SRP: Borgerrettighedsbevægelsen og analyse af The Help (Niceville)

Side 1

Studieretningsprojekt i engelsk og historie.

X 3.P Vejledere:

18. December 2014

Borupgaard Gymnasium

Borgerrettighedsbevægelsen i USA

Side 2

X 2

Abstract

This study provides a representation of some of the most significant events during the African-American Civil Rights Movement in the 1960s.

Through an analysis of the movie The Help (2011) including parts of Kathryn Stockettʼs novel of the same name and furthermore including segments of the movie Mississippi Burning this study illustrates the various forms of rebellion portrayed in fictional materials. Additionally the study also contains an investigation of how racial segregation and racial oppression are reflected in the fictional materials.

Furthermore this study examines the development of the civil rights movement based on three opposing strategies and the different actions and methods the various civil rights organizations made use of throughout the civil rights struggle an͏d ͏resistance.

Finally this study discusses whether the actions of the civil rights movement were organised or acted spontaneously. With the conclusion that the actions during the civil rights struggle were characterized by varying degrees of planning and spontaneity but the execution of the bigger and more comprehensive actions indicate a more organizing approach.

Side 3

X 3

Indholdsfor͏te͏gn͏els͏e

Abstract ..................................................................................................................................... 2 Indledning ................................................................................................................................. 4 Borgerrettighedsbevægelsen i 60ʼernes USA ........................................................................ 5 Baggrunden for borgerrettighederne ..... 5

Martin Luther King og fredelig protest ... 6

Sit-ins og Freedom Rides ....... 7g

Kampen for borgerrettighederne ..... 8

The Help og dens skildring af borgerrettighedsbevægelsen ......................................................... 9 Borgerrettighedsbevægelsens handlinger og virkemidler ................................................ 15 Borgerrettighedsbevægelsens udvikling – Tre forskellige strategier .... 15

Organiseret ikke-vold .. 17

Planlagte aktioner eller spontane handlinger? 17

Græsrødder og protestbevægelser 19

Konklusion .............................................................................................................................. 20 Litteraturliste ......................................................................................................................... 21

Side 4

X 4

Indledning

Året er 1963 og Martin Luther King står foran 200.000 mennesker foran det berømte Lincoln Memorial i Washington DC, med en helt bestemt drøm.

Denne drøm skulle senere vise sig, at få stor historisk betydning. Martin Luther King havde, blandt andre, til hensigt at tage kampen op mod flere hundrede års undertrykkelse af landets afroamerikanske borgere. En undertrykkelse, der bestod i alt fra slaveri, fysisk og psykisk tvang, diskrimination, segregation, vold og lynchninger.

Denne opgave indeholder en gengivelse af nog͏l͏e af de betydeligste begivenheder i løbet af borgerrettighedsbevægelsen i 60ʼernes USA og derudover en forklaring af de mest prominente borgerrettighedsorganisationer.

Dernæst vil der i opgaven indgå en an͏a͏lyse og fortolkning af filmen The Help som inddrager uddrag af romanen af samme navn, med henblik på at undersøge hvordan borgerrettighedskampen og racismen kommer til udtryk. Ydermere inddrages filmen

Mississippi Burning som understøttende perspektiv.

Opgaven indeholder en analyse af bevægelsens handlinger og virkemidler med fokus på hvordan borgerrettighedsbevægelsen blev iscenesat samt hvorledes man organiserede kampen for borgerrettighederne.

Til slut vil der indgå en vurdering af hvorvidt borgerrettighedsbevægelsens foretagender var planlagte aktioner eller spontane handlinger.

Side 5

X 5

Borgerrettighedsbevægelsen i 60ʼernes USA

Som følge af nordstaternes sejr i den amerikanske borgerkrig ophørte slaveriet i USA. Dette var dog ikke ensbetydende med, at den afroamerikanske del af befolkningen var ligestillet

med den øvrige del af befolkningen.^{1}

Selv efter anden verdenskrig var det amerikanske samfund stadig præget af racisme, med bl.a. raceopdelte skoler, restauranter, parker og toiletter. Som en reaktion på dette, blev borgerrettighedsbevægelsen etableret.

Selve ordet borgerrettighedsbevægelsen er en fællesbetegnelse for de mange organisationer og enkeltpersoner, som kæmpede for afroamerikanernes rettigheder i USA. Målet for bevægelsen var, at ende racesegregationen og diskriminationen af afroamerikanere og yderligere at sikre, at afroamerikanere havde de samme borgerrettigheder og muligheder som den øvrige del af befolkningen, heriblandt muligheden for at stemme, adgang til

uddannelse og ligeledes adgang til arbejdsmarkedet.^{2}

De to vigtigste resultater af afroamerikanernes årelange kampe skulle senere vise sig at være vedtagelsen af borgerretsloven i 1964 og stemmeretsloven i 1965.

Baggrunden for borgerrettighederne

Kombinationen af Jim Crow-lovene i syden, vold mod afroamerikanske borgere og det

manglende hensyn til den 14. ændring af forfatningen^{3} gjorde det vanskeligt at skabe politisk

dialog om de afroamerikanske rettigheder i første halvdel af 1900-tallet.

Den manglende dialog kan ses som en af grundstenene for borgerrettighedsbevægelsens opstand allerede i starten af 1900-tallet.

National Association for the Advancement of Colored People (NAACP), som blev grundlagt i

1909, var den første organisation af national betydning som benyttede sig af juridiske metoder. Bl.a. konfronterede NAACP systemet ved domstolene, og op gennem 1920ʼerne,

1930ʼerne og 1940ʼerne førte organisationen sager om blandt andet spørgsmålet om stemmeret.

NAACPs helt store højdepunkt var den såkaldte Brown vs. Topeka sag.

1

Weber, Michael, De Sorte Amerikaneres Borgerretsbevægelse, s. 19

2

http://www.faktalink.dk/titelliste/ambo/ambointr set d. 05.12.14

3

Den Fjortende ændring af forfatningen fastlagde, at afrikanske amerikanere var statsborgere og forbød diskriminerende love.

