SRP om bæredygtige løsninger i byer i Samfundsfag A og Innovation B

Side 1

[navn fjernet] 3.s Bedre liv i byen

Aarhus katedralskole Samfundsfag A/ Innovation B

1

Abstract

The study investigates what it takes to become a good city. Since the urbanization, the city life has become coveted increasingly. The late modern society has resulted in many new opportunities, and the cities are therefore in mutual competition to become attractive and attract people. The cities must therefore be good, and this is why that project is rele-vant. The study looks at different parameters that can have an influence on the city’s qual-ity. By comparing perspectives from two sociologists and a journalist the project gives different views on what indicates a good city. In addition to that, the project includes per-spectives from the company Mejlgade Lab and from citizens and users. This has been done by gathering empiricism in the Latin Quarter such as observations and qualitative interviews. The project indicates that people are an important part of the city. They bring life and a feeling of safety. In fact, this is what some people thinks, including the sociolo-gist Richard Sennett and Jane Jacobs, who is a journalist. Another perspective is that the big amount of people result in a blasé attitude towards each other. The sociologist George Simmel has this opinion, and is therefore critical to the fact that the city contains a lot of people. In spite of this, the interviews indicate that people are generally positive towards that fact that the city contains a lot of people. Mejlgade Lab is positive as well, and in ad-dition to that they want to involve the people in their projects. They believe that a good city is a sustainable city and therefore they try to influence the city and citizens in a sus-tainable direction. The interviews in the Latin Quarter showed that people generally would like to have more nature in the area, which supports Mejlgade Lab’s vision and mission. Furthermore, they would prefer a quarter with less cars. This would result in a better and more sustainable area, and is therefore a way of improving the Latin Quarter.

Side 2

[navn fjernet] 3.s Bedre liv i byen

Aarhus katedralskole Samfundsfag A/ Innovation B

2

Indholdsfortegnelse

Indledning .................................................................................................................................................... 3

1. Sammenligning af perspektiver fra Richard Sennett, George Simmel og Jane Jacobs med fokus på kvalitet i storbyen ............................................................................................................ 3

1.1 Individet i storbyen ........................................................................................................................ 4

1.2 Diversitet .......................................................................................................................................... 6

1.3 Tryghed ............................................................................................................................................. 7

1.4 Delkonklusion ................................................................................................................................. 8

2. Undersøgelse af hvordan Mejlgade Lab arbejder med innovation i bestræbelserne på at realisere lokale og bæredygtige løsninger ...................................................................................... 8

2.1 Innovationstyper ............................................................................................................................. 9

2.1.1 Bæredygtig innovation ...................................................................................................... 10

2.1.2 Socialt entreprenørskab .................................................................................................... 10

2.2 Innovationsstrategi ..................................................................................................................... 11

2.2.1 En fremvoksende strategi ................................................................................................. 11

2.3 Forretningsideer .......................................................................................................................... 11

2.3.1 Åben innovation .................................................................................................................. 12

2.3.2 Sammenspilstankegangen ................................................................................................ 12

2.3.3 Vurdering af forretningsideer ......................................................................................... 13

2.4 Brugerdrevet innovation ........................................................................................................... 13

2.4.1 Frivillighedsprincippet ...................................................................................................... 14

2.5 Delkonklusion .............................................................................................................................. 15

3. Vurdering af om Latinerkvarteret indeholder gode byrum og hvordan området kan udvikle sig i en mere bæredygtig retning ......................................................................................... 15

3.1 New Urbanism i Latinerkvarteret ........................................................................................... 16

3.2 Et mangfoldigt Latinerkvarter? ............................................................................................... 17

3.4 Et mere bæredygtigt byrum ..................................................................................................... 19

3.5 Delkonklusion .............................................................................................................................. 21 Konklusion ................................................................................................................................................ 21 Litteraturliste ............................................................................................................................................ 23 Bilag A: Byliv der betaler sig – Gevinster ved investering i byliv og bykvalitet Bilag B: Entnografisk portrœt

Bilag C: Stopinterview spørgsmål

Bilag D: Observationsskemaer fra Graven og Pustervig Torv

Bilag E: Billededokumentation fra Graven og Pustervig Torv

Side 3

[navn fjernet] 3.s Bedre liv i byen

Aarhus katedralskole Samfundsfag A/ Innovation B

3

Indledning

Overgangen fra det traditionelle til det moderne samfund, der skete omkring 1700-tallet, medførte en stigende urbanisering grundet industrialiseringen. Det var i det moderne sam-fund, at individet brød op med den traditionsbunde livsform og blev mere individualistisk.

Det senmoderne samfund medførte en øget individualisme. Derudover byder det senmo-derne samfund, som vi ser i dag, på så mange muligheder, at byerne er i en indbyrdes konkurrence om at vœre attraktive og gode for at tiltrække mennesker.

Siden urbaniseringen har livet i byen har i stigende grad vœret eftertragtet, og dette resul-terer i nogle udfordringer, som storbyerne ikke kan undgå at skulle forholde sig til. En udfordring ved byernes vokseværk er den medfølgende belastning af miljøet. Dette pro-blematiserer Troels Lund Poulsen, der var miljøminister fra , og påpeger, at

                                   1
byerne selv skal bidrage til at håndtere dem.

Men hvordan ser det ud for Latinerkvarteret, Aarhus’ ældste bydel? Dette vil blive vurde-ret i følgende opgave, hvor jeg i en sammenkobling af perspektiver fra anderkendte teore-tikere inden for bysociologi og egne undersøgelser vil gå i dybden med et af Aarhus' efter sigende hyggeligste kvarterer.

I opgaven vil vilkårene for det gode byrum blive undersøgt ved hjœlp af en sammenlig-ning af forskellige perspektiver på byrummet. Herefter vil opgaven fokusere på, hvordan virksomheden Mejlgade Lab forsøger at påvirke Latinerkvarteret i den retning, som de mener, en god by skal gå: Bæredygtighedens vej. Derudover vil opgaven analysere Lati-nerkvarteret og vil ydermere også diskutere, hvordan området kan bevæge sig i en mere bæredygtig retning. Hele opgaven vil have fokus på, hvad der skaber en god by.

1. Sammenligning af perspektiver fra Richard Sennett, George Simmel og Jane Ja-cobs med fokus på kvalitet i storbyen

Jeg vil i dette afsnit sammenligne tre store tænkere inden for bysociologi. George Simmel

(), der var en tysk sociolog, bevægede sig både inden for mikro- og makrosoci-ologi. Han kigger på sociale relationer i byrummet, hvilket er mikrosociologisk, men også

                                                              2
hvordan byen som et makrosociologisk fænomen påvirker sociale relationer. Modernitet

og individ er ifølge Simmel tæt forbundet, idet at modernitetens udviklingsmekanismer så

1

Miljøministeriet (2008): Den moderne, bæredygtige by

2

Bundgård: Sociologisk SET: https://sociologiskset.systime.dk/index.php?id=84

Side 4

[navn fjernet] 3.s Bedre liv i byen

Aarhus katedralskole Samfundsfag A/ Innovation B

4

                                                                        3
som rationalisering, pengeøkonomi og urbanisering har givet individet frihed og ansvar.

Dog er individet ikke i stand til at håndtere dette grundet overstimulering, som opstår ved en fortætning af mennesker. Dette er ifølge Simmel en udfordring for bylivet, da det kan

                              4
resultere i en udvikling af blaserthed

. Både Simmel og Richard Sennett (1943-), der er amerikansk sociolog, har en kritisk normativ tilgang til byen. Sennett ser ligeledes både på mikro- og makrosociologi, og mener, at byrummet ikke blot skal vœre funktionelt og skabe oplevelser, men at det også skal danne de individer, der opholder sig i det. Dette sker i et mangfoldigt byrum i en balance mellem individualitet og fællesskab. Han mener, at det er den personlige distance, der beskytter individet men samtidig tillader det at indgå i et fællesskab i byrummet. Han mener dermed, at der i byrummet er tale om en form for fællesskab, hvilket adskiller ham fra Simmel. Sennett påpeger også, at uorden i byrummet er væsentligt for at danne individet. Jane Jacobs (), der var journalist, og arki-tektur- og byplanlægningskritiker, er modsat Simmel og Sennett udelukkende positiv overfor en fortætning af mennesker i byrummet. Hun er derudover tilhænger af New Ur-banism skolen, der som Sennett mener, at uorden er positivt for byrummet.

