SRP om Slaveri i USA Dengang og Nu - Engelsk A og Historie A

Side 1

Side 1 af 25

SLAVERIET I USA

Indledning ...................................................................................................................................................... 2 Slaveriet i USA. ............................................................................................................................................. 3 Tiden op til uafhængighedskrigen ............................................................................................................. 3 Bomuldens indtog og slaveekspansione..................................................................................................... 4 Mulighederne for slaverne......................................................................................................................... 7 Synet på slaveriet: .......................................................................................................................................... 7 The mudsill theory 1858 ............................................................................................................................ 7 Uncle Tom’s Cabin, or life among the lowly 1851 .................................................................................. 10 Abraham Lincoln, the subject of slavery 1858 ........................................................................................ 15 Sammenligning af de 3 kilder .................................................................................................................. 16 Hvorfor blev slaveriet afskaffet? ................................................................................................................. 17 Borgerkrigen 1861 – 1864 ........................................................................................................................... 17 Emanicipation proclamation 1863 .......................................................................................................... 18 International kritik ................................................................................................................................... 18 Økonomiske faktorer................................................................................................................................ 19 Moralske skrupler .................................................................................................................................... 19 Blev slaveriet egentlig afskaffet? ............................................................................................................. 19 Slaveri i dag ................................................................................................................................................. 20 Kvindehandel ........................................................................................................................................... 20 Racisme.................................................................................................................................................... 20 Konklusion .................................................................................................................................................. 20 Litteraturliste. .............................................................................................................................................. 22 Bøger ....................................................................................................................................................... 22 Internetadresser ....................................................................................................................................... 23 Udleverede Kilder ................................................................................................................................... 24 Bilag ............................................................................................................................................................ 24 Bilag 1 ..................................................................................................................................................... 24

Side 2

Side 2 af 25

Indledning

Slaveriet har fundet sted i mange år, siden antikkens Romerige og Grækenland. Men først i 1793 tog slaveriet for alvor fat i USA, idet Eli Whitney opfandt the cotton gin, som medførte en vækst i bomuldsproduktionen, som krævede en større arbejdskraft. Denne arbejdskraft var fundet i negerslaver, og hermed startede den store udvikling. I denne opgave ser vi på strukturen og udviklingen for slaveriet. Hvorledes slavehandlen blev ophævet i 1808, men slaveriet fortsatte og steg i sydstaterne. Hvorimod Nordstaterne tog afstand fra slaveriet, og denne kile der til sidst kom igennem landet. Vi vil også se på hvordan synet på den sorte mand ændrede sig, hvilket man kan læse sig frem til i både Harriet Beecher Stowes famøse bog fra 1851, Uncle Tom’s Cabin og The Mudsill Theory af James Henry Hammond fra 1858, samt et uddrag fra en tale af Abraham Lincoln, disse tre kilder viser meget forskellige meninger. Jeg har valgt at fokusere på netop disse, idet de viser den helt ekstreme synspunkter og meninger. Disse vidt forskellige meninger var en del af grunden til Borgerkrigen som startede i 1861 og fortsatte helt indtil 1864. Denne krig, som er en af de værste i Amerikansk historie, blev vundet af Norden, og derefter var slaveriet ophævet. Det kan hermed diskuteres hvorfor slaveriet blev ophævet, var det kun fordi Norden vandt, eller var der andre faktorer der spillede ind? Og hvad med den dag i dag? Hvilke effekter har denne tidsperiode efterladt, hvis den har overhovedet har efterladt nogen?

Side 3

Side 3 af 25

Slaveriet i USA.

Slaveriet har eksisteret i mange år, de gamle samfund som oldtidens Grækenland og Romerriget har gjort brug af slaver i flere århundreder, men efterhånden som de store riger faldt, opstod der faktisk områder uden slaveri. [1] Dette afholdte dog ikke europæerne fra at se mulighederne i slaveri, og mulighederne fik de da Amerika blev opdaget. Slaveriet blev da en yndet forretning, for der manglede arbejdskraft på tobak og sukkerroe-plantagerne, dermed var den omtalte trekantshandel skabt. Man opkøbte slaver på den afrikanske kyst, sejlede til kolonierne i Amerika og solgte dem, opkøbte tobak og sukker og sejlede tilbage til Europa, for derefter at foretage endnu en tur. [2] Tiden op til uafhængighedskrigen

Omkring 1600-tallet blev de fleste kolonier grundlagt, heriblandt den engelske koloni på Nordamerikas østkyst. I 1616 begyndte man at indføre afrikanske slaver som arbejdskraft til den engelske koloni på nordamerikas kyst. [3] der skete hurtigt en regional opsplittelse i Nordamerika, fordi klimaet i syden var egnet til tobaksavl. Det vil sige, at der var væsentligt flere negere i syden end i norden. I det nordlige Nordamerika var erhvervsstrukturen anderledes og dette betød at behovet for negerslaver var faldende sidst i 1700-tallet. [4]

Omkring 1754 begyndte en krise i kolonierne i Nordamerika, her bestod østkysten af engelske kolonier, det indre af franske kolonier. Disse kolonier skændtes om kontrollen med Ohio floden, og til sidst gred Frankrig og England ind. Nu var det ikke kun et spørgsmål om Ohio floden, med om hele det Nordamerikanske område [5] Enden på krisen blev at Frankrig afstod alle krav om Nordamerika i 1763. Hvilket var meget godt for England men efterlod dem i en gæld på £82 millioner, hvilket fik dem på den ide at de kunne beskatte kolonisterne, dette blev foretaget via en afgiftslov kaldet sukkerloven fra 1764, og stempelloven som lagde afgifter på alle trykte artikler fra

1765. [6] Hermed var der skabt en vis utilfredshed i kolonierne, som hurtigt tog til i fart, dette medførte en direkte krig med England, som tabte, og i 1787 blev uafhængighedserklæringen skrevet. Således var der dog stadig problemet med slaverne, for frihedsrettigheder havde været et tema under Borgerkrigen. Desuden var de jo ikke kolonier mere, men uafhængige stater, hvilket gjorde meningsforskellene og rettighederne til staternes eget problem, óg udgjorde det største problem i at få fjernet slaveriet en gang for alle. Det endte dog med at især de nordlige stater forbød

1

http://www.ditext.com/moral/slavery.html#a

2

Den amerikansk-afrikanske slavehandel, side 7.

3

Slaveriet og den amerikanske borgerkrig, side 6.

4

Sort og hvid, slaveriet i Nordamerika fra kolonitid til revolution , side 75-76

5

Sort og hvid, slaveriet i Nordamerika fra kolonitid til revolution , side 108

6

Sort og hvid, slaveriet i Nordamerika fra kolonitid til revolution , side 109

Side 4

Side 4 af 25 slaveri i deres egen stat. Hermed var grundlæggelsen af fristater og slavestater lagt. Den afrikanske-atlantiske slavehandel var også under debat, og det blev også til et kompromis: Det blev besluttet i

1787 at kongressen først kunne forbyde importen i 1808, det vil sige at der var en 20-årig periode,

                               7
hvor slaveimporten var på sit højeste.

Mange havde forestillet sig at slaveriet langsomt ville forsvinde i takt med at tobaksplantagerne udpinte jorden, men så kom en ny afgrøde og nye opfindelser på banen, man kaldte den tid bomuldsrevolutionen.

Bomuldens indtog og slaveekspansione

I 1793 opfandt Eli Whitney bomuldsmaskinen, som krævede en arbejdskraft som var enkel, fordi det ikke krævede uddannelse, kun få redskaber og hele familien kunne indgå i processen, hvilket gjorde slaverne velegnet. Pga. klimaet var udgifterne små med hensyn til bolig, opvarmning og tøj.Alt i alt kostede det 15- 40$ pr år at holde en slave [8]

Derudover kunne det bedre betale sig at købe en negerslave frem for en hvid mand. Der fandtes det man kaldte servinger, det var hvide mænd som havde lejet sig selv ud for at betale for overfarten over Atlanten. [9] Men denne serving var kun til låns i en årrække, hvorimod slaven var der for livstid.

