SRP om Den amerikanske Drøm

Side 1

Den amerikanske drøm 1

Abstract

The purpose of this investigation is to analyse the definition of “The American Dream” as James Truslow Adams described it, as well as how it was portrayed during “The Roaring Twenties”.

Therefore there is firstly given important historical information about the time period. Hereafter, the study primarily takes part in the iconic character Jay Gatsby’s life, through an analysis of the book The Great Gatsby (F. Scott Fitzgerald, 1925). This analysis goes into debt with the most important characters, setting, as well as themes and symbolism. This analysis will then lead to a discussion of the picture, which the novel creates of “The American Dream” through Jay Gatsby. To do so, the novel is also being compared to James Truslow Adam’s original definition of the term.

The results indicate that the 1920’s provided higher living standards for many people, and a chance to pursue “The American Dream.” However, this paper also indicates that in this time period in particular, the real meaning of “The American Dream” might have been confused with money and prestige, which is why the time period can also be seen as materialistic and shallow.

Side 2

Den amerikanske drøm 2

Indholdsfortegnelse

ABSTRACT……………………………………………………...……………………………...…..2

INDLEDNING………………………………………………………………………………………4

BEGREBET ”DEN AMERIKANSKE DRØM”………………………………………………….5

DEN HISTORISKE UDVIKLING I 1920’ERNES USA………………….……………………...6

KULTURLIVET I SAMTIDEN……………………………………………………………….8

FORBUDSTIDEN………………………………………………………………………………9

KVINDERNES FRIGØRELSE………………………………………………………………10

KORT OPSAMLING……..…………………………………………………………………..10

ANALYSE OG FORTOLKNING AF ROMANEN THE GREAT GATSBY.……..……….....11

F. SCOTT FITZGERALD……………………………………….....…………...…………...11

PLOT…………………………………………………………………………………………...11

TID OG STEDER……………………………..……………………………………………...12

UDVALGTE PERSONKARAKTERISTIKKER……………………………………………13

TEMAER OG SYMBOLER………………………………………………………………… .22

THE GREAT GATSBYS BILLEDE AF ”DEN AMERIKANSKE DRØM”……..…..23

KONKLUSION…………………………………………………………………………………….2

6

LITTERATURLISTE……………………………………………………………………………..28

BØGER…………………………………………………………………………………………28

ARTIKLER…………………………………………………………………………………….28

BILLEDER…………………………………………………………………………………….29

INTERNETMATERIALE……………………………………………………………………. 29

BILAG………………………………………………………………………………………...……30

BILAG 1……………………………………………………………………………………….30

BILAG 2……………………………………………………………………………………….31

BILAG 3……………………………………………………………………………………….32

BILAG 4……………………………………………………………………………………….36

BILAG 5……………………………………………………………………………………….50

Side 3

Den amerikanske drøm 3

Indledning

Begrebet ”den amerikanske drøm” er et begreb, som har eksisteret længe, og som er blevet et af kendetegnene ved den amerikanske, liberale mentalitet. Dette begreb blev først defineret af James

Truslow Adams^{1} () i hans bog ”The Epic of America” og i denne opgave vil dette begreb

blive undersøgt nærmere i forhold til samfundet 1920’erne.

For at gøre dette, vil denne opgave gennemføre en analyse og fortolkning af F. Scott Fitzgeralds^{2}

() roman ”The Great Gatsby” (1925), med henblik på at påvise hovedpersonen, Jay

Gatsbys karakter, og hvordan han, samt hans medmennesker, påvirkes af tidsbilledet og ikke mindst visionen om ”den amerikanske drøm”.

For at give et omfattende indblik i tidsbilledet vil der desuden blive fokuseret på samfundet, samt dén socialklasse, hvor romanen tager sit udgangspunkt. Derudover vil der blive lagt vægt på de temaer og symboler i romanen, som er relevante for at opnå en dybere indsigt i Jay Gatsby og andre vigtigere karakterer, samt deres forhold til ”den amerikanske drøm”.

Denne analyse vil udmunde i en diskussion omkring dét billede på tiden som ”The Great Gatsby” skaber, hvori James Truslow Adams igen vil blive inddraget, sammen med romanens forfatter, F.

Scott Fitzgerald.

Inden denne analyse er det dog relevant at redegøre både for begrebet” ”den amerikanske drøm”, i dens oprindelige definition, samt gøre rede for historisk udvikling i 1920’ernes USA, også kaldet ”The Roaring Twenties”, som var med til at gøre det muligt at realisere ”den amerikanske drøm”.

1

Goodreads.com ”James Truslow Adams”

http://www.goodreads.com/author/show/580393.James_Truslow_Adams

2

Denstoredanske.dk ”F. Scott Fitzgerald”

http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Engelsksproget_litteratur/Amerikansk_li
tteratur_1914-45/Francis_Scott_Fitzgerald

Side 4

Den amerikanske drøm 4

”Den amerikanske drøm” som oprindeligt begreb

”Den amerikanske drøm” er et begreb som gennem tiden er blevet defineret på flere måder.

Personlige værdier, karrieremål og indkomst er som regel individuelt, men begrebet ”den amerikanske drøm” er en vision om en forudsætning for, at et hvert individ i USA kan opnå sine drømme.

For at komme i besiddelse af en dybere forståelse af hvordan dette begreb opstod, benyttes bogen The Epic of America af James Truslow Adams, da forfatteren, ved at kigge på udviklingen af USA’s historie samt landets visioner, er den første til at definere begrebet ”den amerikanske drøm”.

James Truslow Adams’ bog er udgivet i 1931, og for at redegøre for begrebet, kan man tage udgangspunkt i dette citat fra bogen, som meget klart definerer Adams opfattelse af ”den amerikanske drøm”:

”(a) dream of a land in which life should be better and richer and fuller for everyone, with opportunity for each according to ability or achievement . . . too many of us ourselves have grown weary and mistrustful of it. It is not a dream of motor cars and high wages merely, but a dream of social order in which each man and each woman shall be able to attain to the fullest stature of which they are innately capable, and be recognized by others for what they are, regardless of the

                                       3
fortuitous circumstances of birth or position. .”

Her forklares den originale definition og mening bag begrebet. Ifølge Adams, er ”den amerikanske drøm” altså visionen om, at enhver amerikansk mand eller kvinde kan opnå sit fulde potentiale gennem hårdt arbejde samt den rette udnyttelse af de givne ressourcer. Andre mennesker skal så kunne erkende dette potentiale og den værdi individet har opnået, uden at kigge på socialklasse eller baggrund. Det er der nogen som ikke gør, siger han.

Dét som er interessant at forholde sig til, er at dette begreb først rigtig er blevet defineret og integreret i 1930’erne, efter at økonomien krakkede og USA oplevede en økonomisk depression.

3

P. 404 i Adams, James Truslow. The Epic of America: Greenwood Press, 1931.

Side 5

Den amerikanske drøm 5

Her kan der bides mærke i en enkel del af dette citat:

”It is not a dream of motor cars and high wages merely”.

Dette kan i høj grad ses som en henvisning til 1920’ernes pompøse og ansvarsløse livsstil, hvor man lige netop ofte målte sine medmenneskers værdi i form af materielle goder, og folk havde også en lyst til således at promovere sig selv. Denne mentalitet, som vi ser i 1920’erne, tager Adams afstand fra i hans egen definition på ”den amerikanske drøm”.

Et andet citat fra James Truslow Adams, som kan understøtte denne pointe, kunne således være dette:

”The American dream that has lured tens of millions of all nations to our shores in the past century

                                                                      4
has not been a dream of material plenty, though that has doubtlessly counted heavily.”

Han understreger altså, at en del af den almene opfattelse af begrebet tidligere har været, at succes skulle måles og udtrykkes i den materielle rigdom og dét at sende et signal til omverden om at man var velstillet. Dette vil der vendes tilbage til senere i opgaven i form af analyse og fortolkning af The Great Gatsby.