De tre personer er valgt på baggrund af, at de repræsenterer forskellige perioder og syn på byen, men samtidig har områder hvor de er enige. Grundet Simmel og Sennetts baggrund som sociologer har de et sociologisk perspektiv på byrummet, hvorimod Jacobs primært fokuserer på rammerne for byen og hvordan disse kan påvirke det sociale liv. Derudover har de alle en kritisk normativ tilgang til byrummet, hvilket vil sige, at de har en holdning til, hvordan det burde vœre, og dermed en holdning til hvordan kvaliteten i byrummet kan forbedres.

1.1 Individet i storbyen

Både Simmel, Jacobs og Sennett mener, at fremmedhed og individualitet er en naturlig del af individets liv i storbyen. Dog har de forskellige perspektiver på hvordan, og hvilken betydning det har for storbyens kvalitet.

Sennett er af den overbevisning, at mødet med den fremmede er positivt for storbyens rum. Han påpeger, at individet ikke behøver at have meget med hinanden at gøre, men at det væsentlige ligger i konfrontationen med det fremmede. Dette vil ifølge Sennett udfor-

3

Hansen(1990): Stranger in a train: s. 40-59

4

Blaserthed kan også betegnes som ligegyldighed

Side 5

[navn fjernet] 3.s Bedre liv i byen

Aarhus katedralskole Samfundsfag A/ Innovation B

5 dre og styrke individet, da det medfører gensidig forståelse for og tolerance af forskellig-

hed.^{5} Konfrontationen med noget anderledes, skaber ydermere mulighed for, at individets

egen identitet kan blive sat i perspektiv, anerkendt eller udfordret, hvilket også kan styrke

                6
individet i storbyen. Sennett mener dermed, at der i byen skal vœre en balance mellem

anonymitet og fællesskab. Der skal vœre plads til det enkelte individ, men anonymiteten må ikke udvikle sig til blaserthed, som Simmel også problematiserer. Dog skal fællesska-bet på den anden side heller ikke blive for krævende eller forpligtigende, ved at man fx laver aktiviteter sammen. Det væsentligste er, at man omgås forskellige mennesker og forholder sig til dem. Den gode by bygger altså ifølge Sennett både på individualitet og

         7
fællesskab.

Ifølge Jacobs og Simmel er det, der adskiller storbyer fra landsbyer og forstæder, at de er fyldt med fremmede mennesker. Jacobs mener dog, at der i storbyen er tale om et sam-menspil mellem fremmede og bekendte, hvilket kan have en positiv effekt på individet og

       8
storbyen. Simmel levede omkring 100 år før Jacobs, og mener i modsætning til hende, at

der i storbyen er tale om en komplet fremmedgørelse af hvert enkelt individ grundet højt tempo, mange mennesker og mange sanseindtryk. Dette resulterer i en overstimulering af individet, der som nævnt kan føre til udviklingen af en form for blaserthed. I hans skil-dring mellem storby og landsby skelner han også mellem upersonlige og personlige rela-tioner. Upersonlige og anonyme relationer opstår i storbyen grundet mange mennesker og sanseindtryk. Dette sker ikke på samme måde i landsbyen, da miljøet er roligere og min-dre afvekslende. Ifølge Simmel sætter livet i landsbyen dog en dæmper på individets ud-

                                              9
foldelsesmuligheder grundet fastlagte mønstre og roller. Storbyen giver derimod indivi-

det frihed, hvilket Simmel ser som en positiv mulighed, men dette resulterer i en modsi-gelse i hans forfatterskab, da individet kan have udfordringer med at forholde sig til frihe-den i storbyen. Det overstimuleres i byen og udvikler blaserthed for at beskytte sig mod

                                   10
en overskridelse af dets personlige grænse.

Dette resulterer altså i, at den individualitet,

5

Eskelund m.fl. (2015): Blik på byen, s. 56-59

6

Rasmussen (2009): Byens Rum 2: s. 35-39

7

Rasmussen (2009): Byens Rum 2: s. 35-39

8

Det kriminalpræventive råd m.fl.(2013):

http://www.dkr.dk/sites/default/files/resume_af_sbi_rapport-final.pdf , s.63-68
9

Rasmussen, Knud(2009): Byens Rum 2: s. 23-29

10

Greve m.fl. (2014): Storbyen, Urbanisering og Urbanitet, s.44-48

Side 6

[navn fjernet] 3.s Bedre liv i byen

Aarhus katedralskole Samfundsfag A/ Innovation B

6

som egentlig skulle komme individet til gavn, ender med at vœre for svær at kapere.^{11} For

at optimere storbyens kvalitet skal man ifølge Simmel kombinere storbyens positive egen-skaber i forhold til at give individet personlig frihed, men samtidig undgå overstimule-

ring.^{12}

1.2 Diversitet

Simmel bygger sine teorier på en antagelse om, at det som individ handler om at overleve i en verden, der er underlagt et synkroniseret og rationelt mønster. Han går altså ud fra en overbevisning om, at samfundet er synkroniseret, hvilket står i modsætning til både Sen-nett og Jacobs, der mener, at asymmetri og diversitet er grundlæggende for den gode by.

Simmel gør sig ikke tanker om, at samfundet kunne indrettes på en anden måde, men går

                                                      13
blot ud fra sin antagelse om, at det er underlagt et rationelt mønster.

Simmel levede fra 1858 til 1918, og oplevede dermed overgangen fra det traditionelle til det moderne samfund. Han levede i en tid, før storbyen bar præg af funktionsopdeling og homogene boligområder. Denne form for moderne by var ikke taget i betragtning, da Simmel påstod, at man i storbyen blev udsat for overstimulering. Sennett kendte derimod til netop denne form for storby, og han påstår i sine syn på byen, at funktionsopdelingen og homogeniteten resulterer i en understimulering af individet. Han er kritisk overfor denne form for by, da der ifølge ham skal vœre plads til diversitet og uorden, hvilket ska-ber modstandsrum. Denne betegnelse dækker over rum, hvor forskellige mennesker om-gås hinanden, og på den ene eller anden måde udveksler erfaringer og udviser respekt for hinanden. Diversiteten er altså vœsentlig, da den udfordrer individet og tvinger det til at sœtte sig selv i perspektiv. Byrummet skal derfor indbyde til forskellige mennesker og

                                           14
aktiviteter, og med dette påpeger han, at heterogenitet og decentralisering af institutioner

er afgørende for byens kvalitet. Mødet med den eller det fremmede er som nævnt i afsnit

1.1 helt afgørende for individets udvikling og dertil følger vigtigheden af offentlige rum hvor disse møder kan forekomme. Understimuleringen hænger altså for Sennett sammen med mangel på asymmetri og diversitet, som dermed er nødvendigt for at give byen kvali-

  15
tet.

11

Hansen(1990): Stranger in a train: s. 40-59

12

Rasmussen(2009): Byens Rum 2: s. 23-29

13

Rasmussen(2009): Byens Rum 2: s. 23-26

14

Heterogenitet betyder med et andet ord uensartethed.

15

Daugaard (1983): Byer: s. 10-12

Side 7

[navn fjernet] 3.s Bedre liv i byen

Aarhus katedralskole Samfundsfag A/ Innovation B

7

Jacobs er også optaget af vigtigheden ved diversitet i storbyen, og mener, at det både gæl-der socialt og fysisk. I et af sine hovedværker ”The Death and Life of Great American Ci-ties” peger hun på funktionel diversitet som en af grundvilkårene for kvalitet i storbyen.

