SRP: Analyse af The Sun Also Rises og Corrida de toros

Side 1

Aarhus Katedralskole Studieretningsprojekt 2016/2017 [navn fjernet], 3.K

Studieretnings projekt 2016

Udarbejdet af: [navn fjernet]

(Billede hentet fra http://www.pablopicasso.org/bullfight-3.jsp)

Fascinationen ved tyrefægtning

Vejledere:

Side 2

Aarhus Katedralskole Studieretningsprojekt 2016/2017 [navn fjernet], 3.K

Abstract

This study examines the cultural phenomenon, known as bullfighting, with particular focus on why people are fascinated by this. The paper begins with a historical and practical review of bullfighting, considering the different participants, the audience and the evaluation of the fight. Through a literary analysis of the fictional novel The Sun Also Rises by Ernest Hemingway and the poem Corrida de toros by Rafael Alberti it is shown why some people find bullfighting so interesting. By analyzing their ways of portraying the fight it is concluded that especially the fight between a man and a wild, unpredictable creature, the sensuality and the masculinity in the fight are what attract people the most. The paper discusses which effects bullfighting has on Spain and its people and why it leads to such intense discussions which stir strong emotions amongst both advocates and opponents of it. Finally, it is concluded that the reason to this passionate debate is that both the arguments for and against bullfighting are very emotionally charged, since it is often ethics versus national identity.

Side 3

Aarhus Katedralskole Studieretningsprojekt 2016/2017 [navn fjernet], 3.K

Indholdsfortegnelse:

INDLEDNING ................................................................................................................................... 1

1. REDEGØRELSE ........................................................................................................................... 2

1.1 REDEGØRELSE FOR TYREFÆGTNING SOM KULTURELT FÆNOMEN: .............................................. 2 Tyrefægtning og dens historie ...................................................................................................... 2 De vigtigste aktører ...................................................................................................................... 3 Kampen ........................................................................................................................................ 5 Dommen ....................................................................................................................................... 6

2. ANALYSE ...................................................................................................................................... 7

2.1 ANALYSE AF ROMANEN THE SUN ALSO RISES: ............................................................................. 7 Personer og sprog ........................................................................................................................ 7 Centrale temaer ........................................................................................................................... 9 Tyrefægtningens betydning ........................................................................................................ 11

2.2 ANALYSE AF DIGTET CORRIDA DE TOROS: .................................................................................. 13 Struktur ...................................................................................................................................... 13 Fremstillingen af tyrefægtning ................................................................................................... 13 Symbolik ..................................................................................................................................... 15

3. DISKUSSION ............................................................................................................................... 16

3.1 FORSKELLE OG LIGHEDER I DE TO FREMSTILLINGER AF TYREFÆGTNING: .................................. 16

3.2 PERSPEKTIVERING TIL DEN AKTUELLE DEBAT ........................................................................... 17 Argumenter for ........................................................................................................................... 17 Argumenter imod ....................................................................................................................... 18 Er der en fremtid for tyrefægtning? ........................................................................................... 18 KONKLUSION ................................................................................................................................ 20 LITTERATURLISTE: .................................................................................................................... 21

Side 4

Aarhus Katedralskole Studieretningsprojekt 2016/2017 [navn fjernet], 3.K

1

Indledning

Tyrefægtning er for mange et fænomen, de har svært ved at forholde sig til. Det kan virke brutalt og uretfærdigt, og mange vil, især i dag, definere det som dyremishandling. Og selvom det har optrådt i den spanske kultur i flere århundreder, er det et fænomen, som mange sætter spørgsmålstegn ved.

Men hvorfor skaber netop dette fænomen så meget postyr i forhold til f.eks. fodbold? Og hvordan kan noget, der skaber stor debat i et samfund, på samme tid være genstand for så stor fascination hos mange?

I denne opgave vil jeg gå i dybden med, hvad tyrefægtning, som vi kender den fra nyere spansk historie, består af. Ud over en gennemgang af den moderne tyrefægtnings historie og en beskrivelse af selve kampen vil jeg have fokus på dette kulturelle fænomens betydning for det spanske samfund og dets historie.

Derudover vil jeg undersøge fascinationen af tyrefægtning ved at gå i dybden med, hvordan denne fascination fremstilles hos både den amerikanske forfatter Ernest Hemingway og den spanske digter Rafael Alberti, som i deres værker The Sun Also Rises og Corrida de toros begge udtrykker en stor fascination samt en stor viden inden for emnet.

Disse to analyser leder frem til en diskussion om forskelle og ligheder i værkerne, dels i forhold til form og indhold, dels i forhold til sproglige virkemidler. Derudover vil jeg lave en kort perspektivering til den aktuelle debat om tyrefægtning, som den ses i dagens Spanien og se på, hvad denne diskussion indeholder af argumenter for og imod tyrefægtning.

Side 5

Aarhus Katedralskole Studieretningsprojekt 2016/2017 [navn fjernet], 3.K

2

1. Redegørelse

1.1 Redegørelse for tyrefægtning som kulturelt fænomen:

Tyrefægtning og dens historie

Tyrefægtning, eller ”Corrida de toros” som det hedder på spansk [1], kan kort sagt defineres som en kamp mellem en mand og et vildt dyr. Der ligger dog mere bag, som jeg senere vil uddybe. Kampen finder sted i en tyrefægterarena, Plaza de toros [2], en sanddækket ring, som er indrammet af et rødt trægærde, også kaldet en barrera på spansk. Bag gærdet er der tilskuerpladser i forskellige niveauer, samt en passage til tyrefægterens sværd, vand og andre forsyninger, som han i løbet af kampen kan få brug for. Det er også her de øvrige tyrefægtere, politi og fotografer holder til under kampen. [3] Billetpriserne afhænger meget af, hvor man ønsker at sidde og er især bestemt af, om man ønsker at sidde i skyggen, i solen eller på en plads der, under en kamp, både når at være i skyggen og i solen.

Disse pladser kaldes for ”Sol y sombra”. [4]

Kampen bliver styret af en ”præsident”, som fungerer som kampens dommer. Præsidenten sidder i en boks, kaldet ”Palco Presidencial” sammen med en artistisk rådgiver og en dyrlæge. [5]

Tyrefægtning afholdes ofte i forbindelse med de såkaldte spanske fiestas og er derfor tit sat i sammenhæng med festlig adfærd. Selvom det på mange måder kunne lyde som en sport, vil mange spaniere argumentere for, at det ikke er tilfældet. Det tydeliggøres for eksempel ved, at tyrefægtning ofte placeres i kultursektionen og ikke sportssektionen i aviser og magasiner, da mange opfatter det mere som et kulturelt fænomen. [6]

Tyrefægtning, som vi kender det, har eksisteret i Spanien i flere århundreder. Man skal helt tilbage til omkring år 1726, hvor tyrefægteren Francisco Romero introducerede tyrefægtning på fod med brug af muleta [7] og tyrefægterkårde. Før dette foregik tyrefægtning oftest på hesteryg. Fra 1726 gik det hurtigt – fra midten af 1700-tallet var der bygget flere arenaer, som tiltrak en stor mængde tilskuere, imens en række tyrefægtere blev mere og mere kendte i det spanske samfund.

Tyrefægtning begyndte altså i denne periode at bevæge sig over i en mere kommercialiseret

1

Aficionados International: http://www.aficionados-international.com/general-information/what-is-bullfigh

2

Shubert, Adrian: Death and Money in The Afternoon, Oxford University Press, Inc., 1999. Side 27

3

Hemingway, Ernest: Death in the Afternoon, Charles Scribner's Sons, 1932. Side 33.

