SRP om Afghanistans fremtid i Historie A og Samfundsfag A

Side 1

SRP

Historie & Samfundsfag

1

Indhold

Indledning .......................................................................................................................................................... 2

1.0 Redegøre for forventningerne til Afghanistans fremtid i USA og i Afghanistan efter talebans fald i december 2001. Tekst 1 skal inddrages. ............................................................................................................ 3

1.1 George Bushs tale til den amerikanske nation 7. oktober 2001............................................................... 3

1.2 NATO og USA ........................................................................................................................................ 3

1.3 Samarbejde mellem vest og øst ............................................................................................................... 4

1.4 Hamid Karzai og den afghanske befolkning ........................................................................................... 6 Delkonklusion................................................................................................................................................ 6

2.0 Undersøge, hvilken politik der er blevet ført i Afghanistan indtil valget i foråret 2014? ............................ 7

2.1 Politiske ledelse siden starten af 12.hundredtallet i Afghanistan ............................................................ 7

2.2 9/11 .......................................................................................................................................................... 7

2.3 Bush doktrinen ......................................................................................................................................... 8

2.4 Hård magt ................................................................................................................................................ 9

2.5 Internationalisme ................................................................................................................................... 11

2.6 Hvad er afghanernes holdning til invasionen?....................................................................................... 11

2.7 Korruption ............................................................................................................................................. 12

2.8 Afghanistan under Obama ..................................................................................................................... 13

2.9 Analyse af Obamas tale ......................................................................................................................... 14 Delkonklusion.............................................................................................................................................. 16

3.0 Diskutere hvilke forhold der har haft indflydelse på forløbet af nationbuilding i Afghanistan og vurdere i hvilket omfang målene er blevet opfyldt. ........................................................................................................ 16

3.1 Økonomi ................................................................................................................................................ 16

3.2 Afghansk hær ......................................................................................................................................... 17

3.3 Kvinderettigheder .................................................................................................................................. 17

3.4 Demokrati .............................................................................................................................................. 18 Delkonklusion.............................................................................................................................................. 19 Konklusion ...................................................................................................................................................... 19 Litteraturliste ................................................................................................ Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Side 2

SRP

Historie & Samfundsfag

2

Indledning

Terrorangrebet, der fandt sted d. 9 september 2001 i USA, vækkede frygt i hele verdenen. USA var som supermagt klar til at bekæmpe terrorismen og denne bekæmpelse satte stort præg på Afghanistans økonomi, politik, ideologi og sikkerhed. Krigen mod terror, som USA begyndte, har skabt det Afghanistan, vi kender i dag, men om der er skabt den rigtig strategi og forventet de påkrævede mål i Afghanistan er stadig et debatteret område.

Denne opgave vil beskæftige sig med hvilke forventninger USA og Afghanistan har haft til Afghanistans fremtid efter Talebans fald i 2001. Det overordnende fokuspunkt i denne opgave er at undersøge hvilken politik der er blevet ført i Afghanistan indtil valget i foråret 2014. Besvarelsen vil begrænse sig til at have fokus på den rolle USA har haft i forhold til den politik Hamid Karzai har ført i Afghanistan. Man må nemlig forstå, at George Bush og Barak Obama har påvirket den politiske fremgangsmåde i Afghanistan betydelig meget med den amerikanske udenrigspolitik. Det er dog vigtigt at vide hvilke forhold USA og Afghanistan har valgt at fokusere på i deres projekt nationbuilding gennem snart 14 år, da disse forhold er centrale at diskutere for vurderingen af hvorvidt de er opnået. Det giver en bedre forståelse af konceptet med Afghanistan og vestens samarbejde.

Først redegøres der i opgaven for forventningerne til Afghanistans fremtid både i USA og Afghanistan efter Talebans fald. Her inddrages der en tale af George Bush, der bliver holdt i Washington DC. 1 juli 2003. Detefter følget en undersøgelse af den politik, der er blevet ført i Afghanistan efter Talebans fald i 2001. Teorier, der beskriver den amerikanske politik, inddrages, da den afghanske politik er betragteligt inspireret af den amerikanske, og en analyse af Barak Obamas tale bliver lavet da præsidentskiftet i USA også har påvirket forløbet i Afghanistan.

Artikler og politiske taler bruges til at undersøge hvad der diskuteres og menes omkring emnet. Der skal tages hensyn til at de fleste artikler er hentet fra dagbladet Information og Politiken der anses som nogle socialistiske og radikale aviser i samfundet. Endelig diskuteres der hvilke forhold der har haft indflydelse på nationbuilding i Afghanistan og vurderes, hvorvidt det er opnået med inddragelse af tekst 2.

Side 3

SRP

Historie & Samfundsfag

3

1.0 Redegøre for forventningerne til Afghanistans fremtid I USA og i Afghanistan efter talebans fald i december 2001. Tekst 1 skal inddrages.

1

Udfra George Bushs tale forstås det tydeligt hvilke forventninger og mål han har sat for Afghanistans fremtid efter talebans fald i december 2001. I sin tale fortæller han om hvorledes han vil etablere orden i Afghanistan og skabe fred ved at sende amerikanske tropper til Afghanistan.

Han vil gerne have et tæt samearbejde med den afghanske og pakistanske regering da han mener at medlemmerne fra Al-Qaeda og Taliban er bosat langs grænsen. Han vil have den afghanske befolkning til at genopbygge landet imens krigen mod terror er aktiv. Den afghanske befolkning skal skabe en demokratisk regering i landet. USA skal hjælpe Afghanistan med humanitær hjælp og hjælpe Afghanistan med at genopbygge landet ved at bygge lægeklinikker, skoler og veje. USA skal ikke være alene om den humanitære hjælp, da de i samarbejde med andre nationer fra vesten sender eksperter til at genopbygge de afghanske byer og provinser. Der forventes til gengæld en hjælpende hånd fra lokale afghanske embedsmænd, da de på den måde kan sikre den offentlige sikkerhed i Afghanistan. George Bush ser Afghanistan som et land der med disse forventninger gør fremskridt.

Han vil i ei sammenarbejde med Afghanistan og Pakistan udrydde terrorismen da det er en trussel for både USA, Afghanistan og Pakistan men også globalt.

1.1 George Bushs tale til den amerikanske nation 7. oktober 2001

2

Ved at ødelægge Taliban's lejre og deres muligheder for kommunikation med hinanden, mener George Bush at det vil være med til at stoppe spredningen af terrorismen i Afghanistan og Pakistan.

