SRP om Berlinmuen og "Der Tunnel" i Historie A og Tysk A

Side 1

[navn fjernet], 3.K Historie A & Tysk A 18 december 2015

STX 3.g

1

Indholdsfortegnelse

Abstract ..................................................................................................................................................... 2 Indledning ................................................................................................................................................. 3

1.Tysklands inddeling ................................................................................................................................ 4

1.2 Politik ....................................................................................................................................................... 4

1.3 Berlinblokaden ......................................................................................................................................... 5

1.4 Ulighed i et delt Tyskland ........................................................................................................................ 6

1.5 Fremskridt i DDR ...................................................................................................................................... 7

1.6 Flygtningestrømmen ............................................................................................................................... 7

2. Der Tunnel ............................................................................................................................................. 8

2.1 Harry Melchiros ....................................................................................................................................... 8

2.2 Harrys udvikling ....................................................................................................................................... 9

2.3 Fritzi ......................................................................................................................................................... 9

2.4 Carola Langensiep .................................................................................................................................. 10

2.5 Henvisninger til historiske begivenheder .............................................................................................. 11

2.6 Den springende soldat ........................................................................................................................... 12

2.7 Vareknaphed ......................................................................................................................................... 12

2.8 Peter Fechter ......................................................................................................................................... 12

2.9 Censur .................................................................................................................................................... 13

3. Spillefilm som historisk kilde ................................................................................................................... 13

3.1 To sider af samme sag……………………………………………………………………………………………………………………15

3.2 Berlinmurens konsekvenser for DDR ..................................................................................................... 18

3.3 Undertrykkelse ...................................................................................................................................... 18

3.4 DDR i 1980’erne ..................................................................................................................................... 18

3.5 Den økonomiske krise ........................................................................................................................... 19

3.6 DDR’s sammenbrud ............................................................................................................................... 19 Konklusion ............................................................................................................................................... 21 Litteraturliste ........................................................................................................................................... 22

Side 2

[navn fjernet], 3.K Historie A & Tysk A 18 december 2015

2

Abstract

This study investigates the causes to the huge flow of refugees in Germany during the 1950’s and beginning of the 1960’s, and explain which impact Berlin had on the Cold War during the same period. The study will furthermore discuss the effect of the DDR’s regime and analyze the famous movie Der Tunnel from 2001 with special reference to clarifying the reasons why the main charac-ters of the movie are willing to leave everything for a new life in the West. There will also be shown examples of authentic scenes which are used in the movie. The assignment will use extracts from schoolbooks, statements from books to create a thorough analysis and discussion. The assign-ment applies to the historical and humanistic methods of analyzing and interpreting to make a con-clusion.

One of the causes of today’s problems does go back to the DDR’s own history. DDR were estab-lished in 1949 and had before that been assigned to soviet governance. The Berlin Wall was a mon-ument, which not only symbolized the physical separation, but also a division of the world in east and west, which the cold war had created.

Today the Berlin Wall is not there anymore, but it continue to exist in Eastern- and Western ger-mans mind. Even 25 years after you still can see and feel the differences between east and west in Germany.

Side 3

[navn fjernet], 3.K Historie A & Tysk A 18 december 2015

3

Indledning

Frihed, lighed, kvalitet og muligheder – der er nutidens Tyskland. Men sådan har det ikke altid set ud, vejen dertil har været sej og ikke præget af frihed. Fra 1961 gik der en mur tværs igennem Tysk-land.

Der har altid været mure mange steder og er der stadig: Den store kinesiske mur, Hadrians muren, muren mellem de jødiske og palæstinensiske områder og mellem USA og Mexico. Der har været mure omkring de jødiske ghettoer, og måske lignede muren i Berlin mest af alt muren omkring ghettoen i Warszawa. Men det der gør muren i Berlin anderledes er, at muren delte to grupper af den samme befolkning. Det eneste der var til forskel var de politiske systemer de befandt sig i. Et andet særtræk ved denne mur var, at den blev opført for at holde folk inde og ikke ude.

Siden 1949 krydsede 2.7 millioner mennesker fra øst til vest, indtil styret blev i stand til at stoppe denne udvandring, for det var nødvendigt. Uden muren havde DDR ikke overlevet til 1989. Jeg vil i opgaven forsøge at finde ud af årsagerne til flygtningestrømmen fra øst til vest. Derudover vil jeg analysere Roland Suso Richerts film Der Tunnel, samt inddrage andre relevante kilder, som kan være med til at belyse problemstillingen om frihed. Til slut vil jeg vurdere, hvilke konsekvenser Berlin-muren fik på den videre udvikling i DDR.

Side 4

[navn fjernet], 3.K Historie A & Tysk A 18 december 2015

4

1.Tysklands inddeling

Der findes intet sted i Europa hvor konflikten har været så stor om en by, som den har været om Berlin. Denne konflikts oprindelse fører tilbage til krigens tid, den 12 september 1944, hvor de tre allierede mod Tyskland – Sovjetunionen, Storbritannien og Amerika, skrev under på en protokol om inddelingen og forvaltningen af Berlin. Tyskland blev delt i hele tre besættelsesområder. Berlin blev et ’særområde’, med sin geografiske placering i østen, var Berlin isoleret, hvilket spillede en væsentlig rolle.

Sovjetunionen fik den nordøstlige sektor, som omfattede de ældste og centrale distrikter. Amerika og Storbritannien stredes om den sydlige del, da det var der, lufthavnen Tempelhof havde sit sæde.

Lufthavnen blev senere hen vigtig for indbyggerne i vest sektoren for deres overlevelse. Det endte med at Amerika fik den sydlige del. I 1945 blev Frankrig også en del af protokollen og fik tillige en

                     1
del af den britiske sektor.

1.2 Politik

Den sovjetiske sektor var den største af de godt fire sektorer. I 1946 boede omkring 18 millioner mennesker i området. Men allerede fra starten havde Sovjetunionen en vanskelig økonomi, da den vestlige side af den sovjetiske zone før var besat af englænderne og amerikanerne. Disse lande hav-de forladt området efter protokollen, men med sig havde de demonteret store virksomheder.

Det var SMAD (Sowjetische Militäradministration in Deutschland) som overtog ledelsen. [2] Bare fem uger efter Tysklands kopulation, blev oprettelsen af antifascistiske partier og organisatio-ner tilladt af SMAD. Det første parti der opstod var det kommunistiske (KPD: Kommunistisches Partei Deutshlands). Til manges overraskelse kunne man læse i erklæringen, at der skulle udvikles en demokratisk og en parlamentarisk republik – fortiden skulle glemmes. Der skulle åbnes for fri-handel og privat ejendomsret. Henover sommeren opstod der tre flere partier; socialdemokratiet

(SPD: Sozialdemokratische Partei Deutschlands), det borgerlige parti (CDU: Christlic-

Demokratisches Union) og det liberale parti (LDPA: Liberal-Demokratische Partei Deutschlands):

De fire partier gik sammen og blev kaldt for den antifascistiske blok. Målet var, at de skulle løse fremtidens konflikter i fællesskab, for dermed kunne de sikre at kommunisterne ikke kunne kontrol-lere beslutningerne, da alle afgørelser skulle træffes i enighed. Sovjetunionen følte sig overlegne i

1

Hansen, Jan Bo: Muren. Side 17. 1. udg. Gyldendal, 2009. (Bog)

2

Die SMAD. Udgivet af Zeitklicks. Internetadresse: http://www.zeitklicks.de/ddr/zeitklicks/zeit/politik/von-der-sbz-
zur-ddr/die-smad/ - Besøgt d. (Internet)

