Et eksempel fra STX 1.g

Vands smeltevarme

Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.

Fysik C 8 sider

Lær af eksemplet på 15 minutter

Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.

  1. 4 min

    Find de faglige begreber. Står der en forklaring, første gang de bruges?

  2. 4 min

    Find en figur, en tabel eller en formel. Bliver den forklaret i teksten, så man forstår, hvad den viser?

  3. 4 min

    Find kilderne. Hvilke er lærebøger, og hvilke er undersøgelser eller data?

  4. 3 min

    Din egen opgave: Hvilket begreb i din egen opgave skal forklares, før resten giver mening?

Skal du selv skrive opgave i faget? Metoder og emner står her: Fysik i gymnasiet

Om opgaven

Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 1.g, Fysik C, 8 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.

Læs, hvilke metoder fysik giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Fysik i gymnasiet.

Dokumentets overskrifter

  • Isens smeltevarme
  • - eksperiment med rapport

Uddrag fra materialet

Isens smeltevarme

- eksperiment med rapport

Øvelsens formål Vi vil finde ud af, hvor meget varme/energi isen vil give vandet. Altså definitionen på isens smeltevarme. Isen er 0C og L (smeltevarmen) er defineret som den energi pr. masse, der skal til for at smelte isen. Dvs. smeltevarmen er den energi der skal tilføres 1 kg is ved 0C for at smelte isen.

Teori Is’ smeltevarme L er givet ved 334kJ/kg. I dette forsøg skal vi eftervise denne værdi eksperimentelt.

Vi smelter og opvarmer 0C kolde isterninger i et kaloriemeter og herefter bestemmer vi temperaturændringen i den indre kalorimeterskål og –væske, når isterningen smelter og opvarmes til sluttemperaturen, også kaldet fællestemperaturen. Isen modtager energi til at smelte fra den indre kaloriemeterskål og –væske. Når isterningen er smeltet, skal smeltevandet opvarmes fra de 0C til sluttemperaturen (fællestemperaturen). Herefter opstiller vi en ligning om afgivet og modtaget varmemængde er lig hinanden ud fra ideen om at systemet (inde kaloriemeterskål, kaloriemetervæske og isterning) er isoleret. Vi kan måle alle størrelser undtagen isens smeltevarme, som er den størrelse man skal isolere ud af ligningen.

Herunder ses det, hvordan jeg ved hjælp af en ligning har udledt L (isens smeltevarme). Jeg udleder isens smeltevarme, for at finde ud af, hvad isens smeltevarme er givet ved ifølge mine måleresultater.

Q = m * L Q = m * C (t Q = m * C (t – t ) + m * C (t – t Q + Q = Q m + m * C (t – 0) = m * C (t – t ) + m * C (t – t m * L = m * C (t – t ) + m * C (t – t ) - m * C (t Et (Q,T) – diagram er et diagram, som viser forholdet mellem den optagne/afgivende energi i forhold til den aktuelle temperatur. Ud fra (Q,T) – diagrammet kan man bestemme sluttemperaturen.

Herunder ses en skitse af mit (Q,T) – diagram hvorpå de forskellige symboler forekommer. Skitse af (Q,T) – diagram På denne figur vises der et (Q,T) – diagram, som består af de tre forskellige faser, is, flydende og gasform (vanddamp). Her går energien til at få væsken over på gasform (vanddamp) uden at temperaturen forøges. Når man skifter fra en fase til en anden, foretages der en faseovergang og de steder med en skrå streg, foretages der en temperaturændring.

Uddraget er læst maskinelt fra dokumentet, så enkelte ord kan stå forkert. Hele dokumentet står herunder.

Materialet

Fuld skærm

Opgaven åbner, når du ruller ned til den.