SRP om dampmaskiner i Svendborg i det 19. og 20. århundrede i Fysik A og Historie A

Side 1

Studieretningsprojektet 2015/16

3z

Fag og niveau: Fag og niveau:

Fysik A

Historie A

Område

Dampmaskiner i Svendborg i det 19. og 20. århundrede

Opgaveformulering

Spidsformulering: Hvordan kom dampmaskinerne til Svendborg?

Der ønskes en kort redegørelse for dampmaskiners konstruktion og funktion. Forklar en Carnot-maskine og overvej i dette lys dampmaskinens nyttevirkning i teori og praksis.

Endvidere ønskes der en undersøgelse af dampmaskiners anvendelse som transportmiddel i Svendborg-området og en vurdering af den samfundsmæssige betydning af dampmaskiner inden for søfart og jernbanedrift.

Det vedhæftede bilag: "25. Åbningen af den sydfynske jernbane 1876" i Mørch, Søren:

Danmarks historie , Tønder 1988, s. 73-75, skal inddrages i besvarelsen, men andre materialer må også gerne inddrages.

Forventet omfang: Område og opgaveformulering er

15-20 sider – 43.080 anslag.

bekræftet af vejledere på opgaven

Side 2

Studieretningsprojektet 2015/16

SVENDBORG

GYMNASIUM & HF

[navn fjernet] – 3.z –Svendborg Gymnasium og HF

Studieretningsprojekt

Den Industrielle Revolution

Fysik/A og Historie/A
22/12/2015

¨

Side 3

Studieretningsprojektet 2015/16

Abstract

This assignment is about the industrial revolution in Denmark and the evolution of the steam engine, with focus on Svendborg. I have explained the first developed steam engine, and how different scientists has developed steam engines through time and how it works - including a theoretical and practical explanation of the Carnot cycle. I found out that the Carnotcycle is never going to work in real life, because it contravenes the energy sentence, but it is still possible to calculate the entropy and effect of the machine. Next I have accounted for the steam engines means of transport in Svendborg, focusing at the steam locomotives and the steamships. By analyzing an article from 1876 concerning the opening of the railway in Svendborg, it turns out that the people in Svendborg fought for a long time to get the rail network to their town, but afterwards it turned out to be a success. Now it was possible to easily transport both people and goods around in Denmark and the rest of the world. At last I have looked at the social evolution of Denmark, where I found out that the railway and the steamships had a big influence on the further development of the society. The good parts about the revolution and the steam engine was that it now was cheaper and easier to ship people and products from place to place and it made a big improvement to the effectivity of the work. The bad parts were the bad working conditions and the big lack of CO 2.

Side 4

[navn fjernet] 3.z SRP

Svendborg Gymnasium og HF

INDHOLDSFORTEGNELSE

INDLEDNING ........................................................................................................................................ 4 STARTEN PÅ DEN INDUSTRIELLE REVOLUTION ................................................................. 4 DEN TEKNOLOGISKE UDVIKLING .............................................................................................. 5 DAMPMASKINENS UDVIKLING OG FUNKTIONER ....................................................................................................... 6 Kendte opfindere ........................................................................................................................................................ 6 Thomas Savery ...................................................................................................................................................................................................... 6 Thomas Newcomen ............................................................................................................................................................................................. 7 James Watt ............................................................................................................................................................................................................. 8 Den generelle funktion af dampmaskinen ....................................................................................................... 8 SADI CARNOT OG TERMODYNAMIKKEN ................................................................................. 9 CARNOTMASKINEN ............................................................................................................................................................ 9 Entropi og nyttevirkning ......................................................................................................................................11 DAMPMASKINENS ANVENDELSE .............................................................................................. 14 DAMPLOKOMOTIVET .......................................................................................................................................................14 ODENSE-SVENDBORGBANEN........................................................................................................................................15 Åbningen af den sydfynske jernbane 1876 ....................................................................................................17 DAMPSKIBENE ..................................................................................................................................................................19 SOCIALE KONSEKVENSER ............................................................................................................ 22 Byernes udvikling og leveforholdene ...............................................................................................................22 Fordele og ulemper ..................................................................................................................................................24 KONKLUSION ..................................................................................................................................... 26 BIBLIOGRAFI ............................................................................................................................................. 27 BILAG ..................................................................................................................................................... 29

Side 5

[navn fjernet] 3.z SRP

Svendborg Gymnasium og HF

4

INDLEDNING

Der har gennem tiden været flere perioder af den industrielle revolution - den første industrielle revolution begyndte omkring 1750, men foregik kun i England, mens den anden der begyndte i starten af 1800 tallet, i begyndelsen kun foregik i USA og Tyskland,

men senere kom til Danmark^{1}. Den industrielle revolution handlede om fremgang og

udvikling, alt blev mobiliseret og almindelig arbejdskraft blev erstattet af maskiner. Det er betegnet som en periode, hvor der skete betydningsmæssige ændringer inden for mange områder, bl.a. landbrug, transport og minedrift. En af de mest kendte opfindelser var dampmaskinen, der for første gang blev opfundet i 1600 tallet, men som senere hen blev

udviklet og kom til at spille en stor rolle de næste mange år.^{2}

I denne opgave vil jeg med fagene historie og fysik forsøge at komme frem til, hvad den industrielle revolution egentlig er, hvordan de sociale forhold ændrede sig i perioden, samt hvordan den industrielle revolution påvirkede Svendborg, med hensyn til dampskibe og damplokomotiver. Jeg vil derudover forsøge at redegøre for, hvordan selve dampmaskinen er blevet udviklet gennem tiden og dens virkning, samt kigge på opbygningen og nyttevirkningen for en Carnotmaskine. Hertil vil jeg analysere en historisk kilde, omhandlende jernbanen i Svendborg og derved forsøge at få et indblik i, hvordan den industrielle revolution påvirkede Svendborg-området og generelt hele Danmark.

STARTEN PÅ DEN INDUSTRIELLE REVOLUTION

1

(Granov 2015)

2

(Wikipedia, Den industrielle revolution 2015)

Side 6

[navn fjernet] 3.z SRP

Svendborg Gymnasium og HF

5

Den første revolution startede i Storbritannien i 175o og varede indtil år 1840, denne revolution handlede om fremgang og industrialisering af landbruget, samt at få en stigende velstand. Allerede i slutningen af 1600’tallet begyndte der at opstå problemer i Storbritannien, fordi vandet begyndte at samle sig i mineskakterne, så det blev umuligt og farligt at arbejde dernede. I starten anvendte man hestekræfter til at pumpe vandet op fra minerne, men effektiviteten var ikke stor nok – så man begyndte derfor udviklingen af dampmaskinen. Senere blev Storbritannien også kendt under navnet ”Verdens værksted” pga. deres forarbejdning af kul og jern, samt den nye opfindelse – dampmaskinen.

Igennem 1700’tallet havde landbrug været det primære erhverv i Danmark, men i starten af 1800 tallet opdagede man dampmaskinen og kunne derfor skabe et nyt effektivt erhverv, samt nemmere lave fabrikker og derved skabe flere arbejdspladser. Dette medførte, at folk valgte at flytte fra landet og ind til byerne, da der var bedre betalt arbejde, hvorimod

lønnen fra arbejdet på landet afhang af, hvordan høsten gik.^{3} Dette resulterede i, at

befolkningen nu voksede hurtigere, end muligheden for at producere føde til folket - hvis dette fortsatte, ville hele Danmark ende i hungersnød. Det var her den industrielle revolution begyndte, flere opfindelser kom til og det blev muligt at udvikle maskiner, så man igen kunne følge med tiden.

DEN TEKNOLOGISKE UDVIKLING

Det kan være svært at definere, hvad teknologi egentlig er, men dette citat gør det nemmere at fastslå ”Mennesket anvender teknologi som middel til at genskabe og udvide sine livsbetingelser. Teknologi består af enheden af teknik, viden, organisation og

produkt.”^{4} Alle disse værdier gør det muligt at skabe en teknologisk udvikling. Når man

snakker om teknologisk udvikling, kan det betyde alt fra opfindelsen af den første vindmølle til opfindelsen af spraydåsen, men i dette afsnit er det udviklingen af dampmaskinen der fokuseres på.

