SRP om Borgerrettighedsbevægelsen og The Color Purple

Side 1

[navn fjernet] SRP

Side 1 af 28

Abstract:

This paper examines the worldwide dilemma of racism and segregation of races. It has its focus on the progression of the American Civil Rights Movement, an accumulation of different groups all fighting for social rights for African-Americans, having its golden age during the 1950’s and 1960’s. The study tests the influence of the Civil Rights Movement on the conditions of African-American people. Through an analysis of the Alice Walker novel, The

Color Purple, the study interprets the circumstances of black people in the US during the 20^{th}

century, which led up to the development of the movement. By using a historical perspective, the project also evaluates how the social and economical conditions of the African-American people have changed during the last 50 years and whether there still is a need for social movements. The study indicated that through the use of many peaceful demonstrations and protests, the members of the Civil Rights Movement succeeded in ending segregation and illegalizing racial discrimination. The results show that, based on different cases and statistics of today, there is a continuous need of social movements which can help fight racial discrimination still found in the American society. The study shows that, even though African- American people have achieved social rights in the political system, there is still a significant economic indifference based on race, which is the reason why there should still be organisations helping to establish better economic conditions for African-Americans.

Side 2

[navn fjernet] SRP

Side 2 af 28

Indholdsfortegnelse

Indledning ..................................................................................................................................................... 3 Præsentation af kilder ......................................................................................................................................... 4 The Color Purple .................................................................................................................................................................. 4 Historiske kilder ................................................................................................................................................................... 4 Borgerrettighedsbevægelsen i USA ...................................................................................................... 4 Starten på den amerikanske borgerrettighedskamp ............................................................................... 4 Den amerikanske borgerrettighedsbevægelse ........................................................................................... 6 Bevægelsens retninger og midler .................................................................................................................... 6 De fredelige aktioner .......................................................................................................................................................... 6 The Color Purple af Alice Walker .......................................................................................................... 9 Præsentation og dilemma ................................................................................................................................... 9 Celies udvikling ...................................................................................................................................................... 9 Celies undertrykkelse ..................................................................................................................................................... 10 Tre kvinders indflydelse ................................................................................................................................................ 11 Celies syn på Gud .............................................................................................................................................................. 12 Romanen som baggrund for borgerrettighedsbevægelsen .................................................................. 13 Borgerrettighedsbevægelsens betydning efter I Have a Dream ............................................. 15 Martin Luther King .............................................................................................................................................. 15 Talens påvirkning ................................................................................................................................................ 16 Bevægelsens udvikling efter 1963 ................................................................................................................ 18 Black Power ........................................................................................................................................................................ 19 Nye kampe ........................................................................................................................................................................... 20 Jubilæet 2013 ..................................................................................................................................................................... 20 Sortes forhold i dag ................................................................................................................................. 21 Bedre forhold ........................................................................................................................................................ 21 Stadig raceforskelle ............................................................................................................................................ 22 Borgerrettighedsbevægelser i dag ................................................................................................................ 23 Konklusion ................................................................................................................................................. 23 Litteraturliste ............................................................................................................................................ 25 Bilag 1 .......................................................................................................................................................... 28

Side 3

[navn fjernet] SRP

Side 3 af 28

Indledning

Allerede i starten af 1600-tallet blev afrikanere sejlet til USA og solgt som slaver. Disse personer blev behandlet inhumant, og allerede her opstod det racehad og den undertrykkelse, som skulle præge den sorte amerikaner i flere århundreder. [1] Selv efter den amerikanske borgerkrig, hvis afslutning i 1865 betød en afskaffelse af slaveriet i de sydlige amerikanske stater, ophørte racediskrimination af sorte afroamerikanere ikke. [2]

Der blev først for alvor taget hånd om kampen for den sorte mands rettigheder i 1900-tallet, hvor flere betydningsfulde mennesker, så som Martin Luther King, skulle træde frem og blive fortalere for rettighedskampen.

Men hvordan skulle borgerrettighedskæmperne opnå deres politiske mål, og på hvilken måde kunne én tale påvirke disse mennesker? Hvordan har de sortes forhold ændret sig fra dengang og så til i dag, i år 2013? Det er nogle af de spørgsmål, som i det følgende vil blive vurderet og forsøgt besvaret ved hjælp af en historisk og engelskfaglig behandling af diverse materialer.

I denne opgave vil en grundig redegørelse for den amerikanske borgerrettighedsbevægelse tjene til en forståelse af de sorte afroamerikaneres kamp for rettigheder. Herunder behandles bl.a. de forskellige retninger, bevægelsen udviklet sig i. Efter en dybdegående analyse af romanen The Color Purple, vil der blive fortolket, hvilke forhold der lå til grund for starten af borgerrettighedsbevægelsen. Afslutningsvis vil tiden, efter Martin Luther Kings tale I Have A Dream blive vurderet, og der vil blive perspektiveret til, hvordan de sortes forhold er i dag.

Racediskrimination og kamp for borgerrettigheder er universelle emner, som påvirker adskillige folkefærd over hele verden. Under disse emner ville det være oplagt at komme ind på, hvordan de sorte i USA gjorde oprør mod denne diskrimination under borgerrettighedsbevægelsen. Borgerrettighedsbevægelsen er dertil et emne, der indeholder adskillige aspekter. I opgaven er der nøje blevet udvalgt bestemte forhold og sider af borgerrettighedsbevægelsen, som er fundet mest relevante. Eksempelvis fortælles der om de sortes forhold i starten af 1900-tallet, hvilket tjener til en forståelse af kampens begyndelse.

Dertil vil en undersøgelse af bevægelsens udvikling give en fornemmelse for borgerrettighedsbevægelsens diversitet. Herudover kan en vurdering af sortes forhold i dag

1

Dierenfield, Bruce J.: The Civil Rights Movement . Side 1-5. 2. udg. Pearson Education Limited , 2008. (Bog)

2

Thorsen, Niels og Michael Hansen: Den Amerikanske Borgerkrig. I: Den Store Danske, 13.7.13, s. 1. Internetadresse:

http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/USA_og_Nordamerika/USA_ca._1770-
1920/Den_Amerikanske_Borgerkrig Besøgt d. 9.12.13 (Artikel)

Side 4

[navn fjernet] SRP

Side 4 af 28 tjene til en perspektivering og forståelse af fortiden. Her indbringes et mere samfundsfagligt perspektiv med inddragelse af statistikker til en forståelse af deres forhold.

Præsentation af kilder

Udover brug af historiske fremstillinger, som danner det faktuelle grundlag for opgaven, bliver der i løbet af opgaven også gjort brug af andre historiske kilder.

The Color Purple

The Color Purple, skrevet i 1983 af Alice Walker, bruges i denne opgave til at belyse nogle af de forhold, der ledte til de sortes protest mod systemet i starten af det 20.

århundrede. Teksten er en skønlitterær fiktionsroman, som ikke kan holdes ansvarlig over for virkelighedens fakta; man kan dog med engelskfagets analyserende og fortolkende metode drage paralleller mellem fiktion og virkelighed. Som en historisk kilde, bruges den til at belyse nogle udvalgte forhold i samtiden, og forsøger derved at give en forståelse for de protesterende afroamerikaneres handlinger. [3] Samtidig med ikke at skulle stå til ansvar overfor tidens kendsgerninger, kan det skønlitterære aspekt altså give mulighed for anderledes tolkninger og anskueliggørelser af samtidens verdenssyn, idet den giver lejlighed til at bidrage med mere følelsesprægede kvaliteter.

Historiske kilder

I opgaven bruges der forskellige historiske førstehåndskilder, så som taler og dokumenter fra 1900-tallet. Eksempelvis inddrages Martin Luther Kings tale I Have A Dream

(1963) som en historisk kilde, hvorefter den analyseres og fortolkes med henblik på at opnå en viden, der gør det muligt at vurdere, hvilken påvirkning talen har haft på tilhørerne. På samme måde inddrages der dokumenter fra samtidens forskellige borgerrettighedsgrupper, der efter en kildekritisk tilgang, medvirker til en forståelse af deres politiske værdier og holdninger. Der ses i løbet af opgaven desuden på flere forskellige samtidige kilder.

