SRP: Den Amerikanske Borgerkrig og slaveri

Side 1

1

Abstract

This project looks at the American Civil War, and examines the two contrasting views on slavery that prevailed in the period preceding the war. The first part of the study examines the outbreak of war, focusing on the importance of slavery. This section is based on several history books. To follow on from this, the study explores the attitude regarding slavery as a social structure respectively in Northern and Southern America. The different views are interpreted through a rhetorical analysis of two speeches. In addition, two sources have been analysed in order to provide an evaluation of slavery propaganda. The study indicates that the North and South had opposing views on the institution of slavery. The industrial North wanted slavery abolished, as it was both an economic and immoral burden to the United States. The South, however, was dependent on slaves, whom according to them were the very foundation of society. Both North and South agitated for their own positions through an active propaganda policy. It is concluded that propaganda had a crucial impact on how people regarded slavery.

Side 2

2

Indholdsfortegnelse

Abstract ............................................................................................................................................................. 1 Indledning .......................................................................................................................................................... 3 Den Amerikanske Borgerkrig ............................................................................................................................. 4 Udviklingen af Nord og Syd ........................................................................................................................... 4 Slaverne: Plantagesamfundets fundament ................................................................................................... 4 Abolitionismen .............................................................................................................................................. 5 Konflikt mellem Nord og Sydstaterne ........................................................................................................... 5 Den politiske alvor ......................................................................................................................................... 5 Opfattelse af slavespørgsmålet ......................................................................................................................... 6 Syds opfattelse af slavespørgsmålet ............................................................................................................. 6 Nords opfattelse af slavespørgsmålet ........................................................................................................... 9 Opfattelse i Nord og Syd .............................................................................................................................. 12 Propaganda for og imod slaveriet ................................................................................................................... 13 Propaganda for slaveriet ............................................................................................................................. 13 Propaganda imod slaveriet .......................................................................................................................... 16 Propagandaens rolle .................................................................................................................................... 20 Konklusion ....................................................................................................................................................... 23 Litteraturliste ................................................................................................................................................... 24 Bilag 1 ........................................................................................................... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Bilag 2 ........................................................................................................... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Bilag 3 .............................................................................................................................................................. 25

Side 3

3

Indledning

Den amerikanske borgerkrig er en af USA’s vigtigste, historiske begivenheder, der har været med til at forme samfundet til en nation, hvor alle uanset race har lige muligheder. Obama er et godt eksempel på den udvikling, der er sket med basis i borgerkrigen, som foranledigede, at slaveriet blev afskaffet og igangsatte en proces, hen imod det racefrie samfund som USA i dag er.

Under den amerikanske borgerkrig var USA splittet. Uenigheder mellem Nord og Syd skabte spændinger indbyrdes, som til sidst resulterede i, hvad nogle vil kalde en uundgåelig krig. En essentiel problematik mellem Nord og Syd var spørgsmålet om slaveriet. Denne opgave vil derfor behandle den amerikanske borgerkrig med fokus på slavespørgsmålet. Hvilken holdning havde Nord og Syd i forhold til slaveriet i USA, og hvordan søgte de at overbevise om deres synspunkt?

En historisk gennemgang af optakten til krigen vil tjene til forståelsen af slavespørgsmålets betydning for udbruddet af den amerikanske borgerkrig. Til at undersøge de modsatrettede holdninger til slavespørgsmålet i forhold til Nord og Syd, vil der indgå en retorisk analyse af to taler. I analysen af ”The Mudsill Theory” og ”No Compromise with the Evil of Slavery”, vil der være fokus på afsenderens opfattelse af slavespørgsmålet og måden der argumenteres på. En fortolkning af talernes forhold til slaveriet vil blive udarbejdet, for at finde frem til den generelle holdning, der gjorde sig gældende i Nord og Syd.

For at belyse hvordan de forskellige holdninger til slaveriet blev formidlet, og hvordan man søgte at overbevise om disse, vil der indgå en analyse af to former for propaganda udsendt af henholdsvis Nord og Syd. Til analysen vil propaganda billedet ”Slavery as it Exists in America.

Slavery as it Exists in England” og Harriet Beecher Stowes roman “ Uncle Tom’s Cabin” blive anvendt, da begge kilder har en tydelig tendens. En vurdering af kilderne har til hensigt at bedømme, hvilken rolle propagandaen for og imod slaveriet spillede.

Slutteligt vil der blive konkluderet på Nord og Syds holdning til slavespørgsmålet, og deres måde at overbevise om denne på.

Side 4

4

Den Amerikanske Borgerkrig

Udviklingen af Nord og Syd

I starten af 1600-tallet etablerede englænderne kolonier på den Nordamerikanske østkyst.

Klimatiske forhold resulterede i, at kolonierne i henholdsvis Nord og Syd udviklede sig forskelligt. I Syd blev landbruget den erhvervsstruktur, der egnede sig bedst. Her begyndte man at dyrke tobak, ris og især bomuld. Arbejdet med disse afgrøder var hårdt og krævede mere end én families arbejdskraft. Det var derfor nødvendigt at hente hjælp udefra. Den lette tilgang til billig jord gjorde imidlertid, at ingen kolonister ville arbejde for hinanden. De sydlige kolonier begyndte derfor at importere sorte slaver fra Afrika [1]. Mens kolonierne i syd udviklede sig til et slavebaseret landbrugssamfund, udviklede Nord sig til et industrisamfund. De nordlige kolonier var ikke velegnet til større landbrug, og familien havde derved arbejdskraft nok i sig selv. Efterhånden opstod der erhverv som handel, skibsbyggeri og træhugs, hvilket medførte, at der blev grundlagt en række byer [2]. Efter uafhængigheden fra England i 1783, blev den egentlig industri i de nordlige

              3
stater grundlagt.

Slaverne: Plantagesamfundets fundament

Med uafhængigheden fra England, blev en ny forfatning i 1787 udarbejdet. I kraft af denne blev import af slaver ophævet fra 1808. Men slaveriets ophævelse sagde forfatningen intet om. I det industrielle Nord, hvor slaver ikke var nødvendige, blev slaveriet efterhånden afskaffet. En stor del af slaverne blev frigivet, og slavehandlen var stærkt aftagende. I Nord håbede man, at samme udviklingen ville ske i sydstaterne. Men med opfindelsen af The Cotton Gin, som gjorde bomuldsproduktionen hurtigere og mere effektiv, fik slaveriet i Syd i stedet et opsving i starten af

1800-tallet. Ifølge Eugene D. Genovese [4], blev slaveriet fundamentet for Sydens plantagesamfund, både økonomisk, politisk og socialt. Slaveriet blev eksistensgrundlaget for en slaveejer-klasse, hvor slaveriet kom til at udgøre den moralske kerne i forholdet mellem mennesker. [5]

1

Den amerikanske borgerkrig 2012: s. 15

2

USA før borgerkrigen 1983: s. 6

3

Den amerikanske borgerkrig 2012: s. 15

4

Amerikansk historiker (), der bl.a. studerede samfundsstrukturen mellem slaveejer og slave i Syd

5

USA før borgerkrigen 1983: s. 93

Side 5

5

Abolitionismen

I Nord blev den generelle befolkning modstander af slaveriet. Det blev set som en økonomisk og politisk hindring for sydstaternes udvikling, da det økonomiske system ikke kunne indstille sig på reformer, så længe slaveriet eksisterede. [6]

Derudover anså man slaveriet som umoralsk og i strid med Uafhængighedserklæringens ”alle mennesker er skabt lige”. En organiseret bevægelse, med agitatoren William Lloyd Garrison som frontfigur, voksede sig frem i Nord. Abolitionismen, som bevægelsen kom til at hedde, ønskede slaveriet afskaffet. Da slaveriet udgjorde fundamentet i Syd, blev et angreb på dette set som et angreb på deres samfundsstruktur, livsstil og identitet. [7] Konflikt mellem Nord og Sydstaterne

Selvom Nord var imod slaveriet, kunne det ved lovgivning ikke afskaffes uden sydstaternes accept.