Han fortæller gentagende gange den amerikanske befolkning, at Afghanistan ville kunne se generøsiteten hos amerikanerne og være taknemlig for den indsats amerikanerne gør. George Bush lover at i mens krigen er i gang, vil Amerika give føde og medicin til mænd, kvinder og børn der lider under de dårlige omstændigheder i Afghanistan. George Bush gør det klart for afghanerne og generelt den muslimske befolkning globalt at han respekterer deres tro, men konkluderer tydeligt at han vil nedlægge og udrydde hver eneste lejre med ekstremistiske muslimer (Taliban, Al-Qaeda) for Afghanistans og resten af verdens sikkerhed.

1.2 NATO og USA

3

De vestlige lande såsom USA, Storbritannien osv. var enige om at gå i krig mod terror men der har været spændinger mellem de vestlige landes regeringer og befolkninger, hvad angår deres hjælp til

1

Tekst 1: George W. Bus: Fremskridt i Afghanistan og Irak. Washington DC 1.juli 2003

2

https://www.youtube.com/watch?v=xo1YDVv8baE

3

Afghanistan fra krig til fred? s. 16

Side 4

SRP

Historie & Samfundsfag

4

Afghanistan. Blandt andet er der blevet diskuteret, hvor mange soldater, der skulle sendes til Afghanistan. For da USA valgte at gå ind i Irak 2003, mente nogen at det var med til at sænke forsyningerne til militær hjælp i Afghanistan da antallet af soldater og våben til Afghanistan faldt.

George Bush lovede de amerikanske soldater i sin tale d. 7 oktober 2001 at de ville have alle de redskaber de havde behov for, i kampen mod terror. Hvad der også har været diskuteret i de amerikanske medier er de civile mennesker der bliver dræbt under USA's krig mod terror. F.eks. i

2004 hvor USA angreb terrorister med droner i Pakistan hvilket gik ud over mange civile pakistanere.

NATO har haft en stor rolle i USA's planer om Afghanistans fremtid da det ikke længere kun var et projekt for USA at bekæmpe terroren men en forhandling mellem flere nationer. Og da David Petraeus (amerikansk general) fik kommandoen over NATO-styrkerne i Afghanistan i 2010, blev indsatsen af militær hjælp øget. Han indførte flere kampvogne og missiler. Hans plan var at gå hårdt til for at svække fjenden. Det gjorde han ved at fordoble bombeangrebene og sende flere droner op i luften. Han så det som en god mulighed for at "tvinge" fjenden til at se fornuften i en politisk løsning, og som nævnt tidligere har dette også kostet mange mennesker livet.

4

Soldaterne og befolkningen i USA har også haft sine forventninger til krigen mod terror. Militære chefer har haft en tendens til at fremvise krigen som en positiv beslutning i medierne således at befolkningen i USA vil støtte op omkring krigen. Samtidlig vil soldaterne der er i krig se krigen som en relevant begivenhed med en indsats baseret på at det på længere sigt vil gavne USA og Afghanistan. USA's befolkning har haft sin frygt for krigen, men har dog været enig omkring Det Hvide Hus’ beslutninger. Befolkningen støtter George Bush i kampen mod terror samt skabelsen af fred, frihed og lighed i Afghanistan.

1.3 Samarbejde mellem vest og øst

5

USA og Afghanistan har i et samarbejde udarbejdet en strategi for Afghanistans fremtid og USA's rolle. Både Afghanistan og USA har været enige om at etablere en moderat, repræsentativ regering i Afghanistan sådan at Afghanistan i fremtiden kan sørge for sin egen sikkerhed, da en demokratisk regering vil være med til at skabe frihed og menneskerettigheder for den afghanske befolkning. Den afghanske regering og den ramte befolkning i Afghanistan har ifølge George Bushs udtalelser taget

4

Afghanistan fra krig til fred? s. 18

5

http://georgewbush-whitehouse.archives.gov/news/releases/2005/05/text/2.html

Side 5

SRP

Historie & Samfundsfag

5 godt imod USA's plan da afghanerne har viljen til at forny Afghanistans velstand og skabe fred på baggrund af den hjælpende hånd fra USA. Afghanistan har bedt USA om et partnerskab til at genopbygge Afghanistan som et demokratisk land hvor de vil samarbejde om et fremtidig plan for Afghanistan hvad angår politik, økonomi og sikkerhed. En anden vigtig faktor som George Bush og Hamid Karzai vil opnå i Afghanistan, er menneskerettighederne i landet. Kønnet og den etniske tilhørsforhold skal ikke længere spille en rolle i det afghanske samfund.

George Bush og Hamid Karzai er sammen blevet enige om 3 hovedpunkter som indeholder forskellige mål der skal opnås. De tre hovedemner er Demokrati og god regeringsførelse, velstand og sikkerhed. Under hovedpunktet demokrati og god regeringsførelse vil George Bush og Hamid Karzai have Afghanistan til at skabe et sammenarbejde med Afghanistans naboer for at skabe nogle økonomiske og politiske forhandlingspartnere. Der kræves fra USA's side at Afghanistan styrker sammenholdet mellem USA og Afghanistan via et fælles livssyn, så udfordringerne i Afghanistan vil blive nemmere at løse.

I kategorien velstand er Bush og Karzai blevet enige om USA skal støtte Afghanistan i at landet skal udbrede sin integration således at Afghanistan får en rolle i verdensøkonomien og bliver medlem af internationale organisationer. Amerikanske virksomheder skal inddrages i det afghanske samfund, sådan at udviklingen i afghanske firmaer og den private sektor fremskyndes. Der bliver også tydeliggjort at det kræver meget at genopbygge Afghanistan økonomisk. Det koster meget at investere i den afghanske befolkning men det er et mål som skal nås, og gerne med hjælp fra andre nationer også.