USA’s samfund i 1920’erne - samt faktorer som gav mulighed for realisation af

”den amerikanske drøm”

Efter krigens afslutning i 1918, blev 1920’erne i USA lyspunktet efter en mørk tid. Dette årti har fået tilnavnet ”The Roaring Twenties”, på dansk ”de brølende 20’ere”. Navnet er i dén grad passende, fordi årtiet for USA's vedkommende står beskrevet som ”det mest uforglemmelige årti,

det mest fejrede og mest foragtede^{5} ”, her menes der især livsstilen i Nordstaternes storbyer.

Men hvorfor forholder det sig således? Der er mange ting at tage fat på, hvis man skal gøre rede for

1920’ere, men som udgangspunkt er ordet ”kultur” noget man må bide mærke i.

USA var i 1920’erne en stjerne som skinnede klarere end resten af verden på mange områder. De amerikanske storbyer gik forrest og banede vejen for den moderne udvikling. Man begyndte at

4

P. 405 i Adams, James Truslow. The Epic of America: Greenwood Press, 1931.

5

P. 371 Bjøl, Erling. USA’s historie: Gyldendal, 2. udgave, 1. oplag, 2005.

Side 6

Den amerikanske drøm 6 bygge skyskrabere, og der blev hurtigt tusindvis af dem. Skyskraberne blev konstant forbedrede og de skulle hele tiden være højere og højere. Disse skyskrabere, som folk i byerne fandt futuristiske

og fascinerende^{6}, blev et symbol på den amerikanske drøms vision, som den kom til udtryk

20’ernes storbyer. Alting skulle være større, bedre og smukkere. Den moderne metropolis bevægede sig væk fra de traditioner, som havde gjort sig gældende i starten af 1900-tallet, og den dynamiske storby gav beboerne rig mulighed for at udfolde sig på alle mulige måder, de kunne tænke sig. Der var frit valg på alle hylder. ”Den amerikanske drøm” fik altså rig mulighed for udfoldelse i den nye moderne metropolis, hvor der samtidig var fokus på æstetikken og afspejlingen af det glamourøse liv, som 1920’erne for mange var indbegrebet af.

Europæerne strømmede stadig til USA, mulighedernes land, med et håb om at kunne opnå den amerikanske drøm og således opnå en større frihed, samt bedre levevilkår, end de tidligere havde haft mulighed for. Godt nok måtte immigranterne starte fra bunden, men jagtede man det nok, var der masser af muligheder for at opnå både sine drømme samt finansiel velstand. Her ser vi altså visionen om ”den amerikanske drøm” blomstre – selv hvis man kommer fra ingenting, har man i teorien mulighed for at blive rig, blot man dedikerer sig nok.

Økonomiens vækst så ud til ingen ende at tage^{7}, og USA regnedes i denne periode af mange for at

være verdens rigeste land. Med denne økonomisk vækst, som var markant bedre end den man så i resten af verden, blev USA et land som udelukkende fokuserede på sig selv og lukkede resten af verden ude. De mænd som var præsidenter i 1920’erne, henholdsvis Warren G. Harding (1921-23), Calvin Coolidge (1923-29) og Herbert Hoover (1929-33) førte alle en isolationistisk

            8
udenrigspolitik , som på dette tidspunkt gav rig mulighed for endnu mere fokus på vækstfremgang i

den boomende amerikanske økonomi. USA’s økonomi var så god, at landet i denne periode følte sig uafhængig af resten af den vestlige verden. Produktionsmæssigt var USA nærmest selvforsynende. Udover en betydningsfuld stigning i konstruktionsarbejde og infrastruktur, blev der især produceret og solgt biler som aldrig før. I 1920’erne blev automobiler mere eller mindre

6

P. 83 i Paldam, Camilla Skovbjerg. Mellemkrigstiden: Systime, 2006.

7

Se bilag 1,

8

Isolationisme er, når et land ikke ønsker indblanding i egne forhold udefra og heller ikke blander sig i omverdenens forhold.

Side 7

Den amerikanske drøm 7 allemandseje i USA og allerede i 1916 blev der faktisk solgt 600.000 Ford biler pr. År. En af de

mest populære biler i USA i 20’erne var 1920 Ford Model T Center Door Sedan.^{9}

Med denne blomstrende økonomi blev det amerikanske samfund, det man kan kalde et masseforbrugssamfund. Fordi folk i 1920’erne havde mulighed for at tjene mange penge, ville de gerne udtrykke deres økonomiske velstand gennem materielle goder. Desuden var skatterne i denne tidsperiode rekordlave, da samfundet indadtil var yderst liberalt. Hver mand var sin egen lykkesmed

– en mentalitet der tog form af ”den amerikanske drøm”.

Mange blev da også ganske rige. Der var folk, som var yderst velhavende, men derudover var det også i 1920’erne, at mange rykkede op i middelklassen, som i denne tid blev markant bredere samtidig med, at levestandarden for folk i middelklassen også blev væsentligt forbedret.

Kultur

Med den gode økonomi kom også mulighed for en kulturel opblomstring. Der blev i 1920’erne bl.a.

grundlagt store mængder af universiteter og museer. Derudover så man også en såkaldt underholdningsindustri tage form. Folk arbejdede hårdt for at tjene penge, og efter en lang arbejdsdag, ville folk gerne more sig. Der var enormt fokus på film og musik. USA blev langsomt et kulturmekka, på en måde det aldrig havde været det før. Dette gjorde, at man også i stigende grad så en kultureksport fra USA til resten af den vestlige verden, som på mange måder var inspireret af

USA.^{10}

Musikerne havde, som tidligere nævnt stor succes i de festlystne 20’ere, men især én ny genre

                                                                         11
dominerede dette årti og dets natteliv: jazz. Jazzorkestrene spillede i de såkaldte ”ballrooms ” som

var at finde i de mange natklubber, bl.a. Louis Armstrong startede sin karriere i et jazzorkester.

Jazzmusikken blev som regel spillet og fremført af afroamerikanske musikere, hvilket er paradoksalt, når vi ved at 1920’erne også var et årti præget af racisme. Det var således også i starten af 20’erne at Ku Klux Klan fik stor medgang. Heldigvis kunne mange afroamerikanerne, som blev udsat for had og racisme, få mulighed for at udtrykke sig i form af kunsten, og Nordstaterne var som bekendt en del mindre racistiske end Sydstaterne, hvilket gjorde det muligt for mange afroamerikanske musikere at opnå deres drømme i de kulturelskende storbyer. Her ser man en mulighed for realisering af drømme, som ikke havde været mulig tidligere, men fordi den moderne

9

Se bilag 2.

10

P. 84 i Paldam, Camilla Skovbjerg. Mellemkrigstiden: Systime, 2006.

11

Store rum der var at finde i 20’ernes natklubber, hvor der var masser af plads til at danse.

Side 8

Den amerikanske drøm 8 metropolis var et fremgangssamfund med fokus på bl.a. selvrealisering og kunst, samt den amerikanske drøms mentalitet om at alle, uanset baggrund, skulle have lov til opnå deres fulde potentiale, kunne dette altså lade sig gøre. Det var dette, som citatet fra Adams udtrykte:

”. . .each man and each woman shall be able to attain to the fullest stature of which they are innately capable, and be recognized by others for what they are, regardless of the fortuitous circumstances of birth or position.”

Folk var utroligt begejstrede for bølgen af Hollywood-film i 1920’erne og amerikanerne gik i biografen flere gange om ugen. Derved fik den amerikanske filmindustri massiv medvind i denne tidsperiode. Der var fokus på fest og ”glimmer” og filmstjernerne blev, sammen med sportsstjernerne, glorificerede som aldrig før.

Hollywoods storhedstid regnes som regel for at være 1930’erne og 1940’erne, men starten på statussen som det glamourøse, nærmeste mytologiske filmmekka, som vi kender det i dag, havde sit udspring i de brølende 20’ere.

I det hele taget var der stort fokus på både tv, radio, musik og litteratur. Forfattere som F. Scott Fitzgerald og Ernest Hemingway, fik kæmpe succes i 20’erne. Alle kunstformerne blev ”vagt til live” og omfavnet af den brede befolkning. Dette kunne lade sig gøre, fordi medierne generelt blev mere tilgængelige for alle, især radioen var med til at oplyse befolkningen om, hvad der foregik i byen. Desuden blev der gennem kunsten og medierne behandlet emner som homoseksualitet, sex og kvinders rettigheder, og dette var generelt set acceptabelt i de sprudlende 20’erne.