Politisk set omfattede Unionen i starten af 1800-tallet lige mange slave- og slavefrie stater, hvilket sikrede balancen mellem Nord og Syd i Senatet [8]. For fortsat at sikre denne, besluttede Kongressen, at der skulle optages lige mange slavestater og slavefrie stater i Unionen. Denne ordning kom til at holde frem til 1850, hvor Californien søgte optagelse som slavefri stat. Balancen i Senatet var truet, og man udarbejdede 1850 kompromiset. Sydstaterne protesterede, da de frygtede en suveræn overbalance af slavefrie stater. Ligeså vagte kompromiset protest fra abolitionisterne i Nord, da kompromisets medførte en lovstramning, der gjorde det ulovligt at hjælpe flygtede slaver. Som reaktion på kompromiset, blev det litterære værk ”Uncle Tom’s Cabin” udgivet af Harriet Beecher Stowe. Romanens popularitet steg hurtigt og forstærkede Nordens ubehag ved behandlingen af slaverne i Syd [9]. Konflikten mellem Nord og Syd var på daværende tidspunkt så tilspidset, at det nu blev svært for den enkelte at forholde sig neutralt til slavespørgsmålet.

Den politiske alvor

En amerikansk historiker, James Ford Rhodes, peger på, at slaveriget blev den udløsende faktor og årsagen til udbruddet af den amerikanske borgerkrig i 1861. Da slavemodstanderen Abraham Lincoln blev valgt som præsident i 1860, droppede South Carolina ud af Unionen af frygt for en afskaffelse af slaveriet. Efter South Carolinas løsrivelse fulgte flere sydstater trop, og sammen

6

USA før borgerkrigen 1983: s. 94

7

Den amerikanske borgerkrig 2012: s. 26

8

Ibid., s. 27

9

Ibid., s. 29

Side 6

6 dannede de Amerikas Konfødererede Stater (CSA). Med Lincolns tiltrædelse som præsident d. 4 marts 1861, skulle der kun gå fem uger, før det uundgåelige skete: Den amerikanske borgerkrig brød ud.

Ifølge Rhodes havde man muligvis kunnet undgå denne borgerkrig, hvis Nord var gået på kompromis med sydstaterne, og derudover havde udtrykt sig med en mere sydstatspræget holdning i forhold til slaveriet. Omvendt kunne krigen være undgået, hvis Syd havde ændret indstilling, og givet samtykke til at indskrænke udbredelsen af slaveriet. Såfremt spændinger mellem Nord og Syd grundede i en konflikt mellem to kontrasterede principper med hensyn til slavespørgsmålet, må dette ses som den egentlige årsag til borgerkrigen. [10]

Opfattelse af slavespørgsmålet

I optakten til den amerikanske borgerkrig var der to forskellige holdninger, der gjorde sig gældende i forhold til slavespørgsmålet. Som oftest synes det at forholde sig sådan, at sydstaternes befolkning havde en mening om slaveriet, mens borgerne i Nord, med abolitionistbevægelsen i spidsen, var af modsatte overbevisning. I det følgende vil to taler blive analyseret og fortolket, for at belyse Nord og Syds opfattelse af slavespørgsmålet.

Syds opfattelse af slavespørgsmålet

James Henry Hammond, en velhavende plantageejer og senator for de amerikanske sydstater, forsvarede i sin tale til senatet d. 4. marts 1858, slaveriet i sydstaterne. I sin tale formulerede han ”The Mudsill Theory”, en teori om samfundets indretning, som hævder, at der altid vil være en underklasse i et samfund, der understøtter de øvrige samfundsklasser. ”Mudsill” betyder en bygnings fundament, og for Hammond, var slaverne fundamentet for det amerikanske samfund.

Hammond var, som de fleste bomuldsproducenter, yderst afhængig af den sorte arbejdskraft.

Slaverne udgjorde den fundamentale del af arbejdsprocessen på plantagen, og uden dem ville sydstaterne ikke være i stand til at levere konkurrencedygtige varer til de nordlige stater og til Europa. Det var derfor vigtigt for Hammond at sikre sig, at slaverne blev ved med at være en del af samfundet. ”Such a class you most have, or you would not have that other class which leads to

10

USA før borgerkrigen 1983: s. 87

Side 7

7

                               11
progress, civilization, and refinement.” Hvis slaveriet ophørte, ville eliten ikke kunne gå i spidsen

for en øget fremgang i samfundet. Hammond talte derfor til senatet i 1858, for at forsvare slaveriet i sydstaterne. Talen skulle overbevise senatet om, at slaveriet var samfundets fundament; en vigtig struktur som samfundet og landet ikke kunne være foruden.

“Mudsill” bliver brugt som en metafor for slaveriet, for at styrke argumentationen og præcisere slavernes essentielle betydning. Hammond understreger, at lige såvel som en bygning ikke kan stå uden dens fundament, kan samfundet ikke klare sig, hvis underklassen, og dermed slaverne, ikke er en del af arbejdsstyrken i samfundet. Han siger: ”In all social systems there must be a class to

                                            12
do the menial duties, to perform the drudgery of life.”

I det industrielle Nord udgør fabriksarbejderne underklassen. Disse kaldes ikke slaver, men de er slaver af det industrielle system. Den grundlæggende økonomi opretholdes i Nord via lavtlønnet arbejde. Arbejderne bliver sat under slavelignende forhold på fabrikker, til gavn for overklassen. Hammond hævder med sin ”Mudsill Theory”, at slaveriet skaber fundamentet i samfundet. Både underklassen af slaver i Syd og arbejderne i Nord er nødvendige for at holde økonomien i landet stabilt, således at den øverste klasse kan flytte økonomien og civilisationen fremad. Gennem ”The Mudsill Theory” retfærdiggør Hammond slaveriet. Han drager paralleller til Nord og prøver på den måde, at beskytte slaveriet for at blive afskaffet.

De sorte slaver i Syd fremstilles som den ideelle arbejdskraft. De har en lav intelligens og kun få færdigheder. Deres styrke ligger i deres kræfter og føjelighed, hvilket gør dem særdeles kompetente til at arbejde i plantagerne. De er, ifølge Hammond, de fødte slaver. ”They are

elevated from the condition in which God first created them, by being made our slaves.”^{13} Gud

skabte de sorte som en ringere race, og de blev sat på jorden for at tjene den hvide mand. At de arbejder i sydstaterne, ophøjer kun den status, gud gav dem. Plantageejerne fuldender derfor guds ønske, ved at have de sorte som slaver. Hammond fremhæver også, at deres lave intelligens kun er til de hvides fordel. Deres dumhed gør dem ude af stand til at give den hvide slaveejer

problemer. Slaverne i Nord er derimod “[…] white, of your own race.”^{14} De er de hvide ligeværdige

i intelligens og begavelse fra naturens hånd. At de tjener som slaver, blandt borgere af samme

11

Bilag 2: s. 1

12

Ibid.

