SRP i His og Eng: Optakten til Den Amerikanske Borgerkrig

Side 1

[navn fjernet], 3.i – Brøndby Gymnasium 2013 Studieretningsprojekt

Vejledere: Engelsk A – Historie A

Abstract

This study examines the subject of the American Civil War by focusing on the time leading up to the conflict, how both the North and the South viewed the conflict and what the causes to the war was. This was done by accounting for the presidential election of 1860, the secession of the Southern states and several important incidents which formed the basis to the tense relationship between North and South. Based on an analysis of the inaugural addresses of both Abraham Lincoln and Jefferson Davis, with the point of focus being their use of argumentation and rhetorical devices, this study discusses how both the North and the South viewed the conflict. Lastly it estimates what the causes to the war were.

The results are that there exist several underlying causes to the American Civil War, which contributed to the tense relationship between North and South, such as the trade-related differences and the difference of opinion regarding slavery. The election of the anti-slavery Republican Abraham Lincoln was the triggering cause for the secession of the Southern states. In his inaugural address, Lincoln makes use of the rhetorical device “Antithesis”, many rhetorical questions and religious references to convince his audience. Jefferson Davis makes use of many religious references and symbols to convince his audience. Both compare the situation to a contract as argumentation for their opinions, but in different ways. The Northern states have viewed the conflict as a riot, while the Southern states have viewed it as a fight for the rights and freedom of every individual state. Historians are at odds over what the causes to the Civil War were. Some argue that slavery was the main reason for the conflict, while others argue that the social and trade-related differences between North and South were the most essential issues.

2

Side 2

[navn fjernet], 3.i – Brøndby Gymnasium 2013 Studieretningsprojekt

Vejledere: Engelsk A – Historie A

Indholdsfortegnelse

1. Indledning …................................................................................................................................. 4

2. Optakten til den amerikanske borgerkrig …............................................................................. 5

2.1. Abraham Lincoln: House Divided-talen ..................................................................................... 5

2.2. Præsidentvalget 1860 og Sydstaternes løsrivelse ....................................................................... 7

2.3. Baggrunden for det anspændte forhold mellem Nord og Syd .................................................... 8

3. Abraham Lincoln vs. Jefferson Davis: Tiltrædelsestalerne …............................................... 10

4. Nord- og Sydstaternes syn på konflikten …..............................................................................16

5. Årsagerne til udbruddet af den amerikanske borgerkrig ….................................................. 20

6. Konklusion ….............................................................................................................................. 22

7. Litteraturliste .............................................................................................................................. 25

8. Bilag 1 .......................................................................................................................................... 27

3

Side 3

[navn fjernet], 3.i – Brøndby Gymnasium 2013 Studieretningsprojekt

Vejledere: Engelsk A – Historie A

1. Indledning

Den Amerikanske Borgerkrig strakte sig fra og er den blodigste konflikt, der nogensinde har fundet sted på amerikansk jord.

Borgerkrigen var en skelsættende begivenhed i amerikansk historie, som endegyldigt samlede de mange stater til én nation, nemlig den supermagt som vi kender USA som i dag.

Borgerkrigen var samtidig også årsagen til, at slaveriet blev afskaffet i hele USA, og var en vigtig begivenhed mht. udviklingen af racelighed i landet.

Krigen var en vigtig brik i dannelsen af amerikanernes fælles nationale identitet og bliver stadig den dag i dag dyrket af mange amerikanere.

Denne opgave vil behandle den amerikanske borgerkrig og begynde med en redegørelse for optakten til krigen med udgangspunkt i Abraham Lincolns House Divided-tale fra 1858. Herefter vil den give en analyse af hhv. Abraham Lincolns og Jefferson Davis' tiltrædelsestaler med fokus på deres brug af retoriske virkemidler og argumentation. På baggrund af denne analyse vil der blive diskuteret hhv. Nord- og Sydstaternes syn på konflikten for til sidst at komme med en vurdering af årsagerne til krigsudbruddet ved hjælp af det vedlagte bilag, som er en tekst af Arthur M.

Schlesinger, jr.

4

Side 4

[navn fjernet], 3.i – Brøndby Gymnasium 2013 Studieretningsprojekt

Vejledere: Engelsk A – Historie A

2. Optakten til den amerikanske borgerkrig

2.1. Abraham Lincoln: House Divided-talen

Den 16. juni, 1858 i Repræsentanternes Hus i Illinois holdt Abraham Lincoln, som var medlem af det Republikanske Parti, en tale hvori han adresserer slaverispørgsmålet, og skarpt trækker linjerne op mellem modstandere og tilhængere af slaveri i amerikansk politik. Talen, som senere skulle blive kendt som House Divided-talen, var startskuddet til Lincolns fejlslåede kampagne for en plads i

                                                                  1
Senatet mod den siddende Senator Stephen A. Douglas fra det Demokratiske Parti.

Baggrunden for talen var konflikten omkring Kansas-Nebraska loven fra 1854 og Dred Scott-

                                                                2
sagen fra 1857, som begge medførte mange nye tilhængere hos abolotionisterne. Kansas-Nebraska

loven sagde at tidligere dele af Louisiana-territoriet, som førhen altid havde været slavefri, nu blev delt i to nye territorier, nemlig staterne Kansas og Nebraska. Den nye lov fastslog at det var op til befolkningen selv i de to nye stater at afgøre om de ville forbyde slaveri eller ej.

Dred Scott-sagen fra 1857 handlede om en slave, der havde opholdt sig i den slavefri stat Illinois, og derfor hævdede, at han ikke længere var en slave og vandt sin frihed ved retten i Missouri. Sagen gik videre til USA's Højesteret, som gik imod afgørelsen og fastlagde, at ejendomsretten til en slave

                                       3
hverken måtte forhindres i stater eller territorier.

I talen siger Lincoln:

”A house divided against itself cannot stand.

I believe this government cannot endure, permanently half slave and half free.

I do not expect the Union to be dissolved - I do not expect the house to fall - but I do expect it will cease to be divided.

                                    4
It will become all one thing or all the other.”

I dette uddrag af talen giver Abraham Lincoln, ved hjælp af en metafor, udtryk for, at USA ikke vil kunne fortsætte med at bestå halvt af slavestater og halvt af slavefri stater, uden at bryde sammen.

Han mener altså at man enten må vælge at blive et land der samlet set enten forbyder slaveri eller støtter det. Citatet er også et udtryk for, at selvom Lincoln var imod slaveriet, var hans førsteprioritet at holde sammen på Unionen, hvad enten det betød at der fandtes slaveri eller ej.

1 Ahle, Allan (2001), Den amerikanske borgerkrig, s. 48-49

2 Abolotionismen blev i 1830'erne en national bevægelse mod slaveriet, og mange ønskede slaveriet forbudt eller ophævet – Keegan, John (2009), Den amerikanske borgerkrig, s. 32

3 Ahle, Allan (2001), Den amerikanske borgerkrig, s. 30-31

4 Abraham Lincoln – House Divided speech: http://www.abrahamlincolnonline.org/lincoln/speeches/house.htm –

besøgt den 6. december 2013

5

Side 5

[navn fjernet], 3.i – Brøndby Gymnasium 2013 Studieretningsprojekt

Vejledere: Engelsk A – Historie A

Det underbygges også af hans åbne brev til Horace Greeley^{5}, som havde sat spørgsmålstegn ved

Lincolns personlige ønske om at befri slaverne i en artikel i The New York Tribune. Lincolns svar blev trykt den 25. august, 1862, et år efter krigens udbrud:

”(...) If I could save the Union without freeing any slave, I would do it; and if I could save it by freeing all the slaves, I would do it. (…) What I do about Slavery and the colored race, I do because

                              6
I believe it helps to save this Union.”

Ydermere giver han ved hjælp af et retorisk spørgsmål udtryk for at han mener at der politisk set er en tendens til at støtte slaveriet og bruger Kansas-Nebraska loven og Dred Scott-sagen som eksempel på hvorfor:

”Either the opponents of slavery, will arrest the further spread of it, and place it where the public mind shall rest in the belief that it is in the course of ultimate extinction; or its advocates will push it forward, till it shall become alike lawful in all the States, old as well as new -North as well as South.