4

Bullfight Tickets Madrid: https://www.bullfightticketsmadrid.com/en/Areas-selection?idf=714

5

Aficionados International: http://www.aficionados-international.com/general-information/what-happens-in-a-bullfight

6

Spain then and now:http://www.spainthenandnow.com/spanish-culture/bullfighting-in-spain/default_8.aspx

7

Matadorens røde kappe

Side 6

Aarhus Katedralskole Studieretningsprojekt 2016/2017 [navn fjernet], 3.K

3 industri. [8] I midten og slutningen af 1800-tallet oplevede tyrefægtning for alvor en stigning i popularitet. Især i 1880’erne og 90’erne, hvor antallet af kampe steg fra et par hundrede kampe om året, til omkring syvhundrede årlige kampe i 1895, med en stadig stigning. Denne stigning betød en øget mængde af både arenaer og kvægfarme, hvilket også betød et større salg af tyre, som hurtigt steg i pris. På samme måde som tyrene steg i pris, begyndte de kendte tyrefægtere også at kræve højere løn for at kæmpe i ringene. [9]

I både 1700- og 1800-tallet blev tyrefægtning set som et af de mest moderne fænomener i Spanien. [10] Tyrefægtning blev stadigt mere kommercialiseret og fungerede efterhånden som en kulturel industri, der samlede folk fra forskellige lag i samfundet, [11] dette også grundet den store forskel i priser. [12] Efterfølgende er tyrefægtning blevet en stor del af den spanske kultur og identitet og er f.eks. blevet så implementeret i det spanske sprog, at det for mange kan være svært at sige mere end et par sætninger uden at bruge udtryk fra tyrefægtning. [13]

Dette kommer også til udtryk i den spanske litteratur og billedkunst, da mange forfattere, digtere og malere især i 1900-tallet har benyttet sig af tyrefægtning som inspirationskilde, fordi det lægger op til meget poetiske, stærke og smukke metaforer og billeder. [14] Tyrefægtning har på samme tid fungeret som en turistattraktion allerede tilbage fra midten af 1800-tallet [15] og er især i dag meget afhængig af turisme. [16]

Til trods for den dengang store popularitet, har tyrefægtning ikke kun medført jubel hos den spanske befolkning. Det har i årevis skabt stor splid i det spanske samfund, og ikke mindst i dag er det en debat, der kan frembringe stærke følelser hos mange spaniere. [17]

Dette vil jeg fortælle yderligere om senere.

De vigtigste aktører

Både tyrefægteren og tyren spiller en stor rolle for en god tyrefægtning, og de har begge mange krav at leve op til. Manden, der skal dræbe tyren, kaldes en matador. Hver matador har et hold, en cuadrilla, der arbejder for ham. I dag har man oftest et hold på fem personer, hvor man før i tiden

8

Shubert, Adrian: Death and Money in The Afternoon, Oxford University Press, Inc., 1999. Side 9

9

Shubert, Adrian: Death and Money in The Afternoon, Oxford University Press, Inc., 1999. Side 17

10

Shubert, Adrian: Death and Money in The Afternoon, Oxford University Press, Inc., 1999. Side 15

11

Shubert, Adrian: Death and Money in The Afternoon, Oxford University Press, Inc., 1999. Side 17

12

Bullfight Tickets Madrid: https://www.bullfightticketsmadrid.com/en/Areas-selection?idf=714

13

The New York Times: http://www.nytimes.com/2016/10/30/opinion/sunday/spains-bullfighting-fight.html?_r=0

14

The New York Times: http://www.nytimes.com/2016/10/30/opinion/sunday/spains-bullfighting-fight.html?_r=0

15

Shubert, Adrian: Death and Money in The Afternoon, Oxford University Press, Inc., 1999. Side 30

16

The New York Times: http://www.nytimes.com/2016/10/30/opinion/sunday/spains-bullfighting-fight.html?_r=0

17

The New York Times: http://www.nytimes.com/2016/10/30/opinion/sunday/spains-bullfighting-fight.html?_r=0

Side 7

Aarhus Katedralskole Studieretningsprojekt 2016/2017 [navn fjernet], 3.K

4 kunne have helt op til tolv personer i en cuadrilla. Tre af disse kalder man for banderilleros, og de skal, når matadoren giver tegn til det, placere deres banderillas [18] i tyren. De to andre er på hesteryg og kaldes for picadorer. [19] Picadorer var før i tiden hovedpersonerne inden for tyrefægtning, da man endnu ikke var gået over til at kæmpe mod tyren på fod, og de har derfor, som de eneste udover matadoren, guld broderet ind i deres jakker. [20]

Det er holdets opgave at hjælpe matadoren med at styre tyren og dens angreb. Det er dog kun matadoren selv, der skal lave artistiske træk og manøvrer, og det er hans opgave at skabe en spektakulær kamp, som vækker følelser hos publikum. [21] Der er utroligt høje forventninger til matadoren fra publikum, som altid forventer, at han gør sit ypperste. Dette indebærer blandt andet, at han ikke må vise fejhed. [22] Det er især vigtigt, at hans arbejde med muletaen er modigt, kunstnerisk, smukt og gjort med stor indlevelse. [23] Derudover går publikum også op i, hvor tæt en matador arbejder på tyren, især efter tyrefægteren Juan Belmonte introducerede denne måde at kæmpe på. [24]

Som nævnt er det ikke kun tyrefægteren, der er vigtig for en god kamp. Der bliver sat stor pris på tyren, og både tyrefægter og publikum går op i, om den er god eller dårlig. [25] Præmissen for tyrefægtning er som sagt mand mod vildt dyr, og det er derfor vigtigt, at tyren aldrig har været i ringen før, netop for at den kan opføre sig så utæmmet som muligt. Dette betyder blandt andet, at man aldrig kan forudsige dens opførsel i ringen. [26]

Af samme årsag skal de være imellem 4 og 6 år gamle [27], og have været i så lidt kontakt med mennesker som overhovedet muligt. [28] En matadors succes afhænger altså ikke kun af egne evner, men i den grad også af, hvordan tyren opfører sig og angriber. Man taler om, hvordan tyre skal være modige og noble, og det er oftest ud fra graden af dette, at tyre bliver valgt til tyrefægtning. [29]

Der er dog også andre ting, der spiller ind, for at matadoren har de bedste muligheder for at vise sine evner. Tyren skal gerne angribe energisk og regelmæssigt, da det ofte frembringer store følelser hos publikum. Jo vildere tyren er, desto modigere fremstår matadoren. Derudover er det også en kvalitet, hvis den angriber med hovedet

18

Båndprydede spyd

19

Shubert, Adrian: Death and Money in The Afternoon, Oxford University Press, Inc., 1999. Side 53

20

Aficionados International: http://www.aficionados-international.com/general-information/what-happens-in-a

21

Aficionados International: http://www.aficionados-international.com/general-information/the-bullfighter

22

Hemingway, Ernest: Death in the Afternoon, Charles Scribner's Sons, 1932. Side 84

23

Hemingway, Ernest: Death in the Afternoon, Charles Scribner's Sons, 1932. Side 183

24

Hemingway, Ernest: Death in the Afternoon, Charles Scribner's Sons, 1932. Side 66

25

Aficionados International: http://www.aficionados-international.com/general-information/the-spanish-fighting-bull

26

Hemingway, Ernest: Death in the Afternoon, Charles Scribner's Sons, 1932. Side 25

27

Hemingway, Ernest: Death in the Afternoon, Charles Scribner's Sons, 1932. Side 29

28

Hemingway, Ernest: Death in the Afternoon, Charles Scribner's Sons, 1932. Side 96

29

Hemingway, Ernest: Death in the Afternoon, Charles Scribner's Sons, 1932. Side 103

Side 8

Aarhus Katedralskole Studieretningsprojekt 2016/2017 [navn fjernet], 3.K

5 lavt, da det ofte vil betyde, at den går hundrede procent ind i angrebet og derved også viser styrke og mod. Dette giver på samme tid matadoren mulighed for at gøre kampen mere flydende og

       30
æstetisk.

