Et eksempel fra STX 2.g
SRO om atomkraft i Danmark | Samfundsfag B og Fysik B
Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.
Om opgaven
Opgaven er skrevet af en elev i STX 2.g i SRO, Fysik B, Samfundsfag B og fylder 16 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.
Opgavens overskrifter
- Abstract
- Indledning
- Hvad er A-kraft?
- Atomet
- Fission
- Fusion
- Hvordan kan atomkraftenergi være så effektiv?
- Atomkraftværket
- Opbygning af atomkraftværket
- Moderator
- Kølemidler
- Køletårne
- Turbine
- Virkemåden af et atomkraftværk
- Sikkerheden på værket
- Sikkerhedsforanstaltninger
- Diskussion om fordele og ulemper ved atomkraft
- Konklusion
- Litteraturliste
- Bilag
Uddrag fra opgaven
Indledning
I dag fredag d. 12. februar er det præcis 25 år siden, Danmark (Folketinget) sagde nej tak til atomkraft. Siden da er debatten endnu engang dukket op. Dengang debatten rasede første gang var en af modstandernes argumenter, at det ville skade miljøet pga. et eventuelt udslip, eller når vi skulle opbevare det radioaktive uran i mange mange år. Men atomkraft kan i dag være en energikilde, der kan være med til at rede miljøet fra den katastrofekurs, den er på vej imod nu. For atomkraft-
værker udsender nemlig ikke CO
(kuldioxid), som er den gas, der forårsager den globale opvarm-
ning.
Før eller siden bliver vi nødt til igen, at tage stilling til om vi skal have atomkraft, for der er sket meget på de 25 år, der nu er gået. Måske bliver det igen et nej. Men hvis det gør det, så har vi samtidig sagt ja til at finde en på en alternativ energikilde, som vi vil satse på. For vi kan ikke blive ved med at udskyde energispørgsmålet, for på et eller andet tidspunkt løber vi altså tør for fossile brændstoffer.
Vi er tvunget til at bruge et enormt beløb på at finde et alternativ til atomkraften. For hvem har lyst til at opleve et atomkraftværk eksplodere igen, som det skete i slutningen af april 1986 i Tjernobyl? Det er der næppe nogen der har. Så spørgsmålet er altså; skal vi have A-kraft i Danmark? For at svare på dette vil jeg i opgaven redegøre for hvad A-kraft er. Jeg vil særligt ligge vægt på, hvordan et atomkraftværk virker. Dernæst vil jeg diskutere overstående spørgsmål; både på en naturvidenskabelig og en samfundsvidenskabelig synsvinkel. Her vil jeg blandt andet komme ind på fordele og ulemper økonomisk, politisk og miljømæssigt. Jeg vil desuden undersøge om atomkraftværker er sikre. Afslutningsvis vil jeg komme med en konklusion på min problemformulering. Skal vi have A-kraft i Danmark?
Hvad er A-kraft?
Atomet
Normalt tænker man ikke over det, men alt er bygget af atomer.
Ordet atom stammer fra ordet atomos, som er græsk og betyder
udelelig. Dengang troede man, at atomer var det mindste. I dag
ved vi, at det er de ikke. Et atom består nemlig at X antal protoner
og X antal elektroner, samt nogle neutroner. Protoner er positivt
ladede og ligger i kernen sammen med de neutrale neutroner,
tilsammen kaldes de nukleoner Dvs.
Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.