13

Ibid.

14

Ibid.

Side 8

8 blod, nedværdiger dem. De kan, modsat de sorte slaver, tage del i den politiske magt, og hvis de gør det, vil de vende op og ned på samfundet i Nord ved at skabe revolution.

Hammond fremstiller i høj grad sine argumenter i en subjektiv tone. Han taler på vegne af sydstaterne og bruger vendinger som ”we” og ”our”. Ved at fremtræde som talens ”we”, kommer egne holdninger til at fremstå som sydstaternes fællessynspunkter. ”We do not think that whites should be slaves either by law or necessity. Our slaves are black, of another and inferior race.” [15] Han gør sig talsmand for mange personer, for at styrke sin troværdighed, da modtageren ofte har mere tildens til at tro på mange personer end på én enkelt person. Hammond skaber også troværdighed omkring sine synspunkter gennem en objektiv tone. ”In all social systems there must

                                                      16
be a class to do the menial duties, to perform the drudgery of life.” Ved at fremstille sine

synspunkter i en objektiv stil, kommer Hammonds personlige synspunkter til at lyde som objektive sandheder, hvilket gør lytteren mere tilbøjelig til at tro på hans argumenter. Han appellerer også til etos, ved at henvise til anerkendte personer med samme synspunkt som ham selv. Han henviser til Cicero, for at vise at det er naturens lov at de sorte er slaver, og for at vise at slaveriet er

bestandigt henviser han til guds ord ”the poor ye always have with you.”^{17} Gennem etos, styrker

han sine argumenter og skaber troværdighed.

Indledningsvis opbygger Hammond tillid omkring sig selv som person og om sine synspunkter, ved at appellere til etos. Herefter fortsætter han med appel til logos, for at overbevise modtageren om rigtigheden af centrale synspunkter og budskaber i talen. Han appellerer til modtagerens fornuft ved at stille Nord og Syd over for hinanden. Da vores fornuft i høj grad tænker i modsætninger, er denne metode effektiv til at overbevise modtageren om, at det ene er bedre end det andet. I dette tilfælde vil Hammond overbevise senatet om, at slaverne i Syd er en bedre og mere moralsk arbejdsstyrke end slaverne i Nord. Dette synspunkt fremstår stærkt, da modtageren allerede har fået tillid til ham i kraft af den indledende appel til etos. Undervejs i sin argumentation benytter Hammond værdiladende ord om nordstaternes slaver: Yours are hired for the day, not cared for,

and scantily compensated.”^{18} Om slaverne i Syd bruger han positive ord: ”our slaves are hired for

15

Bilag 2: s. 1

16

Ibid.

17

Ibid.

18

Ibid.

Side 9

9

life and well compensated.”^{19} Her taler han til modtagerens følelser, ved at appellere til patos.

Hammond appellerer således til alle tre appelformer, og formår derved at tale til modtageren på flere forskellige måder, hvilket i høj grad styrker hans argumentation.

For at styrke sin argumentation yderligere, gør Hammond også brug af anaforer og trikoloner i sin tale. ”I will not characterize that class at the North by that term; but you have it; it is there; it is

                     20
everywhere; it is eternal.” Gennem denne anafor fremhæver Hammond, at slaveriet også

foregår i de nordlige stater. Det er et evigt fundament, der foregår alle steder. Ved at bruge anaforer og trikoloner, samler han opmærksomhed omkring sine argumenter og evnen til at huske dem. Samtidig er de også med til at styrke etos-effekten. Anaforerne udtrykker styrke og intensitet, og afspejler derved Hammond som en stærk og viljefast leder. Denne stil har samtidig en følelsesmæssig virkning, en patos-effekt. Hans brug af retorik skaber en fællesskabsfølelse, der samler sydstaterne som en samlet enhed. Dette øger yderligere følelsen af styrke. Gennem de retoriske virkemidler, fremstår Hammond som en stærk leder.

Hammond afslutter sin tale ved at sige: ”You have been making war upon us to our very hearthstones. How would you like for us to send lectures and agitators [to] North, to teach these

people this, to aid in combining, and to lead them.”^{21} Hammond afslutter dermed sin tale med et

retorisk spørgsmål, for at overbevise om hans synspunkt på slaveriet. Dette er en indirekte trussel mod Nord, og samtidig et opråb mod kritikken af Syd.

Nords opfattelse af slavespørgsmålet

I 1854 var William Lloyd Garrison en af de førende abolitionister i USA. Garrison grundlagde avisen ”The Liberator”, der blev det ledende tidsskrift for den abolitionistiske bevægelse. Derudover grundlage han foreningen ”The American Anti-Slavery Society”, som han i 1833-65 var formand for. I 1854 holdt han talen ”No Compromise with the Evil of Slavery” for en abolitionistisk forsamling. Herigennem præciserede han kravet om slaveriets afskaffelse som bestandigt. I talen kaldte han for frihed til slaverne og opfordrede alle til gå ind i kampen mod slaveriet.

Som abolitionist ønskede Garrison slaveriets afskaffelse. Han troede på ”that all men are created equal; that they are endowed by their Creator with certain inalienable rights; that among there

19

Bilag 2: s. 1

20

Ibid.

21

Ibid., s. 2

Side 10

10

                                     22
are life, liberty, and the pursuit of happiness.”

Dette står skrevet i Uafhængighedserklæringen, og var grunden til at Garrison blev en abolitionist. Der står skrevet, at alle mennesker er lige, og at alle har rettighed til et liv med frihed. De sorte er skabt på lige fod med de hvide, og har dermed ret til deres frihed. Garrison mente at frisættelsen af slaver var det eneste rigtige. Han mente, at den kirke der godkender slaveriet, tror ikke på gud; den religion der modtager en slaveejer til gudstjeneste, er indbegrebet af kriminalitet. Slaveri er en synd, som han ikke vil tage del i. ”They who desire me to be dumb on the subject of slavery, unless I will open my mouth in its defense,

ask me to give the lie to my professions, to degrade my manhood, and to stain my soul.”^{23}

Slaveriet var for Garrison også et etisk problem. Han mente, at det var imod alle etiske principper at behandle et andet medmenneske på den måde, man behandlede de sorte slaver. De der går ind for slaveriet, har givet afkald på deres menneskelighed, plettet deres sjæl og begået en synd.

Den abolitionisme som Garrison taler for, tillader intet kompromis. Slaverne skulle frisættes, og deres frihed kunne ikke sættes til forhandling. De skulle have fuld frihed. ”Every slave is a stolen

                                 24
man; every slaveholder is a man stealer.”

Et liv uden frihed, er ikke et liv. Garrison så en slave, som et menneske, der havde fået frataget sit liv. Et menneske som var blevet sat i lænker; til fange. Intet kunne retfærdiggøre det at stjæle en anden mand og kalde ham sin slave. Men hvis en slave ikke er et menneske, ”if they do not possess human instincts, passions, faculties, and power

[…] If in short, they are what the slave code declares them to be…”^{25} et dyr, et objekt. Så er det en

helt anden sag. Så er det okay at eje en slave, for så er der intet moralsk forkert gjort. Men hvis de er mennesker, hvilket han mente, hvis de har menneskelige egenskaber og underlagt den samme gud, så er slaveri forkert. Så er det menneskets pligt at ”remember them that are in bonds as

bound with them,”^{26} som gud har sagt det.

