SRP om A Clockwork Orange | Engelsk A og Samfundsfag A

Side 1

1 | Side

Studieretningsprojekt

Analyse og fortolkning af Anthony Burgess’ roman A Clockwork Orange med særligt henblik på subkulturer og resocialisering.

Engelsk A og samfundsfag A

Side 2

2 | Side

Abstract

Firstly, this paper examines how Anthony Burgess’ novel A Clockwork Orange depicts the violent conduct of a subculture based in England around the 1970’s. Secondly, it portrays the governmental intervention in personal and moral matters due to the desire of cutting down crime.

Furthermore, the study seeks to explain the brutal and ruthless behavior of the gang as well as to clarify why the state resorts to cynical and morally questionable ways of rehabilitating criminals. In order to do so, an analysis of the novel with focus on subcultures and rehabilitation is being made and compared to Thomas Ziehe’s sociological individualization theory and Jürgen Habermas’ theory of the colonization of lifeworld by systems. According to theory, the gang’s savage actions, for instance, are a product of the urge to feel suspense and intensity; simply put, to feel alive.

Besides this urge, the search for intimacy and safety are ways to achieve foothold in the everyday life which is full of opportunities; both for success and failure. These ways of orientate oneself in the ever-changing world are a reaction to the cultural changes that were made in the transition from the traditional society to the modern one. The state’s new way of curing and rehabilitating offenders in A Clockwork Orange is a result of the system’s interference with the free moral choice. The characteristics of the system are efficiency, rationality and results: These take their toll on the ways of rehabilitating, which are now deeply impersonal and morally reprehensible. In conclusion to above, the study determines the crucial and consistent theme and question of the book about who is better: A man who on the basis of the free moral choice chooses to be bad or a man who acts morally correct, but with no choice to do otherwise. The question is left open, but Burgess seems to dissociate himself from the latter.

Side 3

3 | Side

Indholdsfortegnelse

Indledning ……………………………………………………………………………………………….…..……..side 1

Litterær analyse af A Clockwork Orange med fokus på subkulturer

Alex som fortæller og effekten af dette ……………………………………………….…………….side 2

Om subkulturer ………………………………………………………………………………………….……….side 2, 3

De subkulturelle tendenser i A Clockwork Orange …………………………………………….side 3, 4, 5

Redegørelse for Thomas Ziehes teorier om individualiseringen ………………….…….side 5, 6

Ontologisering i A Clockwork Orange …………………………………………….…………………..side 7, 8

Gruppens behov for intensitet; potensering som kulturelt orienteringsforsøg ..side 8, 9, 10 Alex og Ziehes subjektivering ………………………………………………………………………………side 10, 11, 12

Perspektivering til fænomenet Happy Slapping ………………………………………………….side 12, 13

Analyse og fortolkning af statens rolle i A Clockwork Orange med fokus på resocialisering

Redegørelse for Habermas’ teori om systemets kolonisering af livsverdenen……side 14, 15 Systemets kolonisering af livsverdenen i A Clockwork Orange ……………….…………side 15, 16, 17, 18 Spørgsmålet om det frie moralske valg og titlen ’A Clockwork Orange’ ………….…side 18, 19 Konklusion ……………………………………………………………………………………………………….……side 19

Litteraturliste ………………………………………………………………………………………………….…….side 20

Bilag ………………………………………………………………………………………………………………………side 21

Side 4

1 | Side

Indledning

Igennem 1950’erne gennemgik England en udvikling i byliv, popmusik og ungdomsbander; sidstnævnte, en rivalisering mellem de to voldelige bander Mods og Rockers. Den britiske forfatter Anthony Burgess (), der på det tidspunkt var bosiddende i det sydlige England, var i en god position til at observere denne udvikling. Dette resulterede i, at han i 1962 udgav romanen A

Clockwork Orange. Denne roman siges at være hans mest populære^{1}, og det endte også ud med at

filmen i 1971 blev filmatiseret af den amerikanske instruktør Stanley Kubrick. Hvad der karakteriser bogen, og gør den helt igennem unik er først og fremmest den dystopiske skildring af et voldeligt og kynisk samfund i 1970’erne, hvor ungdomsvolden er et så udbredt problem, at staten må ty til alternative metoder for at resocialisere de kriminelle. Men det er i særdeleshed også skildringen af den såkaldte ’anti-helt’ og hovedperson Alex, hvor man kan gå til at sige, at Burgess gør Alex’ brug af sproget til et lingvistisk kunststykke.

Hvad kan forklare ungdommens voldelige og rebelske handlinger? Vil statens nye og alternative behandling af de kriminelle være moralsk forkastelig? Disse vil forsøge at blive besvaret i følgende opgave, hvor overgangen fra det traditionelle samfund til moderniteten er en gennemgående faktor, der sætter sine spor i romanen. Gennem en analyse og fortolkning af A Clockwork Orange med inddragelse af Thomas Ziehes teori om individualiseringen vil opgaven fokusere på hvorfor ungdommen og den tilhørende subkultur, der i romanen præsenteres, agerer så voldeligt og autonomt som den gør. Dertil vil der kort blive perspektiveret til det nutidige fænomen Happy Slapping. Herefter vil der med inddragelse af Jürgen Habermas’ teori om systemets kolonisering af livsverdenen forsøges at forklare de samfundsmæssige tendenser, der skildres i romanen, som f.eks. den kyniske resocialisering. Slutteligt vil de forskellige aspekter ved bogens helt centrale spørgsmål om det moralske frie valg præsenteres og fortolkes.

1

Introduction to A Clockwork Orange by Blake Morris, side 5, linje 3

Side 5

2 | Side

Alex som fortæller og effekten af dette

I A Clockwork Orange er Alex fortælleren, hvilket giver et friskt og subjektivt perspektiv på fortællingen, da han jo også er hovedpersonen. Alex anvender udover billedrige slangudtryk også andre sproglige virkemidler, der er med til at gøre historien mere levende. Alex laver nogle auditive beskrivelser, der virkelig er med til at underbygge stemningen i historien, som f.eks. ”The

                       2                                                   3
door went squeeeeeeeeeek” og ”...in a like cat-panic… ptaaaaaa and grrrrr and kraaaaark.” .

Desuden finder vi også gentagelser i hans sætninger, ”…who was still creech creech creeching

away.”^{4}, der giver en fornemmelse af, at man får historien fortalt; som et eventyr, der bliver læst

op. Hvad der dog er helt centralt er, at Alex formår at skabe en intimitet med læseren, der gør, at man på trods af hans brutale gerninger føler en vis sympati for ham. Hans subjektive indgangsvinkel til handlingen og personerne har den effekt, at vi som læsere kun indirekte får andre personernes syn på Alex at vide. Der er jo Alex, som selv formidler og fortolker dette for os.

Denne subjektive vinkel og intimitet er noget som senere hen viser sig relevant, når spørgsmålet om det moralske frie valg opstilles: Her synes man at føle med Alex, eftersom at vi ved, hvad han har været igennem – og fordi at han netop formår at skabe dette bånd mellem fortæller og læser.