3

(Knudsen 2007)

4

(Wikipedia, Carnot cycle, 2014)

Side 7

[navn fjernet] 3.z SRP

Svendborg Gymnasium og HF

6

DAMPMASKINENS UDVIKLING OG FUNKTIONER

Det naturvidenskabelige gennembrud med dampmaskinen i 1600’tallet, fik Storbritannien til at fortsætte med at eksperimentere med forskellige maskiner drevet af damp. Man fandt hurtigt ud af, at dampmaskinen ikke kun fungerede til at pumpe vand ud af minerne, men at den også kunne anvendes til andre nyttige opgaver. Til dampmaskinerne anvendte man kul som brændsel, dette medførte at kul blev intet mindre end den industrielle revolutions vigtigste energikilde.

KENDTE OPFINDERE

Mange dampmaskiner er blevet udviklet gennem årene, dog var nogle bedre end andre. De tre vigtigste personer i dampmaskinens udvikling er Thomas Savery, Thomas Newcomen og James Watt, der var med til at udvikle den ”originale” dampmaskine. Herudover var der Sadi Carnot, der opfandt ”Carnot processen” som er en termodynamisk proces.

THOMAS SAVERY

Thomas Savery blev født i 1650 og var en engelsk ingeniør. Han opfandt i 1698 den første ”dampmaskine”, som var en damppumpe, der skulle hjælpe med at pumpe vandet væk fra de oversvømmede miner. Dette var ikke en fuldt ud udviklet dampmaskine, men alligevel tog Savery patent på den.

Maskinen fungerede ved, at der var et rør nede i mineskakten, samt et rør der førte op fra mineskakten, så vandet transporteredes herigennem. Derudover var der to ”haner”, der kunne åbnes og lukkes så man selv kunne styre, hvornår dampen skulle udledes, samt to beholdere. Processen forløb ved, at man fik temperaturen til at stige i den ene beholder, så den anden beholder fyldtes med damp. Herefter lukkede man af for beholderen med damp, imens der blev åbnet ned til det nederste rør, dette fik vandet til at kondensere og skabe et atmosfærisk tryk der kunne lede vandet op

gennem røret.^{5}

5

(Wikipedia, Thomas Savery 2015)

Figur 1 - http://imgarcade.com/1/steam-engine-thomas-savery/

FIGUR 1

Side 8

[navn fjernet] 3.z SRP

Svendborg Gymnasium og HF

7

Der var en del problemer med denne maskine, blandt andet forekom der store energitab, når dampen kom i kontakt med det kolde vand. Dette medførte at Thomas Newcomen forsøgte, at videreudvikle den.

THOMAS NEWCOMEN

Thomas Newcomen var en britisk smed og jernhandler, der blev født i 1663. Han udviklede i 1712 den første ”rigtige” dampmaskine. Dette var en atmosfærisk stempeldampmaskine, med dette menes der, at maskinens tryk aldrig ville overstige atmosfærens tryk og modsat Saverys maskine, hvor processen blev drevet af haner, blev denne drevet af et stempel.

Newcomens maskine var bygget op af en kedel, en cylinder og et stempet. Dette fungerede ved, at cylinderen fyldtes med damp fra kedlen, hvorefter dampen skubbede stemplet op. Bagefter lukkede man af for dampen til cylinderen, og i stedet åbnede for en hane, der kunne tilføre koldt vand til cylinderen. Det kolde vand fik herved dampen til at kondensere, så trykket i cylinderen faldt.

Det tryk der kom fra atmosfæren pressede nu på oversiden af stemplet, så det faldt på plads igen og sådan forløb processen, så pumperne anvendtes til at tømme mineskakterne for vand.

Denne maskine havde mindsket energispildet, der forekom ved

Saverys maskine, idet at dampen ikke længere kom i direkte kontakt med vandet. Alligevel havde denne maskine fejl og mangler, hvilket førte til at James Watt begyndte at udvikle

en forbedret version af dampmaskinen.^{6}

6

(Nielsen, Nielsen, & Jensen, 2005) s. 136

Figur 2 - https://energi-htx.wikispaces.com/Dampmaskine

FIGUR 2

Side 9

[navn fjernet] 3.z SRP

Svendborg Gymnasium og HF

8

JAMES WATT

James Watt var en britisk opfinder og blev født i 1736. Watt arbejdede som instrumentmager på universitetet i Glasgow og skulle reparere den model af Newcomens maskine der var på universitetet. Under reparationen indså Watt, at det var muligt at forbedre dampmaskinen og gik i gang med at udvikle den

”moderne” dampmaskine.^{7}

Watt fandt ud af, at man kunne omsætte den potentielle energi til kinetisk energi og derved få en roterende bevægelse. Hertil udviklede han ”Den separate kondensator” som fik stor betydning for hans videreudvikling af dampmaskinen. Dette betød at man nu slap for hele tiden at skulle opvarme og nedkøle cylinderen, da det hele nu foregik i en separat beholder uden for cylinderen. Nu kunne cylinderen forblive varm, imens dampen kunne forblive nedkølet. Maskinen kunne derfor være i konstant anvendelse, idet man ikke længere skulle vente på at temperaturene skiftede. Dette FIGUR 3 betød også, at man nu havde mindsket energitabet yderligere, da man ikke længere

behøvede at opvarme cylinderen gang på gang.^{8}

DEN GENERELLE FUNKTION AF DAMPMASKINEN

Man begyndte udviklingen af dampmaskinen, på baggrund af den viden man havde, om at vandet udvides når det omdannes til damp. Når vandet tilføres varme, udvides de mellemrum der er mellem molekylerne og dampen fylder derfor mere. Bagefter lader man dampen køle af og den kondenseres til vand, så den igen fylder mindre. Det er derfor udvidelsen og sammentrækningen af vandet, der foregår i den lukkede cylinder, får

stemplet skubbet op og ned.^{9} Det generelle princip for en dampmaskine er, at den

omdanner den termiske energi der findes i vanddampen til mekanisk energi. Hvor effektiv en dampmaskine er, afhænger af typen af dampmaskinen, samt hvor meget af den termiske energi der bliver omsat til arbejde.

7

(Nielsen, Nielsen, & Jensen, 2005) s. 139

8

(Løkkegaard 1994) s. 34

9

(Nielsen, Nielsen, & Jensen, 2005) s. 136 faktaboks

Figur 3 - http://bedreinfo.wikidot.com/local--files/den-nye-
industrien/kildebilde_dampkraft.jpg

Side 10

[navn fjernet] 3.z SRP

Svendborg Gymnasium og HF

9

SADI CARNOT OG TERMODYNAMIKKEN

Nicholas Sadi Carnot, bedre kendt som Sadi Carnot var en fransk fysiker inden for termodynamikken, der blev født den 1 juni 1776. Han er blevet berømt for sit værk ”Undersøgelser over ildens bevægende kraft” og har lagt navn til Carnots princip. Carnots princip er en sætning inden for fysikken, der siger ”…at varmen kun ved at synke fra en højere til en lavere temperatur kan udføre arbejde, ligesom vand kun kan drive en

maskine, når det har fald”.^{10} Heraf byggede hans teori på to principper, det første gik ud

på, at varmen er et stof med uforanderlig mængde og det andet siger at en evighedsmaskine er umulig at lave. Ud fra disse to principper ville han forsøge at forklare dampmaskinens virkemåde, ved varmens tendens til at bevæge sig fra et sted med en høj temperatur til et nyt sted med lavere temperatur, samtidig med hans opfattelse af, at en

evighedsmaskine var umulig.^{11}

CARNOTMASKINEN

En carnotmaskine er en form for dampmaskine, der anvender gas i en kredsproces mellem

to varmereservoirer^{12} med forskellige temperaturer. Når man arbejder med denne

maskine, arbejder man med termodynamik, derfor er det også væsentligt at kigge på et pV diagram. Et pV-diagram, er et diagram der viser sammenhængen mellem tryk og volumen,

hvilket er væsentligt for arbejdet i en dampmaskine.^{13} Carnotmaskinen er reversibel, med

dette menes der, at processen lige så godt kan gå den ene vej som den anden.

