Et eksempel fra STX 1.g
Solens diameter og døgnets længde | Rapport i Fysik
Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.
Om opgaven
Opgaven er skrevet af en elev i STX 1.g i Fysik C og fylder 7 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.
Opgavens overskrifter
- Solens diameter og døgnets
- længde
Uddrag fra opgaven
Indledning
Lige nu befinder vi os på planeten Jorden, som er dannet for 4,6 milliarder år siden og næsten er kugleformet med en radius på ca. 6371 km . Vores planet er omgivet af en atmosfære, bestående af ca. nitrogen, 21 oxygen, argon og kuldioxid (et tal, der er stigende, og i disse dage giver anledning til en masse debat). Temperaturen på vores klode kan variere med cirka 160-170 °C – afhængigt STX 1.g betingelser har gjort det muligt, at der er opstået liv, og at vi således sidder her og skriver/retter fysikrapport i dag.
Rundt om Jorden kredser en Måne, hvis omløbstid om Jorden i øvrigt danner udgangspunkt for inddelingen i måneder . Desuden skaber Månens tyngdefelt fænomenet tidevand på Jorden, hvor vandstanden i havene skiftevis stiger og falder. Vandstandsstigningen betegnes med flod, mens faldet i vandstanden kaldes ebbe. Selvom Månen er små 400.000 km væk fra Jorden lykkedes det (eftersigende) amerikaneren, Neil Armstrong, i 1969 at placere sine fødder på Månens krater-agtige overflade. Planeter kan sagtens have flere måner – således har Jupiter eksempelvis omkring 60. Længe troede man, at Jorden var placeret i verdens centrum, men i renæssancen fandt en række astronomer (hvoraf Nikolaus Kopernikus var den vigtigste) ud af, at det imidlertid ikke helt var sådan, det forholdt sig. I stedet er Solen i centrum, og denne er omgivet af otte planeter (hvis man ser bort fra dværgplaneter), hvoraf Jorden er én af dem. Tilsammen udgør dette et solsystem. Merkur er den planet, der er nærmest Solen. Herefter kommer Venus, mens Jorden er den 3. planet. Herefter kommer (i nævnt rækkefølge) Mars, Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun. Jorden og de øvrige planeter bevæger sig i ellipseformede baner (jf. Keplers 1. lov) med Solen i det ene brændpunkt . Desuden fremsatte Johannes Kepler endnu en teori til beskrivelse af planeternes baner omkring Solen. På planetens bane omkring Solen vil forbindelseslinjen mellem planeten og Solen således overstryge lige store arealer i lige store tidsrum.
Dette er illustreret på billedet til højre, hvor princippet er skitseret. Her er . Det vil altså sige, at der er tale om lige store tidsrum. Derfor er det skraverede areal ifølge loven lige stort.
Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.