke konkludere noget ud fra den, men blot se et mønster i pigernes opfattelse af den perfekte kvindekrop)

Kathrine

20 år

Mette Henriette Janni, Janni, Stine, Maiken, Winnie Anne Olivia

19 år 18 år 23 år 19 år 18 år 19 år 16 år 18 år 17 år

Slank | Slank | Tynd | Trænet | Veltrænet | Slank | Slank | Naturlig | Smalle | Slank

hofter

Høj | Lange | Lange ben | Ren | Slank | Lange | Naturlig | Slank | Smal | Rank

ben ben talje

Med | C-D | Store | Former | Kroppen | Pæn | Timeglas | Kroppen | Bredere | Fast

former skål bryster I harmoni hud figur i Skuldre harmoni End hofter

Det er tydeligt, at alle 10 piger har stort fokus på kroppens størrelse. Alle 10 piger undtagen én benytter sig af adjektivet ”Tynd” eller ”Slank”. Af dette kan udledes, at disse 10 piger forbinder det at være tynd med at have en perfekt krop.

Side 19

19

Sammenhængen mellem denne opfattelse og trangen til selvrealisering - i form af manisk stræben efter perfektion – er årsagen til mange spiseforstyrrelser.

Hvis problematikkerne omkring spiseforstyrrelserne skal løses, bliver der nødt til at komme fokus på forholdene omkring mediernes fikserede fremstilling af kropsidealet.

3.2 Barbiedukken - dens betydning for individets selvanskuelse

Barbiedukken har igennem sine 50 leveår været til stor debat pga. kombinationen mellem dens betagende udseende og målgruppen. Piger er i dag ikke ret gamle, før de får deres første barbiedukke stukket i hånden. Professor Mike Featherstone mener, at dette har afgørende betydning for barnets selvanskuelser i og med, at barnet vil sammenligne sig selv med dukken og allerede dér får et indtryk af dukkefabrikantens

                      52
formidling af kropsidealet .

Børnechef på borneliv.dk mener dog, at de små piger bare leger uskyldigt i deres drømmeunivers og leger efter nogle rammer, som passer ind i den tid, de lever i. Han mener, at pigerne har forstået, hvordan de skal skelne mellem virkelighed og fantasi.

                                                 53
Det ideal, som Barbien repræsenterer, er altså ligegyldigt .

I ”Massive” havde Barbiedukkerne dog en afgørende betydning for hovedpersonen og for handlingen. I romanen blev Barbiedukkens former nærstuderet, og hovedpersonen følte et pres fra Barbiedukkens udseende, fordi hun ikke kunne identificere sig med Barbiedukkens perfekte krop. Dette aspekt var medvirkende til, at Carmen så det som en nødvendighed for et godt liv at tilegne former, som hun bl.a.

så på Barbiedukken, og derved udviklede hun en spiseforstyrrelse.

For at forhindre, at Barbiedukken er medvirkende til at udvikle selvværdsproblemer og i forlængelse af dette spiseforstyrrelser, kunne man tegne Barbien i andet billede.

Et billede med en realistisk kropfigur, som ikke giver små piger en vrangforestilling af ”det smukke” allerede fra begyndelsen af deres tilværelse. Dette vil Featherstone mene, eftersom han påpeger, at individet spejler sig i det, som det ser. Problematikken vil så komme til at ligge mellem de kommercielle interesser, som de fremstillende

52

Maria Bundgård , Evald Bundgård Iversen, Thomas Secher Lund, SOCIOLOGISK SET, s. 61

53

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/316999:Familieliv--Modeldroemme-i-

boernehoejde

Side 20

20 parter har, og det ansvar som hviler på forældre og andre ansvarlige parter med interesse for børnenes selvopfattelse. Børnechefen på borneliv.dk peger dog på forældrenes ansvar, i at sørge for, at børnene ikke bruger deres primære tid i en fantasiverden, altså at forældrene er ansvarlige for, at børnene lever deres liv i den

autentiske verden^{54}. Forældrene skal være de rollemodeller, som børnene kan spejle

sig. I romanen ”Massive” er moderen konstant på slankekur, og dermed får Carmen også voldsomt fokus på det i sit liv.

