Et eksempel fra STX 3.g

SRP: Apartheid og Nelson Mandelas politik i Historie og Engelsk

Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.

SRPEngelsk AHistorie A 44 sider

Om opgaven

Opgaven er skrevet af en elev i STX 3.g i SRP, Engelsk A, Historie A og fylder 44 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.

Opgavens overskrifter

  • Apartheid – SRP 2010
  • Abstract
  • Indledning
  • Kildekritik i opgaven generelt
  • kampen mod apartheid
  • 1. fase
  • 2. fase
  • 3. fase
  • kommer til udtryk i de såkaldte ”Nobel Lectures” fra 1993
  • Konklusion
  • Litteraturliste
  • BILAG 1 - the struggle is my life`- Nelson Mandela press statement
  • BILAG 2 – Frederik de Klerk - Nobel Lecture
  • BILAG 3 – Nelson Mandela Nobel Lecture

Uddrag fra opgaven

Indledning

I mit Studieretningsprojekt vil jeg beskæftige mig med Apartheid i Sydafrika som mit overordnede emne. Dette emne omhandler perioden fra efter 2. Verdenskrig i 1948 og frem til omkring 1990. Denne periode og dette emne er særdeles interessant, da det er blevet kendt verden over, som værende et stort skridt i Sydafrikas historie og ligger fast i historiepensummet i mange skoler og uddannelsessteder. Apartheid er et begreb, der stammer fra afrikaaner-sproget og på dansk betyder ”adskillelse”. Dette begreb blev grundbegreb for en hvid mindretalsregerings stærkt diskriminerende politik, som var den politik, der regerede landet i mange år. I mit projekt vil jeg redegøre for de sortes leveforhold under dette sydafrikanske apartheid-styre. Dette vil jeg gøre gennem forskellige forklaringer omkring love, der blev vedtaget og episoder, der fandt sted - både kvantitativt og kvalitativt. Jeg vil altså se på kilder, der forklarer hvordan situationen var overordnet set for alle. Desuden vil jeg dykke ned i en enkelt førstehåndskilde, der påviser en bestemt persons situation, og på den måde give læser et mere nøje indblik i, hvordan det var for mange sorte under apartheid.

Dernæst vil jeg give en grundig og fyldestgørende analyse med særlig fokus på Nelson Mandelas politik i kampen mod apartheid. Dette vil jeg gøre ud fra den viden, jeg har opnået gennem læsningen af hans selvbiografi ”Long Walk to Freedom” og forskellige taler, han har holdt. Hovedsageligt vil jeg gøre dette ud fra hans selvbiografi og bruge talerne som underbyggende og forstærkende elementer. Desuden vil jeg i dette afsnit komme ind på, hvordan Mandela førte sin kamp, og hvordan han formåede at gøre folk engagerede i kampen og gjort den til en folkesag. Jeg vil altså give en analyse af Mandelas holdninger til, hvad han mente, der politisk skulle gøres, for at styret blev ophævet samt en mindre analyse af hans benyttelse af retoriske virkemidler, da jeg finder dette yderst interessant og påfaldende for anti-apartheid- kampen at nævne. Dette kan næsten i og for sig siges at være en politik i sig selv.

Frederik de Klerk tråde i 1989 ind på pladsen som Sydafrikas præsident. Han var i langt højere grad samarbejdsvillig og interesseret i forandring end de forhenværende på posten, og dette udløser min sidste del af projektet, hvor jeg vil vurdere henholdsvis Mandelas og de Klerks forklaringer på ophævelsen af apartheid.

Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.

Elevopgaven

Fuld skærm