SRP: Analyse af The Life of David Gale

Side 1

Brønderslev Gymnasium og HF december 2013

Side 1 af 20

Indholdsfortegnelse

Abstract ................................................................................................................................................ 2 Indledning ............................................................................................................................................ 2 Metode ................................................................................................................................................. 3 Redegørende del ................................................................................................................................... 3 Baggrund for dødsstraf og omfang af dødsstraf ............................................................................... 3 Teorier vedrørende dødsstraf............................................................................................................ 5 Prævention .................................................................................................................................... 5 Retribution .................................................................................................................................... 6 Analyserende del .................................................................................................................................. 7 Indledning ......................................................................................................................................... 7 Struktur ............................................................................................................................................. 8 Filmiske virkemidler ........................................................................................................................ 9 Personkarakteristik ......................................................................................................................... 10 Fortolkningsdel ............................................................................................................................... 13 Diskuterende del ................................................................................................................................ 14 Effekt af straffemetoder.................................................................................................................. 14 Socioøkonomiske forhold og etnicitet ............................................................................................ 16 Skaber dødsstraf et bedre samfund? ............................................................................................... 17 Konklusion ......................................................................................................................................... 18 Litteraturliste ...................................................................................................................................... 19 Internethjemmesider ....................................................................................................................... 19 Bøger .............................................................................................................................................. 20

Side 2

Brønderslev Gymnasium og HF december 2013

Side 2 af 20

Abstract

To build a fair society, is it then better to punish or prevent?

There are different opinions about whether death penalty is deterrent to violent crimes. There is a majority of societies in the world that do not believe that the death penalty is good for a society.

They claim that death sentence does more harm than good and is unsuccessful as a tool to fight crimes. Still the legal justice system in some countries is using the death penalty to deter crime.

Other experts show that death penalty has a strong deterrent effect. This paper will try to examine two theories. The most relevant theories are retribution and prevention, which deal with explaining ways to use punishments in a society. The analysis deals with the film “The Life of David Gale” with focus on the different attitudes on death penalty. The discussion illustrates the film and the theories in different perspectives.

The paper uses a descriptive method; however there will be no definitive conclusion of the assign-ment formulation. An American who prefers death penalty would recognize this saying: “If the reward is greater than the punishment there an incentive to do the crime. If the punishment is greater than the reward there will be less incentive action.”

Indledning

Hvad er en retfærdig straf for en forbrydelse? Kigger man tilbage er der stor uenighed blandt men-nesker om, hvad en retfærdig straf for en given forbryder er. Dette vækker mange følelser frem, når dette diskuteres. Alle ønsker en retfærdig dom over en voldsom forbrydelse. Kain blev ifølge

1.mosebog [1] dømt til at dyrke jorden for at slå sin bror Abel ihjel, alligevel blev han mærket med guds tegn og fredet. Biblen udelukker ikke dødsstraf og har da også en straf, der er fastsat i

1.mosebog ”den der udgyder menneskets blod, skal selv få sit udgydt af mennesker. For i sit billede

skabte Gud mennesket.”^{2}

Når det kommer til retsfølelsen, så er det ikke alle, der kan slippe tanken om dødsstraf. Når forbry-delsen bliver så grov så rejser man en tvivl, når en morder kan komme på fri fod efter 10 år på grund af god opførelse. Ofrene føler deres retsbevidsthed krænket.

Strafudmålingen ses derfor i en samfundsmæssig kontekst og situation, hvor retfærdigheden bliver administreret og håndteret. På den ene side skal samfundets orden opretholdes og på den anden side

1

Det gamle testamente: første mosebog, kap. 4

2

Det gamle testamente: første mosebog, kap. 9 vers 6

Side 3

Brønderslev Gymnasium og HF december 2013

Side 3 af 20 er det hensynet til en retfærdig dom.

Dette føre frem til det overordnede spørgsmål som ud fra de tre taksonomiske spørgsmål skal be-svares: ”Kan vi straffe os til et bedre samfund?”

Metode

Jeg har valgt at lave et metodeafsnit for at skabe et bedre overblik over min hensigt og for at styrke læsevenligheden.

Med henblik på at besvare min problemformulering vil jeg indledningsvis gennem den redegørende del beskrive baggrunden for begrebet dødsstraf. Efterfølgende vil jeg koncentrere mig om to teorier der især har haft en indflydelse på begrebet straf og som jeg mener, vil styrke min bestræbelse på at kunne give en vis forklaringskraft til min problemstilling.

Et yderligere fundament i min undersøgelse er inddragelsen af filmen ”The Life of David Gale” som på sin egen måde fortæller sin version af de følelser og holdninger, der opstår når emnet falder på dødsstraf. Filmen vil blive analyseret samt fortolket og danner, sammen med de to teorier, bag-grund for den senere diskussion.

Endvidere vil der være et diskussionsafsnit, hvor jeg vil bringe de forskellige teorier, holdninger og synspunkter fra filmen i spil. Der vil ligeledes blive inddraget artikler samt referencer til konflikt-løsning, der skal understøtte diskussionen.

Slutteligt vil der fremgå en konklusion, der bliver til på baggrund af de forskellige synspunkter og pointer fra de inddragede teorier, analyser og diskussion. Dermed skulle jeg gerne opnå en forstær-ket argumentation og troværdighed i forhold til at kunne besvare min problemstilling.

Redegørende del

Baggrund for dødsstraf og omfang af dødsstraf

I alle samfund findes en eller anden form for instans, der er sat i verden for at se til at samfunds normer og vedtagne regler bliver overholdt, hvad enten der er tale om demokratiske stater eller dik-tatoriske stater. Retssystemet er altså til for at selektere dem, der ikke overholder samfundets nor-mer og spilleregler, hvorefter de på sin vis straffes. Der findes forskellige former for straf, hvor dødsstraf er en af det. Det er naturligvis ikke alle overtrædelser, der udløser den maksimale straf, der kan påføres et andet menneske. Man siger gerne at straffen skal stå i forhold og dimensioneres efter den forbrydelse der er blevet begået. I lande hvor, demokratiske principper ikke er så udbredte har de en anden målestok for denne udregning og dødstraf udøves selv for mindre ugerninger. I

Side 4

Brønderslev Gymnasium og HF december 2013

Side 4 af 20

Nordkorea blev eksempelvis en onkel til diktatoren henrettet fornyligt som en konsekvens af en lille kontrovers og meningsuoverensstemmelse. [3] Dødstraf og henrettelser har eksisteret altid, mange former for henrettelser er altid blevet praktiseret, lige fra stening til den elektriske stol. Den babylo-niske kong Hammurabis Lovbog [4], som er fra år 1750 før Kristi fødsel, er en af de kilder, der tidligst omtaler dødsstraf [5]. Dødsstraf er et emne, der har været diskuteret heftigt i mange år, men i stigende grad i de senere år.