3.3 Kampagner - Dove Campaign of real beauty

Dove er et firma, der sælger kropsplejende produkter, og de har valgt en anden kommerciel tilgang til deres afsætning af varer end langt de fleste andre producenter i denne branche. Dove sætter fokus på den almindelig kvindes kropsbygning og bryder med den idealisering, som individet står over for i en seksualiseret medieverden. Der billedmanipuleres ikke med de kvinder, som deltager i Doves reklamer, og dermed kan almindelige kvinder lettere identificere sig med modellerne, uden at de føler et kropsligt nederlag. Dove har en meget moralsk ideologi. Dove reklamerer tydeligt med, at de går til kamp for at bevare virkelighedsværdien og for at forhindre lav kropslige selvværd blandt de selvkritiske kvinder.

Måden ,de ønsker at bekæmpe det uopnåelige kvindeideal, lyder som følger (følgende

er taget fra Doves ”Campaign For Real Beauty” hjemmeside)^{55}:

- Dannelse af et forum for kvinder, hvor de kan deltage i en dialog og debat om definitionen af og standarderne for skønhed i samfundet

- Udgivelse af en global akademisk undersøgelse, der udforsker det forhold, som kvinder verden over har til skønhed, og hvordan det er kædet sammen med deres lykke og velvære

- Reklamer, der inspirerer kvinder og samfundet til at tænke anderledes med hensyn til det, der defineres som smukt

- Indsamlingsinitiativer (støttet af Dove's Self-Esteem Fund) med henblik på at hjælpe unge piger med et lavt kropsligt selvværd

- Selvværds-workshops for unge skolepiger med henblik på at hjælpe dem med at fremme et sundt og tillidsfuldt forhold til deres krop og udseende

- Etablering af programmet for æstetik og velvære på Harvard University gennem tilskud fra Dove. Et program, der skal fortsætte med at undersøge den måde, hvorpå vi tænker og taler om skønhed i folkelig forstand, og den effekt, det har på

54

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/316999:Familieliv--Modeldroemme-i-

boernehoejde

55

http://www.dove.com/dk_da/dk_da/index.html

Side 21

21 kvinders velvære

- Etablering af en globalt turnerende fotoudstilling: Beyond Compare, Kvindelige fotografer om skønhed. Udstillingen omfatter 67 kvindelige fotografers billeder af kvindelig skønhed og viser, at skønhed er meget mere end stereotyper

Dove vil altså forhindre en stræben efter uopnåelige stereotyper ved at gøre individet opmærksom på problemet og på den måde i håb om, at de i fremtiden ikke lader sig påvirke af de uopnåelige idealer, og at kvinder indser, at de godt kan være både sunde og smukke, selvom de ikke ligner mediernes idealer. Det skal naturligvis ikke negligeres, at Dove ved denne spejling også satser på flere kunder, men det er en helt anden diskussion. Man siger, at viden giver ansvar. Det kan være svært at modargumentere Doves gode intentioner for individet, men kampagnen har også fået kritik. Kritikere påpeger ironien i, at Dove prøver at promovere skønheden i at være en rigtig og naturlig kvinde samtidig med, at de sælger produkter for bekæmpelse af appelsinhud. Derudover benytter Dove sig af kvinder svarende til en str. 40, og den

gennemsnitlige størrelse for kvinder i USA er str. 42^{56}

Det kan diskuteres, om den er berettiget. Dove er som sagt en producent, der ligesom alle andre virksomheder fungerer efter udbuds- og efterspørgselsprincippet. At Dove lancerer cremer, der kan hindre eller modvirke appelsinhud, er altså ikke ensbetydende med, at de udstiller et uopnåeligt kropsideal. Det er ikke produkterne, der er mistænkt for at være de påvirkende faktorer. Det er det kommercielle aspekt i billede fremstillingen, der er sat i ”den varme stol”. Derudover er det ikke helt hensigtsmæssigt udelukkende at tage udgangspunkt i USA’s kvindelige gennemsnitsstørrelse, eftersom fedme i den grad er en samfundsepidemi i USA og dermed kan bevirke en større gennemsnitsstørrelse.