Garrison lægger stor vægt på gud i sin tale. Gud har skabt mennesket lige og givet dem deres frihed. Det er derved guds ønske, lige såvel som Garrisons, at slaverne frisættes. Gud er den almægtige og hans ord er lov. Derfor kan slaveri ikke retfærdiggøres, for det strider imod guds ønske. ”The abolitionism which I advocate is as absolute as the law of God, and as unyielding as his

22

Bilag 1: s. 1

23

Ibid.

24

Ibid.

25

Ibid., s. 2

26

Ibid., s. 2

Side 11

11

throne.”^{27} Her sammenligner Garrison sin bevægelse med guds lov. Så hellig og absolut som guds

lov er, så endelig er slavernes ret til frihed. Gud bliver et symbol på slavernes frihed, ”[…] freedom

                             28
is of Gud and slavery is of the devil.”

Garrison sætter gud og frihed op imod slaveri og djævlen, for at betone forskellen på rigtigt og forkert. Han taler til modtagerens fornuft og evne til at indse rigtigheden af hans synspunkt. Ved at henvise til gud i sin tale, opbygger Garrison troværdighed omkring sine argumenter. Han bruger referencer til Bibelen og guds ord, til at styrke sin argumentation og overtale modtageren om, at han har ret i sine argumenter. Udover Bibelen henviser Garrison til Uafhængighedserklæringen som en troværdig kilde. I

Uafhængighedserklæringen står det skrevet, at alle er skabt lige, og at ingen kan miste deres frihed. Ved at henvise til kilden og skriftstedet, skaber han troværdighed omkring sit argument.

                                                                         29
Han styrker dette synspunkt, ved at påpege at det står skrevet ”among self-evident truth.” Her

appellerer han til logos, ved at få modtageren til at indse, at det at alle er skabt lige, er en indlysende sandhed.

Ved at sætte sig ind i slavernes situation, taler Garrison til modtagerens samvittighed; en appel til patos. Han fremsætter sine synspunkter på en værdiladet måde, hvorved han fremstiller egne argumenter med positive ord, og det han argumenterer imod med negative ord. Han taler til modtagerens følelser for at overbevise om, at hans argumenter er de rigtige. De positive og negative vendinger er også med til at sætte bestemte synspunkter i et positivt eller negativt lys.

Her vil Garrison sætte slaveriet i et negativt lys, og de værdiladede ord er med til at påvirke modtagerens følelser til at være enig med ham. Ved at anlægge en subjektiv stil og tone i sin argumentation, hvor han gør brug af sin egen person og egne holdninger, formår han at vække tillid hos modtageren og få denne til at identificere sig med hans holdninger og argumenter. For at styrke modtagerens tilbøjelighed til at være enig med ham, gør han også brug af en udbredt anvendelse af synonymer og komplekse sætningsstrukturer. ”By no precedent, no example, no law, no compact, no purchase, no bequest, no inheritance, no combination of circumstances, is

                          30
slaveholding right or justifiable.” Han fremstår, med sit professionelle sprogbrug, som en

autoritet modtageren kan stole på. Garrison formår at tale forholdsvis direkte til modtageren og

27

Bilag 1: s. 1

28

Ibid.

29

Ibid.

30

Ibid.

Side 12

12 påvirke denne forsamling til at være enig i hans synspunkter. Han bygger sin argumentation op på en sammenhængende og klar måde, hvor de forskellige virkemidler og måder at argumentere på understøtter hinanden. Garrisons argumentation fremstår således effektiv og slagkraftig.

Opfattelse i Nord og Syd

De to taler belyser to kontrasterende syn på slaveriet. James Henry Hammond og William Lloyd Garrison kom fra henholdsvis Syd og Nord. Deres geografiske oprindelse har haft betydning for, den stillingstagen de har taget i forbindelse med slavespørgsmålet i 1850’ernes splittede USA.

Hammond var en velhavende plantageejer og senator i slavestaten South Carolina. Som plantageejer var han stærkt afhængig af den sorte arbejdskraft. Slaverne udgjorde den fundamentale del af arbejdsprocessen og muliggjorde, at han kunne levere konkurrencedygtige produkter til blandt andet Nord. Slaverne var, i forhold til en lønnet arbejdsstyrke, billig at besidde og udgjorde derved en profitabel interesse for ham. Af disse grunde blev det hans grundprincip, at slaverne fortsat skulle være en del af samfundsstrukturen i Syd. Som senator må det antages, at han taler på vegne af sydstaterne og derved fremlægger et fælles holdningsprincip for Syd.

Modsat Hammond, er Garrison født i den slavefrie nordstat Massachusetts. Han var en aktiv abolitionist og en frontfigur i abolitionistbevægelsen. I 1831 startede han tidsskriftet ”The Liberator” i Boston, og året efter iværksatte han Amerikas første abolitionistorganisation, der efterfølgende fik navnet ”The American Antislavery Society.” Gennem faste principper kaldte han for en umiddelbar frisættelse af slaverne. Han troede på, at racerne var hinanden ligeværdige og var overbevist om, at frie slaver med held ville kunne assimileres ind i det hvide samfund.

Hammond fremlagde sin ”Mudsill Theory” for Senatet i 1858. I sin tale skelner han eksplicit mellem Nord og Syd. Han inddrager sydstaterne som et fælles ”we” og nordstaterne som talens ”you”. Herved udtrykker han sine synspunkter direkte til Nord. Med talen vil han imødekomme den kritik slaveriet havde fået og samtidig overbevise modstanderne i nordstaterne om fordelene ved sorte som arbejdskraft. Han mente, at sorte slaver var den ideelle arbejdsstyrke, da de fra guds hånd var blevet skabt til dette formål. At bruge de hvide i det industrielle Nord var for Hammond en nedværdigelse for den hvide race. Hvorfor bruge nogle af sine egne ligeværdige mænd, når gud havde skænket dem en anden og ringere race til netop dette formål?

Side 13

13

Garrison taler for en abolitionistisk forsamling. Det formodes at de er bekendte med bevægelsens grundprincipper, og derved kan Garrison tillade sig at lege lidt mere frit med sprogbruget, i forhold til Hammond, der med hans tale til senatet skal forsøge et præcisere hans argumenter. Garrison bruger i høj grad synonymer og komplekse sætningsstrukturer, for at gøre talen mere interessant.

Hans brug af forvægt og hypotaktiske sætninger opbygger en nysgerrighed hos modtageren, og lytteren er mere tilbøjelig til at høre talen færdig med en vækket interesse. I sin tale opfordrer han abolitionisterne til aktivt at handle og kæmpe for slaveriets afskaffelse. Han afrunder talen med en patosappellerende og slagkraftig opfordring, der ligger tryk på hans synspunkter og vækker kamplysten hos forsamlingen.