Borgerrettighedsbevægelsen i USA

Starten på den amerikanske borgerrettighedskamp

Der blev indført tre nye forfatningsændringer til den amerikanske grundlov, som skulle afskaffe slaveriet, give sorte lige beskyttelse under loven, og tildele den sorte mand

3

Danmarkshistorien: Historiebrug. Udgivet af Aarhus Universitet . Internetadresse:

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/historiebrug/ - Besøgt d. 10.12.13 (Internet)

Side 5

[navn fjernet] SRP

Side 5 af 28 stemmeret. Disse tre nye forfatninger var en del af den såkaldte Reconstruction, som skulle hjælpe med at samle USA til én samlet nation efter borgerkrigen, og på samme tid lovmæssigt hjælpe de tidligere slaver. [4] I takt med, at slaverne blev frigjort og begyndte at få rettigheder, oprettedes dog bevægelser, der var imod de sortes nye bemyndigelser; her iblandt Ku Klux

                                                                          5
Klan (KKK), der organiseredes blot 6 dage efter, at den 13. artikel ulovliggjorde slaveri.

The Mississippi Plan, udstedt af det Demokratiske Parti, ville tilbagevinde den ’hvide magt’ ved hjælp af vold. I de sydlige stater eksisterede der de såkaldte Black Codes og Jim Crow Laws, der var betegnelser brugt til at beskrive det kastesystem, som legitimerede raceadskillelse og forskelsbehandling af sorte. Jim Crow var en karikatur fra 1830’erne, hvor man gjorde grin med sorte og udstillede dem som inkompetente væsner. Man forsøgte med succes at fratage sorte deres rettigheder. Ved at indføre skatter for at stemme, formåede man at afholde de fattigste sorte (og hvide) fra at kunne stemme. Herudover blev der indført svære litterære tests, og bl.a. reglen om, at ens bedstefar skulle have stemt, for at en sort mand selv kunne stemme (urealistisk da de sortes bedstefædre levede under slaveri, hvor de ingen rettigheder havde). På denne måde eliminerede man oppositioner mod det Demokratiske Parti, og stemmeprocenten blandt sorte i syden faldt til 3% i år 1900. [6] Desuden blev den 14.

Grundlovsændring (der sørgede for lige beskyttelse til sorte) delvist ændret under en juridisk kendelse efter sagen Plessy v. Ferguson i 1896, der involverede en afroamerikaner siddende på et sæde tilegnet hvide. Sagen endte med at komme i den amerikanske højesteret, hvor Seperate but equal– doktrinen blev vedtaget, hvilket betød en anerkendelse af raceadskillelsen i USA, så længe de forskellige racer blev behandlet som ’lige’.

Denne udvikling, der førte til et meget opdelt syd, blev mødt med forskellige reaktioner. Nogle afroamerikanere valgte at flytte til de nordlige stater, mens andre blev i syden og protesterede mod de voldelige diskriminationer. Det var her, i protest mod uretfærdig behandling, at en stor samling af afroamerikanere med succes dannede

                         7
borgerrettighedsbevægelsen.

4

Archives : The Constitution of the United States. Udgivet af US Government. Internetadresse:

http://www.archives.gov/exhibits/charters/constitution_amendments_11-27.html - Besøgt d. 10.12.13 (Internet)

5

American History : Seperate Is Not Equal. Udgivet af Smithsonian - National Museum of American History .

Internetadresse: http://americanhistory.si.edu/brown/history/1-segregated/white-only-1.html - Besøgt d. 9.12.13

(Internet)

6

Dierenfield, Bruce J.: The Civil Rights Movement . Side 10

7

Dierenfield, Bruce J.: The Civil Rights Movement . Side 11.

Side 6

[navn fjernet] SRP

Side 6 af 28

Den amerikanske borgerrettighedsbevægelse

Den amerikanske borgerrettighedsbevægelse består af et antal mennesker, som er gået sammen i kampen om ligeret for sorte mennesker i USA. Borgerrettigheder betyder ikke nødvendigvis det samme som menneskerettigheder, da det afhænger af, hvilken stat borgeren bor i, dog indebærer de ofte rettigheder som stemmerettighed, forsamlingsfrihed osv. [8] Rettighederne blev ikke ligeligt fordelt blandt USA’s borgere i flere århundrede, men derimod tildelt alt efter hvilken race man havde. Det er denne uretfærdighed, der blev gjort op med under borgerrettighedsbevægelsen.

Mange mener, at borgerrettighedsbevægelsen opstod i 1950’erne - 1960’erne; den tid hvor den kendte fortaler for bevægelsen, Martin Luther King, levede og var aktiv i protesterne. Man kan dog argumentere for, at bevægelsen var dannet lang tid før dette – allerede i starten af 1900-tallet. Ser man på borgerrettighedsbevægelsen, som forskellige organisationer af mennesker, der sammen protesterer og kæmper for lige rettigheder, kan man påstå, at bevægelsen har haft sine rødder fra 1909, hvor den første borgerrettighedsorganisation NAACP (National Association for the Advancement of Colored People) blev grundlagt. Man kan argumentere for, at 1950’erne – 1960’erne repræsenterer borgerrettighedsbevægelsens stortid, hvor bevægelsen opnåede deres ønskede politiske indflydelse ved hjælp af forskellige, virkningsfuld midler. Adskillige organisationer kæmpede i løbet af 1900-tallet for de sortes rettigheder.

Bevægelsens retninger og midler

De fredelige aktioner

Som tidligere nævnt, var NAACP den første organisation til officielt at kæmpe for borgerrettigheder for sorte. En af grundlæggerne heraf, var den amerikanske sociolog, W.E.B.

Du Bois, som mente at man som borgerretskæmper, måtte bruge en konfronterende strategi og direkte kræve lighed for sorte – specielt i forhold til uddannelse. [9] Allerede i 1917 kunne man opleve NAACPs demonstrationer for sortes rettigheder. I New York marcherede ca. 8.000 borgerretskæmpere i gaderne, hvor de fredeligt demonstrerede mod vold og lynchninger.

Organisationen havde fire hovedpunkter, som de ønskede gennemført i det amerikanske system: uddannelse, retssikkerhed, ulovliggørelse af hængninger og stemmeret. [10] Desuden

8

Jørum, Tine Pind: Den Amerikanske Borgerretsbevægelse . I: Faktalink, 2005, s. 1. Internetadresse:

https://skoda.emu.dk/skoda-cgi/faktalink/titelliste/ambo/ambohele Besøgt d. 8.12.2013 (Artikel)

9

Jf. note 7

10

Jf. note 8

Side 7

[navn fjernet] SRP

Side 7 af 28 brugte NAACP retssystem, som et brugbart middel i deres rettighedskamp. En af de mest kendte sager, kaldet Brown v. Topeka Board of Education, gjorde i 1954 op med de offentlige skolers raceadskillelse, og derved den tidligere Plessy v. Ferguson–kendelse. Det var altså efter denne sag ikke længere lovligt at optage skoleelever bedømt efter race, og det blev besluttet, at skoler skulle integreres så hurtigt som muligt. [11]

Få år efter Brown-kendelsen, forsøgte ni sorte skoleelever, The Little Rock Nines, i Arkansas, at integrere sig i en tidligere raceadskilt high school. Dette endte i et virvar, hvor en hvid pøbel voldeligt forhindrede eleverne i at komme ind i skolen, og efter flere nyhedsstationers fokus på dette, måtte præsident Eisenhower sende militær til skolen, for at beskytte de sorte elever. Eleverne konfronteredes med trusler og mobberier fra hvide klassekammerater, og flere af dem endte med at forlade studiet. Senere blev en del offentlige skoler lukket, som protest mod at skulle integrere sorte. Først i 1972 var skolen ’helt’

integreret – altså 15 år senere.^{12}

En af de mest kendte sager, som nogle mener startede borgerrettighedsbevægelsen, opstod på baggrund af Rosa Parks-sagen. I Alabama i 1955 nægtede den 42-årige Rosa Parks at flytte sig fra sit bussæde til fordel for en hvid person, hvorefter hun blev anholdt. En arrest, der var med til at starte den såkaldte Montgomery Bus Boycott aktion. Her nægtede 90% af den sorte befolkning i Montgomery at køre med bussen, hvorved busselskaberne mistede en del af deres indkomst tjent fra sorte passagerer. [13]

Boykotten varede i elleve måneder, hvorefter det blev ulovligt at udføre adskillelse af racer på offentlige busser. I forbindelse med denne boykot, dannedes flere organisationer i kampen om sortes rettigheder; Montgomery Improvement Association (MIA), som Martin Luther King senere skulle stå i spidsen for, Southern Christian Leadership Conference (SCLC), Congress of Race Equality (CORE), m.fl. [14] Efter Martin Luther Kings oprettelse af SCLC, anførte han desuden deres første fredelige aktion, som bestod i en slags ’bøn-valfart’ i 1957, hvor 30.000 mennesker marcherede til Washington i protest mod manipulation af valgkredsgrænserne. Samme år, i september 1957, måtte den amerikanske regering forme The Civil Rights Act, der skulle sørge for, at denne manipulation ikke kunne finde sted.

Et andet middel, som borgerrettighedskæmperne brugte til at kæmpe for deres rettigheder, var de såkaldte sit-ins. Denne trend startede i de tidlige 1960’er, hvor en gruppe

11

National Archives: Civil Rights Cases . Udgivet af US Government. Internetadresse:

http://www.archives.gov/chicago/finding-aids/civil-rights-movement.html - Besøgt d. 10.12.13 (Internet)

12

Dierenfield, Bruce J.: The Civil Rights Movement. Side 32-40

13

Dierenfield, Bruce J.: The Civil Rights Movement . Side 43-45

14

Jørum, Tine Pind: Den Amerikanske Borgerretsbevægelse

Side 8

[navn fjernet] SRP

Side 8 af 28 sorte skoleelever fra North Carolina besluttede sig for at teste en restaurants raceadskillelsespolitik. Kendt som The Greensboro Four, blev drengenes aktion provomeret gennem radio- og tv-stationer, hvilket opfordrede flere rettighedskæmpere til at udøve disse sit-ins.