Side 5

[navn fjernet], 3.K Historie A & Tysk A 18 december 2015

5 forhold til den vestlige zone, da de så tidligt i processen havde oprettet politiske partier. [3] I september 1945 gennemførte SMAD en jordreform, hvorved alle bønder som enten havde mere end 100 hektar jord eller jord der tidligere havde været nazisternes, skulle fremtvinges til afståelse af jorden. Dette kunne CDU godt forstå, men de mente, at staten skulle betale en erstatning. SMAD ville ikke have kritik, så de krævede CDU’s ledelse udskiftet. Tre år senere blev 10.000 virksomhe-der nationaliseret, dette ramte i første omgang de virksomheder, som tidligere havde haft nazistiske ejere – nationaliseringen var et vigtigt skridt i planøkonomien. [4]

1.3 Berlinblokaden

Da der i vesten var stor fremgang økonomisk set, gik det ned ad bakke for østen. Modsætningerne blev tydelige for hele verdenen. USA og Sovjetunionen holdte ved deres politik, økonomi og mili-tær. Derved startede den bipolare konflikt, og Tyskland lå i centrum af kamppladsen for den kolde krig. I 1947 stoppede USA deres samarbejde med Sovjetunionen, dette skete på baggrund af USA's mistanke om, at Sovjetunionen var ved at underlægge hele Østeuropa. [5]

Alvoren tog rigtig fat, da vesten i 1948 skiftede til D-mark i stedet for Reichs mark. Derved var den økonomiske deling indført.

Bare forestillingen om en krig med de to stormagter var frygtelig, da begge stormagter havde store depoter med atomvåben. Konsekvensen af en krig mellem de to stormagter, ville føre til drab af millionvis af mennesker, og strålingen ville kunne ødelægge det meste liv på jorden. [6] SMAD reagerede på denne reform ved at lave en blokade rundtom byen Berlin. Alle tilfartsveje fra og til vest Berlin blev lukket. Dette blev en styrkeprøve for stormagterne. Sovjetunionens ønske var at overtage hele Berlin. De regnede med, at de vest allierede ville forlade byen, da den lå 190 km inde i den sovjetiske besættelses zone. Men befolkningen i Vestberlin ville ikke give op, derfor bad de om hjælp fra vesten. Det eneste Sovjetunionen ikke havde blokeret for, var luftvejene. Således fragtede piloter forsyninger døgnet rundt til indbyggerne i vesten. [7]

Om ovenstående begivenhedsforløb kan man læse om i beretningen fra den amerikanske sergent, Cloyde Pinson, som er citeret i Heins, Muren falder:

” Flyvemaskiner lettede hvert halve minut, soldater tømte lastvogne, vedligeholdelsesværkstedet summede af aktivitet, og messerne var åbne, så man kunne spise døgnet rundt. Det hele kørte 24

3

Klos, Michael: DDR Side 11-14. 1. udg. Frydenlund, 2006. (Bog)

4

Klos, Michael: DDR Side 14. 1. udg. Frydenlund, 2006. (Bog)

5

Klos, Michael: DDR Side 16-17. 1. udg. Frydenlund, 2006. (Bog)

6

Grant, R.G.: Berlinmuren, Perspektiver. Side 25. 1. udg. Flachs, 1998. (Bog)

7

Grant, R.G.: Berlinmuren, Perspektiver. Side 15-16. 1. udg. Flachs, 1998. (Bog)

Side 6

[navn fjernet], 3.K Historie A & Tysk A 18 december 2015

6 timer i døgnet… Chefen stod i kontrolrummet med sit stopur for at kontrollere flyvemaskiners tids-plan… De fleste ville mene, at det var helt umuligt at dække 2 millioner menneskers behov ved hjælp af en luftbro. Men bortset fra vand modtog Berlin alle sine fornødenheder med flyvemaski-

ner”^{8}

Beretningen lægger ikke skjul på, hvor hårdt det har været for vesten, at få det hele til at kunne køre rundt. I maj 1949 erkendte Sovjetunionen sit nederlag og opløste derfor blokaden. Samme måned sluttede de tre zoners lande sig sammen. Forbundsrepublikken Tyskland (BRD) blev derved opret-tet. I østen opstod DDR (Den tyske demokratiske republik), begge stater opnåede fuld anerkendelse i 1955.

1.4 Ulighed i et delt Tyskland

Efter Marshallhjælpen som Vesttyskland modtog, gik deres økonomi fremad. Sådan så det ikke ud på den anden side. Sovjetunionen krævede krigsskadeerstatning for de godt 20 millioner mennesker, der havde mistet livet under krigen. Men BRD havde ikke i sinde at opkræve penge fra vesttyske-ren, derfor stod Sovjetunionen alene tilbage med byrden. Samtidig satsede den kommunistiske rege-ring i Østtyskland på sværindustri, hvorved vesttyskeren kunne glæde sig over den store efterspørg-sel på billige forbrugsvarer. [9] I vesten blev markedet altså reguleret efter udbud og efterspørgsel, mens der i østen blev lavet femårsplaner. [10]

I 1953 brød østtyskerne ud i utilfredshed, fordi kommunisterne krævede, at de skulle arbejde mere for den samme løn. Dette resulterede i demonstrationer, hvor budskabet var at få demokrati samt at blive sammenført med Vesttyskland. Sovjetunionen trådte til med tanks, som opløste demonstratio-nerne. Denne kendte folkestand som udbrød i DDR, vil der senere i opgaven blive henvist til. [11] Det betød ikke, at det ikke var muligt at få job et andet sted end i østen, for faktisk var der omkring

60.000 indbyggere fra østen, der arbejdede i vesten. Det var ikke kun folk fra østen der pendlede, også officerer fra vesten tog af og til østen for at høre opera i østen. Spioner rejste også frem og tilbage, det anslås at der i 50’erne var 12.00 mennesker, der levede af spionage. Modstandere af det kommunistiske styre blev kidnappet, og russernes samtaler blev aflyttet.

Men ingen af parterne var glade for situationen i Berlin. Berlin var i stor risiko for at starte en

8

Grant, R.G.: Berlinmuren, Perspektiver. Side 17. 1. udg. Flachs, 1998. (Bog)

9

Grant, R.G.: Berlinmuren, Perspektiver. Side 19. 1. udg. Flachs, 1998. (Bog)

10

Klos, Michael: DDR Side 21. 1. udg. Frydenlund, 2006. (Bog)

11

Hansen, Jan Bo: Muren. Side 29. 1. udg. Gyldendal, 2009. (Bog)

Side 7

[navn fjernet], 3.K Historie A & Tysk A 18 december 2015

7 atomkrig. Vest magterne forstod, at de ingen chance havde for at forsvare byen, men alligevel følte

                        12
de sig forpligtiget til at blive.

1.5 Fremskridt i DDR

I slutningen af 50’erne begyndte der at kunne ses fremskridt hos indbyggerne, da de fik registreret deres ændringer i tilværelsen. Staten var kommet over krigens følger, og var nu begyndt at investere i feriehjem, børnehaver, kulturhuse og forbrugsgoder. Rationaliseringskortet blev afskaffet - fremti-den så lys ud. Deres mål var nu at indhente samt overhale Vesttyskland. Indbyggerne skulle også forstå hvorfor planøkonomien var en god ting. Men desværre kom ulemperne hurtigt frem, da det var svært for den enkelte by at planlægge forbruget. Det ene sted i landet kunne der være overskud af varer, hvor der det andet sted kunne være stor mangel. Dette gjorde at østtyskerens mentalitet blev, at man skulle hamstre varer. Problemet var at produktionen af varer var for lille. Dette pro-blem vil blive beskrevet mere i analysen.