Dermed var slavehandelen ikke en racemæssig diskrimination, men nærmere et økonomisk

kompromis.^{10} Den nye bomuldsmaskine og de

minimale bekostninger betød, at der indtil 1808, hvor slavehandlen blev forbudt, var en pæn strøm af slaver til sydstaterne. Efter 1808 blev de nødt til at

nøjes med de slaver der var i landet, dem som de kunne ”avle” og de få de smuglede ind.^{11}

7

Sort og hvid, slaveriet i Nordamerika fra kolonitid til revolution , side 109

8

Acta hæfte 10, USA før borgerkrigen, side 38

9

Acta hæfte 9, Den atlantiske slavehandel, side 34.

10

Acta hæfte 9, Den atlantiske slavehandel, side 35.

11

Acta hæfte 10, USA før borgerkrigen side 39

Tabel 1

Tabel over slaverejere i 1790 og 1850

Antal Slaver | Antal | 1850 i % | 1790 i %

familier

1 slave | 68.820 | 17,4 | 24,5
2-4 slaver | 105.683 | 29,5 | 30,5
5-9 slaver | 80.765 | 24,4 | 22,00
10-19 slaver | 54.595 | 17,4 | 14,3
20-49 slaver | 29.733 | 9,1 | 6,4
50-99 slaver | 6.196 | 1,7 | 1,0
100-199 slaver | 1.497 | 0,4 | 0,2
200-299 slaver | 187 | 0,1 | X
300- 499 slaver | 45 | X | X
Over 500 slaver | 11 | X | X

ialt 347.525

X = et tal der er mindre en 0,1 %

Side 5

Side 5 af 25

På tabel 1 [12] kan man se hvorledes slavebefolknigen var fordelt på slaveejere i henholdsvis 1790 og

1850. Her kan man se at det er steget næsten overalt, men at dem med kun få slaverne faktisk er faldet siden 1790. Det kunne måske skyldes at det ikke var økonomisk kun at have en slave og derfor solgte man dem til syden og de større plantager. Hvis man kigger på år 1790 for dem som ejede 1 slave, er procenten 24,5, hvorimod det i 1850 er 17,4 procent der ejer en slave. Dette er et af de eneste faldene tal, for hvis man har 5-9 slaver stiger tallet. I 1790 var procenten for dem som ejede 5,9 slaver 22%, hvorimod det i 1850 var 24,5 procent. Procenten for dem som ejer 20-49 slaver var i 1790 6,4%, hvor det i 1850 var 9,1 %. Man kan tydeligt se at det bedre kunne betale sig at have flere slaver end få slaver.

Som det ses på tabel tabel 2 [13] faldt slavebestanden i Nordøststaterne, fra 1790 hvor der var 40.354 til 1860 hvor der kun fandtes 18 slaver. Mens selve befolkningen steg, kan man se at slaverbefolkningen faldt, hvilket viser at var imod slaveriet.

12

Acta hæfte 10, USA før borgerkrigen side 39

13

Acta hæfte 10, USA før borgerkrigen side 39

Tabel 2

Befolkningen fordelt på race i henholdsvis nord og sydstater.

Nordøststaterne: År | I alt | Hvide | Negre | Frie farvede | slaver
1790 | 1.968.040 | 1.900.616 | 67.424 | 27.000 | 40.354
1800 | 2.635.576 | 1.900.616 | 83.065 | 46.696 | 36.370
1810 | 3.486.675 | 2.552.510 | 102.237 | 75.156 | 27.081
1820 | 4.359.916 | .3.384.438 | 110.724 | 92.723 | 18.001
1830 | 5.542.318 | 4.249.192 | 125.114 | 122.434 | 2.780
1840 | 6.71.082 | 5.417.162 | 142.324 | 141.559 | 765
1850 | 8.626.851 | 6.618.758 | 149.762 | 149.526 | 236

1860 156.001 155.983 18

Sydstaterne: År | I alt | Hvide | Negre | Frie farvede | slaver
1790 | 1.961.174 | 1.271.390 | 689.784 | 32.457 | 657.327
1800 | 2.621.901 | 1.703.565 | 918.336 | 61.239 | 857.097
1810 | 3.461.099 | 2.192.462 | 1.268.637 | 107.660 | 1.160.977
1820 | 4.419.232 | 2.776.560 | 1.642.572 | 133.980 | 1.508.692
1830 | 5.707.838 | 3.515.963 | 2.161.977 | 181.501 | 1.980.384
1840 | 6.950.729 | 4.308.752 | 2.641.977 | 213.991 | 2.427.986
1850 | 8.982.612 | 5.630.414 | 3.352.198 | 235.569 | 3.116.629

1860 7.033.973 4.097.111 258.346 3.838.765

Side 6

Side 6 af 25

Syden derimod fik derimod flere og flere slaver. Befolkningstallet steg, men det samme gjorde slaveraten. I 1790 fandtes der 657.327 slaver i sydstaterne, hvor der i 1860 fandtes 3.838.765 slaver i sydstaterne. Dette viser at selvom Nordstaterne tog afstand, gjorde sydstaterne det bestemt ikke.

Ikke nok med at ejerforholdene ændrede sig, og at befolkningstallet steg, men prisen på den enkelte slave ændrede sig også drastisk. Det blev som sagt dyrere at have slaver, og dermed solgte man dem til plantagerne sydpå. Men prisen pr. slave steg som følge af den store efterspørgsel. Tabel 3 [14] viser prisudviklingen på slaver i årene 1800 til 1859.

Her er det tydeligt at se at jo længere væk fra år 1808, hvor slavehandlen blev forbudt, jo dyrere bliver slaven.

Det er også lidt interessant at der faktisk kommer flere slaver til, enten må de blive smuglet ind, eller også bliver de ”avlet.” Prisen på en slave i år 1800 var 500$, hvorimod den i 1859 var steget til 1700$. Det er tydeligt at med efterspørgslen efter slaver så steg prisen også på slaver. Men der findes i hvert fald tydelige ændringer på det amerikanske slavemarked. Priserne er steget meget siden slaveriet blev forbudt i 1808.

Med disse udviklinger var slaverne endnu længere fra friheden end før, med både de nye slaverejerforhold og den stigende befolkning. Det at priserne var blevet dyrere betød at slaverne var endnu længere fra friheden end før.

Syden sad fast i en cirkel af at sælge bomuld for at købe negre, for at dyrke mere bomuld, for at købe flere negre. De var afhængige af at importere varer og kunne ikke klare sig selv selvstændigt.

Norden udviklede imens en erhvervsstruktur der overhovedet ikke afhang af syden, og kunne dermed holde sig selv kørende uden at være afhængig af andre end sig selv.

14

Acta hæfte 10, USA før borgerkrigen side 39

Tabel 3

Prisudviklingen på slaver.

År | slavebefolkning | arbejdsdygtig

Anslået Ca. pris på i 1000 slave i $

1800 | 895 | 500
1805 | 1.040 | 600
1810 | 1.190 | 900
1814 | 1.330 | 550
1817 | 1.420 | 1.000
1819 | 1.530 | 1.000
1822 | 1.620 | 700
1823 | 1.670 | 650
1826 | 1.810 | 850
1831 | 2.050 | 950
1834 | 2.200 | 1.000
1837 | 2.340 | 1.300
1844 | 2.730 | 700
1850 | 2.205 | 1.000
1851 | 2.280 | 1.150
1856 | 3.650 | 1.400
1859 | 3.950 | 1.700

Side 7

Side 7 af 25

Mulighederne for slaverne

Livet for slaverne var ikke nemt, og der var ingen udvej. I 1793 blev the Fugitive Slave Act sat i gang, hvilket tillod slaveejerne at bringe deres slaver tilbage hvis de havde krydset en statsgrænse.