Denne intimitet skabes især gennem hans omtale af læseren som værende en ven, en bror for

ham: ”But you [læseren], O my brothers, remember sometimes thy little Alex that was.”^{5}. Udover

dette deler Alex følelser bl.a. i form af gråd med læseren: ”’Oh, what am I to do?’ I boohooed

[græd] to myself.”^{6}.

Om subkulturer^{7}

Igennem historien ses mange bemærkelsesværdige tendenser, der vidner om en subkultur i form af den 4-mands ungdomsklike, som den 15-årige Alex er en del af. En subkultur er et begreb, der omfatter en befolkningsgruppe med en levemåde eller livsstil, der afviger fra samfundets dominerende kultur. Her kunne det være igennem f.eks. adfærden, tøjstilen eller kropsudsmykningen, at en subkultur adskiller sig fra den dominerende. På trods af dette, vil en

2

A Clockwork Orange, side 46, linje 3

3

A Clockwork Orange, side 47, linje 35

4

A Clockwork Orange, side 19, linje 35

5

A Clockwork Orange, side 141, linje 24-25

6

A Clockwork Orange, side 124, linje 8-9

7

Afsnittet er skrevet ud fra fakta angivet i Denstoredanske.dk: ”Subkultur”. Se litteraturliste for link.

Side 6

3 | Side subkultur altid i mere eller mindre grad indeholde elementer af den større kultur. Normalt skelner man mellem to former for subkulturer: én der udspringer af arbejderklassen og én der udspringer af middelklassen. I dette tilfælde er det den såkaldte gadekultur, der udspringer af arbejderklassen, der er relevant i forhold til skildringen af de subkulturelle tendenser i A Clockwork Orange. Hvad der kendetegner gadekulturen er, at det er gaden og det offentlige rum, som er udfoldelsesstedet. Organisationen i gadekulturen er også meget tydelig:” De er organiseret i grupper med et stærkt gruppesammenhold og en hierarkisk opbygning med en leder i toppen og

supportere i bunden…”^{8}. Endvidere spiller værdier som ære, indbyrdes solidaritet og fysisk styrke

også centrale roller for hierarkiet i subkulturen.

De subkulturelle tendenser i A Clockwork Orange

I A Clockwork Orange finder vi kliken, bestående af Alex, Georgie, Dim og Pete, hvor der hersker et meget karakteristisk sprog, som de kalder for nadsat. Nadsat er et russisk suffix for ’teen’ og vidner altså om et ungdommeligt præget sprog med slaviske tendenser. Og det er netop tilfældet:

Mange af de ord, der af personerne anvendes, har slavisk oprindelse. To eksempler kunne være det meget anvendte droogs, af det russiske drugi, som betyder venner – og malenky, der nedstammer fra det russiske malenkiy, som betyder lille. Men nadsat tyer også til metaforiske oversættelser: F.eks. anvendes det såkaldte ord yarbels, som egentlig kommer af det russiske ord for æble, yabloko, i al beskedenhed som et sprogligt farvende billede for testikler. I en introduktion til A Clockwork Orange beskriver den britiske forfatter Blake Morris Burgess som følgende: ”Being a devotee of Finnegans Wake [roman af den irske forfatter James Joyce], he

                                                 9
[Burgess] believed the more layers of ambiguity, the better.”

. Netop dette kommer også til kende, da der til tider hersker en flertydighed i sproget. Morris bruger ordet for arbejde, rabbit, som eksempel: ordet har sin oprindelige betydning i det russiske rabotat, altså at arbejde, men der kan ligeledes drages en parallel til det russiske rab, dvs. slave, og det bærer også et ekko af ’robot’ [10].

På denne måde formår Burgess at formidle Alex’ holdning gennem sprogbruget, der altså i dette eksempel hentyder til en klar afstandstagen fra arbejde.

8 fra Denstoredanske.dk: afsnittet ”Ungdomskultur” under ”Subkultur”

9

Introduction to A Clockwork Orange by Blake Morris, side 10, linje 31-32

10

Introduction to A Clockwork Orange by Blake Morris, side 10, linje 32-43

Side 7

4 | Side

De russiske tendenser er slet ikke det eneste specielle aspekt ved sproget. En form for engelsk slang synes også at være tilstedeværende i det, at cigaretter ikke hedder ’cigarettes’, men cancers, hvor der altså refereres til deres langsigtede dødelige konsekvenser. Chocbars er sammen med appy polly loggies ligeledes finurlige, løse fortolkninger af ’chocolate bars’ og ’apologies’. Alex har desuden også sin egen udgave af det franske ’coup de grâce’, altså et dødsstød, som han omtaler coo de gras. Burgess valg af synonym for gud er virkelig bemærkelsesværdigt; Alex beretter: ”…

                                                     11
the world tree in the world-orchard that like Bog or God planted.”

. ’Bog’ er på engelsk et slangudtryk for toilet, hvilket vidner om en manglende tiltro til de højere magter fra Alex’ side.

Alle fire medlemmer af kliken forstår og anvender nadsat, mens det for ’udefrakommende’, forstået som personer der ikke er en del af den lukkede kreds – den lille subkultur-, ikke er forståeligt eller bliver fortolket forkert, som for eksempel i det følgende: ”I tried to smeck and said: ’This must be a real horrorshow [god] film if you’re so keen on me viddying [se] it.’ And one of

                                                                             12
the white-coat vecks [fyr] said, smecking: ‘Horrowshow is right, friend. A real show of horrors.’” .

Også den gennemgående detaljerede tøjstil i gruppen vidner om en subkulturel tendens: ”The four of us were dressed in the height of fashion, which in those days was a pair of black tight tights…

Then we wore waisty jackets…we had these off-white cravats… We wore our hair not too long and

                                                13
we had flip horrorshow [frække og gode] boots for kicking.”

. Hierarkiet i gruppen er heller ikke til at tage fejl af: Alex er den fuldstændig altdominerende leder, hvoraf resten af gruppen, hans supportere, gentagende gange adlyder ham blindt og venter på hans initiativtagen, f.eks.: ”As I am

your droog and leader, surely I am entitled to know what goes on, eh?’”^{14},”’Drop that mounch

                            15                                 16
[grovæderi]. I gave no permission’” og ”…while old Dim waited for orders…” . Alex udviser

tydeligvis en undertrykkende adfærd overfor hans nære venner, der jo til sidst resulterer i et forsøg på at udjævne hierarkiet. Et pudsigt eksempel på supporternes utilfredshed kommer i en sarkastisk kommentar fra Dim, hvor han omtaler den ankommende Alex i pluralis: ”Here are he, he have arrived, hooray” [17]. Alex finder deres indstilling meget utilfredsstillende og slår hårdt ned på

11

A Clockwork Orange, side 117, linje 21-22

12

A Clockwork Orange, side 76, linje 11-15

13

A Clockwork Orange, side 4, linje 1-15

14

A Clockwork Orange, side 39, linje 10-11

15

A Clockwork Orange, side 19, linje 25

16

A Clockwork Orange, side 18, linje 19

17

A Clockwork Orange, side 38, linje 27

Side 8

5 | Side det ved simpelthen fysisk at tæve henholdsvis Georgie og Dim, for derved at kunne udvise sin status som lederen, som alfahannen [18]. Den efterfølgende reaktion vidner endnu engang om Alex’ dominans: ”’Now we’re back to where we were, yes? Just like before and all forgotten, right?’