Kampen

I tyrefægtning, som vi kender det i dag, vil der typisk være seks tyre, der bliver slået ihjel af tre forskellige matadorer. Disse matadorer skal hver især dræbe to tyre. [31] Matadorerne vil oftest optræde efter alder, med ældste først og yngste sidst. [32]

Først og fremmest lægges der dog ud med en åbningsparade, også kaldet en paséillo på spansk, hvor publikum for første gang ser matadorerne og deres cuadrillas. Når denne er overstået, vil den ældste matador påbegynde kampen mod sin første tyr. [33] Inden for tyrefægtning taler man om ”los tres tercios de la lidia”, altså kampens tre faser. [34] Første fase, ”tercio de varas” [35], sættes an ved lyden af trommer og trompeter, og herefter indleder matadoren kampen. I denne fase skal matadoren forsøge at tage kontrol over tyren ved hjælp af en capote. [36] Når matadoren har fået kontrol over tyren, vil præsidenten give tegn til, at matadorens picadorer skal entre arenaen. Deres formål er at gøre skade på tyrens store løftemuskel, som er placeret i nakken. Det gør de ved at placere sig i hver sin side af arenaen, hvorfra de forsøger at provokere tyren til at angribe hesten, da de, idet den angriber, får mulighed for at placere deres lanse i nakken på den. Dette får ofte tyren til at holde sit hoved lavere, hvilket, som tidligere nævnt, gør det nemmere for matadoren at vise sine evner. Dette bliver gentaget 1-3 gange, hvor matadoren undervejs vil få tyren ind mod midten for at udøve flere manøvrer med sin capote. Det er også i denne fase, at tyren kan blive udskiftet, hvis den viser tegn på fysiske skader, der kan besværliggøre

kampen for matadoren.^{37}

Når præsidenten erklærer første fase overstået, påbegyndes kampens anden fase, ”tercio de banderillas”. [38] I denne fase bliver picadorerne skiftet ud med matadorens banderilleros, som på skift skal placere deres banderillas i tyren. Her observerer matadoren kampen udefra for at studere tyren

30

Aficionados International: http://www.aficionados-international.com/general-information/the-spanish-fighting-bull

31

Hemingway, Ernest: Death in the Afternoon, Charles Scribner's Sons, 1932. Side 29

32

Hemingway, Ernest: Death in the Afternoon, Charles Scribner's Sons, 1932. Side 31

33

Aficionados International: http://www.aficionados-international.com/general-information/what-happens-in-a

34

Hemingway, Ernest: Death in the Afternoon, Charles Scribner's Sons, 1932. Side 88

35

Hemingway, Ernest: Death in the Afternoon, Charles Scribner's Sons, 1932. Side 88

36

En større kappe i gul og lyserød, som ofte skal håndteres med begge hænder

37

Aficionados International: http://www.aficionados-international.com/general-information/what-happens-in-a

38

Hemingway, Ernest: Death in the Afternoon, Charles Scribner's Sons, 1932. Side 88

Side 9

Aarhus Katedralskole Studieretningsprojekt 2016/2017 [navn fjernet], 3.K

6 og dens opførsel nærmere, så han ved, hvordan han skal håndtere den i tredje fase. Banderillas placeres parvis i musklen, der sidder i toppen af tyrens skuldre. Der vil oftest blive placeret tre par i løbet af denne anden fase. Disse banderillas bliver placeret for at provokere tyren til at angribe lige fremad. [39] Det er ofte denne fase, som de fleste, der ser deres første kamp, finder mest interessant. [40] I kampens tredje og sidste fase, ”tercio de muerte” [41], er kampen én mod én, mand mod tyr. Denne fase bliver oftest omtalt som den mest ikoniske fase i hele kampen, da det er her, matadoren for alvor får lov til vise sit talent. I denne fase benytter matadoren sig af sin muleta, og det er hans performance med denne, der for de fleste er den vigtigste del af tyrefægtningen. Det er især her, han har mulighed for at give kampen et æstetisk udtryk, hvilket kræver, at han har lært tyren ordentligt at kende i de to foregående faser. Når matadoren føler, det er tid til at slå tyren ihjel, går han ud til arenaens barrera for at få skiftet sit almindelige sværd til det sværd, han skal bruge til at slå tyren ihjel med, også kaldet estoque på spansk. [42]

For at slå den ihjel, vil matadoren ofte placere sig lige foran tyren imellem dens horn. Her vil han holde sin muleta foran tyren med sin venstre hånd og derved opfordre den til at have hovedet nede og fokusere på hans muleta. Efterfølgende vil han fjerne sin muleta, ofte akkompagneret af et højlydt udråb, der bryder stilheden i en ellers fuldstændig tavs arena. Ved at fjerne sin muleta inviterer han tyren til at angribe, mens han på samme tid træder et skridt nærmere mod den. Det er her, tyren og matadoren bliver ét med hinanden, som det ofte beskrives i litteraturen. I denne manøvre ser matadoren sit snit til at placere sværdet imellem skuldrene på tyren, hvilket den ofte vil dø af, da sværdet gerne skulle ramme hovedpulsåren. Hvis det ikke er tilfældet, skifter matadoren til et andet sværd, som han bruger til at skære rygmarven, lige bag tyrens hoved, over med. Idét tyren kollapser, vil publikum typisk rejse sig i applaus. Hvis matadoren ikke dræber tyren inden for 15 minutter, vil den blive fragtet ud af arenaen til slagtning; en meget skamfuld og ærgerlig situation for matadoren. [43]

Dommen

Matadoren bliver først og fremmest bedømt på, hvor artistisk hans præstation har været. [44] Hvis det har været en god og stærk performance, vil publikum vifte med deres lommetørklæder op mod

39

Aficionados International: http://www.aficionados-international.com/general-information/what-happens-in-a

40

Hemingway, Ernest: Death in the Afternoon, Charles Scribner's Sons, 1932. Side 89

41

Hemingway, Ernest: Death in the Afternoon, Charles Scribner's Sons, 1932. Side 89

42

Aficionados International: http://www.aficionados-international.com/general-information/what-happens-in-a

43

Aficionados International: http://www.aficionados-international.com/general-information/what-happens-in-a

44

Aficionados International: http://www.aficionados-international.com/general-information/what-is-bullfigh

Side 10

Aarhus Katedralskole Studieretningsprojekt 2016/2017 [navn fjernet], 3.K

7 præsidentens boks. Dette gør de for at vise deres ønske om, at matadoren skal have et trofæ. Et trofæ der enten består af ét øre, begge ører, eller i meget sjældne tilfælde både ørerne og halen.

Publikum har stor indflydelse på, om matadoren skal have et trofæ eller ej, men det er dog præsidentens beslutning, hvor meget dette trofæ skal bestå af. Hvis publikum og præsidenten ikke mener, at matadorens præstation fortjener et trofæ, bliver der blot klappet af ham. Publikum spiller derfor en stor rolle inden for tyrefægtning, da det for tyrefægteren ikke blot handler om at vinde, på samme måde som i fodbold eller håndbold, men om at begejstre både publikum og dommer ved at skabe en smuk og bevægende kamp mod tyren.

2. Analyse

2.1 Analyse af romanen The Sun Also Rises:

Netop betydningen af at kunne begejstre og frembringe følelser hos tilskueren er i centrum i romanen The Sun Also Rises. Bogen er skrevet af Ernest Hemingway og blev udgivet i 1926.

Hemingway har udgivet flere romaner og noveller om tyrefægtning, og hans fascination er ikke til at tage fejl af. Det er et gennemgående tema i Hemingways litteratur at have stor fokus på manden mod dyret, hvilket f.eks. også ses i hans populære roman The Old Man and the Sea fra 1952. Det virker derfor oplagt, at Hemingway tager fat i et emne som tyrefægtning, da netop denne kamp mellem mand og dyr er hovedpræmissen, når det kommer til tyrefægtning. I denne roman sætter han især stort fokus på, hvad der skal til for at kunne blive en anerkendt matador.

