SRP om Fight Club i Engelsk A og Samfundsfag A

Side 1

[navn fjernet] 3.s 21/12 2011

Side 1 af 30

FIGHT

CLUB

Side 2

[navn fjernet] 3.s 21/12 2011

Side 2 af 30

Abstract

This study investigates the creation of identity in the late modern society through relevant sociological theories. Specifically the study deals with the theory about the late modern society, the theory about the consumer society and finally the theory about risk society. Afterwards the sociological theories are connected with an analysis of Chuck Palahniuks Fight Club, focusing on where in the novel the principles of

Side 3

[navn fjernet] 3.s 21/12 2011

Side 3 af 30 these theories are shown. The analysis of Fight Club focuses particularly on the narration, gender identity, the childhood of the narrator and handling mechanisms. Finally the paper sets out to discuss Fight Clubs critique of late modern society, with involvement of the given quotation (found on the page with the thesis statement). This discussion furthermore displays some of the numerous ways of interpreting Fight Club, among these the thematics regarding suppressed masculinity and feminisation of society, the Freudian psychoanalytic viewpoint and most important the anti-capitalistic way of interpreting the novel. The interpretation is supplemented with a very critical analysis of Fight Club by Henry Giroux and Imre Szeman, this analysis functioning as secondary literature.

The study concludes that the basis for identity creation in late modern society is relatively poor.

Individualization and cultural liberation are both phenomena freeing people from traditions and norms and thereby putting them without a real purpose in life. People can try to replace their lost purpose with the materialistic way of living provided by the consuming society. This is seen in Fight Club where the narrator bases his entire identity on his possessions, and therefore finds himself in identity crisis when his apartment blows up. The narrator in Fight Club is unhappy with his life and he uses different handling mechanisms to deal with the emasculation and emptiness he feels. As a result of a desperate need for change he creates another personality, Tyler Durden, his nihilistic and anti-capitalistic alter ego. It is through Tyler that the anti-capitalistic and anti-materialistic message of Fight Club transpires.

Indholdsfortegnelse

Indledning .......................................................................................................................................................... 4 Redegørelsesafsnit - Samfundsfaglige teorier .................................................................................................. 4 Postmodernitet vs. senmodernitet ................................................................................................................ 4 Det senmoderne samfund - Individualisering, øget refleksivitet og orienteringsmekanismer ...................... 5

Side 4

[navn fjernet] 3.s 21/12 2011

Side 4 af 30

Forbrugersamfundet ...................................................................................................................................... 8 Risikosamfundet ............................................................................................................................................. 9 Opsummering - identitetsdannelsens vilkår i og konsekvenserne af det senmoderne samfund ............... 10 Analyseafsnit - Chuck Palahniuk: Fight Club ................................................................................................... 11 Genre ............................................................................................................................................................ 11 Komposition og fortællerforhold .................................................................................................................. 11 Personkarakteristik ....................................................................................................................................... 12 Fortælleren ............................................................................................................................... 12 Tyler .......................................................................................................................................... 14 Marla ......................................................................................................................................... 15 Kønsidentitet ................................................................................................................................................ 16 Orienteringsmekanismer .............................................................................................................................. 18 Diskussionsafsnit - Fight Clubs samfundskritiske budskab ............................................................................ 20 Konklusion ........................................................................................................................................................ 25 Litteraturliste ................................................................................................................................................... 26 Bøger ............................................................................................................................................................. 26 Direkte anvendt ........................................................................................................................ 26 Bladret igennem ........................................................................................................................ 26 Internetmateriale (herunder sekundær litteratur og det udleverede citat) ................................................ 27 Bilag .................................................................................................................................................................. 28 Bilag 1: Postmoderne elementer i Fight Club (af [navn fjernet]) ........................................................... 28 Bilag 2: Interpretations of Fight Club: Consumerist culture ......................................................................... 29 Indledning

I en analyse af romanen Fight Club af Chuck Palahniuk fra 1996 vil jeg i denne opgave forsøge at gøre rede for hvilke konsekvenser, det senmoderne samfund kan have for individets identitetsdannelse. Til at starte med undersøges identitetsdannelsens vilkår i det senmoderne samfund gennem væsentlige sociologiske teorier om det senmoderne samfund, forbrugersamfundet og risikosamfundet. Hernæst inddrages disse teorier i analysen af Fight Club med specielt fokus på fortællerforhold, kønsidentitet, fortællerens opvækst

Side 5

[navn fjernet] 3.s 21/12 2011

Side 5 af 30 samt de orienteringsmekanismer personernes anvender i romanen. Slutteligt fortolkes Fight Club, hvorved flere af romanens budskaber præsenteres, dog med særligt fokus på det samfundskritiske budskab i bogen.

I afdækningen af budskaberne i Fight Club, særligt det samfundskritiske budskab, inddrages det udleverede citat. Desuden diskuteres det samfundskritiske budskab gennem inddragelse af Wikipedia-artiklen Interpretations of Fight Club - Consumerist culture som sekundær litteratur.

Redegørelse - Samfundsfaglige teorier

Postmodernitet vs. senmodernitet:

Inden opgavens start bør en væsentlig faktor overvejes, nemlig hvorvidt nutidens samfund kan karakteriseres som postmoderne eller senmoderne - et spørgsmål hvis svar afhænger af, hvem man spørger.

Den præcise overgang fra det moderne samfund (industrisamfundet) til det nutidige samfund er sløret. I

1973 præsenteredes for første gang ideen om det postindustrielle samfund af amerikaneren Daniel Bell. En ændring i erhvervsstrukturen fra de primære og sekundære erhverv mod det tertiære erhverv var bl.a.

argument for, at samfundet nu kunne karakteriseres som et postindustrielt service-/informationssamfund.

Desuden er der bred enighed om, at de seneste års teknologiske revolution har haft stor betydning for overgangen fra modernitet til nutidens samfund. Sociologerne Anthony Giddens, Jürgen Habermas og Ulrich Beck taler for, at nutidens samfund kan karakteriseres som senmoderne. De mener, at modernitetens rationelle tankegang om fremskridt, fornuft og videnskab til stadighed består, omend med visse modifikationer (heraf senmodernitet). Habermas ser således moderniteten som et igangværende projekt, Beck snakker om en ny fase i moderniteten, og Giddens betragter nutidige forandringer i samfundet som en del af modernitetens tendenser. Blandt fortalerne for postmodernitet er hovedskikkelsen den franske filosof Jean-Francois Lyotard. Lyotard m.fl. mener, at de store fortællinger om fremskridt, fornuft og frigørelse, stammende fra oplysningstidens filosoffer, er brudt sammen. Senest har især to store fortællinger om idealsamfundet været dominerende (kommunismen og liberalismen), men begge har vist sig utilstrækkelige. Herved ser Lyotard et postmodernistisk samfund præget af

               1
værdirelativisme. I denne opgave benyttes senmodernisme, ikke fordi jeg er mere eller mindre enig i

nogen af ovenstående forklaringer, men fordi det er den term der anvendes i min problemformulering.

Det senmoderne samfund - Individualisering, øget refleksivitet og orienteringsmekanismer:

1

Sociologi og modernitet - s. 59-70

Side 6

[navn fjernet] 3.s 21/12 2011

Side 6 af 30

Forinden det senmoderne samfund var identitetsdannelsen præget af en kernepersonlighedsopfattelse, dvs. en opfattelse af at individet på den ene eller anden måde (afhængig af den konkrete tid) fik dannet en kernepersonlighed, som forblev intakt livet igennem. Først i det senmoderne samfund erstattes kernepersonlighedsopfattelsen med ideen om en flydende identitet. Ulrich Beck, Anthony Giddens og Thomas Ziehe taler alle om individualisering, Ziehe bruger også udtrykket kulturel frisættelse, og Emile Durkheim kalder det anomi, men i bund og grund er der tale om forskellige udtryk for samme fænomen.

Mange faktorer i det senmoderne samfund (den voldsomme teknologiske udvikling, den socioøkonomiske udvikling etc. ) bidrager til stor omskiftelighed og forandring.

Samfundet er i dag præget af en umådelig mængde valgmuligheder for det enkelte individ, som derfor ikke længere behøver gå i forældrenes fodspor,

men derimod kan/skal skabe sit eget liv. I det senmoderne samfund er individet løsnet fra traditionelle

fællesskaber og samfundsmæssige bindinger, idet forældrenes og samfundets normer og skikke ikke længere internaliseres af individet. Ziehe kalder dette fænomen kulturel frisættelse og påpeger et negativt

aspekt ved denne (se side 7).^{2} I det senmoderne samfund har individet ikke længere nogle traditioner eller

normer at læne sig op af. Det hele er i opløsning, og intet er sikkert længere. I takt med den videnskabelige udvikling erstattes religiøse forklaringsmodeller af rationelle og videnskabelige teorier, og således er de religiøse traditioner også i opbrud. Et centralt aspekt ved det senmoderne samfund er altså i høj grad denne aftraditionalisering som finder sted. Friheden som heraf følger resulterer i et behov for øget refleksivitet (behandles yderligere på side 6) og vigtigst af alt stor værdiusikkerhed for det enkelte individ

(det som Max Weber kalder meningstab). Nedenstående figur illustrerer dette på en overskuelig måde.

3

Et meget centralt aspekt ved det senmoderne samfund er, som nævnt tidligere, individets løsrivelse fra alle traditioner og normer. Stabilitet og forudsigelighed opgives af individet, da der ikke længere er nogle faste holdepunkter at støtte sig til. Det helt centrale bliver altså, at identitetsdannelsen i det senmoderne samfund er et individuelt projekt. Modsat tidligere tider er det nu op til individet at skabe sin egen identitet, men det er lettere sagt end gjort med de umådeligt mange muligheder, det senmoderne samfund

2

Sociologi og modernitet - s. 43 + 166

3

Liv i Danmark - s. 9 + 12

Side 7

[navn fjernet] 3.s 21/12 2011

Side 7 af 30 tilbyder. En øget mængde valg giver jo naturligvis også en øget risiko for at vælge forkert. De klassiske fællesskaber er i opbrud, og i senmoderniteten findes således en stor mængde flygtige fællesskaber, hvor det er op til individet selv at håndplukke tiltalende elementer fra de forskellige fællesskaber og derved sammensætte sin egen personlighed. Fællesskabernes flygtighed resulterer i at individet gerne skifter mellem fællesskaber løbende, og således kan identiteten også skiftes, som individet lyster. Dette giver

                                                                             4
anledning til brug af udtrykket flydende identitet frem for traditionssamfundets kerneidentitet.