SED besluttede i 1958 at udføre socialismen, men den kunne ikke oprettes, så længe der stadig var rester tilbage af kapitalismen. Derfor blev kampen mod selvstændige arbejdere intensiveret. Staten brugte sin magt til at tvinge selvstændige over i den statskontrollerede sektor. Ingen turde klage. [13]

1.6 Flygtningestrømmen

Grænsen til forbundsrepublikken blev lukket i 1952. Det eneste sted der stadig fandtes en åben grænse var i Berlin. Fra 1957 blev ”republikflugten” ulovlig. Det vil sige, at flugten over på den anden side for østtyskeren indebar, at man ikke kunne have sine ejendele med, da man ellers kunne risikere at bliver afsløret. Derfor måtte man efterlade alt, hvad man havde kært, for at starte en ny tilværelse. I alt sættes tallet af folk der flygtede fra til at ligge omkring 2,7-3 millioner mennesker. Men det er ikke nettotallet, for i samme periode rejste 500.000 fra vest til øst. [14] Flygtningetallet svinger fra år til år. Efter 1953 skete der en markant stigning, grundene der ligger bag, er at DDR slog hårdere ind på socialiseringskursen samt de demostationer der foregik i juni måned. Grundet den stigende flygtningestrøm var DDR’s økonomi endnu engang sat under pres, da de unge nyuddannede tog til vesten, hvor de var sikret et godt lønnet arbejde. Det kan konkluderes, at pga. forbedringerne der kom i slutningen af 50’erne i DDR blev antallet af flygtninge også min-dre. I tabellen ses det, at i 1959 var tallet helt nede på 143.917 mennesker, det laveste tal siden

12

Grant, R.G.: Berlinmuren, Perspektiver. Side 19. 1. udg. Flachs, 1998. (Bog)

13

Klos, Michael: DDR Side 34-35. 1. udg. Frydenlund, 2006.

14

Hansen, Jan Bo: Muren. Side 30. 1. udg. Gyldendal, 2009. (Bog)

Side 8

[navn fjernet], 3.K Historie A & Tysk A 18 december 2015

8

1949. [15] Men selvom vilkårene i østen forbedres, kunne det slet ikke måles med tempoet i vesten. I tabellen ses det også, at flygtningetallet de sidste to år op til murens etablering steg, hvilket skyldes rygterne om en fysisk mur.

2. Der Tunnel

                                                                             16
Der Tunnel er instrueret af Roland Suso Richter, der også har instrueret The I inside og Dresden.

Der Tunnel udkommer i 2001, og den er baseret på virkelige hændelser.

Titlen henviser til en af de mange flugtruter, som bliver benyttet i tiden hvor Berlinmuren findes.

Filmens hovedperson er Harry Melchiros, der er en østeuropæisk svømmemester. Han sætter sig for at flygte ud af østen, da han bliver konfronteret med den mørke side af østens system. Efter hans egen vellykkede flugt, beder hans ven Mattis om hjælp til at få hans kone over på den anden side.

De starter en gruppe, der for hver en pris vil hente familie og venner over på den anden side af mu-ren. De får den idé at grave en tunnel, men projektet foregår ikke uden vanskeligheder. Gruppen har ikke alene problemer med den enorme fysiske belastning, det giver at grave så lang en tunnel, men også med det tyske grænsepoliti, der gerne vil burre dem inde. Foruden er der en forræder blandt dem selv i deres gruppe.

2.1 Harry Melchiros

Harry Melchiros er ikke tilfreds med systemet i Østberlin. Da en fysisk mur dukker op d. 13 August

1961, beslutter han sig for at flygte. I starten af filmen hører og ser man, at han ikke bryder sig om regimet. Efter han har vundet det østtyske svømme-mesterskabet, vælger han ikke at give hånden til en funktionær. Derefter siger han over voiceoveren:

”Vier Jahre sass ich im Zuchthaus nach meiner Verhaftung beim Juniaufstand 1953. Jahrelang ha-

be ich auf diesen Moment gewartet. “^{17}

I følgende passage henviser han til ’arbejdernes opstand’, den fredelige sommerudflugt, der senere udviklede sig til et stort politisk strejkemøde. To dage efter altså d. 17 juni 1953 samledes sig flere tusinde mennesker for at demonstrere for forhøjelsen af arbejdsnormen, utilfredshed med regerin-gen og de forestående forhold. Ved middagstid blev folkepolitiet beordret til at gå til angreb på ar-bejderne. Da demonstrationerne ikke blev opløst som ønsket, der blev skudt med maskingevær ind i folkemængden. Mindst 50 mennesker blev dræbt i Berlins gader, mindst 20 blev efter retssager

15

Klos, Michael: DDR Side 34. 1. udg. Frydenlund, 2006. (Bog)

16

Roland Suso Richter. Udgivet af IMDb. Internetadresse: http://www.imdb.com/name/nm0725345/?ref_=tt_ov_dr -

Besøgt d. (Internet)
17

Arnsson Olsen, Morten og Susanna Vestergaard: Der Tunnel. Side 12. 1. udg. Tyskforlaget aps, 2004. (Bog)

Side 9

[navn fjernet], 3.K Historie A & Tysk A 18 december 2015

9

dømt til døden, og mellem 8.000 og 10.000 kom i fængsel.^{18}

En af dem er altså Harry Melchiros. Det er svært for en person, der har stærke holdninger, at leve i sådan et kommunistisk samfund. Alle mennesker har brug for at være frie. Dette er meget svært, når man lever et sted, hvor det allerede er bestemt, hvordan man skal tænke, og der slet ikke er plads til mangfoldighed.

2.2 Harrys udvikling

Harry gennemgår den største udvikling i filmen, hvad gør ham til hovedkarakteren. [19] Efterretnings-tjenesten finder hurtigt ud af, at hans ven Mattis er flygtet til Vesten, derfor mistænker de Harry for at have planer om det samme. Harry meddeler, at han træder tilbage fra svømmesporten, hvilket skaber endnu større mistanke, derfor bliver han hurtigt nød til at agere. Hans plan er at få søsteren med, men da hendes mand er glad for at være i østen, kan hun ikke flygte med. Harry lover dog at hjælpe hende over til vesten senere. I filmen ses det, at Harry har en forventning om, at Vesttysk-land er bedre og mere fri end DDR. Da han er kommer igennem grænsekontrollen til Vesttyskland starter glad amerikansk musik i baggrunden. Dette er et typisk filmisk virkemiddel, der er med til at fremhæve kontrasten mellem østen og vesten.

Harry stoler ikke på en af de kvindelige medlemmer i gruppen, da han finder et billede af Fritzis forlovede iført en FDJ-skjorte. FDJ var en ungdomsorganisation (Freie Deutsche Jugend). En or-ganisation som de fleste unge i DDR var medlem af, bl.a. fordi det kunne få konsekvenser af for-skellige art ikke at være medlem af FDJ. FDJ var talerør for de unge i DDR, de var med til at holde øje med de unge og arbejde for god ro og orden. [20]

Hans skepsis vender dog, da hun redder hans liv.

Derfra udvikler der sig en romance mellem dem. Efter at Fritzi bliver en del af gruppen, får han det lettere ved at stole på folk, men generelt er han den i venne-gruppen, der er mest skeptisk overfor nye tiltag. For at det skal gå hurtigere, bliver flere ansat til at grave tunnelen. Under udgravningen fremstår han mere forstående og omsorgsfuld.