En sort foregangsmand for sit-ins metoden og desuden for borgerrettighedsgruppen,

CORE, James Farmer, skrev den 7. marts 1962 et dokument, Separation or Integration? A

                                                                         15
Debate at Cornell University, hvori han debatterer sit-in taktikken og dens effektivitet.

Førstehåndskilden repræsenterer en primær, insight-synsvinkel, hvori Farmer opfordrer andre aktiviser til at være konsistente med sit-ins. Teksten er subjektiv og forkæmperen fjendtliggør i en hvis grad modstandere af borgerretsbevægelsen og ophøjer, ved hjælp af ethos, de sorte aktivisters kompetencer og intelligens:

”(…) have read the amendments to the Constitution, and know the rights that are supposed to be theirs (…)” [16]

Han ønsker at informere om de sortes kompetencer, men også mere indirekte opfordre de sorte selv til at tage ansvar. Samtidig bruger Farmer også pathos idet han, ved hjælp af, mere følelsesladede ord og sætninger, frembringer en stemning i læseren. Dette er ord og sætninger som:

”(…) tired of being pushed around in a democracy which fails to practice

what it preaches (…)do something about freedom now.”^{17}

Det er altså fraser, der vækker ’kampklare’ følelser i læserne, idet han sætter en kontrast op mellem ’os’ og ’dem’. ’Os’, der er klar til at kæmpe for vores rettigheder og frihed, og som er trætte af det samfund vi lever i – og ’dem’ der ikke holder hvad de lover, og reagerer for langsomt, når der brug for handling. På samme måde skabes der også en følelse af identifikation, idet han henvender sig til læserne ved brug af pronomener som ”us” og ”we”. Til sidst gør James Farmer brug af logos i sin debat, da han bruger statistikker og fakta vedrørende love i sin retfærdiggørelse af sine holdninger.

Som reaktion på modstanden af sit-ins gjorde oprørerne brug af en taktik kendt som Jail, No Bail, der gik ud på ikke at betale kaution, hvis en modstander blev fængslet – således skulle fængslerne fyldes op, så der ikke længere var plads til arresterede sit-ins-kæmperene.

Denne type fredeligt orienteret protest, bragte flere, yngre studerende med i kampen om både

15

Congress of Racial Equality: James L. Farmer Biography . Udgivet af CORE . Internetadresse: http://www.core-
online.org/History/james_farmer_bio.htm - Besøgt d. 11.12.13 (Internet)

16

Haig and Hamida Bosmajian, The Rethoric of the Civil-Rights Movement, s. 64-65 (New York: Random House, 1969)

17

Jf. note 18

Side 9

[navn fjernet] SRP

Side 9 af 28 politiske og moralske uretfærdigheder. [18] Der fandtes også mindre fredelige borgerretsgrupper, som kom til i de senere 60’ere – disse vil blive diskuteret senere i opgaven.

Forhold, der ledte op til de forskellige grupper gruppers kamp om rettigheder, kan fortolkes ud fra skønlitteratur, der belyser samtiden – eksempelvis The Color Purple.

”The Color Purple” af Alice Walker

Præsentation og dilemma

Romanen, The Color Purple, er skrevet i 1983 af den afroamerikanske forfatter,

Alice Walker, der er født i 1944. Walker voksede op i Georgia, den sydlige del af USA, og har oplevet, hvordan raceadskillelse og racisme i denne tid i høj grad har præget de sorte borgeres hverdag og levevilkår. [19] Romanen præsenterer levevilkår for sorte, specielt kvinder, i starten af det 20. århundrede i USA. Hovedpersonen er den sorte kvinde, Celie, som vi følger fra barn til voksen.

Kortvejs ind i romanen bliver Celie, arrangeret af sin far, gift med Mr.______.

Lillesøsteren, Nettie, som Celie er meget tæt med, flytter ind hos Celie og hendes mand. Kort tid efter bliver hun dog smidt ud, efter at have afvist Mr. _______’s seksuelle tilnærmelser.

Gennem romanen hører vi, hvordan Celies liv bliver påvirket af savnet af sin søster, det undertrykkende samfund, som hun lever i, og måden, hvorpå diverse indflydelsesrige personer i romanen hjælper til at forme hende som person.

Romanen er bygget op i dagbogsform, hvori man i løbet af den første halvdel oplever Celie som 1. persons, eksplicit fortæller, der skriver breve til Gud. I den anden halvdel af romanen er synsvinklen dog skiftevis mellem Celie og Nettie. Her læser man Netties breve til Celie, og Celies (retoriske) breve til Nettie. Denne komposition danner en forbindelse mellem søstrene, som har været tæt knyttet siden de var små.

Celies udvikling

Allerede i en alder af 14, bliver Celie udsat for seksuelt overgreb af sin egen far.

Hun føder hans børn, som han tager fra hende og bortadopterer. Efter overgrebet truer faren Celie:

18

Dierenfield, Bruce J.: The Civil Rights Movement . Side 54-62.

19

McEwan, Neil: York Notes On, The Color Purple. Side 5-6. 7. udg. York Press, 1996. (Bog)

Side 10

[navn fjernet] SRP

Side 10 af 28

”You better not never tell nobody but God. It’d kill your mammy”^{20}

Dette er romanens indledende sætning, der fra starten giver stemningen et dystert præg. Man kan argumentere for, at udtalelsen danner grundlaget for resten af romanens komposition, idet den består af bønner fra Celie til Gud, hvor hvert kapitel starter med indledningen ”Dear God”.

Celies undertrykkelse

Udover at blive misbrugt af sin far, præsenteres Celies mor også som en omsorgssvigtende, ukærlig figur:

”My mama dead (…) She cream at me. She cuss at me. I’m big. I can’t move fast enough(…) By the time I git all the children ready for school it be dinner

time (…)”^{21}

Denne passage viser, hvorfra Celie har fået sin ringe selvopfattelse som et dumt, grimt og udueligt menneske, og hvordan hun, i en alder af 14 år, har haft moderrollen i huset. Hendes bønner til Gud viser, hvordan hun er opdraget i en religiøs familie, der bruger en del tid på at gå i kirke:

”He beat me today cause he say I winked at a boy in church (…) I don’t even

look at mens.”^{22}

Denne udtalelse viser bl.a. Celies grammatisk ukorrekte sprog, hvor hun bruger ordet ’mens’ frem for det korrekte ’men’, og ’tho’ frem for ’though’ - endnu et resultat af, at Celie frem for at færdiggøre sin uddannelse, måtte blive hjemme og være ’mor’ for sin familien. Denne måde, hvorpå Celie bliver fremstillet som mindre begavet, giver læseren sympati for hendes manglende viden, men også en forståelse for hende som en indelukket og eftertænksom pige.

Det ses dog, hvordan Celies sprog udvikler sig i løbet af romanen i takt med hendes egen personlige udvikling; hendes sprog bliver ikke perfekt, men hendes fortællermåde fremstilles

                                                             23
mere karismatisk, og går fra talesprog til et lidt højere stilistisk niveau.

Når læseren starter med at følge Celie, ses det tydeligt, hvordan hun som person er af en meget underdanig karakter. Hun viser ingen form for oprørskhed mod de sølle kår hun bliver udsat for. Som nævnt er denne selvopfattelse en af de konsekvenser, der er opstået som resultat af den undertrykkelse, Celie har været udsat hele sit liv – først af sine forældre, og

20

Walker, Alice: The Color Purple. Side 3. l.1. 1. udg. Harcourt Brace Jovanovich, 1983. (Bog)

21

Walker, Alice: The Color Purple. Side 4. ll. 2-6

22

Walker, Alice: The Color Purple. Side 7. ll. 2-4

23

Walker , Alice: The Color Purple. Side 152.

Side 11

[navn fjernet] SRP

Side 11 af 28 herefter af sin mand, Mr. ______, der behandler hende som en tjenestepige, der skal sørge for maden, gøre rent og passe hans små børn fra et tidligere ægteskab. [24]

Tre kvinders indflydelse

Den eneste positive indflydelse fra Celies yngre dage, kommer fra hendes lillesøster, Nettie. Nettie bliver fremstillet som en tålmodig, ung pige med et mindre opgivende syn på livet end Celie. I den korte tid, hvor Nettie flytter ind hos Celie og hendes nye mand, går hun meget op i at lære Celie alt hvad hun ved fra skolen – både at læse og stave. [25] I romanen ses en tydelig personlig kontrast mellem Nettie og Celie. Mens Celies breve til Gud er på talesprogsniveau, er Netties breve lange, grammatisk korrekte og informationsfyldte, både om Netties eget liv, men også ’belærende’ fakta om Afrika. Denne forskel tydeliggør, hvordan Nettie repræsenterer den dannede, selvstændige kvinde, der kommer ud i verden og har mulighederne for nye oplevelser, hvorimod Celie præsenterer den underdanige kvinde, fanget af sin opvæksts sociale kår.

I Celies beskrivelse af Nettie ses det tydeligt, hvordan hun ser op til hende og beundrer hendes mod, men efter deres adskillelse, hvor de ikke ser hinanden i flere årtier, mister Celie igen modet idet hun tror, at Nettie er død. Dog skal Nettie ikke være den eneste, der påvirker Celies udvikling.

