SRP om American Psycho i Engelsk A og Psykologi B

Side 1

1

1. Abstract

This paper analyses Patrick Bateman, the main character in ”American Psycho” and examines the reasons to his behavior by means of psychological theory about identity in the postmodern society. The individual has today more freedom because of the cultural release, to which Thomas Ziehe mentions some negative consequences. The increasing freedom in the postmodern society leads to more responsibility and uncertainty and therefore more people have psychological sufferings. Through an analysis of Bateman it is shown that he suffers from a narcissistic personality disorder, so he is constantly searching for recognition among the yuppie environment he is a part of. The narrator describes the yuppies as superficial and materialistic by writing long passages about designer clothes, people’s looks or about Batemans routine in the bathroom. Bateman lives an empty and superficial life with no other hobbies beyond murdering, which give his life excitement, but several incidents indicate that the murders Bateman have committed takes place in his imagination.

The paper discusses whether the postmodern society promotes a narcissistic lifestyle, which Ziehe and the psychologist Lars Lundmann say it does. Among other things because of the rising uncertainty which increases the individuals need for recognition, and also the new Medias such as Facebook which have given us the possibility to be more narcissistic.

Side 2

2

2. Indholdsfortegnelse

1. Abstract……………………………………………………………………………………..1

2. Indholdsfortegnelse .............................................................................................................. 2

3. Indledning ............................................................................................................................. 3

4. Opgaveformulering .............................................................................................................. 4

5. Identitet i det senmoderne samfund ................................................................................... 4

5.A De tre reaktionsmønstre .................................................................................................... 5

5.B Det gruppestyrede menneske ............................................................................................ 5

6. Narcissisme ............................................................................................................................ 6

7. American Psycho .................................................................................................................. 8

8. Analyse af American Psycho ............................................................................................... 9

8.A Yuppie-miljøet .................................................................................................................. 9

8.B Den narcissistiske Patrick Batman ................................................................................. 11

8.C Seriemorderen Patrick Bateman .................................................................................... 13

8.D Fantasiverden eller virkelighed ...................................................................................... 14

8.E Fortællestil ........................................................................................................................ 15

9. Narcissismen i det senmoderne samfund ......................................................................... 16

9.1 Narcissismen i det senmoderne samfund ifølge American Psycho .............................. 19

10. Konklusion……………………………………………………………………………….20

11. Litteraturliste .................................................................................................................... 21

Side 3

3

3. Indledning

Fra 1980’erne og årene frem har de vestlige samfund forandret sig hurtigere og mere end nogensinde før, individet har fået langt flere muligheder end tidligere til selv at kunne forme sit liv, men det har også betydet en række negative konsekvenser. Brett Easton Ellis har skrevet romanen American Psycho, som tager udgangspunkt i det senmoderne samfund og beskriver nogle af de negative bagsider ved samfundets udvikling. Hovedpersonen i American Psycho, Patrick Bateman, kommer fra yuppie-miljøet, som opstod i 1980’ernes New York.

Betegnelsen ”yuppie” beskriver en gruppe af unge, som sætter pris på det materialistiske. Det handler om at køre i dyre biler, gå i dyrt mærketøj, komme de rigtige steder og ikke mindst at blive set.

Bateman lider af en narcissistisk personlighedsforstyrrelse, en tilstand som jeg har valgt at forklare, ved at inddrage Sigmund Freuds narcissismeteori om primær og sekundær narcissisme. Dertil har jeg også valgt at skrive om den tyske psykoanalytiker og psykiater Karen Horney (), som var imod Freuds narcissisme teori. For at forklare om identiteten i det senmoderne samfund har jeg anvendt professoren Thomas Ziehe, som beskriver ” den nye socialisationstype” og artiklen ”Mig, mig, mig! Er du klar til at se dig selv i øjnene?” af Lasse Lavrsen, som nævner at nynarcissisme har ramt os. Desuden har jeg læst ”Det ensomme massemenneske” af David Riesman, som har den teori, at der findes tre forskellige karaktertyper, hvoraf det moderne menneske hører til den ”gruppestyrede” identitet.

I det følgende vil jeg redegøre for Thomas Ziehes begreber om den kulturelle frisættelse og de tre reaktionsmønstre og David Riesmans teori om den gruppestyrede identitet, samt redegøre for narcissisme ifølge Sigmund Freud og Karen Horney. Herefter vil jeg analysere American Psycho og inddrage teorier om identitet i det senmoderne samfund og narcissisme med henblik på at forklare Patrick Batemans adfærd og personlighed. Derudover vil opgaven diskutere om det senmoderne samfund fremmer en narcissistisk livsstil ud fra Ziehes begreb om ”den nye socialisationstype”, med inddragelse af Lars Lundmann der argumenterer for at en nynarcissisme har ramt os, samt modargumenter til Lundsmanns tese. Slutteligt vil opgaven vurdere hvordan romanen forholder sig til problemstillingen.

Side 4

4

4. Opgaveformulering

Du bedes redegøre for psykologisk teori om identitet i det senmoderne samfund og narcissisme. Med baggrund heri ønskes en analyse og fortolkning af B.E. Ellis’ roman ”American Psycho”, med særlig fokus på en karakteristik af hovedpersonens personlighed og adfærd, romanens miljø – herunder en kort diskussion af forfatterens fortællestil. Diskuter om det senmoderne samfund fremmer en narcissistisk livsstil, og hvordan romanen forholder sig til denne problemstilling.

5. Identitet i det senmoderne samfund

I løbet af de sidste 20-30 år har det vestlige samfund gennemgået en hurtigere forandring end nogensinde før. Vi har fået langt flere muligheder, hvortil Thomas Ziehe bruger begrebet kulturel frisættelse hvilket betyder, at det er blevet muligt for det enkelte individ at skabe sit eget liv, og realisere sine egne forestillinger om hvad der er et godt liv. Religionernes magt over det enkelte individ er svækket og desuden er familiens, slægtens og traditioners indflydelse blevet langt mindre. Kort fortalt er der sket en opløsning af normer og traditioner.