Doves kampagne har vakt stor verdensomspændende opmærksomhed. Doves kampagne er derudover et godt bud på vejen frem til et mindre idealiseret samfund.

Kampagnen giver viden og dermed ansvar. Dove formår i den grad at få formidlet deres viden og dermed det moralske budskab til individet.

3.4 Lovgivning

56

http://individual.utoronto.ca/joseejohnston/Signs2008.pdf

Side 22

22

I 2007 opfordrede Danmarks Socialdemokratiske Ungdom regeringen til at oprette en lov for, hvor tynde modeller må være i forbindelse med modeugen I København. DSU mener, at Danmark agerer uansvarligt ved ikke at have regler for dette, da de mener,

at der gentagne gange er blevet udstillet helt vanvittige kvindeidealer i modeugen^{57}.

Dette har Eva Kruse, direktør for Danish Fashion Insitute, en helt anden holdning til.

Hun mener ikke, at det herskende kvindeideal vil blive ændret, ved hjælp af lovgivning. Hun mener heller ikke, at man kan afgøre om en model er for tynd, og hun mener slet ikke, at mange modeller er sygeligt tynde. Hun mener blot, at de er blevet udvalgt pga. deres ”bønnestagefigur”, og grunden til at mange modeller ingen proportioner har, er ikke pga. en lav fedtprocent; de har bare ikke udviklet de

kvindelige former endnu^{58}.

Eva Kruses holdning antyder, at hun ikke helt kan se problematikken med så tynde modeller. At hun heller ikke anser modellerne for at være sygeligt tynde kan betyde, at hun også kører en parallel mellem det at være tynd og smuk.

At opsætte en lov for, hvor tynde modeller, der må eksponeres i medierne, må være, kan også være problematisk. Ved fremsættelse af en sådan lov sættes en dansk værdi i spil, som vi i det danske samfund er meget stolte af – nemlig pressefriheden.

Alligevel ses det i romanen ”Massive”, hvordan de eksponerede kvindekroppe har indflydelse på individets selvopfattelse og definitionen af smuk og tynd. Dette kunne have set anderledes ud, hvis magasiner ikke udstillede så tynde modeller, og der var regler, for hvor tynde modellerne måttet være. At gå i klinch med pressefriheden er dog så kompliceret, at det vil være meget svært at gennemføre.

At viden giver ansvar må være det bedste løsningsforslag. At oplyse individet i form af kampanger og kurser giver indsigt i problemstillingen. Forældre kunne komme på kurser, hvor de kan få inspiration til at lære deres børn at danne et filter for, hvad de skal tage til sig, og hvad de skal tage med et gran salt. Det er vigtigt at få fokus på at forbinde sundhed med at spise sundt og ikke sammenstille sundhed med at være tynd.

Samtidig kunne der indføres obligatoriske lektioner for børnene i skolen, hvor der

57

http://nyhederne-dyn.tv2.dk/article.php/id-6049340:dsu-forbyd-underernærede-

modeller.html

58

http://avisen.dk/modebranchen-tvivler-paa-lov-mod-tynde-modeller_80785.aspx.

Side 23

23 bliver sat fokus på sundhed, ligesom der er lektioner, hvor børn lærer at børste tænder, og hvad der er sundt, og hvad er usundt for tænderne.

Konklusion:

Individet gennemgår i det senmoderne samfund en socialisationsproces, hvor den sekundære socialiseringen spiller en stor rolle for identitetsdannelsen. Medierne udgør i det senmoderne en stor del af den sekundære socialisation, eftersom de hver dag opsætter nogle rammer for individet, som derefter sammenligner sig selv med eksponeringerne. Dette forekommer både i form af udseende og opførsel, og det er især de unge piger, som føler sig presset af mediernes eksponering og prøver at leve op til de idealer som de fremsætter. Identiteten er i det senmoderne samfund er delt op i to perspektiver – et ydre og et indre. Individet er i det senmoderne ekstremt optaget af dets ydre identitet og stræber efter kropslig perfektion. Masloq udviklede en behovspyramide, der kategoriserede de menneskelige behov efter prioritering. Her fandtes basale fysiologiske behov som menneskets første prioritet, og selvrealisering som menneskets sidste prioritet. Der kan argumenteres for, at mange individer i det senmoderne samfund lever efter en omvendt behovspyramide, hvor de basale behov er indfriet og ikke er værd at bruge krudt på. Selvrealisering bliver dyrket som en kultur. I Romanen ”Massive” ses der også et skræmmende eksempel på hvordan unge piger går fuldstændig på kompromis med de basale behov, som nogle mennesker kæmper for at få indfriet bare at dyrke deres ydre identitet – deres selvrealisering.