Carnotprocessen er sammensat af to isotermer og to adiabater. En isoterm proces foregår ved konstant temperatur, imens en adiabater proces foregår ved at trykket stiger eller

falder, og det samme gør temperaturen.^{14}

På figur 4 ses et billede, hvor kredsprocessen er tegnet ind i et pV-diagram.

10

(Wikipedia, Carnot cycle, 2014)

11

(Nielsen, Nielsen, & Jensen, 2005) s. 197-198

12

(Redaktionen, Reservoir 2013)

13

(Wikipedia, pv-diagram 2015)

14

(Hansen 2010)

Figur 4 - (Figur 2010)

FIGUR 4

Side 11

[navn fjernet] 3.z SRP

Svendborg Gymnasium og HF

10

På figuren ses det at ud af førsteaksen findes volumen, mens der ud af anden aksen findes tryk. Dette diagram er sammensat af to isotermer, fra 1 til 2 og fra 3 til 4, samt to adiabater fra 2 til 3 og fra 4 til 1. Her bliver modtaget en varmemængde Q in og sendt en varmemængde ud af systemet igen Q out

. Den forskel der er på de to varmemængder

produceres ud af processen som arbejde W out.^{15}

Ved at se på de følgende skitser, kan det igen vises, at dette er en reversibel proces og at den derfor kan gå begge veje. På skitserne vil ”top” være det varme legeme, imens ”bund” vil være det kolde-

Skitse A)

På denne tegning ses det, at en maskine modtager en varmemængde Q top fra et opvarmet reservoir, hvor temperaturen er T top. Maskinen leverer så en mindre varmemængde Q bund til et nedkølet reservoir med temperaturen T bund

. Den forskel der er i

T top og T bund leveres ud på samme måde, som ved den tidligere figur nemlig i form af mekanisk arbejde.

Skitse B)

På denne tegning ses de samme variable som før, men her sker det, at det mekaniske arbejde bliver tilført maskinen. Da dette sker, fjerner varmepumpen en varmemængde Q bund fra det kolde reservoir med temperaturen T bund og afleverer en større varmemængde Q top til det varme reservoir med temperaturen

T top.

15

(Nielsen, Nielsen, & Jensen, 2005) s. 198 Fakta

Figur 5 og 6 – selvudarbejdet skitse

FIGUR 6

FIGUR 5

Side 12

[navn fjernet] 3.z SRP

Svendborg Gymnasium og HF

11

Det viste sig senere, at Carnots antagelser var forkerte, idet de stred imod princippet for energisætningen, nemlig ”at ændringen af energien i et varmeisoleret system er lig det tilførte arbejde” . Efter Carnots død i 1832 begyndte Rudolph Clausius og Lord Kelvin at forske i at forene Carnots principper med energisætningen, resultatet af dette blev

termodynamikken.^{16}

ENTROPI OG NYTTEVIRKNING

Når man arbejder med Carnots maskine, kan det være nødvendigt at kigge på termodynamikkens hovedsætninger for at se sammenhængen mellem volumen, tryk og varme. Carnot beviste som sagt, at virkningsgraden af en maskine der udfører mekanisk arbejde, ved at varme strømmer fra et område med høj temperatur til et område med lav

                                                𝑇
                                                 𝑏𝑢𝑛𝑑
temperatur, ikke kan overstige denne formel 𝑛 = 1 − . Med denne formel er det
                                         𝑐
                                                𝑇
                                                 𝑡𝑜𝑝

muligt at beregne den termodynamiske virkningsgrad, også kaldet Carnots virkningsgrad i en maskine der er drevet af varmekraften.

Først er det vigtigt at vide, hvad begrebet entropi dækker over. I dette tilfælde fortæller det, hvor meget orden eller uorden der er i et system. Når noget har en høj værdi af entropi, betyder det, at der er stor uorden i systemet, imens når der forekommer en lav

værdi, betyder det, at der er meget orden.^{17} Imens kredsprocessen forløber, sker der en

ændring i entropien, idet varmen Q top føres ind i systemet. Denne kan beregnes på

                  𝑄
                   𝑡𝑜𝑝
følgende måde Δ𝑠 =   , hvor Δ𝑠 er ændringen i entropi, Q er den absorberede varme og T
                  𝑇
                   𝑡𝑜𝑝

er den absolutte temperatur.^{18} Derudover sker der også en entropiændring, når varmen

                                                −𝑄
                                                  𝑏𝑢𝑛𝑑
Q bund føres ud af systemet, som kan beregnes ved Δ𝑠 = . For netop denne maskine
                                                 𝑇
                                                  𝑏𝑢𝑛𝑑

gælder det, at entropiændringen for denne proces vil være 0, fordi maskinen forbliver i samme tilstand som den startede i.

                                                   𝑄
                                                         −𝑄
                                                    𝑡𝑜𝑝
                                                           𝑏𝑢𝑛𝑑
Entropien for denne maskine kan altså beregnes ved Δ𝑠 = +      = 0.
                                                    𝑇    𝑇
                                                    𝑡𝑜𝑝   𝑏𝑢𝑛𝑑

16

(Nielsen, Nielsen, & Jensen, 2005) s. 199

17

(Svane-Knudsen 2013)

18

(Birkelind u.d.)

Side 13

[navn fjernet] 3.z SRP

Svendborg Gymnasium og HF

12

Ved at omskrive denne sætning yderligere, bliver det muligt at beregne nyttevirkningen for

         𝑄      𝑇
          𝑏𝑢𝑛𝑑   𝑏𝑢𝑛𝑑
maskinen      =     . Vi ved at nyttevirkning afhænger af arbejdet og den tilførte varme
          𝑄      𝑇
           𝑡𝑜𝑝   𝑡𝑜𝑝

til maskinen, så inden beregningen kan fortsætte, skal man først se på termodynamikkens første sætning, for at få et udtryk for arbejdet. Den første sætning lyder;

”Energiændringen for et system er lig med den tilførte varme plus det tilførte arbejde, minus det afgivne arbejde”

Ud af dette får man en formel for det udførte arbejde 𝐴 = 𝑄_{𝑡𝑜𝑝} − 𝑄_{𝑏𝑢𝑛𝑑}. Dette kan vi nu

anvende i omskrivningen så vi får;

𝜂_{𝑐} = = = 1 − = 1 −

𝐴 𝑄_{𝑡𝑜𝑝} − 𝑄_{𝑏𝑢𝑛𝑑} 𝑄_{𝑏𝑢𝑛𝑑} 𝑇_{𝑏𝑢𝑛𝑑}
𝑄_{𝑡𝑜𝑝} 𝑄_{𝑡𝑜𝑝} 𝑄_{𝑡𝑜𝑝} 𝑇_{𝑡𝑜𝑝}

Hermed er carnoteffektiviteten/nyttevirkningen for carnotmaskinen bevist. Når man ser

på energi kan man også se på kvaliteten af energien – her anvende udtrykkene exergi og anergi,e hvor exergi betyder høj og anergi betyder lav. Ud fra starten af beviset for nyttevirkning får vi også givet værdien for exergien, altså en definition af en bestemt

varmemængde 𝑋 = 𝐴 = 𝜂_{𝑐} ∗ 𝑄_{𝑡𝑜𝑝}.

Exergi er en værdi for den mængde arbejde man kan få af en

varmemængde/energimængde 𝑄_{𝑡𝑜𝑝} − 𝑄_{𝑏𝑢𝑛𝑑}. Resten af varmemængden 𝑄_{𝑏𝑢𝑛𝑑} vil gå tabt til
omgivelserne og kaldes for anergi.^{19} Denne mængde anergi der nu er gået tabt, kan ikke

længere anvendes til arbejde i processen.

Dernæst kan man se på termodynamikkens anden sætning. Denne kan deles op ad flere omgange, da den både blev defineret af Clausius og Kelvin.