Side 6

X 6

NAACPs førende jurist, Thurgood Marshall anlagde i 1951 en sag mod det samlede offentlige skolevæsen i Topeka, Kansas. Marshall hævdede, at Topekas adskilte skolesystem var en krænkelse af den 14. ændring af forfatningen hvilket Højesteretten gav NAACP medhold i og det skulle senere vise sig at være en milepæl for borgerrettighedsbevægelsen da denne afgørelse dannede grundlag for mange andre sager vedrørende raceadskillelsen i USA.

Selvom højesteret havde truffet den endelige afgørelse, var der især i Syden alligevel problemer med implementeringen af denne afgørelse, da der var stor politisk og borgerlig

modstand af øgede borgerrettigheder for de afroamerikanske borgere.^{4}

Borgerrettighedsbevægelsen er vidnesbyrd om bredt organiseret forandring, som strak sig vidt over både tid og rum. Med andre ord var det en bevægelse, der i høj grad voksede og forandrede sig over lang tid, og som rummede adskillige del-organisationer og forskellige tilgange til dens formål, såvel aggressive som fredelige. En af de organisationer, som skulle vise sig at præge borgerretskampen var Southern Christian Leadership Company (SCLC) med Martin Luther King i spidsen.

Martin Luther King og fredelig protest

Den 1. December 1955 tog den afroamerikanske kvinde Rosa Parks, bussen hjem efter en lang dags arbejde i Montgomery, Alabama. Hun havde sat sig på en plads, og da buschaufføren bad hende overdrage pladsen til en hvid passager nægtede Rosa Parks. Dette resulterede i, at Park blev arresteret og sat i fængsel. Senere skulle det vise sig, at Rosa Parksʼ fængsling ikke var forgæves, da størstedelen af Montgomerys afroamerikanske indbyggere d. 5 december besluttede at boykotte de offentlige busser. Præsten Martin Luther King blev valgt til at lede

denne boykot.^{5} Boykotten fortsatte i elleve måneder, og den 13. november 1956 blev

raceadskillelsen i offentlige busser erklæret forfatningsstridigt i Højesteret.

Montgomery-boykotten blev for alvor starten på den protestbevægelse og de begivenheder, som skulle indtage syden de næste ti år. Hvor NAACP hovedsagligt havde udfordret systemet rent juridisk ved domstolene, tog borgerrettighedsbevægelsens taktik en anderledes drejning.

Da Martin Luther King i 1957 stiftede organisationen SCLC gik man nu over til, at benytte sig af ikkevoldelige aktioner, civil ulydighed og demonstrationer.

4

Weber, Michael, De Sorte Amerikaneres Borgerretsbevægelse, s. 35-37.

5

Weber, Michael, De Sorte Amerikaneres Borgerretsbevægelse, s. 39-40

Side 7

X 7

På grund af sit erhverv som præst var King stærkt præget af sin kristne tro og samtidig var

han inspireret af den indiske borgerretsforkæmper Mahatma Gandhi.^{6}

Sit-ins og Freedom Rides

Inspireret af en bog, der var udkommet om King og busboykotten, startede fire afroamerikanske førsteårsstuderende i samarbejde med en række borgerrettighedsorganisationer i 1960 i Greensboro en helt ny form for aktioner. De såkaldte

ˮsit-insˮ var direkte aktioner, som havde til formål, at få ophævet raceadskillelsen på bl.a.

                      7
cafeterier og restauranter. Sit-in aktionerne bestod i, at de studerende, sommetider i selskab

med hvide sympatisører, satte sig ned i den del af en cafe, restaurant, bibliotek, park, biograf eller lignende, der var forbeholdt hvide. De studerende blev sidende indtil de blev ekspederet eller indtil de blev angrebet af racister eller arresteret. På trods af vrede, hvide tilskuere, som var dybt utilfredse, og som mødte de afroamerikanske studerende med vold, vendte de studerende tilbage hver dag indtil deres ønske blev imødekommet og raceadskillelsen blev ophævet på restauranterne og cafeerne. Denne ikke-voldsbevægelse mødte på denne måde

voldssiden af samfundet.^{8}

På trods af, at Højesteret allerede i 1947 havde erklæret raceopdel͏ing i busser for forfatningsstridigt, var raceopdelingen i busserne ikke ophævet i praksis. Derfor kom der i foråret 1961 en ny form for aktioner til. Frivillige afroamerikanere og hvide tog på ˮFreedom Ridesˮ som var iværksat af borgerretsbevægelser som blandt andre CORE og SCLC.

Aktivisterne steg på busserne og kørte på kryds og tværs af sydstaterne med formålet om at få ophævet raceadskillelsen i busser og busterminaler, hvor alt var raceadskilt; drikkekummer, toiletter, billetluger, bænke og cafeterier.

Overalt hvor de kom frem, blev aktivisterne mødt med vold og arresteret af politiet.

The Freedom Rides fik stor mediedækning og den voldelige modtagelse af aktivisterne virkede meget provokerende på den amerikanske befolkning. Kennedy-regeringen meddelte d.͏29 maj, at den havde påbudt transportselskaberne at forbyde al raceadskillelse på busser

og toge mellem staterne.^{9}

6

http://www.faktalink.dk/titelliste/ambo/amboudvi set d. 07.12.2014

7

Andersen, Knud Erik, Martin Luther King, s. 48

8

http://www.leksikon.org/art.php?n=355 set d. 09.12.2014

9

http://www.faktalink.dk/titelliste/ambo/ambohele set d. 09.12.2014

Side 8

X 8

Kampen for borgerrettighederne

I 1963 nåede kampen for borgerrettigheder sit højdepunkt. Tidligere samme år, havde optøjer i Birmingham, Alabama tvungent præsident John F. Kennedy til at fremsætte en ny borgerretslovgivning, som forbød raceadskillelse på offentlige steder. King var fast besluttet på at kæmpe for, at loven blev vedtaget i Kongressen. For at samle støtter, arrangerede King en fredelig march mod Washington.

