SRP om bæredygtige løsninger i byer i Samfundsfag A og Innovation B

Indledning

Overgangen fra det traditionelle til det moderne samfund, der skete omkring 1700-tallet, medførte en stigende urbanisering grundet industrialiseringen. Det var i det moderne samfund, at individet brød op med den traditionsbunde livsform og blev mere individualistisk. Det senmoderne samfund medførte en øget individualisme. Derudover byder det senmoderne samfund, som vi ser i dag, på så mange muligheder, at byerne er i en indbyrdes konkurrence om at vœre attraktive og gode for at tiltrække mennesker. Siden urbaniseringen har livet i byen har i stigende grad vœret eftertragtet, og dette resulterer i nogle udfordringer, som storbyerne ikke kan undgå at skulle forholde sig til. En udfordring ved byernes vokseværk er den medfølgende belastning af miljøet. Dette problematiserer Troels Lund Poulsen, der var miljøminister fra , og påpeger, at byerne selv skal bidrage til at håndtere dem.

Men hvordan ser det ud for Latinerkvarteret, Aarhus’ ældste bydel? Dette vil blive vurderet i følgende opgave, hvor jeg i en sammenkobling af perspektiver fra anderkendte teoretikere inden for bysociologi og egne undersøgelser vil gå i dybden med et af Aarhus' efter sigende hyggeligste kvarterer.

I opgaven vil vilkårene for det gode byrum blive undersøgt ved hjœlp af en sammenligning af forskellige perspektiver på byrummet. Herefter vil opgaven fokusere på, hvordan virksomheden Mejlgade Lab forsøger at påvirke Latinerkvarteret i den retning, som de mener, en god by skal gå: Bæredygtighedens vej. Derudover vil opgaven analysere Latinerkvarteret og vil ydermere også diskutere, hvordan området kan bevæge sig i en mere bæredygtig retning. Hele opgaven vil have fokus på, hvad der skaber en god by. 1. Sammenligning af perspektiver fra Richard Sennett, George Simmel og Jane Jacobs med fokus på kvalitet i storbyen Jeg vil i dette afsnit sammenligne tre store tænkere inden for bysociologi. George Simmel (), der var en tysk sociolog, bevægede sig både inden for mikro- og makrosociologi. Han kigger på sociale relationer i byrummet, hvilket er mikrosociologisk, men også hvordan byen som et makrosociologisk fænomen påvirker sociale relationer.

Modernitet og individ er ifølge Simmel tæt forbundet, idet at modernitetens udviklingsmekanismer så Miljøministeriet (2008): Den moderne, bæredygtige by som rationalisering, pengeøkonomi og urbanisering har givet individet frihed og ansvar. Dog er individet ikke i stand til at håndtere dette grundet overstimulering, som opstår ved en fortætning af mennesker. Dette er ifølge Simmel en udfordring for bylivet, da det kan resultere i en udvikling af blaserthed .