Folk var altså storforbrugere af kultur, og samtidig var der et behov for at vise omverden, at man

                                                              12
var kulturel. Det var en eksperimenterende og nysgerrig tid, og massekulturen gav incitament til

både hårdt arbejde og forfølgelse af ens drømme.

Alkoholforbud

Men 1920’erne var ikke kun et glansbillede. Denne tidsperiode kaldes bl.a. også for Forbudstiden, fordi der var et totalt alkoholforbud. I USA blev det i 1919 vedtaget af Kongressen, at det skulle

12

Kulturelle værdier, tendenser og produkter som er udbredt hos den brede del af befolkningen i et moderne samfund, og som bl.a. formidles gennem massemedier.

Side 9

Den amerikanske drøm 9 være forbudt at sælge, producere, transportere, importere og indtage alkohol, et tiltag som skulle styrke folkesundheden. Dette skabte desværre en del kriminalitet og man så en opblomstring af bandemiljøet. Banderne spottede muligheden for en stor indtægtskilde i form af befolkningens efterspørgsel på alkohol, og der opstod en enorm organiseret kriminalitet omkring produktion og salg af alkohol. Så udover at være en tid med kunst, medier, fest og kultur, var 1920’erne altså også en tid der var præget af gangstere og hemmelige smugkroer, hvor man kunne købe alkohol. Her

skabes der endnu en mulighed for at opnå økonomisk velstand, blot på en uhæderlig måde^{13}. Man

kan sige, at Forbudstiden og de hemmelige fester med alkohol, tilføjer både til det rebellerende træk, som er så kendetegnende for 20’erne i USA, og viser os samtidig en korrupt bagside af årtiet.

Kvindernes frigørelse

Som det kort blev nævnt tidligere i opgaven, var der også fokus på kvinders rettigheder i 1920’erne, og kvinderne er i 1920’erne også ”kandidater” til forfølgelsen af ”den amerikanske drøm”.

Kvinderne havde arbejdet under krigen, men nu hvor der igen var fred og økonomien var i top, fik kvinderne mulighed for at være økonomisk uafhængige, hvilket førte til en hel ny kvinde type, de såkaldte ”flappere”. Disse unge, velhavende kvinder havde helt kort hår, tung make-up, korte kjoler

og kunne ses ryge cigaretter på åben gade^{14}. Derudover kørte kvinderne bil og havde et afslappet

forhold til sex. De gjorde mange ting, som tidligere havde været ganske uhørte for kvinder fra de højere socialklasser. Men den personlige frihed som var forbundet med den amerikanske drøm i

1920’erne, gjorde det muligt for kvinderne at være selvstændige. Kvinderne var kommet på arbejdsmarkedet, og de var klar til at have lige så mange rettigheder som mændene. De havde nu også mulighed for at være ”deres egen lykkesmed” og ikke altid være afhængige af mænd, på samme måde som før i tiden.

Ud fra den overstående historiske viden, kan det altså indtil videre konkluderes, at 1920’erne i USA’s storbyer, var sprudlende og levende, og alle de nævnte faktorer var med til at danne de romantiske og action-fyldte brølende 20’ere, som siden er blevet foreviget i mange kunstformer.

”Den amerikanske drøm” kommer til udtryk i 20’ernes USA i form af den økonomiske, teknologiske, og kulturelle udvikling. På alle disse områder skete der forandringer og nyskabelsen banede vejen for innovation.

13

(Jay Gatsby er et eksempel på dette) Se p. 5 i denne opgave: Nathalie Juel Eriksen, 2013.

14

P. 5 til 7 i Blackman, Cally. Det 20. Århundredes Mode 20’erne og 30’erne: Bogfabrikken Fakta,

2003 (første udgave 1999)

Side 10

Den amerikanske drøm 10

Højkonjunkturen samt de lave skatter, gjorde det muligt for befolkningen at tjene mange penge, og både folk der i forvejen var velhavende og samtidig dem som var lavere stillet økonomisk, bliver rigere. 1920’erne giver mulighed for at de enkelte individer, ved at følge ”den amerikanske drøm”s ”opskrift”, kan opnå succes og der sættes ingen grænser for den lykke, som et individ kan opnå.

Samtidig var der hos de højere sociale lag et stort behov for at afspejle denne succes på en glamourøs og særdeles prangende måde, hvorpå man afspejlede sit værd ved at vise omverden, at man havde råd til at leve det gode liv med dyre biler, fester og smukke huse. Dette vil være udgangspunktet for opgavens næste del.

For skabte 1920’erne udelukkende gode rammer for at kunne udleve den amerikanske drøm eller var der en bagside? Blev ”den amerikanske drøm”, som James Truslow Adams beskrev den, misforstået i denne tidsperiode? For at undersøge dette nærmere benyttes romanen The Great Gatsby til at give et dybere indblik i samfundet i 20’erne, samt til at vise hvordan personerne i romanen afspejler den amerikanske drøm, som den forstås i denne tidsperiode.

Analyse og fortolkning af The Great Gatsby med fokus på hovedpersonen Jay

Gatsby

I dette afsnit vil der blive gennemført en analyse og fortolkning af romanen The Great Gatsby, som har til formål at give en yderligere forståelse af tidsbilledet samt lede hen på senere diskussion af dette. Nedenfor gives et par korte bemærkninger, herefter følger analysen.

Kort præsentation af F. Scott Fitzgerald

F. Scott Fitzgerald er en amerikansk forfatter der, ligesom The Great Gatsby, er uundgåelig at komme ind på, når man taler om 20’ernes litteratur. Fitzgerald skrev i 20’erne og om 20’erne, og er derfor en god kilde til at opnå indsigt i tidsperioden, indenfor skønlitteraturens verden. Fitzgerald udgav sin første roman This Side of Paradise i 1919, og opnåede siden da enorm succes med sine efterfølgende værker. Han er værd at bide mærke i, fordi han i sig selv er et billede på 1920’erne og ikke mindst ”den amerikanske drøm”. I denne tidsperiode var Fitzgerald rig, smuk og berømt, og hans værker blev rost til skyerne. Mange vil mene at højdepunktet af hans karriere, var udgivelsen af The Great Gatsby i 1925, som generelt set betegnes som hans bedste værk nogensinde og er

                                15
blevet en af litteraturens store klassikere .

15

Turnbull, Andrew. Scott Fitzgerald: Scribner, 1962.

Side 11

Den amerikanske drøm 11

Romanen viser og diskuterer jagten på succes og rigdom som den var i 1920’erne, og kan både ses som en hyldest til tiden samt en kritik. Romanen benyttes, fordi den er et godt billede på den tid, som opgaven beskæftiger sig med, og den lægger op til debat.

Plot

Romanen begynder i sommeren 1922, hvor vi først bliver introduceret til den unge Nick Carraway, som udover at være en af hovedpersonerne også fungerer som romanens fortæller. Nick er en ung mand, som for nyligt er vendt hjem fra krigen, og nu er draget til New York for at arbejde med aktier og obligationer. Han lejer huset, som ligger ved siden af Jay Gatsbys prægtige palæ, og de to naboer udvikler et venskab. På den anden side af bugten bor Nicks kusine, Daisy, sammen med sin mand, Tom Buchanan. Igennem ægteparret møder Nick Jordan Baker, Daisys gode veninde. Jordan er en berømt golfspiller, og hun og Nick indleder et forhold på et tidspunkt i romanen. Nick får i form af sine nye bekendtskaber en førsteklassesbillet til livet i ”New Yorks upperclass” og hans nye tilstedeværelse bliver fyldt med fest og farver. Dog bliver han også involveret i nogle dramatiske begivenheder. Første gang, da han finder ud af at Tom har en affære, og senere hen da han finder ud af at Gatsby og Daisy engang havde haft et romantisk forhold, som stadig ikke er afsluttet. Nick befinder sig pludselig i en situation, hvor han må hjælpe Gatsby med at generobre sit livs kærlighed, Daisy.