Marchen for frihed og arbejde fandt sted den 28. August 1963 med mere end 200.000 deltagende. Kings berømte tale: ˮJeg har en drømˮ blev højdepunktet for marchen og er blevet

                               10
et af historiens afgørende øjeblikke.

Kongressens debat om loven blev lang og bitter, og imens den stod på, opstod der yderligere vold i syden.

Efter mordet på præsident Kennedy i 1963 overtog Lyndon B. Johnson præsidentembedet hvormed han erklæderede at lovens vedtagelse var hans vigtigste sag, hvilket medførte en

                                   11
endelig vedtagelse af loven d. 2. juli 1964.

Fjernelse af raceadskillelsen var et vigtigt mål for borgerrettighedsbevægelsen men et andet vigtigt mål var stemmeretten.

Selvom afroamerikanerne ifølge den 15. forfatningsændring i princippet havde stemmeret, blev de i syden forhindret i at bruge den. De blev intimideret, nægtet adgang til stemmelokalerne eller nægtet muligheden for at tage den læsetest som var den adgangsgivende faktor for at kunne stemme.

I sommeren 1964 kørte borgerretsaktivister fra bl.a. organisationer som CORE en kampagne i Mississippi, for reel stemmeret for afroamerikanerne. Kampagnen blev kaldt Freedom Summer og bestod af ˮFreedom Daysˮ, hvor store grupper afroamerikanere mødte op foran den lokale retsbygning for at registrere sig som vælgere. Udover at få afroamerikanerne på valglisterne, bestod Freedom Summer også af Freedom Schools hvor den afroamerikanske befolkning havde mulighed for at modtage undervisning.

Netop ved sommerens begyndelse, skete en ny tragedie, da tre unge aktivister fra organisationen CORE blev brutalt myrdet af Ku Klux Klan. Denne begivenhed vakte stor røre

10

Gogerly, Liz, Martin Luther Kings Drøm, s. 32-36

11

Weber, Michael, De Sorte Amerikaneres Borgerretsbevægelse, s. 45

Side 9

X 9 og udløste national harme i USA. Det er netop denne begivenhed filmen Mississippi Burning

(1988) er baseret på.

The Help og dens skildring af borgerrettighedsbevægelsen

I 1960ʼerne var borgerrettighedskampen på sit højeste og i Mississippi var forholdet mellem afroamerikanere og hvide ekstremt anspændt.

I filmen ˮThe Helpˮ fra 2011, baseret på romanen af samme navn, skrevet af Kathryn Stockett, får vi et indblik i raceundertrykkelsen i USA.

Historien foregår i 1960ʼernes Jackson, Mississippi hvor vi får indblik i en gruppe afroamerikanske tjenestekvinder som arbejder for hvide familier.

Vi følger hovedsagligt de tre kvinder; den hvide kvinde Miss. Eugina ˮSkeeterˮ og de to afroamerikanske tjenestekvinder Minny og Aibileen i Miss. Skeeters forsøg på at skrive en bog med og om Aibileen, Minny og flere andre tjenestekvinders mange års erfaringer som afroamerikanske hushjælpere for hvide familier.

Efter at have taget en uddannelse som journalist vender den unge kvinde Miss. Skeeter tilbage til hjembyen Jackson, Mississippi, for at finde ud af, at alle hendes barndomsveninder for længst er blevet gift og har stiftet familie.

Miss. Skeeter er filmens mønsterbryder, som gerne vil være forfatter også selvom hendes mor hellere ser hende finde en mand og stifte familie. Men hun vil ikke bare nøjes med at være en pæn husmor. I forsøg på at skabe sin egen karriere kontakter hun redaktøren Elaine Stein fra New York som foreslår Miss. Skeeter, at skrive om et tabubelagt emne, som forstyrrer hende.

Da Miss. Skeeter vender tilbage fra universitetet, forsøger hun at vende tilbage til sit gamle liv, men hun opdager, at det gamle liv nu ser helt anderledes ud, og at hun ikke længere passer ind.

Miss. Skeeter mener, at hendes positive opvækst skyldes familiens tidligere hushjælper Constantine, som hun fortæller sin mor til sidst i filmen: ”She [Constantine] did you the biggest

                                     12
favor of your life. She taught me everything.”

Constantine er ifølge Miss. Skeeter grunden til, at hun har udviklet sig til at blive en selvstændig og modig kvinde, som går sine egne veje.

12

The Help, Tate Tyler, 2011, (1:52:34)

Side 10

X 10

Ligesom i filmen er Miss. Skeeter også i romanen illustreret modig og frygtløs, og hun falder bestemt ikke for myterne om, at afroamerikanerne er beskidte og bærer på anderledes sygdomme end hvide mennesker.

Allerede som ung gav Miss. Skeeters tætte forhold til Constantine hende et anderledes syn på afroamerikanerne: ”I had to accept that Constantine, my one true ally, had left me to fend for

                     13
myself with these people.” For Miss. Skeeter er Constantine den eneste som forstår hende

hvilket har betydet, at Miss. Skeeter har fået større tilknytning til Constantine end til nogen som helst anden person. Af samme grund føler Miss. Skeeter sig alene, da hun er efterladt omgivet af sine hvide medmennesker.

Gennem skriveprojektet knytter Miss. Skeeter og Aibileen et stærkt bånd, hvilket ikke havde været muligt havde Miss. Skeeter ikke brudt med sin omgangskreds.

Tjenestekvinden Aibileen har arbejdet for hvide familier næsten hele sit liv. Da hun endelig får nok af at se sig selv og de andre tjenestekvinder blive behandlet dårligt, beslutter hun sig for at medvirke i Miss. Skeeters bog.