Have we no tendency to the latter condition?

Let any one who doubts, carefully contemplate that now almost complete legal combination - piece

of machinery so to speak - compounded of the Nebraska doctrine, and the Dred Scott decision.”^{7}

Her siger Lincoln, at enten vil modstanderne af slaveriet forhindre, at det bliver spredt yderligere, og at den offentlige holdning til det vil føre til slaveriets udryddelse, eller også vil tilhængerne af slaveri omvendt fremme det yderligere, indtil det er lovligt i hele landet. Udover det forklarer Lincoln også at med Kansas-Nebraska loven og Dred Scott-sagen som komponenter i det store ”maskineri”, er spredningen af slaveriet blevet et næsten lovliggjort fænomen i hele USA.

For at se på Lincoln som kilde kan man vurdere hans troværdighed ved bl.a. at se, om han har

                                    8
det, som man historiefagligt kalder ”tendens”

. I forhold til at Lincoln har den åbenlyse holdning at

5 Horace Greeley (), var grundlægger af avisen The New York Tribune og erklæret abolotionist -

http://www.spartacus.schoolnet.co.uk/USAgreeley.htm – besøgt den 6. december 2013

6 Bjerre-Poulsen, Niels (2000), USA – historie og identitet, s. 26, Ahle, Allan (2001), Den amerikanske borgerkrig, s

109 og http://www.civilwar.org/education/history/emancipation-150/i-would-save-the-union.html – besøgt den 6.

december 2013

7 Abraham Lincoln – House Divided speech: http://www.abrahamlincolnonline.org/lincoln/speeches/house.htm –

besøgt den 6. december 2013

8 En afsender har tendens hvis hans værdier, holdninger eller interesser ”farver” kilden, eller hvis afsenderen har en

6

Side 6

[navn fjernet], 3.i – Brøndby Gymnasium 2013 Studieretningsprojekt

Vejledere: Engelsk A – Historie A han er imod slaveriet, kan man konkludere, at han ikke kan forventes at holde sig fuldstændig objektiv og faktuel til emnet i sin tale. Det ser man f.eks. ved hans brug af det retoriske spørgsmål, som jeg har nævnt før:

”Have we no tendency to the latter condition?”

Dette retoriske spørgsmål viser klart, at han selv mener, og prøver at overbevise sine tilhørere om, at spredningen af slaveriet på tidspunktet blev fremmet, og ikke bremset. Siden Lincoln er politiker, er det kun forventeligt, at han gør dette, da hele hans hensigt med talen jo er at få spredt hans budskab om at få afskaffet slaveriet. Derfor kan man konkludere, at han nærmest altid vil have tendens på den ene eller den anden måde,

2.2. Præsidentvalget 1860 og Sydstaternes løsrivelse

Selvom Lincolns valgkampagne for at blive senator i Illinois slog fejl, medførte House Divided-talen, og efterfølgende debatter mod hans modstander Douglas, at Lincolns popularitet steg markant. Han viste sig nemlig at være en fremragende taler og en god debattør, og den øgede popularitet medførte mange tilhængere i hele Norden. I 1860 blev han derfor Republikanernes

               9
præsidentkandidat.

Udover Lincoln og Nordstatsdemokraten Douglas stillede to Sydstatspolitikere op til præsidentvalget. Det var John Bell, for det nydannede parti Constitutional Union, hvis hovedpunkt var at bevare Unionen og Sydstatsdemokraten John Breckinridge, som konsekvent støttede slaveriet alle vegne. Selve valgkampen endte med at blive et opgør mellem to partier i hhv. Nord og Syd. I Nord var det Lincoln mod Douglas, og i Syd var det Bell mod Breckinridge. Lincoln stillede slet ikke op i 10 Sydstater, hvilket heller ikke var nødvendigt, da Nordstaterne havde en langt større befolkning, og dermed de fleste valgmandsstemmer, som man både dengang og nu afgør resultatet ud fra. Lincoln vandt overbevisende valget med 180 valgmandsstemmer i alt, hvilket stadig havde sikret ham sejren, selv hvis hans tre modstandere havde gået sammen i mod ham, med deres i alt

kun 123 valgmandsstemmer.^{10}

Selvom der var flere forskellige bagvedliggende grunde til udbruddet af borgerkrigen, som jeg vil komme ind på senere, var den udløsende årsag i første omgang valget af Abraham Lincoln som præsident. Han havde sammen med sit Republikanske parti vundet på et program, som gik imod åbenlys holdning til noget. - Reimick, Madsen, Hansen og Frank (2009), Kultur og samfund s. 32

9 Ahle, Allan (2001), Den amerikanske borgerkrig, s 47

10 Ahle, Allan (2001), Den amerikanske borgerkrig, s 48

7

Side 7

[navn fjernet], 3.i – Brøndby Gymnasium 2013 Studieretningsprojekt

Vejledere: Engelsk A – Historie A slaveriet, og det så mange i Sydstaterne som en trussel mod slaveriet som værende en ”speciel institution”, der for dem definerede deres livsstil, og som var grundlaget for deres økonomi. Derfor bekendtgjorde South Carolina den 20. december 1860 sin løsrivelse fra De Forenede Stater, snart

                                                              11
efter fulgte Florida, Mississippi, Alabama, Georgia, Texas og Louisiana trop.

I første omgang betød løsrivelsen ikke krig, den betød kun dannelsen af et nyt statsforbund ved Lincoln var meget imod løsrivelsen, kunne han intet gøre før sin indsættelse, som først fandt sted den 4. marts 1861, 3 måneder efter. Så i tiden imellem løsrivelsen og sin indsættelse førte han en meget forsigtig politik for at undgå, at flere stater forlod Unionen, og udover det kunne han håbe på, at en eller flere af staterne i det nyoprettede statsforbund ville afstå fra handlinger, som kunne føre

      12
til krig.

En måneds tid efter Lincolns indsættelse blev det første skud løsnet den 12. april 1861, ved Sydstaternes angreb på Fort Sumter, og krigen var nu en kendsgerning. Efter krigens udbrud sluttede yderligere 4 stater sig til Amerikas Konfødererede stater, hvilket betød at 11 stater nu havde

          13
løsrevet sig.

2.3. Baggrunden for det anspændte forhold mellem Nord og Syd

Spændingen som fandtes mellem Nord- og Sydstaterne, der endte med at eskalere så voldsomt, at det førte til borgerkrig, viste allerede sine første tegn flere årtier forud for krigen. Helt tilbage i 1819 var der stor uenighed mht. slaverispørgsmålet og i samme år fandtes der 11 slavestater og 11 slavefrie stater. Det skabte en balance i Unionen, i og med at der var lige mange fra hver gruppe i Senatet. Til gengæld var der et flertal af folk fra Nord i Repræsentanternes Hus, da befolkningen i

                                                    14
de nordlige stater var vokset betydeligt hurtigere end i de sydlige.

Lovgivningssystemet i USA gjorde, at slaveriet ikke kunne afskaffes ved lovgivning uden Sydens accept. Derfor blev territoriernes og de nye staters forhold til slaveriet et tilbagevendende omdrejningspunkt for konflikten. Territorierne var de områder som USA enten havde købt eller erobret, og som i første omgang kun omhandlede Louisiana-territoriet, som var blevet købt af Frankrig i 1803, der ikke skal forveksles med staten Louisiana. Senere hen kom det også til at

                                                                         15
omhandle Texas og de mere vestlige territorier, efter deres indlemmelse i USA i 1840'erne.