Under sikkerhedssektoren har George Bush og Hamid Karzai udarbejdet en plan der omhandler at det afghanske militær skal trænes og udstyres så der bliver skabt en afghansk sikkerhedsstyrke der vil holde i fremtiden. Afghanistan skal være klar til at rådføre sig med andre, hvis de føler at landet er truet eller i fare. De afghanske styrker skal også være med til at bekæmpe terrorismen sammen med ISAF soldaterne og amerikanerne. Der skal også sikres at ting såsom narkotika handel bekæmpes og udryddes fra det afghanske samfund. Sikkerheden på den afghanske grænse skal forbedres for at sænke immigrationen af terrorister og forbudt handel. Sidst og ikke mindst skal Afghanistan skabe sig et større og stærkere bånd til NATO da ISAF soldaterne har en stor rolle i bekæmpelsen af terroren som bliver begået af Taliban og Al-Qaeda i Afghanistan. For at samarbejdet mellem USA og Afghanistan kan følge hele denne plan som George Bush og Hamid Karzai er blevet enige om, skal Afghanistan ifølge USA fastholde viljen til at forbedre landets

Side 6

SRP

Historie & Samfundsfag

6 økonomiske muligheder, menneskerettigheder og sikkerhed og være aktiv i bekæmpelsen af terrorismen.

1.4 Hamid Karzai og den afghanske befolkning

6

I et interview på CNN udtaler Hamid Karzai sig om Afghanistans fremtid under hans styre i

2001. Han ser det som en ny start for Afghanistan at han skal lede landet. Han ser Afghanistan på vej mod en positiv fremtid fordi afghanerne VIL have et fredeligt og stabilt land og således vil resten af verdenen. Han mener at afghanerne har lært en lektion og ligeledes har USA og den internationale samfund. Det vil derfor lykkes Afghanistan at skabe fred i landet denne gang. Han mener hvis det internationale samfund og USA ikke hjælper eller er opmærksomme på

Afghanistans tilstand, så vil terroristerne vende tilbage til Afghanistan.

7

I en udsendelse fra den internationale tv-kanal Al Jazeera English kommenterer den afghanske befolkning den amerikanske invasion. I denne udsendelse har den afghanske befolkning et negativt syn på den amerikanske militærhjælp. De ser ikke amerikanernes hjælp som en hjælp til Afghanistan men som en fordel for USA selv. De afghanere som bliver interviewet i denne udsendelse mener ikke at en større udvikling og infrastruktur projekter vil hjælpe samfundet i Afghanistan. De føler at amerikanerne skræmmer samfundet mere end de hjælper. De føler også at mange civile mennesker bliver dræbt på grund af de amerikanske soldater. En håndværker ser løsningen på Afghanistans fremtid i at den afghanske hær bliver stærkere så landet kan skabe sin egen sikkerhed og ikke være afhængig af USA. En gadearbejder der bliver interviewet siger at han fortrækker de gamle mujahediner i stedet for amerikanerne. Afghanerne i udsendelsen er frustreret og usikre på Afghanistans situation og der er en negativ holdning til de amerikanske tropper.

Delkonklusion

Sammenarbejdet mellem den amerikanske regering og den afghanske regering er opstillet med enighed mellem George Bush og Hamid Karzai. De er enige om de forskellige faktorer, der skal forbedres eller ændres for Afghanistans fremtid. I den amerikanske og afghanske befolkning er der delte meninger omkring hjælpen fra USA. Visse mener at det er bedst for Afghanistans fremtid at USA blander sig udenom, og andre ser USA's hjælp og invasion som en positiv indflydelse og en ende på Afghanistans langvarige krig mod Taliban.

6

https://www.youtube.com/watch?v=RpXJ8TjfZ38

7

https://www.youtube.com/watch?v=9Uetz17naVQ

Side 7

SRP

Historie & Samfundsfag

7

2.0 Undersøge, hvilken politik der er blevet ført i Afghanistan indtil valget i foråret 2014?

2.1 Politiske ledelse siden starten af 12.hundredtallet i Afghanistan

8

Afghanistan har i løbet af dets historie haft mange forskellige slags politiske ledere, det er derfor nemmere at sætte sig ind i den politiske ledelse igennem Afghanistans historie.

Det er først i år 1747 Afghanistan får en leder som grundlægger et kongedømme i Afghanistan.

Amir Ahmad Shah Durranis kongedømme holder til år 1973 hvor efter styrformet ændres til en republik. Men før kongedømmet var Afghanistan I år 1219 invaderet af Genghis Khan fra Mongoliet. Senere i den afghanske historie, år 1979 bliver Afghanistan invaderet af sovjetiske tropper. Før den sovjetiske invasion havde Afghanistan været i krig med Storbritannien tre gange

(1839-42, 1878-80, 1919). I det nyere tid; 1992 overtager Mujahedinerne magten i Kabul og i 1996 overtager Taliban magten over den afghanske hovedstad Kabul sammen med Mullah Mohammad Omar som var lederen af Taliban. Under de forskellige begivenheder har der også været afghanske ledere, blandt andet Mohammed Daoud der i 1973 erklærede Afghanistan som en republik og gav sig selv rollen som præsident. Få år efter kom der et marxistisk styre, hvor Mohammed Taraki blev præsident i 1978. I 1987 kommer der et nyt kommunistisk styre i Afghanistan hvor Mohammed Najibullah bliver præsident. Efter Mohammed Najibullah mister magten i 1992 har der ikke været et stabilt politisk styre indtil 2001 hvor Hamid Karzai bliver udvalgt til at lede landet af FN. Jeg har valgt at undersøge hvilken politik der er blevet ført i Afghanistan indtil valget i foråret 2014 ved at tage fat i nogle forskellige artikler som omfatter den politiske situation i Afghanistan fra 2001 og fremover.

2.2 9/11

9

For at komme ind på det politiske system i Afghanistan er det relevant at inddrage terroraktionerne der fandt sted i USA d. 11 september 2001. Man fandt ud af at det var terrorister fra Saudi-Arabien der angreb skyskraberne World Trade Center med ruteflyverne. Terroristerne havde en overmand ved navnet Osama bin Laden som stod bag angrebet. Hans mission var at angribe "Islams fjender" globalt. Hans terrororganisation er kendt som Al-Qaeda hvilket betyder "Basen". Afghanistan indblandes i denne konflikt fordi Osama bin Laden opholdte sig i Afghanistan i et samarbejde med Taliban som styrede Afghanistan tilbage i 2001. Verdenen var rystet over den grusomme episode, og især vesten krævede bagmanden bag angrebet straffet. Uden en vilje til

8

Afghanistan, Taliban og det internationale samfund s.12-13

9

Afghanistan fra krig til fred? s. 12

Side 8

SRP

Historie & Samfundsfag

8 samarbejde fra Taliban og Osama bin Ladens side, valgte USA og Storbritannien derfor at bombe visse dele af Afghanistan, hvilket førte til et samearbejde mellem de vestlige styrker og den nordlige Alliance. I Afghanistan faldt Taliban-regering efter bombarderingerne og FN oprettede en sikkerhedsstyrke med soldater fra hele 48 lande (ISAF) der skulle hjælpe Afghanistan med at stabilisere forholdene i landet.