Aibileens forhold til barnet Mae Mobley er helt specielt. Mae Mobley skriger efter sin mors opmærksomhed og anerkendelse men bliver afvist gang på gang fordi hun i sin mors optik ikke er god nok. Dette kommer blandt andet til udtryk i scenen hvor Mae fortæller sin mor at hun er sulten, hvortil moren undlader at svare hende, men omtaler hende i tredjeperson til de andre voksne i scenen, hvorefter de alle griner af hende: ”She [Mae Mobley] is always

hungry.”^{14} I stedet må Mae Mobley søge trøst og kærlighed hos Aibileen.

Aibileen besidder den samme rolle for Mae Mobley som Constantine gør for Miss. Skeeter.

I forsøg på at lindre Mae Mobleys mangel på omsorg og kærlighed fortæller Aibileen dagligt

Mae Mobley den samme sætning: ”You is kind. You is smart. You is important.”^{15} For på den

måde kan Aibileen styrke Mae Mobleys selvværd og få hende til at føle sig elsket og anerkendt selv efter Aibileen ikke længere vil være ved hendes side.

I romanen er der yderligere sat fokus på hvordan Aibileen har et ønske om at vise, at ingen mennesker er født racister: ”I want to stop that moment from coming - and it come in ever

13

Stockett, Kathryn, The Help, 2009, s. 69

14

The Help, Tate Tyler, 2011, (1:10:41)

15

The Help, Tate Tyler, 2011, (2:16:17)

Side 11

X 11 white childʼs life – when they start to think that colored folks aint as good as whites.” [16]. Aibileen forsøger, at bryde den onde cirkel af fordomme og racistiske holdninger, som overdrages fra generation til generation, ved at fortælle Mae Mobley en masse forskellige historier om kampen for borgerrettighederne.

Aibileen bliver forevigt forandret da hendes søn Treelore dør: ”But it werenʼt too long before I seen something in me had changed. A bitter seed was planted inside a me. And I just didnʼt feel so accepting anymore.” [17] Sønnens død får Aibileen til at fokusere, på alt den uretfærdighed som har omsluttet hende og hun får endelig mod på at gøre et forsøg på at ændre tingene.

I løbet af filmen gennemgår Aibileen en personlig udvikling: ”No one had ever asked me what it felt like to be me. Once i told the truth about that… I felt free. [18]

Aibileens identitet er bestemt af hendes plads i samfundet som tjenestekvinde, men gennem hendes rolle i bogprojektet formår hun at skabe sin egen nye identitet som forfatter hvilket endelig får hende til at føle ͏sig͏ fri. Desuden kan denne frigørelse ses som et symbol på frigørelsesaspektet, som den afroamerikanske befolkning gennemgik under borgerrettighedskampen.

Aibileen og de andre afroamerikanske kvinder formår ved brug af civil ulydighed igennem bogen at protestere og gøre oprør mod raceundertrykkelsen, hvilket illustrerer en alternativ måde at kæmpe for borgerrettighederne. Altså kan selve bogprojektet ses som et symbol på borgerretskampen.

Filmen The Help illustrerer hvordan de hvide borgere lever i fornægtelse, da de er fuldstændig blinde overfor de problemer, der eksisterer i samfundet og måden hvorpå de afroamerikanske borgere behandles. Denne fornægtelse udtrykkes bl.a. i scenen hvor Stuart konfronterer Miss. Skeeter med bogen: ”I donʼt even know why you care. (...) Things are fine around here. Why go stir up trouble?” [19]

Miss. Skeeter formår som den eneste at se igennem facaden og forholde sig kritisk til det faktum at tingene ikke er som de bør være.

Den samme fornægtelse iblandt befolkningen b͏el͏yses også i Mississippi Burning. Dette kommer blandt andet til udtryk ved et interview af en kvindelig borger, som bliver adspurgt

16

Stockett, Kathryn, The Help, 2009 s. 9͏6

17

Stockett, Kathryn, The Help, 2009, s. 3

18

The Help, Tate Tyler, 2011, (2.17.29)

19

The Help, Tate Tyler, 2011, (1:57:54)

Side 12

X 12 om behandlingen af de afroamerikanske borgere, hvortil hun svarer: ”They are treated about fair. About as good as they ought to be”. [20]

Derudover skildrer filmen The Help den fremmedgørelse der forekommer når man som hvid forsøger at tale for afroamerikanernes rettigheder eller hvis man sætter spørgsmålstegn ved den måde hvorpå tingene foregår. Dette ses blandt andet ved måden hvorpå Miss. Skeeter eksluderes af sin venindekreds samt måden hvorpå Miss. Skeeters kæreste Stuart ender deres forhold.

I Mississippi Burning belyses det yderligere hvordan enhver form for opbakning af den afroamerikanske befolkning ikke kun kan medføre eksklusion, men også kan have langt alvorligere konsekvenser som eksempelvis vold eller mord. Dette kommer til udtryk allerede i første scene, hvor de tre aktivister bliver brutalt myrdet af en gruppe med tilknytning til Ku Klux Klan blot fordi de var tilhængere af øgede rettigheder for de afroamerikanske borgere.

Filmen The Help illustrerer den gennemgående overbevisning iblandt befolkningen, at

                                                                        21
borgerretskampen blot er en fase: ”(…) before this whole civil rights thing blows over” Idet

Miss. Skeeter får at vide, at hun skal skynde sig med at få skrevet bogen færdig inden borgerrettighedskampen er forbi.

Miss. Skeeter kan ses som et symbol på moderne tankegang og fremskridt. Hun står i skarp kontrast til sine lokale medborgere, som er klare eksempler på fastlåst gammeldags racistisk konservatisme og ønsket om at fastholde verdenen som den er. Ser man Miss. Skeeter som den moderne yderlighed, er den ekstreme modpol i filmen karakteren Hilly Holbrook.

Derudover symboliserer Hilly Holbrook også den ironiske dobbeltmorale i samfundet som til dels yder bistand til mennesker i Afrika men som på samme tid nægter at hjælpe og anerkende borgere i eget land.