Både Hammond og Garrison er repræsentative for de holdninger der gjorde sig gældende i Nord og Syd. Hammond var plantageejer og senator, og med hans stilling i senatet formodes det, at han fremstiller et synspunkt gældende for sydstaterne. Garrison var en frontfigur inden for abolitionistbevægelsen i Nord. Han holder sin tale for en forsamling af abolitionister, hvor han femlægger et fælles synspunkt. Det må derfor forudsættes at de begge afspejler de tanker man gjorde sig i Nord og Syd om slaverne i Amerika. Nord, med abolitionisterne i spidsen, var altså imod slaveriet, mens sydstaterne med plantagedrift stod inden for et forsat system af slaver i USA.

Propaganda for og imod slaveriet

Uenigheden mellem Nord og Syd, resultererede i et behov fra begge sider om at overbevise politisk om egne synspunkter. For at overtale den amerikanske befolkning, benyttede begge parter sig blandt andet af propaganda. Gennem denne søgte Nord og Syd at ændre befolkningens tanker om slavespørgsmålet, således at de ville tilegne sig samme standpunkt. Nord ønskede at overbevise Syd om det umoralske i slaveriet og ønsket om slavernes frisættelse, mens Syd ville overbevise nordstaterne om slaveriets værdi for det amerikanske samfund. I det følgende vil en kilde fra henholdsvis Nord og Syd blive behandlet, for at kunne vurdere hvilken rolle propagandaen for og imod slaveriet spillede.

Propaganda for slaveriet

Et eksempel på sydstaternes brug af propaganda er litografiet ”Slavery as it Exists in America.

Slavery as it Exists in England”, udgivet i 1850 af J. Haven i Boston, Massachusetts. Billedet udtrykker et positivt syn på slaveriet i Amerika, som kontrast til et negativt og fattigt

Side 14

14 industrisamfund i England. Da Massachusetts i 1850 var en slavefri stat, antages det, at billedet er produceret af sydstaterne og publiceret i Nord, for at udfordre de Nordlige abolitionister i deres syn på slavespørgsmålet. Modstillingen af slaveriarbejde og fabriksarbejde er et eksempel på hvordan sydstaterne førte propaganda mod Nord. Med billedet ville de illustrere slaveriet i USA som værende bedre end livet som fabriksarbejder i det industrielle England. Da kilden vil overtale nordstaterne, snarere end at informere om de reelle forhold, må kilden fra historisk perspektiv anvendes som et levn.

Billedets første scene henviser til slaveriet i sydstaterne. De sorte afbilledes som glade og ubekymrede; i færd med at danse og synge. Fire hvide mænd, to fra sydstaterne og to fra nordstaterne, står bagerst i billedet og observerer festlighederne. Ved synet af slaverne, siger den ene af de besøgende:

”Is it possible that we of the North have been so deceived by false Reports? Why did we not visit the South, before we caused this trouble between the North and the

South, and so much hard feelings amongst our friends at home?” [31]

Han er forundret over at se glade slaver i Syd, da han i Nord er blevet gjort opmærksom på deres rædsler og undertrykkelse. Han er sat i en situation, hvor han bliver usikker på troværdigheden af de påstande, man har gjort sig bekendt med i Nord, om slavernes vilkår i Syd. Han kan ikke forstå, at man har indledt en konflikt med sydstaterne, uden først at undersøge pågældende sag. Med dette citat vil afsenderen drage Nord i tvivl om deres syn på slavespørgsmålet. Han vil overbevise dem om, at slaverne har det godt, og at de rygter der spredes i Nord er falske. Han underbygger ovenstående citat med følgende udtagelse fra en af sydstatsmændene:

”It’s a general thing, som few exceptions, after mine have done a certain amount of

Labor which they finish by 4 or 5 P.M. I allow them to enjoy themselves in any

reasonable way”^{32}

Denne slaveejer fortæller sine besøgende fra Nord, at slaverne har rimelige arbejdstider og frihed til at more sig efter dagens arbejde. Han stiller slaveriet i et positivt lys, og fremstiller dermed

31

Bilag 3

32

Ibid.

Side 15

15 slaveriet i Syd som værende et godt arbejde med gode vilkår. Med den historiske viden vi har i dag om slavernes forhold i Syd, ved vi at disse omstændigheder ikke gjorde sig gældende i Sydens plantager. Kilden har en klar tendens til at fremstille slaverne som frimodige og ved godt humør, for at overbevise Nord om rigtigheden ved slaveriet.

Som kontrast til slaveriet i sydstaterne, opstiller afsenderen en scene fra en britisk tekstilfabrik. I forgrunden taler to unge, barfodede arbejdere om deres urimelige arbejdsvilkår i fabrikken. Den første siger:

”I say Bill, I am going to run away from the Factory and go to the Coal Mines where they have to work only 14 hours a Day instead of 17 as you do here” [33]

Fabriksarbejdet fremstilles som værende et krævende arbejde med lange arbejdsdage; længere end dem sydstatsslaverne arbejder under. Afsenderen fremstiller hermed fabriksarbejdet i England som ekstremt omfattende og påstår implicit, at fabriksarbejderne i højere grad er slaver end Sydens sorte. Kvinden i baggrunden understøtter denne holdning, da hun udtrykker: ”Oh

Dear! what wretched Slaves this Factory Life makes me and my children”^{34} Hun kommenterer på

arbejdsforholdene i fabrikken, ved at fremstille sine børn og sig selv som slaver af det industrielle institut. Fabriksarbejderne har imidlertid fået løn for deres arbejde, så egentlige slaver har de ikke været. Men som billedet også fremhæver med de to mænd i bagrunden, hvoraf den ene holder bogen ”Tythes” og den anden ”Taxes”, har arbejderne skulle betale en del af deres allerede lave løn, så meget har de ikke haft tilbage. Hertil kan det bemærkes, at fabriksarbejderne er illustreret som udsultede og sjusket, mens især embedsmanden og præsten er velernæret. Dette fremhæver klasseforskellen i det industrielle England, med fabriksarbejderne som en lavere klasse.

Helheden af billedet skal overbevise nordstaterne om slaveriet i Syd som et acceptabelt system.

Derudover fremstiller den arbejdsvilkårene i Syd, som mere fordelagtige end fabriksarbejdet i England. Hertil føres en kritik af Englands egen opfattelse som agerende slavefrit samfund. George Thompson, en engelsk abolitionist der støttede frigørelsen af slaver i Amerika, er portrætteret

                                                                             35
nederst på billedet med citatet: ”I am proud to beast that Slavery does not breathe in England”

33

Bilag 3

34

Ibid.

35

Ibid.

Side 16

16 og med reference til ”his speech at the African Church in Belknap St.” [36] Thompson agiterede imod slaveriet i New York og New England i 1850-51, hvor han med reference til slaveriets ophævelse i England i 1838, gav udtryk for et ønske om samme udvikling for USA. Kilden hævder imidlertid at slaveriet er bestandigt og dermed fortsat praktiseres i England. Slaveriet kommer blot til udtryk i det industrielle system, hvor fabriksarbejderne opererer under slavelignende forhold. I forlængelse af kritikken til England, formidles der også implicit en kritik til Nordens industrisamfund. Med billedet hævdes det på indirekte vis, at eftersom Nordens samfund i høj grad minder om Englands, er nordstaterne de egentlige slaveundertrykkere i Amerika. En agitation af slavernes forhold burde i stedet henvende sig til de industrielle systemer.