2.3 Bush doktrinen

Med 9/11 episoden i baghovedet ændrede George Bush også den amerikanske udenrigspolitik da

han blev USA's præsident. Før George Bush sad [10]

Bill Clinton på styret som præsident i USA, der i den periode dyrkede en helt anden slags udenrigspolitik. Hans vigtige fokuspunkter i USA's udenrigspolitik i 1993 var at reducere USA's omkostningstunge militære engagementer i verden, hvilket man anså som blød magtførelse da hans politik var baseret på at skabe vækst i USA og ikke militærmagt. Men dette ændrede sig markant da George Bush fremlagde den så kaldte Bush-doktrin

efter 9/11 angrebet. Bush-doktrinen bygger på den neokonservative ideologi. Man anså Bush-

doktrinen som et forsvar imod fremtidlige terrorangreb.

Jeg har valgt at tage udgangspunkt i den nedskrevne version af George Bushs tale der behandler den så kaldte Bush-doktrin. Kilden er en førstehåndskilde eftersom det er George Bush som har skrevet og holdt den. Talen blev holdt i Det Hvide Hus september 2002. Talen behandler George Bushs sikkerhedsstrategi efter landet blev angrebet af terrorister d. 9 september 2001. Han har derfor haft et helt år til at forberede sig til denne tale. Hans hensigt med talen er at appellere til befolkningens fornuft ved at forklare hvordan forsvarsstrategien er med til at bekæmpe terrorismen, og via hans position som præsident skaber han en troværdighed i sine udtalelser, da han står for ansvaret af nationens sikkerhed. Bush fremlægger doktrinen med mange konkrete udtalelser;

11

"Our comprehensive strategy to combat WMD includes: Proactive counterproliferation efforts.

We must deter and defend against the threat before it is unleashed."

USA måtte ifølge Bush-doktrinen udføre et forbyggende angrib hvis nationen følte sig truet

(Defensiv). Doktrinen skulle være med til at beskytte USA for lignende terrorangreb som 9/11, og

denne doktrin skulle retfærdiggøre USA’s invasion i Afghanistan. Bush-doktrinen var blandt andet med til at ændre det politiske styre i Afghanistan, da USA på baggrund af sin hårde og stærke

10

USA - Hegemon eller supermagt i frit fald s. 200

11

http://www.emu.dk/sites/default/files/Bush%20Doktrinen.pdf

Side 9

SRP

Historie & Samfundsfag

9 militærmagt spillede rollen som et regime i det afghanske samfund da de udvalgte Hamid Karzai som overgangsregeringsleder.

2.4 Hårdmagt

USA benyttede sig efter 9/11 af hård magt da de invaderede Afghanistan. Hård magt bliver brugt af

lande der bruger militær, økonomi og teknologi som magtmidler til at opnå udenrigspolitiske mål.

George Bush har under sit styre haft en aktivistisk udenrigspolitik der har prøvet at påvirke et land som Afghanistan og Irak med sin militærmagt. George Bushs styre har været inspireret af den amerikanske udenrigspolitiske skole; neokonservatisme. (Se fuld størrelse af figuren i bilag 1)

12

I Neokonservatisme lægger man i sin sikkerheds og udenrigspolitik vægt på de så kaldte mål "Power and Principles" som går ud på at man har et stærkt militær, økonomisk og teknologisk magt der kan beskytte nationen til enhver tid. "Principles" bliver brugt i sammenhæng med de amerikanske værdier som USA sætter højt i deres politiske dagsorden. I USA var det vigtigt at udbrede demokratiet til Afghanistan og den demokratiske udbredelse spiller og spillede en stor rolle i USA’s og Afghanistans samarbejde.

13

"The great struggles of the twentieth century between liberty and totalitarianism ended with a decisive victory for the forces of freedom—and a single sustainable model for national success: freedom, democracy, and free enterprise."

Det første George Bush nævner i den nationale sikkerhedsstrategi for USA, er at skabe frihed, demokrati og foretagsomhed i vores 21.århundrede. Der var også konkrete krav til Afghanistan og dens regering efter Talebans fald. Som nævnt i redegørelsen, har både USA og Afghanistan sat det som et vigtigt mål at skabe demokrati i Afghanistan. Dette er et krav både Hamid Karzai og den afghanske befolkning har taget godt imod, især grundet den korruption der finder sted i Afghanistan. Men det kan være svært at skabe en demokratisk regering i et land hvor religionen

12 s.45 se fuld størrelse i bilag 1

13

http://www.emu.dk/sites/default/files/Bush%20Doktrinen.pdf

Side 10

SRP

Historie & Samfundsfag

10 spiller en stor rolle. Afghanistan blev en islamisk stat efter den kommunistiske regering var forbi, og siden har religion spillet en stor rolle hvad angår uddannelse, menneskerettigheder (kvindernes rettigheder) og generelt udviklingen i landet.

14

I min næste kilde tager jeg udgangspunkt i Jan Maintz Hansen som behandler islam og demokrati og de konflikter der opstår, når islam og demokrati skal forenes. Jan Maintz Hansen er en stor politisk kritiker som har skrevet en bog om den danske politik. D. 15 februar 2013 skriver han i Information at demokrati og islam på mange punkter ikke kan forenes da de demokratiske værdier såsom liberale normer og pluralisme ikke stemmer overens med grundholdningerne man har i islam. Jan Maintz Hansen tager fat i mellemøstforskeren Bernard Lewis der behandler den islamiske synsvinkel på magtfordelingen i et land, dog er artiklen præget af Maintz Hansens kritiske holdning til islamiske stater der vil have demokrati.