Desuden er der en interessant karakter i Miss. Skeeters mor Charlotte Phelan. I begyndelsen er Charlotte ikke meget for at snakke om emnet raceadskillelse. Hvilket bl.a. kommer til udtryk ved, at hun beder Miss. Skeeter om ikke at opfordre tjenestefolkene i huset til oprør.

Gennem filmens forløb skifter hun dog holdning hvilket bl.a. ses ved, at hun beskytter sin datter i scenen hvor Hilly Holbrook diskuterer med Miss. Skeeter. Portrætteringen af Charlotte Phelan kan indikere, at der ikke udelukkende var racistiske mennesker som Hilly

20

Mississippi Burning, Alan Parker, 1988, (51:59)

21

The Help, Tate Tyler, 2011, (1:08:02)

Side 13

X 13

Holbrook, eller solidariske mennesker som Miss. Skeeter, men at der var en stor gråzone, med folk som var i tvivl om hvorledes de skulle forholde sig til problemerne.

På samme måde skildres vice-sheriffens kone Mrs. Pell i Mississippi Burning. Mrs. Pell er træt af konstant, at se de afroamerikanske borgere blive behandlet dårligt og overfaldet, og først til sidst i filmen formår Mrs. Pell at finde på en måde hvorpå hun kan få sat en stopper for de brutale overfald som bl.a. hendes mand er deltagende i.

Både den fiktive roman The Help og filmen af samme navn er blevet kritiseret af bl.a.

professor og forfatter Melissa Harris-Perry [22] for blandt andet at give et urealistisk virkelighedsbillede af hvordan situationen egentlig var for mange afroamerikanske borgere i

1960ʼernes Mississippi. Problemerne som de afroamerikanske kvinder blev stillet ansigt til ansigt med var ikke blot uoverensstemmelser med de hvide, som de arbejdede for, men langt større og farligere problemer som voldtægt og lynchning. Ved at reducere racismen til

hverdagsproblemer risikerer man på den måde at danne et forskruet billede af realiteten.^{23}

Både filmen The Help og romanen belyser kun borgerrettighedsbevægelsen momentvis hvilket er med til at distancere bogen fra den historiske virkelighed. Det manglende fokus af det historiske aspekt kommer bl.a. til udtryk ved, at likvideringen af Medgar Evers [24] fylder relativt lidt sammenlignet med f.eks. Miss. Skeeters kærlighedsliv. Denne distancering er med til at indikere forfatteren Kathryn Stockett samt instruktøren Tate Tylers prioriteringsorden.

Desuden kan portrætteringen af Miss. ͏S͏keeter og de afroamerikanske tjenestekvinder også debatteres. Det spiller en rolle, at det er en hvid kvinde som er talerøret for de afroamerikanske kvinder. På den måde opnår Miss. Skeeters en form for heltestatus mens de afroamerikanske kvinder bliver sat i bås som værende de ofre Miss. Skeeter skal redde.

Imidlertid kan man argumentere for at både Kathryn Stocketts og instruktøren Tate Tylers prioriteringsorden er til for at skabe en historie læsere og seere i vores tid kan relatere til og forstå, med problemer, som vi kan spejle os i. Altså kan det ikke udelukkes, at disse prioriteringer hører til Hollywood fortælleformen og ˮfeel-goodˮ genren, og måske bidrager

22

http://www.businessinsider.com/the-help-movie-controversy-2011-8?IR=T#ixzz3LpiNL9Cy set d. 13.12.14

23

http://www.businessinsider.com/the-help-movie-controversy-2011-8?IR=T#ixzz3LpiNL9Cy set d. 13.12.14

24

Medgar Evers var en borgerretsaktivist som arbejdede for organisationen NAACP i 1960ʼerne.

Side 14

X 14 til at gøre både filmen og romanen mere forståelige og håndgribelige, og måske endda mere

behagelige.^{25}

Ligeså vel som både filmen The Help og romanen omhandler Miss. Skeeters behov for at vise de afroamerikanske kvinders perspektiv i form af bogprojektet, ligeså vel er bogprojektet med til at pleje Miss. Skeeters eget behov, da bogen bliver afgørende for om hun får sit drømmejob i New York eller ej. Miss. Skeeter skriver om de afroamerikanske kvinder velvidende om, at det er et tabubelagt emne som vil skabe røre i samfundet. Derfor risikerer de to afroamerikanske tjenestekvinder Aibileen og Minnys at blive reduceret til blot at være rekvisitter for Miss. Skeeter. På den anden side, kan dette var en faktor der med til at gøre historien mere plausibel og dermed mere realistisk, i den forstand at bogprojektet starter at være til egen vinding for Miss. Skeeter men udvikler sig til at blive noget større.

Ikke desto mindre er det samtidigt vigtigt at bemærke, at romanen såvel som filmen er fiktion.

The Help fokuserer på det nære, det emotionelle og det hverdagslige, og benytter sig af borgerrettighedsbevægelsen som ramme og reference. Et alternativt eksempel på en fiktiv behandling af bevægelsen ses i filmen Mississippi Burning. Her er bevægelsen ikke blot en ramme, men et centralt tema og omdrejningspunkt for handlingen.

Mississippi Burning skildrer den mere voldsomme form for racisme. Mange af scenerne i Mississippi Burning viser Ku Klux Klanens brutalitet, heriblandt scenen hvor en gruppe afroamerikanere – børn såvel som voksne – bliver overfaldet af en gruppe bevæbnet hvide mænd, efter at have været i kirke. Disse scener illustrerer de farer, de afroamerikanske borgers ytring om racemæssig retfærdighed medførte i midten af 1960ʼerne i Mississippi.