Med dette mener Jacobs, at byen skal henvende sig til forskellige mennesker, som Sennett også påpeger. Hendes synspunkter lœgger sig meget op af den senmoderne skole New Urbanism, der gjorde op med den moderne bys funktionsopdeling og vertikale udtryk. Ja-cobs og New Urbanism skolen lœgger et større fokus på de fysiske ramme end både Simmel og Sennett. De mener bl.a. at et grundlag for diversitet i storbyen er, at man blan-der nye og gamle bygninger. Dette bygger på en teori om, at œldre huse er billigere at leje end nye, og at man ved at blande disse to, åbner byen for både små og store virksomhe-der. På den måde undgår man ifølge Jacobs og New Urbanism-skolen, at storbyen bliver et sted, hvor kun veletablerede virksomheder og forretningskæder har råd til at lokalisere sig. Dette sikrer samtidig en diversitet i de mennesker, som byen tiltrækker, hvilket er væ-sentligt for, at byen ifølge Jacobs kan fungere som et dannende rum. Diversiteten skal vœre med til at sikre at der er et flow af mennesker på alle tider af døgnet. Tidsaspektet er meget væsentligt for hendes blik på byen, da det sikrer, at byen konstant er fyldt med

mennesker og liv.^{16}

1.3 Tryghed

Jacobs adskiller sig fra Sennett og Simmel ved at lægge et fokus på vigtigheden af et kon-stant flow i byen, som ifølge hende medfører en følelse af tryghed. Dette flow opstår ved hendes tidligere nævnte syn på vigtigheden af byens funktionelle og menneskelige diver-

                                             17
sitet, som muliggør, at der altid er eyes-on-the-street

. Dette skaber ifølge Jacobs en tryghed for individet, hvilket medfører at det kan føle sig godt tilpas i storbyen. I forbin-delse med dette nœvner hun, at korte snoede gader både medvirker til større uorden og dermed en udfordring af individet, men at det også skaber større tryghed, hvis byen kon-stant er i brug. En forudsætning, for at hendes teori om eyes-on-the-street kan fungerer,

er, at der i byen er mange mennesker.^{18} Hun ser altså positivt på store mængder af menne-

sker, hvilket står i kontrast til Simmel, der som nævnt mener, at det resulterer i en over-

16

Rasmussen (2009): Byens Rum 2: s. 16-19

17

Eyes-on-the-street er et begreb som Jacobs anvender omkring at der hele tiden er men-

nesker til stede som holder øje med hinanden og skaber tryghed.
18

Hirt (2011): The Urban Wisdom of Jane Jacobs: s. 9-23

Side 8

[navn fjernet] 3.s Bedre liv i byen

Aarhus katedralskole Samfundsfag A/ Innovation B

8 stimulering og udvikling af blaserthed. Hun tager altså ikke på samme måde som Simmel stilling til, hvordan mange mennesker kan have en negativ effekt på individet.

Simmels syn på, at moderniteten i samfundet resulterer i en øget individualitet og ano-nymintet, forbinder han ikke med utryghed. Han mener tvœrt i mod, at den overvældende

mœngde af mennesker og indtryk er utrygskabende.^{19} Her adskiller han sig altså fra Ja-

cobs, da hun er fortaler for mange mennesker som værende tryghedsskabende. Når Jacobs understreger dette, mener hun, at en tæt by der medfører en fortætning af mennesker og funktionel diversitet vil medføre et flow i byen, som skaber tryghed.

1.4 Delkonklusion

Den voksende mœngde af mennesker i byen betyder, at det summende liv ifølge Simmel kan udvikle sig til overstimulering af individet. Individualismen kommer individet til go-de, da det medfører frihed, men overstimuleringen, som Simmel fremhæver, skal undgås, for at bibeholde det gode liv i byen. For Sennett er mangfoldighed i byen vigtigt for at give livet i byen kvalitet. Diversiteten udfordrer og udvikler individet, hvilket er til gavn for byen. Jacobs har i større grad fokus på hvordan de fysiske rammer kan skabe kvalitet i byrummet, men også diversitet en vœsentlig faktor. Denne diversitet bunder dog for Ja-cobs i et mål om at skabe tryghed, ved hele tiden at holde liv i byen, så den bruges af mennesker døgnet rundt. Dette vil ifølge Jacobs skabe tryghed, hvilket giver livet i byen kvalitet.

2. Undersøgelse af hvordan Mejlgade Lab arbejder med innovation i bestræbelserne på at realisere lokale og bæredygtige løsninger

Mejlgade Lab er et idélaboratorium i centrum af Aarhus, der ledes af Jonatan Marcussen, som er den eneste lønnede ansatte i virksomheden. Udover Marcussen har virksomheden to praktikanter, Anne Merete Thorstensen og Sanela Imer, og resten af virksomhedens ressourcer ift. arbejdskraft er eksterne frivillige. Deres mission er at inspirere og engagere lokale i grønne netværk og samfund ved at facilitere brobygningen på tværs af fagområder med diverse aktiviteter og pilotprojekter. Deres vision er at gøre bylivet i Latinerkvarteret i Aarhus mere grønt og bæredygtigt ved at skabe lokale og bæredygtige løsninger på glo-bale klimaforandringer. Ud fra dette involveres frivillige borgere, så der kan findes nye

19

Hansen(1990): Stranger in a train: s. 40-59

Side 9

[navn fjernet] 3.s Bedre liv i byen

Aarhus katedralskole Samfundsfag A/ Innovation B

9 løsninger og potentialer for de fælles udfordringer, der knytter sig til Latinerkvarteret.

Mejlgade Lab vil gøre byen til et bedre sted ved at fokusere på miljømæssig bæredygtig-hed og i forbindelse med dette integrere social bæredygtighed ved at involvere lokalom-rådet.

2.1 Innovationstyper

Jeg vil i de kommende afsnit undersøge Mejlgade Lab’s innovationstyper med fokus på, hvordan de med disse opnår lokale og bæredygtige løsninger. Jeg har valgt at gå i dybden med bæredygtig innovation og socialt entreprenørskab, da virksomheden i høj grad gør brug af disse innovationstyper grundet deres overordnede mission og vision.

Derudover vil jeg fokusere på inkongruensen mellem virksomhedens egen opfattelse og den reelle form for innovation, som de laver, i forhold til inkrementel og radikal innovati-on.

Mejlgade Lab vil gerne opnå, at deres løsninger resulterer i, at tidligere måder man fx af-faldssorterer på, vil virke forældede, og at man derimod vil gøre det på en mere bæredyg-tig måde. Dette er en tankegang der bygger på radikal innovation, hvilket indbefatter fun-damentale nye løsninger. Denne type innovation opstår derfor sjældent, og dermed heller

ikke hos Mejlgade Labs.^{20} Et eksempel på inkongruens er et projekt ang. affaldssortering,

hvis formål er, at få folk til at tænke på genanvendelse i deres affaldssortering og dermed optimere deres måde at sortere skrald på. Her vil Mejlgade Lab selv mene, at de foretager en radikal ændring, men dette er ikke tilfœldet, da de blot undersøger mulighederne og

sender projektet videre til Aarhus Kommune.^{21} Her er altså tale om inkrementel innova-

tion, hvilket dækker over mindre tiltag, der ikke er banebrydende eller nødvendigvis helt nye tiltag. Mejlgade Lab’s tiltag i byrummet er, på trods af deres store visioner, primært

                                                           2
mindre projekter, der blot sætter fokus på eksempelvis nedsættelse af CO -indholdet i luf-

ten ved at lave vægge med planter på. Målet med dette er, at det udover at vœre æstetisk

                                                           2
flot skaber større biodiversitet, genanvender regnvand og mindsker CO -indholdet i luf-

ten.^{22} Dog har det ikke umiddelbart nogen omfattende virkning på CO^{2} -indholdet, men

virker i højere grad som signalværdi. Der er altså tale om inkrementel innovation og ikke

20

Phillipsen (2012): Innovation: s. 70

21

Trash to Treasure(2014): http://www.mejlgadelab.dk/trash-to-treasure/

22

Vertical Green Walls & Roof : http://www.mejlgadelab.dk/vertical-green-walls/

Side 10

[navn fjernet] 3.s Bedre liv i byen

Aarhus katedralskole Samfundsfag A/ Innovation B

10 radikal. Mejlgade Lab laver også inkrementel innovation når de tænker eksisterende løs-

                                                                  23
ninger ind i deres eget fokusområde, Latinerkvarteret, og tilpasser det til området.