I ”Massive” er medierne repræsenteret ved hjælp af damemagasiner. Disse magasiner fungerer som en referencegruppe for hovedpersonerne og har den effekt, at de ikke føler, at de har en plads inden for de rammer, som magasinerne opsætter. Dette forårsager, at Carmen udvikler en spiseforstyrrelse. Det skyldes dels moderens påvirkning, da hun lider af en endnu værre spiseforstyrrelse og forbinder det at være tynd med at være lykkelig. Hun prøver derfor hele tiden at bliver tyndere og tyndere.

Spiseforstyrrelser er en kompleks sag, der ikke er ligetil at løse. Problemstillingen vil hverken blive løst af at tegne Barbiedukken i et andet billede eller vedtage en lov.

Derfor er den bedste mulighed for at løse problemerne om spiseforstyrrelser i det senmoderne samfund at oplyse individet. Kampanger som Dove Real Beauty

Campagin er et godt bud på dette, da firmaet sætter fokus på den normale kvinde og

Side 24

24 styrker dermed deres selvværd. Det er vigtigt, at forældrene er oplyst, så de ved, hvordan de bedst muligt fungerer som som rollemodeller for deres børn for at forhindre, at andre børn skal udsættes for det, som Carmen blev udsat for i ”Massive”.

Individet skal oplyses og gøres opmærksom på problemet, og være bevidst om, at det ikke er nødvendigt at kunne identificere sig med massemediernes eksponeringer.

Viden giver ansvar.

Litteraturliste:

Bøger:

- Bell, J. (2002). Massive (1. Udg). Great Britain: Simon Pulse

- Bruun, B.M et.al. (2009). Sociologisk Set (1. Udg). Danmark: Clemenstrykkeriet.

- Brodtkorb, E. & Rugkåsa, M. (2009). Sociologi og socialantropologi (2. Udg).

København: Munksgaard Denmark

- Jørgensen, R.J. (2008). Identitet (2. Udg) København: Hans Reitzels forlag.

- Giddens, A. (1991). Modernitet og selvidentitet (2. Udg). København: Hans Reitzels forlag.

Bøger fundet på internettet:

- SamfNU. Udgivet af Forfatterne og Systime A/S. Sidst opdateret:
Internetadresse:http://samfnu.systime.dk/fileadmin/filer/Tekster/Emne2/k_

moe_senmod_samf.pdf - Besøgt d.

Artikler fundet på internettet:

- Henriksen, Kirstine: Modebranchen tvivler på lov mod tynde modeller. I:

Avisen.dk, , s. 1-1. Internetadresse:

http://avisen.dk/modebranchen-tvivler-paa-lov-mod-tynde-

modeller_80785.aspx Besøgt d.

- Spso: DSU: forbyd underernærede modeller. I: Tv2 Nyhederne, , s. 1-1.

Internetadresse: http://nyhederne-dyn.tv2.dk/article.php/id-6049340:dsu-

forbyd-underernærede-modeller.html Besøgt d. (Artikel)

Side 25

25

- Modeldrømme i børnehøjde. Udgivet af Kristeligt dagblad. Internetadresse:

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/316999:Familieliv--

Modeldroemme-i-boernehoejde - Besøgt d.

Studie fundet på internettet:

- Josée Johnston & Judith Taylor: Studie. Internetadresse:

http://individual.utoronto.ca/joseejohnston/Signs2008.pdf

Hjemmeside:

- Dove Campaign for real beauty. Udgivet af Dove.com. Internetadresse:

http://www.dove.com/dk_da/dk_da/index.html - Besøgt d. 20.12.201