Altså forsøger filmen The Help og romanen af samme navn at skildre det daglige aspekt af undertrykkelsen af de afroamerikanske borgere. Selvom hverken filmen eller romanen fremstiller de voldsomme aspekter af borgerrettighedskampen, så skildrer de begge hvordan det var muligt at protestere på lokalt plan og skabe oprør uden at være en del af en organisation, men at man kunne benytte sine skrivekundskaber som våben. Både filmen og romanen kan således ses som eksempler på fiktive billeder af borgerrettighedsbevægelsen, som fokuserer på det nære, det hverdagslige og de individuelle menneskelige relationer. I

25

http://www.businessinsider.com/the-help-movie-controversy-2011-8?IR=T#ixzz3LpiNL9Cy set d.

14.12.2014

Side 15

X 15 kontrast til denne form for fremstilling ses eksempelvis Mississippi Burning, hvori fokus lagdes på de store træk, vold og politik, og dermed illustrerede bevægelsen i højere grad end hverdagseffekterne deraf.

Borgerrettighedsbevægelsens handlinger og virkemidler

Borgerrettighedsbevægelsens udvikling – Tre forskellige strategier

Borgerrettighedsbevægelsen blev aldrig domineret af én enkelt og samlet organisation med et enkelt sæt virkemidler.

Gennem udviklingen af borgerrettighedsbevægelsen forgrenede de mange borgerretsorganisationer sig på baggrund af forskellige slags strategier med forskellige virkemidler, i et forsøg på at forbedre deres position. Disse forgreninger kan ifølge den

amerikanske historiker John W. Cell^{26} ses som udtryk for især tre strategier: den tilpassende,

den konfronterende og den separatistiske.

Den tilpassende strategi var en ikkevoldelig strategi hvor man forsøgte at tilpasse sig systemet, og forsøgte at forbedre positionen indenfor de rammer, systemet stillede til rådighed. Målet var, at afroamerikanere skulle integreres i det amerikanske samfund og leve i ligeværdig sameksistens med det hvide Amerika. ͏

Den konfronterende strategi var ligeledes en ikkevoldelig strategi, men hvor man konfronterede systemet for at ændre det, så afroamerikanerne kunne få samme vilkår som andre i systemet.

Den ikkevoldelige strategi dominerede borgerretsbevægelsen i 1960ʼerne, men blev udfordret af blandt andre Malcom X, som repræsenterede den mere radikale del af bevægelsen og i større eller mindre grad bekendte sig til separatisme. Også den separatistiske strategi omhandlede, at afroamerikanerne skulle have de samme rettigheder som deres hvide medborgere. Men i modsætning til den tilpassende og konfronterende strategi lagde denne del af bevægelsen vægt på afroamerikanernes uafhængighed, særlige identitet og indbyrdes

26

John W. Ce͏lls d͏efin͏it͏ion͏ a͏f de tre strategier refereres af Adam Fairclough i "Better Day Coming: Blacks and Equality 1890-2000ˮ

Side 16

X 16 solidaritet. Også valg af virkemiddel var anderledes for denne del af bevægelsen. Hvor Martin Luther King bekendte sig til den ikk͏evol͏delige konfrontation, mente tilhængere af den

                                                      27
separatistiske strategi, at man måtte gå mere militant til værks.

Organisationen SCLC som Martin Luther King stod i spidsen for, benyttede civil ulydighed og den konfronterende ikke-volds-strategi for at opnå sine mål. Ved brug af civil ulydighed som politisk virkemiddel, kunne aktivisterne markere deres modstand mod fx politiske beslutninger ved at bryde loven og påbud fra offentlige myndigheder, uden at gribe til fysisk vold. Samtidigt var denne strategi med til at skabe sympati for bevægelsen hos blandt andet

den hvide amerikanske middelklasse.^{28}

En afgørende faktor for måden hvorpå borgerrettighedsbevægelsen fik indflydelse var at vække sympati hos de øvrige hvide borgere i USA gennem mediernes store rolle.

Under en march i Birmingham, Alabama besluttede Martin Luther King, at børnene skulle tage kampen op. Den 2. maj 1963 marchede 1.000 børn ind i byen og ved dagens afslutning var

900 børn sat i fængsel og de fyldte bogstaveligt ͏t͏alt de lokale fængsler op. Den følgende dag besluttede politiet i stedet at benytte brandslanger, politihunde og stave mod 2.500 børn.

Billeder af skrigende børn som blev væltet omkuld og holdt nede af vandstråler gik verden rundt. Martin Luther King havde forudset, at medierne ville vække Amerikas samvittighed og samtidigt sikre af hele verden skulle være vidne til den racisme som lå gemt i det

amerikanske samfund.^{29}

Andre hændelser som ligeledes opnåede international nyhedsdækning var de såkaldte

ˮFreedom Ridesˮ organiseret af James Farmer, som var medlem af organisationen CORE:

”We planned the Freedom Ride with the specific intention of creating a crisis. We were counting on the biggots of the South to do our work ͏for us. We ͏figured that the government would have to respond if we created a situation that was headline news all over the world, and affecting the

                                                         30
nationʼs image abroad. An international crisis that was our strategy.”

27

http://www.faktalink.dk/titelliste/ambo/ambohele set d. 08.12.2014

28

Sørensen, Kjeld Mazanti, Protestbevægelser, 2013, s. 19

29

Gogerly, Liz, Martin Luther Kings Drøm, 2003, s. 31

30

Riches, William T. Martin, The Civil Rights Movement, 1997, s. 58

Side 17

X 17

De to ovenstående eksempler indikerer, at medierne spillede en vigtig rolle i forbindelse med borgerrettighedsbevægelsens forsøg på at trænge igennem med deres budskaber og påvirke det politiske system. En præmis for, at mediedækningen havde den ønskede effekt var at bevægelsen fremstod som ikke-voldelig og dermed understregede uretfærdigheden for seere og læsere globalt.

Organiseret ikke-vold

I forbindelse med de mange optøjer var det essentielt for Martin Luther King at fastholde ideen om brugen af ikke-voldelige metoder.