Gatsby og Daisy indleder et romantisk forhold på ny. Det er tydeligt, at Gatsby elsker Daisy højere end hun elsker ham, og han fornægter nærmest hendes ægteskab med Tom.

Handlingen eskalerer, da Tom finder ud af, at Gatsby og Daisy har en affære, og klimaks opstår således, da Daisy efter konfrontationen ved et uheld kommer til at køre Myrtle, Toms elskerinde ned. Gatsby dækker over Daisy og påtager sig skylden, hvilket i sidste ende resulterer i hans død, da Myrtles mand, George, skyder Gatsby.

Tid og steder

Romanen giver en dyb indsigt i forholdene, som blev nævnt tidligere i opgaven, hos de højeste sociale lag, midt i de svingende og dynamiske 20’ere eller Jazz-alderen, som Fitzgerald selv kaldte

den^{16}. Romanen foregår desuden i forbudstiden, hvilket tilsyneladende ikke påvirker romanens

karakterer, da de ofte drikker alkohol, både til fester og når de skal slappe af.

16

Moss, Joyce. Wilson, George. Literature and Its Times: Profiles of 300 Notable Literary Works and the Historical Events that Influenced Them: Gale, 1997.

Side 12

Den amerikanske drøm 12

I The Great Gatsby er der umiddelbart 4 forskellige steder, hvor handlingen finder sted: i New York City, på Long Island, i henholdsvis West Egg og East Egg samt Valley of Ashes.

Personerne i romanen befinder sig ofte i New York, mest når de skal deltage i sociale events eller til ekstravagante fester. Derudover arbejder Nick også i New York. Nick bliver hurtigt utroligt glad for New York, da den moderne metropolis er en helt ny verden for ham.

”I began to like New York, the racy, adventurous feel of it at night, and the satisfaction that the constant flicker of men and women and machines gives to the

           17
restless eye.”

                                              18
Her bekræftes 20’ernes storbyliv som travlt og dynamisk.

Det er på Long Island at bogens hovedpersoner bor: Gatsby og Nick bor i West Egg, mens Tom og Daisy bor i East Egg. Begge steder bor der udelukkende velhavende mennesker, men allerede i starten af romanen bliver det afsløret at ”East Egg” dog er det fineste af de to steder. Dette udtrykker Nick således:

”I lived at West Egg, the – well, the less fashionable of the two, though this is most a superficial tag

                                                        19
to express the bizarre and not a little sinister contrast between them.”

Dette er interessant at kigge på, i forhold til Jay Gatsby. Gatsby er nemlig utroligt velhavende og bor som tidligere nævnt i et fuldkomment overdådigt palæ. Så hvorfor bor han ikke i East Egg ligesom Tom og Daisy? Man kan argumentere for, at West Egg i højere grad er for de mange ”nyrige” som man også så komme sammen med det økonomiske boom i 1920’erne. I modsætning til Gatsby, har Tom og Daisy altid været velhavende og bor derfor i East Egg.

Det forholder sig nemlig således, at Gatsby ikke altid har været rig, også selvom det er dét billede, han gerne vil give omverden. Dette vil der vendes tilbage til senere i opgaven i forbindelse med en personkarakteristik af Gatsby. Derudover siger citatet også noget om 1920’ernes overfladiske behov for at konstant at måle økonomisk velstand.

For at komme til New York City fra West Egg, må Nick køre igennem bydelen Valley of Ashes, som beskrives således:

17

P. 37 i Scott Fitzgerald, F.. The Great Gatsby: Wordsworth Classics, 1993, (første udgave 1925)

18

P. 6 i denne opgave. Nathalie Juel Eriksen, 2013.

19

P. 5 i Scott Fitzgerald, F.. The Great Gatsby: Wordsworth Classics, 1993, (første udgave 1925)

Side 13

Den amerikanske drøm 13

”This is a valley of ashes . . .where ashes grow like wheat into ridges and hills and grotesque gardens; where ashes take the forms of houses and chimneys and rising smoke and, finally, with a transcendent effort, of men who move dimly and already crumbling through the powdery air...the ash-gray men swarm up with leaden spades and stir up an impenetrable cloud.”

Valley of Ashes er altså et industriområde, hvor asken fra byerne bliver kørt hen. Stedet bliver beskrevet som gråt og håbløst. I Valley of Ashes bor George Wilson med sin kone Myrtle, som er Toms elskerinde. Valley of Ashes står i klar kontrast til West – og East Egg, da det er her, hvor de fattige bor. Dem som ikke passer ind i den glamourøse livsstil, som de rige lever. Man kan tilskrive Valley of Ashes en symbolsk værdi. Ligesom asken der bliver fjernet fra byerne, er menneskerne ikke velkomne i den fine storby. Folk som George og Myrtle har altså ikke kunne opnå samme succes og finansiel velstand, som for eksempel Gatsby. Her ses således eksempel på en restgruppe som er blevet ”svigtet” af den amerikanske drøms vision om, at alle skulle gøres lige.

Jay Gatsby samt andre nævnelsesværdige karakterer

Jay Gatsby

Romanens hovedperson Jay Gatsby er en drømmer, som i form af et produkt af sin fantasi, har opfundet et alter ego.

“His parents were shiftless and unsuccessful farm people--his imagination had never really accepted them as his parents at all. The truth was that Jay Gatsby of West Egg, Long Island, sprang from his Platonic conception of himself. He was a son of God... and he must be about His Father's business, the service of a vast, vulgar, and meretricious beauty. So he invented just the sort of Jay Gatsby that a seventeen year old boy would be likely to invent, and to this conception he was

                20
faithful to the end."

Her får vi altså at vide, at Gatsby, som er født som James Gatz og oprindeligt kommer fra North Dakota, aldrig accepterede at han nu engang var fra en fattig bondefamilie, og at hans forældre var fattige. Så han opfinder altså denne utroligt velhavende og sofistikerede mand fra New York, og

20

P. 63 i Scott Fitzgerald, F.. The Great Gatsby: Wordsworth Classics, 1993, (første udgave 1925)

Side 14

Den amerikanske drøm 14

James Gatz dedikerer fra dette punkt hele sit liv til opretholdelsen af denne facade, som skabes gennem Jay Gatsby.

Som med hans fortid, er der ikke mange der ved noget om hans formue, hvis han altså overhovedet har en. Vi lærer senere i bogen at alt hvad Gatsby har tjent, har været gennem svindel og organiseret kriminalitet. Mistanken til dette opstår tidligt i romanen, da Nick finder ud af at Gatsby med glæde omgås med, samt respekterer, Meyer Wolfheim, som ifølge Gatsbty var manden som i 1919 ”fixed

                21
the World’s Series”. Det kan altså ikke udelukkes, at Wolfheim har spillet en rolle i den

økonomiske del af Gatsbys overdådige liv.

Gatsbys fortid er et mysterium, og udover at han er en mand, som glædeligt gennem hans luksuriøse tilværelse viser sin velstand, er der ikke mange der i grunden ved, hvem Gatsby egentlig er.

Gatsby er i dén grad et eksempel på en person, som ved hjælp af en (amerikansk) drøm^{22} har skabt

et image af succes, med de ressourcer han havde.

New York er en stor by, men alle har på den ene eller anden måde hørt navnet Gatsby og ved, at han er kendt for at holde glamourøse, ekstravagante fester i sit palæ, hvor han bor alene. Men igennem hele romanen er der en mystik omkring Gatsby. Dette bekræftes bl.a. under festerne, hvor ingen af gæsterne nogensinde rent faktisk har set Gatsby, og det kan ses som værende en smule paradoksalt at folk, som er til fest i hans hjem, er i tvivl om hvem han egentlig er. Et eksempel på dette kunne være et citat fra en samtale, som Nick overhører første gang, han deltager i en af Gatsbys fester:

“Somebody told me they thought he killed a man once."

A thrill passed over all of us. The three Mr. Mumbles bent forward and listened eagerly.

"I don't think it's so much that," argued Lucille sceptically; "it's more that he was a German spy during the war."