15

Der var altså ingen mulighed for at slippe væk, medmindre man ville leve illegalt. The fugitive slave act blev dog formindsket ved hjalp af regler som ret til en retssag for slaver, og mange nordstater forbod offentlige ansatte at hjælpe med at fange disse undvegne slaver. Dette irriterede dog syden så meget at de i 1850 krævede en skærpning af the fugitive slave act. Dette blev til The Compromise of 1850, som var fundamenteret på de nye territorier fra krigen mod Mexico, og hvorvidt det skulle være slavestater eller ej, det blev foreslået at alle de nye territorier skulle være slavefri, men dette fik Syden til at protestere, og løsningen blev til et kompromis. Men dette kompromis skabte en kile mellem Nord og Syd. [16]

I løbet af 1850’erne forværres situationen mellem Nord og Syd, i den tid flygtede flere slaver ved hjælp af the Underground Railroad, som var en flugtpassage fra Syden til Norden. Ofte helt til Canada hvis det kunne lade sig gøre. Systemet var dog ikke så organiseret som man havde håbet på, og det er derfor svært at sige hvor mange der var succesfulde. [17]

Syden holdte godt fast på sine slaver, både af ærekærhed og af økonomiske grunde, men slaveriet fortsatte lige til borgerkrigen. Vi vil se nærmere på helt præcist hvorfor slaveriet stoppede senere i opgaven.

Synet på slaveriet:

Slaveriets popularitet efter Eli Whitneys cotton gin ændrede på mange amerikaneres opfattelse af slaven, og der kom et nyt syn på slaveriet. Den økonomiske nødvendighed og den overbevisning at slaverne var ”under” den hvide mand satte mange tanker i gang, hvilket tydeligt kan ses i både taler og romaner fra tiden lige op til og under borgerkrigen. De efterfølgende kilder stammer fra den tid da debatten om slaveriet var på sit højeste.

The mudsill theory 1858

The mudsill theory var en tale til U.S. Senate den 4. marts 1858, afholdt af James Henry Hammond, hvori en samfundstruktur beskrives. Heri påstår Hammond at det er nødvendigt at der er en

15

http://www.infoplease.com/

16

http://www.infoplease.com

17

http://www.infoplease.com

Side 8

Side 8 af 25 underklasse til at klare de ting som den hvide mand ikke vil. Hammond går så vidt som at sige at man bliver nødt til at bygge et fundament på den laveste del først (mudsill betyder den laveste del af enhver bygning) [18] i det her tilfælde slaverne.

”A race inferior to her own, but eminently qualified in temper, in vigor, in docility, in capacity to stand the climate, to answer all her purposes.” (James Henry Hammond, the mudsill theory, first

paragraph)^{19}

’Her’(hendes) er i dette tilfælde en henvisning til syden. Her beskriver Hammond hvorledes slaven er en laverestående race som har sine egne fordele i forhold til Syden interesser. Disse slaver er ikke mennesker og har de samme rettigheder som husdyr. Det vil sige at Syden har en logisk begrundelse for deres slaver og det faktum at de ikke giver dem løn, man giver jo heller ikke en okse løn. Hammond beskriver endda hvordan slaverne er bedre egnet til det job de laver i forhold til den hvide mand, hvorved han faktisk roser slaverne. Han påstår dermed ikke, at de bare er umælende dumme dyr, men at de gør nytte på deres egen måde, en måde den hvide mand ikke kan.

Herefter beskriver Hammond slaveriet i sin form og påstår, at slaveriet måske nok er et ord der ikke burde findes, men at afskaffelsen af det ikke kan lade sig gøre. Fordi selv Norden har slaver i form af de hyrede arbejdere, den eneste forskel er, at de selv skal betale for deres mad og tøj. Hvilket jo også kan være svært idet de ikke får en stor løn. Han trækker igen forskellen på racerne ind og påstår at de hyrede arbejdere som Norden har, er deres ligemænd og derfor ikke burde blive således behandlet, og at syden i hvert fald ikke holder deres ligemænd som slaver. Idet han tror, at negeren er et undermenneske forefindes en god undskyldning om at holde dem som slaver, idet man ikke kritiserer det at holde husdyr. Dermed er det jo samme problematik, negeren er ikke et mennesker, og derfor har han ikke de samme rettigheder som et menneske, men nærmere de samme rettigheder som et dyr.

“The status in which we have placed them is an elevation. They are elevated from the condition in which God first created them, by being made our slaves.” (James Henry Hammond, the mudsill

                     20
theory, second paragraph)

Han fastholder at de faktisk har ophøjet dem fra det, de egentlig var bestemt til at være. Idet negrene er som dyr, kan Hammond retfærdiggøre sin tankegang ved at påstå, at de dog behandler dem bedre end dyr, og at Norden faktisk behandler deres folk værre. Dermed er hele slaveinstitutionen

18

Acta hæfte 10, USA før borgerkrigen, side 49

19

Mudsill theory first paragraph

20

Mudsill theory, anden paragraf

Side 9

Side 9 af 25 retfærdiggjort, idet Norden ikke kan påstå, at deres folk har det bedre end slaverne. Logikken i the mudsill theory er ikke til at diskutere med, hvis synspunktet er at negeren ikke er et menneske, er der ikke noget galt i at holde dem som arbejdere uden at give dem løn. I slutningen af sin tale forklarer Hammond problematikken med Nordens politik om at sende folk ned og kritisere deres levevis.

“How would you like for us to send lectures and agitators North, to teach these people this, to aid in

                                                                       21
combining, and to lead them?” (James Henry Hammond, the mudsill theory, sidste linje)

’These people’ er de hvide mennesker, som Hammond påstår er slaver i Norden. Det vil sige at hvis Syden gjorde nøjagtig det samme som Norden, ville Norden få et større problem. Det er indirekte en trussel mod Norden, men samtidig et opråb mod kritikken af Syden.

Hammonds tale emmer af hans overbevisning om sin ideologi, han bruger mange værdiladede ord og opråb som støtter hans ideologi. Eksempler ville være ord som necessity, lifetime, elevated osv.

Hammond er meget personlig, og siger ’us’ om Syden, og ’you’ om Norden, dermed bliver talen meget personlig og dermed meget overbevisende. Flere gange nævner han ting i rækkefølge:

”They are happy, content, unaspiring and utterly incapable, from intellectual weakness, ever to give us any trouble by their aspirations.”( James Henry Hammond, the mudsill theory, second

paragraph)^{22}

Dette er ligesom I første citat et klart eksempel på både værdiladede ord, men også at der er flere sider af sagen, der er mange faktorer der tæller ind, i begrundelsen af slaveriet. Ved at nævne dem i rækkefølge opnår han en større overbevisning.

Man skal dog huske at James Henry Hammond er politiker [23] og dermed har han også haft vælgere at skulle tænkte på. Dermed kan man ikke være 100% sikker på at det er hans egne meninger der kommer frem, dette vises også i forhold til brugen af flertal ’you’ og ’they’. Dermed trækker han hele sin politiske kreds indover hans udsagn, og står dermed ikke alene med ansvaret. Dermed kan man ikke sige, at den er helt troværdig, da der med garanti er en bagtanke i forhold til politikken.

Kilden er et levn, da det ikke er genfortalt af en person der har hørt talen. Hvis dette havde været tilfældet ville det have været en beretning. Kilden er et levn, fordi det er dokumenteret at Hammond har afholdt denne tale den 4 marts. Det er en samtidig tekst fordi den er skrevet i 1858, hvilket er

21

Mudsill theory, sidste linje.

22

Mudsill theory, anden paragraf

23

http://bioguide.congress.gov/scripts/biodisplay.pl?index=H000128

Side 10

Side 10 af 25 den tid jeg beskæftiger mig med i opgaven. Man skal dog være opmærksom på at teksten højst sandsynligt er ændret til et mere nutidigt sprog, hvilket forringer troværdigheden.