11 Keegan, John (2009), Den amerikanske borgerkrig, s. 39-40

12 Hemmersam, Karl-Johann og Grubb, Ulrik (2000), Slaveriet og den amerikanske borgerkrig, s. 52

13 Keegan, John (2009), Den amerikanske borgerkrig, s. 50-53

14 Hemmersam, Karl-Johann og Grubb, Ulrik (2000), Slaveriet og den amerikanske borgerkrig, s. 13

15 Ahle, Allan (2001), Den amerikanske borgerkrig, s 27

8

Side 8

[navn fjernet], 3.i – Brøndby Gymnasium 2013 Studieretningsprojekt

Vejledere: Engelsk A – Historie A

Spørgsmålet der kom til at splitte USA var, om slaveriet skulle forbydes eller tillades i de nye stater, som ønskede optagelse i Unionen.

Balancen mellem slavestater og slavefrie stater blev truet da Missouri-territoriet, som var en del af det langt større Louisiana-territorie, i 1819 søgte om optagelse i Unionen som slavestat. Debatten mellem Nord og Syd rasede i flere måneder og medførte flere forslag, som blot efterfølgende blev forkastet i Senatet, og der blev først fundet et kompromis året efter, i 1820, da Maine i New England-området søgte om optagelse i Unionen som slavefri stat. Begge stater blev optaget i Unionen under den bestemmelse, at slaveri fremover ville være forbudt i de nye territorier nord for

36° 30' nordlig bredde, tværs igennem Louisiana-territoriet. Syden accepterede bestemmelsen, da

                                                                           16
der alligevel ikke kunne dyrkes bomuld nord for linjen, og slaveri derfor ikke var nødvendigt.

På baggrund af denne stridighed blev det i de følgende år også en fast regel at optage lige mange slavestater og slavefri stater på samme tid.

Missouri kompromisset blev senere ophævet i 1854 med Kansas-Nebraska loven.^{17}

                              18
Kort over slaveriets udbredelse 1820

Udover slaverispørgsmålet var der også andre punkter, der forstærkede det anspændte forhold mellem Nord og Syd. Det var ”toldstriden” i 1832 et godt eksempel på. I Nord blev der i høj grad fokuseret på industrialisering, imens man i Syd fortsat satsede udelukkende på bomuldsdyrkelsen.

16 Hemmersam, Karl-Johann og Grubb, Ulrik (2000), Slaveriet og den amerikanske borgerkrig, s. 14

17 Se side 5

18 Hemmersam, Karl-Johann og Grubb, Ulrik (2000), Slaveriet og den amerikanske borgerkrig, s. 13

9

Side 9

[navn fjernet], 3.i – Brøndby Gymnasium 2013 Studieretningsprojekt

Vejledere: Engelsk A – Historie A

Det udviklede en naturlig interessemodsætning, da Syden gik ind for fri handel, der kunne sikre bomuldseksporten til især England, hvorimod Norden gik ind for høj told på import af industrivarer for at få nedsat den hårde konkurrence fra europæiske industriprodukter. Sydstaterne som stort set kun producerede råvarer, måtte enten betale told for udenlandske færdigvarer eller overpris for færdigvarer produceret i Nordstaterne. Samtidig frygtede man i Syden, at den øgede told ville medføre en begrænsning på importen af bomuld fra USA i f.eks. England, som en

               19
modforanstaltning.

Den lovgivende forsamling i South Carolina erklærede toldloven for ugyldig, i og med den ud fra deres synsvinkel var direkte i strid med forfatningen. Ydermere truede South Carolina endda med at træde ud af Unionen, hvis Kongressen valgte at anvende magt imod dem. Til gengæld var det lige

præcis det som den daværende præsident Jackson^{20} truede med, og han sendte tilmed et krigsskib

mod South Carolina. Dermed blev South Carolina tvunget til at trække deres erklæring tilbage.

Samtidig blev der i Kongressen udarbejdet et kompromis om sænkning af toldsatserne, så der var

                                               21
alligevel kommet noget godt ud af det for de sydlige stater.

Toldstriden i 1832 vidner om, at der helt tilbage 21 år før krigens udbrud var store spændinger mellem Nord og Syd, som allerede dengang førte til en trussel om at forlade Unionen, fra et medlem af Sydstaterne.

3. Abraham Lincoln vs. Jefferson Davis: Tiltrædelsestalerne

Som man har kunnet læse i de tidligere afsnit, har der været flere grunde til Sydstaternes løsrivelse og borgerkrigens udbrud. Dette afsnit vil behandle, hvad lederne fra de to sider mente om den situation landet var havnet i, lidt over en måneds tid før krigen brød ud.

Der er stor forskel på, hvordan Abraham Lincoln og Jefferson Davis, den nyindsatte præsident i Amerikas Konfødererede Stater, opfattede Sydstaternes løsrivelse fra Unionen. De giver begge udtryk for deres mening om situationen i hver deres tiltrædelsestale. Abraham Lincoln gør det i sin tale, som fandt sted den 4. marts 1861, og Jefferson Davis gør det i sin tale den 18. februar 1861, måneden før Lincoln.

Det essentielle i Lincolns tiltrædelsestale er at understrege overfor Sydstaterne, hvordan han politisk helt præcist står i forhold til slavespørgsmålet, og ved at gøre dette fungerer talen i høj grad

19 Ahle, Allan (2001), Den amerikanske borgerkrig, s 26 og Hemmersam, Karl-Johann og Grubb, Ulrik (2000), Slaveriet og den amerikanske borgerkrig, s. 12

20 Andrew Jackson, demokratisk præsident for USA

http://www.whitehouse.gov/about/presidents/andrewjackson – besøgt den 8. december 2013

21 Hemmersam, Karl-Johann og Grubb, Ulrik (2000), Slaveriet og den amerikanske borgerkrig, s. 12

10

Side 10

Studieretningsprojekt

Engelsk A – Historie A

[navn fjernet], 3.i – Brøndby Gymnasium 2013

Vejledere: som en håndsudstrækning til de løsrevne stater og som et ønske om forsoning.

”Apprehension seems to exist among the people of the Southern States that by the accession of a Republican Administration their property and their peace and personal security are to be endangered. (…) I do but quote from one of those speeches when I declare that ”I have no purpose, directly or indirectly, to interfere with the institution of slavery in the States where it exists. I believe

I have no lawful right to do so, and I have no inclination to do so.” ”^{22}

Dette citat er et godt eksempel på, hvordan Lincoln forsøger at strække en hånd ud til de oprørske Sydstater, hvis hovedargument for løsrivelsen er en fare for deres måde at leve på. Her siger Lincoln direkte, at han ikke har nogen intention om at afskaffe slaveriet i de stater, hvor det allerede eksisterer, og at han desuden heller ikke selv mener, at han har nogen lovmæssig ret til at gøre det.

Ydermere gør han det også i talen helt klart, hvordan han står i forhold til dannelsen af Amerikas Konfødererede Stater, og hvorfor han mener, at det ikke er muligt for en eller flere stater at bryde ud af Unionen. I følgende citat sammenligner Lincoln f.eks. Unionen med en kontrakt:

”If the United States be not a government proper, but an association of States in the nature of contract merely, can it, as a contract, be peaceably unmade by less than all the parties who made it? One party to a contract may violate it--break it, so to speak--but does it not require all to

                23
lawfully rescind it?”

Her spørger Lincoln om, hvis de Forenede Stater ikke har en rigtig regering, som suverænt er lederorgan for hele landet, men derimod bare er en forening af stater i form af en kontrakt, om denne kontrakt så bare kan ophæves uden alle parters enighed. Lincoln udnytter i sin tale flere forskellige retoriske virkemidler og måder at argumentere på. Det førnævnte citat er et eksempel på hvordan han bruger et retorisk spørgsmål som virkemiddel til at overbevise folk om, at landet stadig er ét, og at det er umuligt for en eller flere stater at løsrive sig uden videre på lovlig vis, fordi der i så fald vil være tale om et kontraktbrud. Ved at Lincoln på denne måde bruger retorikken til at sammenligne situationen med et kontraktbrud får han det ned på et meget mere alment niveau,

22 Abraham Lincoln – Inaugural address: http://www.presidency.ucsb.edu/ws/?pid=25818 – besøgt den 9. december

2013

23 Abraham Lincoln – Inaugural address: http://www.presidency.ucsb.edu/ws/?pid=25818 – besøgt den 9. december

2013

11

Side 11

[navn fjernet], 3.i – Brøndby Gymnasium 2013 Studieretningsprojekt

Vejledere: Engelsk A – Historie A hvilket også er et udtryk for brugen af logos, som er appellen til den sunde fornuft hos folk. For det er jo sund fornuft, at Amerikas Konfødererede Stater umuligt kan være oprettet på lovlig vis, hvis der har været tale om et kontraktbrud.