Kelvins definition på sætningen lyder;

”Det er umuligt for et system at gennemgå en proces hvormed den absorberer varme fra et reservoir ved en bestemt temperatur og konverterer dette 100% til mekanisk energi, hvor systemet slutter i den samme tilstand den startede i ”

19

(Ingeniøren 1999)

Side 14

[navn fjernet] 3.z SRP

Svendborg Gymnasium og HF

13

Med denne sætning mener Kelvin, at alle maskiner uanset hvad vil have et tab af energi til omsætning, derved har ingen en effektivitet på 100%.

Clausius definition på sætningen lyder;

”Det er umuligt for en proces at have som dets eneste resultat, overførslen af varme

fra et koldere til et varmere legeme”^{20}

Med dette mener Clausius at en kølemaskine altid vil bruge strøm for at fungere, da man ikke kan få en maskine der fører varmeenergi fra et koldt sted til et varmt til at virke uden

hjælp.^{21}

Ud fra Carnots forsøg på at skabe en maskine der anvendte gas i en kredsproces mellem to reservoir med forskellig temperatur, samt Clausius og Kelvins opdagelse af termodynamikken er det nu muligt at konkludere, at en maskine der anvender carnotprocessen kun vil fungere i teorien, men aldrig vil kunne anvendes i praksis. Dette fordi Carnots princip strider imod energisætningen, og da det er en reversibel proces vil den tage uendeligt lang tid at udføre, samtidig med umuligheden ved at kunne isolere et system helt. Selvom denne maskine ikke er mulig at anvende i praksis, var der mange andre der fungerede eller blev udviklet så de kom til det, disse fik store betydninger for den udvikling der kom til at ske med transportmulighederne og samfundet i denne periode.

20

(Mortensen, 2011) s. 154

21

(Mortensen 2011) s. 153-154

Side 15

[navn fjernet] 3.z SRP

Svendborg Gymnasium og HF

14

DAMPMASKINENS ANVENDELSE

Som sagt var dampmaskinen en genial opfindelse i forbindelse med den industrielle revolution, blandt andet fordi den var med til at gøre arbejdet lettere og mere effektivt, men også fordi den havde en stor betydning for udviklingen af transportmulighederne.

Allerede omkring 1770 begyndte Frankrig at erstatte hestenes trækkraft med dampmaskinen på vogne, der skulle bruges til at transportere gods frem og tilbage. Dette blev dog ikke nogen succes i første omgang, da vognene blev for tunge og derved ødelagde

vejene.^{22} Senere op igennem 1800’tallet forsøgte man sig med at forene dampmaskinen

med flyvemaskinen. Dette blev dog heller ikke nogen succes, da dampmaskinen var for

tung til de flyvemaskiner der blev bygget i datiden.^{23} Igennem tiden fandt man ud af at få

tilpasset dampmaskinen, så den fungerede perfekt til lokomotiver og skibe.

DAMPLOKOMOTIVET

Før dampmaskinen kom til brugte man kræfterne fra okser og heste til at trække vognene frem og tilbage på skinnerne, men man fandt nu på at sætte dampmaskiner på vognene, så det fungerede som et damplokomotiv. Richard Trevithick blev født i 1771 og var en britisk opfinder og mineingeniør - han var den første der byggede et damplokomotiv i England og

det kørte sin første tur den 21 februar 1804.^{24} Først i 1847 kom den første

jernbanestrækning til Danmark, hvor privatselskabet ”Det Sjællandske Jernbaneselskab” havde købt fem damplokomotiver i Manchester. Senere opstod et driftsselskab, hvis aktier var ejet af de engelske anlægsentreprenører. Dette var dog ikke til gavn for Danmark, hvorefter den danske stat købte aktierne og nu selv stod for driften af lokomotiverne i Danmark. Herefter begyndte man planlægningen og gik nu efter princippet med, at de største byer skulle have etableret en jernbane.

22

(Nielsen, Nielsen, & Jensen, 2005) s.162

23

(Bjerg u.d.)

24

(Nielsen, Nielsen, & Jensen, 2005) s.163

Side 16

[navn fjernet] 3.z SRP

Svendborg Gymnasium og HF

15

ODENSE-SVENDBORGBANEN

Rundt omkring i hele Danmark blev jernbanenettet udvidet, dog kom det ikke til Svendborg – der blev det en langvarig kamp, inden jernbanen kunne køre dertil. Selvom Svendborg var den største by hidtil, der ikke havde fået en jernbane, besluttede staten sig alligevel for at sætte finansieringen til jernbaner i små byer som Varde og Holstebro i første række - dette fik Fyns folketingsmedlemmer til at vågne op. Ved forhandlingerne om finansloven i 1869 spurgte venstre manden I.A. Hansen på vegne af folketingsmedlemmerne på Fyn, om indenrigsministeren J.B.S. Estrup havde tænkt sig at ansøge regeringen, om anlæg af en jernbane mellem Svendborg og Odense. Da ministeren endelig svarede, lød det, at han gerne ville hjælpe, men at de først skulle have etableret de planlagte baner først. Da Estrup i 1869 trådte af pga. helbredsproblemer, trådte forhenværende finansminister C.A. Fonnesbech til. Han delte Estrups holdning til, at man ikke kunne påbegynde flere jernbanebyggerier før de nuværende byggerier var færdige.

Dette medførte at der i 1871 igen kom en ansøgning til Svendborg-Odense banen, denne gang fra et københavnsk ingeniørfirma ”English og Hanssen”. Firmaet blev drevet af to danskere Thomas Alfred English og C.J. Hanssen i 1849, begge to var specialiserede i gasværker og det var dette firmaet stod for. Herudover var begge interesserede i anlægning

af jernbaner.^{25}

Først den 7 december 1872 fik English og Hanssen svar fra ministeriet, som indvilligede i at lade en bane mellem Svendborg og Odense bygge, dog kun som privatbane hvor staten ville give et mindre tilskud. Efter dette gik English og Hanssen straks i gang med at planlægge bygningen af banen, men blev hurtigt mødt af både positive og negative reaktioner, hvor de fleste modstandere kom fra Svendborg. De fleste var naturligvis interesserede i en jernbane, så man nemmere kunne få forbindelser til andre steder i verden, men samtidig var de ikke begejstrede for at den netop skulle gå igennem Odense.

Odense var Fyns centrum for al handel og var derfor også en stor konkurrent for Svendborg, der var Fyns næststørste by.

Man besluttede derfor at holde et møde den 9 december 1872, hvor det viste sig, at et klart flertal stadig gik ind for en jernbane fra Svendborg. Dog ville de ikke forbinde den direkte til Odense, men i stedet til Ullerslev.

25

(Viinholt-Nielsen, 2001) s. 4

Side 17

[navn fjernet] 3.z SRP

Svendborg Gymnasium og HF

16

Hurtigt fandt man ud af, at disse fælles møder førte til stor opdeling bland byerne og besluttede sig i stedet for at holde individuelle møder i hver by, der omhandlede forslag for og imod sagen. På det sidste møde den 24 januar 1873, besluttede man at ansøge regeringen om en aftale på banen fra Nyborg til Bøjden, hvor der ville være sidebaner til

Svendborg og Odense – dette forslag blev dog ikke taget alvorligt fra regeringen side.^{26}

I folketinget 1873 mindede Svendborgs venstremand I.A. Hansen regeringen om, at Estrup tilbage i 1869 havde lovet en statsbane mellem Odense og Svendborg. Dette skabte en del debat både i regeringen, men også blandt borgerne. Der var bl.a. uenigheder omkring banens endepunkt. Her mente I.A. Hansen at den skulle ende ved Svendborg havn, mens udvalget bestående af venstremændene Sofus Høgsbro fra Sønder Broby og Octavius

Hansen fra Odense, mente at det var op til regeringen at bestemme.^{27} Efter dette var

blevet diskuteret i folketinget, gik det enstemmigt igennem, at bygningen af sidebanerne nu kunne påbegyndes, samt at banens endepunkt og tanker omkring finansiering skulle fremgå af den eneretsbevilling der snart skulle udstedes.

