Et eksempel fra STX 3.g

SRP om Fight Club i Engelsk A og Samfundsfag A

Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.

SRPEngelsk ASamfundsfag A 30 sider

Om opgaven

Opgaven er skrevet af en elev i STX 3.g i SRP, Engelsk A, Samfundsfag A og fylder 30 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.

Opgavens overskrifter

  • Indledning
  • Redegørelsesafsnit - Samfundsfaglige teorier
  • Postmodernitet vs. senmodernitet
  • Det senmoderne samfund - Individualisering, øget refleksivitet og orienteringsmekanismer
  • [navn fjernet] 3.s 21/12 2
  • Side 4 af
  • Forbrugersamfundet
  • Risikosamfundet
  • Opsummering - identitetsdannelsens vilkår i og konsekvenserne af det senmoderne samfund
  • Analyseafsnit - Chuck Palahniuk: Fight Club
  • Genre
  • Komposition og fortællerforhold
  • Personkarakteristik
  • Fortælleren
  • Tyler
  • Marla
  • Kønsidentitet
  • Orienteringsmekanismer
  • Diskussionsafsnit - Fight Clubs samfundskritiske budskab
  • Konklusion
  • Litteraturliste
  • Bøger
  • Direkte anvendt
  • Bladret igennem
  • Internetmateriale (herunder sekundær litteratur og det udleverede citat)
  • Bilag
  • Bilag 1: Postmoderne elementer i Fight Club (af [navn fjernet])
  • Bilag 2: Interpretations of Fight Club: Consumerist culture

Uddrag fra opgaven

Abstract

This study investigates the creation of identity in the late modern society through relevant sociological theories. Specifically the study deals with the theory about the late modern society, the theory about the consumer society and finally the theory about risk society. Afterwards the sociological theories are connected with an analysis of Chuck Palahniuks Fight Club, focusing on where in the novel the principles of samt de orienteringsmekanismer personernes anvender i romanen. Slutteligt fortolkes Fight Club, hvorved flere af romanens budskaber præsenteres, dog med særligt fokus på det samfundskritiske budskab i bogen. I afdækningen af budskaberne i Fight Club, særligt det samfundskritiske budskab, inddrages det udleverede citat. Desuden diskuteres det samfundskritiske budskab gennem inddragelse af Wikipedia-artiklen Interpretations of Fight Club - Consumerist culture som sekundær litteratur.

Redegørelse - Samfundsfaglige teorier

Postmodernitet vs. senmodernitet

Inden opgavens start bør en væsentlig faktor overvejes, nemlig hvorvidt nutidens samfund kan karakteriseres som postmoderne eller senmoderne - et spørgsmål hvis svar afhænger af, hvem man spørger. Den præcise overgang fra det moderne samfund (industrisamfundet) til det nutidige samfund er sløret. I 1973 præsenteredes for første gang ideen om det postindustrielle samfund af amerikaneren Daniel Bell. En ændring i erhvervsstrukturen fra de primære og sekundære erhverv mod det tertiære erhverv var bl.a. argument for, at samfundet nu kunne karakteriseres som et postindustrielt service-/informationssamfund. Desuden er der bred enighed om, at de seneste års teknologiske revolution har haft stor betydning for overgangen fra modernitet til nutidens samfund. Sociologerne Anthony Giddens, Jürgen Habermas og Ulrich Beck taler for, at nutidens samfund kan karakteriseres som senmoderne. De mener, at modernitetens rationelle tankegang om fremskridt, fornuft og videnskab til stadighed består, omend med visse modifikationer (heraf senmodernitet). Habermas ser således moderniteten som et igangværende projekt, Beck snakker om en ny fase i moderniteten, og Giddens betragter nutidige forandringer i samfundet som en del af modernitetens tendenser. Blandt fortalerne for postmodernitet er hovedskikkelsen den franske filosof Jean-Francois Lyotard. Lyotard m.fl. mener, at de store fortællinger om fremskridt, fornuft og frigørelse, stammende fra oplysningstidens filosoffer, er brudt sammen. Senest har især to store fortællinger om idealsamfundet været dominerende (kommunismen og liberalismen), men begge har vist sig utilstrækkelige. Herved ser Lyotard et postmodernistisk samfund præget af værdirelativisme.

I denne opgave benyttes senmodernisme, ikke fordi jeg er mere eller mindre enig i nogen af ovenstående forklaringer, men fordi det er den term der anvendes i min problemformulering.

Det senmoderne samfund - Individualisering, øget refleksivitet …

Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.

Elevopgaven

Fuld skærm