One of the men nodded in confirmation.

"I heard that from a man who knew all about him, grew up with him in Germany," he assured us positively.

21

I 1919 bestak gamblere baseballholdet Chicago White Sox, og fik dem til at tabe en række kampe mod et andet hold, Cincinnati Reds, med vilje. Dette er et ikonisk eksempel på korruption i USA’s

historie.
22

Se side 5 om begrebet ”den amerikanske drøm”.

Side 15

Den amerikanske drøm 15

"Oh, no," said the first girl, "it couldn't be that, because he was in the American army during the war." As our credulity switched back to her she leaned forward with enthusiasm. "You look at him sometimes when he thinks nobody's looking at him. I'll bet he killed a man."

Her kan man tydeligt få en forståelse for den generelle opfattelse af Gatsby, som en slags mystisk superskurk eller superhelt. Der er i hvert fald en klar fascination af ham, som Nick heller ikke kan se sig fri for at dele. Senere i bogen lærer Nick dog Gatsby at kende, som den han virkelig er. Det fremgår også i romanen, at Nick er den eneste person, som Gatsby rent faktisk føler sig tryg ved.

Samtidig er Nick også Gatsbys eneste rigtige ven i en verden af overfladiske bekendtskaber. De to har igennem romanen et tæt forhold, og Nick sætter ofte Gatsby på en piedestal, når han taler om ham eller sammenligner ham med andre. Citatet nedenfor er en af Nicks beskrivelser af Gatsby:

“ . . .(Gatsby's smile had) a quality of eternal reassurance in it, that you may come across four or five times in life . . .It understood you just as far as you wanted to be understood, believed in you as

                              23
you would like to believe in yourself."

Der kan ud fra dette konkluderes to ting. For det første, at Nick synes godt om Gatsby og finder ham interessant. For det andet, at Gatsby er en utroligt charmerende og dragende karakter, hvilket også har været en faktor, der har hjulpet ham med at kunne fuldføre sin transformation fra den ordinære James Gatz, til den storslåede Jay Gatsby. Det ovenstående citat er fra første gang, Nick møder Gatsby, og allerede her føler Nick, at de to kender hinanden. Man kan diskutere, hvor meget af Gatsbys personlighed er autentisk, eller om hele det ”glansbillede” han har skabt af sig selv, er fuldstændigt skuespil. Nick fanger da også, at Gatsby lægger meget energi i et fremstå på en bestemt måde:

”. . .before he introduced himself I’d got a strong impression that he was picking his words with care.”

Gatsby er håbløst forelsket i Daisy, som symboliserer dét som fuldender det glansbillede, som Gatsby gerne vil leve i. Således fører dette til at Gatsby bliver besat af Daisy og endnu vigtigere besat af idéen om hende. For at understøtte denne pointe bruges et citat fra udvalgt sekundær

23

P. 32 i Fitzgerald, F. Scott. The Great Gatsby: Wordsworth Classics, 1993, (første udgave 1925)

Side 16

Den amerikanske drøm 16 litteratur om romanen:

“In F. Scott Fitzgerald's The Great Gatsby, Gatsby goes to spectacular lengths to try to achieve what Nick Carraway calls "his incorruptible dream": to recapture the past by regaining Daisy

                                                                    24
Buchanan's love and getting her to tell her husband, Tom, that she never loved him.”

Man kan altså argumentere for, at Gatsbys største last i virkeligheden ikke er manglen på Daisy, men hans drømmende og virkelighedsfjerne person, som ikke formår at acceptere, at tiden ændrer ting, og at fortiden har indflydelse på nutiden. For eksempel, er Daisys kærlighed alene ikke nok.

Han kræver også, at hun nærmest fornægter nogensinde at have været gift med Tom, og dette synes ikke urealistisk for Gatsby,

Han lever i en fantasiverden, hvori han, allerede som 17-årig, skabte har skabt sit alter ego. Efter Gatsbys død, viser hans far et skema til Nick, som Gatsby, da han var yngre havde lavet til sig selv:

“On the last fly-leaf was printed the word SCHEDULE, and the date September 12, 1906. And underneath:

Rise from bed...........................................................6.00 A.M.

Dumbbell exercise and wall-scaling........................6.15-6.30

Study electricity, etc. ...............................................7.1-58.15

Work.........................................................................8.30-4.30 P.M.

Baseball and sports..................................................4.30-5.00

Practice elocution, poise and how to attain it.........5.00-6.00

Study needed inventions.........................................7.00-9.00

GENERAL RESOLVES

No wasting time at Shafters or [a name, indecipherable]

No more smoking or chewing

24

Sutton, Brian. Fitzgerald's “The Great Gatsby": Explicator 59, 2000. (Bilag 3) Artikler fra ”Gale Literature Resource Center” vil alle blive vedhæftede som bilag, da kodeord er krævet for at læse dem i databasen.

Side 17

Den amerikanske drøm 17

Bath every other day

Read one improving book or magazine per week

Save $5.00 [crossed out] $3.00 per week

Be better to parents”^{25}

Umiddelbart virker dette ikke som noget specielt, men for Gatsby har dette altså ikke blot været starten på ”den amerikanske drøm”, som begrebet blev forklaret tidligere i opgaven, men starten på rejsen imod at opbygge en fuldstændig ny identitet, verdensmanden Jay Gatsby. De to mest fatale faktorer, som påvirker hans liv, har at gøre med hans fortid. For det første, fordi han ikke kan acceptere sin fattige baggrund. For det andet, prøver Gatsby endda bogstaveligt talt at slette fortiden og James Gatz, ved at lade som om at han altid har været Jay Gatsby. Det er her Gatsby har sin brist. Vi ser et billede på en person, som aldrig kan blive lykkelig, fordi forfølgelsen af fortiden altid vil stå i vejen for hans fremtid.

Nick Carraway som karakter og fortæller

I The Great Gatsby, fortælles historien gennem Nick og ud fra hans synsvinkel. Sammenlignes hans karakter med Gatsby, som vi kan konkludere er en både virkelighedsfjern og uoprigtig karakter, fremstår Nick som en ganske normal og hæderlig person, som blot observerer alle de rige kludre rundt i deres forhold i en materialistisk og overfladisk verden. Allerede i starten af romanen sætter Nick sig selv i rollen som en troværdig fortæller ved at beskrive sig selv således:

”I am one of the few honest people I have ever known.”^{26}

Med denne kommentar skaber han her en distance til menneskerne omkring ham, og han siger samtidig, at de er uærlige. Som udgangspunkt er Nick Carraway også en god person, idét han ikke gør nogen direkte fortræd. Men hvor hæderlig en fortæller og karakter er han egentlig, når det kommer til stykket? For det første, fortæller Nick aldrig sin kusine, at hendes mand har en affære, trods han er bevidst om dette gennem hele romanen. For det andet, er han samtidig mellemmand i den affære, Daisy efterfølgende selv har med Gatsby, hvilket heller ikke umiddelbart er med til at skabe en ”ærlig” karakter. Man kan altså diskutere, om Nick igennem romanen er blændet af sin

25

P. 110 i Fitzgerald, F. Scott. The Great Gatsby: Wordsworth Classics, 1993, (første udgave 1925)

26

P. 39 i Scott Fitzgerald, F.. The Great Gatsby: Wordsworth Classics, 1993, (første udgave 1925)

Side 18

Den amerikanske drøm 18 egen idé om, at han er en ærlig person, og derfor også i sig selv bliver et billede på det overfladiske og selviscenesættende, som Fitzgerald prøver at fremhæve ved denne tidsperiode.

“Readers sometimes confuse the narrator of “The Great Gatsby” with its author, but the novel is

                                                                              27
far more ambiguous and morally disconcerting than the attitude that Nick would have us accept.”

Som ovenstående citat fra Nick Carraway as an Unreliable Narrator udtrykker, må Nick som fortæller altså ikke misfortolkes til at være udtryk for forfatterens synspunkt. I modsætning til Gatsby, er Nick dog en ærlig mand, forstået på den måde at han ikke, som Gatsby, har skjult sin fortid.