Sofia er også en af de kvinder, giver Celie stof til eftertanke. Sofia er gift med Mr.______s ene søn, Harpo. Allerede første gang, Sofia præsenteres, konstateres hendes stærke,

karakterfaste personlighed, og hendes dominerende rolle i sit parforhold med Harpo.^{26} Senere

får vi indsigt i Sofias opvækst, hvor hun, ligesom Celie, voksede op i voldelige omgivelser, domineret af mandens magt over kvinden. På denne måde skabes der et bånd mellem Celie og

                                              27
Sofia, idet de har deres voldsfyldte barndom til fælles.

Dog tydeliggøres det i løbet af romanen, hvordan Sofia er meget mere selvstændig og militant end Celie, eksempelvis når hun banker Harpo, efter hans forsøg på at banke hende. I stedet for, ligesom Celie, at bukke under for den voldsprægede dominans, hun er blevet udsat for hele sit liv, vælger Sofia at kæmpe imod med netop samme middel – vold. Dette er dog en beslutning, der senere skal vise sig at få alvorlige konsekvenser for Sofia.

Idet, at Sofia ikke finder sig i nedgørelser fra hverken mænd, eller hvide mennesker, ender hun med at sidde en årrække i fængsel, efter at have været næsvis over for den hvide

24

Walker , Alice: The Color Purple. Side 13.

25

Walker , Alice: The Color Purple. Side 17-18.

26

Walker , Alice: The Color Purple. Side 29.

27

Walker , Alice: The Color Purple. Side 38. 1.

Side 12

[navn fjernet] SRP

Side 12 af 28 borgmesters kone. Efter sin løsladelse ender hun, ironisk nok, med at arbejde for netop denne kvinde.

En anden karakterfast kvinde præsenteret i romanen, er Shug Avery. Shug Avery er en succesfuld, fribåren blues sangerinde, med et tidligere forhold til Mr.______, da han var gift med sin nu afdøde ekskone. Celie har helt fra starten af sit og Mr.______s ægteskab vidst, hvem Shug Avery var, eftersom han havde et billede stående af hende på sit natbord. Da Shug Avery kommer til byen i meget syg tilstand, tager Mr.______ hende ind i sit hjem og behandler hende med respekt og ærbødighed; en attitude han aldrig har vist over for Celie. Sangerinden bliver fremstillet som rebelsk i sin opførsel og fremtræden, og i starten spydig overfor Celie, som hun kalder grim. [28] På trods af hendes indledende spydighed, viser Celie som sædvanlig overbærenhed, og begynder at få medlidenhed med Shug Avery, der er blevet afvist af kirken på grund af sin prangende adfærd.

Shug Avery viser Celie den sjove side af livet, som indeholder fest og musik og det, at være ligeglad med samfundets normer. Dertil viser hun, ligesom Sofia, hvordan mænd ikke burde have overhånden i et parforhold, dog gør hun ikke brug af vold, men charme. Shug Avery bliver præsenteret som en ’fri sjæl’, og Celie begynder at forelske sig i hende og hendes værdier. Selvom hun viser gensidig interesse i Celie, er hun ikke typen, der binder sig til noget sted, og hun efterlader flere gange Celie hos Mr.______.

Shug Avery hjælper på mange måder Celie, både til at tage ansvar for sit eget livs udformning, men også til at kunne mærke og vise sine følelser, som hun gennem hele sit liv har undertrykt. I Celies vrede mod Mr.______, efter at han gemte Netties breve til Celie, hjælper Shug Avery hende med at falde ned, og reciterer biblen idet hun forklarer, hvorfor man ikke må slå ihjel. Senere i romanen ses det, hvordan Shug Avery har hjulpet Celie med en lettere

                                                29
tilgang til livet, men også til et mere frisindet syn på Gud.

Celies syn på Gud

Som tidligere nævnt, er religion og Gud store dele af Celie og hendes opfattelse af livet.

Helt fra starten, i hendes første brev til Gud, viser hun sin overgivelse til ’Ham’ og hans almægtige kræfter, der har kontrol over, hvordan Celies liv skal udforme sig.

Senere i livet, efter at Shug Avery har lært hende at vise sine følelser, går det op for Celie, at Gud aldrig har hjulpet hende på trods af alle hendes bønner. Hun indser, at hun altid har opfattet Gud som en mand – og alt hendes undertrykkelse, har været forskyldt af mænd:

28

Walker , Alice: The Color Purple. Side 40-42.

29

Walker , Alice: The Color Purple. Side 103.

Side 13

[navn fjernet] SRP

Side 13 af 28

”Anyhow, I say, the God I ben praying and writing to is a man. And act just

                                                     30
like all the other mens I know. Trifling, forgitful and lowdown.”

Dog overtager hun senere Shug Averys idé om, at Gud ikke er en person, men mere en spirituel følelse. Hun viser sin overbevisning om, at det ikke behager Gud at gå i kirke og udøve religiøse ritualer, men at man tværtimod skal vise taknemmelighed over livet og alt det gode, det har at tilbyde. Det er her, hun siger den berømte sætning, der er symbol for romanens titel:

”I think it pisses God off if you walk by the color purple in a field somewhere

                31
and don’t notice it.”

Hertil symboliserer farven lilla det spirituelle og smukke – men kan også i den litterære verden symbolisere magt, hvilket også passer til historien. På den måde ligger de forskellige aspekter af historien gemt i romanens titel. Herefter tydeliggøres det, hvordan Celie har ændret sig i løbet af sit liv, idet hun tillægger sig et meget mere frisindet syn på Gud og de normer, hun bør leve efter. Det kan ses som et forløb på tre trin; hvor hun først har en passiv holdning til livet og underkaster sig Gud (og mænds) vilje, herefter gør hun oprør og viser had mod disse dominerende faktorer i sit liv, dog vælger hun til sidst at tage hånd om sit eget livs udformning, hvorefter hun lærer at acceptere sig selv.

Romanen som baggrund for borgerrettighedsbevægelsen

The Color Purple viser på mange måder, hvordan sorte i løbet 1900-tallet levede i et samfund domineret af hvide mennesker. Dette fremkommer både direkte, men kan også fortolkes symbolsk flere steder. Raceadskillelsen fremkommer direkte i starten af romanen, da Celie er i en tekstil butik og møder sine børns adoptivmor. I denne scene ser man, hvordan den hvide ekspedient er uhøflig og spydig over for sine sorte, kvindelige kunder:

”He say, Girl you want that cloth or not? We got other customers sides

you.”^{32}

Herefter takker kvinden pænt og høfligt. Dette viser, hvordan der på ingen måde fandtes gensidig respekt mellem sorte og hvide, ej heller i et mand-kvinde forhold.

Senere i romanen, gennem Netties breve, hører vi om, hvordan raceadskillelsen kommer til syne i New York, hvor både toiletter, restauranter, osv. er opdelt efter farve:

”Only white people can ride in the bed and use the restaurant. And they have

                       33
different toilets for colored.”

30

Walker , Alice: The Color Purple. Side 164, ll. 16-18

31

Walker , Alice: The Color Purple. Side 167. ll. 32-33

32

Walker , Alice: The Color Purple. Side 14. l. 29

Side 14

[navn fjernet] SRP

Side 14 af 28

Denne beskrivelse fremkommer kort før, at Nettie og hendes nye kristenmissionsfamilie er på vej til Afrika, hvor de skal hjælpe afrikanerne. Denne oplevelse beskrives til start som læringsfuld, og Nettie fortæller hvor, ekstatisk hun er over den afrikanske kultur, og det at møde et helt folkefærd, der faktisk påskønner at være sort. Her kan man drage paralleller til de borgerrettighedsgrupper, der brugte slagordene ’black power’ til at hædre deres afrikanske rødder og kultur. Disse grupper vil blive diskuteret senere i opgaven, i afsnittet om tiden efter I Have A Dream-talen. Den mere ’blodige’ side af disse borgerrettighedsgrupper, der gik ind for vold, kan også spottes symbolsk i romanen, idet at Nettie og hendes ’familie’ bliver skræmt af det afrikanske folks blodige ritualer, så som skarifikationer. Hun ser, hvordan det sorte folk på mange måder minder om de hvide i USA, idet de er ’blinde’ over for forandring. På dette punkt kan Nettie ikke længere identificere sig med afrikanerne, hvorefter hun søger hjem

mod det mere ’civiliserede’ USA.^{34}

En anden situation, der viser denne forskelsbehandling, er den tidligere nævnte scene, hvor Sofia viser flabethed overfor den hvide borgmesterkone, Miss Millie, hvilket skal vise sig at koste hende dyrt. Da hun senere kommer til at arbejde for Miss Millie, forklarer hun Celie, hvordan det føles at skulle passe de hvides børn og arbejde i deres hjem:

”They won’t let me see my children. They won’t let me see no mens (…) I’m a

        35
slave(...)”

Denne passage forklarer tydeligt, hvordan sorte i USA, 100 år efter slavefrigørelsen, på sin vis stadig blev behandlet som slaver. I sidste ende siger Sofia dog også fra over for sin nye arbejdsgiver, Miss Eleanor Jane, da hun prøver at presse Sofia til at vise sin hengivenhed over for børnene, hun passer. Denne situation fremstiller desuden, hvordan det ikke kun er de sorte, der er undertrykkede, men viser også hvordan kvinder, både hvide og sorte, blev set som underdanige, idet Miss Eleanor Jane ’aldrig ville have overlevet at bo i sin fars hus, hvis

det ikke havde været for Sofia’.^{36} Det er altså primært de sorte (og hvide) mænd, der i

romanen fremstilles som onde.