2.3 Fritzi

Fritzi er den eneste kvinde i gruppen, der har en pårørende på den anden side af muren. I starten bliver hun ikke taget godt imod af gruppelederen Harry. Men hun er ligeglad, hun vil bare have sin forlovede over på samme side.

18

Klos, Michael: DDR Side 29-30. 1. udg. Frydenlund, 2006.

19

Levende billeder - grundbog i mediefag. Udgivet af Systime. Internetadres-

se: https://lb.systime.dk/index.php?id=141 - Besøgt d. (Internet)
20

Arnsson Olsen, Morten og Susanna Vestergaard: Der Tunnel. Side 44. 1. udg. Tyskforlaget aps, 2004. (Bog)

Side 10

[navn fjernet], 3.K Historie A & Tysk A 18 december 2015

10

” Ich hol’ meinen Freund rüber. Ob mit euch oder ohne euch“. [21]

Ovenstående stykke fortæller noget om hendes personlighed, hun er stædig og er villig til at ofre sig meget. I tiden hvor tunnellen graves, rammes hun af flere traumatiske skæbner. Først dør hendes mor. Selvom moderen stod hende nær, er der ikke tid til at sørge. Fritzi er hurtig tilbage for at hjæl-pe til. Hun får knap slikket sine sår, før hendes elskede forlovede dør på traumatisk vis.

”Harry steht in der Tür des Badezimmers und starrt auf die Wanne. Er erkennt Fritzi, die darin liegt. Wir sehen die leblose Fritzi im hellrot schummernden Wasser liegen. Sie hat sich die Pulsar-

                  22
dern aufgeschnitten. “

Ovenstående afsnit viser en konsekvens af hvad dødsfaldene har gjort ved hende. Hun valgte at tage sit eget liv, men Harry får hende på hospitalet i tide. Hun overlever. Igen kommer Fritzi tilbage, denne gang har hun ingen på den anden side, men alligevel er der noget i hende der gør, at hun gra-ver videre. Grunden kan være, at hun nu mere end før har brug for at få tankerne væk fra de sørgeli-ge hændelser. Hændelserne er nok også med til at styrke hendes tro om, hvor vigtigt det er at hjælpe de andre over til vesten. Derved har hun en større motivation for at grave den tunnel. Hun går fra til kun at have sin mor i vesten til at have en stor venne-gruppe, der bliver som en familie for hende.

2.4 Carola Langensiep

Carola er gift med Mattis, Harrys ven. Ægteparret prøver at flygte sammen gennem kloak kanalisa-tionen. Det lykkes dog ikke Carola at gennemføre flugten, men hun bliver i stedet fanget og kom-mer i fængsel. Efter noget tid finder hun ud af, at hun er gravid, og med den viden kan efterretnings-tjenesten presse hende yderligere, da det nu ikke kun er hendes liv, der er på spil. Hun skriver under på et papir, der gør at hun og hendes fremtidige barn ikke skal tilbringe tid i fængslet. Til gengæld skal hun rapportere, hvis hun ved noget, der kan være Stasi til gavn.

Dette er noget, der hyppigt skete efter Berlinmuren var kommet frem, den interne overvågning voksede. Det er via mennesker som Carola, at Stasi fik deres information. Det var meddelere og informanter der gjorde, at STASI kunne følge med i de mindste detaljer hos folk. I Stasis arkiver befinder der sig oplysninger om ca. 6 millioner personer. [23]

Carola bliver på den måde spionen i vennekredsen, og er derfor med til at tunnellen op til flere

21

Arnsson Olsen, Morten og Susanna Vestergaard: Der Tunnel. Side 45. 1. udg. Tyskforlaget aps, 2004. (Bog)

22

Arnsson Olsen, Morten og Susanna Vestergaard: Der Tunnel. Side 97. 1. udg. Tyskforlaget aps, 2004. (Bog)

23

DDR - DET SOCIALISTISKE EKSPERIMENT. Udgivet af Berlin-guide. Internetadres-

se: http://www.berlin-guide.dk/index.php/historien/990-ddr-det-socialistiske-eksperiment - Besøgt d.

(Internet)

Side 11

[navn fjernet], 3.K Historie A & Tysk A 18 december 2015

11 gange, er ved at blive opdaget. Carola stikker amerikaneren Vittorio, ved at fortælle Stasi, at han videregiver informationer om en mulig flugt. Vittorio bliver fængslet i nogle dage. Da venne-gruppen aner uråd, vælger hun aldrig at røbe sine venner mere. Til slut beslutter hun sig for at ofre sig, ved at aflede politiets opmærksomhed, for at hendes søn og gruppen af mennesker i DDR kan flygte til vesten. På denne måde får hun rodet bod på det hun tidligere gjorde, ved at få dem alle reddet.

2.5 Henvisninger til historiske begivenheder

Filmen havde op til flere scener med, som fandt sted i starten af 60’erne. Én af de mange ting, der var sket i det virkelige liv, var måden gruppen fik mennesker smuglet over til vesten på. Der blev ikke bare gravet én tunnel men flere. Filmen byggede sin autenticitet på tunnel 29, også her ville initiativtageren Hasso Herschel, hjælpe sin elskede søster over til Vestberlin. [24] Sammen med sine to venner begyndte han i Maj 1962 at grave, ni måneder senere var de færdige med at grave den 145 meter lange tunnel. Herefter kom hele 29 mennesker (derfor hedder den tunnel29) igennem tunne-len over til vesten. I virkeligheden havde de også et økonomisk problem med at få det hele til at køre rundt, men heldigvis blev de sponsoreret af NBC, der ville lave en dokumentar om forløbet.

De startede 3, ligesom i filmen, men det endte med, at der var hele 41 mennesker der hjalp til med at grave. Med så mange mennesker skulle man være forsigtig, dette var gruppen også. De opdagede en Stasi informant, der var ligesom Carola en lus fanget mellem to negle. Hans kæreste var blevet taget af Stasi, og han kunne kun hjælpe hende ud ved at infiltrere tunnel29. Gruppen sørgede for, at han fik forkert information. Derved blev de ikke opdaget. Gennem tiden blev der gravet mange tun-neler, hvorved graverne altid tog en risiko for at blive begravet af jord, men med pengene fra NBC, havde tunnel29 råd til at sikre sig. [25]

Det var ikke den eneste flugt i filmen som var autentisk. I filmen ses en bus, der valgte at køre igennem grænseafspærringen, da den blev beskudt fra mange sider, men det lykkedes alligevel flygtningene at komme over til vesten. Sådan foregik det dog ikke i virkeligheden, der var nemlig

                       26
ingen der overlevede flugten.