“The Carraways are something of a clan, and we have a tradition that we're descended from the Dukes of Buccleuch, but the actual founder of my line was my grandfather's brother, who came here in fifty-one, sent a substitute to the Civil War, and started the wholesale hardware business

                           28
that my father carries on to-day.”

Ud fra dette citat fremgår det at Nick kommer fra en familie, som gennem hårdt arbejde har opnået ”den amerikanske drøm”, i ordets oprindelige forstand, og ikke på det overfladisk og materialistiske

plan, som John Truslow Adams tog afstand fra.^{29}

Dog er det gennemgående billede af tiden hvori romanen foregår, et der skildrer skyggesiden af ”den amerikanske drøm”.

Daisy Buchanan

Nicks unge og smukke kusine, Daisy, er igennem romanen objektet for Gatsbys kærlighed. Før krigen vandt Gatsby Daisys hjerte, da han var udstationeret tæt på hendes gamle hjem i Kentucky, og de to blev meget forelskede. Dog vidste heller ikke Daisy, hvem Gatsby i virkeligheden var, og han løj for hende for at være “værdig” til den rige, omsværmede Daisy.

I 1919 giftede Daisy sig dog med Tom, som kom fra en aristokratisk og yderst velhavende familie,

27

Cartwright, Kent. Nick Carraway as an Unreliable Narrator: Papers on Language and Literature,

1984. (Bilag 4)
28

P. 4 i Scott Fitzgerald, F.. The Great Gatsby: Wordsworth Classics, 1993, (første udgave 1925)

29

P. 5 til 6 i denne opgave. Nathalie Juel Eriksen, 2013.

Side 19

Den amerikanske drøm 19 hvilket tiltalte hende.

Siden da blev generobringen af Daisy Gatbys livsmål, og han brugte al sin tid på at skabe en luksuriøs tilværelse, som han og Daisy ifølge hans plan skulle leve sammen i. Gatsby synes at ville leve i en vrangforestilling, hvor han og Daisy begge kan glemme alt, hvad der er sket i de år, hvor de har været fra hinanden. I denne vrangforestilling er Tom og Daisy heller aldrig blevet gift.

Denne pointe vil understøttes af nedenstående citat fra udvalgt sekundær litteratur:

“Gatsby's own devotion to her has a permanence that Daisy cannot live up to, yet Gatsby seems committed to an idea of Daisy that he has created rather than to the real woman she is. Daisy's changeability is not at fault in Gatsby's failure. Although she is careless in the way that people like Tom are careless in their wealth and treatment of other people, Daisy is naturally not able to

renounce time itself in the way Gatsby does in order to meet him again in the past.”^{30}

I Gatsbys hoved er Daisy således symbolet på det perfekte. Med sin sofistikerethed, rigdom og skønhed, repræsenterer hun alt det, som Gatsby drømte om i hans yngre år, og som han ikke havde i sin opvækst.

Man kan diskutere, om Gatbys billede af Daisy afspejler hendes karakters sande identitet. Nick beskriver hende til sidst i romanen, som en kvinde uden skrupler, der ødelægger ting omkring sig og gemmer sig bag sine penge. Gatsby elsker Daisy gennem hele romanen, trods han til sidst selv siger til således til Nick:

”Her voice is full of money.”^{31}

Denne synsvinkel af Daisy kommer især til udtryk sidst i romanen, hvor hun vælger Tom og hans penge frem for Gatsby, som hun sidenhen lader tage skylden for mordet på Myrtle, selvom det var Daisy selv, der kørte bilen.

Denne scene siger både noget om hende og Gatsby. Fordi han er så håbløst forelsket i Daisy, og idéen om hvad hun symboliserer, ”redder” han hende ved at tage skylden. Her ser vi for første gang den hæderlighed, som Nick ser i Gatsby, og som får Nick tænke højere om Gatsby end de andre karakterer.

Daisy kommer ikke til Gatsbys begravelse, men rejser væk med Tom, uden et farvel eller efterlade

30

Hermanson, Casie E. An overview of “The Great Gatsby." Literature Resource Center. Detroit:

Gale, 2013 (Bilag 5)

31

P. 76 i Scott Fitzgerald, F.. The Great Gatsby: Wordsworth Classics, 1993, (første udgave 1925)

Side 20

Den amerikanske drøm 20 en ny adresse.

Daisy er i sidste ende en karakter, som er forelsket i penge og materielle goder. Hun synes at mangle både dybde og situationsfornemmelse, og hun har et overfladisk livssyn. For eksempel da hun skal vise Nick sin og Toms datter, som hun desuden aldrig nævner efter første kapitel, siger hun:

"I hope she'll be a fool--that's the best thing a girl can be in this world, a beautiful little fool . . .You see, I think everything's terrible anyhow . . .And I know. I've been everywhere and seen everything

                                                    32
and done everything . . .Sophisticated – God I’m sophisticated!"’

Her beskriver Daisy indirekte sig selv. Hun er smuk men et fjols på den måde, at hun aldrig har gjort noget med sit liv, udover at leve en luksuriøs tilværelse. Hun har ikke udnyttet de nye rettigheder og muligheder, som kvinderne i 1920’erne fik. Det skal hermed ikke siges, at alle rige kvinder havde samme livssyn. For eksempel, selvom om Daisys veninde Jordan Baker også beskrives som en overfladisk person, har hun fået succes ved at være en berømt golfspiller.

Til trods for dette føler Daisy tydeligvis, at hun selv med sin unge alder, allerede har set alt, og hun synes tydeligvis selv, at hun derfor er meget sofistikeret. I Daisys verden går rigdom og sofistikerethed hånd i hånd.

Den overfladiske udtalelse fra Daisy opsummerer det stereotype billede på mange af bogens karakterer – 1920’ernes velhavende jetsettere, som lever et liv i overflod. Daisy bruges således til at afspejle livsstilen i den amerikanske overklasse i 1920’erne.

Temaer og symboler

I The Great Gatsby er der utroligt mange temaer, og det kommer i høj grad an på, hvordan man anskuer romanen. Den indeholder bl.a. temaer som samfundet og de sociale lag, kærlighed, livssynet i 1920’ernes USA, rigdom, fortiden og kønsroller.

Romanen begynder med et råd, som Nick engang fik af sin far. Allerede her præsenteres temaet som vedrører samfundsklasserne:

32

P. 13 i Scott Fitzgerald, F.. The Great Gatsby: Wordsworth Classics, 1993, (første udgave 1925)

Side 21

Den amerikanske drøm 21

“Whenever you feel like criticizing any one...just remember that all the people in this world haven't

had the advantages that you've had.”^{33}

Hvad Nicks far mener, er at det ikke er i orden at dømme folk på baggrund af ting, som de ikke selv har haft kontrol over. Nicks far, som hverken er rig eller fattig men tilhører den brede middelklasse, prøver hermed at give Nick hæderlige værdier.

Her gives der altså udtryk for, at alle ikke er født lige, og nogle mennesker bare ikke har ressourcerne til at opnå alt det, de gerne vil. Her taler Nicks far højst sandsynligt om folk som George og Myrtle Wilson, som er ”forvist” til Valley of Ashes, fordi de med deres baggrund ikke formår at nå til tops, på den måde som dette forstås i 1920’erne. Lige meget hvor hårdt de arbejder, kan deres sociale baggrund ikke fornægtes, og de bliver derfor ”tabere” i 1920’ernes samfund.

Gatsby lever ”den amerikanske drøm” udadtil, men vi lærer senere, at heller ikke han formår at blive lykkelig, da han, også grundet det faktum at han er født som lavere stillet, må lyve og bedrage sig til det som ”den amerikanske drøm” repræsenterede.

Kærligheden i romanen ser vi trods alt også i Gatsbys karakter. Kærlighed til håb og til troen på at han kan opnå sine drømme i en selvskabt verden, også selvom han tragisk nok ikke formår dette.