15

"der kun er én udelelig Gud, og at denne Guds herredømme er betingelsesløst suverænt og absolut. Ikke mindst i Koranens sure 5:41 er der angiveligt belæg for denne opfattelse:

»Kongedømmet over himlene og jorden tilhører Allah.«"

Ifølge islam skal staten være opbygget på baggrund af islam, hvor statsmagten står til ansvar for Allah og ikke for folket. I islam står alle levevilkårene nedskrevet i koranen og der er derfor ingen behov for et demokrati hvor man har en regering der laver en forfatning som skal holde styr på politikken i landet. Og selvom største del af befolkningen i Afghanistan vil have en demokratisk stat, kan man ikke komme udenom den islamiske kultur der har undertrykt kvindernes udvikling i det afghanske samfund.

16

Sten Rynning som er en dansk politolog og professor i international politik mener dog ikke det er lykkedes vesten at indføre demokrati i Afghanistan. Han skriver d. 12 august 2013 i Information at man har krævet for meget af den afghanske virkelighed da han mener korruption i Afghanistan ikke har ændret sig efter Karzai kom til magten. Lederne i Afghanistans regering siger et men gør noget andet. Artiklen har en tendens til at kritiserer vestens politikførelse.

14

http://gymnasieskolen.dk/gymnasiel%C3%A6rer-til-kamp-mod-konkretionssygen-i-dansk-politik

15

http://www.information.dk/451194

16

http://www.information.dk/468732

Side 11

SRP

Historie & Samfundsfag

11

2.5 Internationalisme

17

Som nævnt i det forrige afsnit, har George Bushs styre været baseret på neokonservatisme, hvilket også indeholder internationalisme. Internationalisme handler i grunden om at man som regering har økonomisk, politisk og militær indblanding i andre lande som en del af regeringsgrundlaget. Dette kan ses meget tydeligt på Afghanistan og politikken der er blevet ført i landet. USA har sammen med de andre vestlige lande sendt mange milliarder af dollars til at genopbygge landet. De har også sendt ISAF soldaterne til at blandt andet styrke sikkerheden i Afghanistan. Politiken i Afghanistan er også sammensat på baggrund af USA's demokratiske liberale ideologi. Førte USA ikke politik udfra internationalisme, ville Afghanistan stadig være et land styret af Taleban med ingen hjælp fra det internationale samfund.

2.6 Hvad er afghanernes holdning til invasionen?

18

Ifølge den prisnominerede danske journalist Charlotte Aagaard som har speciale i dansk udenrigs-

, forsvars- og sikkerhedspolitik samt islam, integration og Mellemøsten, er der delte meninger om den vestlige invasion og indblanding i de politiske forhold i Afghanistan. Hun tager fat i den tyske politiker Konrad Adenauer-stiftelses undersøgelse der blev lavet i 2011 og den danske forfatter og journalist Nagieb Khaja som mener at invasionen ses negativt hos afghanerne. Aagaards kilder bygger på danske og internationale undersøgelser, artikler og bøger der behandler Afghanistans historie. Charlotte Aagaard har et neutralt synspunkt da hun holder sig fagligt til emnet og har forskellige synsvinkler med.

Ifølge artiklen siger meningsmålingerne at 70-80 procent af den afghanske befolkning gerne vil have vestens indblanding i det afghanske samfund da afghanerne føler et stort behov for hjælp hvad angår genopbygningen af Afghanistan, men ifølge undersøgelsen fra Konrad Adenauer-stiftelsen ser 56% af den afghanske befolkning NATO som en besættelsesmagt, hvor den resterende del af befolkningen ser NATO som en sikkerhed for Afghanistan. Den danske forfatter og journalist;

Nagieb Khaja skriver i sin bog at holdningerne til den vestlige invasion er meget negative i den afghanske befolkning, de hælder mere til Taleban styret fordi mange afghaner hævder at sikkerheden var større og bedre dengang. Men hos kvinderne i Afghanistan finder man en positiv holdning, da den vestlige invasion har givet dem rettigheder såsom uddannelse og selvbestemmelse bl. a. vedr. påklædning. Disse rettigheder vil kvinderne miste hvis Taleban-styret kom til magten

17 teorier

18

http://www.faktalink.dk/titelliste/krigen-i-afghanistan/invasionen-af-afghanistan#section-12

Side 12

SRP

Historie & Samfundsfag

12 igen. Ifølge undersøgelserne i ActionAid er de afghanske kvinder bange for, at deres rettigheder bliver formindsket hvis de vestlige tropper forlader landet.

2.7 Korruption

Afghanistan anses for at være en af de mest korrupte lande i verdenen. Baseret på UNODCs undersøgelser, viser det sig at den afghanske befolkning ser korruptionen som et større problem end den ringe sikkerhed og arbejdsløshed der er i Afghanistan. 59% af den afghanske befolkning ser korruptionen som det største problem. Når landets økonomi er baseret på korrupte forhandlinger i landet og det internationale samfund ikke styrer det med hård hånd, kan det være svært at skabe et

demokratisk samfund.^{19} I løbet af de sidste 10 år har Afghanistan fået over 40 milliarder dollars fra

vesten men på grund af korruption i retsvæsen og politiet er det svært at finde ind til kernen i korruptionen.

For at kigge nærmere på den politik der er blevet ført i Afghanistan hvad angår korruption, har jeg valgt at kigge på Hamid Karzais tale som han holder [20] den 22 december 2012. Kilden er førstehåndskilde og den bliver holdt i Afghanistan. Kilden er troværdig da det er selve Afghanistans præsident som udtaler sig. Hensigten med talen er at han kommer ud med den politik han vil føre i Afghanistan for at udrydde korruptionen i landet. Han vil gerne etablere en regering hvor man har ministre hvis arbejde skal gå ud på at fjerne korruptionen på arbejdsmarkedet.

Karzai mener at korruptionen er noget selve den afghanske befolkning skal være med til at formindske, og det skal ske ved at skabe en sikker og tryg ramme i samfundet sådan at befolkningen ikke føler sig truet til at dyrke korrupte aftaler fordi de højere ledere i regeringen bestikker eller truer dem. Hamid Karzai siger at han ikke har set noget fremskridt endnu, blandt andet fordi største delen af korruptionen kommer fra udlandet der er med til at skade det afghanske samfund. [21] De interne forhandlinger som sker mellem USA og afghanske virksomheder skal konfronteres og udryddes da disse forhandlinger ikke sker med selve den afghanske regering. "En bedre fremtid for Afghanistan uden korruption kræver, at afghanerne er solidariske overfor deres nation."