English og Hanssen fik besked om eneretsbevillingen og de skulle levere en plan for banens bygning, samt et overslag over finansieringen af banen. Men da English og Hanssens speciale var gasværker og ikke jernbaner, fik de hjælp af baneingeniøren Søren Børgesen Vandborg Dyhr. Dyhr blev født i Nykøbing Mors i 1833 og har i årene 1855 til

1869 fået en masse erfaring inden for jernbaner, og var derfor oplagt til jobbet.

Allerede i juli 1873 kunne Hanssen og Dyhr fremlægge en linje for jernbanen som kan ses på bilag 1, og på baggrund af dette blev der lavet et overslag på 2.6 millioner kroner.

Folketinget havde dog endnu et krav, nemlig at English og Hanssen kunne sikre, at de havde alle materialerne til rådighed inden december 1873. Dette var umuligt for English og Hanssen og de måtte derfor give op. Dette var overraskende til lettelse for både Odense og Svendborg amt, der ikke brød sig om, at det var københavnske ingeniører der skulle stå for banen på Fyn. Herefter blev idéerne styret af folk fra Fyn, da tilliden var større og flere amter besluttede sig nu for at deltage.

Da det nu var folk fra Fyn, viste det sig, at en linje der gik østligere, ville være mere populær og udførelsen af denne gik i gang. Ruten for den østlige linje kan ses på bilag 2.

26

(Viinholt-Nielsen, 2001) s. 5

27

(Viinholt-Nielsen, 2001) s. 6-7

Side 18

[navn fjernet] 3.z SRP

Svendborg Gymnasium og HF

17

Udvalget fik den 20 maj aftalen til at gå igennem og allerede den 28 maj blev der indkaldt til generalforsamling i Ringe, hvor man dannede ”Det sydfynske Jernbaneselskab”. Det sydfynske Jernbaneselskabs job var, at anlægge og drive banen der kom til at gå fra Odense, via Kværndrup til Svendborg Havn. Herfra gik alt efter planen, den 20 juni 1976 blev de sidste skinner lagt nær Sørup og arbejdet havde nu kun taget 1 ¾ år. Dette medførte at man den 4-9 juli indsatte et tog til at prøvekøre banen, og sikre sig at der ingen mangler var. Dette forløb uden problemer og indvielsen af Odense-Svendborgbanen blev

fastlagt den 10 juli 1876.^{28}

ÅBNINGEN AF DEN SYDFYNSKE JERNBANE 1876

For at få et bedre indblik i åbningen af banen i 1876, vil jeg kigge på kilden ”Åbningen af den sydfynske jernbane 1876” fra ”Illustreret Tidende” d. 16 juli 1876. Denne kilde er pålidelig, idet den er skrevet få dage efter åbningen af jernbanen, og derfor giver en god fornemmelse, af hvordan man så på jernbanen fra selve Svendborgs synspunkt. I denne kilde er det beskrevet, at Svendborg bl.a. er kendt for sin driftighed, dette støtter den forrige forklaring om hvor lang tid, det tog for Svendborgenserne at få jernbanen til deres by – selvom det var en lang kamp, gav de ikke op. Kilden fortæller, at en af grundene til, at Svendborg har haft så meget fremgang og bliver ved med at have det, er pga. byens vedholdende borgere for eksempel I.A. Hansen, der blev ved med at huske ministeriet på, at de havde lovet Svendborg en jernbane.

Derudover har byen en god beliggenhed med hensyn til vejene til søs og den store havn, dog er beliggenheden for jernbanen mindre god. Byen er bygget i en bakkedal og var derfor svær at bygge jernbanen ind i, så man måtte udføre en del jordarbejde inden byggeriet kunne påbegyndes. Alligevel viste det sig til fordel for mange, at banen var bygget i en dal, for når man nåede til skinnerne, der lå på toppen af en bakke, kunne man nyde den dejlige udsigt over byen og sundet.

Inden jernbanen blev bygget tog det seks timer at komme fra Svendborg til Odense, borgerne syntes, at det var en lang tur og at de lige så godt kunne rejse en tur til København. Man regnede derfor med, at Svendborgenserne nu ville blive glade for den

28

(Viinholt-Nielsen, 2001) s. 12

Side 19

[navn fjernet] 3.z SRP

Svendborg Gymnasium og HF

18 nye forbindelse til statsbanen – men som sagt var alle ikke lige begejstrede, idet den havde direkte forbindelse til Odense. Man begyndte at se på Odense med frygt og mistillid, fordi Svendborgenserne troede, at Odense gjorde forsøg på at frarøve Svendborg noget af deres by og ved hjælp af jernbanen kunne komme tættere på dem. Odense var begejstrede for den nye bane, idet deres handelsmuligheder nu strakte sig længere, men som tidligere nævnt, var Odense og Svendborg konkurrenter – så man følte i Svendborg, at dette var et forsøg på at skade byen og at de kom for tæt på.

Odense kunne godt ane at Svendborg ikke var glad for dette og udtalte sig på et møde omkring jernbanen således; ”Svendborgenserne ønsker ikke at komme til os, men vi ønsker at komme til dem”. Dette viser at Odense var glade for denne beslutning og at de havde tænkt sig at kæmpe for, at få bygningen af banen sat i gang.

Da aftalerne omkring sidebanerne kom på plads, glædede Svendborgenserne sig alligevel over at banen var blevet til noget. Herudover var de begejstrede for deres gode muligheder til søs, hvor de kunne udkonkurrere Odense med deres gode havn og herved handelsmulighederne.

Selve stationen, hvor jernbanen ender er også beskrevet i kilden og kan ses på billedet på næste side, som er fra samme år som banen blev indviet. Bygningen er af røde mursten, med en fløj i hver side. Den ene fløj blev anvendt til postvæsnet, mens den anden blev anvendt til telegrafstationen, så alle de daværende muligheder for at komme i kontakt med omverdenen, var samlet i én bygning. Hele overetagen var lejligheder, der var forbeholdt

stationsforvalteren, postmesteren og andre jernbaneembedsmænd.^{29}

Til sidst i kilden, reflekterer forfatteren over, at der inden stationen blev bygget, lå et Gråbrødrekloster, hvor mange munke lå begravet, at der nu var en station og hvad der mon ville ligge om 500 år? Der er nu gået 139 år og selvsamme station ligger der endnu,

dog efter nogle renovationer og ændringer – men stadig velbevaret.^{30}

30

(Mørch, Olsen, & Olsen, 1984) s. 73-75

Side 20

[navn fjernet] 3.z SRP

Svendborg Gymnasium og HF

19

I de følgende år blev banen ekspanderet voldsomt og driften forbedret. Banen blev både anvendt som person- og godstransport og der blev dagligt sendt 4 tog afsted i hver retning.

Tre af dem fungerede som persontog, imens det sidste blev brugt til godstransport. Efter reguleringer i køreplanen, blev der i 1878 udstedt en køreplan for Den sydfynske jernbane

som kan ses på bilag 3.^{31} På denne køreplan er det muligt at se, at ruten fra Svendborg til

Odense tog 1 time og 40 minutter. Dette var forholdsvis lang tid, så hvis man sammenligner dette med en køreplan fra 1934 som kan ses på bilag 4 vil man se, at sådan en tur da kun tog 1 time og 12 minutter. Dette viser, at man gennem tiderne har fået damplokomotiverne til at køre med højere tryk og derved kunne komme hurtigere frem og tilbage. Indtil 1920’erne brugte man godstogene til at transportere handelsvarer og tekstiler, bl.a. alt fra svin og tørv til roer og teglværk, hvorefter man begyndte at benytte

lastbiler til dette i stedet, så togene nu primært blev anvendt som persontransport.^{32}

For at samle op på dette vil det sige, at befolkningen på Fyn har kæmpet en hård kamp for at få bragt jernbanen til Svendborg. Da det efter mange år lykkedes, forbedrede det både mulighederne for at komme frem og tilbage mellem byerne, men også mulighederne for at handle hurtigere, nemmere og ikke mindst billigere med omverdenen.