Med den enorme mængde af valgmuligheder i det senmoderne samfund øges behovet for refleksivitet markant. Anthony Giddens taler således om øget refleksivitet, mens Thomas Ziehe kalder det selvrefleksion

- ideen er den samme.

I det traditionsstyrede samfund var ens handlinger præget af de traditioner og normer, man havde internaliseret i sin socialisationsproces. Dette resulterede i såkaldte automatreaktioner, hvilket vil sige, at man som regel havde en fast holdning til enhver given problemstilling, man måtte sættes overfor. Centralt i Giddens teori om det senmoderne samfund er midlertidig den stigende aftraditionalisering. Der bliver brudt og gjort op med alle forhenværende traditioner, og dermed er alt til debat. Man må altså danne sig en holdning, hver gang der sker noget nyt, og således resulterer aftraditionalisering naturligvis i et behov

                 5
for øget refleksivitet. Når religiøse og mytologiske forklaringsmodeller erstattes med videnskab og

                                         6
teknologi øges behovet for refleksion uundgåeligt.

Samtidig er det jo ganske logisk, at en øget mængde muligheder resulterer i en øget mængde valg, som i sidste ende resulterer i et øget behov for refleksion. Jo flere valg man skal træffe, jo flere faktorer er der at forholde sig til, og jo mere refleksion kræves der af individet. Individet er nødt til at gennemtænke og overveje de potentielle konsekvenser af hvert enkelt

valg, der må tages.^{7}

Individualiseringen i det senmoderne samfund, og kravet om selvdannelse som heraf følger, resulterer altså i et behov for øget refleksivitet, idet individet er nødt til at gennemtænke konsekvenserne af hvert enkelt valg - og dem er der mange af. Når der ikke længere findes faste støttepunkter i identitetsdannelsen, men individet derimod selv skal skabe sin identitet, er det helt naturligt at behovet for refleksion øges. Der er enormt mange ting, der skal tages stilling til, heriblandt er man nødt til at overveje, hvilken person man ønsker at være - hvad der skal definere en som person. Det er et spørgsmål, der kan være svært at svare på.

En følelse af værdiusikkerhed og ambivalens kan opstå hos individet, når det oplever at være ude af stand til at definere sig selv som person (skabe sin egen identitet).

4

Sociologisk set - s. 44-46

5

Liv i Danmark - s. 11-12

6

Sociologi og modernitet - s. 48-49

7

Sociologisk set - s. 20-21

Side 8

[navn fjernet] 3.s 21/12 2011

Side 8 af 30

I forbindelse med de problemer individet risikerer at møde som følge af individualiseringen (identitetskrise etc.), præsenterer Thomas Ziehe en række handlemåder, som individet kan benytte sig af. Ziehe ser overordnet tre karakteristika ved det senmoderne samfund: Den øgede refleksivitet, en større formbarhed

(mange livsområder kan formes efter individets ønsker) og individualiseringen (utallige valgmuligheder i

                8
identitetsskabelsen) . Ziehe mener, at den kulturelle frisættelse (individualiseringen) kan føre til en følelse

af ambivalens hos individet. I traditionssamfundet havde individet en sikkerhed og en tryghed i form af et overordnet mål med tilværelsen (traditionen), omend dette også resulterede i snævre fremtidsudsiger for individet. I det senmoderne samfund sætter den kulturelle frisættelse individet uden overordnet mål med livet, og med et krav om selvdannelse og stillingtagen til de umådeligt mange valgmuligheder der foreligger.

                                                            9
Fremtidsmulighederne er mange, og individets egne forventninger er høje. De mange valgmuligheder

lægger pres på individet, som derved kan opnå en følelse af ikke at realisere sig selv og sine muligheder og

derved opnå for lidt.^{10} Ziehe taler om tre reaktionsmønstre som individet i det senmoderne samfund kan

benytte til at afhjælpe følelsen af ambivalens:

1. Konventionalisme: Benægtelse af senmodernismens forandringer og fastholdelse af gamle idealer.

2. Orienteringsmekanismer:

• Subjektivisering: Søgen efter nærhed. Tætte og intime relationer tilstræbes, idet senmodernismens anonymitet og "kulde" forsøges undgået. Man søger altså efter intime fællesskaber og tætte forhold mellem få personer, hvorved man kan opnå bekræftelse.

• Ontologisering: Søgen efter sikkerhed. Man tilstræber at finde en dybere mening med tilværelsen, idet man frygter tabet af mening. "Førmoderne" tendenser hersker, idet der sker en "remystificering" af tilværelsen. I jagten på mening genoptages religiøse forestillinger.

• Potensering: Søgen efter intensitet. Her forsøger man at undgå følelsen af tomhed gennem intense handlinger, der gør at man kan mærke, at man lever. Man tilstræber at markere hvad man står for på ekstrem vis, hvilket kan føre til konfrontationer.

3. Nykonservative modoffensiver: Reaktion mod senmodernismens individualisering/kulturelle

frisættelse. De handlemåder som anvendes af de nykonservative i deres kamp for at modvirke

                                                                    11
senmodernismens forandringer, er meget lig ovenstående orienteringsmekanismer.

8

Ambivalenser og mangfoldighed - s. 11-18

9

Ungdom, socialisation og narcissisme - s. 23-26

10

Liv i Danmark - s. 12-13

11

Ambivalenser og mangfoldighed - s. 16-23

Side 9

[navn fjernet] 3.s 21/12 2011

Side 9 af 30

I relation til Fight Club er især orienteringsmekanismerne meget interessante, mens modoffensiverne også finder deres relevans (selvom de ikke er af nykonservativ art i Fight Club, så hersker der helt klart en stærk reaktion mod den udvikling samfundet har taget).

I korte træk omhandler teorien om det senmoderne samfund individualiseringen af individet som et helt fundamentalt fænomen. Det centrale i det senmoderne samfund er altså aftraditionalisering, og de mange valg som individet sættes overfor. Friheden som heraf følger resulterer i et behov for øget refleksivitet og vigtigst af alt stor værdiusikkerhed (det som Ziehe også kalder ambivalens). Følelsen af

værdiusikkerhed/ambivalens søges afhjulpet med specifikke handlemønstre, hvoraf de tre

orienteringsmekanismer er relevante. Ifølge teorien er vilkårene for identitetsdannelse i det senmoderne samfund meget frie. Dette skyldes den enorme mængde valgmuligheder og aftraditionaliseringen, som påbyder individet at gå egne veje og dermed skabe sin egen identitet. Dette kan resultere i negative konsekvenser i form af værdiusikkerhed og eksistentiel nihilisme, når individet oplever ikke at have et overordnet mål med livet og dermed at være ude af stand til at skabe sin egen identitet.

Forbrugersamfundet:

Zygmunt Bauman taler om flydende modernitet, når han beskriver nutidens samfund. Ideen bag begrebet bygger grundlæggende på de samme principper som teorien om det senmoderne samfund. Alt stabilt og varigt (dvs. traditioner, normer etc.) ophæves, til fordel for en verden hvor alt er flydende, og intet dermed er kontrollabelt. Durkheim mener, at det flydende moderne samfund er et forbrugersamfund, i kontrast til det moderne samfund som var et producentsamfund. I forbrugersamfundet skabes identitet på baggrund

af forbrug.^{12} Heraf kan sluttes, at individets identitetsdannelse i det moderne forbrugersamfund er

afhængig af individets forbrug, hvorved materielle ejendele alene er definerende i forhold til individets personlighed. Det moderne forbrugersamfund er herved kapitalismeforherligende, idet identitet og personlighed udelukkende afhænger af økonomisk kapital. Teorien om forbrugersamfundet fastslår altså, at det der definerer en som person, er de ting man ejer - som forsiden på denne opgave fastslår, "The things you own end up owning you". At forbrug bliver identitetsskabende stemmer fremragende overens med tanken om det flydende samfund. Identitet er i dag en flydende og ikke konstant størrelse ligesom forbrugsvarer. Ideen med forbrugsvarer er, at de ikke skal holde evigt - man forbruger dem og smider dem

12

50 samfundstænkere - s. 514-515

Side 10

[navn fjernet] 3.s 21/12 2011

Side 10 af 30 derefter væk. Dermed er der stor overensstemmelse mellem forbrugsvarer og identitetsskabelse - begge

                                   13
ting skal konsumeres og derefter forsvinde.

Jeg vil mene, at paralleller kan trækkes mellem teorierne om senmodernisme og forbrugersamfundet. Jeg tror, at forbrugersamfundets materialisme kan fungere erstattende i forhold til den tabte mening med tilværelsen, som senmodernismen præsenterer. Senmodernismens individualisering efterlader individet uden overordnet mål og mening med livet og med at krav om selvdannelse. Når individet oplevet at være uvidende om, hvad det vil med livet, kan forbrugersamfundets materialisme være en udvej. Man bilder sig selv ind, at meningen med tilværelsen er at jagte økonomisk profit og materielle goder, for det er tilsyneladende det, alle andre gør - det er det, (forbruger)samfundet siger, man skal. Livet bliver en konstant stræben efter nye ting, blot for at opnå flygtige øjeblikke af tilfredsstillelse inden den hovedløse materialistiske jagt genoptages. Forsøg på at bryde fri af forbrugersamfundets evige jagt på materiel er en sjældenhed, og dette foretagende kan da også være svært, når man først har iført sig materialismens skyklapper. Dog ser vi i Fight Club et eksempel på et meget radikalt opgør med forbrugersamfundet, men samtidig ser vi også, hvor svært det er for alvor at vriste sig fri af materialismens jerngreb (forklaring følger i analyseafsnittet). Jeg vil mene, at når tomrummet efter senmodernismens værdiusikkerhed søges udfyldt med forbrugersamfundets materialisme, snyder individet sig selv. At forsøge at skabe en identitet ud fra en materialistisk livsfilosofi, hvor de ting man ejer definerer en som person, er at leve en tom tilværelse.