Propaganda imod slaveriet

Onkel Toms Hytte er en roman, skrevet af Harriet Beecher Stowe i 1852. Historien blev først trykt

                              37
som en serie i tidskriftet National Era

, en abolitionistisk avis, men på grund af dens popularitet, valgte man at udgive den i bogformat. Historien om den gode slave Tom, der efter meget modgang ender hos en ondsindet plantageejer, skildrer slavernes livsvilkår i 1850’ernes USA.

Stowe skrev historien, som en reaktion på 1850 Kompromiset, for at oplyse den almene borger om slavernes vilkår. Som levn er bogen et eksempel på, hvordan man gennem propaganda, søgte at overbevise folket om et bestemt syn på slaveriet. I dette tilfælde, ville Stowe vinde tilslutning til abolitionisternes synspunkt. Da Stowe vil overbevise om en bestemt holdning, må man sige, at bogen har tendens.

Forfatteren

Harriet Beecher Stowe er født og opvokset i den slavefrie stat Connecticut. Hendes far, Lyhman Beecher, var præst og Harriet blev opdraget i den kristne tro. Under sin opvækst blev hendes evner til at debattere udviklet og hendes interesse for litteratur anlagt. I 1832 flyttede familien til Cincinnati, Ohio, hvor hendes far udviklede en stærk abolitionistisk holdning, der smittede af på Harriet. Hun oplevede for første gang realitet af slaveriet, da hun boede med sin mand i Cincinnati

(). Som grænsestat til slavestaten Kentucky, mødte de flygtede slaver og hørte historier om deres forfærdelige behandling og deres vanskelighed for at opnå frihed [38]. Da Kongressen

36

Bilag 3

37

Harriet Beecher Stowe Center: Uncle Tom’s Cabin (Se litteraturliste for link)

38

The Literature Network: Harriet Beecher Stowe (Se litteraturliste for link)

Side 17

17 vedtog 1850 Kompromiset, besluttede Stowe sig for at udtrykke sine tanker i en litterær præsentation af slaveriet [39]. Hun baserede sine karakterer på egne eller fortalte observationer.

Foruden at være fiktion, må det derfor antages at romanen har en vis troværdighed i sin præsentation af slaveriet.

Holdning til 1850 kompromiset

Onkel Toms Hytte blev skrevet efter 1850 kompromiset, og er derfor samtidig i sin historiske kontekst. Gennem romanen forsøger Stowe at angribe kompromiset. ”It’s a shameful, wicked, abominable law, and I’ll break it, for once, the first time I get a chance; and I hope I shall have a

chance, I do!”^{40} Stowe lader sit syn på skærpelsen af loven komme til udtryk i en samtale mellem

Senator Bird og hans kone, der bor ved grænsefloden til slavestaten Kentucky. Mr. Bird har netop været med til at vedtage 1850 kompromiset, og selvom han er et medfølelse menneske, mener han, at loven skal tolereres af hensyn til offentlig interesse og borgerlig orden. Hans kone finder loven i strid med de kristne værdier og insisterer på, at hun vil følge hendes samvittighed og hendes Bibel fremfor en umoralsk lov. ”I don’t know anything about politics, but I can read my Bible; and there I see that I must feed the hungry, clothe the naked, and comfort the desolate; and

that Bible I mean to follow.”^{41} Mrs. Bird fremhæver, at det er deres pligt som kristne, at hjælpe de

svage også selvom de er slaver. Stowe prøver at overtale læseren om, at loven er ukristelig og uacceptabel. Slaverne har været undertrykt i hele deres liv, og hvis de er heldige at flygte fra deres rædsler, vil hun ikke vende sig bort fra dem. I stedet vil hun hjælpe dem til at opnå et bedre liv uden slaveri.

Synet på slaveriet

Romanen anlægger forskellige tilgange til slaveriet. Først udredes spørgsmålet om slaveriet i sin mildeste form, hvor slave og herrer synes at have et positivt forhold. Hos familien Shelby og St.

Clare, har slaverne barmhjertelige herrer, der hverken misbruger eller mishandler dem. Stowe giver udtryk for disse indstillinger, for at vise at slaveriet selv er ondt i sin bedste form. Selvom Tom er hos venlige ejere, og under bedst tænkelige forhold for en slave, nærer han et ønske om at blive en fri mand. Usikkerheden om fremtiden som slave danner en barriere for en ægte lykke. Et

39

The Biography Channel website: Harriet Beecher Stowe (Se litteraturliste for link)

40

Uncle Tom’s Cabin 1865: s. 91-92

41

Ibid., s. 92

Side 18

18 forsvar af slaveriet hævdede, at slavesystemet var i slavernes bedste interesse, da de fleste slaveejere behandlede deres slaver godt. Stowe afviser dette argument og pointerer, at slavernes lykke kun kan opnås ved frihed. I sidste del af bogen giver Stowe en anden skildring af slaveriet, hvor hun på Legrees plantage fremstiller slaveriet i dets værste form. På denne plantage lider slaverne under for den inhumane Legree, som yder tortur mod sine slaver. ”When one nigger’s dead, I buy another; and I find it comes cheaper and easier, every way.” [42]

Det lader ikke til at

Legree ser sine slaver som værende mennesker. I stedet ser han dem men som maskiner; når en slides ned, køber han en ny. Han er grov i sine metoder og slaverne skal stå model for meget. “[…]

taking up a cow-hide, and striking Tom a heavy blow across the cheek, and following up the

                          43
infliction by a shower of blows.”

Legree pisker gerne slaverne, for at de skal agere i overensstemmelse med hans ønsker. Stowe viser den værste form for slaveri, for at provokere læseren til at blive chokeret over behandlingen af slaverne.

Kristusfigur

Stowe skriver til et splittet men religiøst samfund. Hun drager paralleller mellem Tom og Jesus, for at illustrere slavernes godhed og deres ret til frigørelse. Ligesom Jesus er Tom en god prædiker.

Han er en kristen leder for slaverne i bogen og de kommer til ham, for at høre om Gud, ligesom menneskene kom til Jesus, for at høre om hans historier. Flere steder i bogen bliver Tom udsat for forskellige prøvelser, men hans tro på gud og det rigtige gør, at han ikke ledes ind i fristelse, selv når det gælder liv og død. Dette illustreres tydeligt i følgende samtale mellem Cassy og Tom: “You must give up, or be killed by inches.” “Well, then, I will die! […] Spin it out as long as they can, they can’t help my dying, some time! – and, after that, they can’t do no more. I’m clar, I’m set! I know

the Lord’ll help me, and bring me through.”^{44} Tom giver udtryk for at han ikke vil lade sig friste, om

det så skal koste ham livet. Han accepterer uretfærdighederne, for han er overbevist om at gud vil hjælpe ham igennem hans pinsler.

Tom ender med at blive pisket til døden, da han ikke vil gå på kompromis med sine principper. Af samme grund blev også Jesus korsfæstet, og der er således en klar parallel til Kristus knyttet til Toms død. Han dør i en religiøs overbevisning, og i en vis forstand for at opnå frelse for andre.

42

Uncle Tom’s Cabin 1965: s. 388

43

Ibid., s. 407

44

Ibid., s. 413

Side 19

19

Toms død fører til Emmelines og Cassys flugt og frisættelsen af alle slaver på Shelbys gård i Kentucky. ”Witness, eternal God! […] oh witness, that from this hour, I will do what one man can to drive out this curse of slavery from my land!” [45]

George Shelby laver dette løfte efter Toms død.