Derudover er der igennem hele roman stort fokus på Gatsbys kærlighed til Daisy, som på mange måder dog minder mere om en besættelse i sidste ende. Dette bliver beskrevet af Nick, da Daisy og han er på besøg hos Gatsby:

“He hadn't once ceased looking at Daisy, and I think he revalued everything in his house according to the measure of response it drew from her well-loved eyes. Sometimes, too, he stared around at his possessions in a dazed way, as though in her actual and astounding presence none of it was any

                                                34
longer real. Once he nearly toppled down a flight of stairs.”

Det er heller ikke et tilfælde, at Gatsby har købt et hus, som ligger overfor Daisys i West Egg, på den anden side af bugten. Bugten skaber en afstand mellem Gatsby og Daisy, og den kan også ses som et symbol på den emotionelle afstand. Gatsby står ofte og spejder ud over bugten, bl.a. første

33

P. 3 i Scott Fitzgerald, F.. The Great Gatsby: Wordsworth Classics, 1993, (første udgave 1925)

34

P. 59 i Scott Fitzgerald, F.. The Great Gatsby: Wordsworth Classics, 1993, (første udgave 1925)

Side 22

Den amerikanske drøm 22 gang Nick ser ham. Allerede første gang vi møder Gatsby, indikeres det altså, at han “mangler” noget. På kajen udenfor Daisys hus er der et stort grønt lys, som ofte bliver beskrevet i romanen.

Farven grøn associeres med misundelse, hvilket kan symbolisere Gatsbys misundelse på Tom, fordi han har Daisy. Men i høj grad kan dette lys, som er tæt på, men dog langt væk, også ses som symbol på Gatsbys uopnåelige drømme, i form af både Daisy og ”den amerikanske drøm”. ”. . .(it)

must have seemed so close that he could hardly fail to grasp it."^{35}, siger Nick til sidst i romanen

om det grønne lys. Dette billede på Gatsbys drømme vil lede videre til en diskussion.

Hvilket billede af den amerikanske drøm giver The Great Gatsby?

I det samfund som vi bevæger os i i The Great Gatsby, bliver ”den amerikanske drøm” afspejlet i de højeste socialklasser. Disse mennesker lever en glamourøs og samtidig ansvarsløs livsstil. Der fokuseres på en tilværelse i luksuriøse omgivelser fyldt med endeløse fester og skønhed, som udadtil ikke kan synes som andet end romantisk og fantastisk. Dette bliver derfor et symbol på samtidens opfattelse af ”den amerikanske drøm”. Men man kan stille spørgsmål ved, om det var den måde som John Truslow Adams opfattede begrebet, da han beskrev det i The Epic of America. Hans vision for ”den amerikanske drøm” i et samfund var, at alle mennesker fra fødsel skulle have samme muligheder for at opnå succes, og at det desuden skulle være mængden af hårdt arbejde og ikke social eller økonomisk baggrund, som determinerede ens værd som menneske. Han ligger vægt på, at det ikke er i rigdom eller social prestige, at ”den amerikanske drøm” skal måles, dog at dette godt kan blive resultatet af den.

Den vision om ”den amerikanske drøm” afspejles anderledes, hvis man kigger på de velhavende folk i The Great Gatsby, som f.eks. Tom og Daisy, der begge er født rige, og stadig i tidsperiodens samfund bliver opfattet som symboler på dét at udleve ”den amerikanske drøm”. Adams holder dog fast i, at man kan skabe et bedre og rigere liv gennem ”den amerikanske drøm”, uanset ens baggrund. Men forholder det sig virkelig således?

Adams skrev, som tidligere nævnt, The Epic of America i 1933, ikke mange år efter den tidsperiode hvor The Great Gatsby foregår. Dette ligger op til diskussion af de to fremstillinger, og derudover kan man undre sig over, hvorfor de to billeder er så forskellige. Påvirker tidsbilledet opfattelsen af

35

P. 115 i Scott Fitzgerald, F.. The Great Gatsby: Wordsworth Classics, 1993, (første udgave 1925)

Side 23

Den amerikanske drøm 23 begrebet?

Man kan mene, at James Truslow Adams i høj grad ligger vægt på hæderlighed og etik, samt fordømmelse af fordomme overfor andres sociale baggrunde, fordi han i 1933 har kunnet se

1920’erne i bakspejlet. Dette er altså efter den ellers fantastiske økonomi i 1920’erne krakelerer, og USA oplever en økonomisk depression. Han får således en erfaring, som gør, at han kan anskue billedet af den amerikanske drøm, som den var i 1920’erne på en anden måde, end man kunne under selve tidsperioden.

Dette leder hen mod, at der ofte skal en krise eller traumatisk oplevelse til, før man indser, at der er noget galt. Med dette in mente kan man vende tilbage til romanen for at diskutere om personerne og hele den glorificering af ”den amerikanske drøm”, som et billede på social prestige og økonomisk velstand, som vi ser i The Great Gatsby, også i høj grad er en afspejling af det overmod som

1920’ernes udvikling og økonomiske vækst førte med sig.

Vi har her umiddelbart med to forskellige fremstillinger at gøre. James Truslow Adams tager i sin definition afstand fra det billede som samfundet i The Great Gatsby giver af den amerikanske drøm.

Men hernæst kan man så, udover fremstillingen af samfundet i romanen, diskutere forfatterens syn på dette. Ét er hvad samfundet i romanen afspejler, med hvad mener Fitzgerald selv? For hele romanen kan i høj grad også ses som udtryk på Fitzgeralds egen kritik af ”den amerikanske drøm” i

1920’erne.

Dette ligger dog op til en ny diskussion. For kritiserer Fitzgerald 1920’erne som tidsperiode eller i virkeligheden hele idéen om den amerikanske drøm, som John Truslow Adams beskriver den?

Man kan argumentere for, at det i virkeligheden ikke blot er tidsperioden, men den amerikanske drøm i sig selv, som Fitzgerald kritiserer. I denne diskussion kan man igen vende tilbage til bogens karakterer: Tom og Daisy som er rige og succesfulde, men lever begge overfladiske tilværelser, som udelukkende handler om at vedlige holde et godt ry. De bliver så opslugt i dette, at de ikke besidder kærligheden mere, og de indleder begge affærer. Gatsby er selvsagt aldrig lykkelig, da Daisy, udelukkende grundet det overfladiske samfund hun selv repræsenterer, ikke tør opsøge den ”nøgne” kærlighed. Hun prioriterer derfor Tom over Gatsby. Derudover er Gatsby nødt til at skabe

Side 24

Den amerikanske drøm 24 et alter ego, en falsk identitet, for overhovedet at kunne leve op til det nærmest perverterede billede af ”den amerikanske drøm”, som Daisy lever i. Dette fører indirekte til Gatsbys død. George og Myrtle er selvsagt heller ikke lykkelige, da de er set på som sociale tabere, der heller ikke formår at kunne ”konkurrere” på dette niveau, og de bliver ikke anderkendt af folk som Tom og Daisy, fordi de ikke har social prestige og økonomisk velstand. En anerkendelse, som George og Myrtle, ifølge Adams definition på ”den amerikanske drøm”, ellers er berettiget til. Men er denne vision om lighed realistisk?

Under alle omstændigheder kan man diskutere, hvem der egentlig er lykkelige i jagten på ”den amerikanske drøm”, som den fremstilles af Fitzgerald i 1920’erne. Denne diskussion er en essentiel faktor, som kan være med til at skabe den idé, at Fitzgerald i virkeligheden kritiserer ”den amerikanske drøm”, og samtidig forkaster idéen, om at alle kan have lige muligheder i et samfund.

På denne måde er han utroligt forud for sin tid, og han lægger med sin roman op til diskussion. For er ”den amerikanske drøm”, som Adams fremstiller den, således en utopi?

Man kan analysere sig frem, til at både Adams og Fitzgerald tager afstand fra materialisme og overfladiskhed i samfundet, men man kan som sagt diskutere, om Fitzgerald ville give Adams ret i, at ”den amerikanske drøm” eksisterer.