DAMPSKIBENE

I midten af 1800 tallet startede den anden industrielle revolution. Denne handlede primært om stål industri og transportmidler – så man forsøgte sig med bygning af

31

(Viinholt-Nielsen, 2001) s. 19

32

(Viinholt-Nielsen, 2001) s.23

Figur 7 - (Viinholt-Nielsen, 2001) s. 17

Side 21

[navn fjernet] 3.z SRP

Svendborg Gymnasium og HF

20 dampskibe. Før var træ det foretrukne materiale, når der skulle bygges skibe, men man havde nu fundet ud af at stål og jern var mere holdbart i længden. Dampskibene erstattede nogle af de mange sejlskibe der var på havene, da deres hastighed og funktion afhang af vindstyrke og retning, hvorimod det var muligt manuelt at styre damskibene, samt deres hastighed kunne forblive konstant. Ligesom selve dampmaskinen har dampskibene også været under udvikling. I begyndelsen anvendte man stempeldampmaskiner, hvor en mand ved navn Charles Parsons senere fandt ud af, at man i stedet kunne benytte en dampturbine. Dette var er en stor åbenbaring, idet sådan en både vejede og fyldte mindre ombord på skibet samtidig med, at den kunne få skibet til at sejle hurtigere end en stempeldampmaskine. Formålet med dampskibene var det samme som damplokomotiverne, nemlig nemmere og hurtigere at kunne transportere mennesker og

gods rundt i verden.^{33}

Ifølge en dagbog skrevet af Pjentemøller Morten Jørgensens fra Svendborg, viste det allerførste damskib sig i Svendborg havn allerede i 1831. Skibet kom fra Nyborg og lå i havnen natten over, inden det sejlede videre til Als. Mange mennesker så interesserede til den nat, da de ikke havde set noget lignende før. I 1842 blev den første rute med dampskib lagt over Svendborg. Skibet ”Dronning Caroline Amalie” skulle sejle fra København over Svendborg og videre til Flensborg. Det store skib kunne ikke lægge til i havnen, da vandet var for lavt. Dette medførte at man i starten både transporterede gods og personer fra land og ud til skibet via små både, men senere fandt man på at bygge en bro af træ, så passagerene kunne gå ombord på skibet.

I løbet af de næste par år lagde flere og flere dampskibe deres rute forbi Svendborg. Bl.a.

sejlede dampskibet ”Løven” fra Korsør, via Svendborg til Kiel. Hertil fik man forbindelser til Ærø og Langeland med nye ruter, samt gode forbindelser til både handel med indland

og udland.^{34}

Det første ”rigtige” dampskib der hørte hjemme i Svendborg hed ”Rolf” og var bygget i København i 1866. Rolf sørgede for transport og handel mellem Svendborg og Rudkøbing i

mange år.^{35}

33

(Den store danske, 2013)

34

(Museum, u.d.)

35

(Nørgaard, 2008)

Side 22

[navn fjernet] 3.z SRP

Svendborg Gymnasium og HF

21

Herudover lavede man i 1872 en bestilling til København, på et dampskib hos Danmarks største skibsværft Burmeister og Wain. Allerede den 28 november var skibet klar til at blive sat i søen, og skulle sejle mellem Svendborg og Vindeby. Skibet blev opkaldt ”Fritz Juel” efter manden der skulle styre overfarten: Frederik ”Fritz” Juel-Brockdorf. Efter kaptajnen havde sejlet skibet fra København til Svendborg, var det nu muligt at sætte det

ind på ruten fra den 19 marts 1873. Færgen havde plads til 2-3 vogne/biler, var 18 meter

langt og havde kun 40 hestekræfter. Fritz Juel blev i årene både anvendt som person og godstransport, indtil et nyt motordrevet skib afløste det. Færgen fungerede dog stadig som afløserfærge i årene

Under krigen var der mangel på olie i Danmark, og det motordrevne skib derfor ikke kunne anvendes – her kom Fritz Juel til igen at spille en stor rolle, da den bl.a. kunne sejle

på tørv, så handlen ikke gik i stå.^{36}

Alligevel var det først efter påbegyndelsen af Svendborgbanen, at flere begyndte at interessere sig for, hvordan handelsmulighederne kunne udvikles, hvis man oprettede et selskab til styringen. Derfor dannede man den 20 juli 1875 i Ringe Det Sydfynske

Dampskibeselskab A/S, også kendt under navnet SFDS. Det første dampskib ”Thor”, som

kan ses på næste side, blev produceret i Kiel og skulle sejle på ruten Svendborg, Nakskov, Lübeck, dog foreløbigt kun en gang om ugen. Dette blev sat i værk, samtidig med det første

damplokomotiv i 1876.^{37} I begyndelsen var dette ikke nogen succes, idet det viste sig at

skibet lavede underskud og der var tale om at sælge det igen. Da der var overskud i bemandingen af jernbanen, kunne nogle af disse træde til og hjælpe. I begyndelsen af 1878 overtog SFJ ”Thor” og allerede efter et år, leverede skibet et stort overskud. Dampskibene blev hurtigt en konkurrent til jernbanen, da de lavede ruter til Sjælland fra Svendborg, Fåborg og Nyborg og derved nemmere og hurtigere kunne transportere gods til Sjælland.

38

36

(Nielsen E. M., 1991) s. 115-136

37

(Viinholt-Nielsen, 2001) s. 19

38

(Viinholt-Nielsen, 2001) 20-21

Side 23

[navn fjernet] 3.z SRP

Svendborg Gymnasium og HF

22

39

For at konkludere på dette, har der altså i over 100 år været dampskibe i Svendborg. Både skibe der i en kort periode lagde til og fik læsset personer og gods af og på, men også skibe der tilhørte Svendborg og sejlede i Danmark, men også resten af verden. Dampskibene blev anvendt indtil omkring midten af 1900’tallet, hvor man opfandt den maskindrevne motor, der anvendte olie som brændsel. Dette udkonkurrerede dampskibet, da disse var hurtigere og billigere i drift. Derudover har både damplokomotivet og dampskibene haft store betydninger for udviklingen i samfundet og selve handelsordningerne i 1800 og 1900 tallet.

SOCIALE KONSEKVENSER

Den industrielle revolution og selve dampmaskinen havde store konsekvenser i datiden, både for befolkningen og leveforholdene, men også for byernes udvikling. Herudover var der både positive og negative følger af dampmaskinen.

BYERNES UDVIKLING OG LEVEFORHOLDENE

Som sagt skete der en betydelig udvikling i forhold til forskellen på livet på landet og i byerne. Før levede man i landbrugssamfund, hvor produktionen var baseret på landbrug, hvorimod man nu begyndte at flytte til byerne og leve i bysamfund, hvor produktionen var baseret på industri i stedet for.

39

Figur 8 - (Viinholt-Nielsen, 2001) s. 20

FIGUR 8

Side 24

[navn fjernet] 3.z SRP

Svendborg Gymnasium og HF

23

Som følge af dette kom urbaniseringen, folk begyndte at flytte fra landet til byerne, bl.a.

pga. de forbedrede arbejdsmuligheder og bedre løn. Dette betød at befolkningstilvæksten i byerne steg markant, mens livet på landet begyndte at dø ud. Bl.a. København var under stor udvikling med hensyn til befolkningstallet, fra 1870 til 1914 voksede befolkningen fra

198.000 til 614.000. Folkene blev tiltrukket af de mange nye arbejdsmuligheder og den tidligere nævnte bedre løn, dette medførte at man nu måtte i gang med byggeriet. Både flere huse og lejligheder, men også flere fabrikker blev sat i værk. Det blev meget populært at bo i byerne, så ofte gik det sådan, at folk med for hurtig kraft flyttede derind, så der ikke var arbejde til dem alle. Dette resulterede i stor arbejdsløshed i mange byer, også fordi man mange steder anvendte børn som arbejdskraft i stedet for voksne, bl.a. fordi de var billigere i løn. Det var hårdt fysisk arbejde for børnene i denne periode, så man indførte i Danmark 1873 den første arbejderbeskyttelseslov, der gik ud på, at man ikke måtte

ansætte børn under 10 år^{40}.