Dette illustreres blandt andet i rapporten ˮRevel Reportˮ fra Southern Christian Leadership Conference som omhandler hvordan organisationen SCLC gerne ville skabe samhørighed mellem de ledende organisationer, de lokale støttegrupper og det afroamerikanske fællesskab i ghettoerne. Som et forsøg på dette afholdt SCLC landsdækkende workshops, for at

understrege vigtigheden af den ikke-voldelige fremgangsmåde.^{31}

Et lignende eksempel var COREʼs workshops i 1963, hvor studenter blev undervist i den ikke-voldelige demonstrationstaktik ved at træne dem i at forblive rolige – også når fjendtlige hvide overhældte dem med ketchup, sennep, sukker eller diverse andre ting. [32]

Fælles for arbejdet for SCLC rapporten og COREs workshops var den organiserede tilgang til den ikke-voldelige demonstrationsmetode.

Med andre ord, findes der blandt begge organisationer eksempler på en struktureret og planlagt tilgang til borgerrettighedskampen.

Planlagte aktioner eller spontane handlinger?

Selvom reaktionsmønstrene på den vold mange aktivister mødte til dels var planlagt, bar borgerrettighedsbevægelsen også præg af spontane handlinger. Eksempelvis er den kendte historie om Rosa Parks en illustration af, hvordan en tilsyneladende impulsiv handling kan udvikle sig til planlagte aktioner eksempelvis i form af den tidligere nævnte Montgomery Bus-boykot.

På samme måde kan den første sit-in i Greensboro ses som en grundsten for en række planlagte aktioner uanset om den var spontan eller ej.

31

http://www.thekingcenter.org/archive/document/sclc-revel-report#͏ se͏t d. 17.12.2014

32

Weber, Michael, De Sorte Amerikaneres Borgerretsbevægelse, s. 41

Side 18

X 18

De helt store aktioner som eksempelvis Freedom Rides og Marchen til Washington vidner ligeledes om en høj grad af planlægning. Dette fremgår især af det talstærke fremmøde og mediedækningen ved dem begge. Ydermere understreges det i de berømte Freedom Rides, fordi de kontinuerligt stod på, selvom de mødte ekstrem modstand. Ligeledes er den politiske timing et godt eksempel på en velplanlagt aktion, eftersom det lagde pres på lovgivningen, som forbød raceadskillelse på offentlige steder, lige op til dens vedtagelse.

Man kan ikke umiddelbart vurdere om Rosa Parksʼ handlede spontant eller planlagt, da hun principielt kan have haft lyst til, eller tænkt sig at sætt͏e sig fora͏n i b͏ussen førend hun gjorde det. Alligevel tyder noget på, at hendes passive respons ikke desto mindre har været præget af den ikke-voldelige mentalitet og kan på den måde argumenteres at være planlagt. Man kunne med andre ord forestille sig at en impulsiv eller spontan reaktion på at blive bedt om at rykke om bag i bussen havde været mindre rolig og bestemt.

Derudover illustrerer eksemplerne med Rosa Parks og aktivisterne fra den første sit-in i Greensboro hvordan man som enkeltperson, eller få personer, uanset hvor planlagt eller spontant ens aktivisme har måttet være, kan bidrage til at skabe aktivisme som i meget høj grad er planlagt. Altså er det underordnet om Rosa Parks beslutning om at sidde forrest var spontan, da den, om ikke andet, affødte en serie planlagte boykots.

Ser man bort fra den umiddelbare grad af planlægning af aktivisme, kan det også være interessant at undersøge i hvor høj grad, udførelsen af samme aktivisme og effekterne deraf, var planlagt.

COREs workshops i ikke-voldelig respons på vold er eksempler på at planlægningen ikke blot omhandlede hvordan man startede en aktion, men også introduceret strategier for hvordan den potentielle vold aktivisterne ville møde kunne håndteres.

På samme måde kan man sige, at planlægningen også strakte sig udover det umiddelbare initiativ til aktionen i eksemplet ved marchen i Birmingham. Martin Luther King havde ikke mulighed for at forudse udfaldet af aktionen, men han havde alligevel til en vis grad kunne forudse, at det ville skabe store eftervirkninger.

En strategi, som eventuelt kunne bære mindre præg af planlægning er eksempelvis Malcolm Xʼs separatistiske strategi. Givet, at denne strategi ikke havde krav om beherskelse og tilbageholdenhed kunne man forestille sig, at den var præget af mere impulsivitet.

Side 19

X 19

Altså kan det vurderes, borgerrettighedsbevægelsen bar præg af både spontane handlinger og planlagte aktioner, men noget tyder på, at selve ånden i bevægelsen gjorde adfærden og effekten mere var planlagt end spontan.

Græsrødder og protestbevægelser

Kjeld Mazanti Sørensen skelner i bogen Protestbevægelser mellem græsrodsbevægelser og protestbevægelser, ved især at lægge vægt på graden af organisation samt omfang og sammenhæng i de involverede netværk. På mange måder kan inddelingen bidrage til forståelsen af borgerrettighedsbevægelsens karakter og opbygning. Selvom dele af bevægelsen lever op til hans definition af protestbevægelser, bland andet fordi de ˮstår i et konfliktfuldt forhold til klart definerede modstandereˮ og ˮdens medlemmer føler en tydelig kollektiv identitetsfølelseˮ. Samtidig kan bevægelsen også ses som præget af græsrodslignende strukturer, da den havde én mærkesag, opstod spontant og kan siges at være, i hvert fald delvist, forsvundet efter afroamerikanske borgere opnåede formelle rettigheder. Samtidig kan det diskuteres hvor formelt organiseret bevægelsen var. Ser man eksempelvis på organisationen SCLC peger det på en protestbevægelse, siden det var velorganiseret, hvorimod man kan argumentere for, at hele bevægelsen var mindre formelt organiseret, i kraft af, at den var inddelt i tre delvist modstridende strategier, mange organisationer og fordelt over mange stater.