Teksten kan bruges til at forklare hvordan folk i syden så på slaveriet og undskyldte slaveriets eksistens. Det er logisk det som Hammond påstår, og hvis tankegangen er sådan kan den heller ikke diskuteres med, for så er det ikke spørgsmål om ondskab, men om et synspunkt der forsvares med en guddommelig ret.

Uncle Tom’s Cabin, or life among the lowly 1851

Uncle Tom’s Cabin er skrevet af Harriet Beecher Stowe i 1851.^{24} Den udløste et ramaskrig i Syden

over den måde som slaveriet blev fremstillet på, og satte sindene i kog i Norden hvor abolotionisterne fik mere fremgang. Harriet Beecher Stowes bog blev faktisk en stor faktor i borgerkrigen idet den opildnede følelserne i både Syd men også i Nord. Det siges, at præsident Lincoln skulle have sagt: ”So you’re that little woman who wrote the book that made this great

war” og dermed har man jo en idé om hvor stor en indflydelse bogen havde.^{25}

Bogen følger flere handlingsforløb, men hovedsagligt beskæftiger bogen sig med negerslaven Tom, og den farm hvorpå han bor. Her møder vi bl.a. hans ejer Mr. Shelby, mrs. Shelby, og Toms’s kone Chloe og deres børn. Det andet hovedforløb er Eliza’s historie, som er mrs. Shelby’s kammerpige, og hendes mand George Harris, og deres barn Harry. Disse to er hovedhistorierne i Uncle Tom’s Cabin, men der er andre småhistorier som man bliver fortalt og som sammen med hovedhistorierne viser et større perspektiv af slaveriet. Uncle Tom’s Cabin fokuserer meget på de personlige historier, hvilket man tydeligt kan se i forhold til Elizas historie.

Eliza blev gift med George Harris, da George arbejde på farmen, men hans ejer blev jealoux over de fremskridt som George havde gjort da han var lejet ud til the Shelbys. Hermed tog ejeren ham tilbage og behandlede ham som et dyr.

”My master! And who made him my master? That’s what I think of – what right has he to me? I’m a man as much as he is. I’m a better man than he is. I know more about business than he does; I am a better manager than he is; I can read better than he can; I can write a better hand, - and I’ve learned it all myself, and no thanks to him.”(Uncle Tom’s cabin, Harriet Beecher Stowe, s. 25 l. 1) [26] I dette citat fornemmer man tydeligt uretfærdigheden i George’s situation, og man kan også se han sætter spørgsmål ved strukturen. Hvem har gjort ham til min ejer? Han kan ikke se logikken i at han

24

Sort og Hvid, fra revolution til borgerkrig , side 92.

25

Slaveriet og den amerikanske borgerkrig., side 36

26

Uncle Tom’s Cabin, s. 25

Side 11

Side 11 af 25 som et bedre menneske skal stå under en anden mand. Dermed bliver der sat spørgsmål tegn ved slaveriet som en institution. Den ligefremme måde er meget typisk for Harriet Beecher Stowe, flere gange lægger hun abolitionistiske meninger meget tydeligt frem: Eksempler som at frigive slaverne, lære dem at læse, osv. Georges situation er endnu et eksempel.

Senere i historien får vi at vide at George er flygtet mod Canada, for at finde et land, hvis love han gerne vil følge. Eliza følger hurtigt efter, fordi Mr. Shelby har solgt hendes søn Harry og Uncle Tom, hvilket hun er meget oprevet over, og hun flygter derfor.

I bogen er der mange modstridende argumenter. F.eks. siger Shelby, at han er en kristen mand, medmenneskelig, god mod sine slaver osv. Men selve det faktum at han holder slaver modsiger hans argument, dermed er man ikke en god kristen mand. Mr. Haley, som opkøber Tom og Harry fastholder, at han er en mand der opfører sig godt imod sine slaver, de får nok at spise osv. Men alligevel sender han bevæbnede mænd og hunde efter Eliza, og han lænker Tom’s ankler. Dermed taler hans handlinger imod hans ord, hvilket sker mange gang i bogen. Mange sydstatsmennesker bliver portrætterede som gode mennesker, men deres handlinger taler imod dem. Dette er en stereotyp af sydens mennesker, idet Harriet Beecher Stowe fremviser dem som gode mennesker hvis handlinger fremkalder onde og personlige ødelæggelser for menneskerne omkring dem.

Harriet Beecher Stowe fokuserer på de personlige historier, Toms fjernelse fra familien, og Elizas søn der bliver solgt, det er de personlige tragedier der portrætteres.

“ ´I’m in the Lord’s hands,´said Tom;´Nothin’ can go no furder than he lets it; - and thar’s one thing I can thank him for. It’s me that’s sold and going down, and not you nur the chil’en. Here you’re safe; - what comes wil come only to me; and the Lord, he’ll help me, - I know he will. (Uncle

                                        27
Tom’s cabin, Harriet Beecher Stowe, s. 125, l. 15)

I dette citat følger vi Toms ord da han forlader sin kone Chloe og deres børn, og dermed ser vi igen et eksempel på den personlige tragedie. Men vi ser også den dybt religiøse del vi finder i bogen.

Tom fastholder, at han er i Herrens hænder og det er godt det kun er ham der skal af sted og ikke konen og hans børn. Dermed ser vi også det religiøse aspekt af Harriet Beecher Stowes bog, fordi det minder meget om selvopofrelse, nøjagtig som Jesus gjorde. Det religiøse perspektiv spiller dermed en stor rolle, også i Toms accept af situationen.

Tom følger med mr. Haley og undervejs køber han flere slaver, indtil de til sidst skal ned af Ohio floden. På båden møder Tom en lille pige der hedder Evangeline, de falder i snak og Eva lover at

27

Uncle Tom’s Cabin, s. 125

Side 12

Side 12 af 25 overtale sin far til at købe Tom. Det ender det med, og man finder snart ud af at hun er en mærkværdig lille pige. Da de ankommer til hendes hjem, opfører hun sig godt overfor alle.

”Eva flew from one to another, shaking hands, and kissing, in a way that Miss Ophelia afterwards

                                                                            28
declared fairly turned her stomach” (Uncle Tom’s cabin, Harriet Beecher Stowe, s. 216, l. 10)

I dette citat hører man om hvordan Eva hilser på sit hjem og dets mennesker, ligemeget om det er hvide mennesker eller negerslaver. Eva bliver brugt som et forbillede, selvom Miss Ophelia, hendes tante, er uforstående overfor dette fænomen. Eva er en metafor på den ideelle verden, hvor alle er accepteret uanset hudfarve. Dermed er Eva en symbol på hvordan mennesket burde opføre sig, og dermed en hån mod sydens mennesker der holder slaver. Hendes mor derimod er symbolet på det modsatte, Marie lider af dårligt helbred og generelt dårligt humør. Efter en diskussion med Ophelia om slaver hentyder hun til sin ene slave Mammy om hvorledes hun opfører sig, bare fordi hun er separeret fra sin mand og sine børn.

”The fact is our servants are overindulged. I suppose it is partly our fault that they are selfish and act like spoiled children ; but I’ve talked to St. Clare till I am tired” (Uncle Tom’s cabin, Harriet

Beecher Stowe, s. 223, l 16. )^{29}

Her ser vi hvorledes moderen mener at de er mindre end den hvide mand. Det er et eksempel på at hun ikke ser noget galt i hvordan hendes verden hænger sammen, hun forstår ikke at Mammy ikke vil gifte sig, eller hvorfor hun savner sine børn. Marie mener at hun burde være glad for den tilværelse hun har, i stedet for at være surmulende og ked af det. Det kunne jo have været værre.

Marie bliver dermed til modsætningen af hendes datter Eva, som elsker Mammy og Tom og de andre slaver. Hun ser dem som ligeværdige og har derfor svært ved at forstå sin mors tankegang.

Mammys historie er endnu et eksempel på adskillelsen af familier, og det gøres personligt. Hvilket er endnu et karaktertræk af Stowe. Dermed føler vi mere for personerne i bogen og det var derfor Norden blev opildnet.