I dag er USA et af de eneste vestlige lande der udøver dødsstraf, derudover findes Jugoslavien og Tyrkiet, men de har dog ikke praktiseret dødsstaf i en længere årrække [6]. I Danmark blev den sidste henrettet efter 2. verdenskrig i 1950. USA befinder sig altså i selskab med lande, som de slev kriti-serer en del for ikke at overholde menneskerettigheder [7]. Lande som Kina, Saudi-Arabien og Iran, som selv har et meget stort antal af henrettelser. [8]

Dødsstraffen er skabt som samfundets ultimative straf, det er altså den hårdeste straf, som en per-son, der har brudt sig mod loven, kan idømmes. Alt efter hvilken kultur og hvilket land, så anvendes dødsstraf til mange forskellige slags forbrydelser. I nogle lande anvendes dødsstraf kun til overlagt mord, andre steder anvendes dødsstraf til bekæmpelse af anden form for kriminalitet, for eksempel forbrydelser med økonomiske gevinster, altså berigelsesforbrydelser eller narkohandel mm. Ægte-skabsbrud kan i nogle lande sågar medføre dødsstraf. Dog opfordrede FN’s Menneskerettigheds-kommission i 1999, de lande som stadig praktiserede dødsstraf, til kun at bruge den til alvorlige straffe. Dødsstraf bruges også som pressionsmiddel af diktatoriske lande som Nordkorea til at holde oppositionen nede. Derudover udvider USA PATRIOT Act, der er underskrevet af præsident Bush i

2006, den føderale dødsstraf til personer, der er involveret i dødelige terrorangreb, herunder dem, der transporterer materialer, der anvendes til terrorangreb.

I og med at dødsstraffen anvendes selektivt, så kan der opstå risiko for, at den bruges urimeligt overfor fattige, udstødte minoriteter, sociale og politiske mindretal samt politiske fangere [9]. I praksis kan to mennesker få forskellige straffe, dette kan eksempelvis være på grund af socioøkonomiske forhold eller etnicitet. Diskrimination i et retssystem. Dette vil opgaven berøre nærmere i den disku-terende del. Som regel forekommer døsstraf i lande med politisk ustabilitet og totalitære regimer, for eksempel kan dødsstraffe anvendes til krigsforbrydelser, hvor nogle forbrydere idømmes døds-

3

http://edition.cnn.com/2013/12/12/world/asia/north-korea-uncle-executed/

4

Lovbogen hviler på ældre forvaltnings –, handels – og strafferet

5

https://skoda.emu.dk/skoda-cgi/faktalink/titelliste/doed/doedintr

6

http://jyllands-posten.dk/international/ECE3319055/fakta-kun-doedsstraf-i-to-europaeiske-lande/

7

https://skoda.emu.dk/skoda-cgi/faktalink/titelliste/doed/doedintr Dødsstraf

8

http://www.theguardian.com/news/datablog/2011/mar/29/death-penalty-countries-world

9

https://skoda.emu.dk/skoda-cgi/faktalink/titelliste/doed/doedintr Anvendelse af dødsstraf

Side 5

Brønderslev Gymnasium og HF december 2013

Side 5 af 20 straf uden en længere varig retsproces eller henrettes helt uden en retssag [10].

USA har brugt dødsstraf i rigtig mange år, udover en pause i en kort periode fra Ken-delsen blev besluttet på baggrund af Furman V. Georgia sagen [11]. Efter denne periode, er der i USA udført mere end 1.000 henrettelser. Taxas har udført en tredjedel af alle henrettelser, efterfulgt af stater som Virginia, Oklahoma, Missouri og Florida. [12]

I året 2006 havde 38 ud af 51 stater døds-straf, man havde også dødsstraf i den føderale regering og i militæret [13]. Der er dog stater, der i en længere årrække ikke har praktiseret dødsstraf. Det vil altså sige, at 12 stater sammen med District of Columbia ikke havde dødsstraf, og lande der sågar helt har besluttet at afskaffe dødsstraffen. I

2007 fastslog New York og New Jersey at afskaffe dødsstraffen, i 2009 afskaffes den i New Mexi-co, men efterlader stadig to på statens dødsgang, og Illinois i 2011, i 2012 afskaffede Connecticut den, men med et højt tal stadig siddende på dødsgangen. I 2013 afskaffes dødsstraffen i Maryland, her var ophævelsen heller ikke med tilbagevirkende kraft, hvilket efterlader 5 personer på dødsgan-gen. Dette efterlader altså stadig 32 stater med dødsstraf i 2013, men hele 6 stater mindre siden

2006 [14]. Der sidder mere end 3.000 personer på dødsgangene, blandt dem har nogle opholdt sig der i

20 år eller mere.

Teorier vedrørende dødsstraf

For at kunne svare på problemformuleringen, vil der som følge blive gjort rede for to teorier inden for retsfilosofi. Der findes to retninger indenfor retsfilosofien som henholdsvis kaldes retribution og prævention. Disse to er hinandens modpoler, med prævention har man fremtiden for øje, for at hin-dre fremtidige forbrydelser, og med retribution straffer man med henblik på gengældelse af den begåede kriminalitet, hvilket er med henblik på fortiden. Nogle i samfundet vil mene, at de har be-hov for hævn, som ligner eye-for-an-eye princippet, hvor andre hellere ser forebyggelse som en løsning.

Prævention

I forbindelse med straf, findes der som sagt den præventive teori. Dens inspiration stammer fra den filosofiske teori utilitarisme, som også kaldes nytteetikken [15]. Den filosofiske teori omhandler den etiske rigtige handling, som mennesket kan udføre.

10

https://skoda.emu.dk/skoda-cgi/faktalink/titelliste/doed/doedintr Hvad er dødsstaf?

11

http://kids.laws.com/furman-v-georgia Furman V. Georgia sagen

12

http://www.deathpenaltyinfo.org/documents/FactSheet.pdf

13

Dødsstraf af Kaye Stearman: s. 8 afsnit: situationen i USA

14

http://www.deathpenaltyinfo.org/states-and-without-death-penalty

15

http://www.religion.dk/artikel/372759:Indfoering--Hvad-er-nytteetik

Side 6

Brønderslev Gymnasium og HF december 2013

Side 6 af 20

Ifølge denne teori er den etisk rigtige handling den, som ses som den mest rigtige handling ud af flere alternativer, og som giver den bedste livskvalitet ud fra et samfundsperspektiv. Dette afsnit vil belyse den utilitaristiske tilgang til straf i form af prævention. Den præventive tilgang indeholder tre forskellige teorier vedrørende forebyggelse af et individ eller samfundet; uskadeliggørelse, resocia-lisering og afskrækkelse [16]. Til at starte med findes der to former for uskadeliggørelse. Den første mulighed er, at den kriminelle fjernes fra samfundet, det vil sige isolation. Blandt andet kan denne opnås ved brug af dødsstraf, her fjernes den kriminelle helt fra samfundet og kommer ikke ud igen – det er altså en af de mest effektive former for uskadeliggørelse. En anden mulighed er brug af fæng-sel. Der er her mulighed for potentiel fremtidig kriminalitet, hvis forbryderen sættes ud i samfundet igen. Men fængselsstraffen reducerer omfanget af kriminalitet en smule. Den næste teori er resocia-lisering som handler om, at den kriminelle ved hjælp af straf ændre holdninger og tanker til krimi-nalitet. Der fokuseres på, erkendelse af en forkert handling og ikke afskrækkelse. Ideen med resoci-alisering er, at den straffede efter resocialisering har en mulighed for at være med i samfundet igen, hvilket er en præventiv funktion. Her kan der også gøres brug af uddannelse, så den straffede har større mulighed for at blive integreret i samfundet. Den tredje og sidste teori inden for prævention er den afskrækkende effekt. Her går det ud på, at en given straf som konsekvens på baggrund af en kriminel handling skal have en afskrækkende effekt, så potentielle kriminelle handlinger reduceres.

