Et eksempel fra STX 1.g
Vands smeltevarme
Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.
Lær af eksemplet på 15 minutter
Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.
- 4 min
Find de faglige begreber. Står der en forklaring, første gang de bruges?
- 4 min
Find en figur, en tabel eller en formel. Bliver den forklaret i teksten, så man forstår, hvad den viser?
- 4 min
Find kilderne. Hvilke er lærebøger, og hvilke er undersøgelser eller data?
- 3 min
Din egen opgave: Hvilket begreb i din egen opgave skal forklares, før resten giver mening?
Skal du selv skrive opgave i faget? Metoder og emner står her: Fysik i gymnasiet
Om opgaven
Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 1.g, Fysik C, 8 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.
Læs, hvilke metoder fysik giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Fysik i gymnasiet.
Dokumentets overskrifter
- Isens smeltevarme
- - eksperiment med rapport
Uddrag fra materialet
Isens smeltevarme
- eksperiment med rapport
Øvelsens formål Vi vil finde ud af, hvor meget varme/energi isen vil give vandet. Altså definitionen på isens smeltevarme. Isen er 0C og L (smeltevarmen) er defineret som den energi pr. masse, der skal til for at smelte isen. Dvs. smeltevarmen er den energi der skal tilføres 1 kg is ved 0C for at smelte isen.
Teori Is’ smeltevarme L er givet ved 334kJ/kg. I dette forsøg skal vi eftervise denne værdi eksperimentelt.
Vi smelter og opvarmer 0C kolde isterninger i et kaloriemeter og herefter bestemmer vi temperaturændringen i den indre kalorimeterskål og –væske, når isterningen smelter og opvarmes til sluttemperaturen, også kaldet fællestemperaturen. Isen modtager energi til at smelte fra den indre kaloriemeterskål og –væske. Når isterningen er smeltet, skal smeltevandet opvarmes fra de 0C til sluttemperaturen (fællestemperaturen). Herefter opstiller vi en ligning om afgivet og modtaget varmemængde er lig hinanden ud fra ideen om at systemet (inde kaloriemeterskål, kaloriemetervæske og isterning) er isoleret. Vi kan måle alle størrelser undtagen isens smeltevarme, som er den størrelse man skal isolere ud af ligningen.
Herunder ses det, hvordan jeg ved hjælp af en ligning har udledt L (isens smeltevarme). Jeg udleder isens smeltevarme, for at finde ud af, hvad isens smeltevarme er givet ved ifølge mine måleresultater.
Q = m * L Q = m * C (t Q = m * C (t – t ) + m * C (t – t Q + Q = Q m + m * C (t – 0) = m * C (t – t ) + m * C (t – t m * L = m * C (t – t ) + m * C (t – t ) - m * C (t Et (Q,T) – diagram er et diagram, som viser forholdet mellem den optagne/afgivende energi i forhold til den aktuelle temperatur. Ud fra (Q,T) – diagrammet kan man bestemme sluttemperaturen.
Herunder ses en skitse af mit (Q,T) – diagram hvorpå de forskellige symboler forekommer. Skitse af (Q,T) – diagram På denne figur vises der et (Q,T) – diagram, som består af de tre forskellige faser, is, flydende og gasform (vanddamp). Her går energien til at få væsken over på gasform (vanddamp) uden at temperaturen forøges. Når man skifter fra en fase til en anden, foretages der en faseovergang og de steder med en skrå streg, foretages der en temperaturændring.
Uddraget er læst maskinelt fra dokumentet, så enkelte ord kan stå forkert. Hele dokumentet står herunder.
Materialet
Fuld skærmOpgaven åbner, når du ruller ned til den.