Dermed har vi ondskaben i form af moderen, og godheden i form af Eva. Der er symboler i Harriet Beecher Stowes Roman, og de har ofte en religiøs betydning.

F.eks. da Eva bliver syg, er hun fuldstændig klar over at hun skal dø, men hun er ikke bange fordi hun skal til et bedre sted.

28

Uncle Tom’s Cabin, s. 216

29

Uncle Tom’s Cabin, s. 223

Side 13

Side 13 af 25

“I want you to remember that there is a beautiful world, where Jesus is. I am going there, and you can go there. It is for you as much as for me….. Try all to do the best you can; pray every day; ask Him to help you, and get the bible read to you whenever you can; and I think I shall see you all in

                                                       30
heaven.” (Uncle Tom’s cabin, Harriet Beecher Stowe, s. 377, l. 2-18)

Her i dette citat er der mange ting, som ligger Stowe på hjerte, f.eks. at der er en bedre verden, himlen, men også at sjælen hverken er sort eller hvid, for der er plads til alle i himlen. Men også en opfordring til at læse biblen, og dermed en opfordring til alle slaver, fordi den giver trøst. Det er meget tydeligt at de religiøse aspekter går igen, og Evas opfordring til at være en god kristen kan måske være Stowes opfordring til alle mennesker, men især slaverne. Hvis man skal se på selve symbolismen i pige Eva, kan man jo se på navnet som er kristent. Eva som er den første kvinde, men også Evangeline, som kan associeres med engel og evangelierne i biblen. Derdover får Eva en Jesus rolle i bogen, idet hun dør til sidst, men beder indtrængende alle slaverne om at vende sig til Gud som et sidste ønske. Dette minder om både selvopofrelse, som den Tom tog, da han forlod sin familie, men selvfølgelig også Jesu død.

Desværre betyder Evas død og senere St. Clares død at Tom skal sælges igen, og han bliver opkøbt af Simon Legree. En ond og ubehagelig slaveejer som opfatter slaverne som ren arbejdskraft, og ikke som mennesker med følelser og familieforhold men kun ting der kan arbejde i marken.

Derudover gør han det tydeligt at det er nemmere at købe nogle nye slaver, end at tage sig af dem han har, i håb om at de så kan arbejde og leve længere.

”Now you see, I just put ’em straight through, sick or well. When one nigger’s dead, I buy another; and I find it comes cheaper and easier, every way” (Uncle Tom’s cabin, Harriet Beecher Stowe, s.

377, l. 2-18)^{31}

Hermed var der nu et nyt syn på slaveriet: et system der gjorde, at man kunne udnytte dem bedst muligt. Simon Legree opfattede slaverne, som noget der skulle bruges, ligesom en plov og en okse, dermed er slaverne blevet degraderet til ting og ikke mennesker med følelser.

På et tidspunkt beder Legree Tom om at piske en medslave, da Tom nægter fastholder Legree at han ejer både Toms sjæl og krop.

”No! No! No! My soul an’t yours mas’r! you haven’t bought it, - ye can’t buy it! It’s been bought and paid for, by one that is able to keep it; no matter, no matter, you can’t harm me!” (Uncle Tom’s

                                   32
cabin, Harriet Beecher Stowe, s. 467, l. 28)

30

Uncle Tom’s Cabin, s. 377

31

Uncle Tom’s Cabin, s. 377

Side 14

Side 14 af 25

Toms respons, viser et oprør mod en slaveejer, og en fastholdelse i den religion som han har, men også en accept af, hvad der sker for ham, fordi han har en trøst i at hvis han skulle dø så ender han i himlen, fordi han har været tro mod sin Gud. Og denne tro er, hvad der får Tom til at stå fast overfor Legree. Desværre tæsker Legree Tom noget så grusomt, og Tom ender med at dø af sine sår. Heldigvis dør han blandt folk, der elsker ham, for Mr. Og Mrs. Shelbys søn har ledt efter ham for at købe ham fri, og han når lige at sige farvel til Tom, inden han dør, og han får lov at tage liget med tilbage for at begrave ham ved hans hjem og ved sin familie.

Efter Toms død bliver Simon Legree meget syg, og han ender med at blive sindssyg og til sidst at dø. Hans sygdom kan være et symbol på den ”sygdom” som Syden lider af, nemlig slaveriet, og symbolismen er, at slaveriet bliver nødt til at dø ligesom Simon Legree.

Da George Shelby kom hjem, frigav han alle sine slaver, og sagde at de skulle huske at de skylder Uncle Tom deres frihed, og altid se på ham som et forbillede.

På denne måde slutter Uncle Tom’s Cabin, med en opfordring til at være from og god og frigive sine slaver. Harriet Beecher Stowes bog blev et omdiskuteret emne og til dels skyld i krigen.

Man kan sige at selve bogen er meget propaganda agtig, idet den er meget åben omkring slaveriet.

Syden påstod at det var løgn og at der aldrig havde forekommet denne slags mennesker og behandling af slaver, men Norden lod sig ikke formilde. Bogen karakterer bærer præg af accept og religion, og så spiller bogen meget på det sentimentale. Stowe fokuserer på de personlige tragedier og dermed får følelserne frit spil. Det er en meget fornuftig og overbevisende måde at få folk til at interessere sig for litteraturen, og for selve abolotionist bevægelsen.

Bogen blev skrevet med hensyn til at skabe opmærksomhed omkring slaveriet, siden hele Stowe

                                       33
familien var medlem af abolitionist bevægelsen.

Kilden er et levn, idet det er fiktion og det er synspunkter der bliver beskrevet, den er også samtidig da den blev skrevet i 1851. Den fik stor betydning, fordi Stowe karakteriser stereotyperne i Syden og dermed opildner Norden, ved hjælp af de meget simplificerede karakterer.

Hvorvidt den er troværdig er svær at sige, da bogen er fiktion og dermed uvirkelig, men man kan dog sige at den beskriver visse dele af slaveriet rimelig godt. F.eks. i form af de ødelagte familie forhold. Der var ingen lovgivning der gav slaverne rettigheder til at gifte sig, eller beholde sine børn hos sig. Dermed beskriver Uncle Tom’s Cabin strukturen for slaveforholdene med hensyn til salg og køb situationen rimelig godt, og dermed kan den siges at være troværdig. Hvorvidt det er muligt at et barn, som Eva skal kunne være så moden og afklaret om sin situation, er sværere at kalde

32

Uncle Tom’s Cabin, s 467

33

http://www.harrietbeecherstowecenter.org/utc/

Side 15

Side 15 af 25 troværdigt. Med hensyn til troværdighed skal man være meget opmærksom på at det er fiktion, og at forfatteren dermed har helt frie tøjler.

Abraham Lincoln, the subject of slavery 1858

Den 17. Juni 1858 afholdte Abraham Lincoln en tale I Springfield Illinois, her fremsagde han sit mest kendte citat:

                                                 34
“A house divided against itself cannot stand” (bilag 4, linie 1)

Denne sætning omhandler slaveriets afskaffelse eller fortsættelse, fordi landet ikke kan være delt i

2. Huset er i dette tilfælde Amerikas forenede nationer, som er splittet over problemet med slaveriet, dette kan ikke opretholdes. Det vil sige at Lincoln bruger en metafor om USA, i det her tilfælde et hus.

Derudover fremsiger han en ”profeti” hvori han påstår at enten vil landet afskaffe slaveriet, eller også vil slaveriet sprede sig til alle stater, for han tror ikke på at landet vil blive delt. Lincoln fastholder at landet er tættere på at slaveriet bliver spredt over alle stater.