Denne metode afholder både den straffede og den potentielle kriminelle, da begge parter afskræk-kes. Teorien deles altså ind i to, specialprævention [17] og generalprævention [18]. Den specialpræventiv har effekt på den straffede og den generalpræventive har effekt på samfundet. Noget som også er ret omdiskuteret i debatten er, hvorvidt dødsstraf er effektiv som generalpræventiv eller specialpræven-tiv, da den gerne skulle afskrække samfundet for at begå kriminalitet og forhindre forbryderen i at begå mere kriminalitet. Dette vil berøres yderligere i den diskuterende del.

Retribution

Modpolen til den præventive er som sagt den retributive straffemetode, som nu vil gøres rede for.

Teorien refererer til den retfærdige straf. Retribitivisme kommer af ordet retrution fra engelsk, der betyder godtgørelse. Det startede i det 20 århundrede og stammer fra den tyske filosof Immanuel Kant [19], der var fortaler for begrebet lex talionis. Princippet lex talionis er af bibelsk afstamning og

16

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Jura/Straf_og_straffeteori/individualpr%C3%A6vention

17

http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=specialpr%C3%A6vention

18

http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=generalpr%C3%A6ventiv

19

http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Filosofi/Oplysningstiden,_engelsk_deisme_og_kritisk_filosofi/Filosoffer_1700-t._-
_Tyskland_-_biografier/Immanuel_Kant

Side 7

Brønderslev Gymnasium og HF december 2013

Side 7 af 20 kan sammenlignes med princippet eye-for-an-eye [20], som også kaldes gengældelsesloven. Det retri-butivistiske princip, som typisk besvares ved at henvise til det såkaldte proportionalitetsprincip for straf [21], går på, at hårheden af den straf, som begås, skal svare til alvorligheden af forbrydelsen. Det vil for eksempel sige, at en forbrydelse bør være hårdere, hvis forbrydelsen er alvorlig.

Hovedfokus i teorien er som tidligere nævnt gengældelse. Det er her ikke vigtigt at tænke på frem-tidig udsigt, som det er i den præventive tankegang. Det er her vigtigere at forholde sig til forholdet mellem forbrydelsen og straffen [22], hvor der herudfra bestemmes en retfærdig straf. Det vigtigste ved retributionsteorien er altså straffen i sig selv og skade på offeret, der ligger ikke op til tanker omkring fremtidsudsigter for forbryderen.

Retributionsteorien indeholder blandt andet to teorier, den ene kaldes fairness-teorien og den anden den ekspressionistiske teori. Fairness-teorien bygger på balancen mellem goder og byrder menne-sker imellem. For eksempel er privat ejendomsret en gode, som man har for sig selv, hvor en byrde derimod er, at man skal holde sig væk fra andres ejendele. Når en forbryder så tager noget, som ikke er dennes, rykker den på balancen mellem goder og byrder. Derfor bruger man straf til at gen-oprette balancen igen, da forbryderen påføres en byrde. [23]

Den ekspressionistiske straffeteori er lidt mere enkel. Der kommunikeres et budskab ud til samfun-det om, at den kriminelle er ansvarlig for en begået forbrydelse, altså ansvarsbevidsthed er her et vigtigt signal, derudover danner straffen lidelse for den kriminelle [24].

Analyserende del

Indledning

I den analyserende del vil filmen ”The Life of David Gale” undersøges med specielt fokus på frem-stillingen af de forskellige holdninger til dødsstraf.

Filmen ”The Life of David Gale” er skrevet af Charles Randolph og instrueret af Alan Parker. Fil-men blev udgivet den 14. marts 2003. De to primære hovedroller spilles af Kate Winslet og Kevin Spacey. Filmens handling udspiller sig i USA, og filmen er amerikansk produceret.

I filmen indgår forskellige syn på praktisering af dødsstraf, som sagt i ovenstående, vil dette senere tages i betragtning i analysen, da det har større betydning for resten af opgaven.

20

http://dictionary.reference.com/browse/lex+talionis En der slår ihjel skal selv slås ihjel

21

http://da.wikipedia.org/wiki/Proportionalitetsprincippet

22

Den retfærdige fordelings teori af Jesper Ryberg

23

http://ret.systime.dk/index.php?id=148

24

http://ret.systime.dk/index.php?id=148 afsnit: den retfærdige straf

Side 8

Brønderslev Gymnasium og HF december 2013

Side 8 af 20

Filmen The Life of David Gale handler om professor David Gale(Kevin Spacey). David spiller en væsentlig rolle i filmen, både som aktivist i organisationen Death Watch, men også selv som fange siddende på dødsgangen i et fængsel i Texas. Han dømmes til døden på baggrund af at have myrdet sin veninde, kollega og med-aktivist, Constance Harraway. På dødsgangen beder han om tre dybde-gående interviews med den kendte journalist Bitsey Bloom(Kate Winslet). Ud fra de forskelligt optrædende personer, vil der tages stilling til de forskellige holdninger vedrørende dødsstraf i USA.

Debatten derom vil altså yderligere også indgå.

Tematikken i filmen er forskellige holdninger til dødsstraf og, at dødsstraf kan være årsag til at uskyldige henrettes. Det er meget tydeligt i filmen, da hele filmen er bygget på karakterernes for-skellige holdninger, hvor der ud af det kommer en vinkling på temaet om uskyldig henrettelse.

”The Life of David Gale” er skrevet i krimigenren. Filmen bygger på de mest generelle genretræk fra krimigenren, der har en forbrydelse, mordet på Constance. Bitsey har den opklarende rolle, da hun skal lave de tre interviews med gerningsmanden, David Gale. Så filmen indeholder mange ele-menter fra krimigenren.

Struktur

Efter at have set The Life of David Gale er det tydeligt at se, at den gør brug af berettermodellen [25].

Filmen starter med at vise slutningen, hvor journalisten Bitsey Bloom løber fra sin ødelagte bil.

