SRP om borgerkrigen i Jugoslavien 1991-2001

Side 1

Borgerkrigen i Jugoslavien

SRP – Samfundsfag (A) og Historie (A)

Vejleder: Brian Rettig (BR)

[navn fjernet] Gymnasium

Side 2

Abstract

This paper analyses examines the civil war in the former Yugoslavia. The paper explains what the background was for the dissolution of Yugoslavia and the follow-ing civil war. The dissolution was a result of rising interest in independence, which started in Slovenia and Croatia. Subsequent a civil war broke out in Slovenia, Croa-tia, Bosnia and later in Kosovo and every war was mainly against Serbia. The civil war in Croatia ended up being very bloody, because both the Croatian population and the Serbian population were highly influenced by jingoism. Therefore both parts wanted an ethnical clean territory, without any influence from the other part of the country. Through an analyzation of historical sources, the paper will focus on different sides of the parts and their actions in the civil war. Furthermore the paper will focus on the civil war in Bosnia in general, the massacre in Srebrenica and the international actors who were involved in the war in Bosnia. At last the paper discusses and estimates the responsibility of the international community and their roles in the Balkan-war. The conclusion that can be drawn is that the international community were neglecting the Muslims in Bosnia because of their missing mili-tary-intervention with peace-making troops. Afterwards the Security Council in the UN was criticized for their decision that indirectly became a support to the Bosnian- Serbian genocide.

Side 3

Indholdsfortegnelse

1. INDLEDNING ............................................................................................................................... 1

2. REDEGØR KORT FOR BAGGRUNDEN FOR JUGOSLAVIENS OPLØSNING OG

BORGERKRIG ...................................................................................................................................... 2

2.1 TITO OG IDEALISMEN ................................................................................................................................ 2

2.3 JUGOSLAVIEN PÅ VEJ I OPLØSNING .......................................................................................................... 3

2.4 FØRSTE DEMOKRATISKE VALG, UAFHÆNGIGHED PÅ VEJ OG SLOBODAN MILOSEVIC ..................... 3

2.4.1 Milosevic og realismen ...................................................................................................................... 4

2.5 DELKONKLUSION ....................................................................................................................................... 4

3. ANALYSER BALKAN-KONFLIKTEN MED FOKUS PÅ SERBIENS

ETNISKE UDRENSNINGER I BOSNIEN, SÆRLIGT I SREBRENICA. ...................................... 5

3.1 SLOVENIENS UAFHÆNGIGHED ................................................................................................................ 5

3.2 KROATIENS UAFHÆNGIGHED – ETNISK OG RELIGIØS KRIG PÅ VEJ .................................................... 6

3.3 BORGERKRIGEN I BOSNIEN-HERCEGOVINA.......................................................................................... 6

3.3.1 DELTAGENDE PARTER I BORGERKRIGEN I BOSNIEN ........................................................................ 7

3.4 ETNISKE UDRENSNINGER I BOSNIEN ..................................................................................................... 8

3.4.1 ”Fem dage i serbisk helvede” – kildeanalyse af interview bosniske muslimske soldater ............................................................................................................................................................... 8

3.5 OPRETTELSEN AF SIKRE ZONER OG EROBRINGEN AF SREBRENICA ............................................... 10

3.5.1 MASSAKREN I SREBRENICA .............................................................................................................. 11

3.5.2 ”It’s better for them to kill me” – kildeanalyse af interview med Radovan Karadzic ............................................................................................................................................................ 12

3.5.3 BREV FRA OWEN TIL DEN ENGELSKE PREMIERMINISTER, JOHN MAJOR, D. 31/7-1992 ...... 13

3.6 INTERNATIONALE AKTØRER I BOSNIEN ............................................................................................. 14

3.6.1 Daytonaftalen ..................................................................................................................................... 15

3.8 SMADRET ØKONOMI SOM FØLGE AF KRIGEN ...................................................................................... 15

3.7 DELKONKLUSION .................................................................................................................................... 16

4. DISKUTER INTERNATIONALE AKTØRERS ROLLE OG ANSVAR I FORHOLD TIL

FOLKEDRAB UNDER BALKANKRIGENE ..................................................................................17

4.1 ”FN HAR IKKE TABT PÅ BALKAN” ........................................................................................................ 17

4.2 SERBISK EROBRING AF SIKRE OMRÅDER VAR BESTEMT AF FN ...................................................... 19

4.3 ET AFMAGTET FN? ................................................................................................................................ 20