24

Der Tunnel. Udgivet af Tyskforlaget. Internetadres-

se:http://www.tyskforlaget.dk/Tunnel/TunnelSACHERKLAERUNGENABC.html - Besøgt d. (Internet)
25

Bernauer Strasse. Udgivet af Place to be. Internetadresse: http://www.placetobe.info/berlinwall/bernauerstrasse/ -

Besøgt d. (Internet)
26

Der Tunnel. Udgivet af Tyskforlaget. Internetadres-

se:http://www.tyskforlaget.dk/Tunnel/TunnelSACHERKLAERUNGENABC.html - Besøgt d. (Internet)

Side 12

[navn fjernet], 3.K Historie A & Tysk A 18 december 2015

12

2.6 Den springende soldat

„Jetzt schert einer der Soldaten aus – und rennt direkt auf den Stacheldraht zu. Der andere Soldat bleibt grimmig stehen. Plötzlich anfeuernde Rufe auf der Westseite. Der NVA-Unteroffizier nimmt Anlauf und springt über den Stacheldraht – ein Fotograf auf der Westseite kriegt den Schnapp-

                   27
schuss seines Lebens..“

I ovenstående afsnit henvises der til den springende soldat-scene. Hvor den blot 19-årige grænse-soldat Conrad Schuman flygtede på samme måde som i filmen. Han udtalte senere, at han ikke ville kunne få sig selv til at skyde. Han hoppede for at undgå det moralske dilemma. Springet fandt dog ikke sted ved Brandenburger Tor som i filmen, men på hjørnet af Bernauer Strasse. [28]

2.7 Vareknaphed

I filmen ses Carola og Lotte stå i kø i DDR for at få noget kød, dette var meget typisk for tiden i DDR.

” Wir sehen die beiden in der langen Schlange vor dem HO-Mark bei einem trostlosen Hoch-

haus“^{29}

Et stort problem i DDR var, at der altid var mangel på varer som frisk frugt og kaffe. [30] Det var en konsekvens af planøkonomien, ud over dette førte den til et kollaps i konkurrencen med de frie markedsøkonomier. Vareknapheden var størst inden for bilmarkedet, hvor køberne af visse model-ler kunne vente op til hele 15 år. Priser og løn blev fastsat af staten. Dette gjorde at en håndværker kunne tjene lige så meget som en kemingeniør. Dette medførte, at der ikke var en stor diversitet i boligområderne.

2.8 Peter Fechter

Fritzi’s forlovede Heiner forsøgte at flygte ved bare at løbe direkte hen over muren. Dette klarede han ikke. Igen har Russo valgt at flette en virkelig hændelse ind i filmen. I august 1962 prøvede en

18-årig ung mand Peter Fechter at komme over til vesten. Han blev beskudt og kunne ikke bevæge sig. Han lå i næsten en time og forblødte uden at få lægehjælp. Inden vest soldater smed forbindin-

27

Arnsson Olsen, Morten og Susanna Vestergaard: Der Tunnel. Side 15. 1. udg. Tyskforlaget aps, 2004. (Bog)

28

Der Tunnel. Udgivet af Tyskforlaget. Internetadres-

se:http://www.tyskforlaget.dk/Tunnel/TunnelSACHERKLAERUNGENABC.html - Besøgt d. (Internet)
29

Arnsson Olsen, Morten og Susanna Vestergaard: Der Tunnel. Side 54. 1. udg. Tyskforlaget aps, 2004. (Bog)

30

Grant, R.G.: Berlinmuren, Perspektiver. Side 32. 1. udg. Flachs, 1998. (Bog)

Side 13

[navn fjernet], 3.K Historie A & Tysk A 18 december 2015

13 ger over til ham, men da var han for svag til at række ud efter det. Til sidst blev han båret døende

                    31
væk af østtyske soldater.

2.9 Censur

En sidste ting der var med i filmen, hvilket også forgik i det virkelige liv, var censuren. I filmen var der op til flere biografscener, fx da Harry er i biografen og får sit pas af Vittorio, ser han en propa-ganda film.

                                                                              32
” Jesus. Im Zoopalast läuft was Besseres. Marilyn Monroe ”Misfits”; ”Nicht gesellschaftsfähig.“

Her henviste Vic til, at tingene var censureret i DDR, man bortcensurerede film/bøger, der mentes

at være samfundsbrydende. I østen var det ikke muligt at se amerikanske film. Aviserne var også propaganda fyldte – Neues Deutschland. Dette var den største avis i DDR. Avisen var det kommu-nistiske partis talerør og den kritiserede aldrig systemet. [33]

3. Spillefilm som historisk kilde

Filmen er repræsentativ for de ting der skete i Berlin i starten af 60’erne. Om Der Tunnel giver et sandfærdigt billede eller om det bare er underholdning, kan diskuteres. Det har sine ulemper, når seerne ser locations, som de finder bekendt, kan deres opmærksomhed begynde at flakke. Vi starter med at være i vores egen tankeverden (” det var der, vi var på ferie sidste år. Var det ikke der jeg gik i børnehave? ”) Her kan Brandenburger Tor umiddelbart godt forekomme at være en distrahe-rende scene, da den er en meget kendt seværdighed i Berlin.

Men spillefilmen kan noget andet end den typiske historiebog, man kan leve sig mere ind i det og forstå hvorfor folk agerer, som de gør. Når man fx ser Billie Augusts filmatisering af Pelle Erobre-ren, har man en bedre forståelse for, hvad fattigdom kan gøre ved en. Det er en helt ny måde at for-stå fakta på, dette betyder dog ikke, at historiebogen kan erstattes. Man skal have en masse grund-viden, for at få en fyldestgørende forståelse af situationen. Man skal vide hvad FDJ er, for at forstå hvorfor Harry bliver så skeptisk, da han finder billedet af Fritzis forlovede. Eller da Harry referer til, at han har været i fængsel pga. de demonstrationer, der fandt sted under sommeren 1953. Derfor bør man som seer vide, at denne kilde form som alle andre kilder har sine styrker og svagheder.

Alle elementer i en spillefilm har et formål, derfor kan de til tider blive fordrejede. Her bruges be-

31

Der Tunnel. Udgivet af Tyskforlaget. Internetadres-

se:http://www.tyskforlaget.dk/Tunnel/TunnelSACHERKLAERUNGENABC.html - Besøgt d. (Internet)
32

Arnsson Olsen, Morten og Susanna Vestergaard: Der Tunnel. Side 21. 1. udg. Tyskforlaget aps, 2004. (Bog)

33

Der Tunnel. Udgivet af Tyskforlaget. Internetadres-

se:http://www.tyskforlaget.dk/Tunnel/TunnelDDRAUSDRUECKE.html - Besøgt d. (Internet)

Side 14

[navn fjernet], 3.K Historie A & Tysk A 18 december 2015

14 grebet motivation. Et konkret eksempel vil være bussen, der kørte igennem grænseafspærringen i Berlin, hvor alle efterfølgende overlevede. Sådan forgik dette dog ikke i virkeligheden, men det passede simpelhent ikke ind i modellen; spændingsskabende fremdrift.

Et andet problem er måden vi modtager det på. Elever har det med at erstatte faktuel viden med den information de får i spillefilm. Spillefilm diskuterer ikke forskellige tolkninger af en begivenhed, da det bare har som mål at fortælle om én begivenhed. [34]

Det kan altså konkluderes at fordelen ved spillefilm, der skal bruges til at øge historieviden med, er at det kan give en visualisering, hvilket kan give den enkelte en bedre forståelse for, hvorfor folk gjorde, som de gjorde. Spillefilmen er en ny og spændende måde at visualisere og forstå fakta på.

Der Tunnel er altså en god kilde til at vise, hvordan det var at leve, da Berlinmuren stod. Man ser, at man virkelig ikke kunne stole på nogen. Den viser, at folk følte sig overvåget, man skulle have en bestemt tankegang eller bare tie stille. Dog viser filmen ikke de politiske tiltag, der var frihedsberø-vende. Det er vigtigt at huske at være kritisk, når man bruger film som historisk kilde. Alt i alt kan det siges, at den giver et sandfærdigt billede af Tunnel29 og kan bruges som supplering til den vi-den, man allerede har om tiden i Tyskland i starten af 60’erne.