Man kan eventuelt også inddrage Gatsby’s død i denne diskussion. For hvorfor går Gatsby fra at holde ekstravagante fester, som er berygtede i hele New York, til kun at have to mennesker med til sin begravelse? Da det går op for omverden, at han i virkeligheden ikke er rig, og aldrig rigtigt har været det, begynder folk at vende ryggen til Gatsby, og i sidste ende er det kun Nick og hans far, som dukker op til begravelsen. Her vil Fitzgerald måske vise, at den vision som Adams har, om at ingen mennesker skal dømmes på deres socialklasse og baggrund, samt materielle værdi, ikke er realistisk.

Så er ”den amerikanske drøm”, som James Truslow Adams definerede den, overhovedet mulig, når alt kommer til alt? Adams hyldede hårdt arbejde og god etik, men man kan diskutere om dette i

1920’erne blev opgivet i jagten på materiel værdi og ”det gode liv”. For var det muligt at huske på kvaliteter som hårdt arbejde og ærlighed alt imens man jagtede rigdom og prestige?

Side 25

Den amerikanske drøm 25

”Den amerikanske drøm”, som den vises i The Great Gatsby, kan altså ses som et billede på en drøm, som er pålagt amoralsk rigdom og materialistisk begær. Men hvem bliver således i virkeligheden tabere i ”den amerikanske drøm”, som den fremgår i romanen? ”Taber” Gatsby, fordi han opbygger en falsk identitet for at opnå sin drøm i form af den kærlighed, som han aldrig kan få?

Eller kan Gatsby, på sin egen måde, blive den eneste repræsentant for Adams oprindelige begreb og med hans håb samt romantiske livssyn, ”sejre” over Tom og Daisy og den ”tomme” drøm de lever?

Side 26

Den amerikanske drøm 26

Konklusion

Ud fra den opnåede historiske viden fra værket The Epic of America skrevet James Truslow Adams, samt den efterfølgende historiske redegørelse for 1920’erne i USA kan det konkluderes at begrebet ”den amerikanske drøm” dækker over en idé om at alle mennesker er født lige, og skal have mulighed for at være lige i samfundet. Det kan endvidere konkluderes, at der i denne tidsperiode, både med den økonomiske og kulturelle udvikling, blev flere muligheder for et individ at nå til tops, og på denne måde blev der skabt rammer for at opnå ”den amerikanske drøm”, som Adams visualiserede den.

Det konkluderes dog også, at selvom 1920’erne umiddelbart gav forudsætningen for ”den amerikanske drøm”, var årtiet også præget af materialisme og forskelle mellem de sociale klasser.

Ud fra en analyse og fortolkning af The Great Gatsby bliver ovenstående således skildret. I gennem denne analyse konkluderes det endvidere at Jay Gatsby er en mand fyldt med kærlighed og håb for fremtiden. For at opnå ”den amerikanske drøm”, føler han sig nødsaget til at kreere en ny og succesfuld identitet, som dog bliver ødelagt af hans spøgende fortid. Efter at have fokuseret på karakteren Gatsby kan det konkluderes, at han er et tragisk symbol på en mislykket amerikansk drøm i romanens tidsbillede. Derudover kan det konkluderes at tidsbilledet i romanen således udadtil er glamourøst og æstetisk, men i sidste ende bliver det udtryk for en overfladisk og materialistisk tid.

Ud fra diskussionen konkluderes det, med opnået viden fra redegørelse af tidsperioden, begrebet ”den amerikanske drøm”, samt analyse og fortolkning af ”The Great Gatsby”, at romanen anskuer ”den amerikanske drøm” på en anderledes måde end James Truslow Adams’ oprindelig definition af begrebet. Det kan konkluderes, at ”den amerikanske drøm” i Fitzgeralds roman fremstår som en drøm om en tilværelse i luksus med prestige opnået i form af materielle goder. Hermed giver romanen et både tragisk og kritisk billede af Adams begreb ”den amerikanske drøm”, som endda også kan ses som et billede på, at ”den amerikanske drøm” er en utopi.

Side 27

Den amerikanske drøm 27

Litteraturliste

Bøger:

Bog skrevet af amerikansk forfatter:

Adams, James Truslow. The Epic of America: Greenwood Press, 1933.

Bog skrevet af dansk forfatter:

Bjøl, Erling. USA’s historie: Gyldendal, 2. udgave, 1. oplag, 2005

Bog skrevet af amerikansk forfatter:

Blackman, Cally Det 20. Århundredes Mode 20’erne og 30’erne: Bogfabrikken Fakta, 2003 (første udgave 1999)

Bog skrevet af amerikansk forfatter:

Fitzgerald, F. Scott. The Great Gatsby: Wordsworth Classics, 1993, (første udgave 1925) Bog skrevet af amerikansk forfatter:

Moss, Joyce. Wilson, George. Literature and Its Times: Profiles of 300 Notable Literary Works and the Historical Events that Influenced Them: Gale, 1997

Bog skrevet af dansk forfatter:

Paldam, Camilla Skovbjerg. Mellemkrigstiden: Systime, 2006.

Bog skrevet af amerikansk forfatter:

Turnbull, Andrew. Scott Fitzgerald: Scribner, 1962

Artikler:

Gale Literature Resource Center artikel, 2005

http://go.galegroup.com.bib155.bibbaser.dk/ps/retrieve.do?sgHitCountType=None&sort=RELEVA
NCE&inPS=true&prodId=LitRC&userGroupName=dragor&tabID=T001&searchId=R12&resultLi
stType=RESULT_LIST&contentSegment=&searchType=BasicSearchForm&currentPosition=1&c
ontentSet=GALE%7CH63&&docId=GALE|H63&docType=GALE&role=LitR

C

Sutton, Brian. Fitzgerald's “The Great Gatsby." Explicator 59, 2000

Gale Literature Resource Center artikel, 2007

http://go.galegroup.com.bib155.bibbaser.dk/ps/retrieve.do?sgHitCountType=None&sort=RE
LEVANCE&inPS=true&prodId=LitRC&userGroupName=dragor&tabID=T001&searchId=R5&r
esultListType=RESULT_LIST&contentSegment=&searchType=BasicSearchForm&currentPosit
ion=1&contentSet=GALE%7CH53&&docId=GALE|H53&docType=GALE&
role=LitRC 18-12-13

Cartwright, Kent. Nick Carraway as an Unreliable Narrator: Papers on Language and Literature,

1984.

Gale Literature Resource Center artikel, 2013

Side 28

Den amerikanske drøm 28

http://go.galegroup.com.bib155.bibbaser.dk/ps/retrieve.do?sgHitCountType=None&sort=RELEVA
NCE&inPS=true&prodId=LitRC&userGroupName=dragor&tabID=T001&searchId=R6&resultList
Type=RESULT_LIST&contentSegment=&searchType=BasicSearchForm&currentPosition=1&con
tentSet=GALE%7CH03&&docId=GALE|H03&docType=GALE&role=LitRC

19-12-13

Hermanson, Casie E. An overview of “The Great Gatsby." Literature Resource Center. Detroit:

Gale, 2013

Billeder:

Billede på fra forsiden af The Great Gatsby, malet af Francis Cugat:

http://31.media.tumblr.com/tumblr_m3y9i1Wnhc1ru8nnoo1_1280.jpg

Graf over indtjening hos de rigeste i USA:

http://www.ritholtz.com/blog/wp-content/uploads/2012/09/top-1-.png 15-12-13

Billede af den mest almindelige bil i 1920’erne - 1920 Ford Model T Center Door Sedan:

http://images.fineartamerica.com/images-medium-large-5/52-model-t-ford-touring-car-1920s-hank-

clark.jpg 15-12-13

Internetmateriale:

Om James Truslow Adams:

http://www.goodreads.com/author/show/580393.James_Truslow_Adams 16/12 - 2013

Om F. Scott Fitzgerald:

http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Engelsksproget_litteratur/Amerikansk_li
tteratur_1914-45/Francis_Scott_Fitzgerald 16/12-2013

Side 29

Den amerikanske drøm 29

Bilag:

Bilag 1:

Bilag 2:

Bilag 3:

Title:

Fitzgerald's The Great Gatsby

Bilag 4:

Title:

Nick Carraway as an Unreliable Narrator

Bilag 5:

Title:

An overview of The Great Gatsby

Novel, 1925