Denne form for opbygning af en film kaldes en cirkelopbygning – historien begynder med slutnin-gen for bagefter at fortælle, hvad der er gået forud. Derudover udgør interviewsne en del af hand-lingen ud fra David Gales flashbackfortælling. Cirkelopbygningen har den effekt, at den øger spæn-dingen i handlingen. Opbygningen er også med til at udgøre en fængende og interessant start på film. Efter scenen hvor hun løber fra bilen, går filmen direkte hen til begyndelsen af historien. Det vil sige, at man får et lille interessant hint om slutningen, men må derfor se filmen, der leder op der-til. Dette er filmens fængende start, altså anslaget. Der er ingen form for uddybning af personer eller handling, tid, rum eller sted. Vi ved kun, at filmen nu er i gang. Følgende startes filmen som sagt, hvor vi præsenteres for den her sag med David Gale som midtpunkt. Vi bliver præsenteret for jour-nalisten Bitsey Bloom, som får til opgave at lave tre dybdegående interviews med Gale. Vi præsen-teres altså for de vigtige hovedpersoner samt andre indtrædende personer. Så kommer uddybningen af historien i form af de tre interviews med Gale, som ud fra flashbacks fortæller handlingen. Senere modtager Bitsey og Zach et bånd, som er blevet hængt ind på deres motelværelse som en ledetråd.

På båndet er mordet på Constance filmet. Her opstår point of no return, da de nu er i besiddelse af et

25

https://sites.google.com/site/danskfag/modeller/berettermodellen

Side 9

Brønderslev Gymnasium og HF december 2013

Side 9 af 20 bånd, hvor mordet filmes. De har ikke mulighed for at bakke ud af sagen nu. Herefter kommer kon-fliktoptrapningen, da de begynder at undersøge sagen om David Gale. Konflikterne ender ud i et klimaks, hvor det går op for Bitsey, at mordet er planlagt. Et klimaks optræder lige inden henrettel-sen, hvor tiden er ved at løbe fra dem. I klimakset vises scenen fra anslaget, hvor Bitsey løber fra sin bil. Scenen som er vist en gang før. Det er en vigtig scene, da scenen viser det afgørende for filmems afslutning. Når hun hen til henrettelsen i tide eller ikke? I udtoningen finder vi ud af, om hun når hen med båndet eller ikke. Vi ser, at demonstranter står udenfor domhuset. Hun når det ik-ke, og filmen tager sin ende. Til sidst modtager Bitsey en bamse med det tredje og sidste bånd, og filmen afslutter.

Filmen kører i to parallelle forløb, i den ene bane befinder David Gale sig som sidder inde i fængs-let, og i den anden befinder Bitsey sig. De har en opgave, som de skal løse, hvilket de gør ved hjælp af de tre interviews. Derfor kan man sige, at filmen er delt op i tre dele(i form af interviews), hvor David Gale fortæller sin historie. Ved siden af interviewsne undersøger Bitsey sagen.

Filmiske virkemidler

Cirkelopbygning bruges som et fængende anslag. I første scene er der også valgt at filme langt væk fra, så man ikke kan se, hvem der løber. Man kan kun se et øde landskab og en bil der ryger. Da der zoomes tættere på, kan man se, at det er en kvinde der løber. Der filmes intenst på fødderne, her bruges filmeffekten ultranær, som bruges til at skabe spænding og til at forklarer hændelser, nemlig at hun har travlt. I starten af David Gales første flashback zoomes der ind på pigerne i salen, da see-ren skal lægge mærke til, at de kigger på David Gale.

Kigger man på måden perspektiverne er filmet på, kan man tage fat i scenen, hvor man på video-bånd ser kvinden ligge hjælpeløst på gulvet. Her filmes der i fugleperspektiv, hvor effekten af fug-leperspektiv kan få ting til at virke små. Kvinden på gulvet skal fremstilles lille og hjælpeløs, da seeren skal tro, at hun er blevet myrdet.

Som en del af filmens handling, kan musikken have en ledemotivisk karakter, og dette ledende mo-tiv sættes i bestemte scener eller til bestemte personer. Denne form for musik optræder i filmen. I de scener, hvor filmen skifter fra eller til flashback, spilles en bestemt slags stemningsmusik, som kun spilles lige i de scener [26]. Der spilles to slags musik, den ene er lyden af trommer og den anden er en form for raslemusik, man får et indtryk af, at tankerne hvirvler rundt i hans hoved. Dette ses også i første scene, hvor musikken indikerer, at hun har travlt.

Sammen med musikken indeholder overgangen til og fra flashback også en form for billedserie,

26

http://haplc.skoleblogs.dk/files/2012/01/filmiskevirkemidler.pdf side 10

Side 10

Brønderslev Gymnasium og HF december 2013

Side 10 af 20 som indeholder forskellige ord skrevet på tavler og notesblokke. Dette forekommer 6 gange i fil-men. Disse ord tyder på, at vi er på vej til et flashback.

Alan Parker mestrer teknikken med krydsklipning for at øge spændingen for seeren. På dagen hvor henrettelsen finder sted, klippes der hurtigt mellem forskellige scener, fra fængselskokke til journa-lister til Bitsey Bloom, der forsøger at rede Gale og til sidst Gale, der går ned mod døden. Alt dette

                                  27
skildrer den ekstreme følelse af spænding.

Personkarakteristik

Personerne i filmen er meget vigtige, da de hver især spiller roller, der hører ind under forskellige holdninger til dødsstraf, derfor vil følgende være en personkarakteristik med fokus på de forskellige holdninger.

David Gale er filmens primære hovedperson sammen med journalisten Bitsy Bloom. Begge har deres ”hjælpere” som gennem hele filmen optræder som en højre hånd til de to hovedpersoner. Da-vid Gale har sin gode veninde og kollega ved navn Constance. Sammen er de aktive demonstranter mod dødsstraf. Derudover er de med i en gruppe der hedder Death Watch, hvor de arbejder sammen med en mand ved navn Dusty. Man finder først ud af til sidst, at de har haft nær kontakt til hinan-den. Constances rolle bruges til at understøtte holdninger og synspunkter, da hun har nogle kraftige holdninger til dødsstraf. Bitsey Bloom, som har fået til opgave at udføre tre dybdegående interview med David Gale, har i mod sin vilje fået en hjælper, der hedder Zack Stemmons.

David Gale er en klog professor i filosofi som underviser på University of Austin. I starten af filmen går han pænt klædt, han bærer skjorte, slips og pæne sko, hvilket tyder på, at han har styr på sit liv.

Han er vellidt blandt sine elever på universitetet, hvilket udtrykkes i scenen, ved første forelæsning, hvor han forlæser. [28] Der er en god stemning i lokalet, og eleverne griner. Især af de kvindelige ele-ver er han vellidt, da en af hans elever, Berlin, forsøger at forføre ham, i slutningen af forelæsnin-gen, for at få en bedre karakter. Her fremstår han som fornuftig, og han modstår fristelsen. Han si-

ger: ”I will give you a very, very good grade… if you would just… study.”^{29} Han virker ironisk, da

han vil forsøge at give hende en lærestreg. Den generelle tone i hans stemme giver ham en form for autoritet, han virker som en, der ved, hvad han taler om. Da han, som tidligere nævnt, er med i or-ganisationen, Death Watch, viser han også, at han står fast i, hvad han mener og tror på. Han er me-

27

http://haplc.skoleblogs.dk/files/2012/01/filmiskevirkemidler.pdf

28

The Life of David Gale: 20:10

29

The Life of David Gale: 23:30

Side 11

Brønderslev Gymnasium og HF december 2013

Side 11 af 20 get aktiv sammen med kollegaen Constance, hvor han debatterer omkring dødsstraf i udsendelser og er også medvirkende i flere demonstrationer. Han er i mod dødsstraf, hvilket tit vises: ”Murderers

                                     30
are not deterred by the thought of execution.”