2.1.1 Bæredygtig innovation

Samfundets øgede opmærksomhed på miljøet øger fokusset på bæredygtighed. Et mål med bæredygtig innovation er, at have involverede mennesker og bæredygtighed i cen-

trum.^{24} Virksomheden Mejlgade Lab arbejder med bæredygtig innovation, som også Cor-

porate Social Innovation (CSI) og bygger på social ansvarlighed i virksomhedens innova-tionsprocesser. Drivkraften bag CSI hænger ofte sammen med en stigende bevidsthed hos forbrugeren, som i dette tilfœlde er miljøet.

Man taler overordnet om tre slags bæredygtig innovation: Social, økonomisk og miljø-

mæssig.^{25} Mejlgade Lab arbejder primært inden for miljømæssig bæredygtighed, men har

samtidig fokus på involvering af lokale borgere i Latinerkvarteret ved at forbedre sociale relationer gennem bæredygtige tiltag. For at opnå disse gør de brug af økonomisk bære-dygtighed i form at fundraising.

Mejlgade Lab vil altså med bæredygtig innovation forbedre byrummet både socialt og miljømæssigt. Det kunne eksempelvis være gennem intelligent affalds- og regnvands-håndtering, der bygger på genanvendelse af essentielle ressourcer, som kan komme til gavn i den tætte bys udvikling.

2.1.2 Socialt entreprenørskab

Mejlgade Lab’s fokus på at skabe social værdi i lokalområdet er en grundlæggende betin-gelse for socialt entreprenørskab, hvis mål er at skabe bedre relationer og netværk mellem mennesker. Helt overordnet kan man betegne socialt entreprenørskab under følgende for-hold: social værdi, det civile samfund, innovation og økonomisk betydning. Den økono-miske betydning, handler ikke om at opnå økonomisk overskud, men betyder derimod, at

                                     26
socialt entreprenørskab bygger på non-profit

. Det er her socialt entreprenørskab isœr

                                                                  27
adskiller sig fra privat entreprenørskab, hvis succeskriterier er økonomisk vœkst. Mejl-

gade Lab er en non-profit organisation, som søger fonde fra projekt til projekt og ikke har

23

Hvad er innovation? (2014): https://i.systime.dk/index.php?id=651#c3670

24

Aagaard (2012): Bæredygtig innovation

25

Innovation på en bæredygtig måde: http://samfundsansvar.dk/csi

26

Non-profit vil sige, at der ikke er noget overskud, og at evt. overskud geninvesteres.

27

Hvad er socialt entreprenørskab? (2008): http://www.sociale-entreprenører.dk/hvad-er-

socialt-entreprenorskab.html

Side 11

[navn fjernet] 3.s Bedre liv i byen

Aarhus katedralskole Samfundsfag A/ Innovation B

11 nogen indtjening på deres projekter. Derudover er det en privatejet virksomhed, hvilket

                                              28
også ligger under opfattelsen af socialt entreprenørskab. Mejlgade Lab’s sociale entre-

prenørskab kan føre til fælles ønsker og ambitioner om grøn omstilling, samt medvirke til et bedre socialt liv i byen.

2.2 Innovationsstrategi

I det kommende afsnit fokuseres på Mejlgade Lab's innovationsstrategier, hvis mål er at realisere en grøn kvarter-omstilling, gennem borger- og brugerdrevent engagement i Lati-

          29
nerkvarteret.

2.2.1 En fremvoksende strategi

                                            30
Bæredygtig innovation trives bedst i en åben struktur.

Mejlgade Lab er en virksomhed uden faste strukturer, som dermed har en åben struktur og gør i den forbindelse brug af en fremvoksende strategi. Denne bygger på vurdering og justering undervejs, frem for at planlægge strategien inden ved at undersøge og analysere. "Det er mit indtryk at Jonatan arbejder ud fra at man lærer af sine fejl" (Thorstensen, 2015), siger praktikanten Thorsten-sen i et interview. De anvender altså en trial-and-error metode: De prøver sig frem og lœrer undervejs.

Marcussen siger i et interview: "Det sker også ofte at et projekt fører til et andet." Den fremvoksende strategi skaber altså en sammenhæng mellem projekter og åbner op for, at projekter kan udvikle sig til nye. Virksomheden er med en fremvoksende strategi hele ti-den omstillingsparat, hvilket er nødvendigt for en virksomhed som Mejlgade Lab, der i

                                                              31
høj grad er afhængig af eksterne frivillige, og dermed har en stor usikkerhed. Derudover

giver det virksomheden mulighed for hele tiden at sikre sig, at projekterne lever op til dens mål om at skabe bæredygtige og lokale løsninger, da der sker en lœring undervejs.

2.3 Forretningsideer

I Mejlgade Lab’s projekter ligger der et fokus på Latinerkvarteret i Aarhus. Det er inden for disse rammer, at virksomheden udvikler ideer, som fører til projekter. Dette gør de med en kreativ tilgang, ved at være særdeles stedspecifikke ift. de udfordringer, der søges at skabe løsninger på, bl.a. gennem involvering af lokalområdets borgere, virksomheder,

28

Phillipsen (2012): Innovation: s. 105

29

About Mejlgade Lab: http://www.mejlgadelab.dk/about/

30

Aagaard (2012): Bæredygtig innovation

31

Phillipsen (2012): Innovation: 296-298

Side 12

[navn fjernet] 3.s Bedre liv i byen

Aarhus katedralskole Samfundsfag A/ Innovation B

12 studerende, kommune, m.fl..

2.3.1 Åben innovation

De optimale vilkår for bæredygtig innovation eller CSI er som nævnt en forholdsvis åben

         32
innovation. Dette er Mejlgade Lab også opmærksomme på i deres udvikling af ideer, da

de er af den overbevisning at brugerne er “(…) eksperter på eget liv, og de ved derfor bedst, hvad de har brug for.” (Thorstensen, 2015). Dette er helt grundlæggende for åben innovation, da det betyder, at virksomheden anerkender, at den ikke besidder alle rigtige svar. Derudover bruger Mejlgade Lab åben innovation til at legitimere tiltag hos borgerne der færdes i byrummet. Thorstensen siger i et interview: ”Dette gøres da det er dem vi samarbejder med der i deres hverdag, håbes på at de vil være med til at medskabe en kvar-ter-omstilling hvor de bor.” (Thorstensen, 2015). De er altså opmærksomme på, at åben innovation er nødvendig for succesfulde innovationer.

2.3.2 Sammenspilstankegangen

”Alle er velkomne! Døren er altid åben og Mejlgade Lab lever og ånder for samarbejde.“

(Thorstensen, 2015) Sådan udtaler Thorstensen det i et interview. Grundet Mejlgade Lab’s opmærksomhed på fordele ved åben innovation, inddrager virksomheden som ud-gangspunkt altid eksterne eksperter og samarbejdspartnere i projekter. De anvender altså sammenspilstankegangen til at udvikle idéer i et sammenspil mellem eksperter, lokale,

                                33
samarbejdsparter og andre involverede . Virksomheden tror på, at ideer opstår i dialog

mellem forskellige parter og ikke fx udelukkende gennem markedsanalyser, som de i mindre grad gør brug af. En forudsætning for at samspilstankegangen fungerer er, at virk-somheden stoler på sine samarbejdspartnere. Om dette siger Thorstensen: "Mejlgade Lab ser som udgangspunkt ingen konkurrenter, men derimod mulige samarbejdspartnere"

(Thorstensen, 2015). De er altså på ingen måde mistroiske overfor konkurrenter, og gør derfor meget ud af at samarbejde på tvœrs af virksomheder, da de mener at det "(…)kan styrke projekter og gøre dem bedre eller mere spændende i kraft af et stærkt team." (Thor-stensen, 2015).