                          19
’Right right right,’ said Georgie.” .

I forlængelse til teorien om subkulturer, ser vi i A Clockwork Orange, at det er gaden og det offentlige rum, som er udfoldelsesstedet. Derimod skal det forstås, at også de private hjem, som de bryder ind i fremstår som en ’jagtmark’, hvor gældende regler og normer som f.eks. privatlivets fred fuldstændig undertrykkes. Subkulturen handler autonomt i private hjem såvel som på gaden; det er kun de uskrevne love, som eksisterer inde i kliken, der efterleves. Hvad der desuden er bemærkelsesværdigt er, at vi ikke én eneste gang i historien ser, at Alex byder sine venner op i lejligheden og vice versa med dem. Det er ude på gaden, at de hænger ud og udfolder sig fysisk såvel som verbalt, mens hjemmet synes at være det sted, hvor man tager hen for at sove, slappe af og ikke mindst for at være alene. Det, at de desuden tager ud og banker [20] en rivaliserende gruppe, anført af Billyboy, vidner dog om et bånd mellem de 4 medlemmer, hvor den indbyrdes solidaritet demonstreres. En anden ting der kunne tyde på, at Alex er en del af denne gadekultur er, at familien tilhører arbejderklassen. Alex omtaler sine forældres arbejde som følgende: ”My mum worked at one of the Statemarts, as they called them, filling up the shelves with tinned soup

                          21
and beans and all that cal [lort]”

og “… the day’s rabbiting in the factory the one, store the

other.”^{22}.

Thomas Ziehes teorier om individualiseringen

Den tyske sociolog Thomas Ziehe (f. 1947) har skrevet flere bøger om ungdommen, hvori han beskriver samt opsætter teorier for de unges adfærd. Ziehes teori om individualiseringen gør sig bl.a. gældende i hans bog Ambivalenser og mangfoldighed, som omhandler individets frigørelse

                                                                          23
fra sit traditionelle og oprindelige miljø til den moderne verden, hvor en mulighedshorisont

opstår som følge af den kulturelle modernisering. ”Uddybet og udvidet viden – også i den her

18

Alex tæver Georgie og Dim i A Clockwork Orange, side 41-42

19

A Clockwork Orange, side 42, linje 20-22

20

Dette foregår i A Clockwork Orange, side 13-15

21

A Clockwork Orange, side 28, linje 11-13

22

A Clockwork Orange, side 37, linje 1-2

23

Ziehe anvender begrebet i Ambivalenser og mangfoldighed, side 15, linje 6

Side 9

6 | Side beskrevne form – giver nemlig på ingen måde mere sikkerhed, men skærper tværtimod oplevelsen af frihed. Den skaber et spillerum, men samtidig en stigende bevidsthed om, at der ikke findes

nogen fast grund.”^{24}. Ziehe pointerer her, at dette utal af muligheder og udvidelsen af viden, som

den kulturelle modernisering har medført, skaber en frihed, hvorved individet distanceres fra trygheden, sikkerheden og de faste holdepunkter i livet. Samtidig fremhæver Ziehe, at ungdommen ikke længere er afhængig af fortidens normer, erfaringer og forventninger. De unge er i langt højere grad overladt til sig selv, hvor de eksperimenterer med selviscenesætte. Dette kommer til udtryk i hans bog Ny ungdom og usædvanlige læreprocesser, hvor han om den kulturelle frisættelse siger: ”Der findes… nye muligheder gennem frisættelse fra traditionerne, nemlig i det forhold, at identitet ikke mere erfares som noget man overtager… Identiteten kan nu

                                       25
afprøves, forandres, stiliseres og tages tilbage.”

. Disse øgede muligheder ser Ziehe som et kontingensproblem [26]: I sin bog Øer af intensitet i et hav af rutine behandler Ziehe også begrebet kontingens i sammenhæng hvor han henviser til et citat fra den tyske sociolog Niklas Luhnmann:

”Alt kunne være anderledes”^{27} – her kunne det tænkes, at ’kontingens’ i hans definition er tæt

forbundet med individets refleksivitet, og at kontingensproblemer omhandler det enkelte individs bevidsthed om, at der altid kunne være handlet anderledes! Dette skaber endnu engang en utryghed og en distancering fra fodfæstet, fra det faste holdepunkt i livet – netop fordi at kontingensproblem er et produkt af de mange muligheder og den forøgede frihed. Som reaktion på dette, understreger Ziehe, tyer ungdommen til 3 såkaldte kulturelle orienteringsforsøg: subjektivering, ontologisering og potensering. Disse kulturelle orienteringsforsøg har til formål at forholde sig prøvende til det moderne og forsøge at gøre livet mere medgørligt til trods for den konstante oplevelse af usikkerhed.

Ontologiseringen som kulturelt orienteringsforsøg

Med henblik på de subkulturelle tendenser i A Clockwork Orange er det især Ziehes teori om det andet kulturelle orienteringsforsøg, ontologisering, der er specielt interessant. Ordet ontologi er fra latin og kan oversættes til ’læren om det værende’. Ziehe anvender begrebet, således at ontologiseringen beskæftiger sig med de grundlæggende måder, hvorpå noget (mennesket i

24

Ambivalenser og mangfoldighed, side 15, linje 8-11

25

Ny ungdom og udsædvanlige læreprocesser, side 30, linje 38-42

26

Ziehe anvender begrebet i Ambivalenser og mangfoldighed, side 15, linje 12

27

Øer af intensitet i et hav af rutine, side 42, linje 7-10

Side 10

7 | Side denne sammenhæng) kan være til. Hvad der kendetegner denne ontologisering er, at den netop betegner den menneskelige søgen efter det faste holdepunkt i den konstant forandrende verden:

Ziehe beskriver den som følgende: ”… det her drejer sig her om en jagt efter sikkerhed. Man søger

                                     28
en fast grund, et korrektiv til kontingensen…”

. Denne søgen på et korrektiv til kontingensen, altså søgen på fodfæstet, der virker som modvægt til de mange valg og muligheder, munder ud i tilslutning til diverse fællesskaber som f.eks. nyreligiøse grupper eller hippie- og punkersammenslutninger – altså også subkulturelle fællesskaber. Ziehe forklarer denne tilslutning til fællesskaber, denne ontologisering som værende det så omtalte holdepunkt i hverdagen: ”…

jagten efter helhed, ægthed og oprindelighed. Her er det ikke følelserne, der er gyldighedskriteriet, men troen på et sikkert, ahistorisk aspekt ved tilværelsen. Det er ikke kulden man frygter, men tabet af mening.” [29] Dette kan opfattes som et behov for at skabe sin egen identitet gennem en kollektiv identitet; her fremføres altså et behov for at være en del af en social enhed for at kunne finde fodfæstet.