David Gale har en kone og en søn. Da filmen starter har Maggie, som konen hedder, fornyeligt for-ladt ham for en anden mand i Spanien. Da Gale bliver anklaget for voldtægt, vil Maggie ikke have, at Gale skal være sammen med sønnen mere. Gale ønsker blot samvær med sønnen. Efter at have fået en falsk anklage for voldtægt, bliver hans liv dårligere og dårligere. Det er specielt tydeligt på hans beskidte tøjstil, han går ubarberet og har en stor trang til alkohol. Dog forsøger han at tage sig sammen ved at få et arbejde og deltage i et afvænningsprogram. Derudover har han stadig sin gode ven Constance. Da han smides ud af Death Watch og finder ud af, at Constance har kræft, går alt ned ad bakke.

David Gale sidder på en dødsgang i et fængsel i Texas i Huntsville, hvilket ikke er helt tilfældigt.

Texas er en af de stater, der udfører flest henrettelser. De har udført en tredjedel af alle henrettelser siden 1976, hvor dødsstraffen igen indføres i USA. Hvilket ironisk også udtrykkes i dette citat:

”When there are more prisons than Starbucks.”^{31}

Constance Harraway er aktiv i organisationen Death Watch, hvor hun også er lokal direktør. Hun arbejder sammen med David Gale på universitetet, hvor de er rigtigt gode venner. Hun er i mod dødsstraf, og ligesom David Gale demonstrerer hun ved domhuse og deltager i debatter. I dette citat hører vi, hvad hun mener om dødsstraf:

”When you kill someone, you rob their family. Not just of a loved one but of their hu-manity. You harden their hearts with hate. You take away their capacity for civilized dispassion.

You condemn them to blood lust. It's a cruel and horrible thing. - But indulging that hate will never

help. The damage is done.”^{32}

Dette citat udtrykker en af de klare holdninger, som filmen indeholder. Constance lever for Death Watch, hun lever for at kæmpe imod dødsstraf. Senere i filmen oplyses vi om, at hun lider af leu-kæmi. Hun er meget stresset på grund af, at hun vil hjælpe i Death Watch, derfor forværres hendes tilstand. I filmen oplyses seeren om [33], at hun er besat af at hjælpe andre, fordi hun selv er tæt på at dø. Hun er en meget hengiven person, som gerne vil gøre det bedste for andre mennesker. Hun står

30

The Life of David Gale: 35:58

31

The Life of David Gale: 11:48

32

The Life of David Gale: 1:20:30

33

The Life of David Gale: 1:06:00

Side 12

Brønderslev Gymnasium og HF december 2013

Side 12 af 20 altid til rådighed for andre mennesker, hun er rar og venlig. Hun er en god ven for David Gale, da han er langt nede.

Dusty Wright er også en del af organisationen Death Watch. Han er tidligere lokal direktør for Death. Han er fanatisk, da han mener, at demonstrationer skal ende med optøjer og arrestationer.

Det vil sige, at han er passioneret omkring hans meninger om dødsstraf ligesom Gale og Constance.

Han bliver fyret fra Death Watch på grund af vold mod en anden under deltagelse ved en demon-stration. Men Constance beholder ham i organisationen, da de to står hinanden meget nært. Dusty vidner mod Gale omkring hans alkoholmisbrug ved retssagen, men ikke med den tanke, at han vil hævne sig på David. Han hjælper Constance og David med at arrangere det hele omkring ”mor-

det”^{34}

Bitsey Bloom er en meget bestemt karakter. Hun lader sig ikke stoppe af de to gange, hvor hendes bil bryder sammen. Hun er en ung intelligent journalist, der lever et singleliv. Hun har blå øjne og blondt hår. Det at hun lever alene udtrykkes også ved, at hun ikke vil arbejde sammen med en anden journalist, Zack, om de tre interviews. Hun har selv siddet i fængsel for at beskytte kilder: ”Protec-

                                                          35
ting sources, even kiddie porn scum, is the magazine policy... and mine.” Hvilket også viser hen-

des stærke karakter med viljestyrke, hun tager et standpunkt og følger det. Bitsey Bloom og hendes hjælper Zack har ikke nogle dissiderede klare holdninger til dødsstraf, eftersom de ifølge deres rol-ler skal forholde sig neutralt til sagen. Efter at Bitsey begynder at undersøge sagen, kan man sige, at hun er i mod dødsstraf, da hun ved, at David Gale er uskyldig(som følge af at hun vil hjælpe Gale).

Filmen som helhed repræsenterer nogle emner vedrørende dødsstraf som i mange år har været de-batteret verden rundt, og i særdeleshed i USA.

Tv-debatten [36], som David Gale debatterer i, ridser for første gang i handlingen de forskellige hold-ninger op. På den ene side sidder Guvernør Hardin, han bakkes op af regeringen, de er for dødsstraf.

På den anden side sidder David Gale, som er sammen med organisationen Death Watch, hvor Con-stance er med. Guvernør Hardin har ligeså klarer holdninger til dødsstraf, som Gale. Midt inde i tv-debatten snakker Guvernør Hardin om et princip, som tidligere er nævnt i det redegørende afsnit af opgaven. Dette er eye-for-an-eye princippet. Da han siger dette, udtrykker han hans helt klare hold-ning for dødsstraf. Han bruger endda Gud som eksempel, hvilket viser, at han er stærk i troen:

34

The Life of David Gale: 1:18:48

35

The Life of David Gale: 19:36

36

The Life of David Gale: 35:25

Side 13

Brønderslev Gymnasium og HF december 2013

Side 13 af 20

”(…)capital punishment is God's law, an eye for an eye.”^{37} Princippet kommer af bibelsk afstam-

ning. Ud fra dette, kan der drages den slutning, at Guvernør Hardin og regeringen er tilhængere af den retributive straffemetode, da eye-for-an-eye hører inde under denne teori.

Til sidst i tv-debatten siger David Gale: “Governor, that's just a flawed, insane, crazy system. And a flawed system will kill innocent men.” [38]

David Gale mener, at dødsstraf kan risikere at gå ud over uskyldige mennesker. Herefter beder Guvernør Hardin om et navn på den, som Gale mener, er uskyldigt henrettet. Dette kan han ikke svare på, og tv-debatten slutter. Før filmen slutter tænker man ikke meget over denne scene, men den er særdeles vigtig for filmen, da det også er en form for point-of-no-return for David Gale. Det vil sige, at Gale og Constance lidt efter interviewet kan have fået den ide at bevise overfor regeringen, at dødsstraf indeholder risici som kan forårsage henrettel-ser af uskyldige mennesker. Dette fører dem til at iværksætte ”mordet” på Constance.