Forholdet mellem kvinderne og mændene i romanen kan desuden ses som et slags mikrokosmisk symbol for de forskellige modparter i løbet af borgerrettighedsbevægelsens tid. Der ses en tydelig form for ’hakkeorden’ i romanen, idet størstedelen af de sorte lider under mangelfuld adgang til personlige rettigheder i et undertrykkende samfund. I stedet for at arbejde sammen om at opnå rettigheder, dannes der her et hierarki, hvor mændene bliver

33

Walker , Alice: The Color Purple. Side 113-114. ll. 29-2

34

Walker , Alice: The Color Purple. Side 233.

35

Walker , Alice: The Color Purple. Side 89. l. 29-30

36

Walker , Alice: The Color Purple. Side 224.

Side 15

[navn fjernet] SRP

Side 15 af 28 de dominerende og kvinderne de underlegne. Her kan man altså fortolke, hvordan de undertrykkede kvinder repræsenterer hele den sorte race i USA, der ingen rettigheder har, og som bliver behandlet som materielle goder frem for reelle mennesker. Hertil repræsenterer de sorte mænd, så som Albert og Alphonso, den hvide race, der er arrogante og nedværdigende over for kvinder. Det, at Celie i den første del af romanen, kalder Albert for

’Mr.______’, kan ses som et symbol for, at han generaliseres som indbegrebet af alle dominerende mænd (og hvide). Hun ser ham ikke som en specifik person, der fortjener et liv.

Det er disse slags forhold, der får kvinder som Sofia og Shug Avery til at kæmpe for deres sag. Sofias brug af vold, samme middel som ’fjenden’, viser sig dog i sidste ende at være nyttesløs, og afspejler således det virkelige historiske handlingsforløb. Her har Nettie derimod rollen som den kvinde, der hjælper Celie indirekte ved brug af råd og faglig viden. Hun er ikke

’kampklar’ på samme måde som de andre to kvinder, men repræsenterer fredelighed og tolerance. Når Nettie vender hjem fra Afrika med Celies børn, kan det repræsentere de borgerlige rettigheder, de sorte fortjener. Børnene repræsenterer en mors kæreste eje, som ikke burde tages fra hende. På den måde symboliserer børnene de basale menneskerettigheder, der ikke burde tages fra noget menneske. Ergo kan deres hjemkomst forstås som en succes i opnåelse af de sortes rettigheder. Til sidst har Shug Avery, med sin frembrusende, dog fredelige karakter opnået respekt blandt både de sorte kvinder, men også de sorte mænd. En sådan fredelig indstilling ses flere steder i løbet af den amerikanske borgerrettighedsbevægelsen, bl.a. gennem Martin Luther King.

Borgerrettighedsbevægelsens betydning efter ”I Have a Dream”

Martin Luther King

Den tidligere nævnte Martin Luther King (Jr.) er en af de særdeles kendte ledere under borgerrettighedsbevægelsen. Født i 1929, som søn af en baptistpræst, valgte han selv at blive præst, og skulle senere blive berømt for sine Gandhi-inspirerede opfordringer til fredelige protester. [37] Efter busboykotten i Alabama, som Martin Luther King var med til at lede, blev han kendt for sin tålmodighed, mod og ikke mindst sine retoriske evner som kommer til

37

Thorsen, Niels: Martin Luther King. I: Den Store Danske nr. 18, 6.11.2013, s. 1. Internetadresse:

http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/USA_og_Nordamerika/USA_efter_1945/Martin_Luther_King

Besøgt d. 14.12.13 (Artikel)

Side 16

[navn fjernet] SRP

Side 16 af 28 udtryk i form af taler. [38]

Den formentligt mest kendte af hans taler, som stadig bliver hyllet i dag, er talen I Have A Dream, der blev leveret den 28. august 1963 foran Lincoln Memorial i Washington D.C., efter en af de største borgerrettighedsprotester, March on Washington, hvor en estimeret forsamling på 250.000 forlangte ’arbejde og frihed’. [39]

Talens påvirkning

I starten af talen, fremfører Martin Luther King en fangende indledning, hvori han bruger ethos til at vise sig selv som en troværdig fortaler, der er en ’del af flokken’:

”I am happy to join with you today (…) the greatest demonstration for

freedom in the history of our nation.”^{40}

Der skabes allerede her en følelse af fællesskab, når der i form af pathos bruges ejestedordet

’our’, og flere steder senere i talen ’we’, ’us’, osv.. Martin Luther King gør desuden brug af metonymi ved at bruge denne ene demonstration, og lade den præsentere hele borgerrettighedsbevægelsens forløb og dens ønske om forandring. Indledningen skaber desuden den eftertænksomme grundstemningen, der er til stede gennem resten af talen, hvor der adskillige gange bruges ord som ’nation’ og ’freedom’.

Herefter præsenteres en lang del af talen (ca. side 1 – 4), hvori King fortæller om de forhold, der har gjort sig gældende for den sorte mand i USA de seneste århundrede. Her gør han eksempelvis brug af gentagelser (dog med få ændringer), der skaber en redundans som

lægger særlig fokus på ordene: ”One hundred years later”^{41}, en frase, der op til flere gange går

igen i talen. Herved kritiserer han, at selv 100 år efter USA's Declaration of Independence, må de sorte i USA stadig leve under racistiske og nedtrykkende forhold. Der gøres brug af flere gentagelser i løbet af talen, som sætter særlig fokus på de forskellige emner. Dette er

gentagelser, så som ”Now is the time to (…)”^{42}, ”We can never be satisfied as long as (…)” [43] og i

slutningen ”I have a dream (…)”.^{44}

Herudover gør Martin Luther King brug af allegori, hvor betegnelsen ”(…) bank of

      45
justice” fungerer som metafor for USA, hvorfra de sorte stadig mangler at ”(…) cash a

38

Dierenfield, Bruce J.: The Civil Rights Movement . Side 51.

39

History Wired: Martin Luther King's "I Have a Dream" speech, August 28, 1963. Udgivet af History Wired.

Internetadresse: http://historywired.si.edu/detail.cfm?ID=501 - Besøgt d. 14.12.13 (Internet)

40

National Archives: "I Have A Dream...". Side 1, ll. 1-3. Udgivet af US Government. Internetadresse:

http://www.archives.gov/press/exhibits/dream-speech.pdf- Besøgt d. 14.12.13 (Internet)

41

National Archives: "I Have A Dream...". Side 1, l. 10.

42

National Archives: "I Have A Dream...". Side 2, l. 13.

43

National Archives: "I Have A Dream...". Side 3, l. 22.

44

National Archives: "I Have A Dream...". Side 4, l. 24.

45

National Archives: "I Have A Dream...". Side 2, l. 4.

Side 17

[navn fjernet] SRP

Side 17 af 28

check”^{46} – at indløse deres lovede frihed og rettigheder. Om dette amerikanske system bruges

også metaforer som ’withering injustice’, ’captivity’, ’chains of discrimination’ og ’shameful condition’, til at udpensle uretfærdigheden, der ligger til grund for det amerikanske system. På denne måde skaber han en mere billedsproglig indlevelse i sin tale, som i høj grad appellerer til den følelsesmæssige overtalelsesform (pathos). Som mange opgdager, gør Martin Luther King også brug af allusioner, da han flere steder i talen henviser til bibelske fraser. Et eksempel herpå, er passagen, hvor han siger:

”I have a dream that one day every valley shall be exalted, every hill and mountain

shall be made low. The rough places will be made plain (…)^{47}

Lige præcis denne reference henviser til Isaiah 40:4-5. [48]

Her ses det, ligesom i romanen The

Color Purple, hvordan Gud og religion er en betydningsfuld faktor i forhold til kampen om retfærdighed. I begge kilder bruges religion som en overtalelsesfaktor, idet der henvises til biblen og dens påbud.

Udover at fortælle om de forskelsbehandlinger, som sorte på dette tidspunkt blev udsat for, promoverer han også de fredelige værdier, som han står inde for, i form af protestaktioner og samtale vs. brug af vold:

”(…) we must not be guilty of wrongful deeds. Let us not seek to satisfy our thirst for freedom by drinking from the cup of bitterness and hatred.” [49]

I sidste ende af talen gentager han de kendte ord ”I have a dream…” og ”let freedom ring…”

adskillige gange, for at lægge vægt på sine visioner om et ideelt, dog opnåeligt, samfund, hvor raceadskillelse ikke eksisterer, og hvor mennesker ikke vil blive ”(…) judged by the color of

                                        50
their skin but by the content of their character.”

En blanding af forskellige ordbrug gør altså talen seriøs, men på samme tid idealistisk, og motiverende for tilhørende.