Man regnede med, at livet i byerne med de nye opfindelser bl.a. dampmaskinen var bedre end på landet, men det viste sig ikke helt at være, hvad de fleste havde håbet på. Der viste sig at være store tegn på klassedeling i denne tid. Store og fattige familier blev sat i små huse, som de delte med andre familier og levede under helbredsskadelige forhold. Imens blev de middelmådige familier sat i større huse, hvor de ikke behøvede at dele toiletter

eller fryse pga. utætheder i huset.^{41}

For at få et bedre indblik i forskellen på menneskene dengang, vil jeg kort kigge på kilden ”Smedens arbejdsdag”, hvor en daværende ung smed beretter om sin dårlige løn, elendige arbejdsvilkår og forholdet mellem arbejdsgiver og arbejder. Kilden er skrevet af smeden selv og er derfor en førstehåndskilde, da den er pålidelig idet den kan understøtte nogle af de forrige punkter jeg har redegjort for. Den unge smed fik i 1891 arbejde hos Burmeister og Wain, samme firma som byggede det første dampskib til Svendborg. Han fortæller at hans timeløn lå på 26 øre, og at dette var meget normalt i denne periode. På værkstedet, hvor han arbejdede var der massere af plads, og de forskellige havde hvert deres sted at arbejde – dog var der ikke noget sted de kunne holde deres frokostpause.

40

(Granov, Industrialiseringens betydning, 2015)

41

Overblik den industrielle revolution s. 130

Side 25

[navn fjernet] 3.z SRP

Svendborg Gymnasium og HF

24

Når det blev middag og de skulle spise, måtte de tørre deres hænder i deres beskidte arbejdsbukser og fx bruge filebænken som siddeplads. Alt værktøjet der skulle bruges, blev udleveret i et magasin, hvor en værktøjsmand stod bag en luge og udleverede det. En dag var en af smedens kollegaer raget ud med værktøjsmanden og pludselig fløj en knyttet næve i hovedet på kollegaen og så var den sag slut. Mesteren sørgede for at holde øje med arbejderne, også uden for arbejdstiden. Her havde han hemmelige vidner, der indberettede til ham, hvis en af arbejderne for eksempel havde været i byen. Dagen derpå gik mesteren så og sørgede for, at den pågældende arbejder gjorde sit arbejde godt nok og ellers blev han fyret.

Denne kilde giver både et godt indtryk af de dårlige arbejdsforhold, men også af klassedelingen. Smeden fik en årlig løn, selvom det selvfølgelig var en del penge dengang, var det alligevel ingenting, i forhold til hvad andre tjente. Hertil også princippet i, at man ikke kunne holde en ordentlig middagspause, samt det dårlige forhold mellem de arbejdende og dem der havde en højere rang i hierarkiet. Hvis en af de højere stående mænd slog en arbejder, blev der set igennem fingrene med det – men hvis en arbejder hyggede sig i byen en aften og ikke kunne udføre sit job tilstrækkeligt en enkelt dag, blev han fyret. Så selvom de nye maskiner havde skabt nok arbejde til folket, foregik det ikke

altid under de rigtige forhold.^{42}

FORDELE OG ULEMPER

Generelt set har den industrielle revolution og opfindelsen af dampmaskinen haft en positiv indvirkning på, hvordan samfundet ser ud den dag i dag. Revolutionen har været til størst gavn for middelklassen, da det var folkene her, der havde mest brug for fremgang og arbejdet i denne periode. Hvorimod adlen og de højerestående folk, allerede levede et godt liv, med penge og et godt arbejde. Revolutionen medførte mere effektiv produktivitet, hvor arbejdet blev udført hurtigere og man blev i stand til at masseproducere. Omkostningerne for at producere varer var faldet, hvilket medførte at prisen på varerne også blev nedsat.

42

(Mørch, Olsen, & Olsen, 1984) s. 73-75

Side 26

[navn fjernet] 3.z SRP

Svendborg Gymnasium og HF

25

Masseproduktionen var en fordel, da der blev stor efterspørgsel på varer, som medførte at produktionen skulle sættes op. Med hensyn til arbejdspladser var der både fordele og ulemper. Der blev skabt mange nye arbejdspladser via fabrikkerne og det var derfor forholdsvis let at finde arbejde i denne periode. Derimod var det, som sagt mange steder under dårlige arbejdsvilkår, ofte lange dage på 10-12 timers arbejde og en dårlig løn, samtidig med at mange håndværkere også mistede deres arbejde, da det blev erstattet af

maskiner.^{43}

Hvor man før i tiden var afhængig af kræfter fra vand, vind og heste, kunne man nu udføre arbejdet hurtigere og mere effektivt ved hjælp af dampkraft. Dampmaskinen fyldte ikke nær så meget og den kunne bruges overalt, hvorimod det ikke var alle steder det var muligt at have 10 heste til at udføre arbejdet. En ulempe ved at anvende dampkraft kunne dog være, at det var dyrere i brændsel. Men hvis man sætter det op i mod hvor meget det kostede at holde heste, var det alligevel billigere på længere sigt, da hestene skulle både

have foder, pasning og plads at stå på.^{44}

En stor fordel var også at transportmulighederne blev forbedret markant. Før var det en dagsrejse, hvis man skulle fra Svendborg til Odense, hvor det nu kunne gøres på et par timer. Man gik fra små sejlskibe og hestetrukne vogne, til dampskibe og damplokomotiver.

Med opfindelsen af dampmaskinen, blev det lettere og hurtigere at komme fra sted til sted.

Hertil blev også handelsmulighederne forbedret, idet man nu havde lettere forbindelser til både ind- og udland, via jernbanenettet og ruterne til søs.

En af konsekvenserne ved den industrielle revolution var dog den store udledning af CO2, som steg markant i slutningen af 1800 tallet og op gennem 1900 tallet. Dette skete pga. det store brug af fossile brændstoffer til maskiner i perioden og at den primære brændsel til dampmaskinen var kul, som derfor gav anledning til en stor udledning af CO 2. For at give en illustration af dette, se bilag 5. Her er det tydeligt, at udledningen af CO 2 i årene op til den industrielle revolution har ligget nogenlunde stabilt, men efter er det kun blevet værre.

43

Overblik den industrielle revolution s. 130

44

(Hyldtoft, Askgaard, & Christiansen, 1981) s. 127-128

Side 27

[navn fjernet] 3.z SRP

Svendborg Gymnasium og HF

26

KONKLUSION

Jeg kan nu konkludere, at den industrielle revolution har haft en stor betydning for, hvordan verden ser ud i dag. De opfindelser der kom til i perioden, var blandt andet med til at gøre arbejdet lettere og mere effektivt. Selve dampmaskinen, har været under udvikling i mange år, inden den overhovedet fik nogen form for indvirkning på samfundet

- da den til gengæld først fungerede, blev den en succes. Carnotmaskinen opfundet af Sadi Carnot byggede på princippet der lød, at kun når varme bevæger sig fra et sted med høj

temperatur til et sted med en lavere temperatur, kan der skabes energi/arbejde. Dette

troede man på, indtil Kelvin og Clausius indså at Carnots princip sted imod energisætningen. Man fandt derfor også ud af, at maskinen ikke ville kunne fungere i praksis, men kun i teorien, dertil er det dog stadig muligt at beregne nyttevirkningen for den. Carnotmaskinen er kun én ud af mange dampmaskiner gennem tiderne, og de senere maskiner der fungerede fik stor betydning.

Omkring midten af 1800’tallet kom dampmaskinen for første gang til Svendborg. Man var meget interesseret i en jernbane og man kæmpede en brag kamp for at få strakt jernbanenettet dertil. Efter mange års hårdt arbejde og vedholdenhed, blev banen endelig færdig og man begyndte herefter også at interessere sig for dampskibe, så man kunne udvide sine handelsmuligheder yderligere. Begge to blev en succes, da det nu både var lettere at komme fra by til by samtidig med, at man kunne foretage handler med Danmark, samt resten af verden.

Den industrielle revolution har haft sine gode og dårlige indvirkninger på samfundet, en af de bedste har været de forbedrede transport- og handelsmuligheder, imens de værre var det hårde og urimelige arbejde mange både børn og voksne led under, samt starten på det store CO 2 udslip, som stadig forværres den dag i dag.