”Let any one who doubts, carefully contemplate that now almost complete legal combination – piece of machinery, so to speak – compounded of the Nebraska doctrine and the Dred Scott

                      35
decision.” (bilag 4, linje 10)

Hermed har han kritiseret de nye lovgivninger: Nebraska doctrine som giver de nye områder lov til selv at bestemme hvorvidt de vil være en slave stat eller en fri stat. Dette gav store problemer i antislaveriets fortalere, idet the compromise of 1850 således var kompromitteret, idet Nebraska lå over den 17 breddegrad hvor slaveri var forbudt. [36]

The Dred Scott decision omhandlede en slave som sagsøgte sin ejers enke for sin frihed, idet hans ejer døde, da han boede i en fri stat ifølge missouri compromiset. Men han tabte, idet hovedpunkterne gik på at han ingen ret havde til at blive prøvet som en fri mand, idet han var sort [37]

Disse to ting var to ting, der fremmede proslaveriet, og det er hvad Lincoln bygger sin tale på. Ved at henvise til disse to handlinger, fik han dermed mere støtte til sin politik om et land uden slaveri. Det er tydeligt at han er i gang med at overbevise dem han holder talen for, hvilket især vises gennem ordene ’we’ og ’anyone’, hvilket tyder på et sammenhold. Lincoln bruger i starten ’I’ for at vise hans egne meninger, og i de sidste tre linjer tyer han til flertallet i håb om at få noget støtte omkring sine meninger.

34

Bilag 4, http://www.historytools.org/sources/lincoln-slavery.pdf,

35

Bilag 4, http://www.historytools.org/sources/lincoln-slavery.pdf,

36

http://www.infoplease.com/ce6/history/A0816089.html

37

http://www.infoplease.com/ce6/history/A0816089.html

Side 16

Side 16 af 25

Hvorvidt talen kan bruges i et historisk perspektiv er simpelt, talen var offentlig og der findes adskillige vidner. Dermed kan vi sige at talen i hvert fald er ægte, hvorledes den er blevet redigeret over årene kan man selvfølgelig ikke udtale sig om. Dermed skal man huske på at den er skrevet i et nutidig sprog og derfor er der måske enkelte fraser der har mistet sin betydning og er blevet erstattet.

Kilden er et levn, siden der ikke er tale om en beretning, men om en tale, der for så vidt er blevet hørt af flere mennesker. Han fremviser sine synspunkter og dermed er det ikke en beretning. Kilden er derudover samtidig, fordi den er skrevet i 1858 hvilket vil sige at vi beskæftiger os med den tidsperiode som opgaven omhandler.

Siden den opfattes som en samtidig tekst, er den dermed rimelig troværdig, det er en tale fra præsidenten og derfor veldokumenteret, hvilket også giver den troværdighed. Hvorvidt det er Lincoln’s egne meninger eller den politik han repræsenterer er derimod svært at klargøre. Idet han også kæmper for en fremtidig plads som præsident, da han i 1858 endnu ikke præsident. Dette betyder at man kan kigge på at han skal skaffe sig selv stemmer, og dermed måske antager den generelle mening fra sine vælgere i håb om mere støtte. Han kan ikke tillade sig at være uenig med sine vælgere idet han har brug for dem for at opnå magten som præsident. [38]

Sammenligning af de 3 kilder

Disse tre kilder har en ting til fælles, de er alle sammen levn fra tiden omkring borgerkrigen.

Grunden til at de ikke er beretninger er fordi det er noget konkret, det er en novelle og 2 taler, dermed er det ikke noget der bare er blevet fortalt men noget der er sket. De har alle sammen en tendens, de har hensigt og et ønske om at overbevise læseren eller lytteren om deres perspektiv.

Der er der en væsentlig forskel på talerne og Uncle Tom’s cabin her, fordi de 2 taler er sagprosa hvorimod Uncle Tom’s Cabin er fiktion. Dermed kan Harriet Beecher Stowe opdigte visse ting og bruge stereotyper og symbolik. The Mudsill theory og Abraham Lincoln tale er derimod meget konkrete, og meget ligefremme og nemme at gå til. Man skal dog lige være opmærksom på at begge mænd er politikere og dermed kæmper for deres vælgere. Hvilket faktisk skinner tydeligt igennem da de bruger samme virkemidler, heriblandt brugen af flertal som us, you, og they. Dermed bliver begge taler meget personlige. At det er så er vidt forskellige sider af sagen betyder ikke at de ikke prøver at overbevise deres vælgere ved hjælp af de samme virkemidler. Dette synes jeg er en smule interessant, idet de faktisk er modstandere og dog så ens i deres udtryksmåde. Begge benytter logik, i the mudsill theory påstår han hårdnakket at man ikke kan kritisere behandlingen af et dyr.

38

Analyserne er udarbejdet af mig selv, dette betyder at der er knap så mange notehenvisninger, og at det skal forstås som min egen fortolkning af henholdsvis roman og taler.

Side 17

Side 17 af 25

Hvorimod Lincoln siger at et splittet hus ikke kan bestå, hvilket jo er meget logisk. Men han bruger dog også en metafor, fordi huset i det her tilfælde er USA, nøjagtig ligesom Stowe bruger Eva som en metafor for godheden, og Hammond bruger om slaveriet som the mudsill. Dermed bruger alle kilder faktisk metaforer, hvilket også gør det nemmere at forstå og en måde at relatere på. Alle tre kilder bygger meget på følelser og overbevisning, selvom det må indrømmes at Stowe nok fokuserer rigtig meget på følelserne, hvor Hammond og Lincoln også skal fokusere på deres politik.

Den er Stowe jo teknisk set fri for i selve kilden, hvorved det også var selve kilden der fik hende indblandet i politik, pga. den reaktion den fik. I talerne er det jo tydeligt at det er politik det omhandler, hvorimod Uncle Tom’s Cabin spiller på en mere nærværende måde. Selvom the Mudsill theory er for slaveriet og bruger religionen til at retfærdiggøre hans meninger, så gør Stowe det samme i sin bog, bare til den modsatte mening. Men også her bliver religionen brugt som et værktøj til at forklare og overbevise befolkningen. Der er dog en ting som er virkelig tydelig, de bruger alle sammen mange værdiladede ord, hvilket selvfølgelig er fordi de gerne vil overbevise hver deres modtagerskare. Det er dog interessant at se hvorledes der er stor lighed mellem kilderne.

Hvorfor blev slaveriet afskaffet?

Der er mange grunde til at slaveriet blev afskaffet, en af de væsentlige er selvfølgelig borgerkrigen, men det kan diskuteres hvor stor en faktor den egentlig var i ophævelsen af slaveriet, faktorer såsom økonomien, menneskerettigheder og slaveoprør har måske haft sin betydning også. Det kan også diskuteres helt præcis hvorfor slaveriet egentlig blev ophævet, for hvorfor ophæver man en institution som egentlig er økonomisk god, også for Norden da de jo havde alle bomuldsspinderierne og derved tjente de penge på den bomuld de opkøbte af syden. Der er mange sider og i dette afsnit af opgaven vil vi se på helt præcist hvorfor slaveriet blev afskaffet.

Borgerkrigen 1861 – 1864

Borgerkrigen havde selvfølgelig sit til at slaveriet blev afskaffet. Men nogle siger også at slaveriet var skyld i borgerkrigen, der skal man lige huske at der var mange andre problemer også.

Statsrettigheder, politik, nye territorier osv, var alle sammen faktorer der ledte til borgerkrigen, og dermed er det ikke kun slaveriet der var skyld i borgerkrigen. Borgerkrigen begyndte i 1861 med udtrækkelsen af syv sydstater og derfra fulgte mange flere med, hvilket hurtigt medførte en regulær krig Nord og Syd imellem. Målet med krigen var ikke at afskaffe slaveriet men derimod at beholde unionen, set fra norden synspunkt, hvorimod Syd kæmpede for hvad de mente var deres rettigheder.