Når/hvis individet indser, at forbrug og materialisme ikke er ensbetydende med lykke og mening, kan en
følelse af tomhed opleves. Emile Durkheim betegner dette fænomen moderne uendelighedssyge.^{14}

Risikosamfundet:

Den tyske sociolog Ulrich Beck kalder nutidens samfund for risikosamfundet. Industriens produktionsformer og stigende teknologiske udvikling har stort set elimineret grænsen for, hvad vi kan producere. De nye produktionsmuligheder fører ikke kun godt med sig, men kan have utilsigtede konsekvenser. Eksempler på

sådanne konsekvenser kunne være global opvarmning som følge af CO_{2} -udledning, diverse giftstoffer i

                                          15
fødevarer og defekte sikkerhedsinstallationer i biler.

Disse nye risici adskiller sig markant fra de hidtidige, idet tidligere risici primært stammede fra naturen, mens nutidige risici primært stammer fra os selv. De nye risici skyldes den overproduktion, som forbrugersamfundet kræver, og som moderniseringen har muliggjort bl.a. vha. teknologisk udvikling. Hvor de gamle risici var meget tydelige (naturkatastrofer, sygdomme etc.), er de nye risici således ofte skjulte og dermed svære at forholde sig til. Ligeledes er vores viden om dem

13

Arbejde, forbrugerisme og de nye fattige - s. 46-51

14

Sociologi og modernitet - s. 36

15

Sociologi og modernitet - s. 52-56

Side 11

[navn fjernet] 3.s 21/12 2011

Side 11 af 30

begrænset, hvorved det bliver svært at sætte grænser for f.eks. CO
                                                      2

-udslip, for hvor skal grænsen gå? Hvor meget forurening kan vi tillade? En anden problematik består i de nye risicis globale karakter. Hele verden

mærker konsekvensen af et forøget CO_{2} -udslip, omend det kun er nogle få lande, der er skyld i det.^{16} Et af

nøglebegreberne i teorien om risikosamfundet er følgevirkning, idet de moderne risici kan ses som uintenderede. I kølvandet på produktion (jagten på videnskabelig progression etc.) følger en række risici.

Risiciene må derfor betragtes som utilsigtede og uforudsigelige følgevirkninger, da man ikke umiddelbart har kunne forudsige deres komme. I det senmoderne samfund bliver det altså pludselig relevant og nødvendigt at foretage politiske og administrative indgreb i produktionen. Man må erkende, at det kan være nødvendigt at tilsidesætte økonomiske interesser og dermed samfundsmæssig udvikling til fordel for

                                                                             17
bekæmpelse af en menneskeskabt risiko. Behandlingen af risici får pludselig et politisk aspekt.

Man kan argumentere for, at Becks teori om risikosamfundet bygger på en pessimistisk samfundsanskuelse; dette gør dog ikke teorien mindre realistisk. I nutidens risikosamfund har videnskab og teknologi gjort os opmærksom på en masse risici, der hidtil har været skjulte. Man kan som individ forsøge at undgå og fravælge disse risici, men man kan aldrig vide sig sikker. Individet er afhængig af ekspertsystemer til at vejlede og lave regler i risikoforebyggelsen, men eksperterne er jo også bare mennesker, de er subjektive og kan være drevet af mange andre motiver end den almindelige borgers sikkerhed (her tænkes især på økonomiske motiver). Jeg vil derfor mene, at risikosamfundet for den refleksive borger kan føre til stor usikkerhed. Tanken om at man potentielt udsættes for risici konstant, tror jeg kan føre til en destruktiv tankegang, herunder en følelse af meningsløshed. En følelse af at det hele kan være ligegyldigt, vi kan jo dø når som helst. Jeg vil altså mene, at risikosamfundet for nogle mennesker kan føre til eksistentiel nihilisme.

Opsummering - identitetsdannelsens vilkår i og konsekvenserne af det senmoderne samfund:

Identitetsdannelsen har overordnet set frie vilkår i det senmoderne samfund, måske for frie. Den kulturelle frisættelse og kravet om selvdannelse kan føre til identitetskrise. Mange valgmuligheder og intet mål med livet er konsekvenser af et samfund præget af aftraditionalisering og dermed ingen faste holdepunkter for individet. Samtidig lever vi også i et forbrugersamfund, hvor materialisme og kapitalisme er i højsædet.

Individet kan søge at erstatte senmodernismens tabte mening med materialisme, men at jagte materialistiske goder livet igennem i forvisning om, at det er meningen med livet, er at snyde sig selv. Når man oplever, at det eneste der definerer en som person, er de ting, man ejer, kan man presses endnu

16

Risikosamfundet - s. 30-31

17

50 samfundstænkere - s. 670-671

Side 12

[navn fjernet] 3.s 21/12 2011

Side 12 af 30 længere ned i identitetskrisens sorte hul. Samtidig har forbrugersamfundets enorme produktion utilsigtede

konsekvenser. CO_{2} -udslip, radioaktiv stråling og drikkevandsforurening er blot få af mange menneskeskabte

risici, der medvirker til at give nutidens samfund benævnelsen risikosamfundet.

Ovenstående gør det altså klart, at der kan findes mange negative aspekter ved det senmoderne samfund.

Blandt nogle af de sociologer og teorietikere der arbejder med begrebet postmodernisme, hersker således

også en opfattelse af, at det postmoderne samfund er tæt forbundet med nihilisme.^{18} Dette forekommer

nemt at tro på, når man læser ovenstående karakteristik af identitetsdannelsens vilkår i det senmoderne samfund, som, på trods af at være frie, i sidste instans også må siges at være af uhensigtsmæssig karakter.

Analyse - Chuck Palahniuk: Fight Club

Genre:

Fight Club er en kompleks psykologisk roman med mange forskellige sociologiske temaer. Der er tale om en postmoderne roman, hvilket tydeliggøres ved de mange postmoderne stiltræk romanen indeholder (se bilag 1). Desuden er der tale om en dybt samfundskritisk roman (se budskab side 22). Mere specifikt vil jeg mene, vi har at gøre med en roman i genren transgressiv fiktion, hvilet bekræftes af Palahniuk selv, som

desuden anses for at være en af de helst store forfattere inden for denne genre^{19}. Transgressiv fiktion

handler om personer, der gør oprør mod samfundets helt fundamentale normer. Disse personer er dybt utilfredse med samfundet og ønsker revolution uanset midlerne, hvorved samfundskritiske temaer er uundgåeligt sammenknyttet med transgressiv fiktion.

Komposition og fortællerforhold:

Fight Club starter med slutningen, og hele handlingen er et langt flashback fra første kapitel. Således er der tale om en rammefortælling.

Fortællerforholdet i Fight Club er relativt forvirrende. Der er tale om en 1. persons eksplicit jeg-fortæller, idet der bruges "I", og idet fortælleren deltager i handlingen. Fortællerforholdets forvirrende struktur kan primært ses som et produkt af kompositionen (et langt flashback). At der er tale om et flashback gør naturligvis, at fortælleren på forhånd ved, hvad der vil ske. Dermed er han jo udmærket klar over, at han og

18

http://en.wikipedia.org/wiki/Nihilism#Postmodernism og Postmodern Nihilism: Theory and literature

19

http://www.youtube.com/watch?v=b0cLeXPIa8o og http://en.wikipedia.org/wiki/Transgressive_fiction

Side 13

[navn fjernet] 3.s 21/12 2011

Side 13 af 30

Tyler er den samme person etc. Denne "alvidenhed" kommer til udtryk i perioder, hvor fortælleren synes at være hævet over handlingen, idet han er i stand til objektivt at kommentere på begivenhederne fra et bedrevidende perspektiv. Han er i disse perioder reflekterende og vidende på et niveau, der kun synes muligt, som følge af at hele handlingen er en lang erindring, altså noget han har oplevet før, og dermed noget han bagklogt kan se tilbage på. Et eksempel på en sådan periode er hele kapitel tre. Kapitlet er fortalt i datid og i en refleksiv og filosofisk stil, "If I could wake up in a different place, at a different time, could I

wake up as a different person?"^{20}. Samtidig indeholder kapitlet utallige skjulte hints om, at Tyler og

fortælleren er en og samme person. Eksempelvis skifter vi mellem at høre om fortælleren og Tyler, hver

                                                                      21
gang fortælleren vågner op i en ny lufthavn, "You wake up at Air Harbor International." , hvorved det

indikeres, at når den ene falder i søvn, vågner den anden op. I andre perioder af romanen har man den stikmodsatte fornemmelse. Her fremstår fortælleren uvidende og på ingen måde hævet over handlingen, hvorved man helt glemmer, at der er tale om et flashback. Det lange flashback skaber altså en hvis tvetydighed i forhold til fortælleren, som fremstår både oplyst og uvidende på samme tid. I perioder er fortælleren hævet over handlingen og viser gennem diverse hints, at han er klar over, at han og Tyler er den samme person, og i andre perioder synes han at være uvidende og uden nogen ekstraordinær viden, som han ellers burde have, da hele handlingen er hans egen erindring. Denne tvetydighed kunne meget vel være et symbol på fortællerens delte personlighed - på den ene side har vi oplyste og frie Tyler, og på den anden side har vi den uvidende og fangede fortæller.

Et andet væsentligt aspekt ved fortællerforholdet i Fight Club er den subjektivitet som jeg-fortælleren skaber. Når hele historien ses fra fortællerens, og dermed også Tylers, synspunkt, fremstår hans meninger og holdninger selvfølgelig som de rigtige, mens hans modstandere ses i et negativt perspektiv. Således forherliges nihilisme og terroristiske handlinger, mens materialisme og samfundet som helhed kritiseres.

