Et eksempel fra STX 3.g
SRP om laserkøling i Fysik A og Matematik A
Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.
Lær af eksemplet på 15 minutter
Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.
- 4 min
Find problemformuleringen. Hvilket spørgsmål lover opgaven at svare på, og står svaret i konklusionen?
- 4 min
Find det afsnit, hvor de to fag arbejder sammen. Hvilket resultat fra det ene fag bliver brugt i det andet?
- 4 min
Hvilken metode bruger opgaven i hvert fag, og hvor står det? Skriv metoden ned med dine egne ord.
- 3 min
Din egen opgave: Kan du pege på det sted i din SRP, hvor fagene mødes, og skrive i én sætning, hvad det ene fag giver det andet?
Skal du selv skrive SRP? Metoden står her: SRP i fysik
Om opgaven
Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 3.g, SRP, Fysik A, Matematik A, 46 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.
Skal du selv skrive en SRP? Læs, hvad censor lægger vægt på, og hvordan du bygger den op: SRP, set med censorblik.
Læs, hvilke metoder fysik giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Fysik i gymnasiet.
Dokumentets overskrifter
- Abstract
- Indledning
- Introduktion og perspektivering
- 1. Spektralfordelingen af lys ved en overgang imellem to energitilstande
- 1.1. Atomare overgange og energiens kvantisering
- 1.2. Spektroskopi viser spektralfordelingen af ly
- 1.3. Naturlig liniebredde og forbredning af spektrallinien
- 1.4. Udtryk for spektralfordelingen af ly
- 1.5 Udtryk for Gaussprofilens liniebredde til bestemmelse af Dopplerbredden
- 1.6. Sammenligning med den naturlige liniebredde for hydrogenovergangen
- 2. Laserkøling
- 2.1. Dopplerkøling
- 2.2. Impulsoverførsel ved absorption
- 2.3 Kølekraft og køletid
- 3. Den lineære Paulfælde og løsning af bevægelsesligningerne
- 3.1. Problemet med det elektriske potentiale
- 3.2. Løsning af problemet
- 3.3. Gennemgang af Paulfældens opbygning
- 3.4 Approximeret løsning af bevægelsesligningerne i den lineære Paulfælde
- 4. Forsøg med den lineære Paulfælde
- 4.1. Eksperiment: Levetidsmålinger af
- Ca
- ioner i energitilstanden
- D
- Konklusion på atomar køling
- Kildeangivelse
- Bilag 1: Billedserie af indfangning til dannelse af ionkrystal
- Bilag 2: Udtryk for spektralfordelingen af lys med naturlig liniebredde
- Udtryk for spektralfordelingen ved ”dæmpet harmonisk oscillation”
- Udtryk for spektralfordelingen ved ”usikkerhedsprincippet”
Uddrag fra materialet
Indledning
Jeg har skrevet SRP-opgave om atomar køling med det formål at forstå, hvordan man kan opnå kolde atomer, og hvor dette kan anvendes. For at give svar på de fem opgaver i opgaveformuleringen vil jeg disponere således: Jeg vil først kort introducere emnet samt nævne de vigtigste perspektiver ved atomar køling og dermed give et billede af, hvad dette studie bringer af nye opdagelser og anvendelser (opgave 3). Dernæst vil jeg gennemgå, hvordan atomer opfører sig på atomart plan, og hvordan såkaldte atomare energiovergange kan studeres spektroskopisk (opgave 1-2). Dette skal danne baggrund for det efterfølgende afsnit, hvor jeg vil forklare, hvordan den atomare køling realiseres (opgave 3). Der vil desuden følge en gennemgang af ionfælder til indfangnig af ladede partikler med udgangspunkt i opbygningen af den lineære Paulfælde, der anvendes på Institut for Fysik og Astronomi (IFA) på Aarhus Universitet (opgave 4). Jeg vil beskrive partiklers bevægelse i denne fælde og nævne løsninger til, hvordan man indfanger partikler og bringer dem i ligevægt med fælden (opgave 4). Der vil afsluttende være en eksperimentel del, hvor jeg vil redegøre for et forsøg med den lineære Paulfælde til bestemmelse af en levetid for en atomar tilstand i
Ca
-ioner (opgave 5).
Introduktion og perspektivering
Følgende er en generel introduktion til emnet atomar køling samt en oversigt over nogle af perspektiverne ved ionfælder og atomar køling. Det er bl.a. svar på første del af opgave 3 i min opgaveformulering: Hvorfor ønsker man at studere kolde atomer? Afsnittet er baseret på Christopher Monroe and John Bollingers artikel Atomic physics in ion traps samt et foredrag af vejleder Klaus Højberre, Ph.D.-studerende på IFA, Aarhus Universitet, som til daglig arbejder med instituttets Paulfælde.
Problemet med frie atomer
Forskere ønsker at kunne kontrollere atomer for at gøre nye opdagelser om atomfysikken. Problemet er, at frie atomer ved stuetemperatur flyver rundt med høje hastigheder i tilfældig retning og støder ind i hinanden og udvikler varme. For at løse dette problem anvender man bl.a. laserkøling. Med køling menes, at man bremser atomerne. Det skyldes, at atomers høje hastigheder er udtryk for en høj temperatur. For neutrale atomer har nyeste teknikker ledt til opfindelsen af et såkaldt Bose-Einstein kondensat, som kan køle helt ned til temperaturer på få nanokelvin.
Uddraget er læst maskinelt fra dokumentet, så enkelte ord kan stå forkert. Hele dokumentet står herunder.
Materialet
Fuld skærmOpgaven åbner, når du ruller ned til den.