32

Aagaard (2012): Bæredygtig innovation

33

About Mejlgade Lab: http://www.mejlgadelab.dk/about/

Side 13

[navn fjernet] 3.s Bedre liv i byen

Aarhus katedralskole Samfundsfag A/ Innovation B

13

2.3.3 Vurdering af forretningsideer

”Alle ideer vurderes ud fra deres helhedstænkende bæredygtighed og relevans for det giv-ne område vi arbejder indenfor.” (Marcussen, 2015) Her kommer deres vision i høj grad til udtryk: Citatet vidner om at det netop er graden af bæredygtighed, der ligger til grund for deres vurdering af ideer.

Marcussen påpeger i interviewet, at Mejlgade Lab ikke arbejder med ordet ”kritik” når de vurderer ideer, men at de derimod fokuserer på projekternes muligheder. Denne vurdering

                                                                    34
sker ifølge projektlederen Marcussen både i idefasen, konceptfasen og produktfasen.

Det er Marcussen der i sidste ende udvælger, om ideer skal føres ud i livet, men denne udvælgelse bygger på, om der er opbakning fra lokalbefolkningen og andre involverede.

I virksomhedens kreative proces screener de ideer ved at kombinere idéer, der kan spille sammen, og på den måde kan idéerne udvikle sig til nye idéer. Dette er en fordel for Mejlgade Lab, da de på den måde kan kapere flere ting ad gangen.

2.4 Brugerdrevet innovation

Mejlgade Lab anvender i høj grad brugerdrevet innovation og involverer derfor eksterne i alle faser hvor de vurderer at det giver mening i forhold til forbedring af lokalområdet og bæredygtigheden. Formålet med dette er at udvikle mere succesfulde innovationer, der passer til de brugere, som deres projekter henvender sig til. "Vi involverer vores brugere og samarbejdspartnere, da det er en bæredygtig omstilling, der gerne skal realiseres i det område, hvor de bor, arbejder, studerer, mm., og derfor skal det bygge på deres virke-lighed og passe med denne.” (Marcussen, 2015). Sådan udtaler Marcussen sig i et inter-view, hvilket understreger deres hensigt med anvendelsen af brugerdrevet innovation. De mener derudover, at involvering af frivillige vil styrke lokales sociale relationer hinanden imellem, som vil medfører et bedre socialt liv, og dermed optimere den sociale bæredyg-tighed i Latinerkvarteret.

Mejlgade Lab’s vision om at gøre Latinerkvarteret mere bæredygtigt er ikke et behov, som virksomheden har identificeret blandt borgerne i området, men en målsætning der er defineret fra virksomhedens side af. På den måde tager Mejlgade Lab altså udgangspunkt i egen vision og forsøger gennem inddragelsen af borgerne at legitimere de tiltag eller projekter, der laves.

34

Phillipsen(2012): Innovation: s. 145

Side 14

[navn fjernet] 3.s Bedre liv i byen

Aarhus katedralskole Samfundsfag A/ Innovation B

14

Mejlgade Lab anvender brugerdrevet innovation ved bl.a. at lave workshops, observatio-

                      35
ner, etnografiske portrætter og kvalitative interviews med hjœlp fra antropologer. Invol-

vering af eksperter i deres innovation er også meget centralt for Mejlgade Labs bruger-drevne og åbne innovation. "Mejlgade Lab arbejder med en række fagspecialister inden for alle vores indsatsområder og skaber så udviklingsprojekter ud fra disse, som så intro-duceres for områdets brugere." (Marcussen, 2015), siger Marcussen i et interview. Det er

altså som udgangspunkt kun specialister/eksperter der er med i den første del af projekter-

ne, og brugerne inddrages først senere, når ideen er etableret. Virksomheden er åben for borgernes inputs ift. ideer, men de opsøger det ikke selv. Et eksempel kan vœre, at Mejl-

                           36
gade Lab har identificeret en pain

ift. affaldssortering i Latinerkvarteret. Herefter har de inddraget en gruppe på 21 personer, som de har lavet etnografiske portrætter af. I portræt-terne er forskellige erhverv, aldersgrupper, køn og forhold til Latinerkvarteret repræsente-ret. Alle er lokale, og kan ifølge Mejlgade Lab give hver deres syn på både mulige udfor-

                                              37
dringer og løsninger i forhold til den identificerede pain. Mejlgade Lab’s fremvoksende

strategi muliggøre, at lokales syn på udfordringer ved den identificerede pain kan føre til en justering eller tilføjelse til projektet. De kan altså tage stilling til affaldssorteringens udfordringer undervejs med inputs fra bl.a. lokale. Virksomheden gør altså meget ud af at vœre åbne for brugerdrevet innovation, hvilket kan siges på baggrund af interviews, deres hjemmeside og egne observationer i kontakt med virksomheden. Denne tilgang til innova-tion støtter op om deres fremvoksende strategi og bygger på deres vision og mission.

2.4.1 Frivillighedsprincippet

Til de forskellige projekter involverer Mejlgade Lab antropologer, praktikanter, lokale osv., der alle arbejder frivilligt. Udover den store økonomiske fordel det er, kan frivillig-heden sikre, at involverede personer er engageret. Marcussen beskriver de involverede primært som ”(…) mennesker der gerne vil vœre med til at gøre en forskel for deres eget lokalområde.”. Han siger dog også, at en motivationsfaktor for involverede kan vœre so-cial eller økonomisk, men at de frivillige ofte er interesseret i: ”(…) at vœre medskabere

35

Etnografisk portrætter fungere som bindeled mellem idégenerering og analyse. Her konkretiseret data gennem idealiserede repræsentationer af nogle typiske trœk ved et

segment af brugere.
36

En pain er defineret som et behov, ønske eller problem.

37

Bilag B: Etnografisk portræt

Side 15

[navn fjernet] 3.s Bedre liv i byen

Aarhus katedralskole Samfundsfag A/ Innovation B

15 af en mere grøn og bæredygtig by.”. Mejlgade Lab arbejder efter den tankegang, at for-skellige frivillige mennesker styrker et projekt og tilfører det værdi.

2.5 Delkonklusion

Mejlgade Lab arbejder under åbne, kreative strukturer og tager udgangspunkt i en frem-voksende strategi, hvor trial-and-error metoden er gennemgående. Dette spiller sammen med deres bæredygtige innovation, som fokuserer på både miljømæssig og social bære-dygtighed. Dette gøres ved at involvere lokale og på den måde inspirere dem til mere mil-jømæssigt bæredygtige løsninger i socialt bæredygtige konstellationer. De har stor tiltro til eksterne personer, hvilket sætter præg på deres projekter og involvering af mennesker.

Alle deres projekter har ét fœlles mål, som er at realisere lokale og bæredygtige løsninger, hvilket også afspejles i den måde de arbejder på.

3. Vurdering af om Latinerkvarteret indeholder gode byrum og hvordan området kan udvikle sig i en mere bæredygtig retning

I dette afsnit vil jeg vurdere, om Latinerkvarteret er et eksempel på et godt byrum ved at undersøge to byrum i området. Jeg har valgt Graven og Pustevig Torv, da de begge er centrale pladser i kvarteret, men adskiller sig fra hinanden bl.a. grundet placering og for-

                                                                       38
holdet mellem offentlig og privat plads i rummet. Jeg har gennem lukkede observationer

iagttaget mængden af mennesker, der enten opholder sig eller bevæger sig gennem by-rummene og inddelt dem efter køn og alder. Dette har jeg gjort to hverdage i tidsrummet

13-16, og jeg har dermed fået en fornemmelse for, om byrummene er mangfoldige ift.

ovenfornævnte parametre. Jeg har med observationerne også kunne identificere mængden

af mennesker der opholder sig i eller bevæger sig gennem byrummene.^{39} Derudover har

jeg foretaget kvalitative stopinterviews af 20 personer på begge pladser med åbne

spørgsmål^{40} der er vedlagt i Bilag C^{41}. De adspurgte repræsenterer forskellige aldersgrup-

per, køn og tilknytning til området. Ved alle mine undersøgeler skal der tages højde for en vis usikkerhed grundet skjulte variable, så som at tidspunktet kan have betydning for

38

Lukkede observationer vil sige, at undersøgelsespersonerne ikke ved, at de bliver ob-

serveret.
39

Bilag D: Observationsskemaer fra Pustervig Torv og Graven

40

Åbne spørgsmål vil sige at den adspurgte frit kan afgive et svar. Der er altså ikke svar-

muligheder eller mulighed for at svare ja eller nej.
41

Bilag C: Stopinterview spørgsmål

Side 16

[navn fjernet] 3.s Bedre liv i byen

Aarhus katedralskole Samfundsfag A/ Innovation B

16 hvilke mennesker der færdes i området. Derudover kan en fejlkilde vœre, at åbne spørgs-mål kan give vidt forskellige svar alt efter hvordan de opfattes.