Personkarakteristik:

Fortælleren:

Fight Club fortælles gennem øjnene på vores unavngivne mandlige hovedperson, som lever i USA. Han er unavngiven, fordi hans navn egentlig er ligegyldigt, han er symbol på en hvilken som helst Generation X mand (behandles yderligere på side 16) i det senmoderne samfund. Han arbejder som tilbagekaldskoordinator for et større bilfirma, et job hvor han dagligt oplever konsekvenserne af risikosamfundet. Han skal konsekvent vægte økonomiske interesser over kundernes liv, idet det

20

Fight Club - s. 33

21

Fight Club - s. 25

Side 14

[navn fjernet] 3.s 21/12 2011

Side 14 af 30 udelukkende er økonomi, der afgør om biler kaldes tilbage pga. livsfarlige defekter, "If X (prisen for ikke at

                                                                     22
tilbagekalde biler med defekter) is less than the cost of a recall , then we don't recall."

. Han er et af de mange ekspertsystemer befolkningen er afhængig af, og hans opgave er konsekvent at misbruge deres tillid til fordel for firmaets pengepung. Hans job giver ham indsigt i privatmarkedets økonomiske politik

(økonomi over sikkerhed), og han bevidstgøres om det senmoderne samfunds mange risici og dermed livets skrøbelighed i risikosamfundet.

Fortælleren lider af en fundamental spirituel uro, hvis årsag han ikke selv er i stand til at lokalisere. Denne uro manifesterer sig fysisk i form af søvnløshed, som herved bliver et symbol på hans mistrivsel i det senmoderne samfund. Han har forskellige metoder til sporadisk at kurere sin søvnløshed, en slags orienteringsmekanismer, som jeg omtaler nærmere på side 18. Som læser er det tydeligt, at der er tale om en person i dyb identitetsmæssig krise, "May I never be complete. May I never be content. May I never be

       23
perfect." . Der er tale om en person, der, grundet det senmoderne samfunds aftraditionalisering, mangler

et mål med livet - han aner ikke hvad han vil. Han er et eksempel på en person, som har erstattet senmodernismens værdiusikkerhed og meningstab (hans manglende mål med livet) med forbrugersamfundets materialisme, "Then you're trapped in your lovely nest, and the things you used to

own, now they own you."^{24}. Han er nået til et punkt, hvor det eneste der definerer ham som person, er hans

ting - hans forbrug skaber hans identitet. Hans mål med livet er blevet jagten på materiel ejendom.

Fortælleren gennemgår i kapitel fem en identitetsmæssig forvandling. Da han kommer hjem fra ferie og hele hans lejlighed er sprængt i luften, starter han fra bunden uden noget som helst - hele hans identitet er

lige gået op i røg, "It was me that blew up."^{25}. Han når i dette øjeblik til en erkendelse af, at han i

virkeligheden hader sit liv, og at han har brug for at blive reddet fra materialismens jerngreb, "Oh Tyler, rescue me... Deliver me from Swedish furniture. Deliver me from clever art... Deliver me, Tyler, from being

perfect and complete."^{23}. Han erkender desuden, at hans forbrugerisme har frarøvet ham hans

maskulinitet ved at gøre ham til en "redebygger", som hellere læser IKEA-kataloger end pornoblade når han

           26
er på toilettet . Tyler manifesteres for alvor i fortællerens psyke i kapitel fem, idet Tyler står for den

forandring, fortælleren så desperat har brug for. I relation til den samfundsfaglige teori, er der her tale om, at det går op for fortælleren, at han ikke bliver lykkelig af at forbruge mere. Han rammes af det Durkheim kalder uendelighedssyge. Fortælleren er ikke stærk nok til selv at bryde fri fra sit trivielle materialistiske liv med alle dets rutiner og banaliteter, som han i dette øjeblik indser, at han så inderligt hader. Derfor skaber

22

Fight Club - s. 30

23

Fight Club - s. 46

24

Fight Club - s. 44

25

Fight Club - s. 111

26

Fight Club - s. 43

Side 15

[navn fjernet] 3.s 21/12 2011

Side 15 af 30 han sit alter ego Tyler Durden, som i virkeligheden er et produkt af alle hans underbevidste ønsker - dem han ikke selv er stærk nok til at erkende og føre ud i livet. Han ønsker i virkeligheden at bryde fri fra sin materialistiske tilværelse, og det viser sig således også, at det var ham selv (Tyler), der sprang hans lejlighed i luften. Alt hvad Tyler gør, og alt hvad Tyler mener, er direkte et produkt af fortællerens egne underbevidste ønsker og holdninger (hans drifter).

I løbet af romanen gennemgår fortælleren en fundamental udvikling, hvis mål er befrielse fra hans materialistiske tilværelse og tankegang. Med Tylers hjælp bliver målet at ramme bunden, at destruere hele sit gamle liv til fordel for at blive fri til at opbygge en ny identitet der ikke er dikteret af samfundets materialistiske tankegang, " … Only after disaster can we be resurrected. It's only after you've lost

                                    27
everything that you're free to do anything…"

. Først når man har mistet alt gennem nedbrydelse af ens gamle identitet, da er man fri til at bygge sig selv op på ny.

Tyler:

Tyler er alt det, fortælleren altid har ønsket sig at være, hans diametrale modsætning, hans alter ego, " I am

nothing in the world compared to Tyler."^{28}. Han arbejder som filmoperatør i biografer og som tjener på en

fin restaurant, begge steder om natten, mens han producerer og sælger sæbe om dagen.

Det er fortælleren, der underbevidst har skabt Tyler, og hensigten med Tylers eksistens er at hjælpe fortælleren med at bryde fri fra sin materialistiske tilværelse. Tyler forsøger at få fortælleren til at ramme bunden, at få ham til at nedbryde sin gamle identitet så han kan blive fri til at skabe en ny, "I'm breaking my attachment to physical power and possessions, Tyler whispered, because only through destroying myself

                                     29
can I discover the greater power of my spirit."

. Tyler springer således fortællerens lejlighed i luften for derved at befri fortælleren fra hans materielle ejendele - første skridt mod bunden. Det at ramme bunden beskrives som oplysning, men for at kunne opnå denne oplysning er selvopofrelse obligatorisk. Tyler mener, at den eneste måde at gøre fremskridt på er gennem selvopofrelse, og at dette er et historisk faktum, "Think about the monkeys shot into space. Without their death, their pain, without their sacrifice,

Tyler says, we would have nothing."^{30}. Tyler er rebel, og han ønsker at gøre oprør mod det materialistiske

samfund som helhed. Han ønsker en radikal revolution, hvor ikke kun fortælleren, men hele samfundet skal ramme bunden, så det kan starte forfra, "This was the goal of Project Mayhem, Tyler said, the complete

27

Fight Club - s. 70

28

Fight Club - s. 146

29

Fight Club - s. 110

30

Fight Club - s. 78

Side 16

[navn fjernet] 3.s 21/12 2011

Side 16 af 30

                                  31
and right-away destruction of civilization."

. Han er dybt samfundskritisk, idet han mener, at der er noget fundamentalt galt med samfundet. Konkret er Tyler kæmpe modstander af materialisme og kapitalisme,

                                                                                 32
"Generations have been working in jobs they hate, just so they can buy what they don't really need." .

Begrundelsen for Tylers ønske om at fortælleren skal ramme bunden er at finde i hans store had til forbrugersamfundet. For at Tyler (og dermed også fortælleren) kan gøre en ende på det kapitalistiske og materialistiske samfund, bliver han først nødt til at gøre en ende på den person som dette samfund har gjort ham (fortælleren) til. For at kunne blive fri og have kontrol over sit eget liv er fortælleren nødt til at

ramme bunden/blive oplyst. Her ses altså et eksempel på Tylers fatalistiske tankegang, idet han fastslår, at

fortælleren ikke er i kontrol over sig selv. Indtil han har ramt bunden og har frigjort sig fra sin tidligere personlighed, er han slave af samfundet og dets materialistiske normer.

Tylers komplekse livsfilosofi med dens dybe eksistentielle nihilisme og voldsomme destruktivitet bliver for meget for fortælleren. Da Tylers aggressivitet mod samfundet munder ud i drab, indser fortælleren, at Tylers ekstremistiske og revolutionære adfærd er gået for vidt, og at han må skille sig af med Tyler.

Tyler er legemliggørelsen af det senmoderne samfunds nihilistiske tendenser. Hans grundliggende følelse af meningsløshed og hans manglende tro på samfundet kan ses som den yderste konsekvens af de negative livsvilkår, det senmoderne samfund præsenterer for individet. Han ser ingen mening med tilværelsen, men derimod et dybt fordærvet forbrugersamfund der hjernevasker folk til at jagte materialistiske goder frem for spirituel tilfredsstillelse. Han ser på verden fra et nihilistisk perspektiv: et samfund uden faste holdepunkter for individet og en verden hvor individualiseringen har frigjort individet, for derefter at kaste det i favnen på materialisme og moralsk fordærv. Øget refleksivitet er desuden et begreb, der er meget relevant i forbindelse med Tyler. Han gør sig enormt mange tanker om tilværelsen og har herved opbygget en meget alternativ livsanskuelse byggende på fundamentalt anderledes principper end de gængse. Tyler

ønsker revolution, han ønsker anarki, han ønsker verden tilbage til et jæger/samler samfund, hvor

mændene kan genfinde deres tabte maskulinitet, og hvor Jorden kan få lejlighed til at regenerere oven på årtusinders hensynsløs menneskelig udnyttelse, "Imagine, Tyler said, stalking elk pasts department store

                                                                 31
windows and stinking racks of beautiful rotting dresses and tuxedos on hangers." .

Marla:

Marla besidder en selvdestruktivitet uden lige, men lider ikke som sådan af en depression, hun er bare ligeglad med det hele - hun har givet op, "Marla's philosophy of life, she told me, is that she can die at any

31

Fight Club - s. 125

32

Fight Club - s. 149

Side 17

[navn fjernet] 3.s 21/12 2011

Side 17 af 30

                                          33
moment. The tragedy of her life is that she doesn't."