Ziehe taler om tre kulturelle tendenser, hvoraf den første er øget refleksivitet som betyder, at individet får langt mere viden gennem iagttagelse, selvreflektion og tematisering af omverdenen. Den anden kulturelle tendens som Ziehe nævner er formbarhed, hvor han dertil mener, at alt kan formes efter den enkeltes ønske. Vi har i princippet mulighed for at forme vores liv efter eget ønske. Den tredje og sidste kulturelle tendens er individualiseringen, som hentyder til vores kulturelle frigørelse, der giver individet en masse muligheder og frihed.

Denne udvikling lyder ganske positiv, men Ziehe nævner også en række ulemper. Individet vil nemlig blive stillet overfor et utal af valg, som vil bevirke en usikkerhed i individet om, hvorvidt det er det rigtige valg, individet vælger at træffe. Desuden vil den øgede frihed medføre mere ansvar, og en følelse af at opnå for lidt. Disse ulemper kommer til udtryk i samfundet ved de stigende psykiske lidelser hos både unge og ældre som for eksempel misbrug af alkohol og stoffer, spiseforstyrrelser og stress.

Side 5

5

5.A De tre reaktionsmønstre

Thomas Ziehe nævner tre reaktionsmønstre hos menneskerne i det senmoderne samfund, nemlig subjektivisering, ontologisering og potensering. Subjektivisering betyder at man er meget opmærksom på hvad andre mener om en, ens egen mening om at man er tilstrækkelig, er ikke nok. Man har altså behov for at få det bekræftet af andre. Ontologisering er betegnelsen for en søgen efter et fast holdepunkt, noget sikkert hvor man undgår usikkerhed.

Der kan f.eks. være tale om en gruppe, som man er en del af. Potensering handler om at mærke at man lever og undgå tomhed. Et eksempel dertil er ekstremsport, som mange mennesker dyrker i dag, og ofte bliver de afhængige af det sus som de oplever, og efterhånden vil de have mere.

5.B Det gruppestyrede menneske

David Riesman har skrevet bogen: ”Det ensomme massemenneske”, hvori han beskriver tre karakterer og samfundstyper:

1. De traditionsstyrede typer

2. De indrestyrede typer

3. De gruppestyrede typer

De traditionsstyrede typer er tilbøjelige til at følge traditionen (bl.a. adfærdsreglerne i samfundet). I den vestlige verden kan middelalderen betragtes som en tid, hvor den største del af befolkningen var traditionsstyrede.

Den indrestyrede type har ifølge Riesman ofte et livsmål, som næsten altid gælder igennem hele individets livsbane. Den indrestyrede karakter er styret af de normer og forventninger, som er blevet indpodet af i barndommen.

I det moderne forbrugssamfund der opstår i 1950’erne udvikles det gruppestyrede menneske.

Riesman mener, at denne karaktertype opstod i Amerika, og i begyndelsen kunne denne type oftest blive fundet blandt de unge, i de større byer og i de øvre indkomstgrupper. Modsat det indrestyrede menneske fandt socialisationen ikke længere kun sted i familien, men i lige så høj grad i institutionerne og blandt grupper, f.eks. ens venner. For individet bliver det mindst lige så vigtigt, at blive bekræftet og accepteret i de grupper det indgår i, som i familien, og individet definerer sin identitet ud fra denne bekræftelse. Alle mennesker har et behov for at

Side 6

6 føle sig anerkendt og vellidt, men ifølge Riesman ”er det kun de moderne gruppestyrede typer, som gør dette til deres vigtigste ledetråd og altid har opmærksomheden henledt

derpå.”^{1} For at kunne leve op til de andres forventninger og krav, er det vigtigt, at man er

fleksibel og hurtigt kan tilpasse sig, så derfor registrerer det gruppestyrede menneske konstant andres skiftende signaler om hvad der er rigtigt.

Riesmans teori forklarer hvorfor ungdomskulturen opstod og fik en stor udbredelse i

1950’erne. For de unge blev det vigtigt med et stærkt tilhørsforhold til andre grupper end familien, og disse grupper skulle give den unge den identitet, som man tidligere havde fået af familien.

6. Narcissisme

Narcissismebegrebet stammer fra den kendte græske myte om den smukke, unge mand

Narcissos, der bliver forelsket i sit eget spejlbillede, som han betragter i en sø. Han blev fanget i betragtninger over sin egen skønhed, og til sidst dør han af sult og falder i vandet.

Narcissisme betyder kort beskrevet: ”selvoptagethed der også indebærer at den erotiske drift

                                                      2
rettes mod en selv; i daglig tale ofte blot sygelig selvoptagethed.” Ofte virker de mennesker

der lider af en narcissistisk personlighedsforstyrrelse, som mennesker der har alt – talent, rigdom, skønhed, magt og ofte har de succes på arbejdet. De har behov for, at de mennesker, der omgiver dem, og omgivelser – tøj, bil, hjem – afspejler deres overdrevne forestilling om egen betydningsfuldhed. Det er altså vigtigt for narcissisten, at omgive sig med de rigtige mennesker, som også har velstand, magt og skønhed, eftersom deres fuldkommenhed understreger narcissistens eget selvbillede. Narcissisten er overbevist om, at han er speciel og almægtig, og det gør ham blind overfor alt det, som kunne modsige hans opfattelse af sig selv.

Hvis narcissisten eksempelvis blev forladt af sin kone, ville han ikke blive ked af det, men i stedet vred. Det samme gælder her kritik, som narcissisten har en meget stor sårbarhed over for. Et andet træk ved narcissister er en stærk følelse af jalousi, misundelighed og vrede overfor andre, som har noget personen selv mangler.