4.4 VURDER INTERNATIONALE AKTØRERS ROLLE OG ANSVAR I FORHOLD TIL FOLKEDRAB UNDER BALKANKRIGENE ........................................................................................................................................... 21

5. KONKLUSION ...............................................................................................................................23

6. LITTERATURLISTE ....................................................................................................................24 BØGER OG AVISER: ........................................................................................................................................ 24 LINKS:.............................................................................................................................................................. 24

7. BILAG ..............................................................................................................................................27 BILAG 1: .......................................................................................................................................................... 27 BILAG 2: .......................................................................................................................................................... 27

Side 4

SRP 22/12-15 Samfundsfag (A) og Historie (A)

[navn fjernet] 3.s Vejleder: Brian Rettig (BR)

Morsø Gymnasium

1

1. Indledning

Balkankrigene var for det internationale samfund en særdeles vigtig begivenhed. Til dels afspejlede krigene en ændring i den tilgang det internationale samfund havde, herunder FN og NATO, til at gå i krige på og til dels afspejlede krigen scenarier, som ingen i det vesteuropæiske samfund troede var muligt, nemlig etniske udrensninger, henrettelser af over 8.000 muslimske drenge og mænd, massevoldtægter af piger ned til 12 år og et så ekstremt nationalistisk had som eksisterede, og stadig eksiste-rer, på Balkan. Hvad førte til opløsningen af Jugoslavien og hvad førte til borgerkri-gene og hvordan kunne det gå så vidt? Hvem var de værste aktører i krigen? Var der internationale aktører der svigtede deres rolle og ansvar eller levede de fuldt op til disse?

I det følgende vil Jugoslaviens opløsning og borgerkrig blive undersøgt vha. en rede-gørelse for de elementer der førte til Jugoslaviens opløsning og den efterfølgende borgerkrig. Herefter vil opgaven igennem en analyse fokusere på Balkan-konfliktens de etniske udrensninger, foretaget af Serbien, specielt massakren i Srebrenica. Der-udover vil der i analysen indgå tre udvalgte kildetekster. Disse kildetekster vil have fokus på de forskellige opfattelser der er af borgerkrigen i Bosnien og forskellige opfattelser af hvem der var krigens værste aktører. Slutteligt indeholder opgaven en diskussion og vurdering af internationale aktørers rolle og ansvar i forhold til folke-drabene under Balkan-krigen. Dette sker med udgangspunkt i vedlagte artikel ”De græder stadig i Srebrenica”, hvor der med inddragelse af to andre artikler diskuteres om FN og det internationale samfund levede op til deres rolle og ansvar under krige-ne på Balkan.

Side 5

SRP 22/12-15 Samfundsfag (A) og Historie (A)

[navn fjernet] 3.s Vejleder: Brian Rettig (BR)

Morsø Gymnasium

2

2. Redegør kort for baggrunden for Jugoslaviens opløsning og bor-gerkrig

2.1 Tito og idealismen

Den 4/5 1980 dør Josip Broz Tito, kaldet Tito, 88 år gammel, efter at have været ved

magten i Jugoslavien i 35 år. Tito havde i sit virke fra ført Jugoslavien gennem meget. Da Jugoslavien bliver oprettet i 1945 er det som en kommuniststat med planøkonomi og etstatsparti, som vi kender det fra Sovjetunionen men i 1948 bryder Tito sit venskab med den Sovjetiske leder, Stalin, og fra da af ændrer han kursen for Jugoslavien. Før Jugoslaviens brød med Sovjetunionen i 1948 var der ikke megen idealistisk tankegang, idet der i landet var blevet implementeret planøkonomi, etstats-parti mv. og idealismen vægter demokrati, fornuft og fremskridt. Efter Sovjet bruddet gik Tito og Jugoslavien fra at være en kommunistisk stat på vej mod en socialistisk stat.

Med selvforvaltningsloven i 1950 gik Jugoslavien altså rent idealistisk ind og sagde, at demokratiet skulle implementeres. Man havde dermed en større tillid til befolkningen i og med, at de nu kunne oprette arbejdsråd og deltage i beslutning om et evt. overskud for firmaet mm. Derudover havde man tro på fremskridtet i Jugoslavien, og som følge af den teknologiske fremdrift samt den gode økonomi i 1970’erne gik Jugoslavien fra at være en fattig arbejderstat i Europa til et land med bedre økonomi og på vej over i et industrisamfund. Dette skyldtes blandt andet også den interdependens Jugoslavien havde til Vesten. Eksporten var nemlig ekstrem god for Jugoslaverne, og til gengæld var rejselysten for vesteuropæerne for at komme til Jugoslavien markant i 1960’erne. Dette var altså ting, der var med til at få den jugoslaviske økonomi i opadgående retning.