I A Clockwork Orange fremgår det tydeligt, at fællesskabet er en helt essentiel del af hverdagen - og at dette fælleskab er et område, hvor der er nogle faste rammer og regler, der gælder. Disse 4 fyre mødes ikke bare engang imellem; de mødes hver aften. Den dybe tilslutning til fællesskabet bekræftes, da Alex på trods af en verbal aggressiv konfrontation [30] med Dim fremsætter følgende forslag, som de øvrige medlemmer bakker op om: ”’If we don’t meet day-wise, O my brothers, well then – same time same place tomorrow?’” [31]. Alex (og sandsynligvis heller ikke resten af gruppen) møder ikke op i skole [32] og finder altså ikke sit daglige fodsfæste der blandt kammerater, lærere og lektier. I stedet mødes han med sit slæng på The Korova Milkbar, for derefter at tage ud og udøve grov kriminalitet, hvilket vidner om en ontologisering, hvor fællesskabet er det faste holdepunkt i livet og altså stedet, hvor man finder sikkerhed fra de mange valg og muligheder, som f.eks.

uddannelsessystemet kræver og tilbyder. Vi ser også de subkulturelle tendenser gå igen i kliken:

Tøjstilen og adfærden er netop det, der skaber den kollektive identitet i gruppen. Dette giver derved medlemmerne muligheden for at skabe deres egne identiteter gennem den kollektive, som resulterer i, at de finder fodfæste i hverdagen.

28

Ambivalenser og mangfoldighed, side 19, linje 24-25

29

Ambivalenser og mangfoldighed, side 19, linje 29-32

30

A Clockwork Orange, side 23-24

31

A Clockwork Orange, side 24, linje 30-31

32

A Clockwork Orange, side 28

Side 11

8 | Side

Gruppens behov for intensitet; potensering som kulturelt orienteringsforsøg

Det tredje kulturelle orienteringsforsøg som Ziehe præsenterer, potensering, beskriver han meget klart: ”At ’potensere’ vil sige kunstigt fylde noget med betydning. Det, man søger her, er ikke

                                   33
nærhed og ikke sikkerhed, men intensitet…”

. Potenseringen adskiller sig fra de andre kulturelle orienteringsforsøg ved hverken at søge subjektiveringens nærhed eller ontologiseringen sikkerhed, men ved at søge intensiteten; følesen af at være i live – ’rushet’, om man vil. Dette kan f.eks. komme til udtryk i ekstremsport som skydiving eller langdistanceløb, hvor grænserne søges og overvindes og hvor adrenalinsuset er en gennemgående faktor. En anden version af potenseringen omhandler semiotik, altså læren om tegn, hvor det lidenskabelige ønske om at udtrykke sig tegnmæssigt og tillægge sig selv nogle tegn er den afgørende faktor. Dette sker bl.a.

gennem udførelse af graffiti eller ved at bære emblemer [34]. Modbilledet til potenseringen er tomheden; det er den, det gælder om at undgå.

Netop søgen på intensitet lader til at være dagsordenen, når kliken er samlet om aftenen. På The Korova Milkbar bliver der ikke serveret alkohol, men derimod mælk med diverse euforiserende stoffer i: ”… the new veshches [ting; her stoffer] which they used to put into the old moloko [mælk], so you could peet [drikke] it with vellocet [en form for opiat] or synthemesc [syntetisk meskalin; stof med hallucinogen effekt] or drencrom [adrenokrom; psykoaktivt stof, der påvirker adfærden]…

“^{35}. Stofferne fungerer her som en slags intensitetsforstærkende katalysator til den vold, som de

skal ud for at udøve. Det ses i hvert fald tydeligt, da Alex føler trang til at søge denne potensering:

”I could feel the knives [stofferne] in the old moloko starting to prick, and now I was ready for a bit

                              36
of twente-to-one [gruppeoverfald].” . Denne udlevelse af intensiteten på én enkelt aften må

siges at indebære stort set alle former for kriminalitet: uprovokeret gruppeoverfald på en vilkårlig mand [37], voldeligt butikstyveri [38], gruppeslagsmål mod en rivaliserende bande [39], biltyveri [40] og til sidst groft indbrud i et privathjem med voldtægt [41]

                      42
og dødelige skader til følge

. Det går endda så

33

Ambivalenser og mangfoldighed, side 20, linje 10-12

34

Ambivalenser og mangfoldighed, side 20, linje 34-39

35

A Clockwork Orange, side 3, linje 10-11

36

A Clockwork Orange, side 5, linje 33-34

37

A Clockwork Orange, side 6-8

38

A Clockwork Orange, side 10

39

A Clockwork Orange, side 13-15

40

A Clockwork Orange, side 16

41

A Clockwork Orange, side 18-20

Side 12

9 | Side vidt, at Alex lokker 2 piger på 10 år med ham hjem, for derefter at drikke dem fulde og i ren kådhed voldtage dem [43]. Alex lever i særdeleshed op til sit navn, forstået på den måde, at a-lex

betyder uden/udenfor loven^{44}.

Et specielt bemærkelsesværdigt tegn på volden som en nydelse, er Alex’ gentagende poetiske beskrivelser af blodet, nogle eksempler er: ”…then out comes the blood, my brothers, real beautiful. [45] ”,”… it was a real satisfaction to me to waltz [vals; at udøve denne vold som var det en

                                          46
dans]… Down this blood poured in like red curtains.”

og ”… the red like fountaining out lovely…”

47

. Blodet og disse blodudgydelser ses af Alex som noget smukt, noget kunstnerisk, som han nyder at overvære.

Alle disse brutaliteter og voldelige adfærdsmønstre lader til at være en søgen væk fra hverdagens tomhed. Det er intensiteten og spændingen, der søges, da man for alt i verden vil undgå tomheden. Det udtrykker Alex også, efter at han sammen med sit slæng har begået overfald og indbrud: ”… I couldn’t help a bit of disappointment at things as they were those days. Nothing to

                                                                  48
fight against really. Everything as easy as kiss-my-sharries [slang; ’kys mine løg’].” . Det hele,

ifølge Alex, er for nemt; han savner noget modspil, noget indhold. Herefter hentyder han til de potenserende og indholdsfyldte aktioner, der om hjørnet venter: ”Still, the night was still very

young.”^{49}.

Alex og Ziehes subjektivering

Det første kulturelle orienteringsforsøg, som Ziehe i sin teori om individualiseringen omtaler, er subjektiveringen. ”Det er egentlig en søgen efter nærhed, henholdsvis et forsøg på at undgå den samfundsmæssige kulde… Dette orienteringsforsøg tilstræber intimitet, det vil sige så tætte forhold

                                                      50
som muligt inden for de mindste sociale relationer og celleformer.” . Således beskriver Ziehe

subjektiveringen, hvor individet fremstilles som en, der er yderst opmærksom på de sociale

42

Vi får at vide at konen senere døde af overfaldet i A Clockwork Orange, side 116

43

A Clockwork Orange, side 33-35

44

Dette påstår Blake Morris i Introduction to A Clockwork Orange by Blake Morris, side 9, linje 30

45

A Clockwork Orange, side 7, linje 36

46

A Clockwork Orange, side 15, linje 5-9

47

A Clockwork Orange, side 41, linje 32-33

48

A Clockwork Orange, side 12, linje 1-3

49

A Clockwork Orange, side 12, linje 3-4

50

Ambivalenser og mangfoldighed, side 18, linje 21-25

Side 13

10 | Side relationers mening og bekræftelse af en; det er ikke nok selv at mene, at man er tilstrækkelig.