1

Det ensomme menneske s. 65

2

Gyldendals leksikon 7, s. 65

Side 7

7

Narcissismebegrebet blev første gang indført i psykoanalysen af Sigmund Freud i 1910, hvor han startede med at benytte begrebet til at forklare visse aspekter ved homoseksualiteten. Men i 1914 delte han begrebet op i primær narcissisme og sekundær narcissisme. [3]

Ifølge Freud er menneskets selvopholdelsesdrifter (basale behov, hovedsageligt sult og tørst) fra begyndelsen objektrettede. Selvopholdelsesdrifterne har altså behov for et objekt (objektet er de personer som har med barnets ernæring, pleje og beskyttelse at gøre, altså oftest moderen) for at kunne blive tilfredsstillet, og kan derfor ikke tilfredsstilles autonomt (dvs. af barnet selv). En anden drift er seksualdrifterne som ikke er objektafhængige, da de godt kan tilfredsstilles autoerotisk (dvs. af barnet selv). Denne seksualdrift er dog i barnets tidlige liv i tæt forbindelse til selvopholdelsesdrifterne, f.eks. henter barnet sine første seksualobjekter fra selvopholdelsesdrifternes objekter, dvs. oftest moderen. Under normale omstændigheder vil libidoen (seksualdrifterne) senere i barndommen rette sig mod ydre objekter, hvortil Freud har indført betegnelsen objektlibidoen. I nogle situationer lykkes seksualdrifternes tilknytning til selvopholdelsesdrifternes objekt ikke, f.eks. hvis barnet har oplevet ringe fysisk kontakt til objektet. I disse situationer vil seksualdrifterne i stedet besætte jeg’et, så jeg’et bliver til kærlighedsobjektet. Til dette har Freud indført betegnelsen jeg-libido, også kaldet narcissistisk libido. Freud beskriver altså narcissismen som en tilstand hvor jeg’et er blevet individets kærlighedsobjekt.

Freud har som tidligere nævnt opdelt narcissismen i to grupper: den primære og den sekundære narcissisme. Den primære narcissisme er i den periode i barnets første leveår, hvor barnet i altovervejende grad består af jeg-libido, som Freud betragter som et normalt fænomen. Den sekundære narcissisme er betegnelsen for den narcissistiske libido-orintering, når jeg’et bliver til kærlighedsobjektet. I disse situationer vil individet altså lide af en narcissistisk personlighedsforstyrrelse.

Den tyske psykoanalytiker og psykiater Karen Horney mener ikke, at Freuds libidoteori er holdbar. I stedet mener hun, at narcissister har en forstyrret selvfølelse, dvs. hvordan individet føler sig, tænker på og ser sig selv. Den faktor der ifølge Horney bidrager mest til narcissistiske træk, er hvis barnet mangler sympati, og ikke lærer at elske, hvilket kan opstå hvis barnet ikke har oplevet en positiv og tryg tilknytning. Måske foretrækker forældrene andre søskende, ydmyger barnet eller lader konstant barnet føle, at det er forkert. Derfor

3

Narcissisme, Freud, Kohut, Ziehe, s. 22

Side 8

8 forsøger barnet at undgå ”den smertelige følelse af betydningsløshed ved at fantasere sig ind i

                   4
noget betydningsfuldt.” Så barnet forsøger altså at klare sig i forholdet til sig selv og andre,

ved at skabe en fantasiverden så det blives muligt, at opleve trøst for den savnede kærlighed og beundring. Horney ser altså narcissisme som en forsvarsmekanisme.

Karen Horney mener det er muligt, at vokse fra de narcissistiske træk, hvis betingelserne senere hen i livet stiger, men de kan også blive forstærket. Det kan være hvis man udelukkende vælger at dygtiggøre sig for at opnå virkning og beundring fra andre, ved f.eks.

at udføre et stykke arbejde kun for at gøre indtryk. Ifølge Horney vil de narcissistiske grundtræk forstærkes yderligere, da det ikke vil være nok, for nok har man opnået respekt, men narcissisten vil ikke føle, at det kan vare ved, og derfor vil man forsøge at opnå endnu mere succes. Psykisk sunde mennesker ønsker ligesom narcissister også at have kontrol over tingene, at få succes og fuldføre et job på den bedst mulige måde, men psykisk sunde påskønner disse mål for deres egen skyld, og ikke blot som midler for at opnå andres beundring.

Der findes dog en sund normal narcissisme som er afgørende for vores tilfredsstillelse og overlevelse. Den normale narcissisme er vores evne til at identificere det, vi ønsker og har behov for, og at gøre hvad der skal til for at opnå det, samtidig med at vi tager hensyn til andre mennesker. Et eksempel kan være en forelæser, som nyder at tale foran en forsamling.

Motivet er at fremlægge ideer, stimulere og undervise tilhørerne. I denne situation er det sund narcissisme. Men hvis motivet for at forelæse er, at fremhæve talerens storhed, og ikke at lære tilhørerne noget, så er der tale om et narcissistisk motiv.

7. American Psycho

Den amerikanske forfatter Bret Easton Ellis fik sit gennembrud i 1991, da han udgav sin roman American Psycho. Bogen vakte stor opmærksomhed og forargelse, og blev kritiseret for at være kvindeundertrykkende. Dette skyldes de mange og nøje beskrevne scener, hvor hovedpersonen Patrick Bateman torturerer og myrder et utal af mennesker, hvor disse især er kvinder.

4

Karen Horney, Nyt syn på psykoanalysen, s.67

Side 9

9

8. Analyse af American Psycho

8.A Yuppie-miljøet

Hovedpersonen i American Psycho er den seksogtyvårige Patrick Bateman. Handlingen foregår i New York, hvor Bateman bor i den fiktive Gardens Building i en dyr penthouselejlighed, hvor skuespilleren Tom Cruise er hans nabo. Han kommer fra en velhavende familie, hvor forældrene er skilt og moren er på grund af sygdom på plejehjem.

Bateman har ikke et tæt forhold til sin familie, hvilket viser sig ved, at han ikke omtaler dem mere end et par gange, og han ser kun sin mor og sin yngre bror Sean én gang i løbet af romanen, som strækker sig over et par år. Bateman har studeret på Harvard og arbejder på Wall Street hos investeringsselskabet Pierce & Pierce. Han er veltalende og formår i begyndelsen af romanen at fremstå som et omsorgsfuldt og følsomt menneske:

”But we can’t ignore our social needs either [...] We have to provide food and shelter for the homeless and oppose racial discrimination and promote civil rights while also promoting equal rights for woman [...] Most importantly we have to promote general social concern and

                           5
less materialism in young people”

Men dette citat er en markant kontrast til Patrick Batemans personlighed, handlinger og livsstil. Det fremgår hurtigt at Bateman er utrolig overfladisk, går unormalt meget op i sit eget og andres udseende, han bruger mange timer foran spejlet, i træningscenteret og i sol-salonen.