Samme citat siger også noget om Lincolns måde at argumentere på, og hvis man skal bruge Toulmins model, vil hans påstand være, at staterne som har oprettet Amerikas Konfødererede stater har gjort det på ulovlig vis. Hans belæg vil så være, at de har brudt den kontrakt, som de før havde været en del af, uden den anden parts samtykke. Hans hjemmel kommer så til at lyde, at det er ulovligt at bryde en kontrakt uden, at der blandt alle parter har været enighed om det.

Siden Lincoln mener, at Unionen stadig er ubrudt, giver han udtryk for, at det ansvar han har som præsident, om at håndhæve Unionens love i alle stater stadig gælder:

”I shall take care, as the Constitution itself expressly enjoins upon me, that the laws of the Union be faithfully executed in all the States. (…) I trust this will not be regarded as a menace, but only as

                                                                         24
the declared purpose of the Union that it 'will' constitutionally defend and maintain itself.”

Udover det siger Lincoln til sidst i citatet, at han håber, at det ikke vil blive betragtet som en trussel, men kun som Unionens erklærede mål at den efter forfatningens retningslinjer vil beskytte og opretholde sig selv. Lincoln uddyber efterfølgende at denne håndhævelse af Unionens love i alle stater ikke nødvendigvis kræver blodsudgydelser eller vold, og at det heller ikke vil blive anvendt medmindre de nationale myndigheder, altså Lincolns regering, bliver tvunget til det:

”In doing this there needs to be no bloodshed or violence, and there shall be none unless it be forced upon the national authority. The power confided to me will be used to hold, occupy, and possess the property and places belonging to the Government and to collect the duties and

imposts.”^{25}

I dette citat forklarer Lincoln, at den magt han er blevet betroet vil blive brugt til at bevare og sikre statens ejendom, samt inddrive skatter og afgifter. Ved at udtrykke sig på denne måde forklarer Lincoln at alle de stater, som har erklæret sig for løsrevne, men som ifølge ham stadig er en del af

24 Abraham Lincoln – Inaugural address: http://www.presidency.ucsb.edu/ws/?pid=25818 – besøgt den 9. december

2013

25 Abraham Lincoln – Inaugural address: http://www.presidency.ucsb.edu/ws/?pid=25818 – besøgt den 9. december

2013

12

Side 12

[navn fjernet], 3.i – Brøndby Gymnasium 2013 Studieretningsprojekt

Vejledere: Engelsk A – Historie A

Unionen, vil være underlagt de samme love som før og er påkrævet at skulle betale skat til regeringen som altid. Lincolns måde at udtrykke det på siger også, at han ikke har tænkt sig at bruge vold eller magt, og derved starte en borgerkrig, medmindre han bliver tvunget til det. På denne måde sikrer han sin rolle som værende fredsbevarende præsident, der ikke tvinger landet ud i borgerkrig, men blot reagerer på det hvis provokationen finder sted. Det underbygges også af følgende citat, hvor Lincoln direkte siger, at han ikke har tænkt sig at angribe, men at Amerikas Konfødererede Stater skal være den angribende part, hvis de ønsker en borgerkrig:

”In 'your' hands, my dissatisfied fellow-countrymen, and not in 'mine', is the momentous issue of civil war. The Government will not assail 'you'. You can have no conflict without being yourselves the aggressors. 'You' have no oath registered in heaven to destroy the Government, while I shall

                                                  26
have the most solemn one to "preserve, protect, and defend it.”

Ydermere siger Lincoln, at hans utilfredse landsmænd fra Sydstaterne ikke har aflagt nogen ed til Gud om at ødelægge Unionen, hvorimod han har aflagt en ed om at ”bevare, beskytte og forsvare” den. Lincolns brug af retorik i dette stykke af talen er en blanding af en reference til det religiøse og brugen af det retoriske værktøj ”Antithesis”, som går ud på at udtrykke det modsatte eller kontrasten mellem to forskellige idealer. Den religiøse reference er tydelig, i og med Lincoln direkte nævner, at han har lovet overfor Gud at beskytte Unionen med alle midler. Brugen af ”Antithesis” kommer til udtryk ved, at han siger at hans modstandere, som sagt, ikke har aflagt ed om at ødelægge Unionen, mens han selv har aflagt ed om det modsatte. Han har formentlig ønsket at opnå den effekt at sætte gang i nogle moralske overvejelser hos specielt politkerne i de nordligste slavestater, der endnu ikke havde valgt side. Fordi enten var de med til at bevare Unionen eller, hvis de tilsluttede sig de løsrevne stater, med til at ødelægge den. Dette er også et udtryk for brugen af patos, eftersom han appellerer til sine tilhøreres følelser.

Som tidligere nævnt er der stor forskel på hvordan Abraham Lincoln og Jefferson Davis opfattede Sydstaternes løsrivelse. Mens Lincoln fremstiller det som et ulovligt kontraktbrud af oprørske stater udtrykker Jefferson Davis, at løsrivelsen ikke var et valg, men en nødvendighed, som staterne var nødt til at tage for at varetage deres egne interesser:

26 Abraham Lincoln – Inaugural address: http://www.presidency.ucsb.edu/ws/?pid=25818 – besøgt den 10. december

2013

13

Side 13

[navn fjernet], 3.i – Brøndby Gymnasium 2013 Studieretningsprojekt

Vejledere: Engelsk A – Historie A

”Through many years of controversy with our late associates of the Northern States, we have vainly endeavored to secure tranquillity and obtain respect for the rights to which we were entitled.

As a necessity, not a choice, we have resorted to the remedy of separation, and henceforth our energies must be directed to the conduct of our own affairs, and the perpetuity of the Confederacy

which we have formed”^{27}

Davis siger her at igennem mange års uoverensstemmelser med Nordstaterne har Syden forgæves forsøgt at sikre fred og ro og opnå respekt for de rettigheder, som de har krav på. Davis taler her om retten til specielt slaveriet, som har været en tilbagevendende konflikt mellem Nord og Syd gennem mange år. Brugen af udtrykket ”necessity”, altså nødvendighed, hjælper Davis med at komme ud med hans budskab om, at løsrivelsen var en nødvendighed som Nordstaterne efter mange års stridigheder havde tvunget Sydstaterne ud i, med deres søgen efter at ødelægge Sydens samfundsopbygning, som jo bekendt havde slaveriet som grundlag.

At løsrivelsen ifølge Davis i høj grad også skete for at varetage Sydstaternes egne interesser kommer også til udtryk her:

”Actuated solely by the desire to preserve our own rights, and promote our own welfare, the separation by the Confederate States has been marked by no aggression upon others, and followed

by no domestic convulsion.”^{28}

Udover det lægger han også vægt på at løsrivelsen er foregået uden nogen militær aggression mod Nordstaterne eller andre. Til gengæld slår han samtidig fast, at Konføderationen til hver en tid vil kunne svare militært igen, hvis Nordstaterne beslutter sig for at angribe:

”(...) If, however, passion or lust of dominion should cloud the judgment or inflame the ambition of those States, we must prepare to meet the emergency and maintain, by the final arbitrament of the

sword, the position which we have assumed among the nations of the earth.”^{29}

27 Jefferson Davis – Inaugural address: http://avalon.law.yale.edu/19th_century/csa_csainau.asp – besøgt den 10.

december 2013

28 Jefferson Davis – Inaugural address: http://avalon.law.yale.edu/19th_century/csa_csainau.asp – besøgt den 10.

december 2013

29 Jefferson Davis – Inaugural address: http://avalon.law.yale.edu/19th_century/csa_csainau.asp – besøgt den 10.

december 2013

14

Side 14

[navn fjernet], 3.i – Brøndby Gymnasium 2013 Studieretningsprojekt

Vejledere: Engelsk A – Historie A

Her bruger Davis symbolet som retorisk virkemiddel ved at sige at man i nødsituationen vil bruge ”sværdets afgørelse” for at sikre sin position blandt verdens nationer. Sværdet er et symbol på krigsførelsen, som muligvis i sidste ende vil blive nødvendig for at overleve som nation, og er igen et udtryk for, at Sydstaterne godt kan slå igen med rå magt hvis Nordstaterne tvinger dem til det.