. Marlas er et eksempel på, hvordan individet i det senmoderne samfund kan ende op. Den øgede mængde valg i det senmoderne samfund øger også risikoen for at vælge forkert, så Marla tør ikke vælge noget i frygt for, at det er det forkerte, hun vælger. Hun er dermed et eksempel på et individ, som ikke formår at håndtere individualiseringens krav om selvdannelse.

Identitetsdannelsens individuelle projekt er uoverkommeligt for hende, og hun har derfor brug for faste holdepunkter i sit liv, men hun er ikke i stand til at finde nogle. Meget lig fortælleren er hun derfor endt i en depressiv situation med et stort had til sit eget liv, (Marla om sig selv)"The girl is infectious human waste, and she's confused and afraid to commit to the wrong thing so she won't commit to anything. The girl in 8G

                                                                                   34
has no faith in herself, and she's worried that as she grows older, she'll have fewer and fewer options." .

Meget tidligt fastslås det, at Marla er en meget vigtig del af historien, "I know all of this: the gun, the

                                           35
anarchy, the explosion is really about Marla Singer."

. Efter Marla begynder at gå til fortællerens støttegrupper, bliver han nødt til at finde en alternativ orienteringsmekanisme - han skaber Tyler og sammen skaber de Fight Club. Fortællerens problem er, at han ser sig selv i Marla, og på den ene side afskyr han, hvad han ser, fordi han ikke vil se sandheden om sit eget liv i øjnene, mens han på den anden side elsker han hvad han ser, fordi Marla netop gør ham opmærksom på, hvad der er galt med hans liv.

Fortælleren skaber Tyler, som repræsenterer hans kærlighed til Marla, mens han selv repræsenterer den foragt han føler over for hende, "From the first night I met her, Tyler or some part of me had needed a way

to be with Marla."^{36}. Først da han finder ud af, at han og Tyler er den samme person, da bliver han klar

                                                           37
over, at han inderst inde elsker Marla, "If Tyler loves Marla. I love Marla."

. På mange måder kan man også argumentere for, at Tyler er skabt direkte i Marlas billede, da de minder om hende på mange punkter.

Tylers nihilistiske livsfilosofi er f.eks. ikke ulig den, vi finder hos Marla.

Kønsidentitet:

I relation til kønsidentitet er fortællerens opvækst interessant. Fortælleren er en del af den såkaldte generation X, opfostret af en enlig mor og derfor uden et mandlige forbillede. Hans far forlod dem, da han var seks år, og konsekvensen af en opvækst uden en faderfigur er blevet en underudviklet maskulinitet.

Han har livet igennem søgt efter et mandligt forbillede. Han har bl.a. taget kontakt til sin far flere gange for at spørge ham til råds om livet, hvilket viser, hvor desperat han har haft brug for en faderfigur, at han vil tigge om hjælp fra manden, der forlod ham og hans mor, da han var lille. I sit voksne liv finder fortælleren

33

Fight Club - s. 108

34

Fight Club - s. 61

35

Fight Club - s. 14

36

Fight Club - s. 198

37

Fight Club - s. 199

Side 18

[navn fjernet] 3.s 21/12 2011

Side 18 af 30

                                                               38
først en faderfigur i sin chef, " Sometimes you find your father in your career." . og efterfølgende bliver

Tyler hans mandlige forbillede, "I love everything about Tyler Durden, his courage and his smarts. His nerve.

Tyler is funny and charming and forceful and independent, and men look up to him and expect him to

                                                39
change their world. Tyler is capable and free, and I am not." Fortællerens underudviklede maskulinitet

stammende fra hans opvækst har gjort ham til en "redebygger", der har brugt hele sit liv på at udvælge og købe møbler til sin lejlighed. Fortælleren skaber Tyler, ikke kun for at hjælpe ham ud af sin materialistiske tilværelse, men også for at udvikle sin manglende maskulinitet; Tyler tager således første skridt mod

udviklingen af Fight Club, "I want you to hit me as hard as you can."^{23}.

Fight Club er et meget vigtigt værktøj for fortælleren i jagten på hans tabte maskulinitet. Fight Club er fyldt med mænd ligesom fortælleren: generation X mænd, en generation opfostret af kvinder, "What you see at

Fight Club is a generation of men raised by women."^{40}. Disse mænd udlever og opbygger deres tabte

maskulinitet i Fight Club. De kan tilsidesætte deres feminiserede identitet for en aften og følge deres indre

                                                                41
krigerinstinkt, "Who guys are in fight club is not who they are in the real world." . Fight Club præsenterer

samtidig en række klare regler, en struktur i den ellers så flygtige verden. For mændene bliver Fight Club altså også et sted, hvor der dannes nogle faste rammer, noget de kan forholde sig til, i modsætning til deres daglige færden i det senmoderne samfunds individualiserede verden præget af kulturel frisættelse og dermed ingen fast struktur. Fight Club spreder sig hurtigt, og Tyler bliver et kultfænomen blandt deltagerne over hele USA. Han er symbolet på den ideelle maskulinitet, og han bliver nærmest anset som en gud blandt Fight Club deltagerne - han bliver den ultimative faderfigur for dem. Da Tyler skaber Project Mayhem er der således ikke mangel på aspiranter, alle vil ofre sig for sagen og være en del af projektet, på trods af de fascistiske forhold det køres under. I Project Mayhem fungerer Tyler som en diktator, den ubestridte leder som alle medlemmerne ser op til - han er for dem en faderfigur og et symbol på Gud, "The mechanic says, if you're male and your Christian and living in America, your father is your model for God.

And if you never know your father, if your father bails out or dies or is never at home, what do you believe about God?... What you end up doing, the mechanic says, is you spend your life searching for father and a

God."^{42}. Det tydeligste eksempel på Tylers gudestatus er at finde i Project Mayhems regler, som er bygget

op som religiøse bud til folket, "No questions. No questions. No excuses and no lies. The fifth rule of Project

Mayhem is you have to trust Tyler."^{31}. Disse regler fremstår undertrykkende, og man kan undres over

hvorfor nogle frivilligt ville ønske at tilslutte sig en organisation, der arbejder under dette regelsæt. Set i

38

Fight Club - s. 186

39

Fight Club - s. 174

40

Fight Club - s. 50

41

Fight Club - s. 49

42

Fight Club - s. 141

Side 19

[navn fjernet] 3.s 21/12 2011

Side 19 af 30 lyset af den samfundsfaglige teori præsenterer Project Mayhems regelsæt, et diametralt modsat alternativ til den fuldstændige frihed det senmoderne samfund leverer. At så mange personer ønsker at tilslutte sig et fascistisk og undertrykkende regelsæt kunne være et udtryk for, at individet simpelthen ikke kan klare sig uden rammer, at individet ikke kan overleve spirituelt under senmodernismens kulturelle frisættelse.

Teorierne fra redegørelsesafsnittet fastslår alle, at det senmoderne samfund på den ene eller anden måde kan føre til meningsløshed for individet (hvad enten det kaldes meningstab, værdiusikkerhed eller noget helt tredje), og teorierne underbygger således delvist ovenstående hypotese, om de manglende overlevelsesvilkår for individet under det senmoderne samfunds individualisering og kulturelle frisættelse.

I relation til kønsidentitet finder vi i Project Mayhems handlinger relevant symbolik. Mange af de hjemmeopgaver som medlemmerne af Project Mayhem får, har til formål at minde almindelige mænd om at de stadig har deres maskulinitet i behold, "What we have to do, people, Tyler told the committee, is

remind these guys what kind of power they still have."^{43}. Målet er at få disse mænd til at bryde fri af deres

feminine tendenser og i stedet dyrke deres maskulinitet, et eksempel på en hjemmeopgave er således at starte en slåskamp mod en tilfældig mand og tabe, for derved at give den tilfældige mand en følelse af, at hans maskulinitet har sejret. Desuden finder vi i Project Mayhems afstraffelsesmetode endnu et bemærkelsesværdigt element. Enhver der truer Project Mayhems interesser dræbes ikke, men fastholdes og trues med kastration ved kniv og elastik. At blive kastreret er at miste sin mandlighed og maskulinitet, og for Tyler og Project Mayhem er dette værre end at blive dræbt.

Et af de vigtigste symboler i relation til maskulinitet og kønsidentitet i Fight Club er Bob som symbol på mandens forfald. Han var engang bodybuilder med penge, succes og familie, det ultimative symbol på maskulinitet. Nu er hans testikler fjernet efter testikelkræft, han har udviklet kvindebryster grundet sit tidligere steroidemisbrug, hans familie har forladt ham, og han har ingen penge. Bob er symbol på den sociale og fysiske feminisering af manden i det senmoderne samfund.

Orienteringsmekanismer:

I relation til Fight Club er orienteringsmekanismer et af de mest relevante begreber. Både fortælleren og Marla lider helt tydeligt af en stor ambivalens som følge af samfundets kulturelle frisættelse. De mangler begge to oprigtige mål med tilværelsen, eftersom aftraditionaliseringen har fjernet de normer og traditioner, der tidligere fungerede som holdepunkter for individet. Ambivalensen viser sig hos fortælleren som et fysisk symptom, nemlig søvnløshed. Det første sted fortælleren formår sporadisk at kurere sin

43

Fight Club - s. 120

Side 20

[navn fjernet] 3.s 21/12 2011

Side 20 af 30 ambivalens, og dermed sin søvnløshed, er i støttegrupper for folk med dødelige sygdomme. Kun blandt disse døende mennesker kan han føle sig i live. I forbindelse med støttegrupperne benytter fortælleren sig af subjektivisering, idet han søger nærhed og bekræftelse. Støttegrupperne giver ham et tilhørsforhold og nogle intime menneskelige relationer. Det intime består i den måde hvorpå personerne i disse støttegrupper åbner fuldstændig op for hinanden, giver slip og ikke er bange for at græde. Desuden finder fortælleren i støttegrupperne, nogle mennesker der rent faktisk lytter på hans problemer, i en ellers egoistisk verden hvor folk har travlt med deres eget, "This is why I loved the support groups so much, if people thought you were dying, they gave you their full attention... People listened instead of just waiting

for their turn to speak... When the two of you talked you were building something."^{44}.