Det ses tydeligt, hvordan Martin Luther King, ved hjælp af forskellige retoriske virkemidler, en passende sproglig stil og tilmed mange adjektiver, der gør talen meget udtryksfuld, formår at overvinde tilhørendes hjerter. Man kan argumentere for, at denne form for politisk suggestion har skabt en massepsykologi blandt tilhørende, idet blandingen af Martin Luther Kings retoriske evner og stemningen i publikummet, har ledt til en fælles

46

National Archives: "I Have A Dream...". Side 1, ll. 19-20.

47

National Archives: "I Have A Dream...". Side 5, ll. 12-14

48

Anonym: Bible References in Martin Luther King, Jr.’s “I Have a Dream” Speech. I: Bible Gateway Blog, 28.8.11, s. 1.

Internetadresse: http://www.biblegateway.com/blog/2011/08/bible-references-in-the-i-have-a-dream-speech/

Besøgt d. 17.12.13 (Artikel)

49

National Archives: "I Have A Dream...". Side 3, ll. 3-6.

50

National Archives: "I Have A Dream...". Side 5, ll. 4-5.

Side 18

[navn fjernet] SRP

Side 18 af 28 følelsesmæssig reaktion og måske endda en slags førerdyrkelse. [51]

Hvis man kiggede på en videooptagelse af talen, kunne man desuden analysere på Martin Luther Kings overtalelsesevne i form af mimik og indlevelse i talen.

Ændringen af samfundet skete dog ikke lige efter, at denne mindeværdige tale blev holdt. Martin Luther King kan krediteres som en stor fortaler for bevægelsen, der opfordrede en hel del mennesker til at kæmpe for deres rettigheder. Men det var disse mennesker, der udøvede den egentlige forskel – dem, der satte deres liv på spil i adskillige demonstrationer og protestaktioner, hvor de gjorde op med de politiske uretfærdigheder.

Bevægelsens udvikling efter 1963

Ikke lang tid efter talen og marchen, der ledte op til den, blev der indført ændringer i det amerikanske politiske system. Et tydeligt eksempel på protestens virkning, var den nye lovændring i 1964 The Civil Rights Act, som for alvor skulle gøre op med raceadskillelse offentlige steder, som på skoler, og den skulle sørge for, at jobs ikke blev baseret på race.

Ifølge den amerikanske regerings offentlige hjemmeside, der informerer om denne lovgivning, var det den mest radikale lovændring siden The Reconstruction efter borgerkrigen. [52] Selv efter denne nye lovgivning, blev der stadig protesteret flere steder, hvilket tydeligt viser, hvordan raceintegrationen var en langsommelig proces. Her iblandt var aktionen Mississippi Freedom Summer, som i 1964 kampagnerede for, at sorte kunne få udøvet deres stemmeret, og ikke skulle begrænses af sydens ’forhindringer’ i at kunne stemme. Kampagnen opnåede visse mål, men på samme tid blev den kendt som en af de mest blodige, da de mødtes af stor modstand fra den voldelige KKK gruppe. Året efter ledte Martin Luther King endnu en march Selma to Montgomery March, der også denne gang endte i et blodbad, da de fredelige demonstranter blev mødt af voldeligt politi – en dag, der senere blev kendt som Bloody Sunday. The Voting Rights Act blev året efter dette, i 1965, vedtaget, og sørgede for, at de enkelte stater ikke kunne sætte ’forhindringer’ op, når sorte skulle stemme. Dette viste sig meget effektivt, da stemmeprocenten blandt sorte steg 300 % fra 1952 til 1968. Efter talen i

1963, som opfordrede endnu flere borgerrettighedskæmpere til at demonstrere, forekom der altså flere essentielle aktioner, der skulle have stor indflydelse på bl.a. de sortes stemmemuligheder. Herudover forsøgte man at udøve positiv særbehandling, der skulle

51

Jørgensen, Per Schultz: Massepsykologi . I: Den Store Danske , 1.2.2009, s. 1. Internetadresse:

http://www.denstoredanske.dk/Krop%2c_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykologiske_termer/massepsykologi -

Besøgt d. 16.12.13 (Artikel)

52

Our Documents: Civil Rights Act (1964). Udgivet af US Government. Internetadresse:

http://www.ourdocuments.gov/doc.php?flash=true&doc=97 - Besøgt d. 16.12.13 (Internet)

Side 19

[navn fjernet] SRP

Side 19 af 28 favorisere sorte som minoritet ift. job og uddannelsesmuligheder. I 1971 indførtes eksempelvis en skolebusordning, hvor skolebusser skulle køre sorte elever til hvide skoler og omvendt. Dette resulterede dog i en ændring af ordningen, efter det havde ført til flere voldelige episoder. Herefter skulle man kunne bevise, at en skole udøvede racediskrimination, for at denne ordning blev taget op. [53]

Da mange sorte borgerretskæmpere var utilfredse med de nye økonomiske elendigheder, som de skulle forholde sig til efter tilkendelse af deres politiske rettigheder, gik de over til mere voldeliget orienterede organisationer. [54] Black Power

Efter at flere sorte flyttede til de nordlige amerikanske stater, dannedes der ghettoer, hvori de måtte affinde sig med dårlige boligforhold og fattigdom, indledtes der voldelige protester. ”Black Power” begrebet betød, at sorte skulle regere. Herefter opstod ideer om, at sorte skulle søge tilbage til deres afrikanske rødder ved bl.a. at ændre deres navne til afrikanske navne, konvertere til Islam og lære at snakke det afrikanske sprog. Her brugte man en separatistisk strategi, i håb om at de sorte ville danne deres egen nation ophøjet over de hvide. [55] En af de kendte ledere heraf, var Malcolm X, der gik ind for den separatistiske, mere

               56
voldelige strategi.

En anden gruppe, inspireret af den militante del af SNCC (Student Nonviolent

Coordination Committee), blev dannet i 1966 kendt som BPP (Black Panther’s Party). I denne gruppes ’grundlæggende dokument’: Black Panthers’ Founding Document fra oktober 1966, ses det tydeligt, hvilke principper de operere under. I starten af dokumentet, der er skrevet af Huey Newton, stilles et retorisk spørgsmål, der giver læseren stof til eftertanke: ”What good,

however, was nonviolence when the police were determined to rule by force?”.^{57} Her inddrager

han altså læseren ved at sætte spørgsmålstegn ved Martin Luther King og de fredelige borgerrettighedsbevægelsers taktikker. Herefter sættes gruppens ’krav’ op under 10 forskellige punkter, hvori der bliver brugt anafor, gentagelse af ord i begyndelse af hver

sætning, til at skabe en sammenhæng i teksten: ”1. We want (…) 2. We want (…)”.^{58} Sidste

punkt præsenterer en opremsning af de krav, som gruppen ønsker, hvilket medvirker til at

53

Jørum, Tine Pind: Den Amerikanske Borgerretsbevægelse

54

Thorsen, Niels og Michael Hansen: Den Amerikanske Borgerkrig.

55

Dierenfield, Bruce J.: The Civil Rights Movement . Side 127-131

56

Thorsen, Niels: Malcolm X. I: Den Store Danske , 20.1.2013, s. 1. Internetadresse:

http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/USA_og_Nordamerika/USA_efter_1945/Malcolm_X - Besøgt d.

18.12.13 (Artikel)

57

Black Panther, Founding Document (1969), The Civil Rights Movement, 2. udg. Pearson Education Limited , 2008, side

155. ll. 5-6 dokument 18. (Bog)

58

Black Panther, Founding Document. ll. 12-14

Side 20

[navn fjernet] SRP

Side 20 af 28 gøre teksten og dens budskab mere intens at læse: ”10. We want land, bread, housing,

education (…)”.^{59} I dokumentet ses desuden, hvordan organisationen adskiller sig fra de mere

fredeligt orienterede grupper, når de bruger ord som ”Power”, ”Force”, ”BRUTALITY”, ”MURDER”, osv.

Martin Luther King ville i 1967 sætte mere fokus på fattigdom som årsagen for voldelige grupper. Dog nåede han aldrig at starte denne kampagne, da han i 1968, som 39- årig, blev skudt på et hotel i Memphis. Hans indflydelse på kampen om rettigheder har dog påvirket mange, og dertil har han siden fået sin egen nationaldag, som afholdes den tredje

mandag i januar.^{60}

Nye kampe

Selvom flere borgerrettighedsgrupper i løbet af 1960’erne bevægede sig i en mere voldspræget retning, kan man også tydeligt se de positive virkninger, tiden har haft. Ideen om at skulle være stolt af sin identitet spredte sig til andre undertrykkede grupper og minoriteter, så som studerende, kvinder, og homoseksuelle. I løbet af denne tid blev disse minoriteter mere kontroversielle, og resulterede i en stigning i antallet af mennesker, som

                                61
kæmpede for individuelle rettigheder.

Jubilæet 2013

Betydningen af Martin Luther King og hans tale ses stadig i dag. Den 28. august i år fejredes talens 50 års jubilæum, hvor den nuværende amerikanske præsident, Barack Obama, holdt en tale foran Lincoln Memorial i Washington D.C. I talen lovpriser Obama I Have A Dream, og de mål, der af Martin Luther King blev fremstillet. Obama bruger kun kort tid på at lovprise Martin Luther King som en person, hvis ”(…) words belong to the ages, possessing a

power and prophecy unmatched in our time”.^{62} Derimod bruges der lang tid på at nævne de

mennesker, der kæmpede for at opnå visionerne, som blev fremstillet i I Have A Dream. Her gør Obama i høj grad brug af pathos, idet han fortæller om disse personers mod, da de ”(…)

                             63
went to jail to protest unjust laws”.