Udover brugen af symboler bruger Davis også religiøse henvisninger meget hyppigt i sin tale. Det gør han f.eks. i følgende citat:

”The impartial and enlightened verdict of mankind will vindicate the rectitude of our conduct; and He who knows the hearts of men will judge of the sincerity with which we have labored to preserve

                                   30
the Government of our fathers in its spirit.”

Samtidig med at det er en religiøs reference er ”He who knows the hearts of men” også en form for symbolik, der giver udtryk for at Gud ved, at det er med gode hjerter og kun med de bedste hensigter, at dannelsen af den nye Konføderation er fundet sted. Effekten af disse religiøse referencer er i høj grad at overbevise talens tilhørere om at på trods af Nordstaternes fordømmelse af Konføderationen har Sydstaterne Gud på deres side.

For at sammenligne Lincoln og Davis' måder at argumentere på giver Davis udtryk for at Unionen havde et formål som skulle varetage alle staternes interesser. Han mente ikke, at det formål længere blev opfyldt. Derfor skulle regeringen, som var skabt af den aftale eller pagt (forfatningen), som skabte Unionen, også ophøre med at eksistere. Det kan man se i dette citat:

”The declared purpose of the compact of the Union from which we have withdrawn was to

"establish justice, insure domestic tranquillity, provide for the common defense, promote the general welfare, and secure the blessings of liberty to ourselves and our posterity;" and when, in the judgment of the sovereign States composing this Confederacy, it has been perverted from the purposes for which it was ordained, and ceased to answer the ends for which it was established, a peaceful appeal to the ballot box declared that, so far as they are concerned, the Government

                                      31
created by that compact should cease to exist.”

30 Jefferson Davis – Inaugural address: http://avalon.law.yale.edu/19th_century/csa_csainau.asp – besøgt den 10.

december 2013

31 Jefferson Davis – Inaugural address: http://avalon.law.yale.edu/19th_century/csa_csainau.asp – besøgt den 10.

december 2013

15

Side 15

[navn fjernet], 3.i – Brøndby Gymnasium 2013 Studieretningsprojekt

Vejledere: Engelsk A – Historie A

Dette er altså Davis' argument for at Sydstaternes løsrivelse i højere grad blot var dannelsen af en ny Konføderation på baggrund af en Union, som allerede var ophørt med at eksistere, da den ikke længere kunne opfylde det formål som den var skabt med henblik på. Hvis man bruger Toulmins model på Davis' argument på samme måde som med Lincolns, vil påstanden her være at Unionen var ophørt med at eksistere, og at dannelsen af Konføderationen derfor var lovlig og i orden. Davis' belæg vil være at Unionen ikke længere opfyldte det formål som den var skabt med henblik på, og derfor også var nødt til at ophøre med at eksistere. Hans hjemmel vil så være at en Union der ikke opfylder dens formål ikke kan fortsætte med at eksistere.

4. Nord- og Sydstaternes syn på konflikten

Som analysen viser havde Nord- og Sydstaterne meget forskellige syn på konflikten, hvilket også kommer til udtryk i tiltrædelsestalerne fra hver af parternes ledere.

Nordstaterne så på Sydstaternes løsrivelse som et oprør, der både burde og skulle nedkæmpes.

Løsrivelsen var et brud på den amerikanske forfatning, da det er underforstået at en nation er evig

                                                          32
og ikke blot en tilslutning af stater, som kan melde til og fra, som de vil. Det var denne måde

Lincoln og Nordstaterne opfattede Sydstaternes løsrivelse og oprettelsen af Amerikas

Konfødererede Stater. Deres opfattelse af hvorfor Syden løsrev sig drejede sig især om slaveejernes mislykkede forsøg på at påvirke den politiske udvikling i både de nye territorier og den samlede union. For hvis slaveejerne havde fået udbredt slaveriet til flere regioner i USA, ville de have mindsket chancen for et flertal imod slaveri på landsbasis. På denne måde kunne de så sikre det

samfundsmæssige og økonomiske grundlag, som var bygget op omkring slaveriet i Syden.^{33} Denne

udbredelse af slaveriet var først og fremmest det, som Norden ville forhindre. Selvom Lincoln personligt var imod slaveriet, måtte han skelne mellem sit personlige og politiske liv. På den ene side var hans personlige holdning, at slaveriet skulle afskaffes, men på den anden side, var han nødt til at tænke strategisk, hvis han ville holde sammen på unionen. Han blev derfor nødt til at foretage en afvejning og i sidste ende, blev det den strategiske tilgang, der blev fremherskende, hvilket blandt andet underbygges af hans åbne brev til Horace Greeley, hvor han giver udtryk for sit

         34
standpunkt.

Lincolns tiltrædelsestale havde som sit primære mål at vinde tid. Dens målgruppe var først og

32 Abraham Lincoln – Inaugural address, linje 57: http://www.presidency.ucsb.edu/ws/?pid=25818 – besøgt den 12.

december 2013

33 Hemmersam, Karl-Johann og Grubb, Ulrik (2000), Slaveriet og den amerikanske borgerkrig, s. 54

34 Se side 6

16

Side 16

[navn fjernet], 3.i – Brøndby Gymnasium 2013 Studieretningsprojekt

Vejledere: Engelsk A – Historie A fremmest de nordlige slavestater, som endnu ikke havde løsrevet sig, og i kølvandet på talen havde disse stater ikke vist tegn på at bevæge sig i retning af en løsrivelse. Flere af dem var ovenud tilfredse med Lincolns forsikringer om slaveriets fremtid. På denne måde kan man sige, at Lincoln opnåede sit mål om at vinde tid, men en anden begivenhed kom i vejen for Lincoln. I South Carolina lå Fort Sumter, et fort som tilhørte Unionen, og som var det eneste tilbageværende magtsymbol for Unionen i de oprørske stater. Det var bemandet med loyale Nordstatsfolk, men deres proviant var ved at slippe op. Lincoln forsøgte derfor at lade ubevæbnede skibe sejle ind med forsyninger, uden militære forstærkninger. På denne måde lod han valget om borgerkrig ligge hos Konføderationen. Enten accepterede de ankomsten af forsyninger, og derved også Unionens symbolske myndighed i Syden. Eller også angreb de, og blev på den måde ansvarlige for borgerkrigens udbrud. Konføderationens ledere valgte den sidste mulighed, og borgerkrigen var

              35
derfor en realitet.

Denne måde at føre politik på, var en strategisk velovervejet aktion fra Lincoln, som medførte, at han formåede at fremstille sig selv som Unionens beskytter i højere grad end som en præsident, som kastede sit land ud i borgerkrig. Samtidig bakkede det også op om Nordens syn på løsrivelsen, nemlig at Konføderationen var et oprør imod Unionen, og ikke en dannelse af en ny og fredelig nation.

At det var Sydstaterne som tvang landet ud i den blodige borgerkrig var også det generelle syn på konflikten i Nord, og det underbygges også af Senator Crittendens resolution om Unionens krigsmål, som blev vedtaget af Repræsentanternes Hus og Senatet i juli 1861, som lød på at borgerkrigen var blevet påtvunget landet af Sydstaternes Unionsmodstandere som havde gået i

                                    36
oprør mod den forfatningsmæssige regering.