Side 18

Side 18 af 25

Dermed var slaveriet kun en faktor der blev talt med når man snakkede om krigen, det var ikke selve grunden til krigen. Eller var den indirekte grunden til krigen? Slaveriet kunne have været en hovedfaktor i forhold til borgerkrigen, men man var ude af stand til at sætte den som det store problem, pga. de politiske og økonomiske faktorer, idet man ønskede at beholde både unionen men også den økonomi som bomuldsproduktionen gav. Dermed ville man med de nye territorier og statsrettighedsproblemet have en undskyldning for at gå i krig med Sydstaterne. Slaveriets afskaffelse ville derfor se ud som en ekstra bonus da krigen var slut, men ikke som en opfyldelse af det egentlig mål med borgerkrigen. Men hvis denne teori er korrekt kan man jo diskutere grunden til at man udstedte The Emancipation proclamation.

Emanicipation proclamation 1863

The emancipation proclamtion blev fuldført i 1863, det vil sige stadig under krigen. The Emancipation proclamation fremsætter en ny lov om at alle de slaver der befinder sig i områder der er i oprør mod unionen er fra den .1 januar 1863. [39]

Hermed kan man undres over hvad han helt præcist fik ud af den lov. Hvis vi som i det tidligere afsnit påstår at de mange faktorer der ledte frem til borgerkrigen er et cover up for det egentlig mål, nemlig afskaffelsen af slaveriet, har han jo netop afsløret hele coverup planen. Hvis vi derimod siger at det måske var et forsøg på at opildne slaverne i de territorier der var i oprør mod unionen, har han jo alligevel ikke fået noget ud af det. Siden de slaver som bor i de territorier ikke hører under unionen, men nemlig syddelen, the confederate states of America. Dermed har Lincoln opnået absolut ingenting på at udstede denne proklamation.

Fordi han ikke frigjorde de slaver i unionen, og i konfederation har han ingen kontrol, det vil sige at proklamationen er til ingen nytte. Hvorfor så udstede den?

For hvis vi nu tager den anden teori, at slaveriet bare var en mindre faktor ud af flere der var skyld i borgerkrigen, hvorfor udsteder man så the emancipation proclamation, fordi det ville jo tyde på at slaveriet betød mere i krigen end man lige havde troet.

International kritik

USA var efterhånden et af de eneste lande der stadig opretholdt slaveriet. Danmark havde forbudt slavehandel og slaveri i 1792, England forbød det i 1772 og slavehandelen ophørte i 1808 i USA. [40] Dermed har USA været langsom til at forbyde slaveriet. Siden mange af de lande de handlede med så på slaveriet, som noget uværdigt kunne denne fordømmelse måske også have været en faktor i slaveriets afskaffelse. Handelsforbindelse og økonomiske faktorer kunne have spillet en rolle da

39

http://www.ourdocuments.gov/doc.php?flash=true&doc=34

40

http://www.ourdocuments.gov/doc.php?flash=true&doc=34

Side 19

Side 19 af 25 man afskaffede slaveriet efter borgerkrigen. For hvis nu de ikke havde afskaffet slavehandlen, så risikerede de måske en blokade med handelsruterne i Europa, og dermed ville de økonomiske konsekvenser skabe store problemer.

Økonomiske faktorer.

Som sagt før, så kunne økonomien være en del af grunden til afskaffelsen af slaveriet. Både med hensyn til den omfangsrige internationale handel, men også den indbyrdes handel bragte jo problemer med borgerkrigen. De bomuldsspinderier der var nordpå kunne jo ikke købe bomulden af plantagerne sydpå, pga. af borgerkrigen. Dermed var der jo økonomiske problemer, for både syd og nord, men nord var ikke afhængig af bomulden siden de havde andre industrimuligheder. Herimod sad Syd i noget af et problem, da de manglede den erhvervsstruktur som Nord havde, og dermed ikke havde det overskud i økonomien som Nord havde under krigen. Det vil sige at krigen tvang Norden til at søge andre steder hen i forhold til deres økonomiske vækst. Det vil sige at for unionen var der ikke behov for bomulden som indtægtskilde mere, og hvis der ikke var behov for bomulden, så var der ikke behov for slaverne. Dette kunne også være skyld i at slaverne fik deres frihed efter borgerkrigen. Fordi unionen teknisk set var ude over deres afhængighed af slaverne.

Moralske skrupler

Det kunne også være at både Nord og Syd havde fået moralske skrupler over at holde mennesker som noget der var mindre værd. Nærmest som dyr, det kunne være at de faktisk inderst inde vidste at negerne var ligesom dem, bortset fra deres hudfarve. En ting er at holde et dyr i fangenskab, men et menneske som er ens lige, kan selvfølgelig medføre nogle moralske dilemmaer. Med propagandaen fra norden, kunne disse tanker nemt føre til et moralsk dilemma og forvirring blandt sydens folk. Derudover var der nok stadig visse folk der kunne huske hvad de havde kæmpet for under uafhængigheds krigen mod England, nemlig frihed for alle. Denne idé som de havde kæmpet for og vundet, er svær at forsvare når man selv holder slaver. Dermed er disse idealer som de påstod de kæmpede for under uafhængighedskrigen, ikke opholdt, og dermed kan det diskuteres hvorvidt amerikanerne egentlig er dobbeltmoralske. Denne ikke-opretholdte ideale ide kan have ledt frem til moralske skrupler og dårlig samvittighed. Hvilket kunne være en faktor i slaveriets afskaffelse.

Blev slaveriet egentlig afskaffet?

Godt nok blev slaveriet afskaffet officielt i 1865, både ved hjælp af borgerkrigens afslutning og den

13 amendment. Men derefter kom der adskillige love i sydstaterne der var baseret på en

Side 20

Side 20 af 25 raceopdeling, de såkaldte Black codes. [41]

Disse love var på det lokale niveau eller på statsniveau, de omfattede love såsom at giftermål mellem sorte og hvide var ulovligt, sorte kunne ikke være nævninge, og sorte arbejdsløse kunne sættes i tvangsarbejde. [42]

Dermed kan det jo diskuteres hvor frie de tidligere slaver egentlig var? Dette var med i lovgivningen, og dermed er der jo ikke mulighed for at kritisere lovgivningen. Disse love blev opretholdt i hvert fald op til et år efter at slaverne var blevet frigivet. [43] The black codes samt oprettelsen af den racistiske gruppe Ku Klux Klan beviser at tankegangen eksisterer selv den dag i dag.

Slaveri i dag

Kvindehandel

I dag kan man sige at selve den strukturerede slaveri er ophørt, men derudover foregår der jo stadig mange ting som kan kaldes slaveri. Et eksempel ville være den store handel med kvinder, og dem som bliver solgt som sexslaver. Derudover kan man måske også kalde prostituerede for slaver til deres pimp. Dermed kan man jo gå så vidt som at sige at Danmark indirekte er med til slaveriet, da vores lovgivning ikke ligefrem støtter de prostituerede. [44]

Slaveriet foregår altså selv den dag i dag, og der er ikke meget man kan gøre for at stoppe det, fordi den ikke er så struktureret som den var i USA i 1800 tallet, men nærmere skjult.

Racisme

Men det er ikke altid at man kan give et konkret billede på et nutidigt slaveri, det kan dog derimod siges at slaveriet har efterladt mange præg. Et af de præg er racisme som er udbredt i sydstaterne men sandelig også i nordstaterne den dag i dag. Ku Klux Klan har huseret siden 1868 [45], kun 4 år efter slaveriet blev forbudt. Den dag i dag findes Ku Klux Klan stadig og det er bevist at de flere gange har gjort afrikansk amerikanere fortræd.Selv i Danmark kan man se racismen i forhold til lovgivningen, såsom det nye pointsystem og 24-års reglen. Alt dette bunder i grund i den undskyldning som også sydstaterne havde, nemlig at den sorte race er laverestående.

Konklusion

I denne opgave har vi set på selve udviklingen af slaveriet, helt fra begyndelsen med den atlantiske slavehandel, og frem til borgerkrigen og afskaffelsen. Vi finder her et vendepunkt i 1793 hvor Eli

41

Sort og Hvid, fra revolution til borgerkrig , side 122.