Da Marlas tilstedeværelse ødelægger støttegruppernes helbredende virkning for fortælleren, starter han og Tyler Fight Club. I Fight Club bliver orienteringsmekanismen potensering ekstremt relevant. Det er helt tydeligt, at målet med Fight Club er at opnå en følelse af at være i live. Når adrenalinen pumper og blodet

                                                                         45
sprøjter er livsbekræftelsen stor, "You aren't alive anywhere like you're alive at fight club." . Fight Club

fungerer som en slags meditation for deltagerne. At banke løs på hinanden løser ikke nogle af de problemer mændene har, de skal stadig tilbage til deres trivielle hverdag og job dagen efter, men når de vender tilbage er de afslappede og i balance, "Nothing was solved when fight club was over, but nothing

mattered."^{46}. Som med buddhistisk meditation er der ikke noget konkret formål med Fight Club, man

forsøger ikke at ændre noget, det handler blot om at være til stede i nuet. I relation til Fight Club bliver smerte også en relevant faktor. I fortællerens søvnløshedsprægede liv hvor verden ses gennem et sløret syn, og intet synes virkeligt, "This is how it is with insomnia. Everything is so far away, a copy, of a copy, of a

copy."^{47}, bliver smerte en af de få sikre/virkelige ting. Så længe man føler smerte, er man i hvert fald i live.

Dette gælder også for de andre mænd i Fight Club, som måske ikke lider af søvnløshed, men som stadig lever i det flygtige senmoderne samfund, hvor alt er flydende og intet er sikkert. Smerte er det sikre, smerte er livsbekræftende og smerte en måde hvorpå man kan bryde fri af hverdagens trivialiteter. I relation til smerte er kapitlet hvor Tyler brænder fortællerens hånd med lud interessant. Her bliver smerten en måde hvorpå fortælleren kan nå til oplysning og erkendelse, altså en metode til at ramme bunden, "Someday,

                                                                              48
Tyler says, you will die, and until you know that, you're useless to me... You have to hit bottom." .

Fra Fight Clubs potensering og søgen efter intensitet dannes Project Mayhem. I sin hunger efter civilisationens forfald skaber Tyler Project Mayhem, hvis formål er at destruere Amerikas kapitalistiske

44

Fight Club - s. 107

45

Fight Club - s. 51

46

Fight Club - s. 53

47

Fight Club - s. 21

48

Fight Club - s. 76

Side 21

[navn fjernet] 3.s 21/12 2011

Side 21 af 30 system. Project Mayhem står således for politisk nihilisme, "Organized chaos. The Bureaucracy of

Anarchy."^{49}. I relation til Project Mayhem er modoffensiverne interessante (selvom der ikke er tale om en

nykonservativ organisation). Project Mayhem er et stort oprør mod den drejning samfundet har taget.

Individualiseringen har tvunget folk ud i materialistisk overforbrug og denne tendens ønskes stoppet. I Project Mayhem er potenseringen stadig meget relevant, da medlemmerne fortsat jagter intensitet og en følelse af at være i live, denne gang gennem lovløse handlinger tangerende til terrorisme. Samtidig bliver orienteringsmekanismen ontologisering også relevant her, idet Project Mayhem for dets medlemmer leverer en form for mening med tilværelsen. Project Mayhem ønsker social og kulturel revolution og giver dermed sine medlemmer noget at tro på, det leverer et sæt konkrete regler og retningslinjer og et fælles mål. Project Mayhem bliver et alternativ til det senmoderne samfunds individualiserede verden uden traditioner og holdepunkter. I Project Mayhem får medlemmerne mulighed for at finde en mening med tilværelsen - et fælles ønske om socialkulturel revolution bliver målet med livet, mens nihilisme og selvdestruktivitet bliver den fælles tankegang, "You are not a beautiful and unique snowflake. You are the

same decaying organic matter as everyone else, and we are all part of the same compost pile."^{50}. At

medlemmerne af Project Mayhem kaldes spacemonkeys, er således et symbol på at de ofrer sig for udviklingens skyld - ligesom aberne der blev skudt ud i rummet. De er selvopofrende i jagten på en bedre verden, fuldstændig som Tylers ideal foreskriver (se side 14). Project Mayhem er en sag man kan tilslutte sig og kæmpe for, og det er måske lige præcis det der er brug for i det senmoderne samfunds aftraditionaliserede verden, "You have a class of young strong men and women, and they want to give their lives to something. We don't have a great war in our generation, but we do, we have a great war of the spirit. We have a great revolution against the culture. The great depression is our lives. We have a spiritual

          32
depression." .

I Fight Club ser vi altså tydelige eksempler på alle tre af Ziehes orienteringsmekanismer.

Diskussion - Fight Clubs samfundskritiske budskab

Temaerne i Fight Club er enormt mange, og ligeså er derfor også mængden af fortolkningsmuligheder, hvilket også fastslås i det udleverede citat, "Fight Club, is a tangled web of important social themes and

      51
issues." . Der er temaet om kønsidentitet og her et budskab om, at den senmoderne generation af mænd

49

Fight Club - s. 119

50

Fight Club - s. 134

51

Det udleverede citat

Side 22

[navn fjernet] 3.s 21/12 2011

Side 22 af 30 mangler maskulinitet grundet manglende faderfigurer i deres opvækst. Som jeg omtaler det i min analyse på side 17, og som det udleverede citat også fastslår, så forsøger disse mænd at udvikle deres maskulinitet gennem Fight Club, samtidig med at smerten forbundet med slåskampene bliver en måde hvorpå mændene kan bekræfte deres eksistens i en triviel verden, hvor potensering benyttes for at kunne føle sig i live, "This is exactly what transpires throughout Fight Club, as the men use pain to prove their own

existence, their own manhood and the existence of some form of God."^{51}. I det udleverede citat tillægges

smerten i Fight Club samme betydning, som den jeg har gjort rede for i min analyse på side 19, nemlig den,

at smerte er en de få sikre/virkelige ting i fortællerens og mændene i Fight Clubs liv. Smerte er

livsbekræftende, det er en af de få ting i livet, man kan være sikker på, for så længe man føler smerte er man i hvert fald i live, "For the person in pain, so incontestably present is it that 'having pain' may come to

                                                            51
be thought of as the most vibrant example of what it is to 'have certainty'."

. På dette punkt er jeg altså meget enig med det udleverede citats analyse. I citatet nævnes Hemingway desuden et par gange, "For all

                                                                            51
of the reasons, Tyler's choice of Hemingway is an extremely perfect and prestigious example." . Med denne

sætning refereres til en scene i filmatiseringen af Fight Club, hvor Tyler, adspurgt om hvilken historisk person han gerne ville slås mod, svarer Hemingway. I en lille perspektivering til filmen ville det være relevant at undersøge den symbolske baggrund for Tylers valg. Et af de benyttede temaer i Hemingways litteratur er lige præcis maskulinitet og forhold mellem far og søn. Det ses f.eks. i novellen Indian Camp som vi læste i 1.g, hvor en læge har sin søn med på opgave i en indiansk lejr. Temaet her er forholdet mellem far og søn, hvor sønnen ser op til sin far, dvs. han har et mandligt forbillede i sin opvækst. At Tyler siger han gerne vil slås mod Hemingway kan være et udtryk for at han i Hemingway ser en form for faderfigur, at Hemingways værker om maskulinitet fungerer som retningslinjer for Tyler i forhold til, hvordan en rigtig mand skal være. I Hemingways værker portrætteres den ideelle mand gerne som jæger, ligeledes snakker

Tyler om at verden skal bringes tilbage til et jæger/samler samfund, hvor mændene kan finde deres

maskulinitet gennem jagt. Desuden er Hemingways mandlige karakterer gerne selvsikre, både fysisk og mentalt; ligeledes er Tyler enormt selvsikker , hvor han med sin fasttømrede livsfilosofi og eklatante fremtoning fremstår som faderfigur og gudesymbol for mændene i Fight Club og Project Mayhem. I Hemingways litteratur skal maskulinitet bevises, og således danner Tyler Fight Club, hvis formål netop er

                                            52
maskulinitetsudbygning og maskulinitetsbekræftelse. Man kan dog også argumentere for, at Tylers valg

af Hemingway ikke skal tillægges nogen videre betydning. I Fight Club er der lige netop intet formål med slåskampene - man slås ikke fordi man hader sin modstander, man slås blot for at udleve sin maskulinitet.

Ligeledes kan Tylers valg af Hemingway bare anses som tilfældigt, for i en anden scene siger Tyler, at han godt kunne tænke sig at slås mod Lincoln, mens fortælleren gerne vil slås mod William Shatner og Gandhi.

52

http://www.gradesaver.com/complete-short-stories-of-ernest-hemingway/study-guide/major-themes/

Side 23

[navn fjernet] 3.s 21/12 2011

Side 23 af 30

Omend man måske i en langt ude analyse kunne finde mening i disse valg, så virker de for mig tilfældige, og det er de måske også. Denne forestilling ville i hvert fald stemme overens med Fight Clubs natur.

Udover temaet om kønsidentitet er der også den freudianske fortolkningsmulighed, hvor Fight Club kan ses som en persons indre kamp mellem superegoet og id'et. Superegoet repræsenteret ved fortælleren som lever en socialt acceptabel "IKEA-katalog-tilværelse", og id'et repræsenteret ved rebelske Tyler som gør oprør mod samfundets normer og generelt er styret fuldstændigt af sine drifter, i alt hvad han foretager sig.

Resultatet af denne kamp er oplysning, erkendelse og det ideelle ego, og man kan argumentere for, at dette ses i bogens slutning, hvor fortælleren pludselig kan sove, samtidig med at han synes at være i spirituel balance. Fortælleren er nået til oplysning og erkendelse i form af en specifik livsanskuelse, og selvom denne er af nihilistisk karakter (et direkte produkt af Tylers tankegang), så giver den stabilitet og fungerer som et fast holdepunkt, altså det som fortælleren manglede før. Fortællerens ego er hermed skabt som en blanding af Tylers nihilistiske tankegang og hans egen kontrollerede og respektable opførsel.