Personer og sprog

I romanen møder læseren Jake Barnes, en amerikansk krigsveteran, der arbejder som journalist i Paris i tiden efter 1. verdenskrig. Han bruger de fleste dage på at skrive og på at drikke med sin venneflok, hvoraf flere også er krigsveteraner. Jake kæmper med flere ting, deriblandt impotens og som følge heraf ulykkelig kærlighed. Der bliver aldrig sat ord på hans impotens, og man skal igennem flere episoder i bogen for at forstå, at det er netop det, hans problem består i. F.eks. kan man igennem hans tanker flere gange ane, hvad han ikke siger direkte: ”I was pretty well through with the subject. At one time or another I had probably considered it from most of its various angles, including the one that certain injuries or imperfections are a subject of merriment while

Side 11

Aarhus Katedralskole Studieretningsprojekt 2016/2017 [navn fjernet], 3.K

8 remaining quite serious for the person possessing them.” [45]

Han er meget diskret og snakker sjældent om sig selv, og man skal derfor læse en del imellem linjerne for at forstå præcis, hvad der er sket med ham, og hvordan han har det. Man forstår dog hurtigt, at han er dybt forelsket i den britiske kvinde Lady Brett Ashley, som på mange måder også er forelsket i ham. Hun ønsker dog ikke at indgå i et forhold med en mand, som hun ikke kan have seksuelt samkvem med, hvorfor deres forhold på mange måder fremstår ulykkeligt.

I starten af romanen møder man den jødiske Robert Cohn, en skribent og ven af Jake, men ikke krigsveteran. I begyndelsen af romanen er Cohn og Jake ude i byen, hvor de senere på aftenen møder Brett. Brett optræder som en meget charmerende kvinde, der tiltrækker de fleste mænd.

Dette bliver understreget af måden, hvorpå Cohn opfører sig over for hende, f.eks. når Hemingway skriver: ”Dancing, I looked over Brett’s shoulder and saw Cohn, standing at the bar, still watching.” [46] Allerede kort tid efter at have mødt Brett, er han blevet dybt betaget af hende og ønsker at lære hende bedre at kende. Brett er på mange måder en drenge-pige, med kortklippet hår og en forholdsvis maskulin attitude. Hun opfatter sig selv som meget selvstændig og dyrker ofte sex med mænd uden at knytte sig til dem efterfølgende.

Selvom denne roman er skrevet med 1. persons fortæller fra Jakes synsvinkel, skal man som læser ofte læse meget i mellem linjerne, som tidligere nævnt med Jakes impotens. Skrivestilen er minimalistisk, hvilket er et generelt karaktertræk ved Hemingway, og der bliver i de fleste tilfælde kun beskrevet, hvad der sker, og ikke hvorfor det sker. I en dialog imellem Brett og Jake bliver det meget tydeligt, at de har en historie sammen, men det bliver ikke ekspliciteret, da man som læser stort set kun følger deres dialog, samt hvad de gør: ”Our lips were tight together and then she turned away and pressed against the corner of the seat, as far away as she could get. Her head was down.

”Don’t touch me,” she said. ”Please don’t touch me.” (…) ”You mustn’t. You must know. I can’t stand it, that’s all. Oh, darling, please understand!” (…) ”I simply turn all to jelly when you touch me.”” [47] Her er det meget tydeligt for læseren, at det ikke handler om, at Brett ikke har lyst til at kysse Jake. Det bliver klart for læseren, at de ikke kan være sammen, men det bliver ikke forklaret præcist hvorfor, og det er derfor op til læseren selv at tolke på en situation som denne.

45

Hemingway, Ernest: The Sun Also Rises, Scribner's, 1926. Side 27

46

Hemingway, Ernest: The Sun Also Rises, Scribner's, 1926. Side 23

47

Hemingway, Ernest: The Sun Also Rises, Scribner's, 1926. Side 25

Side 12

Aarhus Katedralskole Studieretningsprojekt 2016/2017 [navn fjernet], 3.K

9

Selvom det først er i anden del af bogen, at tyrefægtning bliver et tema, skal man ikke mange sider ind i bogen for at forstå, at Jake har et meget særligt forhold til både tyrefægtning generelt, samt til måden hvorpå tyrefægtere lever. Det bliver allerede tydeligt ti sider inde, når Jake, i en dialog med Robert Cohn, siger: ”Nobody ever lives their life all the way up except bull-fighters.” [48] Her fornemmer man en tydelig misundelse på tyrefægtere fra hans side, og selvom det ikke fylder meget de næste mange sider, så giver det læseren en forsmag på, hvad en del af bogen vil komme til at handle om. På samme tid giver det også læseren et indblik i hvem Jake er, og hvad han brænder for, på trods af de få direkte oplysninger om ham.

Centrale temaer

Jakes impotens fylder en del, og han føler sig på mange måder ikke som en ordentlig mand. Det mærker han især i situationer med Brett, hvor han ved, at hun ønsker noget, han ikke kan give hende, hvilket til tider gør ham meget ulykkelig. Han mærker det især om aftenen, hvor han oplever problemer med at falde i søvn: ”This was Brett, that I had felt like crying about. Then I thought of her walking up the street and stepping into the car, as I had last seen her, and of course in a little while I felt like hell again. It is awfully easy to be hard-boiled about everything in the daytime, but at night it is another thing.” [49]

Det er også i situationer som denne, at læseren får et lille indblik i

Jakes usikkerhed og derfor også i hans person.

Maskulinitet – og især manglen på den – spiller en stor rolle i romanen. Der er mange eksempler på svækket manddom hos næsten alle de mandlige roller i bogen, også selvom Hemingway aldrig sætter direkte ord på det. Robert Cohn har på mange måder et før-krigs livssyn, da han ikke deltog i

1. verdenskrig på samme direkte måde som de andre mænd i romanen. Han tror på ægte kærlighed, og da han, efter at have tilbragt nogle dage i San Sebastian med Brett, bliver dybt forelsket i hende, bliver hans opførsel over for hende særdeles påtrængende. De andre mænd i romanen, Jake, Bill Gorton og Mike Campbell, kæmper selv med frygten for ikke at være tilstrækkeligt maskuline og udnytter derfor hans manglede mandighed ved at pointere den op til flere gange. Der er flere voldsomme episoder, hvor Cohn skældes ud af de andre, og især af Mike der også er vred på ham, eftersom han er forlovet med Brett. F.eks. siger han følgende til Cohn, da de en aften sidder på en café: ”Oh, don’t stand up and act as though you were going to hit me. That won’t make any difference to me. Tell me, Robert. Why do you follow Brett around like a poor bloody steer? Don’t

48

Hemingway, Ernest: The Sun Also Rises, Scribner's, 1926. Side 10

49

Hemingway, Ernest: The Sun Also Rises, Scribner's, 1926. Side 35

Side 13

Aarhus Katedralskole Studieretningsprojekt 2016/2017 [navn fjernet], 3.K

10 you know you’re not wanted? (…) You came down to San Sebastian where you weren’t wanted, and followed Brett around like a bloody steer. Do you think that’s right?” [50]

Igen bliver der ikke sat ord på Mikes frygt for ikke at være maskulin, og det er derfor op til fortolkning, hvorfor både han og de andre så ofte har behov for at udpensle Cohns til tider manglende maskulinitet.

Romanen sætter stort fokus på manglende maskulinitet, men den tegner på samme tid også et billede af, hvad Hemingway mener, det vil sige at være en rigtig mand. Til at beskrive dette, bruger han tyrefægteren Pedro Romero, der på mange måder optræder som en ægte, maskulin mand. Han er, i modsætning til de andre mænd i romanen, i stand til både at elske passioneret og have sex.

Brett bliver meget betaget af ham og ender med at forelske sig i ham efter at have set ham kæmpe i ringen. Denne tiltrækning bliver hurtigt gengældt, og efter kort tid bliver de to uadskillelige.