Ifølge den amerikanske Stanford-historiker Clayhorne Carson i artiklen ˮExpertʼs Picks: Civil Rightsˮ har nyere forskning vist, at de lokale græsrødder havde langt større indflydelse på bevægelsen end de tidligere er blevet krediteret for, og at den nationale leder Martin Luther King langt fra styrede slagets gang, så detaljeret, som det hidtil har fremstået. På denne måde kan det siges at bevægelsen var præget af, og mærkede stor indflydelse fra, både græsrodsbevægelser og mere organiseret protestbevægelse.

Side 20

X 20

Konklusion

Afslutningsvis kan det konkluderes, at borgerrettighedsbevægelsen var en bred og langvarig proces, som gennem forskellige handlinger og virkemidler medførte stor forandring i

1960ʼernes USA.

Disse forandringer illustreres på forskellig vis i henholdsvis romanen The Help og den senere filmatisering af samme. Både romanen og filmen kan ses som eksempler på fiktive gengivelser af borgerrettighedskampen som dog gengives i form af kulissen eller rammen til en hverdagshistorie om personlige relationer hvor selve bevægelsen altså ikke er i fokus.

Samtidigt kan man argumentere for, at de symbolske oprør som karaktererne i filmen gennemgør i høj grad spejler borgerrettighedsbevægelsen på et lokalt plan. Mississippi Burning er imidlertid et eksempel på hvordan et fiktionsværk kan have borgerrettighedsbevægelsen i fokus i stedet for som kulisse.

Borgerrettighedskampen inkluderede en lang række organisationer som alle benyttede sig af forskellige handlemåder og virkemidler. Bevægelsen kan inddeles i tre overordnede strategiske tilgange med hver deres virkemidler, hvad end de var passive eller aggressive, voldelige eller ikkevoldelige. I blandt alle disse strategier opstod adskillelige ak͏t͏ivist͏isk͏e handlinger heriblandt Freedom Rides, marcher, boykots, sit-ins og taler.

Handlingerne under borgerrettighedskampen bærer altså præg af forskellige grader af planlægning og spontanitet. Ikke desto mindre vidner udbredelsen og brugen af strategierne om en høj grad af planlægning. Dette fremgår blandt andet af diverse ikkevoldelige reaktioner på vold samt på timingen og gennemførelsen af større aktioner. Selvom de formelle rettigheder er blevet indfriet, påvirker bevægelsen stadig den amerikanske diskurs og forståelse af race i dag. Spørgsmålet er, om kampen for de afroamerikanske borgeres rettigheder kan ses som afsluttet eller om det er en løbende udfordring hvilket de seneste demonstrationer i USA eventuelt kan indikere.

Side 21

X 21

Litteraturliste

Bjøl, Erling. USA's Historie. 3. Udgave. Gyldendal, 2010.

Bjøl, Erling. USA's Historie. 2. Udgave . Gyldendal, 2005.

Bjerre, Lisbeth Vedskov, og Knud Erik Andersen. Martin Luther King. Forlaget Tommeliden,

1998.

Broadbridge, Edward, og Hanna Broadbridge. Focus on Black America. Oversat af Tania Kristiansen. Alinea, 2012.

Georgakas, Dan. Væbnet Kamp i USA. 2001. http://www.leksikon.org/art.php?n=3133 (senest

hentet eller vist den 17. December 2014).

Gogerly, Liz. Martin Luther Kings Drøm. Flachs, 2003.

The Help. Instrueret af Tate Tyler. 2011.

Henriksen, Michael Bach. USA i det 20. århundrede . 1. Udgave. Gyldendal, 2002.

History.com. Civil Rights Movement. 2009. http://www.history.com/topics/black-
history/civil-rights-movement (senest hentet eller vist den 17. December 2014).

Hodgson, Godfrey. Martin Luther King - Historien om en drøm. Informations Forlag, 2010.

Jørum, Tine Pind. Faktalink. 2005. http://www.faktalink.dk/titelliste/ambo/ambohele

(senest hentet eller vist den 17. December 2014).

Jørum, Tine Pind. Martin Luther King. 2006.

http://www.faktalink.dk/titelliste/mart/marthele (senest hentet eller vist den 17. December

2014).

King, Martin Luther. Da Gud Tog Bussen. Alfa, 2012.

Lagesen, Ole Christian. Borgerrettighedsbevægelsen. http://www.leksikon.org/art.php?n=355

(senest hentet eller vist den 17. December 2014).

Macnicol, Glynnis. There Is Quite A Backlash Brewing Against This Summer's Big 'Feel Good'

Movie . August 2011. http://www.businessinsider.com/the-help-movie-controversy-2011-
8?IR=T#ixzz3LpiNL9Cy (senest hentet eller vist den 14. December 2014).

Mississippi Burning . Instrueret af Alan Parker. 1988.

Pedersen, Erik Overgaard. Sort Oprør. Multivers, 2005.

Riches, William T. Martin. The Civil Rights Movement. 3. Udgave. Palgrave Macmillan, 2010.

Side 22

X 22

Southern Christian Leadership Conference. SCLC Revel Report.

http://www.thekingcenter.org/archive/document/sclc-revel-report (senest hentet eller vist

den 17. December 2014)

Sørensen, Kjeld Mazanti. Protestbevægelser. 1. Udgave. Columbus, 2013.

Stockett, Kathryn. The Help. Penguin Books, 2009.

The Washington Post. Expert's Picks: Civil Rights. 24. April 2005.

http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/articles/A7870-2005Apr21.html (senest hentet

eller vist den 17. December 2014).

Weber, Michael. De Sorte Amerikaneres Borgerretsbevægelse. Åløkke, 1999.

West's Encyclopedia of American Law. Civil Rights. 2005.

http://www.encyclopedia.com/doc/1G2-3437700849.html (senest hentet eller vist den 17.

December 2014).

Westʼs Encyclopedia of American Law. Civil Rights Movement. 2005.

http://www.encyclopedia.com/doc/1G2-3437700852.html (senest hentet eller vist den 17.

December 2014).