Sydstaterne havde et noget anderledes syn på konflikten end deres landsmænd i Nord. De mente, som det også kommer til udtryk i Jefferson Davis' indtrædelsestale, at løsrivelsen og den senere borgerkrig var en kamp om hver stats egne rettigheder og frihed.

Dette kommer også til udtryk i South Carolinas erklæring om udtræden af Unionen fra den 24.

december 1860. Erklæringen indleder med at hver af de 13 oprindelige kolonier, med fredsaftalen med England i 1783 og uafhængighedserklæringen fra 1776 var anerkendt som en fri, suveræn og uafhængig stat. Ved den første forfatning var princippet fortsat sådan, og i USA's næste forfatning

35 Ahle, Allan (2001), Den amerikanske borgerkrig, s. 64

36 Ahle, Allan (2001), Den amerikanske borgerkrig, s. 86

17

Side 17

Studieretningsprojekt

Engelsk A – Historie A

[navn fjernet], 3.i – Brøndby Gymnasium 2013 Vejledere:

                                                 37
fra 1787 mente South Carolina, at princippet stadig stod fast.

”The ends for which the Constitution was framed are declared by itself to be "to form a more perfect union, establish justice, insure domestic tranquility, provide for the common defence, promote the general welfare, and secure the blessings of liberty to ourselves and our posterity." (…)

We affirm that these ends for which this Government was instituted have been defeated, and the Government itself has been made destructive of them by the action of the non-slaveholding

      38
States.”

Som citatet siger, mente South Carolina, at Unionen var blevet dannet på baggrund af nogle fælles mål, som regeringen ikke længere levede op til, hvilket skabte grundlag for at South Carolina som fri, suveræn og uafhængig stat kunne melde sig ud af Unionen og opnå absolut selvstændighed.

Dette var også den generelle stemning i Syden, hvilket også underbygges af Jefferson Davis' brug af nogenlunde samme argument i sin tiltrædelsestale.

Det store spørgsmål er i denne forbindelse, hvilke mål Sydstaterne talte om, og hvorvidt Unionen ikke længere levede op til dem. På den ene side kan Sydstaterne f.eks. have haft ret i, at sikkerheden for frihed til dem selv og deres efterkommere ikke længere var et mål, der blev opfyldt, hvis deres frihed til at have slaver i sidste ende blev frarøvet dem. Dette var nemlig en udbredt frygt, efter Lincoln blev præsident. De kan også have haft ret i at den generelle velfærd i Syden ikke blev fremmet af Nordens politik mht. f.eks. toldsatserne, hvilket for dem var et brud på forfatningens principper. På den anden side har præsidenten og de øvrige politikere været folkevalgte, samt deres politik har sandsynligvis været skabt med henblik på at skabe en mere perfekt og fuldkommen Union til fordel for hele landet som helhed, hvilket også er det første princip South Carolina nævner i deres erklæring.

Sydstaterne mente dog stadig, at regeringen var gået imod de principper, som den var skabt med henblik på. Mange mente nemlig, at Nordstaterne havde misbrugt forfatningen og var gået imod de principper, der havde været grundlaget for den amerikanske revolution i 1776, da de havde brugt forfatningen til at øge regeringens magt på bekostning af de enkelte stater. Sydstatsfolkene mente, at det bl.a. var sket ved at pålægge yderligere beskatning på Syden, og bruge pengene på statslige projekter i Norden, samt en kontinuerlig kamp mod slaveriet, som var blevet ført af Nordstaterne

37 Hemmersam, Karl-Johann og Grubb, Ulrik (2000), Slaveriet og den amerikanske borgerkrig, s. 55

38 South Carolinas erklæring om udtræden af Unionen: http://avalon.law.yale.edu/19th_century/csa_scarsec.asp –

besøgt den 12. december 2013

18

Side 18

[navn fjernet], 3.i – Brøndby Gymnasium 2013 Studieretningsprojekt

Vejledere: Engelsk A – Historie A

gennem mange årtier.^{39} Det var ikke nok for mange af slavestaterne, at Lincoln havde forsikret om

ikke at ville røre ved slaveriet de steder hvor det allerede fandtes pga. frygten for at Republikanerne, som Lincoln var en del af, med tiden kunne kontrollere Kongressen, som de nu kontrollerede præsidenembedet. Der var frygt for, at slaveriet muligvis kunne blive afskaffet ved et tillæg til forfatningen, da Syden nu i langt mindre grad end før sad på de vigtigste poster som præsidentembedet og Højesteret. F.eks. havde Lincolns forgænger, præsident James Buchanan,

                               40
været Sydstatsmand og slavetilhænger. Denne form for kontrol med de vigtige poster havde, før

Lincoln kom til, gjort det muligt for tilhængerne af slaveriet, at lade det udvikle sig stort set som de

ønskede.^{41}

Man kan altså argumentere for at Nord- og Sydstaternes syn på konflikten i bund og grund baserede sig på uenigheden omkring den lovmæssige legitimitet, som Sydstaterne baserede deres løsrivelse på, og forskellen på de principielle holdninger, som hhv. Nord og Syd havde i forhold til slaveriet.

Man kan dog også argumentere for, at Lincoln og Davis' syn på konflikten egentlig ikke adskilte sig synderligt fra hinanden. De var nemlig umiddelbart enige om, at en af hovedproblematikkerne var slaveriet, selvom det kommer mere direkte til udtryk hos Lincoln end Davis. Davis siger nemlig ikke direkte, at han mener, at slaveriet er baggrunden for konflikten, men det er plausibelt at hans kritik af manglende frihed, som førte til Sydstaternes løsrivelse, baserer sig på Nordstaternes indblanden og kamp mod slaveriet.

Abraham Lincoln beskriver tydeligt sit syn på konflikten den 22. december 1860 i et brev til Alexander H. Stephens, som senere skulle blive visepræsident i Amerikas Konfødererede Stater:

”You think slavery is right and ought to be extended; while we think it is wrong and ought to be

                                                                           42
restricted. That I suppose is the rub. It certainly is the only substantial difference between us.”

Lincoln forklarer her det, han mener er kernen i sagen, og det som efter hans mening er den eneste nævneværdige forskel mellem Nord og Syd. Nemlig uenigheden om slaveriet i de nye territorier, og om slaveriet enten skulle udvides eller begrænses i disse.

Den lovmæssige uenighed sættes af både Nord og Syd op som en kontrakt. Norden mente, at

39 Ahle, Allan (2001), Den amerikanske borgerkrig, s. 57

40 Ahle, Allan (2001), Den amerikanske borgerkrig, s. 58

41 Ahle, Allan (2001), Den amerikanske borgerkrig, s. 57

42 Abraham Lincoln – brev til Alexander H. Stephens: http://teachingamericanhistory.org/library/document/letter-to-
alexander-h-stephens/ - besøgt den 12. december 2013

19

Side 19

[navn fjernet], 3.i – Brøndby Gymnasium 2013 Studieretningsprojekt

Vejledere: Engelsk A – Historie A

Unionen som kontrakt kun kunne ophæves på lovlig vis ved en enighed blandt alle parter, mens Syden mente, at Unionen ikke længere opfyldte det formål, som forfatningen havde grundlagt den ud fra, og derfor kunne opløses på lovlig vis.

5. Årsagerne til krigsudbruddet

Efter borgerkrigens afslutning har der blandt historikere været flere vidt forskellige holdninger til, hvorfor den amerikanske borgerkrig fandt sted, og hvad de væsentligste årsager til den var.

Arthur M. Schlesinger, som var professor i historie på Harvard universitet fra 1946, udfordrede i

1949 den revisionistiske tankegang mht. den amerikanske borgerkrig og fik med sit syn på

                                                          43
borgerkrigens årsager stor indflydelse på den moderne opfattelse af den.