På bilag 1 ses modellen for idealismens fremskridtstro. Ifølge idealisterne vil der med tiden blive en højere grad af fred i verden, hvis denne model følges, og de forskellige punkter indføres. Før Tito kom til magten, var Jugoslavien besat af tyskerne under 2.

Verdenskrig. Der herskede altså anarki i et land, hvor ingen reelt havde magten, men hvor dagligdagen var præget af borgerkrig. Tito og dennes allierede partisanere danne-de det kommunistiske parti, AVNOJ, og Tito blev præsident efter Tyskland kapitulerede.

Mens Tito var ved magten, havde han et massivt fokus på, at de nationalistiske følelser

Side 6

SRP 22/12-15 Samfundsfag (A) og Historie (A)

[navn fjernet] 3.s Vejleder: Brian Rettig (BR)

Morsø Gymnasium

3 ikke blev vækket i det jugoslaviske folk og, dette slog han hårdt ned på. Der skulle være plads til alle Jugoslaver, og alle var ”brødre”.

2.3 Jugoslavien på vej i opløsning

Efter Titos død efterlod han et Jugoslavien der udelukkende mødte en nedtur, som startede økonomisk godt, men som løbende udvikler sig negativt. Jugoslaviens store eksporteventyr stoppede i 1970’erne på grund af globale stigninger i oliepriserne samt en global lavkonjunktur og dette resulterede i mistet eksport, som gav den jugoslaviske

økonomi det sidste knæk foruden den føromtalte lavkonjunktur og oliekrise.^{1}

Som følge af den manglende eksport valgte den jugoslaviske regering at fore-tage lån i vesten til en lav rente, men disse lån blev misbrugt på forbrug og investerin-ger, der slog fejl. Disse lån kunne ikke tilbagebetales, da renten steg i 1980’erne, hvoref-ter regeringen i 1982 valgte at forsøge at redde de fejlslående investeringer med at

beslutte at devaluere den jugoslaviske valuta.^{2} Den voldsomme inflation nåede i 1988

            3
op på 2500%, hvorefter der heraf opstod massedemonstrationer og massive strejker i

1987 og 1988. Siden Titos død i 1980 blev der udskiftet præsidenter hvert år, da disse ikke kunne tale til den jugoslaviske befolkning som deres afdøde kollega, Tito, kunne.

I 1989 bliver den kroatiske økonom, Ante Markovic, ny præsident i Jugoslavi-en. Trods intense forsøg på at redde den Jugoslaviske økonomi, og selvom den vestlige

                                                        4
verden støttede finansielt, lykkedes det ikke at redde Jugoslavien.

2.4 Første demokratiske valg, uafhængighed på vej og Slobodan Milosevic

I Januar 1990 blev der afholdt en kongres i Jugoslaviens kommunistparti. Slovenien og Kroatien gik ind for, at alle republikkerne skulle have suverænitet, mens Serbien og deres præsident, Slobodan Milosevic, helst så et samlet kommunistisk Jugoslavien med Serbien som den stærkeste republik. Da parterne ikke kunne nå til enighed, gik for-

                                  5
handlingerne og Jugoslavien i opløsning.

1

(faktalink.dk) – Afnist om oliekrisen i 1970’erne og afsnit om den økonomiske krise i

1980’erne.

2

(Bjørn, 2010) s.46

3

(Bjørn, 2010) s. 46

4

(Bjørn, 2010) s. 47

5

(Folkedrab.dk - Sammenbrud og krig) Første afsnit på siden

Side 7

SRP 22/12-15 Samfundsfag (A) og Historie (A)

[navn fjernet] 3.s Vejleder: Brian Rettig (BR)

Morsø Gymnasium

4

I løbet af 1990 blev det første demokratiske valg i Jugoslavien afholdt. Her var det i alle republikkerne de nationalistiske partier, der tog sejren. Fremmedhadet til naborepublikkerne var tilbagevendende fra det tidligere hadefulde niveau, og det var altid interessant at fokusere på, hvad ”de andre” folkeslag gjorde forkert. Derudover var Sovjetunionen også nu en skrantende eksistens, og derfor frygtede den jugoslaviske befolkning heller ikke Sovjetunionen, som man tidligere havde gjort.