Filmen er delt ind i de her to forskellige holdninger til dødsstraf, som gennem personkarakteristik-ken skildres. Den ene part er for og den anden i mod. Her er det relevant at vende tilbage til en del af det redegørende afsnit igen. Man kan sige, at den ene halvdel, som følge af regeringen og den optrædende Guvernør Hardin i tv-debatten, er tilhængere af den retributive straffemetode, som også omtales tidligere. Også dette citat indikerer, at Guvernør Hardin har en helt klar mening om, at dødsstraf er det bedste til at fjerne kriminalitet i et samfund: ”I always say the same thing... and I'm

                                                                  39
gonna keep on sayin' it... I hate killin'... and my administration will kill to stop it.” Guvernør Har-

din siger, at ham og hans administration vil praktisere henrettelser for at stoppe kriminaliteten. Der-udover har vi Constance, Gale og Dusty samt Death Watch og demonstranterne. Der er ikke direkte tegn i filmen på, at de hellere ønsker et straffesystem som den præventive med for eksempel resoci-alisering, men de må helt klart være tilhængere af en anden metode. David Gale udtaler også, at han ikke mener, at dødsstraf har en afskrækkende effekt(generalpræventiv), hvilket mange i USA me-ner, som også vil skildres i den diskuterende del. Her henvises tilbage til et citat, som tidligere er brugt i ovenstående karakteristik af David Gale: ”Murderers are not deterred by the thought of exe-

cution.”^{40}

Fortolkningsdel

Filmen er et bidrag til det omdiskuterede emne om dødsstraf, da den repræsenterer forskellige hold-

37

The Life of David Gale: 24:26

38

The Life of David Gale: 37:40

39

The Life of David Gale: 35:50

40

The Life of David Gale: 35:58

Side 14

Brønderslev Gymnasium og HF december 2013

Side 14 af 20 ninger dertil. Filmen er både lavet til oplysning af dødsstraf, men helt klart også for at sætte gang i debatten. Temaet om den uskyldige mand der henrettes, får en til at tænke meget over emnet døds-straf. Før jeg gik i gang med at se filmen, havde jeg en klar holdning til dødsstraf, men filmens bud-skab går virkelig ind og berører ens holdninger. Hele den her paradoksale historie om den tidligere forkæmper for afskaffelse af dødsstraf, der selv kommer til at sidde på dødsgangen giver et klart billede af, hvilke risici dødsstraf kan indeholde. Constance som har kræft lever for at kæmpe mod dødsstraf, så hvorfor ikke dø for det?

Filmen kan fremstå som en selvopfyldende profeti, hvilket skyldes David Gales udtalelse i tv-debatten. Da han siger, at der er risici for henrettelser af uskyldige mennesker, må han bevise det, før Guvernær Hardin og regeringen tror på ham. Han beslutter sig for at bevise det sammen med Constance og Dusty, hvor han ender med at blive offer for justitsmord. De forsøger at blive et sym-bol på kampen mod dødstraf ved at bevise, at regeringen kan risikere at dræbe uskyldige.

Filmen er et billede på alle David Gales argumenter for, at dødsstraf skal afskaffes. Som følge af dette udsættes han for justitsmord. Som tidligere beskrevet i de filmiske virkemidler, gøres der brug af billedserier i overgangen fra og til flashbacksne. De forskellige ord giver seeren et indblik i Da-vid Gales indre synsvinkel, som starter helt fra det første interview. Det vil sige, at seeren gennem disse ord, på tavler og notesblokke, ser mange af hans indre holdninger. De forskellige ord beskri-ver dødsstraf. Han viser meget af sin utilfredshed ved dødsstraf med ord som både suffer, pain og cruel. Men specielt et par ord er værd at lægge mærke til, det opstår i den tredje gang [41], ordene er martyrs og selfsacrifice. Disse ord er dedikeret til hans gerning, han ofre sig for troen om, at døds-straf ikke er vejen frem til et bedre samfund. Og sådan slutter historien om to mennesker, der ofrede sig selv for troen om en bedre verden.

Diskuterende del

Effekt af straffemetoder

Efter at have behandlet de to metoder for straf i den redegørende del, som henholdsvis er retribution og prævention, vil der i denne del af opgaven diskuteres de to metoders effekt på samfundet. Dis-kussionen vil munde ud i en konklusion, der vil besvare det ovenstående spørgsmål i opgaveformu-lering, kan vi straffe os til et bedre samfund?

41

The Life of David Gale: 1:00:00

Side 15

Brønderslev Gymnasium og HF december 2013

Side 15 af 20

De to metoder for straf, retribution og prævention, følger hver især to forskellige veje. De to meto-der er hinandens modpoler, som også tidligere er nævnt, hvilket skaber et dynamisk spændingsfelt.

Det er derfor interessant og kigge på, hvilken effekt disse former for straf kan have.

Til at beskrive retributions effekt på samfundet, vil der gøres brug af artiklen ” Studies Say Death Penalty Deters Crime” af Robert Tanner. Mandag, d. 11. juni, 2007.

Som der står skrevet i redegørelsen af den retributive straffemetode, så søger denne at retfærdiggøre en kriminel gerning ved at straffe på niveau med den skade, som den krimielle handling har påført offeret. Der er som sagt tale om gengældelse, da disse strengere straffe for eksempel kan være af

                                                                    42
hensyn til retsfølelsen, som artiklen ”Straf og Effekt” af Flemming Balvig beskriver.

Artiklen tager fat i det omdiskuterede argument, hvorvidt dødsstraf har en afskrækkende effekt på samfundet. Naci Mocan, som er professor i økonomi på University of Colorado, konkluderer, at dødsstraf har en afskrækkende effekt på baggrund af undersøgelser. Han udtaler, at hver henrettelse resulterer i fem færre drab. På den anden side er der kritik af disse undersøgelser, da nogle hævder, at der er fejl at finde i deres undersøgelser, derfor er deres resultater utroværdige. Artiklen konkluderer altså dette udsagn; ”Within the advocacy community and legal scholars who are not as statistically adept, they will tell you it’s still an open question.” Så om dødsstraf har en afskrækken-de effekt er et spørgsmål, der umiddelbart ikke er lige til at svare på, da der ud fra forskellige under-søgelser kan fremkomme variationer. En ting er sikkert med den retributive metode, og det er, at den på sin vis skaber en form for retsfølelse for mange mennesker, som også til tider kan udtrykkes gennem eye-for-an-eye princippet.

Men hvis effekten af straffen ikke kun skal komme an på retsfølelse, og at forbryderen har fået som fortjent. Så kan man her tage fat i den næste straffemetode, som er prævention.