Det første han bemærker og kommenterer, når han møder bekendte eller forretningspartnere er altid udseendet og specielt deres beklædning. Oftest konkluderer han, at han flottere og bedre klædt end dem. Passagen nedenfor viser tydeligt den opmærksomhed, som han giver sit eget ydre:

“I inspect my hands and use a nail-brush. I take the ice-pack mask off and use a deep-pore cleanser lotion, then an herb-mint facial masque which I leave on for ten minutes while I check my toenails. Then I use the Probright tooth polisher and next the Interplak tooth

        6
polisher.”

5

American Psycho, s. 15

6

American Psycho, s. 25

Side 10

10

Dette er blot et lille udsnit af hans daglige rutiner på badeværelset. Derudover er der også mange lange beskrivelser af mærkevarer i alle afskygninger: tøjmærker, køkkenredskaber, elektronik osv.. Disse beskrivelser afspejler yuppiemiljøet som Bateman er en del af, og her er imaget afgørende for hvorvidt man bliver accepteret i de kredse man indgår i.

Yuppie-miljøet (yuppie en forkortelse af young urban professional) opstod i 1980’erne og det karakteriserer en gruppe unge, højtlønnede karrieremenneske med et stort forbrug. For dem handler det om at gå rigtigt klædt, spise dyrt og befinde sig de steder der er in, hvilket man kan forklare med begrebet selviscenesættelse, som er et kendetegn ved yuppiemiljøet. Ved selviscenesættelse menes der, at individet bl.a. kan bære de dyre og kendte tøjmærker, bo det rigtige sted, have den rigtige frisure og de ”rigtige” venner. Denne selviscenesættelse gør det muligt at opnå anerkendelse, ændre selvopfattelsen samt omverdenens opfattelse af en, og på den måde får man forøget selvværd. Selviscenesættelsen spiller en stor rolle i Batemans liv, hvilket hans lange skønhedsrutiner og interesse for mærkevarer afslører, da det bliver muligt at sende et signal til omverdenen om, at han har overskud og styr på det hele, fordi han går rigtigt og pænt klædt, har en moderigtig frisure og ser godt ud.

Bateman er en del af den gruppestyrede identitet, hvilket især kommer til udtryk i beskrivelserne af yuppie-miljøet. Hans handlingerne er ikke indrestyrede, men ydrestyrede idet han spejler sig i omgivelserne. I hans tilfælde er omgivelserne altså yuppie-miljøet, som han søger anerkendelse af. Hans personlighed udtrykkes gennem forbrugsmønstre, og man betvivler hvorvidt de valg han har taget er individuelle, da tilhængerne af yuppie-miljøet bliver beskrevet som ens. Flere har den samme frisure, de samme sko eller det samme jakkesæt.

Bateman bor alene, hvilket også afspejler yuppiemiljøet hvor der ikke er plads til kone eller børn. Han er dog forlovet med Evelyn, som også er en del af yuppie-miljøet, men Bateman nærer ingen følelser til Evelyn, som det nedenstående citat viser:

”I am fairly sure that Timothy and Evelyn are having an affair. Timothy is the only interesting

person I know.”^{7}

De overfladiske bekendtskaber fremgår også i det nedenstående citat, hvor Bateman i slutningen af romanen afslutter Evelyn og hans forhold, og hun dertil siger:

7

American Psycho, s. 21

Side 11

11

”But your friends are my friends. My friends are your friends. I don’t think it would work”

[...] “Listen, I know that your friends are my friends and vice versa. I’ve thought about

that.[…] You can have them.”^{8}

Det bevidner om at deres forhold er meget overfladisk, og at de udelukkende er sammen på grund af deres fælles sociale liv. Samtidig viser det også, at Batemans omgangskreds ikke består at tætte venskaber, men mere af overfladiske bekendtskaber, som ikke betyder noget for ham. De omgås kun hinanden fordi de alle kommer fra yuppiemiljøet, og ikke fordi de finder hinanden interessante eller har fælles interesser. De får tiden til at gå med at tage på fine restauranter, spise og drikke dyrt, give hinanden mode råd, gå på natklubber og tage stoffer.

Batemans overfladiske tilgang til forholdet med Evelyn, afspejler sig også i hans forhold til kvinder generelt. Han omtaler kvinderne som ”hardbodies” [9], hvilket antyder at han ikke ser dem som mennesker, men som genstande der kan tilfredsstille mandens behov, så derfor holdt det på ingen måde stik, da han i begyndelsen af romanen snakkede for at fremme ligestilling for kvinder. Heller ikke den ellers omsorgsfulde snak om at tilbyde mad og ly til de hjemløse stemmer overens med Batemans gerninger. Flere steder i romanen møder Bateman hjemløse som sidder på gaden, enten nogle han ser, når han kigger på dem gennem taxaens ruder, eller når han går rundt i New Yorks gader. Han vælger ofte at tage kontakt til dem, og lave ”tricks” med dem, viser dem en pengeseddel og putter den ned i lommen, når han ser dem lyse op.

Flere gange råber hans skældsord efter dem, og fortæller dem at deres ulykke er selvforskyldt.

Det viser at han ikke besidder evnen til at have medfølelse overfor andre mennesker.

8.B Den narcissistiske Patrick Batman

Patrick Batman lider tydeligvis af en narcissistisk personlighedsforstyrrelse, som man kan påvise ved at se på en række af de symptomer personlighedsforstyrrelsen dækker over.

Eksempelvis er han forfængelig, stærkt optaget af sit udseende, han higer efter folks beundring og anseelse. Ofte beskriver han sin påklædning ned til mindste detalje, designeren, farven, snittet, mønsteret og butikken hvori det er købt, hvilket viser en stræben efter perfektionisme, som kendetegner narcissister. Desuden fremgår det at han ser sig selv som

8

American Psycho, s. 327

9

”glatkroppe”

Side 12

12 speciel og almægtig, når han flere gange antager at en lang række kvinder begærer ham, eller ligefrem er forelskede i ham.