Romeros kærlighed til Brett bliver beskrevet på en stærk og passioneret måde, dog mest igennem hans handlinger, da der som tidligere nævnt sjældent bliver beskrevet, hvad de føler og tænker.

Hans kærlighed bliver meget tydelig, da gruppen for anden gang er inde og se ham kæmpe i ringen, hvor Jake beskriver kampen på følgende måde: ”He loved bull-fighting, and I think he loved the bulls, and I think he loved Brett. Everything of which he could control the locality he did in front of her all that afternoon. Never once did he look up. He made it stronger that way, and did it for himself, too, as well as for her.” [51]

Selvom det ikke bliver direkte fortalt, at Romero gør det for

Bretts skyld, bliver læseren flere gange bekræftet i, at der er sandhed bag Jakes iagttagelser. Det bliver især tydeligt, når Romero efter kampen overrækker tyrens afskårne øre til Brett: ”Romero took the ear from his brother and held it up toward the President. (…) He leaned up against the barrera and gave the ear to Brett. He nodded his head and smiled.” [52] Det bliver ikke beskrevet, hvorfor han gør dette, men det er tydeligt for læseren, at det opfattes som en stor ære.

Jake betragter sig selv som en såkaldt ”aficionado” [53] hvilket betyder, at man er meget passioneret omkring tyrefægtning. Jake fremstår på flere måder som en passioneret mand, især i sit forhold til Brett, hvilket han prøver at vise igennem tyrefægtning. Her ses tyrefægtning som en sport med meget passion, og han synes, som tidligere nævnt, at tyrefægtere er de eneste, der lever livet fuldt

50

Hemingway, Ernest: The Sun Also Rises, Scribner's, 1926. Side 147

51

Hemingway, Ernest: The Sun Also Rises, Scribner's, 1926. Side 224

52

Hemingway, Ernest: The Sun Also Rises, Scribner's, 1926. Side 230

53

Hemingway, Ernest: The Sun Also Rises, Scribner's, 1926. Side 135

Side 14

Aarhus Katedralskole Studieretningsprojekt 2016/2017 [navn fjernet], 3.K

11 ud. Men selvom Jake forsøger at bevise sin maskulinitet og passion, er det stadig kun Pedro Romero, der fremstår som den ”ægte” vare.

Ud over romanens fokus på maskulinitet, findes der også diverse eksempler på, at seksualitet spiller en stor, og på mange måder destruktiv, rolle. Cohns forelskelse ender i en voldsom jalousi, der til sidst ender med, at han angriber Jack, Mike og Romero. Som tidligere nævnt spiller seksualitet også en kæmpe rolle i Jakes forhold til Brett og er hovedårsagen til deres ulykkelige kærlighed.

Romanen sætter stort fokus på de negative konsekvenser ved sex, især omkring Brett, der har et aldeles destruktivt forhold til sex. Hun har, som før nævnt, sex med mange mænd, og ønsker efterfølgende ikke at indlede et forhold med dem.

Tyrefægtningens betydning

Problematikken med disse to ting, maskulinitet og seksualitet, bliver tyrefægtning benyttet til at understrege, og kampen kan på mange måder ses som et symbol for de ting, hovedpersonerne kæmper med. Mange passager, hvori tyrefægtning bliver beskrevet, underbygger seksualitetens destruktive rolle, og der kan trækkes flere paralleller imellem faren ved tyrefægtning og faren ved sex: ”In bull-fighting they speak of the terrain of the bull and the terrain of the bull-fighter. As long as a bull-fighter stays in his own terrain he is comparatively safe. Each time he enters into the terrain of the bull he is in great danger.” [54]

Tyrefægterens indtræden i tyrens terræn, kan sammenlignes med flere af hovedpersonenernes egne oplevelser med sex, da de ofte ikke bliver i deres metaforiske ”terræn”. Eksempelvis kan der trækkes en parallel til Mike, når han gentagne gange skælder ud på Cohn, fordi han selv overanalyserer sin egen maskulinitet og seksualitet.

Hemingway fremstiller tyrefægtning på en måde, som kan opfattes som værende meget seksuel.

Kampene med Romero bliver ofte beskrevet som noget, der kunne minde om en forførelse. Læseren følger, hvordan han igennem hele kampen manøvrerer tyren på en meget bestemt og intens måde, og hvordan han til sidst ender med nærmest at blive ét med tyren: ”The bull watched him. Romero spoke to the bull and tapped one of his feet. The bull charged, and Romero waited for the charge, the muleta held low, sighting along with the blade, his feet firm. Then without taking a step forward, he became one with the bull, the sword was in high between the shoulders, (…)” [55] Ved at

54

Hemingway, Ernest: The Sun Also Rises, Scribner's, 1926. Side 222

55

Hemingway, Ernest: The Sun Also Rises, Scribner's, 1926. Side 229

Side 15

Aarhus Katedralskole Studieretningsprojekt 2016/2017 [navn fjernet], 3.K

12 beskrive tyrefægtning på denne måde, trækker Hemingway paralleller imellem vold og sex, hvilket igen understreger seksualitetens destruktive rolle i romanen.

Måden hvorpå Romero bliver beskrevet, er meget lig med mange aficionados’ ideal for en tyrefægter. Man mærker hurtigt Jakes begejstring for Romeros måde at kæmpe på, især når han forklarer Brett, hvad der gør Romero til en bedre tyrefægter end de andre, hun har observeret: ”She saw why she liked Romero’s cape-work and why she did not like the others. (…) He did not have to emphasize their closeness. Brett saw how something that was beautiful done close to the bull was ridiculous if it were done a little way off.” [56]

At Brett hurtigt ender med at forelske sig i ham virker oplagt for læseren, da han, som tidligere nævnt, bliver beskrevet som værende en ”rigtig” mand i forhold til romanens andre mandlige hovedpersoner. Han er nitten år gammel og er derfor ikke mærket af krigen på samme måde som de andre, der ofte drikker sig fulde, ofte er nedtrykte og ofte kommer op at skændes. Han er meget ligetil, både i sin måde at være på i privaten, men også i hans måde at tyrefægte på, som bliver beskrevet som værende ”straight and pure and natural in line.” [57] Det samme kan siges om Hemingways måde at skrive på, der, som nævnt før, er præget af mange minimalistiske træk. Han benytter sig sjældent af tillægsord, og bruger i stedet mange verber, da han ofte blot beskriver handlinger. Han har en evne til at fortælle meget imellem linjerne, selv på tre korte sætninger: ”Brett did not sat anything. They looked at each other and smiled. Brett had the ear in her hand.” [58] Hemingway formår her at skabe en kommunikation og en stemning ladet med sensualitet imellem Brett og Romero, uden at lade dem sige et eneste ord til hinanden.

På trods af tyrefægtningens forholdsvis lille rolle i romanen, har den på mange måder en stor betydning, da beskrivelsen af den er med til at understøtte romanens centrale temaer og pointer. Hemingways store fascination kommer til udtryk igennem hovedpersonen Jake, og han viser igennem ham, hvor stor viden han har på området. Denne viden understreger han blandt andet ved at inddrage navne som Pedro Romero og Juan Belmonte, der begge er store navne inden for tyrefægtning. Ved at skrive en roman som denne, forsøger han at forklare, hvorfor han finder tyrefægtning så interessant, netop ved at beskrive og tegne billeder af, hvad det er, han finder smukt og fascinerende ved dette kulturelle fænomen.

56

Hemingway, Ernest: The Sun Also Rises, Scribner's, 1926. Side 174

57

Hemingway, Ernest: The Sun Also Rises, Scribner's, 1926. Side 174

58

Hemingway, Ernest: The Sun Also Rises, Scribner's, 1926. Side 230

Side 16

Aarhus Katedralskole Studieretningsprojekt 2016/2017 [navn fjernet], 3.K

13

2.2 Analyse af digtet Corrida de toros:

Der findes mange eksempler på, at Hemingway var særdeles fascineret af tyrefægtning. Han har skrevet op til flere romaner og noveller omkring emnet – og han er ikke alene om sin fascination.