Til beskrivelse af præventionens effekt på samfundet, vil der i dette afsnit gøres brug af et kapitel fra bogen ” Conflict resolution in The twenty-first century” af Jacob Bercovitch og Richard Jack-son. Den præventive metode bruger straf til at forebygge fremtidige forbrydelser af samme type.

Præventionen fokuserer på hvordan man ved hjælp af uddannelse, oplysning, sociale og velfærds-mæssige tiltag kan forhindre flere potentielle kriminelle handlinger. Den præventive straffemetode inddeles i de tre straffeteorier som indgår i det redegørende afsnit; uskadeliggørelse, resocialisering og afskrækkelse. Afskrækkelsesmetoden kendes også fra diskussionen om dødsstraf, om straffen har en afskrækkende effekt på samfundet eller ej. Det som der primært berøres i det udvalgte afsnit i

42

http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE58529/straf-og-effekt/

Side 16

Brønderslev Gymnasium og HF december 2013

Side 16 af 20 bogen er, at et samfund ved at opgive straffen kan opnå en bedre form for fremtidigt samfund, også med henblik på både demokrati og menneskerettigheder. Dette beskriver den præventive metode, da der her tænkes på fremtiden for det enkelte individ. Her spiller de tre straffeteorier ind, hvordan man vil bruge metoden. Denne form for straf er også mere human og demokratisk i forhold til dødsstraffen, hvilket udtrykkes i denne sætning: “The establishment of just and democratic political orders, the resuscitation of failing and collapsed states, the promotion of human rights, the creation

                                43
of emancipatory political structure(…)”

Socioøkonomiske forhold og etnicitet

For også at få et bredere syn på, hvad effekten af den retributive metode, som følge af dødsstraf, kan være, vil der som følge af dette inddrages en artikel fra modkraft om Troy Davis’ sag med hen-blik på socioøkonomiske forhold og etnicitet. Det er også her relevant at inddrage det vedlagte bi-lag, artikel fra Ritzaus Bureau om, ”Udviklingshæmmet skal henrettes i USA.”

I artiklen om Troy Davis fremgår tydelige utilfredsheder med dødstraf. Den afroamerikanske Troy Davis blev i 2011 henrettet i Georgia trods appeller, stærk kritik og manglende fysiske beviser. Intet mordvåben blev fundet, hverken fingertryk eller DNA-beviser. ”Sagen er udelukkende bygget op på

9 vidneforklaringer, hvoraf 7 er trukket tilbage. Nye vidner er også siden sagen trådt frem med for-

klaringer, som peger på en anden gerningsmand.”^{44} Sagen blev altså symbol for racediskriminati-

on, som endnu påvirker domstole rundt omkring i USA. Davis var som overskriften siger det; sort fattig og offer for justitsmord. Som det tidligere er nævnt i den redegørende del af opgaven, er dødsstraf selektiv og kan derfor variere vidt fra stat til stat. Der er derfor også større chance for, at dette kan gå ud over udstødte minoriteter, som eksempelvis sorte. Denne sag handler om racedis-krimination og socioøkonomiske forhold i samfundet, hvilket formentlig skaffede Davis en plads på dødsgangen. Dette kan understøttes med figurer fra Death Penalty Information Center. Disse figurer beskriver forholdene mellem dødsstrafsager og racer. Figuren på side 1 til højre viser, at 76 % døds-strafsager er endt ud i henrettelser, hvis offer var uden etniskbaggrund, selvom kun 50 % af mordof-rene er hvide. Endvidere står der på side to, at chancen for dødsstraf er 97 % højere for dem med et hvidt offer end dem med et sort offer i Louisiana. Dette beviser, at der er en tendens til at henrette flere med etnisk bagrund. Tit og ofte ses det også, at sorte lider under ringere socioøkonomiske for-hold. Hvilket kan føre til mere kriminalitet i de lavere dele af samfundet. Der er også mange ting, de

43

Conflict resolution in The twenty-first century. Bilag 4; side 9, A changing approaches… linje 11.

44

Dødsstraffen lever i bedste velgående. Bilag 3; linje 14-16

Side 17

Brønderslev Gymnasium og HF december 2013

Side 17 af 20 ikke har råd til for eksempel gode advokater. Der har dog altid været advokater, der af idealistiske årsager tager sådanne sager, men også beskikkede advokater. Andre årsager til tendens kan også være fordomme. Der findes også meget økonomiskkriminalitet i de højere dele af samfundet, men som ikke altid ses som værende så alvorlige.

Næste sag er også fra sydstaten Georgia. Igen handler sagen om en afroamerikansk mand, denne gang udviklingshæmmet, Warren Hill. Det strider i mod USA’s højesteret at eksekvere mentalt handicappede fangere. Dog kan staten Geogia selv vurdere definitionen af et mentalt handicap, de vurdere ham derfor ikke tilstrækkelig evnesvag og sætter ham derfor på dødsgangen. Højesteretten har afvist at behandle sagen om Hill, men sagføreren beder om genovervejelse af beslutningen.

Befandt denne sag sig eksempelvis i et samfund med et præventivt straffesystem, ville det se helt anderledes ud. For det første ville han højst sandsynligt ikke havne i et fængsel, da de præventive metoder, i form af resocialisering, går på at forbedre levestandarden for individet. Behandling ville være aktuelt, efterfulgt af en form for resocialisering.

Skaber dødsstraf et bedre samfund?

Hvis man sætter Danmark og USA overfor hinanden, kan man se forskellen i drabstallene. I 2010 var drabstallet i USA på 14.043 [45], og der var cirka 8

46 indbyggere i 2010, det vil sige at procentdelen af drab i USA lå på 0,005 %. I Danmark så det dog lidt anderledes ud i 2010. Drabs-tallet i Danmark var på omkring 42 [47], og der var omkring 5.534.738 [48] indbyggere, det vil sige at procentdelen af drab i Danmark lå på 0,0007.

Ud fra de her statistikker er der i hvert fald ikke noget der tyder på, som også snakkes om i artiklen længere oppe i opgaven, at dødsstraf ikke har en afskrækkende effekt, da drabstallet i USA er meget stort i forhold til i Danmark, som ikke gør brug af dødsstraf, men primært lange fængselsstraffe og den præventive metode i form af resocialisering.

Der udover er det også dyrt at have folk til at sidde på dødsgangen. Og som information skriver i deres artikel i februar 2009, overvejer flere stater i USA kraftigt at afskaffe dødsstraffen. Heriblandt er Maryland og New Mexico, som også tidligere nævnt, stoppede eksekveringer i henholdsvis 2012 og 2013.