42

Sort og Hvid, fra revolution til borgerkrig , side 122

43

Sort og Hvid, fra revolution til borgerkrig , side 122

44

http://www.stopkvindehandel.nu/fakta.aspx

45

http://www.spartacus.schoolnet.co.uk/USAkkk.htm

Side 21

Side 21 af 25

Whitney opfandt the cotton gin, indtil det tidspunkt var slavehandlen faktisk på vej til et stoppepunkt, men den nye opfindelse krævede ny arbejdskraft og her var negrene perfekte. Dette betød at negrene igen var længere fra deres frihed, og selvom slavehandlen blev forbudt i 1808 fortsatte slaveriet i USA, endda i udbredt grad. Bomuldsindustrien satte en kile mellem Nord og Syd fordi Norden ikke kunne dyrke bomuld, og dette betød at slavebestanden faldt i Nord hvorimod den steg i Syd. Denne udvikling ændrede selvfølgelig også på synet af den sorte mand, og det kan man tydeligt se i det kilder fra den tid. The Mudsill Theory skrevet af James Henry Hammond i

1858 forsvarer intenst slaveriet ved hjælp af virkemidler som et brug af flertal, og et religiøst synspunkt. Dermed retfærdiggør han slaveriet ved at påstå at den sorte race er laverestående, og at de fra et guddommeligt synspunkt er blevet ophævet ved at være den hvide mands slave. Denne form for retfærdiggørelse er svær at diskutere med, og sammen med de mange værdiladede ord, får teksten en vis overbevisning. Abraham Lincoln bruger de samme virkemidler i hans tale fra 1858 om end hans synspunkt er det modsatte. Også han bruger værdiladede ord og et brug af flertal, hvilket virker overbevisende og taler til befolkningen. Han bruger metaforer i stor stil, især i hans kendte citat: ”A house divided against itself cannot stand,” hermed har han gjort problemet til noget konkret og forståeligt for alle mennesker. Hvilket er en vigtig rekvisit i taler, idet man skal overbevise folk ved hjalp af et sprog der er til at forstå. I fiktion kan man derimod spille på symboler og sentimentalitet, dette kan man se i Harriet Beecher Stowes roman Uncle Tom’s Cabin fra 1851. Her møder man den fromme Tom, den engleagtige Eva, og den onde Simon Legree, og hver person spiller en rolle og har et symbol. F.eks. er Eva et symbol på den ideelle verden, hvor alle mennesker er lige. Simon Legree bliver i slutningen meget syg og det kan opfattes som en metafor på den sygdom som landet lider af under slaveriet. Selve bogen er sentimental og følelsesmæssig, men samtidig en stor kritik af Syden mennesker. Derudover er bogen har bogen et religiøst perspektiv, både i form af Tom den negerslave som bliver solgt og revet væk fra sin familie, et gennemgående træk i bogen, men også i Eva som er meget religiøs og accepterende omkring sin skæbne. Bogen er tæt på at være propaganda og satte både syd og nord i kog, dog af forskellige grunde. Bogens karakterer er simplificerede og stereotyper hvilket opildnede syden, hvorimod norden blev fornærmet over den gennemgribende ødelæggelse af familieforhold og slavernes liv. Disse tre kilder viser alle sammen hvorledes synet på den sorte mand var delt i to lejre, og hvorledes disse to lejre så på slaveriet.

Slaveriets afskaffelse kom i 1865, men hvorfor det egentlig blev afskaffet og hvilke faktorer der ledte frem til afskaffelsen kan diskuteres. Borgerkrigen har selvfølgelig sin del af skylden, og det samme har the emancipation proclamation. Men helt præcis hvorvidt afskaffelsen af slaveriet var

Side 22

Side 22 af 25 det endelig mål med borgerkrigen og proklamationen, er et spørgsmål der kan diskuteres. Det kunne være slaveriets afskaffelse bare var en bonus. De økonomiske faktorer og den internationale kritik har måske også haft en indflydelse, idet kritikken kunne stoppe fremtidige handelsmuligheder.

Men måske er det også bare moralen der satte en stopper for slaveriet, for amerikanerne var jo stolte af at alle var lige og frie i deres land som de havde påstået under uafhængighedskrigen. Men man kan dog altid diskutere om slaveriet helt er stoppet, for the black codes kom ikke længe efter. Man kan meget vel have stoppet det officielle slaveriet, men hvad med det uofficielle? Selv i dag finder man handel med kvinder. Derudover kan man altid snakke om eftereffekterne af slaveriet, hvor racismen jo spiller en stor rolle.

Kan man nogensinde udrydde slaveriet fuldstændig? Denne opgave stiller ligeså mange spørgsmål som den besvarer, for slaveriet er langt fra væk i hele verden, og spørgsmålet forbliver, hvad gør man ved det?

Litteraturliste.

Bøger

Slaveriet og den amerikanske borgerkrig, Hemmersam, Karl-Johan, og Grubb, Ulrik, Nordisk forlag

2000.

ACTA hæfte 9: Den atlantiske Slavehandel, Frese, Jens, Gyldendals 1981.

Side 23

Side 23 af 25

Acta hæfte 10: USA før borgerkrigen, Hemmersam, Karl-Johan, og Grubb, Ulrik, Nordisk forlag

2000.

Sort og Hvid, Slaveriet i Nordamerika 1, fra kolonitid til revolution , Christensen John, forlaget Emil, 2000

Sort og Hvid, Slaveriet i Nordamerika 2, fra revolution til borgerkrig , Christensen John, forlaget Emil, 2002

Uncle Tom’s Cabin or life among the lowly, Stowe, Harriet Beecher, President and fellow of Harwad College, 2009.

Den amerikansk-Afrikanske slavehandel, Grant, R. G. , Flachs 2002

SRP bogen, back, Niels Randbo og Thomsen, Jean Balmisse.

Internetadresser

http://www.ditext.com/moral/slavery.html#a , Andrew Chrucky, March 23, 2004

Published in Encyclopaedia of the Social Sciences besøgt den 10. Dec. 2010

http://www.virginiamemory.com/docs/baldwin_speech.pdf , Virginia memory, Library of Virginia.

Besøgt den 10. Dec. 2010.

http://www.infoplease.com/timelines/slavery.html part of pearson education.

Besøgt den 10. Dec. 2010.

http://www.historytools.org/sources/lincoln-slavery.pdf, David Voelker, history professor at the

Univeristy of Wisconsin-Green Bay.

besøgt den 13. dec. 2010

http://bioguide.congress.gov/scripts/biodisplay.pl?index=H000128

Side 24

Side 24 af 25

United states congress, Bibliography directory.

Besøgt den 16 dec. 2010.

http://www.ourdocuments.gov/doc.php?flash=true&doc=34

National history day, the national archives and records administration, og USA Freedom Corps.

besøgt den 18 dec 2010

http://www.harrietbeecherstowecenter.org/utc/

museum for Harriet Beecher Stowe besøgt den 19 dec 2010

http://www.stopkvindehandel.nu/fakta.aspx

kampagne mod kvindehandel besøgt den 19 dec 2010

Udleverede Kilder

The ´Mudsill´Theory, James Henry Hammons, 1858, speech to the senate.

Bilag

Bilag 1

June 17, 1858 (Springfield, Illinois)

“A house divided against itself cannot stand.” I believe that this government cannot endure permanently, half slave and half free. I do not expect the Union to be dissolved,—I do not expect the house to fall; but I do expect it will cease to be divided. It will become all one thing, or all the other. Either the opponents of slavery will arrest the further spread of it, and place it where the public mind shall rest in the belief that it is in the course of ultimate extinction;

Side 25

Side 25 af 25 or its advocates will push it forward till it shall become alike lawful in all the States, old as well as new, North as well as South.

Have we no tendency to the latter condition? Let any one who doubts, carefully contemplate that now almost complete legal combination—piece of machinery, so to speak— compounded of the Nebraska doctrine and the Dred Scott decision.