Mange forfattere, digtere og malere har i flere århundreder brugt tyrefægtning som inspirationskilde, da de ser det som værende mere en kunstart end en sport. Én, der deler netop denne fascination med Hemingway, er den spanske digter, Rafael Alberti, der har skrevet flere digte med tyrefægtning som hovedtema. Det er også tilfældet med digtet Corrida de toros.

Digtet blev udgivet i digtsamlingen Cal y Canto, som Rafael Alberti skrev i mellem 1926 og 1927, og som blev udgivet i 1929. [59]

I denne digtsamling blev det især tydeligt, at han var en del af 27- generationen, som var en gruppe spanske poeter særligt inspireret af gongorismen, der kan beskrives som en svulstig eller mere overlæsset barokstil. [60]

Struktur

Ved første øjekast vil man se et meget struktureret digt. Det er inddelt i fjorten strofer med tre vers i hver, og digtet fremstår derfor pænt og ligetil. Dette forstærkes af hans brug af krydsrim, der er konstant igennem digtet. Han benytter sig af krydsrim indenfor 2 strofer á 3 vers: a – b – a, c – b –

c. For eksempel kan man i strofe 3 og 4 se, hvordan ”violento” og ”viento” rimer, og hvor ”mandado” altså først rimer på anden verselinje i strofe 4, nemlig ”prado”. [61] Dykker man nærmere ned i digtets indhold, vil man dog hurtigt fornemme en mere broget fremstilling, uden et decideret handlingsforløb. Alberti benytter sig allermest af substantiver og meget lidt af verber, hvilket er med til at forstærke manglen på et handlingsforløb. Man kan derfor definere digtet som værende et lyrisk digt, da der ikke er en egentlig historie. Han fokuserer på beskrivelser, fornemmelser og følelser, og læseren får derfor alligevel et indblik i, hvor digtet foregår, og hvad han forsøger at fortælle.

Fremstillingen af tyrefægtning

Dette forholdsvist komplekse digt omhandler tyrefægtning, og ved hjælp af beskrivelser bringer det læseren tæt på de begivenheder, der finder sted under tyrefægtning. Han beskriver omgivelserne,

59

Biblioteca virtual Miguel de Cervantes: http://www.cervantesvirtual.com/bib/bib_autor/alberti/ediciones.html

60

Spanish books: http://www.classicspanishbooks.com/20th-cent-generation-of-27.html

61

Poemas del Alma: http://www.poemas-del-alma.com/rafael-alberti-corrida-de-toros.htm, strofe 3 og 4

Side 17

Aarhus Katedralskole Studieretningsprojekt 2016/2017 [navn fjernet], 3.K

14 tyren, tyrefægteren og publikum – elementer der alle spiller en stor rolle inden for tyrefægtning.

Alberti gør det klart helt fra start, netop hvad dette digt omhandler, ved at sætte scenen for den

konflikt, som tyrefægtning indbefatter: ”De sombra, sol y muerte, volandera / grana zumbando, el

                                            62
ruedo gira herido / por un clarín de sangre azul torera.” De tre første ord der optræder, skygge, sol

og død, er alle ting, der har stor betydning i tyrefægtning. Grunden til, at ordet død optræder allerede i første strofe, kan være, at døden oftest er uundgåelig inden for tyrefægtning – dog oftest med tyren som offer. Ordet skygge kan referere til flere ting. Først og fremmest kan det bruges som en beskrivelse af arenaen, som tyren og tyrefægteren kæmper i. Her vil altid være en skyggeside og en solside, hvilket også er med til at forklare hans brug af ordet sol. Ordet skygge kan dog også tolkes som en beskrivelse af tyrefægterens modstander, tyren. Tyren vil oftest blive beskrevet som værende mørk og ildevarslende og kan derfor på mange måder sammenlignes med skygge. Ordet sol kan, på samme måde som med skygge, også referere til flere ting. Det kan som sagt referere til arenaens solside, men det kan også bruges som en beskrivelse af tyrefægteren. Hvor tyren ofte bliver beskrevet som noget mørkt og dystert, vil tyrefægteren ofte blive beskrevet som noget lyst og levende. Dette blandt andet på baggrund af tyrefægterens dragt, der også kaldes for ”traje de luces” eller dragt af lys, hvilket er baseret på lysets refleksioner i dragtens guldtråde. [63] Disse tre ord er altså med til at slå tonen an helt fra start.

Rafael Alberti nøjes dog, som tidligere nævnt, ikke blot med at beskrive tyren og tyrefægteren. Han beskriver også publikum og deres væremåde under en kamp, da de også spiller en stor rolle for, hvordan en kamp udfolder sig. Igen beskriver han ikke ligeud, hvem publikum er, og hvad de gør.

Der er flere eksempler på publikums optræden i dette digt, f.eks. de følgende: ”Abanicos de aplausos, en bandadas, (…)” [64] Her kunne han sagtens blot have skrevet, at publikum klapper, men han vælger i stedet at tegne en billede af, hvordan deres bifald nærmest opleves som en vifte af applauser. ”Carrusel de claveles y mantillas (…)” [65]

Her beskrives, med få ord, hvordan publikum opfattes – som en karrusel af nelliker og sjaler. Hans brug af ordet nellikke kan opfattes som et symbol for flere ting, og det er derfor op til læseren selv at tolke på dens betydning, hvilket er tilfældet med næsten hele digtet. Det kan blandt andet betyde kærlighed og lidenskab, som begge er

62

Poemas del Alma: http://www.poemas-del-alma.com/rafael-alberti-corrida-de-toros.htm, strofe 1

63

Aficionados International: http://www.aficionados-international.com/general-information/what-happens-in-a

64

Poemas del Alma: http://www.poemas-del-alma.com/rafael-alberti-corrida-de-toros.htm, strofe 2

65

Poemas del Alma: http://www.poemas-del-alma.com/rafael-alberti-corrida-de-toros.htm, strofe 6

Side 18

Aarhus Katedralskole Studieretningsprojekt 2016/2017 [navn fjernet], 3.K

15 fænomener, der optræder inden for tyrefægtning, hvilket kan være med til at forklare Albertis ordvalg.

Symbolik

Albertis beskrivelser og metaforer er med til at skabe et billede af tyrefægtning som noget smukt, voldsomt og storartet. Hans brug af ord som ”mar” [66], ”monte” og ”olas” [67], får det til at fremstå som noget storartet, da både hav, bjerge og bølger alle er meget kraftfulde ting, mens hans brug af ord som ”sangre” og ”muerte” [68] får det til at virke voldsomt, da død og blod, som tidligere nævnt, er noget nær uundgåeligt, når det kommer til tyrefægtning. Dog inddrager han ord som ”claveles” [69] og ”rosa” [70], der begge er blomster og symboliserer kærlighed og lidenskab, hvilket får både digtet og tyrefægtning til at fremstå smukt og lidenskabeligt.

Alberti er især kendt for at benytte sig af farver og deres symbolik, og dette digt er heller ingen undtagelse. Han har især stort fokus på guld og sølv, f.eks. når han skriver: ” sin más jinete de oro y plata, (…)” [71], eller når han skriver ” Veloz, rayo de plata en campo de oro (…)” [72]. Der kan være flere forklaringer på hans brug af netop disse to farver. Som tidligere nævnt, er tyrefægteren iført en gulddragt, med både sølv- og guldtråde, også kaldet en dragt af lys. Digtet spiller meget på kampen mellem tyrefægter og tyr, og da dragten kaldes for en dragt af lys, fordi lyset reflekteres i dragtens tråde, kan det altså være med til at skabe et billede af en tyrefægter i bevægelse. Det kan også referere til tyrefægterarenaen og tyrefægterens sværd. Farven guld bliver ofte brugt til at beskrive sandets farve i arenaen, især når solens stråler står ned på det. På samme tid kan sætningen ”en stråle af sølv” være med til at skabe billeder hos læseren af tyrefægterens sværd samt tyrens snarlige død.

