SRP om borgerkrigen i Jugoslavien 1991-2001

1. Indledning

Balkankrigene var for det internationale samfund en særdeles vigtig begivenhed. Til dels afspejlede krigene en ændring i den tilgang det internationale samfund havde, herunder FN og NATO, til at gå i krige på og til dels afspejlede krigen scenarier, som ingen i det vesteuropæiske samfund troede var muligt, nemlig etniske udrensninger, henrettelser af over 8.000 muslimske drenge og mænd, massevoldtægter af piger ned til 12 år og et så ekstremt nationalistisk had som eksisterede, og stadig eksisterer, på Balkan. Hvad førte til opløsningen af Jugoslavien og hvad førte til borgerkrigene og hvordan kunne det gå så vidt? Hvem var de værste aktører i krigen? Var der internationale aktører der svigtede deres rolle og ansvar eller levede de fuldt op til disse?

I det følgende vil Jugoslaviens opløsning og borgerkrig blive undersøgt vha. en redegørelse for de elementer der førte til Jugoslaviens opløsning og den efterfølgende borgerkrig. Herefter vil opgaven igennem en analyse fokusere på Balkan-konfliktens de etniske udrensninger, foretaget af Serbien, specielt massakren i Srebrenica. Derudover vil der i analysen indgå tre udvalgte kildetekster. Disse kildetekster vil have fokus på de forskellige opfattelser der er af borgerkrigen i Bosnien og forskellige opfattelser af hvem der var krigens værste aktører. Slutteligt indeholder opgaven en diskussion og vurdering af internationale aktørers rolle og ansvar i forhold til folkedrabene under Balkan-krigen. Dette sker med udgangspunkt i vedlagte artikel ”De græder stadig i Srebrenica”, hvor der med inddragelse af to andre artikler diskuteres om FN og det internationale samfund levede op til deres rolle og ansvar under krigene på Balkan.

2. Redegør kort for baggrunden for Jugoslaviens opløsning og bor-

gerkrig

2.1 Tito og idealismen

Den 4/5 1980 dør Josip Broz Tito, kaldet Tito, 88 år gammel, efter at have været ved magten i Jugoslavien i 35 år. Tito havde i sit virke fra ført Jugoslavien gennem meget. Da Jugoslavien bliver oprettet i 1945 er det som en kommuniststat med planøkonomi og etstatsparti, som vi kender det fra Sovjetunionen men i 1948 bryder Tito sit venskab med den Sovjetiske leder, Stalin, og fra da af ændrer han kursen for Jugoslavien. Før Jugoslaviens brød med Sovjetunionen i 1948 var der ikke megen idealistisk tankegang, idet der i landet var blevet implementeret planøkonomi, etstatsparti mv. og idealismen vægter demokrati, fornuft og fremskridt. Efter Sovjet bruddet gik Tito og Jugoslavien fra at være en kommunistisk stat på vej mod en socialistisk stat.