Ifølge Freud lider Patrick Bateman af sekundær narcissisme, og ser derfor sig selv som et kærlighedsobjekt, hvilket en scene i American Psycho afspejler, da Patrick Bateman under sex med en kvinde ser sig selv i spejlet og nyder sit eget spejlbillede. Samtidig viser Bateman ikke kærlighed til andre mennesker, igennem hele bogen føler han konstant had til andre mennesker, hvad enten de er vagabonder, hans bekendte eller sexpartnere, som kan begrundes med, at han er sit eget kærlighedsobjekt. Som tidligere nævnt ser Bateman kvinder som genstande, hvilket kan forklares med et narcissistisk karaktertræk, nemlig ”en manglende evne til at indgå i en ærlig og ligeværdig kontakt og kærligt afhængighedsforhold – samt

                                        10
deres manglende evne til at opleve dybe følelser.”

Patrick Bateman er meget sårbar overfor kritik, hvilket især kommer til udtryk, når folk omkring Patrick Bateman kommenterer hans hår, f.eks. i en samtale med Evelyn:

”Why don’t you get your hair styled that way?”Before this comment I was an automaton, only vaguely paying attention to Evelyn, but now I’m panicked, and I ask, “What’s wrong with my

hair?”In a matter of seconds my rage quadruples. “What the hell is wrong with my hair?”^{11}

Det viser at Bateman ikke kan tage imod kritik uden at bryde ud i raseri, fordi at han i sit eget selvbillede er fuldkommen. Derfor kan han heller ikke tackle hvis nogle har noget han ønsker, hvilket kommer til udtryk, da Bateman og hans arbejdskollegaer sammenligner visitkort, hvor han reagerer med vrede og en stærk følelse af jalousi, da han opdager, at kollegaens visitkort er mere stilfuldt end hans eget.

Ifølge Karen Horney har Patrick Bateman ikke oplevet en tryg tilknytning i sine første år, og derfor har han som forsvarsmekaniske udviklet de narcissistiske træk. Man kan argumentere for at narcissismen ligger til familien, da Batemans yngre bror Sean, bliver beskrevet som identisk med Bateman selv. Trods dette hader han Sean, muligvis på grund af jalousi, da Sean har flere kontakter end ham selv. Han har modsat Bateman formået at få et bord på den dyre, kendte restaurant Dorsia, på selv samme dag som han har bestilt. Horney mener at det er muligt at forstærke sine narcissistiske træk, hvis man udelukkende vælger at dygtiggøre sig

10

Johan Cullberg, svensk psykiater af psykodynamisk-eksistentiel orientering, professor i Stockholm.

11

American Psycho, s. 319

Side 13

13 for at opnå beundring fra andre. Dette afspejler Patrick Bateman der ikke har valgt sit job som forretningsmand på Wall Street, fordi han er glad for det, men fordi han ønsker at kunne leve op til andres forventninger, hvilket kommer til udtryk i en samtale med Evelyn:

”If you’re so uptight about work, why don’t you just quit? You don’t have to work.”

”I... want... to... fit... in”^{12}

8.C Seriemorderen Patrick Bateman

”En indre følelse af tomhed, manglende livslyst og meningsløshed. Oplever et savn, rastløshed og manglende engagement. Derfor går personen tit på jagt efter lystoplevelser og

                                               13
stimulanser, som kan give intensitet og mening med livet..”

Det ovenstående citat er et af de ti almindelige symptomer på en narcissistisk personlighedsforstyrrelse, og det forklarer Patrick Batemans syge interesse, som krakelerer hans ellers pæne facade, nemlig lysten efter blod, mord og voldsom sex. Det er hans hemmelige liv som koldblodig seriemorder, der giver hans tilværelse spænding samtidig med, at det driver og tænder ham. Ifølge Thomas Ziehe, er det et af de tre reaktionsmønstre der forklarer Batemans interesse, nemlig potensering. Han lever et tomt og overfladisk liv uden egentlige interesser, så ved hjælp af denne ekstreme interesse kan han mærke at han lever, og han undgår tomhed. Bateman nyder at se sine ofre lide, og han er afhængig af denne nydelse.

Igennem romanen følger man Bateman myrde sine kollegaer, prostituerede, vagabonder, en lille dreng, og måderne hvorpå han dræber dem bliver værre og værre, fordi der skal mere til for at kunne tilfredsstille ham.

”I try using a power drill on her, forcing it into her mouth, but she’s conscious enough, has strength, to close her teeth, clamping them down, and even though the drill goes through the

                             14
teeth quickly, it fails to interest me.”

Bateman læser biografier om andre seriemordere, såsom Ed Gein og Ted Bundy, og finder dem fascinerende og bruger dem muligvis som inspirationskilde til hans fremtidige mord.

Batemans foretrukne offer er kvinder, som han myrder, efter han har dyrket sex med dem.

12

American Psycho, s. 228

13

http://www.netpsych.dk/Articles.aspx?id=70

14

American Psycho, s. 315

Side 14

14

Den eneste kvinde som Bateman ikke kan få sig selv til at dræbe, er hans sekretær Jean.

Muligvis fordi hun ikke er overfladisk som resten af hans omgangskreds, og samtidig lader det til, at hun oprigtige følelser for ham. Bateman behandler efterhånden sine ofre voldsommere, begynder at spise af ligene og torturerer dem på de værst tænkelige måder.

Men stadig virker han fuldstændig upåvirket af sine gerninger, kort tid efter han har dræbt en hjemløs og hans hund, føler han sig sulten og tager derfor på restaurant.

Bateman hævder selv, at han ingen følelser har udover grådighed. Passagen nedenfor beskriver Batemans skildring af sig selv:

”I had all the characteristics of a human being – flesh, blood, skin, hair – but my depersonalization was so intense, had gone so deep, that the normal ability to feel

compassion had been eradicated.”^{15}

Et kortvarigt øjeblik viser Bateman en side af sig selv, som man ikke tidligere har oplevet, da han under en samtale med Jean tænker, at han: ”might have the capacity to accept, though not return, her love […] I wonder if even now, right here en Nowheres, she can see the darkening clouds behind my eyes lifting.” [16]

Men dernæst kommer hans overfladiske syn på sine omgivelser til syne igen, da han spørger sig selv, hvorfor han dog ikke burde ende op med hende, for hun har en bedre krop end de fleste andre piger.