Dog vil jeg mene, at det primære budskab i Fight Club, og dermed den vigtigste fortolkningsmulighed, er af dyb samfundskritisk art. Jeg vil mene, at Palahniuks budskab i Fight Club er, at der er noget fundamental galt med verden og i særdeleshed det kapitalistiske amerikanske samfund. Jeg mener, at Tylers (og dermed til dels også fortællerens) meninger og holdninger er et direkte billede på Palahniuks synspunkter. Det materialistiske samfunds ønskes ændret, idet Tyler vil have hele verden til at ramme bunden, "I wanted the

whole world to hit bottom."^{53}. Ifølge Tyler, og i dette citat også fortælleren, så skal verden genstartes, den

universelle harddisk skal formateres, således at verden kan bygges op fra ny. Tyler ønsker revolution, anarki

og civilisationens forfald. Han ønsker et jæger/samler samfund, hvor Jorden kan få mulighed for at komme

sig oven på tusinder af år med menneskelig udnyttelse, "A cultural ice age. A prematurely induced dark age.

Project Mayhem will force humanity to go dormant or into remission long enough for the Earth to

       31
recover." . Dette dybt samfundskritiske budskab, som jeg mener er det helt centrale i Fight Club, omtales

også i det udleverede citat, "It (Fight Club) goes into great detail on the problems of a society that is

                                        51
essentialy dictated by advertising and the media."

. I Fight Club portrætteres et samfund hvor individet reelt set er frit til at gøre hvad det vil som følge af individualiseringen, men som samtidig er fuldstændig underkastet samfundets materialistiske normer, som kommer til udtryk gennem reklamer og medier.

Individet er ikke i kontrol i dette samfund, det er samfundet til gengæld, og kun ved at ramme bunden gennem selvopofrelse kan individet frigøres fra de samfundsmæssige bindinger, og herved blive frit til at opbygge en anderledes identitet end den materialistisk orienterede version som forbrugersamfundet tidligere har påbudt. I denne forbindelse er jeg meget enig i en af påstandene i det udleverede citat, "It (det

53

Fight Club - s. 53

Side 24

[navn fjernet] 3.s 21/12 2011

Side 24 af 30 senmoderne samfund) leaves people ina perperual insomniac-like state, blindly believing what they are told

                                            51
and trying to normalize themselves into those images."

. At menneskene i det senmoderne samfund befinder sig i en søvnløshedslignende tilstand, synes jeg er en umådeligt god beskrivelse, idet søvnløshed medfører manglende koncentrationsevne og derved manglende evne til at bryde fri af materialismens jerngreb. Hvis vi holder fast i denne metafor, kan Tyler ses som det senmoderne samfunds vækkeur, en person der forsøger at få verden til at vågne op og indse, hvordan folk tilbringer deres liv i søvnløs tomgang iført materialismens skyklapper, mens de hvileløst trasker igennem deres trivielle hverdag, "This is your life,

and it's ending one minute at a time."^{54}. I kapitel fem møder vi portneren, som er enormt skarp i sin analyse

af det senmoderne samfund, idet han rent faktisk formår at beskrive konsekvensen af det senmoderne samfunds aftraditionalisering og kulturelle frisættelse med stor præcision, "A lot of young people try to impress the world and buy too many things... A lot of young people don't know what they really want...

Young people, they think they want the whole world... If you don't know what you want, the doorman said,

you end up with a lot you don't."^{55}. Han beskriver hvordan senmodernismens meningstab søges erstattet

med forbrugersamfundets materialisme, som jeg beskrev det på side 9 og 13.

Det helt store tema om at ramme bunden som vi finder i Fight Club handler altså fundamentalt om, at for at Tyler og fortælleren kan komme det kapitalistiske samfund til livs, så må de først skille sig af med den person dette samfund har gjort dem til - de må ramme bunden. Her kommer Fight Clubs nihilistiske tema også ind i billedet, eftersom Tylers nihilisme fungerer som en måde at nedbryde fortælleren og de øvrige medlemmer af Project Mayhem på. I relation til hele det samfundskritiske budskab om at samfundet skal ramme bunden, bliver sæben i Fight Club et meget vigtigt symbol. Sæben symboliserer renselse af verden,

"With enough soap, Tyler says, you could blow up the whole world."^{56}. Verden ønskes "rengjort" for

materialisme og kapitalisme. Samtidig er sæben også et symbol på, at fortælleren udvisker sin gamle og materialistiske identitet, han renser den væk.

I relation til ovenstående fortolkning som fastslår, at Fight Club er dybt samfundskritisk i forhold til det

                                                                                   57
kapitalistiske og materialistiske samfund, er der nogle, der mener at denne kritik har et fejlagtigt fokus .

Mere specifikt er der tale om to kulturkritikere ved navn Henry Giroux og Imre Szeman, som mener, at Fight Club fejlagtigt forsøger at forklare det senmoderne individs spirituelle uro med feminiseringen af en specifik gruppe af mænd, "It tells us very little... about the real circumstances and causes of our discontent, which lie in a very different place than in the seeming emasculation of that social group that wields perhaps the most

                                                                                57
concentrated power the world has ever seen—urban, upper-middle class, white, male technocrats." . Disse

54

Fight Club - s. 29

55

Fight Club - s. 45-46

56

Fight Club - s. 73

57

Interpretations of Fight Club - Consumerist culture - bilag 2

Side 25

[navn fjernet] 3.s 21/12 2011

Side 25 af 30 kritikere mener simpelthen ikke, at Fight Clubs forklaringsmodel er korrekt, og dermed at forklaringen på problemerne i det senmoderne samfund skal findes andetsteds.

Giroux og Szeman mener desuden, at Fight Club præsenterer et urealistisk samfunds- og menneskesyn. De mener således, at det i Fight Club fastslås, at det at bryde fri fra samfundets materialistiske bindinger og at frigøre sig, udelukkende er et spørgsmål om individets viljestyrke. Det handler bare om at tage sig sammen og komme igang, og således mener de to kritikere, at Fight Club overhovedet ikke tager hensyn til de samfundsmæssige begrænsninger der kan forhindre denne frigørelse, "For Tyler, success is simply a matter of getting off one's backside and forging ahead; individual initiative and sheer force of will magically cancel out institutional constraints, and critiques of the gravity of dominant relations of oppression are dismissed

                                                          57
as either an act of bad faith or the unacceptable whine of victimization." .

Giroux og Szeman mener ydermere, at Fight Club på flere måder modsiger sig selv. Et væsentligt paradoks er, at Tyler og Project Mayhem producerer og sælger sæbe, hvormed Project Mayhem selv bidrager til at opretholde det kapitalistiske system, som det kæmper for at vælte, "Fight Club appears to have no

                                                                                57
understanding of its own articulation with the very forces of capitalism it appears to be attacking." .

Så omend Fight Club er enormt samfundskritisk i sit budskab, så er det ikke alle der anser romanens forklaringsmodeller som korrekte og realistiske.

Jeg er ikke helt enig i, at der i det udleverede citat siges, at Fight Club også er en søgen efter en Gud, dette

                                                                       51
ser jeg som en misforståelse, "It raises many issues pertaining to the existence of God..." . Det er rigtigt

nok, at der i Fight Club forekommer en del religiøs symbolik, denne er dog primært buddhistisk (død og

                                                                58
genfødsel, oplysning, slåskampe som meditation, henvisning til de tre vise aber etc.). Gud nævnes

ligeledes flere gange. Han nævnes i forbindelse med mekanikerens tale om, hvordan ens far er ens billede

af Gud^{42}, desuden bliver Tyler et gude-symbol i Project Mayhem (se analyse side 17), og til allersidst i

romanen fremstilles fortælleren som værende død og i himlen, men i virkeligheden vil jeg mene, at himlen

blot er et symbol på et mentalhospital, og Gud er et symbol på en psykolog^{59}. Af disse tre eksempler er

mekanikerens tale den mest interessante. Når mekanikeren siger, at man bruger sit liv på at søge efter en far og en Gud, så vil jeg mene, at Gud snarere skal ses som et symbol på maskulinitet frem for den virkelige Gud. Jeg vil altså ikke mene, at Fight Club handler om be- eller afkræftelse af forestillingen om en Gud; jeg vil medgive, at der helt klart finder en søgen efter mening sted, men jeg vil ikke mene, at denne søgen har et religiøst perspektiv.

58

Fight Club - s. 138

59

Fight Club - kapitel 30

Side 26

[navn fjernet] 3.s 21/12 2011

Side 26 af 30

Konklusion

Jeg kan konkludere, at identitetsdannelsens vilkår i det senmoderne samfund, grundet individualiseringen og den kulturelle frisættelse, er relativt dårlige. Den store aftraditionalisering der finder sted, har efterladt individet uden faste holdepunkter og retningslinjer i en verden fuld af valg. Individet kan således opleve et meningstab og finde sig selv uden overordnet mål og mening med livet. Denne ambivalens medfører visse reaktionsmønstre, såkaldte orienteringsmekanismer. I Fight Club ser vi førsteklasses eksempler på brug af orienteringsmekanismer, idet både subjektivisering, ontologisering og potensering benyttes af fortælleren for at overkomme hans spirituelle uro, som kommer fysisk til udtryk som søvnløshed. Desuden kan senmodernismens tomhed søges erstattet med forbrugersamfundets materialisme, et fænomen vi i høj grad er vidne til i Fight Club. Fortælleren har, som følge af det senmoderne samfunds individualisering, ingen faste holdepunkter. Han har intet overordnet mål med sin tilværelse udover at jagte materiel ejendom, hvorved hele hans identitet defineres af hans ejendele. Da hans lejlighed og alle hans ejendele sprænges i luften, befinder han sig derfor i identitetskrise, da hele hans personlighed lige er gået op i røg.