2.4.1 Milosevic og realismen

Slobodan Milosevic havde sammen med mange andre serbere og bosniske serbere, herunder Radovan Karadzic, stormagtsdrømme. De ønskede efter Jugoslaviens fald et rest-Jugoslavien, hvor alt blev styret fra Beograd, hovedstaden i Serbien. Serbien ønskede suveræn indflydelse på alt, der foregik i Jugoslavien, hvilket de forsøgte at få gennem militæret. Strategien var at bruge den jugoslaviske folkehær, JNA, til at kæmpe for Serbien og dets interesser, hvorved man igennem de mange soldater og deres tunge artilleri til hjælp ville erobre Bosnien, dele af Kroatien og Slovenien. Deres drømme om stormagten betegnes i international politik som realisme, men der ses dog kun delvise elementer af dette i deres tankegang. Den realistiske opfattelse er, at internationale relationer er konfliktfyldte. For at bekæmpe disse konfliktfyldte relationer trues der

med eller udføres en krig.^{6}

International politik handler derfor om magtforholdet stater, imellem og der-for er det ”survival of the fittest” for alle stater, og der er ingen organisationer over staterne. (fx FN, EU, mv.). Milosevic truede både med at udføre krig, da han ser det som løsning på konflikterne i stedet for forhandlinger, men da han ønskede en stormagts-stat, ønskede han samtidig magten, altså orden. En af hovedopfattelserne i realismen er, at systemet er anarkisk – dette kan altså ikke blive en realitet, da Milosevic ønskede orden i form af et samlet rest-Jugoslavien.

2.5 Delkonklusion

Efter Titos død i 1980 vækkedes den nationale følelse i højere grad hos borgerne i Jugoslavien, og dette resulterede i ønsket om selvstændighed - men ikke hos alle. Den

6

(Wikipedia - Realisme)

Side 8

SRP 22/12-15 Samfundsfag (A) og Historie (A)

[navn fjernet] 3.s Vejleder: Brian Rettig (BR)

Morsø Gymnasium

5 serbiske præsident, Milosevic, fastholdte idéen om det kommunistiske Jugoslavien og ønskede ikke uafhængige republikker. Med militærmagt og ønske om en stormagt banede Milosevic vejen for den realistiske tanke, men dette forblev dog kun delvis, da han ønskede orden frem for anarki i form af tanken om et samlet ”rest-Jugoslavien”.

I januar 1990 blev Jugoslavien opløst. Som følge heraf ønskede Slovenien,

Kroatien og senere Bosnien-Hercegovinas selvstændighed, og dette blev begyndelsen på en tiårig konflikt med blandt andet etniske udrensninger, koncentrationslejre og tvangs deporteringer. Dette vil være fokuspunktet i min videre analyse.

3. Analyser Balkan-konflikten med fokus på Serbiens etniske udrensninger i Bosnien, særligt i Srebrenica.

3.1 Sloveniens uafhængighed

Den 25/6 1991 erklærede Slovenien og Kroatien sig for uafhængig stater. I Slovenien

stemte over 750.000 af 1.500.000 stemmeberettigede ”JA” til en løsrivelse fra Jugosla-vien. I Serbien fik det kommunistiske parti, med Slobodan Milosevic i spidsen, flertal ved valget og dermed var der håb om, at Serbien kunne samle republikkerne og styre

Jugoslavien fra Beograd.^{7}

Dette huede ikke Milosevic, og derfor indsatte han den jugoslaviske folkehær

(JNA) i Slovenien, men slovenerne holdte dem i skak. Krigen varede 10 dage, og JNA trak sig tilbage, da serberne øjnede en chance for, at mulighederne for at få kroaterne tilbage til Jugoslavien var større.

Krigen varede kun 10 dage. Dette skyldtes både at Milosevic ikke var så tændt på krigen da der ikke var mange serber bosat i Slovenien og samtidig sendte EF en delegation for at fredsforhandle og dermed prøve at genoprette freden på Balkan.

Slovenien og den jugoslaviske forbundsregering accepterede fredsaftalen d. 8/7-1991,

                           8
som fik tilnavnet Brioni-aftalen.