8.D Fantasiverden eller virkelighed

Det kan diskuteres, hvorvidt Bateman egentlig har begået alle de grusomme mord, som han beskriver, eller om det i stedet foregår i hans egen fantasi. Flere af de beskrevne hændelser er simpelthen så utrolige, specielt i den sidste del af romanen, at man tvivler på om det har fundet sted. Et eksempel er mordet på Batemans kollega Paul Owen, som Bateman begår i sin egen lejlighed, og derefter vælger han at transportere liget til Owens egen lejlighed ved at tage en taxa. Senere vælger han at bruge Paul Owens lejlighed til et stævnemøde med to ”hardbodies”, som han myrder i lejligheden, og efter sigende skulle han i lejligheden opbevare flere lig. Det der bevirker, at dette muligvis kunne være foregået i Batemans fantasi er, at han senere vender tilbage til lejligheden, og her møder han et rengjort, nymalet hus og en ejendomsmægler som viser kunder rundt. Desuden hævder flere efter Batemans drab på

15

American Psycho, s. 271

16

American Psycho, s. 364

Side 15

15

Paul Owen, at de har mødt Owen i London og spist middag med ham. I kapitlet ”Chase, Manhatten” går det galt for Bateman, og spørgsmålet om hvorvidt det er fantasi eller virkelighed rejser sig igen. Bateman dræber en mand som sidder på gaden, men overser en politibil og dernæst begynder politiets jagt efter Bateman, som flygter hen til Wall Street hvor han tager fejl mellem den bygning, som han selv arbejder i og en anden som ligger lige ved siden af. Da det endelig lykkedes Bateman, at komme ind i den rigtige bygning hvor Pierce & Pierce holder til, har han dræbt adskillige og været i ildkamp med politiet. På dette tidspunkt skulle der være en helikopter, politibiler og politiets specialkorps efter Bateman, men de stormer den anden bygning og fanger ikke Bateman.

Man kan få en mistanke om, at Patrick Bateman lider af vrangforestillinger, hvilket er en uvirkelig oplevelse, som ikke er i overensstemmelse med samfundets normer. Det kan være et udtryk for, at Bateman forsøger at flygte fra sit kedsommelige og trivielle liv. Freud har opstillet en række forsvarsmekanismer, som skal beskytte individet fra angst, ulykke og sorg.

Heraf lyder den ene kaldes eskapisme, hvor man blandt andet kan bruge dagdrømmeri, narkomani eller alkoholisme til at undslippe hverdagens og virkelighedens kedsommelighed, pligter og trængsler. Bateman forsøger altså ved hjælp af sin fantasi, at leve et spændingsfyldt liv, som er i stærk kontrast til hans virkelig liv.

8.E Fortællestil

Som tidligere nævnt skildrer forfatteren Bret Easton Ellis yuppie-miljøet som et overfladisk miljø uden reelle værdier. Hans roman er en stærk kritik af det miljø som prægede vesten fra

1980’erne, hvilket kommer til udtryk når han bruger flere sider på at beskrive folk fra yuppie-miljøets påklædning, udseende, møblement samt Patrick Batemans rutiner på badeværelset.

Det fremhæver den iscenesættelse som mange bruger for at opnå anerkendelse. Desuden bliver mange af personerne fra yuppie-miljøet beskrevet som ens, et eksempel er de mange gange hvor Bateman og hans kollegaer befinder sig på en restaurant, og forveksler folk med andre, da de har den samme tøjstil og frisure. Det samme er Bateman ude for, da Paul Owen tror han er Marcus, der ligesom Bateman arbejder hos Pierce & Pierce, og han har også en forkærlighed for Valentino jakkesæt og Oliver Peoples briller. Ellis’ beskrivelse af personerne bevirker altså at de fremstår som mennesker uden en individuel personlighed, men mere som en gruppe med en fælles identitet.

Side 16

16

Brett E. Ellis’ brug af de mange, lange og gentagende beskrivelser af mærkevarer fremhæver yuppiemiljøet og dets værdier, som tydeligvis er materialistiske. Samtidig understreger de Patrick Batemans narcissistiske træk, da det er ham som observerer og kommenterer alle mærkevarerne som folk har iført sig, samt mærkevarer i form af hudprodukter, møblement osv.. På den måde viser disse beskrivelser en række personlighedstræk hos Bateman, såsom ekstrem forfængelighed og perfektionisme.

I det tidligere afsnit ”fantasi eller virkelighed” var der flere argumenter for, at mordene som Patrick Bateman begår, foregår i hans fantasi, hvilket kapitlet ”Chase, Manhatten” også antyder. I dette kapitel sker der netop en ændring i fortællestilen, da romanen ikke længere bliver fortalt af Bateman selv i førstepersonsfortæller, men i stedet skifter den over til tredjepersonsfortæller. Derfor kan man argumentere for, at hændelsen foregår i Batemans fantasi, og ikke noget han selv gennemlever. Men dernæst kan man så spørge om, om de andre mord som bliver skildret i førsteperson er virkelighed, hvilket jeg ikke tror. I stedet vil jeg mene, at grunden til at det skifter over i tredjeperson er fordi Bateman mister kontrollen over sin fantasi, da det først er i midten af kapitlet fortællestilen ændrer sig. Først da han er fyldt med frygt og forvirring over den situation han befinder sig i, skifter den over i tredjeperson. Når Bateman i stedet fantaserer om, at han dræber og torturerer kvinder, er han ikke fyldt med frygt, da han har magt i de situationer, og ikke har grund til at være fyldt med frygt.

9. Narcissismen i det senmoderne samfund

Ifølge Thomas Ziehe er der i det senmoderne samfund flere mennesker med narcissistiske træk, hvilket skyldes at samfundsstrukturen har ændret sig markant. Jo større usikkerhed der hersker i det enkelte individ, des større er behovet for bekræftelse. Og usikkerhed præger netop det senmoderne samfund. Befolkningen er blevet institutionaliseret gennem vuggestuer, børnehaver, fritidshjem osv.. Samtidig har den stigende kommercialisering af en række væsentlige livsområder betydet en større samfunds ugennemskuelighed, dette samt den store og ofte modsigelsfuld mængde af viden som den enkelte borger bliver udsat for, har styrket behovet for ekspertviden. Det er altså blevet svært for individet at vurdere oplysningers troværdighed. Desuden gør det senmoderne samfunds store foranderlighed og ustabilitet individet usikkert. Det er svært at træffe langsigtede beslutninger såsom børnepasning,

Side 17

17 uddannelsesforløb, opsparing og pension, da samfundsbetingelserne højst sandsynligt har ændret sig når det planlagte skulle træde i funktion.