Han sætter sig for at han vil modsætte sig slaveriet og arbejde mod en frisættelse af slaver. Da han erkærer at han vil ’do what one man can’, antyder Stowe, at ethvert individ bør modarbejde undertrykkelse i det omfang der er ham eller hende muligt. George gør hvad han kan, og frisætter egne slaver. Ved at drage paralleller mellem Jesus og Tom, understreger Stowe sin grundlæggende pointe om kristen godhed, mens hun holder op en model af moralsk fuldkommenhed for sin læser at efterligne.

Morale

For at overbevise befolkningen om slaveriet som værende forkert i alle henseender, appellerer hun til læserens følelser og samvittighed, for at gøre dem opmærksom på slaveriets moralske forkastelighed og den dobbeltmoral det tillægger det amerikanske system. Systemet hævder netop, at alle mennesker er lige, men dette gælder åbenbart ikke for slaverne. Stowe kommenterer i selve handlingen, for at tydeliggøre hendes moralske principper: ”I b’lieve, my soul, he’s done for, finally,” […] Yes, Legree; but who shall shut up that voice in thy soul? that soul, past repentance, past prayer, past hope, in whom the fire that never shall be quenched is already

       46
burning!’ Stowe kommer med en moraliserende kommentar til Legrees handling. Hun pointerer

at Legree har begået en synd og en umoralsk handling, der altid vil lægge ham bevist. Han vil aldrig være i stand til at dæmpe den indre stemmer, der til evigt vil plage hans samvittighed.

Stowe fortæller slavernes historie på en sådan måde, at hun rammer folks samvittighed. Hun fortæller om slavernes uretfærdige behandling og vanskeligheder ved at opnå frihed. ”What needs tell the story, told too oft, - every day told, - of heart-strings rent and broken, - the weak broken and torn for the profit and convenience of the strong!” [47]

Med dette hentyder Stowe, at slavernes uretfærdige historie er en reel sandhed, der eksisterer i et stort omfang. Hun påpeger, at der er en meget egoistisk tendens i samfundet, hvor de svage, de sorte slaver, undertrykkes til gavn og behag for de stærke. Ved at appellerer til folkets samvittighed, vil Stowe starte en diskussion om slaveriet som moralsk forkert. Hun fremlægger sin sag på en stærk og følelsesrig måde, således at

45

Uncle Tom’s Cabin 1965: s. 480

46

Ibid., s. 472

47

Ibid., s. 143

Side 20

20 læseren vil have medlidenhed med slaverne; deres livsvilkår skal påvirke deres samvittighed for at opnå en ændring i befolkningens adfærd i forhold til slaverne.

Propagandaens rolle

Kilderne peger på, at man gennem propaganda søgte at overbevise Amerikas befolkning om at tilegne sig en bestemt holdning i forhold til slavespørgsmålet. Nord og Syd agiterede stærkt for eget synspunkt, hvilket ses tydeligt i de foregående kilder.

”Slavery as it Exists in America. Slavery as it Exists in England”, er et eksempel på den propagandapolitik Syd førte mod Nord. Slaverne i Syd bliver fremstillet som fornøjede og under gode vilkår. De to herrer fra Nord stiller spørgsmålstegn, ved den viden de hjemme har tilegnet sig om slaverne, da denne ikke stemmer overens med det de præsenteres for. På samme måde har billedet som propaganda til hensigt at drage nordstaterne i tvivl om deres begrænsede viden om slaveriet. Slavernes munterhed skal overbevise dem om, at slaverne har det godt og er under gode forhold. Billedet sammenligner Amerikas slaver med fabriksarbejderne i England, for at kaste et positivt lys over sydstaternes slaver. Fabriksarbejderne, som de fleste anså for at være frie mænd, illustreres som værende under mere forkastelige forhold end sydstaternes slaver. På den måde viser billedet det industrielle samfund, som den egentlige undertrykker. Kilden fører også en direkte kritik til Englands samfundsstruktur og deres syn på slaveriet. England hævder, at de er et slavefrit land, men billedet viser imidlertid det modsatte. Implicit hævder kilden, at slaveriet er bestandigt og finder sted i alle samfunds institutioner.

Med den viden vi har i dag, ved man at fabriksarbejderne levede under elendige forhold, og i mange tilfælde oversteg deres belastninger det som slaverne blev påbudt. Der er derfor en vis troværdighed i billedets fremstilling af arbejderne i England. Til gengæld er tegnerens præsentation af slaverne i syd, langt fra virkelighedens realitet. Slaverne fik ikke tid til egen fornøjelse, men måtte hele tiden søge at opretholde produktionen og adlyde selv uanselige ordre.

Kilden synes at have til hensigt at udfordre Nord i deres syn på slaveriet. Både på grund af dens positive fremstilling af Syd, men også ved at referere til det industrielle samfund som den egentlige undertrykker. Det er et velkendt faktum, at nordstaternes industrialisering mindede om den engelske måde at drive virksomhed på. Af denne grund kan det tolkes at billedet implicit

Side 21

21 pointerer at nordstaterne, ligesom England, har en form for slaveri, da fabriksarbejderne opererer under slavelignende tilstande.

”Uncle Tom’s Cabin” propagerer ved at overdramatisere hvordan de sorte slaver blev behandlet i

1800-tallet. Konkret gør Stowe i sin roman brug af patosappellerende virkemidler og udsagn, for at overbevise læseren om slavernes urimelige forhold. Hun viser slaveriet i dets værste form, for at chokere læseren og få denne til at gå imod slaveriet som samfundssystem.

For at understrege sin pointe fremstiller hun Tom som en figur parallel til Jesus selv. Dette er klar propaganda, idet hun manipulerer med læserens tanker. Hun tilkendegiver hermed, at det fra et kristent synspunkt er helt forkert at have slaver, og da religion spillede en stor rolle i samfundet, var dette et stærkt argument, og altså propaganda i religionsmæssig forstand.

I dag vides det, at ”Uncle Tom’s Cabin” havde stor betydning for samtiden. Bogen blev solgt i

300.000 eksemplarer det første år i USA, kun overgået af Biblen. På verdensplan solgte den mere end 6,5 millioner eksemplarer i det første århundrede. Bogens stærke menneskelige påvirkning bevises med information om, at der i eftertiden blev lavet 14 anti-Tom bøger. Dette antyder blot den samfundsdebat der efter publiceringen af romanen blev skabt. Hvorfor skrive en masse modargumenterende romaner, hvis ikke den oprindelige havde skabt oprør?

Moderate slavemodstandere roste bogen for at sætte et ansigt på dem der var slaver, og hjælpe befolkningen med at forstå de levevilkår man tilbød dem. Slavetilhængere anklagede dog bogen for at give et urealistisk og ensidigt billede af Sydens slaver. Som modargument publicerede Stowe efterfølgende ”The Key to Uncle Tom’s Cabin”, en bog der redegjorde for kilder anvendt i ”Uncle Tom’s Cabin”. De forskellige hændelsesforløb i ”Uncle Tom’s Cabin” er i stort omfang autentiske.

Mange af dem har hun selv observeret, mens andre har hun fra personlige og troværdige kilder.