I Brioni-aftalen stod der, at JNA trække sine styrker tilbage, grænsekontrollen skulle overgå fra JNA til det slovenske styre, Slovenien og Kroatiens uafhængighed blev

7

(Berlingske Tidende, 1991) – ”Slovensk ja til løsrivelse”

8

(Bjørn, 2010) s. 55-56

Side 9

SRP 22/12-15 Samfundsfag (A) og Historie (A)

[navn fjernet] 3.s Vejleder: Brian Rettig (BR)

Morsø Gymnasium

6 midlertidig suspenderet, indtil der blev forhandlet om Jugoslaviens fremtid og dennes gæld til EF medlemmerne. Slutteligt skulle Serbien acceptere, at kroaten Stipe Mesic,

blev ny jugoslavisk præsident.^{9}

3.2 Kroatiens uafhængighed – etnisk og religiøs krig på vej

Den kroatiske præsident, Franjo Tudjman, og resten af kroaterne lagde ikke skjul på, at Kroatien ønskede uafhængighed og ved brug af nationalistiske symboler og ændringer i den kroatiske forfatning, blev de serbiske indbyggere i Kroatien mere urolige. Da Milosevic’ tanke var at samle det serbiske folk i et land, koste hvad det koste ville, passede disse ændringer ham godt. Med JNA på Serbiens side og med 12% af Kroatiens

befolkning der var serbere, stod Milosevic stærkt og gik dermed i krig mod Kroatien.^{10}

Langt de fleste serbere i Kroatien holdt til i Krajina. Dette område ønskede de at der skulle blive deres egen republik, således at de stadig kunne høre til Jugoslavien, hvilket

var altså sagens kerne i krigen mellem Kroatien og Serbien.^{11}

Med den ekstrem nationalistiske Tudjman i spidsen for Kroatien, der ønskede uafhængighed samt et etnisk rent Kroatien og med Milosevic i spidsen for Serbien, som ønskede et samlet Jugoslavien, var denne krig dømt til at blive blodig.

Krigen kostede 20.000 mennesker livet, og over en million kroater og serbere måtte flygte fra deres hjem som følge af krigen.

I 1992 sendte FN fredsmægleren Cyrus Vance til Jugoslavien. Her fik han indgået en

fredsaftale d. 2/1-1992. Denne påbød at JNA skulle trække sig ud af Kroatien, FN skulle

indsætte fredsbevarende styrker på 14.000 mand til kontrol af de serbiske områder i Kroatien og så skulle fremtiden for serbiske republik Krajina afgøres ved politiske

forhandlinger.^{12} Den 15/1-1992 anerkender alle medlemslande i EF, Slovenien og

Kroatien som uafhængige stater.

3.3 Borgerkrigen i Bosnien-Hercegovina

Den bosniske befolkning havde ligesom Kroatien og Slovenien stemt ”JA” til løsrivelse

fra Jugoslavien, og d. 1/3-1992 erklærde Bosnien sig for uafhængig. Befolkningsforde-

9

(Brioni-aftalen) – udvalgte emner.

10

(Folkedrab.dk - Sammenbrud og krig) – ”Sloveniens løsrivelse” og ”Krig i Kroatien”

11

Se bilag 1

12

(Bjørn, 2010) s. 63

Side 10

SRP 22/12-15 Samfundsfag (A) og Historie (A)

[navn fjernet] 3.s Vejleder: Brian Rettig (BR)

Morsø Gymnasium

7 lingen i Bosnien i 1991 var: 44% muslimer (bosniakker), 31% serbere, 17% kroater og

8% andet.^{13}

Ønskerne var forskellige i de etniske grupper. De bosniske muslimer ønskede en multietnisk stat, mens de bosniske-serbere ville have et etnisk rent område for bosniske-serbere, som skulle være placeret tæt på Serbien. Dermed opstod endnu en konflikt i en ny republik.

Den daværende præsident i Bosnien, Alija Izetbegovic, var muslim. Derfor gik der heller ikke længe før, præsidenten og dennes allierede fandt ud af, at der ikke var meget hjælp at hente ved den JNA, da hæren udelukkende bestod af serbere og bosniske-serbere.

Disse var som Milosevic ikke tilhængere af en uafhængig Bosnisk republik, og derfor støttede de Serbiens interesser og den nye selvudråbte republik i Bosnien-Hezcegovina,

”Republik Srpska”, ledet af den bosniske-serbiske Radovan Karadzic.^{14} I april 1992

udbrød krigen og i løbet af kort tid havde serberne kontrol af over halvdelen af Bosnien.

I maj 1992 trak Milosevic dog JNA ud af Bosnien, rent formelt, men han efterlod 75.000 soldater samt alle deres våben og udstyr til den nye hær i Republik Srpska, ledet af

general Ratko Mladic.^{15}
D. 6/4-1992 demonstrerede personer i en fredsdemonstration i

Sarajevo mod udviklingen i Bosnien. Da Sarajevo var en multietnisk hovedstad, var der derfor repræsentanter fra alle nationerne på Balkan. Serbiske militære styrker beskød

demonstrationen, hvor en ung studerende blev dræbt.^{16} Samme dag anerkendte EU og

USA, Bosnien for selvstændigt og fra denne dag var krigen en realitet.