Udover at vurdere om Latinerkvarteret er et godt byrum, vil jeg diskutere, hvordan man kan gøre området mere bæredygtigt. I diskussionen vil der vœre et fokus på, om mere bæ-redygtighed vil bidrage til en bedre by.

3.1 New Urbanism i Latinerkvarteret

Latinerkvarteret er et område med små, œldre huse, krogede gader og unikke butikker og cafeer. Det er en by der i høj grad lever op til New Urbanism skolens principper, som er baseret på, at byen skal rumme funktionel diversitet, optimale forhold for fodgængere og

cykellister, små gamle huse og offentlige rum.^{42} Disse principper er grundlæggende for

byens kvalitet, hvilket Jane Jacobs som nævnt også påpeger.

Mængden af mennesker har betydning for, om byrummet er i konstant flow, og graden af tryghed er ifølge New Urbanism og Jacobs tœt forbundet med dette flow. I de foretagede observationer, der blev foretaget i tidsrummet 13-16 på en hverdag, var der 1853 menne-sker ved Graven, og en anden hverdag var der 2034 ved Pustervig Torv i samme tids-

rum.^{43} Der var ikke ét tidspunkt, hvor pladserne var tomme for mennesker, og der var alt-

så et konstant flow af mennesker, hvilket ifølge New Urbanism er tegn på et godt byrum.

Dog hænger det ikke nødvendigvis sammen, hvis man ser på de kvalitative interviews.

Kun meget få ser tryghed og mængden af mennesker som værende direkte sammenhæn-gende. Ved at spørge direkte til sammenhængene, må man dog tage i mente, at de ad-spurgte ikke nødvendigvis er opmærksomme på, hvordan de fx ville føle det, hvis der in-gen mennesker var, eller hvis det havde vœret nat på interview-tidspunktet.

Næsten alle adspurgte mente, at livet i storbyen var en vœsentlig kvalitet, hvilket kan sœttes i relation til det flow som New Urbanism skolen påpeger. De mente, at mængden af mennesker bidrager til en god atmosfære, og en del nævnte også, at det virker afslap-pende at omgås mennesker i området. Dette strider imod Simmels syn på byen som væ-rende overstimulerende, men igen skal der tages højde for, at de adspurgte ikke nødven-digvis er opmærksomme på denne påvirkning. Derudover viste observationer, at der ikke

42

What is New Urbanism?(2015): https://www.cnu.org/resources/what-new-urbanism

43

Bilag D: Observationsskemaer fra Graven og Pustervig Torv

Side 17

[navn fjernet] 3.s Bedre liv i byen

Aarhus katedralskole Samfundsfag A/ Innovation B

17 var tæt med mennesker på noget tidspunkt i observationsperioden. Hvis dette havde vœret tilfœldet, kan man forestille sig, at Simmels teori ville vœre mere tydelig.

3.2 Et mangfoldigt Latinerkvarter?

Ser man på hele Latinerkvarteret, kan det siges at vœre forholdsvis mangfoldigt i forhold til funktioner. I området er der både boliger, butikker, cafeer og et gymnasium, hvilket tiltrækker forskellige aldre og køn. Et mangfoldigt byrum er væsentligt for det gode by-rum ifølge både Richard Sennett og Jane Jacobs, som nævnt i afsnit 1. Det er i det mang-foldige byrum, at individer dannes, da de bliver udfordret og inspireret.

På trods af funktionel diversitet, ses der en tendens til at pladser som Pustervig Torv i hø-jere grad anvendes af voksne kvinder. Hele 29% af alle observerede var voksne kvinder,

                                                         44
hvilket vidner om, at de var størst repræsenteret ved Pustervig Torv. Mange af de ad-

spurgte voksne kvinder fremhævede unikke butikker, som værende positivt for området.

Det var i høj grad shopping og cafebesøg de anvender området til, hvorimod mœndene primært bruger pladsen som gennemgangssted. Ved Graven var fordelingen af mœnd og kvinder lige. Pladsen er omringet af cafeer og i mindre grad butikker, hvilket kan have påvirkning på udfaldet af mœnd og kvinder.

Pustervig Torv og Graven er ud fra observationer af køn og alder forholdsvis mangfoldige med undtagelse af børn. Forskelligheden på de to byrum kan skyldes forskellige paramet-re. Dels kan placeringen af pladserne have betydning for, hvor mange mennesker og hvil-ke typer der anvender det. Pustervig Torv ligger forbundet med en nyere del af Aarhus, som ligger udenfor Latinerkvarteret. Dette kan betyde, at det er nemmere tilgængeligt for flere forskellige mennesker og dermed mere mangfoldigt. Den lave repræsentation af børn kan skyldes, at der ikke er aktiviteter, der direkte henvender sig til dem. Dog kan tids-punktet hvor observationerne er udført, også have betydning og dermed vœre en fejlkilde.

Mangfoldighed kan dog ikke udelukkende gøres op i alder og køn, og derfor kan man ek-

sempelvis også kigge på besiddelse af økonomisk kapital^{45}. Da caféer og butikker i Lati-

44

Bilag D: Observationsskemaer fra Graven og Pustervig Torv

45

Økonomisk kapital er et ord, der oftest forbindes med Pirre Boudieus, som dœkker over individets økonomiske råderum

Side 18

[navn fjernet] 3.s Bedre liv i byen

Aarhus katedralskole Samfundsfag A/ Innovation B

18 nerkvarteret primært ligger i en høj prisklasse, kan det resultere i at de tiltrækker menne-sker med forholdsvis høj økonomisk kapital.

To af de adspurgte nævnte, at mennesker i byrummet, der adskilte sig fra dem selv, ifølge dem var negativt. Det fik dem til at føle sig utilpasse og utrygge, da de ikke kunne identi-ficere sig med dem. Den ene fremhævede punkere og andre alternative typer, som væren-de utrygskabende, og den anden nævnte, at hjemløse gjorde vedkommende utryg. Der er altså nogle grupper af mennesker, der skaber utryghed i bylivet, hvilket er i konflikt med Jacobs teori om, at forskellige mennesker i byrummet skaber tryghed. Hvis det kun er nogle bestemte grupper af mennesker, der bidrager til tryghed, kan der pludselig være en fordel i at planlægge byen til denne type af mennesker, hvilket igen går ud over mangfol-digheden. Der ses således en konflikt i Jacobs’ teori, mellem på den ene side at opfordre til mangfoldighed og samtidig skabe tryghed i byens rum.

3.3 Det private og offentlige rum

En væsentlig faktor, der har betydning for anvendelsen af et byrum, er hvorledes byrum-met er privat eller offentligt tilgængeligt for byens borgere. Jan Gehl, der er dansk arkitekt og byplanlægger, mener, at offentlige og private rum har en stor betydning for, hvordan byrummet anvendes, og hvilke mennesker det tiltrækker. Det sociale liv er ifølge Gehl

                                                     46
påvirket af, om byrummet er privat, halvoffentligt eller offentligt. I offentlige og halvof-

fentlige rum er muligheden for mangfoldighed og mødet med noget anderledes større, da der både er mulighed for gratis siddepladser og betalingssiddepladser, og på den måde er rummet også tilgængeligt for mennesker med lavere økonomisk kapital. Disse tanker om at fysiske rammer kan påvirke sociale forhold, minder om Jacobs. Derudover er mangfol-dighedsaspektet både i tråd med Jacobs’ og Sennetts tanker om, hvad den gode by skal byde på. Man kan derfor ud fra en sammenkobling af Gehls, Jacobs’ og Sennetts teorier konkludere, at offentlige rum er vigtige for et godt byrum.