Schlesinger beskriver den revisionistiske opfattelse af borgerkrigen som tankegangen om, at det i mindre grad var slaveriet som lå til grund for krigens udbrud, og at den først og fremmest var forårsaget af en ansvarsløs og overdreven måde at reagere politisk på i forhold til størrelsen på de problemstillinger som knyttede sig til slaveriet. Ydermere beskriver han to andre grundlæggende teser udarbejdet af revisionisterne om at det var uintelligente politiske fejl i 1850'erne, som førte landet ud i borgerkrigen, og at slaveriproblemet kunne være løst uden krig. Problemet er bare, som Schlesinger påpeger det, at revisionisterne ikke kommer med nogen konkrete ting, som kunne være gjort anderledes, og at det derfor er noget uretfærdigt at dømme 1850'ernes politikere, når man ikke engang kan påvise andre åbenlyse alternative politiske veje fra en bagklog position, mange år efter.

Det, som Schlesinger prøver at nå frem til med sin kritik af revisionisterne er, at slaveriet har haft en langt større betydning for krigen, end revisionisterne pålægger det. Revisionisterne bagatelliserer nemlig slaveriet, og fokuserer på andre bagvedliggende årsager som f.eks. de store samfundsmæssige skel, der fandtes mellem Nord og Syd. Frank L. Owsley, som Schlesinger også kritiserer i sin tekst, forklarer, at der var flere sammensatte faktorer, som forårsagede krigen, men at

de alle stammede fra den store forskel mellem Nord og Syd.^{44} Norden var et meget industrialiseret

samfund med en blomstrende produktion af industrivarer, mens Syden var et traditionelt landbrugssamfund uden det store antal fabrikker. Owsley beskriver de handelsmæssige forskelle, som de tidligere afsnit også har været inde på mht. f.eks. toldstriden i 1832, som værende en uundgåelig konflikt, da Nordstaternes handelssamfund gik ind for en høj told, som kunne sikre

43 Bilag 1: Arthur M. Schlesinger, jr.: Årsagerne til borgerkrigen, (1949), uddrag fra: Hemmersam, Karl-Johann og Grubb, Ulrik (2000), Slaveriet og den amerikanske borgerkrig, s. 61-63

44 Frank L. Owsley: Den uundgåelige konflikt, (1930), uddrag fra: Hemmersam, Karl-Johann og Grubb, Ulrik (2000), Slaveriet og den amerikanske borgerkrig, s. 58

20

Side 20

[navn fjernet], 3.i – Brøndby Gymnasium 2013 Studieretningsprojekt

Vejledere: Engelsk A – Historie A deres konkurrencedygtighed overfor de europæiske industrivarer og give monopol på hjemmemarkedet, mens det på relativt mange måder selvforsynende Syden gik ind for fri handel, som kunne sikre deres eksport af bomuld til f.eks. England. Den høje told ville medføre, at Syden var nødsaget til at købe industrivarer af Norden, hvilket var et meget udbyttende princip, dog på bekostning af Syden. Sydens eksport af bomuld ville nemlig muligvis blive begrænset pga. de

                                                 45
europæiske landes modforanstaltninger mht. USA's høje told.

Generelt pålægger Owsley Syden rollen som offer for stort set alle de ting, som det industrialiserede Nord foretog sig, hvilket også indbefatter spørgsmålet om slaveriet. Han mente, at Nordens ledere ønskede at forhindre slaveri i de nye territorier for at forhindre, at landbrugssamfundet som fandtes i Syden ville hindre industrialiseringen i de nye stater. Altså var konflikten baseret på en magtkamp, som Norden ihærdigt prøvede at vinde for at udbrede industrisamfundet.

Selvom Schlesinger ikke på noget tidspunkt afviser, at andre årsager har spillet ind, mener han som sagt, at det var slaveriet, som var den afgørende årsag til, at borgerkrigen fandt sted. Ydermere skriver han:

”At fornægte den moralske virkelighed bag borgerkrigen er det samme som at lukke af for

                                                46
mulighederne for sandfærdigt at redegøre for dens årsager.”

Derved siger han altså, at revisionisterne ikke sandfærdigt kan redegøre for borgerkrigens årsager, når de fornægter den moralske virkelighed bag borgerkrigen, som altså omhandler slaveriets betydning. Dette citat kan også lægge op til en diskussion om at den revisionistiske tankegang og måde at se slaveriet på, om end ikke begrænset, måske kan sammenlignes med f.eks. benægtere af Holocaust. Begge giver udtryk for, at en central del af historien i det ene tilfælde har meget lille betydning, og i det andet tilfælde måske slet ikke har fundet sted. Faktum er at de revisionister som Schlesinger fortæller om, alle har levet på en tid, hvor sorte stadig har været set meget ned på, og hvis rettigheder stadig var begrænsede. Dette kan også meget muligt have spillet ind i, hvordan de har set på slaveriets alvorlighed.

45 Frank L. Owsley: Den uundgåelige konflikt, (1930), uddrag fra: Hemmersam, Karl-Johann og Grubb, Ulrik (2000), Slaveriet og den amerikanske borgerkrig, s. 58

46 Bilag 1: Arthur M. Schlesinger, jr.: Årsagerne til borgerkrigen, (1949), uddrag fra: Hemmersam, Karl-Johann og Grubb, Ulrik (2000), Slaveriet og den amerikanske borgerkrig, s. 61-63

21

Side 21

[navn fjernet], 3.i – Brøndby Gymnasium 2013 Studieretningsprojekt

Vejledere: Engelsk A – Historie A

Og hvis vi samtidig ser på Owsley som kilde, kan man også vurdere hans hensigter med sine udtalelser ved at se på, om han har tendens. Owsley er, som Schlesinger påpeger, sydstatsgodsejer, hvilket kunne være med til at farve hans synspunkter og udtalelser til at være en hel del mere sympatiske overfor Syden, end de ellers ville have været.

Hvis vi ser kronologisk på det, har der altså helt klart været flere forskellige hændelser, som har spillet ind i det store puslespil, som endte med at kaste USA ud i borgerkrig. Alle de bagvedliggende hændelser har hængt sammen og til sidst kulmineret i løsrivelsen, som var udløst af valget af Lincoln.

Min umiddelbare vurdering af årsagerne til borgerkrigens udbrud lægger sig tættest op ad Schlesinger's synspunkter. Jeg vil mene, at selvom det har været en kombination af årsager, som anspændte forholdet så meget mellem Nord og Syd, at krig blev den endegyldige løsning, var uenigheden omkring slaveriet det, som lå til grund for Sydstaternes løsrivelse, og som førte til borgerkrigens udbrud. Selvom der har været store forskelle på Nord- og Sydstaternes kulturer, har den største forskel været slaveriet som grundlag for Sydens samfundsopbygning. Et argument for at slaveriet var den mest væsentlige årsag kunne være, at Syden først løsrev sig da en republikansk modstander af slaveriet blev præsident. Hvorfor løsrev Sydstaterne sig ikke lang tid før hvis andre årsager, som de sociale og økonomiske skel skulle have været dominerende? Disse uenigheder var nemlig også oppe i debatten da Lincolns forgænger, som var slavetilhænger, var præsident. Et tankeeksperiment kunne være, at Lincolns modstander til præsidentvalget Stephen A. Douglas var blevet valgt. Han var meget mere moderat i forhold til Lincoln mht. slavespørgsmålet. I så fald tror jeg ikke, at Sydstaterne havde løsrevet sig, og at krigen var brudt ud. Til gengæld havde slaveriet sandsynligvis spredt sig yderligere, og den skelsættende begivenhed ift. raceligheden i USA havde aldrig fundet sted.