Ud fra Obamas tale kan det ses, hvordan man i dag stadig

59

Black Panther, Founding Document. ll. 30-31

60

Jørum, Tine Pind: Den Amerikanske Borgerretsbevægelse

61

The Reader's Companion to American History: The Civil Rights Movement . Udgivet af Houghton Mifflin Harcourt

Publishing Company. Sidst opdateret: 1991. Internetadresse: http://www.history.com/topics/civil-rights-movement -

Besøgt d. 16.12.13 (Internet)

62

Suebsaeng, Asawin: President Obama's Speech on 50th Anniversary of MLK's "I Have a Dream". I: Mother Jones,

28.8.13, Sektion: Transcript, s. 2, ll. 19.20. Internetadresse: http://www.motherjones.com/mojo/2013/08/video-and-

transcript-president-obama-speech-50th-anniversary-mlk-i-have-dream - Besøgt d. 17.12.13 (Artikel)

63

Speech on 50th Anniversary of MLK's "I Have a Dream". .side 3, l. 1

Side 21

[navn fjernet] SRP

Side 21 af 28 har de visioner, som Martin Luther King havde. Selvom der er sket en ændring i det amerikanske politiske system, som følge af alle de tapre borgerrettighedskæmperes kamp for retfærdighed, er drømmen ikke fuldført, og der mangler stadig ”(…) decent wages, fair working

                           64
conditions, livable housing (…)”. Disse er også kår, der rammer den hvide den af

befolkningen, men størstedelen er af anden etnicitet end europæisk. En af grundene til, at man stadig hylder Martin Luther Kings tale ligger i den store følelsesmæssige indflydelse, han havde på de mange tilhørere, imens han reciterede hvilke racemæssige problemer, der skulle gøres op med. En anden grund kan være det faktum, at hans ord stadig er aktuelle i forhold til de økonomiske uligheder, der stadig er baseret på raceforskelle. Kigger man eksempelvis på de sortes forhold i dag, ses det, hvordan I Have A Dream stadig kan aktualiseres.

Sortes forhold i dag

Som vist i de tidligere afsnit, opnåede man med den amerikanske borgerrettighedsbevægelse en stor politisk indflydelse i det amerikanske system, og dets love vedrørende raceadskillelse. Dog ses det i præsident Barack Obamas tale til 50 års jubilæet for I Have A Dream, at der stadig i dag er brug for gøremål, når det omhandler uretfærdigheder for sorte.

Bedre forhold

En tydelig indikator på de sortes øgede indflydelse i amerikansk politik, er det faktum, at USA i dag har en afroamerikansk præsident – Barack Obama. Dette var der næppe nogen, der ville have forudsagt for 50 år siden. En artikel på faktalink.dk, der omhandler den amerikanske øgning borgerrettighedsbevægelse, fortæller om, hvordan der ikke er kommet en ny, stærk, sort rettighedsforkæmper ind på den amerikanske politiske scene efter Martin Luther King. Her påpeges dog en udvikling, som viser, at der under præsident Bill Clinton var fire ministre, som var afroamerikanere. Efterfølgende var der to sorte minister under præsident Bush. [65] Artiklen er fra 2005. Havde den været skrevet i dag, ville den måske beskrive Barack Obama som den nye stærke leder i kampen for sortes rettigheder.

I takt med, at afroamerikanerne har fået anerkendt deres rettigheder og fået bedre økonomiske vilkår som borgere i USA, ses det desuden, hvordan deres kultur er blevet mere dyrket og værdsat. Man kan endda i dag få universitetsgrader, der omhandler studier af sorte og afroamerikaneres kultur og historie. De sorte har officielt opnået samme rettigheder som

64

Speech on 50th Anniversary of MLK's "I Have a Dream". side 5, ll. 11-12

65

Jørum, Tine Pind: Den Amerikanske Borgerretsbevægelse

Side 22

[navn fjernet] SRP

Side 22 af 28 hvide, og på den måde samme muligheder i forhold til job og uddannelse. Derudfra kan man argumentere for, at der ikke længere er brug for borgerrettighedsbevægelser i USA. Der er dog stadig hverken fuldt økonomisk og social lighed mellem sorte og hvide.

Stadig raceforskelle

Hvis man kigger på statistikker, der viser forholdene for sorte sammenlignet med hvide i USA, ses en tydelig forskel alt efter race. Den store forskel i dag ligger i, at sorte har reelle muligheder for at gøre op med racediskrimination.

Der findes adskillige sager, hvor mennesker er blevet dømt for at have udøvet ulovlig diskrimination på baggrund af race. Et eksempel stammer fra 2005, da orkanen Katrina ødelagde store dele af New Orleans. I denne situation blev det tydeliggjort, hvordan myndighederne ikke var objektive over for hvem, de skulle hjælpe; her blev primært hvide frem for sorte indbyggere evakueret hurtigst ud af byen. Denne sag blev gjort meget kontroversiel, og startede endnu en debat om, hvordan sorte stadig ikke lever under samme kår som hvide. De sorte, der primært blev hjulpet til sidst, var i høj grad fattigere end de hvide

indbyggere.^{66}

Så sent som i 2012 blev emnet om racediskrimination i USA stadig diskuteret; denne gang i sagen om Trayvon Martin, en sort teenager, der blev skudt og dræbt af den hvide, George Zimmerman. For mange var dette åbenlyst mord, og de fleste, der kendte til sagen, var enige om, at Zimmerman skulle idømmes fængsel for overlagt mord. Selvom sagen afvikledes i den amerikanske højesteret, endte det med, at Zimmerman blev kendt ikke-skyldig. Dette viser endnu en sag fra nutidens USA, som igen bragte racediskussionen på banen. I en artikel fra The Huffington Post omhandlende netop dette, bliver der fremført statistikker, som dokumenterer forskellen mellem sorte og hvide i USA. Forfatteren af artiklen, Bob Burnett, der selv er en ældre, hvid mand, frembringer sin subjektive holdning i artiklen, idet han insisterer på, at der stadig skal kæmpes for de sortes rettigheder. [67]

Taget fra denne artikel, og vist i bilag 1, ses en statistik, hvori forskellene mellem sorte og hvide tydeliggøres. Her fremstår det bl.a., hvordan 80% af de yngre afroamerikanere i de store byer i USA har pletter på straffeattesten. Derudover ses det, hvordan sandsynligheden for at droppe ud af skolen eller tage stoffer, er meget højere, hvis du er en sort amerikaner frem for hvid. Disse sager viser bl.a. hvordan der i visse tilfælde stadig er brug for borgerrettighedsbevægelser.

66

Jørum, Tine Pind: Den Amerikanske Borgerretsbevægelse

67

Burnett, Bob: Racism in America: The Killing of Trayvon Martin. I: The Huffington Post, 19.7.2013, s. 1.

Internetadresse: http://www.huffingtonpost.com/bob-burnett/racism-in-america-the-kil_b_3623101.html - Besøgt d.

17.12.13 (Artikel)

Side 23

[navn fjernet] SRP

Side 23 af 28

Borgerrettighedsbevægelser i dag

Den tidligere nævnte organisation, NAACP, som blev grundlagt allerede i starten af

1900-tallet, eksisterer stadig den dag i dag. På trods af opnåelsen af de politiske rettigheder, som de i løbet af borgerrettighedsbevægelsens storhedstid søgte, findes organisationen stadig og kæmper herudfra for et ikke-racediskriminerende samfund. På NAACPs hjemmeside, præsenterer de sig selv som organisation og hvilke mål, de arbejder for. Mange af målene minder om deres tidligere mærkesager, så som at ”(…) achieve equality of rights and eliminate race prejudice among the citizens of the United States”, hvor de altså taler for lige rettigheder for alle racer. [68] En fortalelse for, at denne gruppe efter så mange år stadig må kæmpe for sortes rettigheder, og forsøge at eliminere racediskrimination, er endnu et tegn på, at diskriminationen stadig finder sted i nutidens USA.

Man kan ud fra det ovenstående vurdere, at der i en hvis grad stadig er brug for borgerrettighedsbevægelser i USA i dag. Man kan argumentere for, at nødvendigheden for bevægelserne ikke er helt så presserende som det var for 50 år siden, da selve de politiske rettigheder er blevet gennemført i systemet. Derimod skal organisationerne i større grad tage hånd om de sager, hvor racediskrimination ’sniger sig’ uden om systemet – de sager, hvor mennesker stadig bliver behandlet uretfærdigt på baggrund af race. Herudover kan man argumentere for, at de raceforskelle, der finder sted i dag, er en slags ’eftervirkning’ af de mange århundredes raceundertrykkelse. De økonomiske uligheder kunne i højere grad være tegn på social arv, frem for primært at være forsaget af racisme. Denne teori modviser dog ikke, at der stadig er brug for borgerrettighedsbevægelser, men foreslår blot, at økonomiske raceforskelle kunne være forsaget af andre faktorer end racisme.