Disse kulturelle orienteringsforsøg er som sagt opstået på grund af den kulturelle frisættelse fra traditionerne. Dette er et resultat af overgangen fra det traditionelle samfund, hvor bekræftelsen foregik ind i de familiære relationer, til moderniteten [51] hvor ungdommen søger fællesskab, identitet og mulighed for at udfolde sig i subkulturer – og hvor kravene og kutymerne altså er anderledes. Netop udfoldelse er en vigtig del af subjektiveringen ifølge Ziehe: ”Den

[subjektiveringen] er også båret af længslen efter ekspressivitet, der betragtes som en måde, hvorpå man kan udtrykke sig autentisk.” [52]. Hvad Ziehe sætter en streg under er, at subjektiveringen netop er et produkt af moderniseringen. Der er tale om en subjektivering på baggrund af refleksiviteten, evnen til at formes og individualiseringen, hvilket kommer til udtryk i hans efterfølgende omtale af subjektiveringen: ”… en udpræget trang til at spørge sig selv:

”Hvordan føler jeg egentlig lige nu?” Man opererer med en tænkning, hvor man i etaper kan

planlægge at ændre sig selv… - altså en forestilling om at man kan forme sig selv…”^{53}.

Vores hovedperson Alex er et rigtigt godt eksempel på én, der tyer til subjektiveringen som et kulturelt orienteringsforsøg. Specielt Alex’ omtalte opmærksomhed [54] vedrørende klikens mening om ham samt dennes bekræftelse af ham som den ultimative leder, vidner om en tydelig interesse i de sociale relationer fra hans side. Alex finder netop nærheden i dette fællesskab, der fremstår som en diametral modsætning til den samfundsmæssige kulde. Denne præsenteres i form af en samfundsinstitution, personificeret gennem den kyniske socialrådgiver P.R. Deltoid. Hans opgave er at rehabilitere Alex og altså få ham ud af de kriminelle løbebaner og tilbage i skole [55]. Men de kriminelle tendenser ligger dybt i Alex’ identitet og i hans syn på samfundet: I en dialog med læserne argumenterer han på fornem vis for hans egen berettigelse til at opføre sig, som det passer ham: ”But, brothers, this biting of their toe-nails over what is the cause of badness is what turns me into a fine laughing malchick [dreng]. They don’t go into the cause of goodness, so why the other shop [hvorfor den anden vej rundt]? If lewdies [folk] are good that's because they like it, and I wouldn’t ever interfere with their pleasures… More, badness is of the self, the one, the you

51

Modernitet er et begreb der beskriver en periode fra ca. 1800-tallet, som står i kontrast til det traditionelle

samfund. Denne aftraditionalisering af bl.a. familieforholdet sætter sit præg på ungdommen. Sociologi, side 10-11
52

Ambivalenser og mangfoldighed, side 18, linje 25-26

53

Ambivalenser og mangfoldighed, side 18, linje 27 – side 19, linje 2

54

Altså det nævnte eksempel, hvor Alex sætter sine Georgie og Dim på plads

55

A Clockwork Orange, side 29

Side 14

11 | Side and me on our oddy knockies [på egne hænder], and that self is made by God or Bog and is his

                           56
great pride and radosty [glæde].”

. Alex beretter her, at hans ligegladhed overfor samfundet er et resultat af dettes fokus på roden til det dårlige samt manglende fokus på roden til det gode. Alex pointerer, at det gode og det slette er relativt; Gud har skabt én med nogle medfølgende egenskaber, der gør én til den man er. Nogle folk er gode – andre slette, hvoraf begge ting er

naturligt. Det at lave retningslinjer for netop det gode/slette finder Alex ulogisk, og dette

resulterer altså i hans rebelske attitude overfor samfundet, hvor han laver en metaforisk opstilling af forholdet mellem rebellerne og systemet: ”And is not our modern history, my brothers, the story of the brave malenky [små] selves fighting the big machines? … But what I do I do because I like to

do.”^{57}.

Friheden til at handle på egen hånd og at følge ens naturlige instinkter synes at være et gennemgående tema og et hovedbudskab i bogen. Denne måde, hvorpå Alex agerer rebelsk overfor samfundet, vidner om en ekspressivitet; en måde, hvorpå han udtrykker sig og former sin identitet; dette ligger tydeligt i forlængelse af Ziehes teori om subjektiveringen.

’Hvordan føler jeg lige nu?’- dette identitetsspørgsmål, der kendetegner subjektiveringen, er i meget høj grad tilstedeværende i bogens sidste kapitel. Efter at være blevet kureret og udskrevet fra hospitalet finder Alex sig et nyt slæng, hvoraf adfærden, sproget og rollerne er stort set identiske med det forrige slæng. De er fire fyre omkring de 17-18 år, Alex er tydeligvis lederen [58], de snakker nadsat og hænger ud på The Korova Milkbar. Den gennemgående forskel er dog, at Alex er en helt forandret person – eller mand, da han nu er fyldt 18 år. Overgangen fra ung og vild til voksen og fattet er en realitet. De tidligere tiders drifter er som forsvundet: ”But somehow, my brothers, I felt very bored and a bit hopeless, and I had been feeling that a lot these days.” [59]. Det er ikke længere volden og fællesskabet i gruppen, der er drivkraften bag ham. Det er snarere ønsket om en mere rolig og tilbagetrukket tilværelse: ”There was something happening inside me… I got a sudden picture of me sitting before a bloshy [stor] fire in an armchair peeting [drikke] away this

                                                                60
chai [te]… I seem to have turned into a very starry [gammel] chelloveck [fyr]…”

. Der er altså sket

56

A Clockwork Orange, side 31, linje 15-22

57

A Clockwork Orange, side 31, linje 25-27

58

”…they all looked up to me as their leader…” A Clockwork Orange, side 133, linje 15-16

59

A Clockwork Orange, side 134, linje 6-8

60

A Clockwork Orange, side 137, linje 19-28

Side 15

12 | Side en tydelig overgang fra ung til voksen, hvor Alex altså sætter spørgsmålstegn ved sin nuværende tilværelse og udtrykker sine dybe fremtidsønsker. Fremtidsønsker, der udover at finde en kone [61] også viser sig at involvere en af livets helt store gaver: en baby [62]. Gående i de kolde vintergader begynder Alex at planlægge sit liv: Han vil ikke bare leve i nutiden og tage tingene som de kommer. Derimod har han en klar forestilling om, hvordan han vil ændre adfærd og derved forme sig selv: ”I would have to start on that tomorrow, I kept thinking. That was something like [såd’n; ungdomsjargon] new to do. That was something I would have to get started on, a new like chapter

         63
beginning.” .