Det er i det offentlige rum at virksomheden Mejlgade Lab primært udfører sine projekter.

Ved at gøre det i offentlige rum, muliggør de, at flere forskellige mennesker kan vœre en del af projekterne og de opnår dermed en større social bæredygtighed.

46

Gehl (2003): Livet mellem husene

Side 19

[navn fjernet] 3.s Bedre liv i byen

Aarhus katedralskole Samfundsfag A/ Innovation B

19

3.4 Et mere bæredygtigt byrum

Der findes som nævnt tre overordnede former for bæredygtighed: Økonomisk, social og miljømæssig. Storbyen rummer mange mennesker, hvilket belaster miljøet. Om dette si-ger Troels Lund Poulsen, der var miljøminister i , at byerne må tage ansvar og bidrage til en mere bæredygtig tankegang. Miljøministeriet udtrykker bl.a. i 2008, at funktionsopdeling har fået transportbehovet til at stige. Transportmidlerne er en udfor-dring for byen, da de medfører et stort energiforbrug og CO

2

-udslip. Der skal derfor byg-ges tættere, og funktionsopdelingen skal mindskes, som Jacobs og Sennett også påpeger som værende vigtigt for en god by.

                                                                       47
Miljøministeriet udtrykker dog, at tætheden ikke må vœre på bekostning af luft og lys.

Netop lys og luft fremhævede flere adspurgte som en kvalitet ved Pustervig Torv, som

                                                             48
adskiller sig en smule fra resten af Latinerkvarteret ved at vœre mere åbent. Dog nævner

mange også, at de sætter stor pris på de smalle, snoede gader og tæt bebyggelse.

I de kvalitative interviewes nævnte flere også, at Graven har en fordel i forhold til Puster-vig Torv grundet den grønne offentlige plads. Til sammenligning med Pustervig Torv, der kun har en smule grønt i form af planter på væggene, har Graven en grøn græsplæne, hvor det er muligt at opholde sig i uformelle omgivelser på et tæppe uden nødvendigvis at skul-

le købe en kop kaffe eller lignende.^{49} Det er altså for disse mennesker bl.a. offentlig og

grøn plads der give byen kvalitet.

Færre biler i Latinerkvarteret og på Mejlgade er et af de områder, som Mejlgade Lab kæmper for. Dette gør de primært for miljøets skyld, men også for at tilgodese cykelister og fodgængere. Ved at give plads til dem, åbner de op for livet på gaderne og i byrum, som nu udfordres af bilernes gennemkørsel. Ifølge mine interviews føler flere, at bilerne er generende i de smalle gader. New Urbanism skolen tilgodeser også cykellister og fod-

gængere i deres syn på den gode by^{50}. En oplagt ændring i Latinerkvarteret er, at fjerne

bilerne, hvilket både vil gøre området mere miljømæssigt bæredygtigt, og give bedre plads til at opholde sig i eller bevæge sig gennem rummet for cykellister og gående.

47

Miljøministeriet(2008): Den moderne, bæredygtige by

48

Bilag E: Billede dokumentation af Graven og Pustervig Torv

49

Bilag E: Billede dokumentation af Graven og Pustervig Torv

50

CNU: https://www.cnu.org/our-projects/cnu-ite-manual

Side 20

[navn fjernet] 3.s Bedre liv i byen

Aarhus katedralskole Samfundsfag A/ Innovation B

20

Både Pustervig Torv og Graven fungerer til dels som parkeringspladser. Miljøministeriet udtrykker i 2008, at de vil forsøge at fjerne parkeringspladser fra byrummene og dermed

                                                   51
også undgå nogle af de biler, der ellers ville køre ind i området.

Dette kan dog vœre ud-fordrende, da antallet af biler i Aarhus vil stige med 20.000 flere biler i 2030 ifølge Aar-

hus Kommune.^{52} Et alternativ til parkeringspladserne på Pustervig Torv og Graven kunne

vœre større parkeringsanlæg. En allerede etableret løsning er den underjordiske parke-ringskælder, som netop er åbnet tæt på Latinerkvarteret. Sådanne projekter er dog meget omkostningstunge, og kan derfor vœre udfordrende at realisere, men om ikke andet er det i Aarhus Kommunes parkeringspolitik fra 2012, hvilket vil sige, at de har og har haft fo-kus på det, som et vigtig punkt for at forbedre byen.

Biler er ifølge Aarhus Kommunes parkeringsplan uundgåelige. For dem handler spørgs-målet om parkering af biler i højere grad om, hvilke mennesker parkeringspladserne til-godeser. I Aarhus C skal man tilgodese besøgende og kunder mest ved at prioritere offent-

                           53
lig tilgængeligt kortidsparkering. Dette vil dog resulterer i en større udskiftning og der-

med flere biler på vejene til og fra parkeringspladserne, hvilket Mejlgade Lab er mod-standere af.

To projekter ved navn ”Gevinster ved investeringer i byliv og bykvaliteter” (BEVIBB) og ”Byliv der betaler sig” inddrager økonomisk bæredygtighed i deres tanker om hvordan man skaber en god by. Ved at tænke på tvœrs af den offentlige og private sektor får både grundejere og ejendomsinvestorer en økonomisk gevinst. Dette skal gøres, ved at have fokus på bedre dialog mellem forskellige parter i byrummet såsom bygherrer og investo-rer. På den måde sikrer man ifølge BEVIBB en god by, som både skaber livskvalitet for beboere og økonomisk gevinst for samfundet. Dette er for dem en by der betaler sig og

dermed en god by.^{54}

En by der betaler sig kan også ses i et mere miljømæssigt perspektiv som Mejlgade Lab isœr gør det. Et eksempel på et projekt er vægge med planter på, som de har lavet flere steder i Latinerkvarteret bl.a. i Mejlgade. På trods af at dette ikke er radikal innovation, er

51

Miljøministeriet (2008): Den moderne, bœredygtige by

52

Vores Trafik: https://vorestrafik.dk

53

Parkeringspolitik (2012): https://vorestrafik.dk/files/Dokumenter/2012-

Parkeringspolitik-2012-web.pdf : s. 2-5
54

Bilag A: Byliv der betaler sig

Side 21

[navn fjernet] 3.s Bedre liv i byen

Aarhus katedralskole Samfundsfag A/ Innovation B

21 det æstetisk og sætter fokus på vigtigheden af, at byrum indeholder noget grønt. Grønne vægge er også ét af de punkter, som Miljøministeriet er positive overfor i deres plan for

den bæredygtige by.^{55} Brugerne sætter ifølge mine interview også stor pris på grønne by-

rum. Flere fremhæver som nævnt, at Graven er at foretrække frem for Pustervig Torv grundet græsplænen. Man kunne derfor gå i Mejlgade Lab’s ånd og enten plante træer el-ler planter rundt i hele Latinerkvarteret, så det samlet set måske ville have en reel påvirk-

ning på CO^{2} -indholdet i luften og samtidig give borgerne en bedre by at opholde sig i.

3.5 Delkonklusion

Snoede gader og små gamle huse er med til at give Latinerkvarteret charme. Dette sætter borgerne i området pris på, hvilket understøttes af New Urbanism skolens principper om hvad der kendetegner den gode by. En fortætning af mennesker kan medvirke til at give byen liv og tryghed. Latinerkvarteret er forholdsvis mangfoldigt og har funktionel diversi-tet, hvilket kan bidrage til et konstant flow af mennesker som dermed kan virker trygheds-skabende. Mangfoldigheden er også påvirket af forholdet mellem offentlige og private rum, da det tiltrækker forskellige typer mennesker. Bæredygtighed er et emne, der er me-get oppe i tiden og derfor relevant at tænke ind i en forbedring af byen. En by der betaler sig er en by der både er økonomisk, socialt og miljømæssigt bæredygtig. Dog vil et pri-mært fokus på miljømæssig bæredygtighed vœre oplagt, da det er et aktuelt problem, som bl.a. Mejlgade Lab berører. Derudover kan løsningerne både komme til gode for miljøet og de borgere der opholder sig i byrummene, som ifølge mine interviews sætter pris på natur i byen. En mere bæredygtig by kan altså bidrage til en bedre by.