Ziehe knytter begrebet ”den nye socialisationstype” til det senmoderne samfund, hvortil han argumenterer for at denne type har flere narcissistiske træk. Det er bl.a. nogle af de ændrede forhold i familien, som fremmer disse narcissistiske træk. Ziehe antager at mange familier ikke længere er i stand til på en tilfredsstillende måde, at fungere som identifikationsfigurer for barnet. Det resulterer i en følelsesmæssig tilbagetrækning, og desuden får barnet svært ved at vurdere, hvad der er rigtigt at gøre. Det betyder at de i ungdomsårene er i besiddelse af mindre psykisk stabilitet og er præget af indre tomhedsfølelse og usikkerhed. Hvis man følger Ziehe’ tese om den nye socialisationstype, har Batemans forældre altså ikke været i stand til at fungere som identifikationsfigurer, i hvert fald ikke på en tilfredsstillende måde. Man kan forestille sig, at Bateman har overtaget deres materialistiske værdier, som hans velhavende familie har.

Psykologen Lars Lundmann, som er forfatter til bogen ”Hvem er jeg? Narcissisme og personlighed i det senmoderne samfund”, er enig med Ziehe i, at vi dag er mere narcissistiske end tidligere. Han nævner blandt andet, at individet i tidligere tider var mere stabilt, hvilket betyder at man ikke i samme grad som i dag var afhængige af andres bekræftelse, fordi alle ting forekom mere stabile og sikre. Tidligere var individet nemlig styret af normer og krav, hvor individet i dag står overfor uendelige muligheder og valg. Lundmann forklarer dertil, at:

”Folk må i dag selv kontrollere deres liv, via deres valg, og det er oplevelsen af tvivlen og usikkerheden omkring denne opgave, der gør, at bekræftelse fra andre bliver så vital, og

                                                                       17
dermed også grunden til at den narcissistiske position fremtræder så ofte, som den gør”

Lundmann siger at vi i dag er blevet vores egen autoritet. Det er blevet vores eget ansvar at fylde vores liv, og dermed er det også blevet vores egen ansvar når tingene går godt, men også når tingene ikke går godt. Det betyder at når bekræftelsen i en situation mislykkedes, skal der ikke meget til, førend vi føler os tomme og mindreværdige, netop fordi vi kun kan drage os selv til ansvar. Lundsmanns synspunkter indgår også i artiklen ”Mig, mig, mig! Er du klar til at se dig selv i øjnene?” skrevet af Lasse Lavrsen, hvis hovedsynspunkt er, at en selvcentreret epidemi har bredt sig, nærmere betegnet en nynarcissisme, en jagt på bekræftelse og

17

Hvem er jeg? Narcissisme og personlighed i det senmoderne samfund. S. 150

Side 18

18 anerkendelse. Der er nemlig rigtig mange som er glade for deres eget spejlbillede, men nu er dyrkelsen af det ikke længere forbeholdt badeværelset. I dag er den personlige profil noget der deles med omverdenen, vi kan oprette blogs, have en profil på en række sociale fora og deltage i reality-programmer. Og det er der utrolig mange der gør brug af. Facebook har mere end 500 millioner brugere, hvoraf 50% logger på dagligt, [18]

Twitter har over 100 millioner brugere [19] og hver dag stiger antallet af nye bloggere i Danmark.

Artiklen beskylder især de nye medier såsom Facebook, Myspace og YouTube for at være skyld i, at psykologer og sociologer snakker om nynarcissismen. Lars Lundmann siger dertil, at:

”Narcissistiske tendenser er en søgen efter eksistensberretigende anerkendelse og bekræftelse. Hvis man ikke får den, føler man en tomhed eller en intethed. Det betyder, at vi konstant er på jagt efter anerkendelsen gennem sociale relationer med alle de midler, der nu findes. Sådan har det været længe, men blandt andet de nye medier har givet os mulighed for at udleve det i højere grad og intensivere narcissismen.” [20]

Facebook er et godt eksempel som i dag har millioner af brugere verden over. Her kan man oprette fotoalbums, skrive sin egen status, skrive sine yndlingsbøger, yndlingsfilm, yndlingscitater og hvad man ellers vil dele med sine venner. To amerikanske forskere [21] har konkluderet, at folks Facebook-profil hænger sammen med graden af deres narcissisme, hvilket man kan vurdere på baggrund af antallet af uploadede billeder, antal beskeder og typen af profilbilleder. Men Malene Charlotte Larsen, som forsker i brugen af sociale netværkssider med et særligt fokus på de unge, mener ikke at medier såsom Facebook fremmer narcissisme. [22] I stedet er Facebook blot en moderniseret form for ”normal” kommunikation, og derfor ikke skadende for individet. Facebook styrker derimod venskaber, og giver os mulighed for at følge med i bekendtes liv, og vi får en følelse af at være i kontakt, selvom vi ikke kan se hinanden. Mange omtaler Facebook som selviscenesættende, da mange bl.a. benytter Facebook til at fremvise billeder af sig selv, men Malene C. Larsen udtaler, at:

”vi bliver bekræftet på samme måde, som vi engang blev det i venindebøger” og samtidig

18

http://www.facebook.com/press/info.php?statistics

19

http://www.graphicseo.org/twitter-grows-by-100-million-users-in-2010-still-has-no-real-form-of-advertising/

20

Artikel: Mig, mig, mig! Er du klar til at se dig selv i øjnene? s. 2

21

Laura E. Buffardi og W. Keith Campbell.

22

Artikel: Socialt samvær: Vis ansigt på Facebook. S. 2

Side 19

19 mener hun heller ikke, at de unges behov for bekræftelse er steget, men bekræftelsen sker bare i en moderniseret version, som de unge er en naturlig del af.