Alt i alt er Fight Club en ekstremt kompleks roman med symbolik overalt, mange sociologiske temaer og mange fortolkningsmuligheder. Det centrale budskab i romanen er af samfundskritisk art, idet kapitalisme og materialisme kritiseres til hudløshed. Vi finder således i Fight Club en påstand om, at der er noget fundamentalt galt med verden og mere specifikt det amerikanske kapitalistiske samfund, hvor medierne pådutter individet materialistiske behov, det i bund og grund ikke har. Individet jagter blindt

forbrugsmæssige goder, og når/hvis det på et tidspunkt indser, at det ikke bliver lykkeligere af at forbruge

mere, kan identitetskrise nemt forekomme, som vi ser det hos fortælleren i Fight Club. Fight Club fastslår altså, at civilisationen skal bringes for fald, så verden kan starte forfra og opbygges til det bedre. Den samfundskritiske fortolkning bekræftes desuden af det udleverede citat, men ligeledes gøres det også klart, både i min analyse og i det udleverede citat, at romanen desuden indeholder kønsidentitetsmæssige temaer om maskulinitet og feminiseringen af samfundet.

Side 27

[navn fjernet] 3.s 21/12 2011

Side 27 af 30

Litteraturliste

Bøger:

Direkte anvendt:

Palahniuk, Chuck. Fight Club. Vintage, 2003.

Beck, Ulrich. Risikosamfundet. Hans Reitzels Forlag, 3. oplag, 2001.

Ziehe, Thomas. Ambivalenser og Mangfoldighed. Politisk revy, 2. oplag 1995.

Bundgård, Maria Bruun; Iversen, Evald Bundgård; Lund, Thomas Secher. Sociologisk SET. Systime,

1. udgave, 1. oplag, 2009.

Bauman, Zygmunt. Flydende modernitet. Hans Reitzels Forlag, 1. udgave, 2. oplag, 2006.

Bauman, Zygmunt. Arbejde, forbrugerisme og de nye fattige. Hans Reitzels Forlag, 1. udgave, 2.

oplag, 2006.

Jacobsen, Benny; Juul, Søren; Laursen, Erik; Rasborg, Klaus. Sociologi og modernitet. Columbus, 1.

udgave, 5. oplag, 2000.

Ziehe, Thomas: "Om narcissismens sårbarhed. - Kulturelle frisætningsprocessers psykiske nedslag".

Ungdom, Socialisation og narcissisme. Unge Pædagoger, 1982.

Hansen, Mogens. 50 Samfundstænkere. Gyldendal, 1.udgave, 1. oplag, 2009.

Giddens, Anthony. Modernitetens konsekvenser. Hans Reitzels Forlag, 1994.

Jacobsen, Benny; Outzen, Ove. Liv i Danmark. Columbus, 2. udgave, 1. oplag, 2010.

Bladret igennem:

Beck, Ulrich; Willms, Johannes. Samtaler med Ulrich Beck - Frihed eller kapitalisme. Hans Reitzels Forlag, 2002.

Giddens, Anthony. En løbsk verden - hvordan globaliseringen forandrer vores tilværelse. Hans

Reitzels Forlag, 1. udgave, 4. oplag, 2006.

Side 28

[navn fjernet] 3.s 21/12 2011

Side 28 af 30

Bauman, Zygmunt. Consuming Life. Polity Press, 2007.

Israel, Joachim. Sociologisk Grundbog 1. Gyldendal, 1. udgave, 7. oplag, 1978.

Giddens, Anthony; Pierson, Christopher. Samtaler med Anthony Giddens - At forstå moderniteten.

Hans Reitzels Forlag, 2002.

Outhwaite, William. Habermas - en kritisk introduktion. Hans Reitzels Forlag, 1997.

Gundelach, Peter; Mortensen, Nils. Ind i sociologien - en grundbog. Gyldendal, 2. udgave, 5. oplag,

1997.

Internetmateriale:

Alle hjemmesiderne er besøgt hver dag i hele skriveperioden.

Sekundær litteratur (også vedlagt som bilag 2). Wikipedia: Interpretations of Fight Club,

Consumerist culture:

http://en.wikipedia.org/wiki/Interpretations_of_Fight_Club#Consumerist_culture

Det udleverde citat (findes også i problemformuleringen forrest).

http://www.associatedcontent.com/article/283451/the_criticisms:of:western_society_and_pg2.h
tml?cat=41

Wikipedia: Nihilism, postmodernism. http://en.wikipedia.org/wiki/Nihilism#Postmodernism

Youtube: Postcards from the future - Clip 01. http://www.youtube.com/watch?v=b0cLeXPIa8o

Wikipedia: Transgressive fiction. http://en.wikipedia.org/wiki/Transgressive_fiction

Gradesaver: Short Storie of Ernest Hemingway themes. http://www.gradesaver.com/complete-
short-stories-of-ernest-hemingway/study-guide/major-themes/

Slocombe, Will. Postmodern Nihilism: Theory and literature.

http://cadair.aber.ac.uk/dspace/bitstream/handle/2160/267/Postmodern%20Nihilism%20Theory
%20and%20Literature.pdf?sequence=1

Side 29

[navn fjernet] 3.s 21/12 2011

Side 29 af 30

Bilag

Bilag 1: Postmoderne elementer i Fight Club (af [navn fjernet])

I Fight Club finder vi enormt mange postmoderne elementer:

Neurotic realism: I Fight Club ser vi i høj grad folk i krise og med mentale sygdomme kendetegnende for neurotisk realisme.

Non place/non family/non life: Dækker over tendensen til meningsløshed i postmoderne litteratur, hvilket

vi ser i enormt omfang i Fight Club, hvor fortælleren, Marla og især Tyler er håbløse eksistentielle nihilister.

On the edge: Personer på kanten af sammenbrud grundet eksistentiel uro (følelse af meningsløshed eller lignende) ses tydeligt i Fight Club, hvor fortælleren sågar aktivt søger at ramme bunden.

Personality bypass: Det fænomen at man behøver hjælp til at danne sin identitet og personlighed, hvilket tydeligt ses i Fight Club, hvor Tyler hjælper fortælleren til at nedbryde sin materialistiske identitet, for derefter at kunne opbygge en ny.

Filling the void: Tendensen til at karaktererne i postmoderne litteratur føler et tomrum indeni som de forsøger at udfylde, ses utroligt meget i Fight Club hvor diverse orienteringsmekanismer benyttes.

Instant living: I form af Tyler som er styret af sine lyster og mere eller mindre gør hvad han vil når han vil.

                                                                        60
Intertextuality: I form af henvisninger til andre værker, f.eks. romanen Valley of the Dolls

Irony: Måske det tydeligste postmoderne element, idet ironien i Fight Club er fuldstændig gennemført og tyktflydende. Der gøres grin med alt i samfundet, inklusiv fortællerens eget job og hans liv som helhed.

60

Fight Club - s. 207

Side 30

[navn fjernet] 3.s 21/12 2011

Side 30 af 30

Bilag 2: Interpretations of Fight Club: Consumerist culture

Consumerist culture

Cultural critics Henry Giroux and Imre Szeman describe Fight Club as a failed critique which focuses on the consumerist culture and how it shapes male identity and ignores how neoliberal capitalism has dominated and exploited society. They write, "Fight Club has nothing substantive to say about the structural violence of unemployment, job insecurity, cuts in public spending, and the destruction of institutions capable

of defending social provisions and the public good."^{[19]} The film is "dangerously seductive" because of how it

offers through Project Mayhem "a possible vision of a collective response... however disturbing such a response might be." The vision, in the form of "regressive, vicious, and obscene" politics, is presented as the

only possible alternative to defeat contemporary capitalism.^{[20]} Fight Club is a film that "very powerfully

reveals the astonishing limits of our political imagination", focusing on masculinity and centering around a

                            [21]
"hip, stylishly violent" narrative. The critics write, "It tells us very little... about the real circumstances and

causes of our discontent, which lie in a very different place than in the seeming emasculation of that social group that wields perhaps the most concentrated power the world has ever seen—urban, upper-middle

class, white, male technocrats."^{[22]}

Giroux and Szeman identify Tyler Durden as a failed icon of the revolution whose public appeal is more due to his cult personality than any "strengths of an articulated, democratic notion of political reform." Durden acts instead of thinking and thereby fails to envision democratic movements; he is described as "a holdover of early-twentieth-century fascism". While the narrator represents the crisis of capitalism as a crisis of masculinity, Tyler Durden represents "redemption of masculinity repackaged as the promise of violence in

                                       [23]
the interests of social and political anarchy".

In the film, Tyler Durden holds Raymond, a young Asian clerk at a convenience store, hostage. Durden threatens to kill Raymond unless the clerk returns to veterinarian school to become a doctor as desired previously. The extortion is flawed because Durden treats choice as an individual act that can be willed through, ignoring societal dynamics. The critics write, "For Tyler, success is simply a matter of getting off one's backside and forging ahead; individual initiative and sheer force of will magically cancel out institutional constraints, and critiques of the gravity of dominant relations of oppression are dismissed as either an act of bad faith or the unacceptable whine of

            [24]
victimization."

The two critics outline three main absences in Fight Club's critique. First, the film assumes that capitalism

and consumerism are "impenetrable", and there cannot be resistance or struggle against them.^{[25]} Secondly,

the film focuses instead on defending "authoritarian masculinity." The fight clubs' violence are complicit with the system of commodification that it denounces because it ties into instant gratification, heightened competitiveness, and "the market-driven desire" to dominate and win in fights. Lastly, Fight Club ascribes to a world under the philosophy of Thomas Hobbes in which cynicism replaces hope. The critics write of this world, "The survival of the fittest becomes the clarion call for legitimating dehumanizing forms of violence as a source of pleasure and sociality." They summarize, "Fight Club appears to have no understanding of its own articulation with the very forces of capitalism it appears to be attacking. This is most evident in its linking of violence, masculinity, and gender. In other words, Fight Club's vision of liberation and politics relies on gendered and sexist hierarchies that flow directly from the consumer culture it claims to be

          [26]
criticizing." Fight Club is a reminder to have discourse about ethics and politics but its failed critique

suggests "a more sustained and systemic critique" of societal conditions.^{[27]}