6. Konklusion

Optakten til den Amerikanske Borgerkrig var præget af flere forskellige hændelser, som var med til at gøre forholdet mellem Nord og Syd meget anspændt. Det var bl.a. episoder som toldstriden i

1832 og den generelle uenighed om slaveriet, som var baggrunden for dette. I 1858 holdt Abraham Lincoln sin House Divided-tale på baggrund af specielt Kansas-Nebraska loven og Dred Scott-sagen. Han mente, at disse to afgørelser gjorde det muligt for slaveriet at blive spredt til hele landet på lovlig vis. Udover det er hovedpunktet i talen, at landet ikke kan bestå halvt af slavestater og halvt af slavefri stater, hvis Unionen skal bestå, men at det enten må blive helt det ene eller det

22

Side 22

[navn fjernet], 3.i – Brøndby Gymnasium 2013 Studieretningsprojekt

Vejledere: Engelsk A – Historie A andet. Lincoln giver i talen kraftigt udtryk for, at han er imod slaveriet og mener, at det skal afskaffes, men at hans førsteprioritet er at holde sammen på Unionen. House Divided-talen var med til at højne Lincolns popularitet blandt vælgerne, hvilket førte til, at han blev Republikanernes præsidentkandidat og senere vandt valget i 1860. Valget af Lincoln var den udløsende årsag til, at Sydstaterne løsrev sig, da de følte, at deres økonomiske og samfundsmæssige grundlag var truet.

Abraham Lincoln og Jefferson Davis så meget forskelligt på Sydstaternes løsrivelse. Lincoln mente, at Sydstaterne var trådt ud af Unionen på et ulovligt grundlag, imens Jefferson Davis mente det modsatte. Lincoln argumenterer for sit synspunkt ved at sammenligne Unionen med en kontrakt, hvor Sydstaterne havde begået ulovligt kontraktbrud, da der ikke har været enighed om, at kontrakten skulle ophæves. I modsætning til Lincoln mente Davis, at selvom der var tale om en kontrakt, opfyldte Unionen ikke længere det formål, som den var grundlagt med henblik på og derfor allerede var opløst, hvilket lovliggjorde Sydstaternes løsrivelse og dannelsen af Amerikas Konfødererede Stater. Lincoln bruger hyppigt retoriske spørgsmål som virkemiddel i sin tale og gør samtidig også brug af både logos og patos. Udover det bruger Lincoln også religiøse referencer og det retoriske virkemiddel ”Antithesis” i sin tale. Jefferson Davis bruger hyppigt religiøse referencer og brug af symboler i sin tale.

Nord og Syd havde vidt forskellige syn på konflikten. Nord har set på konflikten som et oprør fra Sydstaternes side baseret på slaveejernes fejlslåede forsøg på fortsat at kontrollere slaveriets udvikling i de nye territorier og det amerikanske samfund generelt. Sydstaterne så på konflikten som kampen for hver stats egne rettigheder og frihed. Man kan argumentere for, at uenigheden omkring den lovmæssige legitimitet som Sydstaterne baserede deres løsrivelse på, og forskellen på de principielle holdninger, som hhv. Nord og Syd havde i forhold til slaveriet, var de største forskelle på de to parters syn på konflikten.

Blandt historikere er der delte meninger om, hvad de mest væsentlige årsager til borgerkrigen var.

Arthur M. Schlesinger mente at uenigheden omkring slaveriet var den absolut vigtigste årsag til krigen, imens revisionisterne mener noget helt andet. Nemlig at slaveriet havde en lille rolle, og de vigtigste årsager var en ansvarsløs måde at reagere politisk på i forhold til størrelsen på de problemstillinger, som knyttede sig til slaveriet. Samt at det var uintelligente politiske fejl fra

1850'ernes politikere, der førte landet ud i borgerkrig, og at uenigheden om slaveriet kunne være løst uden krig. Owlsey mente, at det samfundsmæssige skel mellem Nord og Syd ligger til grund for konflikten, som fra hans synspunkt var uundgåelig. Han mente i højere grad at det var de handelsmæssige forskelle mellem Nordens industrialisering og Sydens landbrugssamfund, som var

23

Side 23

[navn fjernet], 3.i – Brøndby Gymnasium 2013 Studieretningsprojekt

Vejledere: Engelsk A – Historie A den mest væsentlige årsag.

Schlesinger mente, at revisionisterne fornægter den moralske virkelighed bag borgerkrigen og derfor ikke sandfærdigt kan redegøre for dens årsager. Det mente han, da han modsat revisionisterne så på slaveriet som den allervigtigste årsag til krigens udbrud.

Kronologisk set har der været flere forskellige sammenhængende hændelser, der til sammen har udgjort de bagvedliggende grunde til borgerkrigen, mens den udløsende årsag var valget af Lincoln til præsident.

Min egen vurdering er, at krigen blev forårsaget af en kombination af årsager, som anspændte forholdet så meget mellem Nord og Syd, at det endegyldigt førte til krig, men at slaveriet var den største årsag til konfliktens udløsning.

24

Side 24

[navn fjernet], 3.i – Brøndby Gymnasium 2013 Studieretningsprojekt

Vejledere: Engelsk A – Historie A

7. Litteraturliste

Bilag

• Bilag 1: Arthur M. Schlesinger, jr.: Årsagerne til borgerkrigen, (1949), uddrag fra:

Hemmersam, Karl-Johann og Grubb, Ulrik (2000), Slaveriet og den amerikanske borgerkrig, s. 61-63

Bøger

• Ahle, Allan (2001), Den amerikanske borgerkrig. Gylling: Narayana Press

• Bjerre-Poulsen, Niels (2000), USA – historie og identitet. København: Gads Forlag

• Hemmersam, Karl-Johann og Grubb, Ulrik (2000), Slaveriet og den amerikanske borgerkrig. Viborg: Olesen Offset

• Keegan, John (2009), Den amerikanske borgerkrig. Oversat af Agnete Dorph Stjernfelt.

København: Informations Forlag

• Reimick, Madsen, Hansen og Frank (2009), Kultur og samfund. Aarhus: Systime

Links

• Davis, Jefferson - ”Inaugural address” (1861):

http://avalon.law.yale.edu/19th_century/csa_csainau.asp (besøgt den 10. december 2013)

• Freidel, Frank and Sidey, Hugh (2006), The Presidents of the United States of America

WhiteHouse.gov http://www.whitehouse.gov/about/presidents/andrewjackson (besøgt den 8.

december 2013)

• Lincoln, Abraham – ”House Divided speech” (1858):

http://www.abrahamlincolnonline.org/lincoln/speeches/house.htm (besøgt den 6. december

2013)

• Lincoln, Abraham - ”Inaugural address” (1861): http://www.presidency.ucsb.edu/ws/?
pid=25818 (besøgt den 9., 10. og 12. december 2013)

25

Side 25

[navn fjernet], 3.i – Brøndby Gymnasium 2013 Studieretningsprojekt

Vejledere: Engelsk A – Historie A

• Lincoln, Abraham - ”Letter to Alexander H. Stephens” (1860):

http://teachingamericanhistory.org/library/document/letter-to-alexander-h-stephens/ (besøgt

den 12. december 2013)

• Newseum Education Department, ”Abraham Lincoln – I would save the Union” :

http://www.civilwar.org/education/history/emancipation-150/i-would-save-the-union.html

(besøgt den 6. december 2013)

• Simkin, John – ”Horace Greeley”

Spartacus Educational: http://www.spartacus.schoolnet.co.uk/USAgreeley.htm (besøgt den

6. december 2013)

• South Carolina - ”Declaration of the Immediate Causes Which Induce and Justify the

Secession of South Carolina from the Federal Union” (1860):

http://avalon.law.yale.edu/19th_century/csa_scarsec.asp (besøgt den 12. december 2013)

26

Side 26

[navn fjernet], 3.i – Brøndby Gymnasium 2013 Studieretningsprojekt

Vejledere: Engelsk A – Historie A

8. Bilag 1

27

Side 27

[navn fjernet], 3.i – Brøndby Gymnasium 2013 Studieretningsprojekt

Vejledere: Engelsk A – Historie A

28

Side 28

[navn fjernet], 3.i – Brøndby Gymnasium 2013 Studieretningsprojekt

Vejledere: Engelsk A – Historie A

29