Befolkningen skal føle ejerskab og være bevidste om at de ejer landet, være bevidste om at landets regler og love skal dannes af dem og ikke af andre. Afghanerne skal udvikle økonomien og tilpasse den Afghanistans behov; "der skal være balance mellem de penge der bliver brugt og de penge der

19

http://www.dr.dk/Gymnasium/Samfundsfag/International_politik/Det+nye+Afghanistan/Demokrati+i+stoebeskeen/

Artikler/Dilemmaer.htm
20

https://www.youtube.com/watch?v=xtbhF7FM8Do Talen afholdes på Dari og er oversat af mig.

21

https://www.youtube.com/watch?v=gmOE9E7cQP4

Side 13

SRP

Historie & Samfundsfag

13 bliver tjent." Landet skal ikke være afhængig af økonomisk hjælp fra udlandet. Ved det ses en lysere fremtid for Afghanistan ifølge Karzai.

Charlotte Aagaard skriver i Information d. 7 september 2013 at vesten vil af med Karzai.

22

"Uden for citat siger stort set samtlige vestlige diplomater i Kabul det samme. Efter snart ni års samarbejde med præsident Karzai konkluderer de, at den afghanske præsident mangler både viljen og evnen til at gøre op med den galopperende korruption, de politiske vennetjenester og landets magtfulde narkomafia."

Som der kan forstås udfra Hamid Karzai's tale, var han meget klar over hvilken politik han ville føre med hensyn til korruption men de vestlige dipolmater har ikke set resultaterne og de er derfor ifølge Charlotte Aagaard optimistiske med hensyn til en ny afghanske leder. [23] Dog kan det udfra Afghanistan-forsker Christian Bayer Tygesens meninger fortolkes at politik i Afghanistan er inspireret af nepotisme, hvor en ledende post går videre til familien. I Afghanistans sammenhæng

vil det resultere i at den næste præsident kommer fra den samme stamme/klan som Hamid Karzai.

Stammeledere har stadig en stor rolle i Afghanistan og kan være med til at formindske demokratiets værdi da der bliver forhandlet internt mellem stammelederne og regeringen. Ashraf Ghani som er Afghanistan nye præsident, kommer ligesom Hamid Karzai fra pashtunerne.

2.8 Afghanistan under Obama

24

Da Barak Obama blev præsident i USA i 2009 skete der nogle ændringer i USA's politikførelse hvad angår Afghanistan krigen. Han begyndte at benytte sig af blødmagt (se fuldstørrelse af figuren i bilag 2) førelse som er baseret på kultur, ideologi og institutioner. I blødmagt fokuserer man på demokrati, kapitalisme og menneskerettigheder. Obama begyndte at føre en mere liberal internationalisme (figuren kan ses i bilag 1) hvor den magtpolitiske målsætning er økonomisk kappestrid og USA som fredsmager og brugen af militær magt sker med allierede, f.eks. FN.

22

http://www.information.dk/278248

23

http://www.information.dk/278248

24 s.46

Side 14

SRP

Historie & Samfundsfag

14

I den overstående figur [25] kan man se Præsident Obamas Afghanistan strategi. Den består af 3 punkter; militær kamp mod Taliban, demokratisering og civil genopbygning og samarbejde med Pakistan.

26

Da Hamid Karzai vinder præsidentvalget igen i 2009, er hans største politiske mål stadig at udrydde korruption. Hans sammenarbejde med vesten består derfor i 2009 af økonomisk og militær hjælp, som skal gør det nemmere for ham at fjerne korruptionen i landet. [27] Med Barak Obama som præsident i USA vil Hamid Karzai koncentre sig om at skabe et stærkere afghansk militær og sikkerhed i Afghanistan. Karzai bekræfter i et besøg i Det Hvide Hus Barak Obamas plan, der går ud på at USA sender flere tropper til Afghanistan for at styrke kampen imod Taliban og Al-Qaeda, og efter dette mål er opnået vil USA's tropper formindskes og Afghanistan vil til sidst stå alene med ansvaret for militærkraften i landet. [28]

D. 2 maj 2012 underskriver Hamid Karzai og Barak Obama en strategisk partnerskabsaftale efter at Osama bin laden bliver dræbt. Der skal ikke længere være krig mellem USA og Afghanistan da Osama bin Laden er overvundet, men med to specifikke mål såsom at uddanne det afghanske styre og bekæmpe resten af Al-Qaeda, vil der stadig være amerikanske tropper til rådighed i Afghanistan.

2.9 Analyse af Obamas tale

Netop i forhold til den nye måde at hjælpe Afghanistan på fra George Bushs styre til Barak Obamas, har jeg valgt at analysere Obamas tale der omhandler strategien for Afghanistan og Pakistan som han fremlagde i 2009. Kilden som jeg vil analysere er en primær kilde. Talen bliver holdt d. 27 marts 2009 af Barak Obama i Det Hvide Hus. [29]

Talen bliver holdt i værelse 450 hvor daværende udenrigsminister Hillary Clinton og forsvarsminister Robert Gates står bag Barak Obama mensden bliver holdt. Talen bliver holdt for befolkningen men det var USA's daværende nationale sikkerhedsteam, general David Petraeus som var leder af USA's tropper i Irak og

25

Figur 2.8 på side 48 i bogen "Afganistan, Taleban og det internationale samfund"

26

https://www.youtube.com/watch?v=P8eIq6JVX44

27 preisdent ... på youtube

28

http://www.whitehouse.gov/the-press-office/2012/05/01/remarks-president-obama-and-president-hamid-karzai-

afghanistan-signing-s
29

http://www.whitehouse.gov/the-press-office/remarks-president-a-new-strategy-afghanistan-and-pakistan linje 5-8.

Side 15

SRP

Historie & Samfundsfag

15

Afghanistan, Bruce Riedel som var en af USA's førende eksperter i USA's sikkerhed, Karl Eikenberry som var daværende generalløjtnant i USA og ambassadørerne der sidder i rummet.

Konteksten i talen er krigen mod terror i Afghanistan og Pakistan, som Barak Obama har udarbejdet en strategi om. Kilden er troværdig da talen ligger inde på Det Hvide Hus’ officielle hjemmeside og Det Hvide Hus’ egne youtube-konto, hvor det ses at Barak Obama holder talen. Talen handler overordnet om den udenrigspolitik Barak Obama vil føre i Afghanistan og Pakistan.