Der Tunnel har en relevans for emnet, dette gør at den repræsentativ. Den har op til flere ting med, der stemmer overens med virkeligheden. Filmen er blevet skabt for at give indblik af, fortællingen om tunnel29. Samtidig har instruktøren Russo formået at koble flere virkelige hændelser ind i fil-men. Modtageren af kilden kan både være folk der interesseret i emnet, men også for læring til børn og unge. Kilden har tendens da den har valgt at opprioritere at vise hvor slemt, det var at leve under DDR’s tid. Dette betyder ikke at kilden er løgnagtig, men set fra DDR’s modstandernes side gør, at den tager sig ud på en bestemt måde. Måden Harry handler på, når han bliver mødt med noget fra DDR gør, at man som seer kan få en holdning og forståelse for Harrys had til DDR. Kilden er fra

2001 hvilket vil sige, at den ikke er fra samtiden. Den er sekundær. Men fordi det er en film, er det en god kilde til at give et overblik over flere ting på én gang. Filmen sørge også for at man har sym-pati med graverne og antisympati for en mand som Krüger.

Der er blevet gjort brug af humanistisk og historisk metode. Der er blevet lagt fokus på at analysere filmen og undersøgt hvor troværdrig den er.

3.1 To sider af samme sag

34

Hvordan integreres spillefilm i historieundervisningen . Udgivet af AVUmedier. Internetadres-

se:http://www.avumedier.dk/Libraries/Dokumenter/Hvordan_integreres_spillefilm_i_historieundervisningen.sflb.ashx -

Besøgt d. (Internet)

Side 15

[navn fjernet], 3.K Historie A & Tysk A 18 december 2015

15

I dag findes der en forklaring på Berlin-murens opførelse. Dengang Berlinmuren fandtes, kunne man se en tydelig forskel på, hvordan skolebørn fik det forklaret. Dette vil der i følgende afsnit bli-ve beskrevet nærmere. Hertil vil to skolebogsuddrag fra henholdsvis vesten og østen, vise hvilket syn de ønskede børnene skulle have på muren.

” Samtidig blev kollektiviseringen af landbruget forceret. Bønderne havde her valget mellem 2 grundtyper af landbrugsmæssig produktionsfællesskab (LPG). I den første type skulle bonden blot aflevere sin jord til kollektivet, i den anden type skulle han aflevere både jord og inventar. I 1954 befandt der sig stadig 75,5% af det udnyttede landbrugsareal på private hænder, i 1958 var det

62,2%, i slutningen af 1960 kun 7,6%. Den voldsomme kollektivisering i 1960 førte til mærkbare

                         35
produktionsfald i landbruget. ”

Selvom det var begyndt at gå godt økonomisk for DDR, var kommunisme idéen aldrig god. De frie bønder og de selvstændige blev ikke behandlet godt. Det ses også i flygtningetabellen, at når be-folkningen ikke trivedes, steg antallet af folk, der flygtede til vesten for at søge et bedre liv.

Men således så østen ikke på det. De mente at vesten udøvede forsøg på at hverve faglært og høju-dannet arbejdskraft i DDR. Selvom der hvert år flygtede mellem 100.000 og 250.000 østtyskere, blev flertallet i DDR. Langt de fleste bøjede sig for systemet, de lærte at overleve. Andre flød bare med strømmen og understøttede systemet, meget få turde at være klare modstandere, da det kunne have alvorlige konsekvenser. Der var også direkte tilhængere af DDR, der kunne lide partiet og

deres magt over for befolkningen.^{36}

” Khrustjov erklærede samtidig over for en amerikansk politiker, at han agtede at tilstoppe menne-skefælden i Vestberlin. Den 13. august 1961 afspærrede DDRs væbnede styrker, sikret af en erklæ-ring fra Warszawapagt-landene, grænsen mellem de vestlige sektorer og østsektoren i Berlin og påbegyndte Berlin-muren ved at bygge omfangsrige afspærringsbefæstninger. Dermed var Østber-

                                      37
lin og DDR fuldstændigt afsondret fra Vesten.”

Oven for ses hvordan det gik til, da muren blev bygget med vestens øjne. Vesttysklands kamp mod systemets modstandere og planøkonomiens mangler, førte til de mange flugter øst på. Dette kunne SED’s ledelse ikke længere ignorere. Noget måtte der gøres. I løbet af foråret af 1961 begyndte der

35

Billag1, En vesttysk skolebog om årsagen til Berlin-muren, s.1.

36

Klos, Michael: DDR Side 31. 1. udg. Frydenlund, 2006.

37

Billag1, En vesttysk skolebog om årsagen til Berlin-muren, s.1.

Side 16

[navn fjernet], 3.K Historie A & Tysk A 18 december 2015

16 at gå rygter om, at noget ville ske, dette medførte blot til yderligere flugter. Den 13 august 1961 blev dagen, der førte mange ændringer med sig. [38]

”Militarister fra Forbundsrepublikken besatte ledende poster i NATOs kommandostabe. Endnu me-re eftertrykkeligt krævede den vesttyske regering forbundshærens atomare bevæbning. I august

1960 offentliggjorde forbundshærens ledelse et memorandum, hvori det hed: Forbundshæren kan hverken give afkald på almindelig værnepligt eller på en atomar bevæbning. Åbent erklærede mili-taristerne deres hensigter, nemlig at revidere resultaterne af 2. verdenskrig til deres gunst.” [39] Østtyskerne ville gerne have, Vesttyskland til at fremstå som ”badguys”. For SED var det yderst vigtigt at opdrage de unge og børn i DDR. Tanken var, at hvis det lykkedes, kunne der opstå en hel generation af mennesker, dr ville kunne virkeliggøre det socialistiske paradis. SED vidste godt, at der altid ville være nogen, der ville være imod. Derfor gjaldt det bare om at øge kontrollen og sik-kerhedsapparaterne. Dette overvågningssystem var nødvendigt, for at staten kunne overleve. Det

                                    40
samme gjaldt opbyggelsen af fjendebilledet.

” I foråret 1961 gik disse kræfter forstærket over til en krigsforberedelse mod DDR. Den tidligere Hitlergeneral og øverstbefalende i forbundshæren, Adolf Heusinger, fremsatte endog det provoke-rende krav, at der skulle stationeres atomraketter ved DDRs grænse. Samtidig forstærkede for-bundsregeringen den økonomiske krig mod DDR. Således blev den løbende handelsaftale for slut-ningen af 1960 sagt op. På denne måde skulle DDRs økonomi forstyrres for derigennem at øge for-

                                                           41
syningsvanskelighederne og til sidst puste til befolkningens utilfredshed. ”

Den østtyske skolebog ville gerne have børnene til at tro, at Vesttyskland ville have startet en krig uden murens tilstedeværelse. Egentlig var det ikke på baggrund af en mulig krig, den blev bygget, men fordi DDR’s økonomi ville ruineres, hvis flere arbejdere forlod stedet. Handelssaftalen med DDR blev ikke lukket fordi det ville forstyrre DDR, og derved være stærkere i en mulig krig, men fordi man var bange for, at Sovjetunionen havde planer om at overtage hele Østeuropa.

                                                                     42
” Flertallet af DDRs arbejdere hilste og understøttede sikkerhedsforanstaltningerne. ”

Igen er ovenstående en fordrejning af sandheden. Da der begyndte at gå rygte om, at der skulle ske noget flygte, hvilket tidligere i opgaven er påpeget. På bare de første 8 måneder af 1961 nåede hele

38

Klos, Michael: DDR Side 37-38. 1. udg. Frydenlund, 2006.

39

Billag1, En sttysk skolebog om årsagen til Berlin-muren, s2.