Konklusion

Ved en dybdegående redegørelse og delvis analyse af den amerikanske borgerrettighedsbevægelse, kunne det ses, hvordan bevægelsen startede, og hvilke retninger, der udvikledes under borgerrettighedsbevægelsen. Heriblandt finder man NAACP, en gruppe, der fra starten af 1900-tallet, ved hjælp af fredelige midler, kæmpede for afroamerikaneres politiske rettigheder. Gennem af en analyse og fortolkning af The Color Purple af Alice Walker,

68

NAACP: Our Mission. Udgivet af NAACP . Internetadresse: http://www.naacp.org/pages/our-mission - Besøgt d.

10.12.13 (Internet)

Side 24

[navn fjernet] SRP

Side 24 af 28 blev de forhold, der prægede sortes levevilkår i starten af 1900-tallet, tydeliggjort. En perspektivering herfra viste, hvordan man tydeligt kunne drage paralleller mellem romanen og de forskellige dele af borgerrettighedsbevægelsen, samt forklare de forhold, der lå til grund for starten af den amerikanske borgerrettighedsbevægelse. Her så man klart tydeligt, hvordan sorte blev undertrykt både af de hvide, men også af de ’højere stående’ sorte mænd. Dernæst hjalp en analyse af Martin Luther Kings tale I Have A Dream til en forståelse af borgerrettighedsbevægelsen betydning i tiden omkring midten af 60’erne. Her kulminerede borgerrettighedsbevægelsens demonstrationer og kampagner i en ændring af det amerikanske politiske system. Dog blev det også klargjort, hvordan mange demonstranter efter den lange kamp for rettigheder, opgav den fredelige indgangsvinkel og gik over til ideen om black power, der ophøjede sortes magt. Endelig blev der set på nutidige sager, som viste, at der stadig udøves racediskrimination. Gennemgang af statistikker, har vist at der stadig er forskel på sorte og hvides sociale og økonomiske forhold. Det blev det godtgjort, at der stadig i dag i et vist omfang stadig er brug for borgerrettighedsbevægelser til at forhindre den racediskrimination, som stadig forekommer i USA.

Side 25

[navn fjernet] SRP

Side 25 af 28

Litteraturliste

- American History: Seperate Is Not Equal - The NAACP. Udgivet af Smithsonian - National Museum of American History.

Internetadresse: http://americanhistory.si.edu/brown/history/3-organized/naacp.html -

Besøgt d. 10.12.13 (Internet)

- American History: Seperate Is Not Equal. Udgivet af Smithsonian - National Museum of

American History. Internetadresse: http://americanhistory.si.edu/brown/history/1-
segregated/white-only-1.html - Besøgt d. 9.12.13 (Internet)

- Anonym: Bible References in Martin Luther King, Jr.’s “I Have a Dream” Speech. I: Bible Gateway Blog, 28.8.11, s. 1. Internetadresse:

http://www.biblegateway.com/blog/2011/08/bible-references-in-the-i-have-a-dream-
speech/ Besøgt d. 17.12.13 (Artikel)

- Black Panther, Founding Document (1969), The Civil Rights Movement, 2. udg. Pearson Education Limited , 2008, s. 155, dokument 18. (Bog)

- Burnett, Bob: Racism in America: The Killing of Trayvon Martin. I: The Huffington Post,

19.7.2013, s. 1. Internetadresse: http://www.huffingtonpost.com/bob-burnett/racism-in-

america-the-kil_b_3623101.html - Besøgt d. 17.12.13 (Artikel)

- Congress of Racial Equality: James L. Farmer Biography . Udgivet af CORE .

Internetadresse: http://www.core-online.org/History/james_farmer_bio.htm - Besøgt d.

11.12.13 (Internet)

- Danmarkshistorien: Historiebrug. Udgivet af Aarhus Universitet . Internetadresse:

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/historiebrug/ - Besøgt d.

10.12.13 (Internet)

- Dierenfield, Bruce J.: The Civil Rights Movement . Side 1-179. 2. udg. Pearson Education Limited , 2008. (Bog)

- Encyclopedia of Alabama: Alabama Christian Movement for Human Rights (ACMHR). Udgivet af Encyclopedia of Alabama.

Internetadresse: http://www.encyclopediaofalabama.org/face/Article.jsp?id=h-2594 Besøgt

d. 10.12.13 (Internet)

- Haig and Hamida Bosmajian, The Rethoric of the Civil-Rights Movement (New York: Random House, 1969), s. 64-65

Side 26

[navn fjernet] SRP

Side 26 af 28

- History Wired: Martin Luther King's "I Have a Dream" speech, August 28, 1963. Udgivet af

History Wired. Internetadresse: http://historywired.si.edu/detail.cfm?ID=501 - Besøgt d.

14.12.13 (Internet)

- Juhre, Richard: Malcolm X. I: Faktalink, 2001, s. 1-7. Internetadresse:

https://skoda.emu.dk/skoda-cgi/faktalink/titelliste/malc/malchele -Besøgt d. 9.12.13

(Artikel)

- Jørgensen, Per Schultz: Massepsykologi . I: Den Store Danske , 1.2.2009, s. 1. Internetadresse:

http://www.denstoredanske.dk/Krop%2c_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykologiske_terme
r/massepsykologi - Besøgt d. 16.12.13 (Artikel)

- Jørum, Tine Pind: Den Amerikanske Borgerretsbevægelse . I: Faktalink, 2005, s. 1.

Internetadresse: https://skoda.emu.dk/skodacgi/faktalink/titelliste/ambo/ambohele Besøgt

d. 8.12.2013 (Artikel)

- McEwan, Neil: York Notes On, The Color Purple. Side 5-70. 7. udg. York Press, 1996. (Bog)

- NAACP: Our Mission. Udgivet af NAACP . Internetadresse: http://www.naacp.org/pages/our-

mission - Besøgt d. 10.12.13 (Internet)

- National Archives: Civil Rights Cases . Udgivet af US Government. Internetadresse:

http://www.archives.gov/chicago/finding-aids/civil-rights-movement.html - Besøgt d.

10.12.13 (Internet)

- National Archives: "I Have A Dream...". Side 1-6. Udgivet af US Government. Internetadresse:

http://www.archives.gov/press/exhibits/dream-speech.pdf- Besøgt d. 14.12.13 (Internet)

- National Archives : The Constitution of the United States. Udgivet af US Government.

Internetadresse: http://www.archives.gov/exhibits/charters/constitution_amendments_11-

27.html - Besøgt d. 10.12.13 (Internet)

- Our Documents: Civil Rights Act (1964). Udgivet af US Government. Internetadresse:

http://www.ourdocuments.gov/doc.php?flash=true&doc=97 - Besøgt d. 16.12.13 (Internet)

- Suebsaeng, Asawin: President Obama's Speech on 50th Anniversary of MLK's "I Have a Dream".

I: Mother Jones, 28.8.13, Sektion: Transcript, s. 1-9. Internetadresse:

http://www.motherjones.com/mojo/2013/08/video-and-transcript-president-obama-

speech-50th-anniversary-mlk-i-have-dream - Besøgt d. 17.12.13 (Artikel)

- The Reader's Companion to American History: The Civil Rights Movement . Udgivet af Houghton Mifflin Harcourt Publishing Company. Sidst opdateret: 1991.

Internetadresse: http://www.history.com/topics/civil-rights-movement - Besøgt d. 16.12.13

(Internet)

Side 27

[navn fjernet] SRP

Side 27 af 28

- Thorsen, Niels: Borgerrettighedsbevægelsen. I: Den Store Danske , 29.1.2009, s. 1.

Internetadresse:

http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/USA_og_Nordamerika/USA_efter_1945
/Borgerrettighedsbev%C3%A6gelsen Besøgt d. 9.12.13 (Artikel)

- Thorsen, Niels: Malcolm X. I: Den Store Danske , 20.1.2013, s. 1. Internetadresse:

http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/USA_og_Nordamerika/USA_efter_1945
/Malcolm_X - Besøgt d. 18.12.13 (Artikel)

- Thorsen, Niels: Martin Luther King. I: Den Store Danske nr. 18, 6.11.2013, s. 1. Internetadresse:

http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/USA_og_Nordamerika/USA_efter_1945/Mart

in_Luther_King Besøgt d. 14.12.13 (Artikel)

- Thorsen, Niels: National Association for the Advancement of Colored People . I: Den Store Danske , 1.2.2009, s. 1. Internetadresse:

http://www.denstoredanske.dk/Rejser%2c_geografi_og_historie/USA_og_Nordamerika/USA_
efter_1945/National_Association_for_the_Advancement_of_Colored_People Besøgt d. 9.12.13

(Artikel)

- Thorsen, Niels og Michael Hansen: Den Amerikanske Borgerkrig. I: Den Store Danske ,

13.7.13, s. 1. Internetadresse:

http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/USA_og_Nordamerika/USA_ca._1770-
1920/Den_Amerikanske_Borgerkrig Besøgt d. 9.12.13 (Artikel)

- Walker , Alice: The Color Purple. Side 1-245. 1. udg. Harcourt Brace Jovanovich, 1983. (Bog)

Side 28

[navn fjernet] SRP

Side 28 af 28

Bilag 1

69

69

Burnett, Bob: Racism in America: The Killing of Trayvon Martin. I: The Huffington Post