30

"The situation is increasingly perilous" I starten af talen fremstår det tydeligt at Obama ser krigen som et aktivt problem. Han nævner at både de amerikanske tropper, NATO-allierede og den afghanske regering er i fare. Han gør det tydeligt at krigen er i sin allervarmeste fase og mange har

                      31
mistet livet i løbet af 2008.

"So let me be clear: Al Qaeda and its allies -- the terrorists who

planned and supported the 9/11 attacks -- are in Pakistan and Afghanistan. Multiple intelligence

estimates have warned that al Qaeda is actively planning attacks on the United States homeland from its safe haven in Pakistan." I dette uddrag af talen forklarer han klart og tydeligt den amerikanske befolkning hvorfor USA stadig er i "krig" i Afghanistan. Han fremhæver også at fjenderne; Al-Qaeda og dets allierede har søgt tilflugt på grænsen mellem Afghanistan og Pakistan hvilket gør det sværere for de amerikanske tropper at bekæmpe dem. Dog mener han ikke det kun er en trussel mod Amerika men en trussel der er global.

Senere i talen kommer Barak Obama med sine konkrete målsætninger som han har sat for den fremtidige plan for Pakistan og Afghanistan. [32]

"So I want the American people to understand that we have a clear and focused goal: to disrupt, dismantle and defeat al Qaeda in Pakistan and Afghanistan, and to prevent their return to either country in the future. That's the goal that must be achieved." Han mener at intet andet er mere retfærdigt, og for at opnå disse mål skal den amerikanske strategi være stærkere, klogere og mere omfattende. Irak-krigen må ikke benyttes som en undskyldning for færre forsyninger til Afghanistan og Pakistan og der skal bidrages med den såkaldte internationale Marshallhjælp til landene.

Selvom den største problematik han tager fat i er Al-Qaeda som en trussel, er Barak Obama stadig fokuseret på at forbedre den afghanske regering. [33]

"And I want to be clear: We cannot turn a

30

http://www.whitehouse.gov/the-press-office/remarks-president-a-new-strategy-afghanistan-and-pakistan linje 15

31

http://www.whitehouse.gov/the-press-office/remarks-president-a-new-strategy-afghanistan-and-pakistan linje 22-

24
32

www.whitehouse.gov/the-press-office/remarks-president-a-new-strategy-afghanistan-and-pakistan linje 54-55

33

http://www.whitehouse.gov/the-press-office/remarks-president-a-new-strategy-afghanistan-and-pakistan

Side 16

SRP

Historie & Samfundsfag

16 blind eye to the corruption that causes Afghans to lose faith in their own leaders." Han vil lave en ny komtrakt med den afghanske regering om at slå hårdt ned på korruptionen. Han vil lave en proces der gør at afghanere som vælger korruptionen har muligheden for at vælge en bedre vej. Han vil samarbejde med de lokale ledere, den afghanske regering og internationale partnere for at opnå dette. Obamas største mål for Afghanistan er at styrke sikkerheden og økonomien i landet så Afghanistan kan stå for egen sikkerhed og blive et selvstændigt land.

Barak Obama er gennem hele talen meget opmærksom på hans ordvalg og hans måde at appellere til befolkningen. Blandt andet sammenligner han Al-Qaeda med "cancer". Han slutter sin tale med at appellere til modtagernes følelser med en sætning der lyder således; "Because the United States of America stands for peace and security, justice and opportunity. That is who we are, and that is what history calls on us to do once more"

Delkonklusion

Der er i Afghanistan ført en politik som både internt og eksternt taget udgangspunkt i USA's forventninger under såvel George Bushs som Barak Obamas præsident-periode. En politik der har været baseret på at udrydde terrorisme, korruption og skabe en demokratisk, økonomisk og social stabil regering i Afghanistan med stor indflydelse fra amerikansk politik.

3.0 Diskutere hvilke forhold der har haft indflydelse på forløbet af nationbuilding i Afghanistan og vurdere i hvilket omfang målene er blevet opfyldt.

3.1 Økonomi

Projektet nationbuilding i Afghanistan har været et centralt fokusområde, både for afghanerne og vesten. Der har været forskellige forhold som har haft indflydelse på forløbet af nationbuilding i Afghanistan. USA har haft den største rolle i statsopbyggelsen i Afghanistan da de har bidraget med mange milliarder dollars. Den økonomiske hjælp som består af flere milliarder dollars har haft stor betydning for landet og dets befolkning. Men spørgsmålet er om Afghanistan har fået nok økonomisk støtte til at kunne bygge sin stat op. Efter krigen i Bosnien var færdig, var der 325 dollars til rådighed per. indbygger til at genopbygge landet, hvorimod Afghanistans befolkning har fået tildelt cirka 42 dollars pr. indbygger i 2003 og det var et faktum som Hamid Karzai, tidligere afghansk præsident var utilfreds med. Han vil have det internationale samfund til at bidrage med et større beløb til at genopbygge Afghanistan. Ser man det fra Hamid Karzais synsvinkel, er det forståeligt at han kræver mere økonomisk hjælp. Hvis landet fortsætter med lav

Side 17

SRP

Historie & Samfundsfag

17 uddannelsesprocent, arbejdsløshed og generelt ingen udvikling der kan bidrage til en selvstændig nation, er der et større chance for at landet ender med et Taliban styre igen. USA og Afghanistan har haft et tæt sammenarbejde siden 2001 men tager vi udgangspunkt i tekst 2. kan vi se at grunden til at hjælpen til statsopbyggelse i Afghanistan er blev formindsket i 2014 er på grund af uenigheden mellem USA og Hamid Karzai om BSA aftalen. I tekst 2 linje 9-13 kan man også læse at Hamid Karzais nedlandende kommentar omkring USA og hans uenighed omkring BSA aftalen blandt andet har gjort at beløbet på udviklingshjælpen til Afghanistan er blevet halveret med stor enighed mellem kongressen og Det Hvide Hus.

3.2 Afghansk hær

Den nationale afghanske hær som skulle bestå af 240000 mand, når den iflg. aftalen var fuldtallig er heller ikke et punkt man har opnået ifølge [34]

Charlotte Aagaard. Det skyldes blandt andet at de afghanske soldater er dårligt udannede og nogle af dem lader sig bestikke af Taliban til at skifte side af økonomiske årsager, hvilket er med til at gøre processen af den militære del af statsopbygningen langsommere. [35] Den tidligere norske ambassadør til NATO hævder i august 2009 at sikkerheden er det største problem i Afghanistan, men dog er han meget glad for den udvikling der er sket i løbet af årene i Afghanistan. Han nævner blandt andet i et interview med Kristeligt Dagblad at seks millioner børn er kommet i skole. Den negative side af dette er at der i perioden op til 2009 var problemer med uddannelsespladser da der kun var 16.000 pladser i fagskolerne men seks millioner børn som skulle læse videre.