Fænomenet Happy Slapping^{64}

Historien og de voldelige episoder der udfolder sig i A Clockwork Orange skal som tidligere nævnt forestille at finde sted i England omkring starten af 1970’erne. Happy Slapping er dog et nutidigt fænomen, som menes at være dukket op i det ungdommelige miljø i den sydlige del af England i slutningen af år 2004. Det er et umotiveret gruppeoverfald, der involverer slag, spark og chikane på, i de flest tilfælde, tilfældige personer, mens handlingen filmes; primært med mobiltelefoner.

Happy Slapping kan opfattes som vold for fornøjelsens skyld: ved at denne voldshandling foreviges på film, kan voldudøverne se tilbage på episoden med glæde – eller lade det være et slags trofæ, som de kan vise til venner og bekendte. Happy Slapping har siden 2004 udviklet sig radikalt til også at gå hen og omfatte drab og voldtægt. Den danske psykolog Christian A. Stewart-Ferrer pointerer, at motivet bag disse overfald er volden som et nydelsesmiddel; noget en gruppe mennesker stræber efter at udføre: ”Tanken om "ægte" vold, voldtægt og død som nydelsesmiddel er til gengæld ikke almenmenneskelig. Der er nogle få, som udvikler et anderledes forhold til grænser end folk flest. Disse mennesker nyder at overskride andres grænser - det er selve tvangen,

kontrollen, magten over liv og død, det handler om.”^{65}.

I A Clockwork Orange, der altså udspiller sig omkring 35 år før Happy Slapping opstod, ser vi nogle paralleller til fænomenet. Tidligere er den umotiverede vold blevet omtalt: Helt specifikt hvor Alex

61

”…there was this veshch [ting] of finding some devotchka [kvinde]…”, A Clockwork Orange, side 141, linje 6-7

62

”My son, my son. When i had my son…”, A Clockwork Orange, side 140, linje 31

63

A Clockwork Orange, side 141, linje 7-10

64

Afsnittet og begrebet er skrevet ud fra de informationer, der fremgår af artiklerne “Vold mod andre for fornøjelsens

skyld”og “Happy Slaps: fact and fiction”
65

“Vold mod andre for fornøjelsens skyld”, Linje 32-36

Side 16

13 | Side og hans slæng fuldstændig uprovokeret overfalder og gennembanker en tilfældig mand på gaden [66]

. De gør det, fordi de har lyst, og fordi at volden og synet af blod er en nydelse for dem. Man kan dog kun gå til at tale om lignende tendenser og ikke en decideret udøvelse af Happy Slapping, da grundlagene ikke synes at være helt overensstemmende. For Alex og gruppen handler det kun om at opleve volden som et potenserende middel, mens de er påvirkede af euforiserende stoffer – og ikke at forevige voldshandlingen gennem billeder for at kunne vise det til sine venner. Det aspekt er uinteressant i og med at man i gruppen allerede finder en sikkerhed, en bekræftelse af én. Man vil ikke se tilbage på handlingen og støtte sig til det, det handler derimod om at komme ud og fysisk opleve noget lignende, for igen at føle intensiteten, at føle at man er i live.

66

A Clockwork Orange, side 6-8

Side 17

14 | Side

Statens rolle i A Clockwork Orange

                                                 67
Habermas’ teori om systemets kolonisering af livsverdenen

Den tyske sociolog Jürgen Habermas (f. 1929) har fremført en teori om systemets kolonisering af livsverdenen: Heri beskrives den tidligere omtalte modernitet som et sammenspil mellem to grundlæggende fællesskaber: de systemiske og de intersubjektive. Stat og marked er hovedaktørerne i det systemiske fællesskab, mens det civile samfund, eller livsverden, er det intersubjektive. I ordet intersubjektiv ligger der det, at det omhandler individers indbyrdes relationer og kommunikation. Livsverdenen er altså baseret på de følelsesmæssigt forankrede personlige sammenhænge som man ser i familien, i vennekredsen eller i lokalsamfundet - i alt det man kalder for det civile samfund. Og netop kommunikationen i de sociale relationer er essentiel, for i og med at det omhandler mennesker, som vi deler fælles forståelse med, så opstår der en gensidig respekt, tolerance og forståelse for hinanden. Samtidig er det også i disse grupper, at man er med til at skabe ens personlige identitet. Det handler simpelthen om social integration og sprogligt formidlet kommunikation.

Som en klar kontrast til livsverdenen står systemverdenen. Den betegner de kolde og mere upersonlige sammenhænge i samfundet. I systemerne er det penge og regler, som er styringsmidlerne og systemet er baseret på rationalitet og strategisk egoisme, hvor følelser ikke er involveret [68]. Man kan sige, at fornuft og effektivitet er nøgleordene: Dette munder ud i, at man ikke behandles som subjekter, som i livsverdenen, men som objekter, der behandles ud fra bureaukratiske, regelbaserede retningslinjer. Både virksomheder og offentlige institutioner kan optræde som systemerne, men med hvert deres styringsmiddel. I en virksomhed og i markedssystemet er penge det primære styringsmiddel forstået på den måde, at både produktion, distribution samt forbrug er en række systemer, der er underlagt af pengesystemet, og som i sidste ende skal generere profit. I de offentlige institutioner som f.eks. skoler og sygehuse er profit ikke den vigtigste faktor, det er derimod overholdelsen af reglerne, hvorved reglerne altså bliver det primære styringsmiddel. Styringsmidlet beskrives meget klart: ”De er styrede gennem regler og

67

Afsnittet skrevet ud fra fakta angivet i afsnittet Familien mellem system og livsverden i bogen Sociologi: beskrivelsen af system og livsverden finder sted på side 55-57, mens selve omtalen af systemverdens kolonisering af livsverden

fremgår af side 58-59
68

Formulering fra Sociologi, side 55, rubrikken

Side 18

15 | Side bureaukratisk opbyggede hierarkier, som har til opgave at sørge for, at reglerne sættes i værk og

          69
overholdes.”

Pointen med Habermas’ teori er, at denne livsverden bliver koloniseret af systemverdenen i og med, at systemet efterhånden overtager mange af de aktiviteter, som tidligere var styret af livsverden. Det vil i al enkelthed sige, at de livsområder, der tidligere var styret af mennesker i den omtalte gensidige dialog, nu bliver underlagt systemets kyniske styringsmidler: penge og magt. Et eksempel på systemets overtagelse af et livsområde er børnepasning: Der ses en tydelig overgang fra det traditionelle samfund, hvor børnene blev passet hjemme i familien, til et posttraditionelt samfund, hvor det nu er institutionernes ansvar at opdrage og passe børnene. Habermas mener altså, at eksperterne, teknologien og socialsystemerne overtager funktionerne fra livsverden, så vi ikke mere skal tænke eller bestemme selv – og dette skaber en usikkerhed hos individerne, da man ikke har den samme indsigt som de professionelle.

