Et eksempel fra STX 3.g
SRP: Farvestoffer og Farvning af Fødevarer i Kemi A og Fysik A
Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.
Lær af eksemplet på 15 minutter
Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.
- 4 min
Find problemformuleringen. Hvilket spørgsmål lover opgaven at svare på, og står svaret i konklusionen?
- 4 min
Find det afsnit, hvor de to fag arbejder sammen. Hvilket resultat fra det ene fag bliver brugt i det andet?
- 4 min
Hvilken metode bruger opgaven i hvert fag, og hvor står det? Skriv metoden ned med dine egne ord.
- 3 min
Din egen opgave: Kan du pege på det sted i din SRP, hvor fagene mødes, og skrive i én sætning, hvad det ene fag giver det andet?
Skal du selv skrive SRP? Metoden står her: SRP i fysik
Om opgaven
Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 3.g, SRP, Fysik B, Kemi A, 27 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.
Skal du selv skrive en SRP? Læs, hvad censor lægger vægt på, og hvordan du bygger den op: SRP, set med censorblik.
Læs, hvilke metoder fysik giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Fysik i gymnasiet.
Dokumentets overskrifter
- Summary
- 1. Indledning
- 2. Farveteori, centrale og relevante begreber
- 2.1 To forskellige opfattelser af ly
- 2.2 Det synlige spektrum
- 2.3 Fotonenergi
- 2.4 Lambert-Beers lov
- 3. Molekyler og farvedannelse
- 3.1 Orbitaler
- 3.2 Bindinger og energiniveauer
- 3.3 Konjugerede systemer
- 3.4 Farvebærende og farveforstærkende grupper
- 4. Levnedsmiddelindustriens farvestoffer
- 4.1 Naturlige farvestoffer
- 4.2 Syntetiske farvestoffer
- 4.3 ADI og positivlisten
- 5. Analysemetoder
- 5.1 Chromatografi
- 5.2 Spektrofotometri
- 6. Forsøg
- 6.1 Isolering af farvestoffer ved hjælp af minikolonne
- 6.2 Påvisning af farveindhold ved tyndtlagschromatografi
- 6.3 Koncentrationsbestemmelse ved spektrofotometri
- 7. Konklusion
- Litteraturliste
Uddrag fra materialet
1. Indledning
Jeg har i denne opgave valgt at beskæftige mig med farvestoffer, og under dette, farvning af levnedsmidler. Mit valg er baseret på emnets relevans i forhold til min egen hverdag. Jeg vil undersøge den grundlæggende farveteori og relevante begreber indenfor fysikken. Min hovedbeskæftigelse vil dog ligge i selve molekylernes indvirkning i farvernes nuancer. Mange levnedsmidler bliver i dag farvet for at fremme forbrugerens interesse og dermed salget af fødevaren. Det har igennem tiden forårsaget sygdomme og dødsfald på grund af manglende undersøgelser af tilsætningsstofferne. Fødevarestyrelsen har i dag opstillet positivlisten, som angiver gyldige mængder tilsætning af forskellige farvestoffer. Jeg vil gennemgå to forskellige grupper af farvestoffer, naturlige og syntetiske, deres forskelligheder og brugelighed i madvarer. Med henblik på dette vil jeg, ved en række forsøg, undersøge mængden af farvestof i gul sodavand og sammenligne resultaterne med de lovligt opstillede værdier i positivlisten.
2. Farveteori, centrale og relevante begreber
Et grundlæggende princip som må forstås inden vi kan bevæge os dybere ind i farvernes verden, er det faktum at: Uden lys, ingen farver. Alt hvad vi ser, fra vi vågner om morgenen til vi igen ligger i vores senge, er lys der er blevet produceret af, eller reflekteret på en genstand og derefter har nået vores øjne. Faktisk er lys det eneste vores øjne kan se og jeg vil derfor ligge ud med en gennemgang af det grundliggende omkring lyset og farverne.
2.1 To forskellige opfattelser af lys
Det er siden helt gamle dage blevet diskuterer, hvad er lys? Jeg vil ikke komme ind på den historiske baggrund, men mange undersøgelser har nu vist, at lys besidder en dualitet, partikel-bølge dualiteten. Det gælder for de to forskellige opfattelser: Bølgemodel Lys er elektromagnetiske bølger, der udbreder sig langs rette linier, og som herved overfører energi med en konstant hastighed c, c = 3,0 m/s i vakuum.
Partikkelmodel Lys er elektromagnetisk stråling, der består af rumligt afgrænsede energikvanter. Lyskvanterne kaldes fotoner. De har ingen masse og bevæger sig med lysets hastighed c uafhængigt af hinanden. Lys indeholder altså begge disse definitioner og de kan hver især bruges til at beskrive forskellige egenskaber ved lyset. F.eks. bruger man bølgemodellen, da det er bevidst at lys besidder de samme egenskaber som bl.a. vandbølger. Erfaringer som lysets refleksion eller de tre bølgeegenskaber, bølger kan interferere, bølger kan gå om hjørner og bølger kan passere gennem hinanden, kan ikke forklares med partikelmodellen.
Uddraget er læst maskinelt fra dokumentet, så enkelte ord kan stå forkert. Hele dokumentet står herunder.
Materialet
Fuld skærmOpgaven åbner, når du ruller ned til den.