3.3 Kvinderettigheder

Hamid Karzai skulle sammen med det internationale samfund udarbejde en ny forfatning i Afghanistan og udvikle det parlamentariske system der blandt andet skulle skabe menneskerettigheder for kvinder. Visse ændringer er kommet i det afghanske samfund. Flere kvinder er kommet ind i den politiske dagsorden og de har nu mindst 25% af pladserne i parlamentet. Kvinderne har stemmerettigheder og flere unge piger og kvinder er begyndt at gå i skole. Men ifølge en [36] rapport fra hjælpeorganisationen Oxfarm er kvindernes fremtid usikker og fremgangen er skrøbelig når de udenlandske soldater forlader Afghanistan i løbet af 2014. Det kan resultere i at kampen om rettigheder for kvinder bliver glemt.

34

http://www.faktalink.dk/titelliste/krigen-i-afghanistan/hele-faktalinket-om-krigen-i-afghanistan

35

http://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/der-sker-faktisk-store-fremskridt-i-afghanistan

36

http://politiken.dk/udland/ECE1411002/kvinder-risikerer-haardt-tilbageslag-i-afghanistan/

Side 18

SRP

Historie & Samfundsfag

18

3.4 Demokrati

USA's mål var at i et samarbejde med andre nationer fra det internationale samfund skulle der etablere en demokratisk regering i Afghanistan. Hamid Karzai som kommer fra den pashtunske slægt, blev i 2001 udnævnt af FN som leder af i den afghanske overgangsregering og han skulle stå til ansvar for nationbuildings forløbet i Afghanistan. Demokratisering er overordnet kommet godt ind i Afghanistan. Der er blevet holdt 2 parlamentsvalg og to præsidentvalg men hvad der er med til at gøre det sværere for Hamid Karzai at skabe en demokratisk stat er de forskellige aktører Hamid Karzai skal interagere med. Blandt andet krigsherrerne, lokale magthavere, klaner og udefrakommende regeringer og tropper. [37] Karl w. Eikenberry den daværende amerikanske ambassadør i Kabul mener at Hamid Karzai "er ude af stand til at forstå selv de mest grundliggende principper for statsopbygning." hvilket kan fortolkes som at Hamid Karzai ikke har været i stand til at udbrede demokratiet i landet.

På figur 3.5 (Se fuld størrelse i bilag 3) ses der et pinediagram som viser den afghanske befolknings syn på udviklingen i landet. Generelt sker der ikke store spring i befolkningens holdninger om udviklingen gennem årene, men fordelingen af positive og negative holdninger er dog lidt mere ulige fordelt. Størstedelen 38-44% af befolkning synes at udviklingen går godt hvor den resterende del har en mere negativ holdning eller blandet holdning.

Den positive vurdering af nationbuildings udvikling ses også hos præsident Barak Obamas tale den

27.Maj 2014 som han holder i Rose Garden (Det Hvide Hus).

38

" thanks to the skill and sacrifice of our troops, diplomats, and intelligence professionals, we have struck significant blows against al Qaeda’s leadership, we have eliminated Osama bin Laden,

[...].We have also supported the Afghan people as they continue the hard work of building a democracy. We’ve extended more opportunities to their people, including women and girls. And we’ve helped train and equip their own security forces."

37

http://www.information.dk/278248

38

http://www.whitehouse.gov/the-press-office/2014/05/27/statement-president-afghanistan

Side 19

SRP

Historie & Samfundsfag

19

Her fortæller han netop om den positive udvikling der er sket i Afghanistan på grund af USA's hjælp. Han ser målene nogenlunde fuldførte og derfor vælger han at overlade ansvaret som USA havde påtaget sig, til afghansk regering der nu selv skal stå for statsopbygningen i landet, med en mindre dominerende hjælp fra USA. Han mener at USA i sammenarbejde med NATO og

Afghanistan har reddet verdenen fra den ekstremisme der truede verdenen.

Delkonklusion

USA og Afghanistan har i forbindelse med projektet nationbuilding fokuseret på at få den afghanske befolkning i uddannelse, skabe en stærk hær, skabe en demokratiseringsproces der bl. a.

indebærer kvinders rettigheder. Dette projekt er i et vist omfang nået men dog er der stadig en del arbejde der skal gøres for at projektet kan kaldes fuldført og ikke alle er lige enige i at man har opnået målene. Det negative syn på nationbuildings udvikling i Afghanistan er sørgeligt nok højere end hvad det burde være på.

Konklusion

Afghanistan har gennem sin historie været præget af uro, men perioden fra 2001 til nu har bestået af et tæt sammenarbejde med USA og andre vestlige lande der har stået sammen om at skabe et nyt og bedre Afghanistan efter Talebans fald i 2001. Det har været en fælles vilje fra den amerikanske regering og den afghanske regering hvad angår projektet nationbuilding. Samarbejdet om en statsopbyggelse har resulteret i et Afghanistan der har udviklet sig i uddannelse, hvor børn og kvinder er sat i skolesystemet. Kvinderettighederne er blevet bedre. Kvinderne har fået politisk indflydelse i samfundet og der kæmpes for flere rettigheder. Sikkerheden i Afghanistan er blevet bedre da soldaterne har fået hjælp fra udlandet til at trænes og uddannes i at beskytte deres eget land i fremtiden. Dog er sikkerheden i Afghanistan ikke nået sit endelige punkt. Hæren i Afghanistan skal i fremtiden stadig trænes mere og den skal også udvides til en større gruppe i befolkningen.

Demokratiseringsprocessen er en faktor som der stadig bliver arbejdet på, men de generelle demokratiske forhold såsom politisk førelse er blevet en hverdag i Afghanistan. . Der skal dog arbejdes på at landet bliver helt demokratisk uden korruption. Afghanistan er i dag blevet et mere selvstændigt land og derfor overdrager vesten ansvaret for Afghanistans fremtid til afghanerne selv med en støtte fra USA i baghovedet.