Det fremgår altså at der er forskellige synspunkter til narcissismen i det senmoderne samfund og mediernes indflydelse. Der er mange forskellige holdninger til det stigende antal af brugere på diverse sociale fora, positive som negative. For på den ene side, kan man ligesom Malene Charlotte Larsen se på folks brug af medier, som en moderniseret form for ”normal” kommunikation. På den anden side kan man betragte medierne som en mulighed for at udleve og intensivere narcissisme, ligesom Lars Lundmann gør. Men det handler vel om hvorvidt vi bruger disse medier, om vi lægger billeder ind af vores nye dyre bil, billeder fra en luksusferie på Thailand, eller billeder hvor man udelukkende ønsker at vennerne kommenterer, at man ser godt ud. Altså at man bruger ens profil til at opnå bekræftelse og anerkendelse. Man kan lige såvel bruge de sociale fora til at vedligeholde sine bekendtskaber og venskaber, hvor man tidligere skrev et brev bruger man nu nettet.

Dog mener jeg, at vi skal være bevidste om, at vi lever i et samfund som er præget af narcissisme, og derfor er American Psycho stadig aktuel, fordi den netop belyser problemstillingen. Vi skal være opmærksomme på forholdet mellem sund og usund narcissisme, om vi gør ting for vores egen skyld, eller om det i stedet er for at opnå anerkendelse. Der er så mange krav og forventninger fra omverdenen bl.a. fra medierne, vi skal være slanke, gå i moderigtigt tøj, være sunde, kloge, gode forældre osv.. Sådan har det også været tidligere, men i dag er medierne over alt: internet, fjernsyn, mobiltelefoner, aviser, ugeblade osv.. I dag har vi en tendens til at hente ideer, råd og regler udefra i stedet for at lytte til os selv, og derfor fremmer det senmoderne samfund på nogle punkter narcissisme.

9.1 Narcissismen i det senmoderne samfund ifølge American Psycho

Når Bret E. Ellis vælger at skildre Patrick Bateman som en yuppie der lider af narcissisme, er det ikke et tilfælde, men en kritik af vestens samfund. Yuppier kendetegner folk der holder af det materielle, hvilket flere og flere gør i vesten. Ved at beskrive Batemans omgangskreds som mennesker, der virker helt identiske med ham, antydes det at hele hans omgangskreds består af narcissister. Altså at narcissisme i højere grad fremkommer i vesten, hvor hovedparten af samfundene er præget af en meget stor materiel rigdom. Ellis laver næsten et satirisk billede af de narcissistiske yuppier, når han ikke beskriver dem ved egenskaber eller

Side 20

20 personlighed, men i stedet ved mærketøj. Så derfor kan man betragte American Psycho som en kritik af fokuseringen på materielle over de menneskelige værdier. Dette er også en anden grund til hvorfor American Psycho stadig er interessant at læse og fortolke i dag, for hvad er vores virkelige hensigt når vi opretter en profil på Facebook, og hvorfor er det så vigtigt at gå i mærketøj?

Konklusion

Jeg kan konkludere ud fra min analyse af American Psycho, at hovedpersonen Patrick Bateman tilhører den gruppestyrede type. Kendetegnet for denne type er, at det meget vigtigt for individet at blive accepteret og anerkendt blandt de grupper det er en del af, hvor det i Batemans tilfælde er yuppie-miljøet, hvori han søger bekræftelse. Yuppie-miljøet var udbredt i 1980’erne og er kendetegnet med materialisme, et miljø som Brett E. Ellis forholder sig negativt til. Han fremstiller yuppierne som værende overfladiske, ved at skrive de gentagende og lange passager om mærkevarer, og dertil viser det at Bateman lider af en narcissistisk personlighedsforstyrrelse. Nogle narcissistiske træk ved Bateman er stor sårbarhed overfor kritik, forfængelighed og desuden søger han konstant beundring og anerkendelse. Ifølge Freud lider Bateman af sekundær narcissisme hvilket betyder, at Bateman ser sig selv som et kærlighedsobjekt. Ziehe og Lars Lundmann mener, at narcissismen i dag er mere udbredt end tidligere, hvilket skyldes den større usikkerhed der hersker i det enkelte individ og mediernes udbredelse. For eksempel mener to forskere, at man ud fra folks Facebook profiler kan påvise graden af brugerens narcissisme. Dog mener forskeren Malene Charlotte Larsen, at det vi ser blot er en moderniseret form for ”normal kommunikation”, og vi derfor ikke er mere narcissistiske end tidligere. Jeg mener, at medierne i det senmoderne samfund på nogle punkter fremmer de narcissistiske træk, bl.a. bliver det i tv og magasiner fremhævet at vi bør gå op i vores udseende og påklædning.

Side 21

21

11. Litteraturliste

Primær litteratur:

Ellis, Bret E. American Psycho. 1. udgave. Picador, 1991.

Sekundær litteratur:

Bang, Jørgen. Gyldendals leksion, syvende bind. 1. udgave. Gyldendal, 1983.

Frimodt, Jens. Narcissisme – Freud, Kohut, Ziehe. 1. udgave. Unge pædagoger, 1983.

Hanson, Torben. Selviscenesættelse – hvorfor, hvordan. 1. udgave. Aschehoug, 2003.

Horney, Karen. Nyt syn på psykoanalysen. Overs. af Åge Haugland. 1. udgave. Hans Reitzels Forlag, 1989.

Lavrsen, Lasse. ”Mig, mig, mig! Er du klar til at se dig selv i øjnene?” Information 1.januar

2008

Larsen, Charlotte Malene. "Socialt samvær: Vis ansigt på Facebook" Politiken 27. december

2008.

Jensen, Lars Lundmann. ”Hvem er jeg? Narcissisme og personlighed i det senmoderne samfund. 1. udgave. Frydenlund, 2006.

Olsen, Flemming B. Kulturen og det sociale liv, Psykologifagets grundbog. 1. udgave.

Frydenlund, 2007.

Riesman, David. Det ensomme massemenneske. Overs. af Hanning Gottlieb. 2. udgave.

Gyldendal, 1985.

Websider:

Http://www.facebook.com/press/info.php?statistics

Http://www.psykoweb.dk/narcissisme/3.htm

Http://samfnu.systime.dk/fileadmin/filer/Tekster/Emne2/k_moe_senmod_samf.pdf

Side 22

22

Http://samfnu.systime.dk/fileadmin/filer/Tekster/Emne7/t_hfm_ungdomskultur.pdf

Http://videnskab.dk/content/dk/samfund/facebook_er_elsket_af_narcisisster