Ved at benytte sig af metaforer og symboler tegner Rafael Alberti et billede af, hvad han ser til en tyrefægterkamp. Han ser ikke blot en mand mod et vildt dyr, men netop alt det der ligger bag, og alt det, der gør det interessant. Han gør det på en måde, så læseren på samme tid selv kan kreere

66

Poemas del Alma: http://www.poemas-del-alma.com/rafael-alberti-corrida-de-toros.htm, strofe 12

67

Poemas del Alma: http://www.poemas-del-alma.com/rafael-alberti-corrida-de-toros.htm, strofe 5

68

Poemas del Alma: http://www.poemas-del-alma.com/rafael-alberti-corrida-de-toros.htm, strofe 1

69

Poemas del Alma: http://www.poemas-del-alma.com/rafael-alberti-corrida-de-toros.htm, strofe 6

70

Poemas del Alma: http://www.poemas-del-alma.com/rafael-alberti-corrida-de-toros.htm, strofe 8

71

Poemas del Alma: http://www.poemas-del-alma.com/rafael-alberti-corrida-de-toros.htm, strofe 4

72

Poemas del Alma: http://www.poemas-del-alma.com/rafael-alberti-corrida-de-toros.htm, strofe 11

Side 19

Aarhus Katedralskole Studieretningsprojekt 2016/2017 [navn fjernet], 3.K

16 billeder i hovedet af, hvad en kamp indebærer, da både digtet og tyrefægtning lægger op til fortolkning.

3. Diskussion

3.1 Forskelle og ligheder i de to fremstillinger af tyrefægtning:

Selvom om begge værker bearbejder samme emne, gør de det på meget forskellige måder, hvilket giver god mening, når der er tale om henholdsvis en roman og et digt. Desuden er det en interessant faktor, at den ene forfatter, Hemingway, skriver med en udefrakommende synsvinkel, hvor den anden, Alberti, skriver som spanier, der er vokset op med tyrefægtning.

I både romanen og digtet bliver der lagt stor vægt på sensualiteten, det artistiske og det smukke ved tyrefægtning, hvilket tydeliggør for læseren, at både Hemingway og Alberti havde et positivt syn på tyrefægtning som kulturelt fænomen. I romanen bliver der især sat stor fokus på tyrefægterens evner, og hvilken rolle de spiller for en god og smuk kamp. I digtet bliver der lagt mere vægt på tyrens rolle, samt publikummets adfærd og hvilken betydning dette har for tyrefægtning. De bruger dog forskellige metoder til at gøre det, særligt når det kommer til sproget.

Alberti benytter sig af mange substantiver og sætter derved scenen for tyrefægtning ved at skabe små tableauer, som f.eks. når han indleder med ordene skygge, sol og død. Digtet er utroligt billedmættet, da han anvender mange metaforer - som når han skriver ”media luna” [73] i stedet for tyrens horn. Læseren får altså serveret Rafael Albertis oplevelse af en tyrefægterkamp mere end en direkte beskrivelse, og det er op til læseren selv at fortolke symbolikken bag hans ordvalg.

Romanen har som sagt også stort fokus på det smukke ved tyrefægtning, dog med en anden tilgang.

Modsat Alberti benytter Hemingway sig meget af verber, hvilket, som tidligere nævnt, er et markant karakteristisk træk ved hans minimalistisk skrivestil. Dette skaber en handling, som ikke er til stede på samme måde i digtet, og der er derfor også mere fokus på selve seancen end på omgivelserne. Selvom digtet på mange måder er meget mere symbolfyldt, fungerer tyrefægtning

73

Poemas del Alma: http://www.poemas-del-alma.com/rafael-alberti-corrida-de-toros.htm

Side 20

Aarhus Katedralskole Studieretningsprojekt 2016/2017 [navn fjernet], 3.K

17 dog også som et symbol i romanen. Dette dog mere subtilt, da det igennem hele romanen er med til at forstærke hovedpersonen Jakes kamp med sin egen maskulinitet. Så hvor næsten hvert ord i digtet er ladet med symbolik, er det selve kampen, der fremstår som symbol i romanen.

Rafael Alberti anvender ikke et lyrisk jeg til at fortælle om tyrefægtning, hvilket er noget af det, der adskiller sig mest fra romanen. Hvor romanen fokuserer på Jake og hans venner, med tyrefægtning som tema ved siden af, er dette det centrale tema i hele digtet, hvor Alberti sætter fokus på, hvad en kamp indebærer. Man kan dog argumentere for, at både digtet og romanens beskrivelse af Pedro Romeros kamp er et billede på den sublime kamp.

3.2 Perspektivering til den aktuelle debat

Selvom både Hemingway og Alberti har ladet sig inspirere af tyrefægtning, er det dog langt fra alle, der deler deres fascination. Tyrefægtning har i mange år affødt stor debat, især i den spanske befolkning. En debat der kalder på stærke følelser hos begge parter, og som får mange til at gå til ekstremerne i håbet om at blive hørt. [74]

Og selvom der stadig er en del aficionados, der taler tyrefægtningens sag, er det en realitet, at dens popularitet er faldet voldsomt, særligt siden

1980’erne. I dag er det oftest svært at fylde en hel arena, og salget af billetter er, som tidligere

                                   75
nævnt, meget afhængig af Spaniens turisme.

Argumenter for

Det er oftest etik og moral, der stilles over for kulturarv og identitet, når man ser på argumenterne for og imod tyrefægtning. Mange mener, at tyrefægtning er noget af det mest kunstneriske i Spanien, hvilket især mange kunstnere har støttet op omkring, og for eksempel har García Lorca udtalt: ”El toreo es probablemente la riqueza poética y vital de España, (…). Creo que los toros es la fiesta más culta que hay en el mundo”. [76]

Han mener altså, at tyrefægtning er noget af det mest poetiske og vitale i Spanien, og at det er noget af det mest kulturelle i hele verden. Mange aficionados argumenterer for, at tyrefægtning ikke må afskaffes. Et argument blandt mange er for eksempel at: ”Este espectáculo y todo lo que conlleva forma parte de la cultura española desde hace

74

The New York Times: http://www.nytimes.com/2016/10/30/opinion/sunday/spains-bullfighting-fight.html?_r=0

75

The New York Times: http://www.nytimes.com/2016/10/30/opinion/sunday/spains-bullfighting-fight.html?_r=0

76

Ganaderos de lidia unidos: http://www.ganaderoslidia.com/webroot/literatura_taurina.htm

Side 21

Aarhus Katedralskole Studieretningsprojekt 2016/2017 [navn fjernet], 3.K

18 más de dos siglos si nos referimos a la tauromaquia moderna”, [77] altså at tyrefægtning har været en del af Spanien i over to århundreder, og at det derfor ville være: ”muy decepcionante que un pueblo perdiera una seña de identidad y una parte vital de su historia.” [78]

De frygter, at det spanske folk vil miste sin identitet og glemme en stor del af landets historie. At det stadig er en del af det spanske folks identitet ses blandt andet også i det billede, Spanien giver af sig selv over for turister. Mange steder i det spanske landskab står store fotostater og statuer af tyre, og turistindustrien bugner med tyre-souvenirs.

Der bliver derfor også argumenteret for, at det ville få store konsekvenser for landets økonomi, hvis tyrefægtning blev afskaffet, og at det især ville gå ud over de tusindvis af mennesker, som arbejder inden for branchen, og som ville miste deres indtjening.

