Et eksempel fra STX 3.g
SRP om Fight Club i Engelsk A og Mediefag B
Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.
Om opgaven
Opgaven er skrevet af en elev i STX 3.g i SRP, Engelsk A, Mediefag B og fylder 24 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.
Opgavens overskrifter
- Indledning
- Fra bog til det store lærred
- Filmiske virkemidler
- Analyse og fortolkning
- Diskussion
- Konklusion
- Perspektivering
Uddrag fra opgaven
Indledning
”It’s only after you’ve lost everything that you’re free to do anything.” Med det på overfladen komplette liv, den gode lejlighed med de fine møbler og fornuftige indtægt har vores unavngivne jeg-fortæller skabt sig en glansbilledetilværelse. Men under overfladen lurer søvnløsheden, den tomme følelse af ingenting og bitterheden ved at være en del det kapitalistiske samfund han så inderligt hader. I sin desperation efter et identielt fixpunkt udvikler han ubevidst et alter ego, Tyler Durden, som er alt hvad vores hovedperson ønsker at være. Sammen danner de Fight Club, en klub hvor mænd der har tabt gnisten mødes for at slå hinanden halvt fordærvet. Ifølge Tyler Durden har nutidens mænd gradvist mistet deres maskulinitet og Fight Club er stedet hvor de kan genvinde den.
Efterhånden som Fight Club vokser og får flere og flere medlemmer, begynder Tylers idé om et utopia at gro frem.
Han hungrer efter et samfund hvor materialismen ikke hersker, hvor mænd er sat tilbage til jæger/samler-tilværelsen, og for at opnå dette skaber Tyler Project Mayhem.
Filmen og bogen opererer begge med maskulinitet og anti-materialisme som de væsentligste temaer. Selvom filmen handlingsmæssigt nogle steder er forskellig fra bogen, er temaer, budskab og fortællerstil den samme. Med udgangspunkt i David Finchers potrættering vil jeg redegøre for de væsentligste filmiske virkemidler i Fight Club. Jeg vil lave en analyse og fortolkning på skildringen af manderoller og identitet i det postmoderne samfund , med fokus på mænd der tilhører den såkaldte ’Generation X’.
Dernæst vil jeg diskutere voldstematikken og hvordan den bliver skildret i henholdsvis filmen og romanen. Til sidst vil jeg perspektivere til Green Street Holigans, hvor mange af de samme temaer går igen, og en lignende brodermentalitet også er styrket i kraft af manglen på en faderskikkelse, selvdestruktion og vold.
Fra bog til det store lærred
Romanen Fight Club blev oprindeligt skabt som en 7-siders novelle af forfatteren Chuck Palahniuk, som en dag sad på sit kontor og dødkedede sig. Han havde et blåt øje fra en slåskamp i hans sommerferie, og han undrede sig over, at ingen på hans arbejde havde kommenteret dette. Samtidig havde han lige set et TV-program om gadebander, hvis medlemmer var vokset op uden en faderskikkelse, og i stedet søgte bandemiljøet som hjælp til at blive en ægte mand. Lidet vidste Chuck Palahniuk, at denne 7-siders novelle skulle blive begyndelsen på et verdensomspændende fænomen, hvis lige sjældent er set.
Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.