Systemets kolonisering af livsverden i A Clockwork Orange

Staten – og dermed systemet – spiller en meget synlig rolle i historien. Et tydeligt eksempel på hvordan systemverden har overtaget en aktivitet, der traditionelt set plejer at tilhøre livsverden, er opdragelsen af Alex. Som nævnt udebliver Alex fra skolen og beslutter sig for at sove længe. Et ansvar for Alex’ uddannelse er ikke noget, som forældrene føler, at de har, da hans mor blankt accepterer det uden at sætte spørgsmålstegn ved det [70]. Derimod er det en samfundsinstitution, systemet, der skrider til handling i et forsøg på at opdrage ham og få ham til at gå i skole. Hvad der som nævnt i Habermas’ teori er, at systemet kendetegnes ved at være kynisk og rationelt: Det får vi et meget godt eksempel på, da Alex’ socialrådgiver P.R. Deltoid besøger ham samme dag: ”Next time it’s going to be the barry place [fængslet] and all my work ruined… A big black mark… for

everyone we don’t reclaim…”^{71}. Deltoids egentlige intention er ikke at bringe Alex tilbage på rette

spor for Alex’ skyld – eller ’generobre’, som han kalder det –, men snarere da det er for sit

[Deltoids] eget bedste. Der er ingen følelser eller kærlige intentioner bagved denne opdragelse; det handler for Deltoid om ikke at få et hak i regningen. Da Alex 4 år senere er færdig med sin behandling og kommer hjem til familien, oplever vi igen et eksempel på systemverdenens

69

Sociologi, side 57, linje 50-54

70

A Clockwork Orange, side 28

71

A Clockwork Orange, side 29, linje 36 – side 30, linje 1-4

Side 19

16 | Side kolonisering af livsverden: ”But then my mum said: ’Oh you’ve broken out. You’ve escaped.

Whatever shall we do? We shall have the police here, oh oh oh. Oh, you bad and wicked boy,

                     72
disgracing us all like this’”

. Det ses en tydelig mangel på det varme familiemæssige sammenhold, på den gensidige tolerance og respekt for hinanden – dette har forældrene erstattet med en kold efterlevelse af samfundets regler. Forældrene vil ikke selv stå til ansvar for, hvad der er bedst for deres egen søn. En plausibel forklaring, som Habermas ville argumentere for, kunne være, at deres manglende indsigt i opdragelsen, i forhold til det professionelle system, giver dem en følelse af utilstrækkelighed til at agere på det plan – derfor overlader de det blindt til systemet.

Men det er ikke kun på opdragelsesområdet, at systemet udviser interesse. Friheden til selv at foretage moralske valg, at vælge mellem godt og ondt, synes også at være et gennemgående tema i bogen. Det moralske valg er jo en grundlæggende menneskerettighed – og egentlig det, der adskiller mennesker fra maskiner og andre følelsesforladte genstande. I A Clockwork Orange har staten en klar interesse i at definere, hvad god moral er, og hvordan man skal bekæmpe den slette moral gennem statslige indgreb; gennem en alternativ resocialisering i form af den såkaldte Ludovico Technique [73]. Resocialisering [74] er et udtryk for et indgreb, ofte statsligt, i at genetablere en normal tilværelse for nogen; fortrinsvis kriminelle personer, da det netop er intentionen at underlægge dem samfundets regler, som de ikke har fulgt. Efter at have været gennem den 14 dage lange torturlignende behandling, testes Alex foran et publikum for at dokumentere behandlingens effekt. Dr. Brodsky, som leder behandlingen, konstaterer følgende ud til publikum:

”Our subject is, you see, impelled towards the good by, paradoxically, being impelled towards evil.

The intention to act violently is accompanied by strong feelings of physical distress. To counter these the subject has to switch to a diametrically opposed attitude.” [75]. Behandlingen har altså medført, at Alex tager direkte afstand fra det, som ifølge staten er moralsk forkert, dvs. de kriminelle handlinger. Bare tanken om vold medfører for Alex fysisk ubehag: ”… I got this picture in my mind’s glazzy [øjne] of this insulting chelloveck [mand] howling for mercy with the red red krovvy [blod] all streaming out of his rot [mund], and hot after this picture, the sickness and

72

A Clockwork Orange, side 100, linje 9-12

73

Den omtales for første gang i A Clockwork Orange, side 62, linje 33

74

Begrebet er defineret ud fra fakta angivet i Denstoredanske.dk. ”Individualprævention”.

75

A Clockwork Orange, side 94, linje 7-10

Side 20

17 | Side

dryness and pains were rushing to overtake…”^{76}. Hvad der er helt essentielt er dog, at det ikke er

Alex’ indstilling, der ændres på, men Alex’ frihed til selv at foretage moralske valg; han ønsker stadigvæk at udøve volden, men bliver begrænset af sin egen krop. Systemet er her inde og kolonisere det moralske valg og på denne måde fratages Alex sin ret til at følge sine naturlige instinkter. Forfatteren, F. Alexander, som tager imod den gennembankede Alex efter mødet med Dim og Billyboy, underbygger dette ved at pointere: ”You’ve turned into something other than a human being. You have no power of choice any longer. You are commited to socially acceptable act, a little machine capable of only good.” [77]. Yderligere tilføjer Dr. Brodsky:“’These are subtleties…

We are not concerned with motive, with the higher ethics. We are concerned only with cutting down crime—’” [78], som bakkes op af den tilstedeværende indenrigsminister: ” The point is…that it works." [79]. Det menneskelige perspektiv synes at være forsvundet til fordel for bekæmpelsen af kriminaliteten, til fordel for systemets kyniske og objektive syn på mennesker. Så længe det virker og så længe at det giver resultater, så kan alle blive ofret. Det filosofiske aspekt ved det moralske valg hører ikke til systemverdenens rationelle fundament; det handler om resultaterne.

I den politiske farce vil Alexander bruge Alex som et skrækeksempel på regeringens politik [80]. Alex skal hjælpe den liberale opposition med at genvinde magten; han skal være en martyr i frihedens tjeneste [81]. Regeringen synes at undertrykke det individuelle og moralske valg til fordel for en sikkerhed, en stabilitet i samfundet. Man tyer til barske metoder som vi bl.a. så i eksemplet med Alex’ resocialisering; man vil omforme de kriminelle gennem kontroversielle og amoralske behandlinger. Udover dette ansætter staten kriminelle unge, som Dim og Billyboy [82], i politiet, for herved i høj grad at kunne demonstrere statens autoritet. Alexander anerkender dette problem:

"’Recruiting brutal young roughs for the police. Proposing debilitating and will-sapping techniques of conditioning… Before we know where we are we shall have the full apparatus of

              83
totalitarianism.’” .

