Et eksempel fra STX 3.g
SRP om Forebyggelse af Terrorisme i Samf A og Historie A
Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.
Om opgaven
Opgaven er skrevet af en elev i STX 3.g i SRP, Historie A, Samfundsfag A og fylder 25 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.
Opgavens overskrifter
- Indledning
- Fremstilling
- 1. Redegør for terrorbegrebet smat for centrale aspekter af terrorismens historie
- Definition af terrorbegrebet
- Terroraktioner
- Typer af terrorisme
- Delkonklusion
- 2. Undersøg årsager til terrorisme
- 3. Diskutér hvordan man forebygger og/eller bekæmper terrorisme
- Den hårde og bløde magt
- Idealisme/realisme
- Synspunkter for bekæmpelse og forebyggelse af terrorisme
- Terrorlovgivning
- Fremtidens terror
- Konklusion
- Litteraturliste
- Bilag 25
Uddrag fra opgaven
Indledning
Selve terrorbegrebet giver anledning til endeløse diskussioner, og der er endnu ikke fundet en entydig definition af begrebet, men definitioner fra store stater og organisationer bliver gennemgået. Terrorismen har sat store aftryk på historien helt fra begyndelsen af vor tidsregning til i dag. Der beskrives flere terrorhandlinger op gennem tiderne, blandt andre myrderierne under Den Franske Revolution og drabet på det østrig-ungarske tronfølgerpar samt flere spektakulære angreb. Årsagen til terrorisme har primært været af religiøs art, men også andre motiver beskrives. Terror har altid været en del af menneskets historie og vil sandsynligvis altid være det. Afslutningsvis gennemgås og diskuteres forskellige metoder til forebyggelse og/eller bekæmpelse af terrorisme.
Fremstilling
1. Redegør for terrorbegrebet samt for centrale aspekter af terrorismens historie
Definition af terrorbegrebet
Ordet terror stammer fra det latinske ord terrere, der betyder at sprede rædsel og/eller skræk. Selve ordet terrorisme blev første gang anvendt på fransk (regime de la terreur) i forbindelse med Den Franske Revolution (1789-99). I dag tales der meget om terrorisme, og der er skrevet tusindvis af bøger og artikler om emnet, men der er store problemer med at definere selve begrebet terrorisme. Et af problemerne er, at terrorbegrebet ikke er værdineutralt – den enes terrorist er den andens frihedskæmper. Der er også meget få grupper, organisationer eller stater, der har lyst til at få betegnelsen terrorist hæftet på sig – terroristgruppe, terroristorganisation, terroriststat, og beskyldninger og modanklager svinger frem og tilbage mellem attentatmænd og ofre. Aviser og tvkanaler er også med til at forplumre begrebet med deres uklare brug af termen terrorisme. Ved et EU-ministerrådsmøde i 2002 blev medlemslandene enige om en definition af ”terrorisme”, se bilag 1. FN’s medlemsstater har ikke kunnet nå til enighed om en generel definition af terrorisme, men har stadfæstet internationale og multinationale konventioner, som forbyder forskellige former for terroradfærd, for eksempel kidnapning og flykapring.
Én endelig definition af begrebet terrorisme er endnu ikke kommet på plads. Tværtimod er der flere hundrede forskellige definitioner af terrorbegrebet. De fleste lande har udarbejdet en definition af begrebet terrorisme, og der er en masse fællestræk, men alligevel skiller nogen sig mere ud end andre. Det gælder blandt andet USA’s, EU’s og CIA’s definition af terrorisme. USA’s definition: ”Forsætlig politisk motiveret vold, udøvet af subnationale grupper eller skjulte agenter imod fredelige mål, som regel med det formål at påvirke et publikum.”
Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.