Alt i alt kan jeg altså konkludere, at den industrielle revolution og ikke mindst dampmaskinen, har spillet en vigtig rolle i historien for hvordan samfundet ser ud i dag.

Bl.a. pga. den forbedrede effektivitet af arbejdet, men også at man er gået fra landbrugssamfund til industrisamfund. Imens dette skete, skete der samtidig store udviklinger med selve menneskeheden, idet man blev mere åben for det ukendte og mobiliseringen af samfundet, og generelt set det faktum, at det fra dette tidspunkt nu var muligt at komme i kontakt med resten af verden.

Side 28

[navn fjernet] 3.z SRP

Svendborg Gymnasium og HF

27

BIBLIOGRAFI

Bender, J. A., & Christiansen, K. B. (1985). København V: Industrirådet.

Fra håndbærk til industri.

Birkelind, C. (u.d.).. Hentet 9. December 2015 fra http://fysikleksikon.nbi.ku.dk/t/termodynamik/

Termodynamik

Bjerg, F. (u.d.).. Hentet 11. December 2015 fra http://www.tekniskmuseum.dk/mod_inc/?p=itemmodule&kind=9&id=109

Teknisk museum

Den store danske

. (). Hentet fra http://www.denstoredanske.dk/Bil,_båd,_fly_m.m./Søfart/Motordrevne_skibe/dampskib

Den store danske

. (1. August 2013). Hentet fra Dampskib:

http://www.denstoredanske.dk/Bil,_b%C3%A5d,_fly_m.m./S%C3%B8fart/Motordrevne_skibe/dampskib

Dich, I. (1966).

Svendborg-Vindeby færgefart.

Figur. (30. Oktober 2010).. Hentet 9. December 2015 fra http://chemwiki.ucdavis.edu/@api/deki/files/10056/Screen_shot_2010-

Carnotm cycle

10-30_at_8.56.41_PM.png?revision

Granov, K. (Januar 2015).. Hentet 10. December 2015 fra

Baggrunden for industrialiseringen

http://www.faktalink.dk/titelliste/industrialiseringen/baggrunden-for-industrialiseringen

Granov, K. (Januar 2015).. Hentet fra Faktalink.

Industrialiseringens betydning

Grubb, U., Thomsen, B., & m.fl. (2012). Kerstin From.

Overblik - verdenshistorie i korte træk.

Hansen, M. (31. Oktober 2010).. Hentet 9. December 2015 fra http://wiki.mitsted.dk/?page=Carnot_proces

Carnot Proces

Haue, H. m. (1993). København: Munksgaard.

Smedens arbejdsdag.

Hyldtoft, O., Askgaard, H., & Christiansen, N. F. (1981). Herning: Systime.

Det industrielle Danmark.

Ingeniøren. (3. December 1999).. Hentet 11. December 2015 fra http://ing.dk/artikel/exergi-27425

Exergi

Knudsen, B. (2007). Alinea.

De rygende skorstene.

Løkkegaard, F. (1994). Dansk Industri.

Danmarks Industrialisering

Mortensen, M. L. (2011). Illio.

Mekanik og termodynamik.

Museum, S. (u.d.).. Hentet fra http://www.svendborghistorie.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=150:det-

Svendborg Historie

forste-dampskib-i-svendborg&catid=25:skibe&Itemid=29

Mørch, S., Olsen, A. O., & Olsen, K. R. (1984). Tønder: Laursen.

Danmarks historie

Nielsen , F., & Høyrup, E. (u.d.).. Hentet fra Dampmaskinens historie: http://www.fysikhistorie.dk/biografier3/dampbio.html

Fysik Historie

Nielsen , K., & Fogh, E. (2013). Nota.

Vejen til fysik C.

Nielsen, E. M. (1991).

Vindeby-Svendborg overfarten – Fra sejl til beton.

Nielsen, K., Nielsen, H., & Jensen, H. S. (2005).

Skruen uden ende.

København V: Nyt Teknisk Forlag.

NN. (). Hentet fra SDU:

Dampmaskinen og den industrielle revolution.

http://static.sdu.dk/mediafiles//Files/Om_SDU/Institutter/Ifpr/Paedagogikum/Dampmaskinen.pdf
Nørgaard, H. (19. Februar 2008).. Hentet fra 100 år i røg og damp: http://fynhistorie.dis-danmark.dk/node/13936

Fynhistorie

Side 29

[navn fjernet] 3.z SRP

Svendborg Gymnasium og HF

28

Redaktionen. (12. Sepember 2013).. Hentet 9. December 2015 fra

Reservoir

http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Teknik/Vandbygning,_dæmning_og_afvanding/reservoir

Redaktionen. (12. Februar 2015).. Hentet 9. December 2015 fra

James Watt

http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Energi,_varme_og_køleteknik/Forskere_og_opfindere/James_Watt

Redaktionen. (2. Juni 2015).. Hentet 9. December 2015 fra

Reversibel proces

http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Kemi/Fysisk_kemi_og_fysisk_elektrokemi/reversibel_proces
Svane-Knudsen, D. (18. Februar 2013).. Hentet 9. December 2015 fra http://videnskab.dk/miljo-

Derfor går tiden kun i én retning

naturvidenskab/derfor-gar-tiden-kun-i-en-retning

Viinholt-Nielsen, L. (2001). Risskov: SFJ-bøger.

Svendborgbanen i 125 år.

Västerbro, M. ().. Hentet fra http://www.altomhistorie.dk/artikler/dampmaskinen/

Dampmaskinen

Wikipedia. (16. September 2015).. Hentet 8. December 2015 fra

Den industrielle revolution

https://da.wikipedia.org/wiki/Den_industrielle_revolution
Wikipedia. (6. Juni 2015).. Hentet 9. December 2015 fra https://da.wikipedia.org/wiki/PV-diagram

pv-diagram

Wikipedia. (8. December 2015).. Hentet 8. December 2015 fra https://en.wikipedia.org/wiki/Thomas_Savery

Thomas Savery

Side 30

[navn fjernet] 3.z SRP

Svendborg Gymnasium og HF

29

BILAG

Bilag 1^{45}

Odense – Fruens Bøge – Hjallelse – vest om Bramstrup – gennem Nr. Lyngelse – vest om Freltofte – mellem Nordskov og Rynkebygård – vest om Ringe – mellem

Ringe og Volstrup – vest om Kværndrup – øst om Høje – vest om Dongs Højrup i sydlig retning – forbi Lenshøj – til Svendborg.

Bilag 2^{46}

Odense – Fruens Bøge – Hjallelse – forbi Lindvedgård – gennem Højby – mellem

Nærå og Årslev – vest om Pederstrup – forbi Lammerhave – øst om Ringe – gennem Volstrup – vest om Kværndrup – mellem Lunde og Stenstrup – vest om

Kirkeby – via Sørup – til Svendborg.

Bilag

3^{47}

45

(Viinholt-Nielsen, 2001) s. 8

46

(Viinholt-Nielsen, 2001) s. 8

47

(Viinholt-Nielsen, 2001) s. 19

Side 31

[navn fjernet] 3.z SRP

Svendborg Gymnasium og HF

30

Bilag 4^{48}

Bilag 5^{49}

48

(Viinholt-Nielsen, 2001) s. 47

49

https://prezi.com/39ucaky71hwt/at-3-fordele-og-ulemper-ved-den-industrielle-revolution/

Side 32

[navn fjernet] 3.z SRP

Svendborg Gymnasium og HF

31

Bilag 6 – forsidebillede

https://www.google.dk/url?sa=i&rct=j&q=&esrc=s&source=images&cd=&cad=rja&uact=8&ved=
0ahUKEwib6KSbmczJAhXGFSwKHXxqB7YQjhwIBQ&url=http%3A%2F%2Fwww.naturephotos.d
k%2FNaturePhotos_show_traad.php%3Fmenu%3D44%26kgf%3D1674&psig=AFQjCNEcIJG24jR
Ld4G9XIbHlLfGPDpYRg&ust=/ http://i.imgur.com/V2sKT.jpg