76

A Clockwork Orange, side 93, linje 5-9

77

A Clockwork Orange, side 115, linje 24-27

78

A Clockwork Orange, side 94, linje 17-19

79

A Clockwork Orange, side 96, linje 18-19

80

Dette fremgår i A Clockwork Orange, side 118

81

”A martyr to the cause of Libert”, som F. Alexander formulerer det i A Clockwork Orange, side 121

82

A Clockwork Orange, side 110

83

A Clockwork Orange, side 118, linje 17-22

Side 21

18 | Side

Spørgsmålet om det frie moralske valg og titlen ’A Clockwork Orange’

Det helt store spørgsmål, der i bogen lægges op til er hvilket menneske, der er bedst [84]: et menneske der konsekvent, men på baggrund af den frie vilje, tyer til slette fremfor gode handlinger eller et resocialiseret menneske, der grundet behandling er ude af stand til selv at træffe moralske valg og derved tvinges til kun at udføre gode handlinger. Både Alex og Alexander mener, at den frie vilje er det, der gør os til mennesker og ikke maskiner. Staten, som tidligere understreget, mener at resocialiseringen, hvori det frie moralske valg undertrykkes, er det rigtige behandlingsmiddel mod kriminelle. Titlen ’A Clockwork Orange’ synes også at skulle have noget at sige i dette spørgsmål. Den omtalte forfatter Blake Morris siger følgende: ”Alex must be able to choose to be good; he must be an orange, capable of growth and sweetness, not a wound-up

clockwork toy.”^{85}. Appelsinen fremstår som denne levende organisme med farve, med saft og

kraft; en organisme, der vokser. Som en diametral modsætning står urværket; dette vidner om noget farveløst, noget ikke-levende, som bærer præg af effektivitet og uforanderlighed. Titlen synes altså at være metafor for Alex, der som appelsinen med det frie moralske valg, som af samfundet, af systemet laves om en til maskine, der følger forudbestemte retningslinjer. Dette er noget som Alex tager afstand fra, som han i en frustreret tone udtrykker under testen foran publikummet: ”So I creeched [skreg] louder, still creeching: ’Am I just to be a clock-work

orange?’”^{86}. Det store spørgsmål efterlades åbent til fortolkning, men et muligt budskab som

bogen synes at pointere er, at den frie vilje sammen med tiden er de to faktorer, der gør os til voksne og ansvarlige samfundsborgere – og at denne proces ikke kan fremskyndes ved hjælp af systemverdenens kolonisering af livet; helt specifikt det frie moralske valg.

Der er som bilag vedlagt et begivenhedsrigt afsnit fra A Clockwork Orange, hvor kliken er brudt ind i et privat hjem. Her kommer det farverige og indforståede sprog nadsat i høj grad til kende.

Desuden demonstreres både deres voldelige og hensynsløse adfærd og det meget konsekvente hierarki, der hersker i gruppen. En hentydning til bogens titel og den udvikling, der senere vil ramme Alex, er at finde i starten.

84

’Bedst’ er et svært begreb at definere, da det i altoverskyggende grad handler om, hvilken indgangsvinkel man har til det. F.eks. vil staten mene, at et godt menneske er et, der efterlever samfundets regler. Andre, som f.eks. Alex og Alexander mener, at man er et godt menneske, når man følger sine naturlige instinkter og altså udfolder sig på

baggrund af friheden.
85

Introduction to A Clockwork Orange by Blake Morris, side 23, linje 22-24

86

A Clockwork Orange, side 94, linje 29

Side 22

19 | Side

Konklusion

Det kan konkluderes, at kliken, der skildres i A Clockwork Orange, udviser mange subkulturelle tendenser og derfor kan beskrives som værende en gadekultur. Der ses tydelige paralleller mellem deres brutale adfærdsmønster, altså den gentagende udøvelse af vold for fornøjelsens skyld, og Thomas Ziehes teorier om individualiseringen. De unge tyer til kulturelle orienteringsforsøg, der er et resultat af den kulturelle frisættelse. Specielt potenseringen forklarer klikens voldelige adfærd, som er et orienteringsforsøg mod hverdagens tomhed. Det er spænding, intensitet og følelsen af at være i live, som slænget søger. Sættes denne umotiverede vold og nydelsen af denne i perspektiv med det nutidige fænomen Happy Slapping, ses der tydelige paralleller. Historiens fortæller og hovedperson Alex ligger tydeligt i forlængelse af Ziehes teori om subjektiveringen:

Han agerer rebelsk overfor samfundet, hvilket vidner om en ekspressivitet; en måde, hvorpå han udtrykker sig og former sin identitet. Endvidere kan det konkluderes, at Habermas’ teori om at livsverdenen bliver koloniseret af systemverdenen spiller en central rolle, da der i bogen netop er talrige eksempler på systemet efterhånden overtager mange af de aktiviteter, som tidligere var styret af livsverdenen. Helt specifikt statens indblanding i menneskets frie moralske valg; menneskets ret til at vælge mellem gode og slette handlinger. Gennem en alternativ og kynisk resocialisering fratager man mennesket dette valg – og dette leder hen til bogens helt store spørgsmål og gennemgående tema om, hvilket menneske der er bedst: et menneske der konsekvent, men på baggrund af den frie vilje, tyer til slette fremfor gode handlinger eller et resocialiseret menneske, der grundet behandling er ude af stand til selv at træffe moralske valg og derved tvinges til kun at udføre gode handlinger. Bogen efterlader spørgsmålet åbent, men synes at hælde til førstenævnte ved at hentyde til, at den frie vilje sammen med tiden er de to faktorer, der gør os til voksne og ansvarlige samfundsborgere. Et levende bevis på dette er jo Alex’ begivenhedsrige udvikling fra ung og vild til voksen og fattet.

Side 23

20 | Side

Litteraturliste

Bøger

Bjenrod, Poul. Sociologi. 1. udgave. Gyldendal, 2008.

Burgess, Anthony. A Clockwork Orange (with an introduction by Blake Morrison). 4. udgave. Penguin Classics, 2000.

Ziehe, Thomas. Ambivalenser og mangfoldighed. Oversat af Hans Christian Fink. 3. udgave. Politisk Revy,

2002.

Ziehe, Thomas og Herbert Stubenrauch. Ny ungdom og usædvanlige læreprocesser. Oversat af Henning Vangsgaard. 2. udgave. Politisk Revy, 2008.

Ziehe, Thomas. Øer af intensitet i et hav af rutine. Oversat af Hans Christian Fink m.fl.. 3. udgave. Politisk Revy, 2004.

Internetmateriale

Barnfield, Graham. “Happy Slaps: fact and fiction”. Spiked-online.com, 28. april 2005.

http://www.spiked-online.com/Articles/0000000CAAD3.htm (dato: )

Ferrer, Christian A. Stewart. “Vold mod andre for fornøjelsens skyld.”. Fyens.dk, 8. maj 2008,

http://www.fyens.dk/article/990611:Kronik--Vold-mod-andre-for-fornoejelsens-skyld

(dato: )

Denstoredanske.dk. ”Subkultur”. 2. februar 2009,

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Etnologi/Subkulturer/subkultur

(dato: )

Denstoredanske.dk. ”Individualprævention”. 31. januar 2009,

http://www.denstoredanske.dk/Samfund%2c_jura_og_politik/Jura/Straf_og_straffeteori/individu

alpr%C3%A6vention (dato: )

McDonald, Scott m. fl.. ”A Nadsat Glossary”. http://www.visual-memory.co.uk/amk/doc/nadsat.html

Side 24

21 | Side

Bilag. A Clockwork Orange, side 18, linje 27 🡪 side 20, linje 22