40

Klos, Michael: DDR Side 35-36. 1. udg. Frydenlund, 2006.

41

Billag1, En østtysk skolebog om årsagen til Berlinmuren, s.3.

42

Billag1, En østtysk skolebog om årsagen til Berlin-muren, s. 3.

Side 17

[navn fjernet], 3.K Historie A & Tysk A 18 december 2015

17

125.053 mennesker at flygtede en masse mennesker, men efter muren var etableret, var der kun

25.428 mennesker, der flygtede i 1961. [43]

Østtyskerne fik gennem propagandaen formidlet et billede af, at DDR konstant var truet af de vestlige magter og i særdeleshed af Vesttyskland. Derfor skulle de unge være klar til kamp, og fik kurser i skydning og førstehjælp. [44]

De to kilder som jeg har valgt at belyse min opgave om Berlinmuren på, må i høj grad siges at være gode til mit formål. Begge skolebøger går tæt på de historiske begivenheder, som jeg beskæftiger mig med i denne opgave.

Begge kilder er samtidige og foregår under den kolde krig; vestens kilde fra 1976 og østens kilde fra 1977. Årsagen til at kilderne er skrevet, er at de skal formidle viden om grunden til Berlin-murens etablering. Kilderne er interessante, for at vide om vesten valgte at fordreje sandheden som østen er kendt for at have gjort. Det gode ved at have to kilder med, er at man derved kan sammen-ligne de to kilder med hinanden. Begge kilder er primære. Det der gør den østtyske kilde spændende er, at den har en meget stor tendens, da den prøver at manipulere børnene for at samle et DDR. Det betyder ikke at muren blev lavet, for at være et sikkerhedsskjold, men at kilden får en tendens.

Hvilket også illustreres af de citater, der tideligere er brugt i opgaven, hvor hensigten skinner helt igennem. Derfor er det vigtigt, at man er på vagt, når man læser kilden. Den vesttyske kilde forhol-der sig mere objektivt til historien, den glorificerer ikke Vesttyskland, hvilket den ellers ville have gjort, hvis den var mere tendentiøs. Begge kilder virker meget overbevisende, hvilket vil sige, at de har en stærk etos. Jeg har brugt historisk metode, da jeg lavede kritik af kilderne.

Det synes, at østtyskerne så vidt muligt gerne ville have manipuleret med borgerne i DDR. Dette gjorde de på mange måder bl.a. via skolebøger, film og organisationer som FDJ, der opdragede de unge. Arrangerede arrangementer med overskrifter som: ”Hvordan opfører man sig som ung til fest? ” hørte også med til opdragelsen. Men det var nok også denne moral, der gjorde, at FDJ’s til-hængere var dalende i slutningen af 50’erne. [45]

Det kan dog diskuteres om østtyskeren virkelig havde det så slemt. Fra midten af 1990’erne be-gyndte denne ’ostaligi’ – hvor østtyske film, DDR-artikler, musik og tv-underholdning blev genset.

Den østtyske fortid svarede for mange ikke til det negative billede, som det vesttyske medie prøve-

43

6. den kolde krig. Udgivet af Verdens historien. Internetadres-

se:https://verdenidanskperspektiv.systime.dk/index.php?id=623 - Besøgt d. (Internet)
44

Klos, Michael: DDR Side 54. 1. udg. Frydenlund, 2006.

45

Klos, Michael: DDR Side 51-53. 1. udg. Frydenlund, 2006

Side 18

[navn fjernet], 3.K Historie A & Tysk A 18 december 2015

18 de at tegne. I en rundspørge fortaget i midten af 1990’erne mente kun 15% af de adspurgte østtyske-re, at de havde fået mere politisk indflydelse. [46]

3.2 Berlinmurens konsekvenser for DDR

Godt ti år efter muren var etableret, begyndte Honeckers årti. Han afløste kommunistpartiets leder Walter Ulbricht. Ulbricht havde de sidste år brugt enorme summer på investering i teknologi, forsk-ning, og videnskab. Men alt dette var ikke befolkningen til gode. Dette valgte Honecker at fokusere på, han ville fremme befolkningens levestandard, og arbejderklassen skulle have større andel af det, de producerede.

Deres levestandard øgedes, men at øge produktion og økonomisk vækst, gik ikke helt som Ho-necker havde ønsket det. Derimod optog DDR lån i udlandet. Dette førte til flere lån, fordi der med de første lån blev finasieret lønstigninger, børnepenge og pension. Men der skulle også lånes penge til at betale renterne på de gamle lån, således begyndte en ond cirkel.

Honecker tillod også flere ting. Han var mere afslappet end hans forgængere med hensyn til dren-genes lange hår og pigernes korte nederdele. Han tillod også varen: jeans bukser fra USA, at blive solgt i DDR. Man vidste godt, at hvis man lod vestlige skikke træde frem i østen, kunne der være en større risiko for vestliggørelse, derfor steg overvågningen endnu mere. Diktaturet var indstillet på, at åbne sig på en sikret og kontrolleret måde. [47]

3.3 Undertrykkelse

Wolf Biermann var en ung kommunist der udfordrede SED’s ledelse. I sange og digte kritiserede Bierman forholdene i DDR. Denne kritik førte til, at han i 1965 fik forbud om at optræde offentligt i Østtyskland. Han fik dog udgivet plader i Vesttyskland. Stasi udviklede flere planer om, hvordan de skulle komme af med kritikeren. Han fik flere gange lov til at optræde i Vesttyskland. I 1976 gav han en koncert i Köln. SED udnyttede situationen, og gav ham forbud om at vende tilbage til DDR.

Dette udnyttede de vesttyske medier til, at påvise DDR regimets foragt for ytringsfrihed. Mange i Østtyskland protesterede, og mente at staten skulle genoverveje deres beslutning. DDR fik knust deres sidste forventninger til staten og begyndte i stigende grad at vende ryggen til. [48]

3.4 DDR i 1980’erne

Honeckers projekt om at forbedre indbyggernes levestandard så ud til at have lykkedes. Men be-

46

Klos, Michael: DDR Side 7. 1. udg. Frydenlund, 2006

47

Klos, Michael: DDR Side 51-53. 1. udg. Frydenlund, 2006.

48

Klos, Michael: DDR Side58-59. 1. udg. Frydenlund, 2006.

Side 19

[navn fjernet], 3.K Historie A & Tysk A 18 december 2015

19 folkningen var ikke tilfredse med systemet. De var trætte af overvågningen, og de overdrevne løfter om en bedre fremtid. Befolkningen trivedes, måske havde de aldrig haft det bedre i DDR’s historie.

Men de kunne se, hvordan deres landsmænd på den anden side havde det. De vesttyske kanaler ARD og ZDF viste et idyllisk og luksuriøst liv. SED prøvede selvfølgelig at blokere for disse vest-tyske kanaler, men dette kunne de ikke sikre sig 100%. [49]

3.5 Den økonomiske krise

De østtyske arbejdere kunne registrere lønstigninger, imens blev priserne holdt kunstigt nede. Man skulle stadig vente i flere år for at få sine varer, en ny vaskemaskine kunne man vente op til tre år på, og man ville endda få en gammel model.

DDR’s økonomi var afhængig af import af råolie, så da oliekrisen kom i 1973 og 1979 ramte det den østtyske økonomi hårdt. I 1981 havde DDR en udlandsgæld på omkring 23 millioner DM. Den østtyske økonomi var i en alvorlig krise. Sovjetunionen ændrede også kurs, de ville hellere sælge olien til den vestlige verden, for at der kunne opnås større indtægter.