45

http://projects.wsj.com/murderdata/?mg=inert-wsj#view=all&y=2010

46

http://www.usnews.com/opinion/blogs/robert-schlesinger/2009/12/30/us-population-2010-308-million-and-

growing
47

https://www.politi.dk/NR/rdonlyres/2BC13BAC-CA64-4CB6-9709-A2AF8B6C4390/0/Politietsaarstabel2011.pdf

48

http://dst.dk/pukora/epub/Nyt/2010/NR059.pdf

Side 18

Brønderslev Gymnasium og HF december 2013

Side 18 af 20

Ud fra den analyserende del ses der en bred holdning blandt borgerne, om at dødsstraf er en passen-de straf til en, der dræber et andet menneske, hvilken støttes stærkt op af regeringen. Denne Gallup undersøgelser understøtter filmens holdning og viser, at der i dag stadig er et overtal af talere for dødsstraf. 60 % er for dødsstraf, og 35 % er i mod dødsstraf. Dog var der omkring år 1999 80 % for dødsstraf, hvilket betyder at tallet er faldet en hel del de seneste år. Denne brede holdning til døds-straf er med til at fastholde dødsstraffen i USA. Straffen ses for at være et retspolitisk emne, hvor, Europa dog ser det i en anden vinkel, da det er mere et spørgsmålet om menneskerettigheder. Ud fra en anden Gallup undersøgelse viser det sig, at 64 % i befolkningen i USA, ikke mere synes, at dødsstraffen virker som afskrækkende. Men derimod laves straffene undertiden strengere, da det antages at hensynet til retsfølelse og behovet for gengældelse i mange tilfælde synes at være stort.

Hvor godt et retssystem end er, så vil der altid være en risiko for, at uskyldige mennesker henrettes.

Problemet med dødsstraf er, at der ikke er mulighed for at lave om på et justitsmord. Som sagen med Troy Davis viser, er det ikke alle i verden, der har mulighed for at få en retfærdig retssag på grund af socioøkonomiske forhold eller etnicitet, hvilket også kan være skyld i, at ikke alle henret-telser er lige retfærdige. Selv i stater i USA, der har et forholdsvist godt retssystem, kan der være risici for at henrette uskyldige.

Endvidere behandler filmen ”The Life of David Gale” også problemet ved, at der er risici for at retssystemet dømmer forkert. Ligesom Troy Davis blev et symbol på kampen mod dødsstraf, forsø-ger David, Constance og Dusty også at bliver symboler derpå. De vil igennem med et budskab om, at dødsstraf ikke er godt nok. Dette er en af de klarer holdninger i debatten om dødsstraf som op-træder i filmen og i samfundet i dag.

Konklusion

Min problemformulering lød indledningsvist sådan her, kan vi straffe os til et bedre samfund? Gen-nem mit redegørende og analyserende afsnit har jeg redegjort for synspunkter og pointer vedrørende dødsstraf, som jeg har reddet ud i diskussionen. Ud fra dette kan man ikke komme med en direkte konklusion, da der er mange faktorer som varierer fra undersøgelser til undersøgelser. Det jeg har gjort i det diskuterende afsnit er at skabe et spændingsfelt mellem de forskellige metoder, som er grundlagt på forskellige synsvinkler. Generelt kan der ikke siges noget entydigt. Men på trods af dette, så er der nogle mønstre og tendenser, der gør, at man til dels godt kan udlede, at den retributi-ve metode giver en form for retsfølelse. Hvorvidt at dødsstraf er en effektiv metode er der mange bud på, men der er endnu ikke fundet en endegyldig konklusion. Derudover er der stadig et betyde-

Side 19

Brønderslev Gymnasium og HF december 2013

Side 19 af 20 ligt flertal i USA, der stadig er for dødsstraf, selvom at tallet er faldet over de sidste par år. Hvis man vælger at kigge på den præventive metode med henblik på resocialisering, tager denne fremti-den i betragtning, vil der ifølge Bercovitch skabes mere demokrati og livskvalitet for individet. Det skaber stadig ikke den samme retsfølelse, som offeret kan have brug for.

Filmens stærke scener siger meget mere end bare ord. Endnu en mand ud af mange er nu henrettet i Texas. Der bliver stille ved domhuset, demonstranter går hjem og gør klar til næste demonstration.

Filmen indeholder holdninger med tydelige modsætninger. Der er ingen tvivl om, at straf er kom-met for at blive. Det er en vigtig del af et retssystem og samfundet. Men hvilken straffemetode der er den bedste, kan kun det enkelte land og det enkelte individ svare på. Hvorvidt man vægter men-neskerettigheder, økonomien, fortiden eller fremtiden. Ideen med straffe, hvis man ser bort fra de teoretiske tilgange, er at samfundet kan undlade kriminelle handlinger, hvad enten man bruger den ene eller den anden måde.

Litteraturliste

Internethjemmesider

https://www.aclu.org/capital-punishment/scattered-justice-geographic-disparities-death-penalty
http://www.deathpenaltyinfo.org/Beijing07.pdf
http://www.deathpenaltyinfo.org/doculments/FactSheet.pdf
http://www.deathpenaltyinfo.org/states-and-without-death-penalty
http://da.wikipedia.org/wiki/Proportionalitetsprincippet 8/12
http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Filosofi/Filosofiske_begreber_og_fagud
tryk/straf/straf_(Straffeteorier) 9/12
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2007/06/11/AR00406.html 8/12
http://en.wikipedia.org/wiki/Transitional_justice 7/12
http://www.etik.dk/artikel/452157:Forbrydelse-og-straf--Voldssag-udfordrer-danskernes-
retsfoelelse16/12
http://emu.dk.usvpp.gov/index/5/eng/samf/cap/cap-punishment.html Baggrund for dødsstraf i USA
http://www.information.dk//12
http://www.information.dk/81166 8/12
http://jyllands-posten.dk/international/ECE3319055/fakta-kun-doedsstraf-i-to-europaeiske-lande/
7/12
http://ret.systime.dk/index.php?id=148 10/12

Side 20

Brønderslev Gymnasium og HF december 2013

Side 20 af 20

http://www.religion.dk/artikel/247967:Undervisning--Oeje-for-oeje-eller-straf-til-gavn 10/12
http://rudar.ruc.dk/bitstream/1800/5132/1/Den%20endelige%20rettede%20rapport.pdf
http://www.script-o-rama.com/movie_scripts/l/life-of-david-gale-script-transcript.html 8/12
https://skoda.emu.dk/skoda-cgi/faktalink/titelliste/doed/doedintr 7/12
http://snl.no/Hammurabi 9/12
http://spip.modkraft.dk/nyheder/article/dodsstraffen-lever-i-bedste 7/12
http://www.theguardian.com/news/datablog/2011/mar/29/death-penalty-countries-world
http://www.filosofiskestudier.dk/log/multimedia/RYBERG1998.PDF 20/12 19/12 Jesper Ryberg

om den retfærdige fordelingsteori af straf

Bøger

- Balvig, Flemming; Kriminalitet og socialkontrol; 1. udgave, 3. oplag 1999; Columbus.

- Bercovitch, Jacob og Richard Jackson; Conflict Resolution in the Twenty-first Century – Prin-ciples, Methods and Approaches; chap. 11, chap. 1 side 9

- Henriksen, Per og Torben Stener Nielsen; Fold dig ud i samfundsfaglige metoder; 1. udgave, 5.

oplag 2009; Columbus. Kap. 10

- Stearman, Kaye; Dødsstraf; indgår i serien: Etisk debat; 2007, Forlaget Flachs