Et eksempel fra STX 1.g
Specifik varmekapacitet, fordampningsvarme og smeltevarme - vand
Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.
Lær af eksemplet på 15 minutter
Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.
- 4 min
Find de faglige begreber. Står der en forklaring, første gang de bruges?
- 4 min
Find en figur, en tabel eller en formel. Bliver den forklaret i teksten, så man forstår, hvad den viser?
- 4 min
Find kilderne. Hvilke er lærebøger, og hvilke er undersøgelser eller data?
- 3 min
Din egen opgave: Hvilket begreb i din egen opgave skal forklares, før resten giver mening?
Skal du selv skrive opgave i faget? Metoder og emner står her: Fysik i gymnasiet
Om opgaven
Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 1.g, Fysik C, 13 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.
Læs, hvilke metoder fysik giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Fysik i gymnasiet.
Dokumentets overskrifter
- STX 1.g
- Indholdsfortegnelse
- Formål for ’Specifik varmekapacitet fordampnings- og smeltevarme for H
- O’
- Apparatur
- Forsøgsopstilling
- Forsøgsbeskrivelse
- Teori
- Beregninger
- Fejlkilder og usikkerheder
- Konklusion
- BILAG 1: Måledata og beregnede data
Uddrag fra materialet
Formål for ”Specifik varmekapacitet, fordampningsvarme og
smeltevarme for H
O” Formålet med øvelsen var at udregne den specifikke varmekapacitet, fordampningsvarmen og smeltevarmen for H O. Dette gjorde vi ved en kalorimetrisk bestemmelse af henholdsvis vand og is.
Den specifikke varmekapacitet (c) er et udtryk for hvor stor en varmemængde (Q) der skal tilføres et stof, pr. kg af stoffet, for at hæve dets temperatur med 1 C, ved normaltryk. Fordampningsvarmen (L ) er et udtryk for hvor stor en varmemængde (Q) der skal tilføres en væske, pr. kg af væsken, for at omdanne denne til damp. DER SKER INGEN TEMPE- RATURSTIGNING!
Smeltevarmen (L ) er et udtryk for hvor stor en varmemængde (Q) der skal tilføres et faste stof, pr. kg af det faste stof, for at omdanne dette til væske. DER SKER INGEN TEM- PERATURSTIGNING!
Alle relevante formler kan ses i ”Teori” - og ”Beregninger” –aftene.
Apparatur
Til dette forsøg er anvendt et antal forskelligt apparatur. Liste herover følger. Jeg vil allerede her opdele rapporten i to dele.
I del 1 finder vi vands specifikke varmekapacitet og fordampningsvarme (henholdsvis c og L I del 2 finder vi is’s smeltevarme (L ). Is er jo H O på fast form!
Del 1: Vands specifikke varmekapacitet og fordampningsvarme (henholdsvis c og L Kalorimeter (indre + ydre skål) Digital-termometer Digital-vægt Dyppekoger Ivans stopur Vandhanevand Del 2: Is’s smeltevarme (L Kalorimeter (indre + ydre skål) Digital-termometer Digital-vægt Isklumper (3) Vandhanevand (Servietter)
Forsøgsopstilling
Forsøgsbeskrivelse
Del 1: Vands specifikke varmekapacitet og fordampningsvarme (henholdsvis c og L I denne del består systemet af den indre kalorimeterskål og vandet. Alt andet betragtes som omgivelser. Vi vejer dog også den ydre kalorimeterskål, fordi man efter forsøget også flytter den over på vægten. Det er ret fikst, for så brænder man sig i hvert fald ikke. Vi startede med at lægge termometret på bordet, så det kunne falde til ro. Derefter vejede vi den indre kalorimeterskål (m ) og begge kalorimeterskåle (m ). Så fyldte vi den indre kalorimeterskål ca. ¾ op med vandhanevand, og vejede det hele samlet (m ). (Dvs. indreog ydre kalorimeterskål og vand). Vi satte dyppekogeren i vandet og tændte stikkontakten, men dyppekogeren var ikke sluttet til endnu. Så noterede vi stuetemperaturen (T ), og satte derefter termometret op i den indre kalorimeterskål.
Uddraget er læst maskinelt fra dokumentet, så enkelte ord kan stå forkert. Hele dokumentet står herunder.
Materialet
Fuld skærmOpgaven åbner, når du ruller ned til den.