I 1982 var DDR’s gæld vokset sig så stor, at lånemulighederne stort set var udtømte. Men på trods af økonomien formåede systemet udadtil at give et udtryk for stabilitet. [50]

3.6 DDR’s sammenbrud

Den folkelige protest voksede sig større, og hele 110.00 mennesker stod i 1988 i kø til at få rejsetil-ladelse for at forlade landet. I løbet af 1989 steg antallet af folk, der fik udrejsetilladelse, hvilket tog noget af presset.

Overalt i DDR blev der dannet politiske grupper, der ville kæmpe for en forandring af systemet.

SED’s magt skulle brydes og gives tilbage til folket. I Leipzig begyndte de såkaldte mandags de-monstrationer. Selvom statsmagten forsørgede at lukke disse demonstrationer med vold og anhol-delser, forsatte den stigende opbakning. I SED’s ledelse blev man mere eller mindre desperat, noget måtte gøres – Honecker fik afsat sin stilling som generalsekretær. Med det store pres som demon-strationerne gav, måtte DRR til sidst kollapse. [51]

49

Klos, Michael: DDR Side 61. 1. udg. Frydenlund, 2006.

50

Klos, Michael: DDR Side 62. 1. udg. Frydenlund, 2006.

51

Klos, Michael: DDR Side 62. 1. udg. Frydenlund, 2006.

Side 20

[navn fjernet], 3.K Historie A & Tysk A 18 december 2015

20

Side 21

[navn fjernet], 3.K Historie A & Tysk A 18 december 2015

21

Konklusion

Jeg har i min opgave undersøgt flygtningestrømmen, der fandt sted frem til 1961 og har ved hjælp af de tre taksonomiske niveauer fået en grundig forståelse af emnet, hvor det følgende kan konklu-deres.

Fra DDR’s udvikling frem til 1961 begyndte Tyskland at være et ulige land. I vesten gik det stærkt frem ad, mens der i østen kom flere tiltag, der gjorde at folket ikke kunne være selvstændige og frie.

Dette medførte til, at flere millioner mennesker udvandrede fra DDR, som en konsekvens af udvan-dringen var DDR nød til at gøre noget, og derfor blev en mur oprettet for at holde folket inde. Efter-retningstjenester opstod, hvis formål udelukkende var at forfølge de mennesker, der havde i sinde at drage til østen eller var i mod regimet. På den måde skulle man hele tiden være på vagt overfor, hvad man gjorde eller sagde, da man aldrig kunne vide, hvem der kunne være Stasi-meddeller.

Selvom det kunne betyde døden at flygte, var der alligevel mange der valgte at gøre det. Der Tunnel er en god kilde, der giver et indblik i hvordan det var at leve, da Berlinmuren stod. Hvem kunne stole på hvem? Man kunne virkelig ikke stole på nogen. Den viser, at folk konstant blev overvåget, og at man skulle have en bestemt tankegang eller bare tie stille. Selvom det begyndte at gå bedre for DDR, var Vesttyskland stadig som et lokkende butiksvindue.

Men dette negative billede svarer ikke helt til den sande fortid. Ifølge mange østtyskere, har de vesttyske og generelt vesten prøvet at tegne et mere negativt billede af DDR. Dette skyldes, at der i vesten fokuseres på DDR’s uretfærdige behandling af sine indbyggere, mens de førhen værende østtyskere tænker på minderne, der handlede om dagligdagens ufarlige sysler.

Men Berlinmuren skulle falde. Der var en masse demonstrationer i Leipzig, der var med til at sørge for, at regeringen konstant var under pres. Lån fra udlandet blev afbetalt med endnu flere lån fra udlandet. Hvilket gjorde at DDR virkelig havde en dårlig økonomi. Demonstranterne udførte drømmen om et forenet Tyskland, hvilket de nye generationer i dag kan glæde sig over.

Side 22

[navn fjernet], 3.K Historie A & Tysk A 18 december 2015

22

Litteraturliste

Bøger

Arnsson Olsen, Morten og Susanna Vestergaard: Der Tunnel. udg. Tyskforlaget aps, 2004. (Bog) Grant, R.G.: Berlinmuren, Perspektiver. 1. udg. Flachs, 1998. (Bog)

Hansen, Jan Bo: Muren. 1. udg. Gyldendal, 2009. (Bog)

Klos, Michael: DDR 1. udg. Frydenlund, 2006. (Bog)

Links

Die SMAD. Udgivet af Zeitklicks. Internetadres-

se: http://www.zeitklicks.de/ddr/zeitklicks/zeit/politik/von-der-sbz-zur-ddr/die-smad/ - Besøgt d.

(Internet)

Roland Suso Richter. Udgivet af IMDb. Internetadres-

se: http://www.imdb.com/name/nm0725345/?ref_=tt_ov_dr - Besøgt d. (Internet)

Levende billeder - grundbog i mediefag. Udgivet af Systime. Internetadres-

se: https://lb.systime.dk/index.php?id=141 - Besøgt d. (Internet)

Der Tunnel. Udgivet af Tyskforlaget. Internetadres-

se:http://www.tyskforlaget.dk/Tunnel/TunnelSACHERKLAERUNGENABC.html - Besøgt d.

(Internet)

Bernauer Strasse. Udgivet af Place to be. Internetadres-

se: http://www.placetobe.info/berlinwall/bernauerstrasse/ - Besøgt d. (Internet)

DDR - DET SOCIALISTISKE EKSPERIMENT. Udgivet af Berlin-guide. Internet-

adresse: http://www.berlin-guide.dk/index.php/historien/990-ddr-det-socialistiske-

eksperiment - Besøgt d. (Internet)

Der Tunnel. Udgivet af Tyskforlaget. Internetadres-

se:http://www.tyskforlaget.dk/Tunnel/TunnelDDRAUSDRUECKE.html - Besøgt d.

(Internet)

Hvordan intgreres spillefilm i historieundervisningen . Udgivet af AVUmedier. Internetadres-

se:http://www.avumedier.dk/Libraries/Dokumenter/Hvordan_integreres_spillefilm_i_historieunderv

isningen.sflb.ashx - Besøgt d. (Internet)

6. den kolde krig. Udgivet af Verdens historien. Internetadres-

se:https://verdenidanskperspektiv.systime.dk/index.php?id=623 - Besøgt d. (Internet)

Side 23

[navn fjernet], 3.K Historie A & Tysk A 18 december 2015

23

Film

Der Tunnel. 2001. Instruktion: Roland Suso Richerts . (Film)

ATTESTATION i forbindelse med skriftlige opgaver

’Jeg attesterer hermed på tro og love, at jeg har udarbejdet den skriftlige opgave uden uretmæssig hjælp.

Dato og underskrift: __________________________________________________________

Side 24

[navn fjernet], 3.K Historie A & Tysk A 18 december 2015
noreply@urkund.se
to me -
09:05 (3 minutes ago) *
↑・
Urkund has received the document - SRP. docx - 18-12-2015 09:04:00. It was sent from [Personlig afsenderadresse udeladt] to
KM.koldgym@analysis.urkund.com. The document has been allocated a reference ID - D16835006.
Please save these details for future reference.
Please fill in your name so that we can link your name to your e-mail address.
[Personligt registreringslink udeladt]
Regards,
Urkund automatic registrar
This is an automatic e-mail message. You cannot reply to it. If you have questions about Urkund and its use, contact our Customer Support:
+46 (0)8 738 5210 (Mon-Fri 08.00-16.30) or by e-mail to support@urkund.se
24