Hun, eller hendes venner, har observeret forskellige karakterer hos de slaver de har mødt, og bogens personer er baseret på disse. Historien indeholder derved mange autentiske træk fra virkeligheden, som gør at romanen har en vis troværdig.

De ovenfor belyste kilder viser blot hvor stor en rolle propagandaen spillede med hensyn til overtalelse i slavespørgsmålet. Effekten af ”Uncle Tom’s Cabin” menes at have været så stærk, at præsident Lincoln omtalte Stowe som ”the little woman who started the great war.” Begge kilder

Side 22

22 havde til hensigt at propagere for en bestemt holdning. ”Uncle Tom’s Cabin” viser det umoralske slavesystem, for at skabe en samfundsdebat vedrørende slavesystemet. Det synes at tegneren til ”Slavery as it Exists in America. Slavery as it Exists in England”, opsatte billedet på pågældende måde, for netop at føre en propaganda, der skulle promovere slaveriets institution. Den efterfølgende samfundsdebat, som især ”Uncle Tom’s Cabin” skabte, viser blot, at propagandaen var en betydelig faktor til den fjendtlighed og politiske kaos der intensiverede i tiden op til borgerkrigen. Gennem propaganda kunne Nord og Syd udtrykke deres klare holdninger og søge at overbevise modparten om bestemte synspunkter.

Side 23

23

Konklusion

Spændingerne mellem Nord og Syd var i høj grad baseret på en konflikt mellem to kontrasterende holdninger i forhold til slavespørgsmålet. Allerede siden koloniernes grundlæggelse i Amerika, havde Nord og Syd af klimatiske årsager udviklet sig forskelligt. I Syd blev plantagerne den bedst egnede erhvervsstruktur og samfundet udviklede sig hurtigt til et slavebaseret landbrugssamfund.

I Nord var de klimatiske forhold anderledes, og her blev etableret et industrielt system, hvor der ikke var behov for sorte slaver som arbejdskraft.

Ifølge ”The Mudsill Theory” blev slaverne i Syd set som samfundets fundament. De var nødvendige for, at eliten kunne gå i spidsen for en øget fremgang i samfundet. Uden slaverne ville plantageejerne ikke være i stand til at levere konkurrencedygtige varer til Nord og Europa, og man blev derfor afhængig af, at slavesystemet forsat ville eksistere. Med den industrielle samfundsstruktur i Nord, havde man ikke behov for slaver. Man så slaverne som en moralsk og økonomisk byrde for USA, og ønskede dermed slaveriet afskaffet. William Lloyd Garrison ville med sin tale ”No Compromise with the Evil of Slavery” opfordre til aktivt at handle mod slaveriet og kæmpe for dets afskaffelse. Han mente at slaverne havde krav på samme frihed som de hvide. I Nord blev man generelt modstander af slaveriet, mens man i Syd var af modsat overbevisning.

Uenigheden mellem Nord og Syd resulterede i et behov for at overbevise om egen holdning. Både Nord og Syd benyttede sig af propaganda for at ændre modpartens holdning, således at de ville tilegne sig samme synspunkt. Propaganda billedet ”Slavery as it Exists in America. Slavery as it Exists in England” og Harriet Beecher Stowes roman “ Uncle Tom’s Cabin” er begge eksempler på den propagandapolitik Nord og Syd førte. Først nævnte havde til hensigt at udfordre befolkningen i Nord, om slavernes livsvilkår i Syd, ved at fremstille slaverne som glade og ubekymrede. ”Uncle Tom’s Cabin” gav imidlertid et andet billede af slaverne. Stowe ville med sin roman overbevise befolkningen om slaveriet som værende umoralsk og forkert. Kilderne viser, at propagandaen spillede en stor rolle med hensyn til overtalelsen af slavespørgsmålet. Effekten af ”Uncle Tom’s Cabin” menes at have været så virkningsfuld, at præsident Lincoln omtalte Stowe som ”the little woman who started the great war.” Slavespørgsmålet skabte stor konflikt mellem Nord og Syd, og anses for at have været en væsentlig faktor til udbruddet af den amerikanske borgerkrig.

Side 24

24

Litteraturliste

• Adams, Simon: Propaganda i krig og fred. 1. udg. Flachs, 2008. (Bog)

• Ahle, Allan: Den amerikanske Borgerkrig. 1. udg. Systime, 2012. (Bog)

• Harriet Beecher Stowe Center: Uncle Tom's Cabin. Udgivet af Harriet Beecher Stowe Center

(Museum). Internetadresse: http://www.harrietbeecherstowecenter.org/utc/ - Besøgt d.

(Internet)

• Hemmersam, Karl-Johann og Kirsten Kristoffersen: USA før borgerkrigen, Acta-serien 10. 1.

udg. Munksgaard, 1983. (Bog)

• Hemmersam, Karl-Johann og Ulrik Grubb: Slaveriet og den amerikanske borgerkrig. 1. udg.

Gyldendal, 2002. (Bog)

• Stowe, Harriet Beecher: Uncle Tom’s Cabin. Oxford University Press, 1965 (Bog)

• The Biography Channel website: Harriet Beecher Stowe. Internetadresse:

http://www.biography.com/people/harriet-beecher-stowe-9496479 - Besøgt d.

(Internet)

• The Literature Network: Harriet Beecher Stowe. Udgivet af C. D. Merriman.

Internetadresse: http://www.online-literature.com/stowe/ - Besøgt d.

(Internet)

Bilag

• Bilag 1: William Lloyd Garrison: No Compromise with the Evil of Slavery. 1854

• Bilag 2: James Henry Hammond: The Mudsill Theory. 1858

• Bilag 3: J. Haven: Slavery as it Exists in America. Slavery as it Exists in England. 1850.

(Billede)

Side 25

Bilag 3
Slavery as it exists in America. Slavery as it exists in England

Is it possible that we of the North have been so deceived by false Reports? Why did we not visit the South, before we caused this trouble between the North and South, and so much hard feelings amongst our friends at home!

Is this the way that Slaves are treated at the South?

It is a general thing, som few exceptions, after mine have done a certain amount of Labor which they finish by 4 or 5 P.M. I allow them to enjoy themselves in any reasonable way

I think our Visitors will tell a different Story when they return to the North, the thoughts of this Union being dissolved is too dreadful a thing to be contemplated, but we must stand up for our rights let the consequence be as it may.

SLAVERY AS IT EXISTS IN AMERICA.
[Den meget lille udgiver- og tryklinje er utydelig i originalen.]

Ah! Farmer we operatives are fast men and generally die of old age at Forty.

Why my Dear Friend, how is it that you look so old? you know we were playmates when boys.

CLOTH FACTORY
SALE [resten af den lille plakat er utydelig i originalen]

Oh Dear! what wretched Slaves this Factory Life makes me & my children.

I say Bill, I am going to run away from the Factory and go to the Coal Mines where they have to work only 14 hours a Day instead of 17 as you do here.

Oh! how I would like to have such a comfortable place. Won't you speak a good word for me Tom?

Thank God now Factory Slavery will soon be over.

SLAVERY AS IT EXISTS IN ENGLAND.
(See Bulwers England and the English)
THOMPSON
THE ENGLISH ANTI-SLAVERY AGITATOR.
I am proud to boast that Slavery does not breathe in England
(See his speech at the African Church in Belknap St.)

25