Konklusion

Det kan konkluderes at der er mange ting der kan spille ind, når man snakker om den go-de by. Jeg har i min opgave kigget på, hvordan byen skaber de bedste vilkår for individet, hvilket der er forskellige bud på, alt efter om man ser byen efter Sennetts, Simmels eller Jacobs’ perspektiver. Simmel mener, at storbyen giver individet frihed, men at den også resulterer i en overstimulering grundet det store antal af mennesker. Sennett mener, at mange mennesker, som er forskellige, er positivt for byen og for individets udvikling. Ja-cobs er også tilhænger af diversitet og mange mennesker, men med det primœre formål, at det er tryghedsskabende.

55

Miljøministeriet(2008): Den moderne, bæredygtige by

Side 22

[navn fjernet] 3.s Bedre liv i byen

Aarhus katedralskole Samfundsfag A/ Innovation B

22

Et fjerde perspektiv på byen er borgernes, hvilket også er væsentligt at tage højde for i byrummet. Dette gør Mejlgade Lab, når de med en åben og kreativ struktur forsøger at forbedre Latinerkvarteret med bæredygtige og lokale tiltag. Deres bæredygtige indstilling afspejles både i deres arbejdsmetoder og deres endelige projekter. Bæredygtighed er et yderst aktuelt emne og er vigtigt, når man ser på bylivet i fremtiden. Netop dette kan tæn-kes ind i Latinerkvarteret for at optimere kvaliteten i byrummet. Bæredygtighed er et mål for Mejlgade Lab, men også et ønske der udtrykkes af adspurgte borgere. Derudover kan jeg, ud fra mine interviews konkludere at New Urbanism’s principper om, hvad der ska-ber et godt byrum, bakkes op af borgerene. Latinerkvarteret er altså overordnet et område med gode byrum, som værdsættes af de borgere der bruger det, og som indbyder til mang-foldighed og tryghed.

Anslag inkl. mellemrum: 43.196

Side 23

[navn fjernet] 3.s Bedre liv i byen

Aarhus katedralskole Samfundsfag A/ Innovation B

23

Litteraturliste

Aagaard, Annabeth (2012): Bœredygtig innovation: Dagbladet Sjœlandske

Aarhus Kommune (2012): Parkeringspolitik:

https://vorestrafik.dk/files/Dokumenter/2012-Parkeringspolitik-2012-web.pdf , d. 19/12

2015

Alexiou, Alice Sparberg (2006): Jane Jacobs, Urban Visionary: Rutgers University Press Anni Greve m.fl. (2014): Storbyen, urbanisering & urbanitet: Columbus

Brundgård, Maria Bruun m.fl. : Sociologisk SET:

https://sociologiskset.systime.dk/index.php?id=160 , d. 19/12 2015

Daugaard, Morten(1983) : Byer - Social Adfœrd og Bevidsthed: Blød By

Det kriminalprœventive råd m.fl. (2013): Kriminalprœventiv og utryghedsforbyggende

miljø- og byplanlœgning: http://www.e-pages.dk/trygfonden/224/67, d. 19/12 2015

Egede, Henrik (1973): Samfundet er intet klokkevœrk: Universitetsavisen, København.

Eskelund, Klaus m.fl. (2015): Blik på byen

Etnografisk portrœt: http://innovationsguiden.dk/brugere/analyse/personas , d. 19/12 2015

Gehl, Jan (2003): Livet mellem husene - Udeaktiviteter og udemiljøer. København: Arki-tektens Forlag

Hansen, Nils Gunder (1990): Stranger in a train: Kredsen

Hermansen, Nina og Andersen, Marie-Louise K.: Latinerkvarteret: http://aarhus-
city.dk/besoeg-aarhus-city/city-omrader/latinerkvarteret/ , d. 17/12 2015

Side 24

[navn fjernet] 3.s Bedre liv i byen

Aarhus katedralskole Samfundsfag A/ Innovation B

24

Hirt, Sonia (2011): The Urban Wisdom of Jane Jacobs: Routledge

Hvad er socialt entreprenørskab? (2008): http://www.sociale-entreprenører.dk/hvad-er-
socialt-entreprenorskab.html, d. 19/12 2015

Innovation på en bœredygtig måde: http://samfundsansvar.dk/csi, d. 19/12 2015

Jacobs, Jane (1961): The Death and Life of Great American Cities

Mejlgade Lab: http://www.mejlgadelab.dk, d. 19/12 2015

Miljøministeriet (2008): Den moderne, bœredygtige by

Myrfeld, Aske Hegelund m.fl. (2014) : I - Innovation og Entreprenørskab: Systime Phillipsen, Kristian (2012): Innovation: Nyt Teknisk Forlag

Pløger, John (2002): Byfællesskab - sprængningen af et spatialt dispositiv: Distinktion.

Rasmussen, Knud (2009): Det kendte i det fremmede, Byens Rum 2: Center Tryk a/s,

Holbœk

Reech, Henrik (1991): Storbyens Ornamenter: Odense Universitetsforlag

Schubert, Dirk (2014): Contemporary Perspectives on Jane Jacobs

Simmel, George (1903): Storbyerne og Det Åndelige Liv

SociologiskForum: http://sociologiskforum.dk/ordbog/foucault/78 , d. 19/12 2015

Ulk, Rikke (2003): At studere storbyen: Jordens Folk

Side 25

[navn fjernet] 3.s Bedre liv i byen

Aarhus katedralskole Samfundsfag A/ Innovation B

25

Vores Trafik: https://vorestrafik.dk , d. 19/12 2015

Warburg Sørensen, Malte m.fl. (2015): Bysociologi: Systime

What is New Urbanism: https://www.cnu.org/resources/what-new-urbanism, d. 19/12

2015

Ørnstrup, Henrik (1990): Personligheden og det sociale, Aarhus Universitetsforlag

Side 26

[navn fjernet] 3.s Bedre liv i byen

Aarhus katedralskole Samfundsfag A/ Innovation B

26

Bilag B: Etnografisk portrœt

Bilag C: Stopinterview spørgsmål

PLADS:

KØN: ALDER: TIDSPUNKT:

Hvorfor bruger du denne plads?

Side 27

[navn fjernet] 3.s Bedre liv i byen

Aarhus katedralskole Samfundsfag A/ Innovation B

27

Synes du pladsen er mangfoldig? – hvordan?

Hvis du skulle fremhæve en god og en dårlig ting om pladsen, hvad skulle det så være?

Føler du dig tryg på denne plads? Dag/aften/ nat– hvorfor?

Hvad tœnker du om at der er så mange mennesker omkring dig når du er i dette byrum?

Tror du det har en sammenhœng med om du føler dig tryg?

Ville du føle dig tryg hvis der ikke var nogen?

Kender du (den anden plads)? Benyttes den? I hvor høj grad i sammenligning med pågældende plads?

Er der ting ved den anden plads, som du foretrækker i sammenligning med denne plads?

Bilag D: Observationsskemaer fra Graven og Pustervig Torv

Samlet data for | Børn (0-15 | Unge(16-35 år) | Voksne(31-55 år) | Ældre(56 år+) | I alt

Graven år)

Mænd | 1% | 24% | 19% | 7% | 50%
Kvinder | 1% | 26% | 18% | 4% | 50%
I alt | 2% | 50% | 37% | 11% | 100%

Tabel 1: Graven: I alt observerede: 1853

Samlet data for | Børn (0-15 | Unge(16-35 år) | Voksne(36-55 | Ældre(56 år+) | I alt

Pustervig Torv år) år)

Mænd | 1% | 14% | 16% | 6% | 37%
Kvinder | 2% | 24% | 28% | 9% | 63%
I alt | 3% | 38% | 44% | 15% | 100%

Tabel 2: Pustervig Torv: I alt observerede: 2034

Side 28

[navn fjernet] 3.s Bedre liv i byen

Aarhus katedralskole Samfundsfag A/ Innovation B

28

Bilag E: Billededokumentation af Graven og Pustervig Torv

Billede 1: Pustervig Torv

Billede 2: Graven