Et eksempel fra STX 3.g

SRP om Flyvning & Aerodynamik

Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.

SRPFysik AMatematik A 36 sider

Lær af eksemplet på 15 minutter

Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.

  1. 4 min

    Find problemformuleringen. Hvilket spørgsmål lover opgaven at svare på, og står svaret i konklusionen?

  2. 4 min

    Find det afsnit, hvor de to fag arbejder sammen. Hvilket resultat fra det ene fag bliver brugt i det andet?

  3. 4 min

    Hvilken metode bruger opgaven i hvert fag, og hvor står det? Skriv metoden ned med dine egne ord.

  4. 3 min

    Din egen opgave: Kan du pege på det sted i din SRP, hvor fagene mødes, og skrive i én sætning, hvad det ene fag giver det andet?

Skal du selv skrive SRP? Metoden står her: SRP i fysik

Om opgaven

Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 3.g, SRP, Fysik A, Matematik A, 36 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.

Skal du selv skrive en SRP? Læs, hvad censor lægger vægt på, og hvordan du bygger den op: SRP, set med censorblik.

Læs, hvilke metoder fysik giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Fysik i gymnasiet.

Dokumentets overskrifter

  • ABSTRACT
  • INDLEDNING
  • FYSISKE BEGREBER
  • OPDRIFT
  • OPDRIFTSFORMLEN
  • FORM- & GNIDNINGSMODSTAND
  • KRITISK INDFALDSVINKEL – ”STALL”
  • REYNOLDSTAL
  • NAVIER-STOKES’ LIGNING
  • RELEVANTE FYSISKE LOVE I AERODYNAMIK
  • NEWTONS LOVE
  • NEWTONS 1. LOV OM INERTI
  • NEWTONS 2. LOV
  • NEWTONS 3. LOV OM AKTION OG REAKTION
  • BERNOULLIS PRINCIP
  • EULER-LIGNINGERNE
  • DIFFERENTIALLIGNINGER
  • KOBLEDE DIFFERENTIALLIGNINGER
  • LØSNING AF KOBLEDE DIFFERENTIALLIGNINGER I ET SYSTEM
  • EKSPERIMENTEL DEL
  • MATERIALER
  • FREMGANGSMÅDE
  • FORSØG 1 – OPDRIFT VED 5° INDFALDSVINKEL, SOM FUNKTION AF HASTIGHED
  • FORSØG 2: OPDRIFT SOM FUNKTION AF INDFALDSVINKEL
  • FORSØG 3: MODSTAND PÅ EN VINGE VED 5° INDFALDSVINKEL
  • FEJLKILDER
  • NASA FOIL III SIMULATOR
  • FORSØG 1: OPDRIFT SOM FUNKTION AF INDFALDSVINKEL
  • FOIL III-SIM FORSØG 2 – OPDRIFT SOM FUNKTION AF HASTIGHED
  • KONKLUSION

Uddrag fra materialet

Indledning

Jeg har valgt at skrive om aerodynamik i forbindelse med flyvning, da jeg selv er svæveog motorflyvepilot i min fritid, og da emnet aerodynamik har en stor betydning for forståelsen af flyvning. Jeg tænkte, at det var den ultimative måde at lære noget mere om aerodynamik og betingelserne for, at aerodynamisk løft opstår. Fascinationen af, hvorfor et fly er i stand til at flyve har været et af de største spørgsmål inden for fysikken gennem de sidste århundrede. Selvom Brødrene Wright var de første til succesfuldt at få et fly i luften d. 14 december 1903, var teorien bag aerodynamisk løft allerede blevet nedskrevet og udgivet af den Schweiziske matematikker, Daniel Bernoulli , i 1738 i bogen Hydrodynamica. Definitionen på aerodynamisk opdrift, bl.a. forklaret ved Bernoullis trykligning, er en af de teorier som vil blive belyst i denne opgave, sammen med Euler ligninger og Newtons love. De grundlæggende begreber og fysiske love i forbindelse med aerodynamik er blevet beskrevet og redegjort for, hvorefter de er blevet anvendt til, at undersøge om teorien stemmer overens med virkeligheden.

flere forskellige forsøg med et vingeprofil er blevet udført.

Fysiske begreber

For at få en forståelse for, hvad der driver en flyvemaskine og holder den i luften, er der nogle forskellige kræfter der gøres rede for.

På et hvilket som helst fly virker der kræfter, som vil være med til at bestemme dets opførsel i luften. Afhængigt af, om flyet befinder sig under ligeud flyvning, i et drej eller er under op- eller nedstigning, er disse kræfter forskellige. Under vandret ligeudflyvning med konstant hastighed, vil 4 kræfter være til stede. Disse 4 er: 1. Trækkraft 2. Opdrift 3. Vægt(tyngdekraft) 4. Modstand For at et fly kan holde sig luftbåren under ligeudflyvning, er det en nødvendighed, at den resulterende kraft på flyet er lig med nul. I dette tilfælde vil Opdriftskraften(lift), der skyldes vingernes opdrift, ophæve vægten(tyngdekraften). Trækkraften(thrust), der stammer fra motorens fremadrettede kraft via propellen, vil ophæve modstandskræfterne(drag), som stammer fra flyets passage gennem luften. Som det kan ses på figur 1, er alle kræfterne angivet til at arbejde i samme punkt. Dette er dog ikke situationen i den virkelige verden, da opdriften og tyngdekraften ikke virker i det samme punkt. Egentlig er det kun tyngdekraften som arbejder i et fastlagt punkt, mens opdriften og luftmodstanden virker hhv.

Uddraget er læst maskinelt fra dokumentet, så enkelte ord kan stå forkert. Hele dokumentet står herunder.

Materialet

Fuld skærm

Opgaven åbner, når du ruller ned til den.