Argumenter imod

Argumenterne imod er dog også mange. En stor del af den spanske befolkning mener, at tyrefægtning er dyremishandling, og at: ”si tenemos que hablar de arte, la violencia física no puede considerarse parte de este.” [79] De mener altså ikke, at den tortur, som tyren går igennem, kan beskrives som kunst. Flere mener også, at argumentet med, at det er en del af den spanske identitet, kun er noget man føler, hvis man er vokset op med det og derved har fået det implementeret i sit billede af Spanien. De mener ikke, at tradition kan retfærdiggøre tortur, samt at: ”si un capote y unas banderillas son capaces de justificar la inhumana muerte a la que se ven sometidos los toros, entonces tenemos un gran problema.” [80]

De mener altså, at Spanien som land har et problem, hvis en tyrefægters artistiske manøvrer med kappe og banderillas kan retfærdiggøre den inhumane måde at slå tyren ihjel på. Vi lever i det 21. århundrede, og for mange er det svært at se, hvordan en ældre tradition som tyrefægtning, en tradition der består af dyremishandling, stadig kan retfærdiggøres i dag.

Er der en fremtid for tyrefægtning?

Der kan altså være mange grunde til, at tyrefægtningens popularitet er faldet, men særligt er dog den højere grad af sensitivitet over for dyr. Ud over dette fornemmer man også det spanske folks ønske om at skabe et billede af sig selv som et mere moderne land. Og selvom nogen stadig mener,

77

El Megáfono: https://www.megafonofcom.es/opinion/la-actualidad-debate-la-tauromaquia

78

El Megáfono: https://www.megafonofcom.es/opinion/la-actualidad-debate-la-tauromaquia

79

El Megáfono: https://www.megafonofcom.es/opinion/la-actualidad-debate-la-tauromaquia

80

El Megáfono: https://www.megafonofcom.es/opinion/la-actualidad-debate-la-tauromaquia

Side 22

Aarhus Katedralskole Studieretningsprojekt 2016/2017 [navn fjernet], 3.K

19 at tyrefægtning hører sig til, så synes mange, at netop denne tradition kan besværliggøre processen, og derved fastholder landet i dets position som et mindre moderne land end mange af dets europæiske naboer. ”Tyrefægtning er symbolet på det mørke, umoderne og gammeldags Spanien”, som en spansk kommentator skrev på et netmedie. [81]

Debatten bølger frem og tilbage, og det kan se ud til, at den får svært ved at få ende. Begge argumentationer er meget følelsesladede og bygger på forskellige præmisser – den ene handler om etik og den anden om identitet. Og for begge parter kan det synes umuligt at anerkende modpartens billede af sandheden. Som tidligere nævnt tages der også stærke våben i brug. Tyrefægtning er erklæret for national kulturarv i hele landet, og det fik derfor for nyligt den øverste domstol i Spanien til at erklære Cataloniens forbud mod tyrefægtning for ugyldigt. Så hvor man for blot få år siden kunne få en fornemmelse af, at tyrefægtning var på vej ud med forbud i flere regioner, arbejdes der nu ihærdigt på at imødegå dette fra statens side. [82]

81

Kristeligt Dagblad: http://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/tyrefaegtning-centrum-i-spansk-vaerdidebat

82

Kristeligt Dagblad: http://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/tyrefaegtning-centrum-i-spansk-vaerdidebat

Side 23

Aarhus Katedralskole Studieretningsprojekt 2016/2017 [navn fjernet], 3.K

20

Konklusion

Ved at gå i dybden med både Ernest Hemingways og Rafael Albertis fascination af tyrefægtning er vi blevet klogere på, hvad der ligger til grund for den fascination, som mange oplever. Vi har set på, hvorledes kampen både inviterer til et billedmættet og symbolsk sprog, og hvordan den inspirerer det spanske sprog i det hele taget. Særligt kan man konkludere, at der er fokus på det sensuelle og det smukke ved tyrefægtning, hvorfor mange ser det som en kunstart og ikke en sport. Derudover bliver der, især i romanen, sat stort fokus på mennesket mod dyret, og derved hvordan det vækker menneskets lyst til at beherske noget vildt og utilregneligt. Der er på samme tid en stor respekt for tyrefægteren og hans beherskede virtuositet og en stor fascination af og respekt for urkraften i tyren.

På baggrund af dette sættes der stort fokus på maskuliniteten, som også spiller en vægtig rolle inden for tyrefægtning. Der trækkes paralleller til fremstillingen af tyrefægtning som noget seksuelt, særligt på baggrund af matadorens artistiske bevægelser og manøvrer. Når alt går op i en højere enhed i kampen, beskrives matadoren og tyren som ét – og det er svært ikke at associere til først den erotiske leg og dernæst fuldbyrdelsen.

Afslutningsvis har vi set på, hvordan denne fascination i dag udfordres af stor modstand. Debatten er skarp mellem tilhængere og modstandere – er det kunst og stolt tradition eller er det bestialsk dyremishandling og håbløst umoderne? Lovgiverne blander sig også både regionalt og nationalt, og det er endnu ikke til at sige, om tyrefægtning også i et fremtidens Spanien vil skabe begejstring og fascination.

Side 24

Aarhus Katedralskole Studieretningsprojekt 2016/2017 [navn fjernet], 3.K

21

Litteraturliste:

BØGER:

Hemingway, Ernest: Death in the Afternoon, Charles Scribner's Sons, 1932

Hemingway, Ernest: The Sun Also Rises, Scribner's, 1926

Shubert, Adrian: Death and Money in The Afternoon, Oxford University Press, Inc., 1999

INTERNETSIDER:

Pablo Picasso, http://www.pablopicasso.org/bullfight-3.jsp - Sidst besøgt d.
Aficionados International, 4 All Digital, http://www.aficionados-international.com/general-
information/what-is-bullfighting - Sidst besøgt d.
Bullfight Tickets Madrid, Localidades Galicia, https://www.bullfightticketsmadrid.com/en/Areas-
selection?idf=714 - Sidst besøgt d.
Spain then and now, J G and Margaret, http://www.spainthenandnow.com/spanish-
culture/bullfighting-in-spain/default_8.aspx - Sidst besøgt d.
Aficionados International, 4 All Digital, http://www.aficionados-international.com/general-
information/the-bullfighter - Sidst besøgt d.
Aficionados International, 4 All Digital, http://www.aficionados-international.com/general-
information/the-spanish-fighting-bull - Sidst besøgt d.

Cervantesvirtual, Biblioteca virtual Miguel de Cervantes,

http://www.cervantesvirtual.com/bib/bib_autor/alberti/ediciones.html Sidst besøgt d.
Spanish books, Classic Spanish Books, http://www.classicspanishbooks.com/20th-cent-generation-

of-27.html - Sidst besøgt d.

Poemas del Alma, http://www.poemas-del-alma.com/rafael-alberti-corrida-de-toros.htm - Sidst

besøgt d.

Aficionados International, 4 All Digital, http://www.aficionados-international.com/general-
information/what-happens-in-a-bullfight - Sidst besøgt d.

Ganaderos de lidia unidos, Reyes Aguirre,

http://www.ganaderoslidia.com/webroot/literatura_taurina.htm - Sidst besøgt d.

Side 25

Aarhus Katedralskole Studieretningsprojekt 2016/2017 [navn fjernet], 3.K

22

ARTIKLER:

The New York Times, The New York Times Company,

http://www.nytimes.com/2016/10/30/opinion/sunday/spains-bullfighting-fight.html?_r=0 - Sidst

besøgt d.

El Megáfono, https://www.megafonofcom.es/opinion/la-actualidad-debate-la-tauromaquia - Sidst

besøgt d.

Kristeligt Dagblad. Udgivet af Kristeligt Dagblad. Internetadresse: http://www.kristeligt-
dagblad.dk/debat/tyrefaegtning-centrum-i-spansk-vaerdidebat - Sidst besøgt d.