3.3.1 Deltagende parter i borgerkrigen i Bosnien

Efter krigens udbrud allierede Kroatien sig med de bosniske-muslimer i kampen mod de bosniske-serbere, Republik Srpska og Serbien. Frem til efteråret i 1992 dannede kroaterne og de bosniske-muslimer en alliance i krigen mod serberne. Herefter gik alliancen i vasken, da Kroatien ligesom Serbien ønskede at erobre områder i Bosnien for at gøre dem ”nationale rene” og derefter indlemme dem i deres eget land. I alt deltog 11 bevæbnede grupper i krigen i Bosnien. Herunder JNA, FN, NATO og paramili-

13

(Faktalink.dk - Hvordan forløb krigen i Bosnien?)

14

(danmarkshistorien.dk)– Afsnit ”vejen til krig”

15

(Bjørn, 2010) s. 73

16

(Krigen i Bosnien - Krigens første skud)

Side 11

SRP 22/12-15 Samfundsfag (A) og Historie (A)

[navn fjernet] 3.s Vejleder: Brian Rettig (BR)

Morsø Gymnasium

8 tære enheder. En af de mest berygtede bosnisk-serbiske paramilitære grupper var ”Arkans Tigre”. Arkans Tigre blev indsat i nyligt erobrede områder, som serberne havde overtaget i Bosnien. Her stod Tigrene, som de kaldtes, for alt f.eks. likvideringer,

tortur og massevoldtægter af piger ned til 12 år.^{17}

3.4 Etniske udrensninger i Bosnien

Etniske udrensninger betyder tvungen befolkningsforflytning. Ordet etnisk dækker over en befolkning der deler religion, race, nation, sprog og kultur.

De etniske udrensninger foregik systematisk i Bosnien. Serbiske styrker an-greb et område med bosnisk-muslimsk majoritet. Herefter overtog paramilitære grup-per som Arkans Tigre, hvor de som tidligere beskrevet, udførte likvideringer, tortur og massevoldtægter. De mænd, der var i den kampdygtige alder og som ikke flygtede endte i fangelejre eller koncentrationslejre, der efter vestens kendskab til dette, fik de vestlige lande til at sammenligne dette med KZ lejrene i Nazi-Tyskland. Forskellene på lejrene var dog, at de i Bosnien ikke brugte gaskamre, som man gjorde i Tyskland. Her døde fangerne ved personlig likvidering.

En af de mest berygtede koncentrationslejre fra Bosnien krigen var Omarska-lejren. Denne blev styret af den bosniske-serbiske Milan Kovacevic. Kovacevic har efter krigens afslutning beskrevet koncentrationslejrene som et ”kollektiv vanvid”. I koncen-trationslejrene kom der også i weekenderne civile folk, der af den serbiske regering

                                                          18
havde fået lov til at yde tortur og udføre likvideringer på de indsatte.

Herunder følger en kildeanalyse af to unge bosniske-muslimske soldater, der beretter om flugten fra de bosnisk-serbiske styrker.

3.4.1 ”Fem dage i serbisk helvede” – kildeanalyse af interview bosniske muslimske solda-ter

Afsenderen af interviewet ”Fem dage i serbisk helvede” er Jørn Ruby, der har bragt

dette interview i Politikken d. 6/8-1995. Modtageren af denne kilde er de danskere, der

læser Politikken, interesserede i den etniske udrensning i Bosnien, danske politikere og andre medier.

17

(Bjørn, 2010) s. 73

18

(Bjørn, 2010) s. 76

Side 12

SRP 22/12-15 Samfundsfag (A) og Historie (A)

[navn fjernet] 3.s Vejleder: Brian Rettig (BR)

Morsø Gymnasium

9

”De to unge soldater – stadig i deres camouflagefarvede bukser, jakkerne er ud-skiftet med T-shirts – stirrer udfordrende på os. Vil I virkelig høre det? De var øjenvidner

til fem dage i helvede.”^{19}

Kilden er en andenhåndsberetning, idet det er et interview med to øjenvid-ner, to mandlige soldater (formodentlige muslimer), der selv har oplevet den bosniske-serbiske krig på egen krop. Interviewet er en primær kilde, hvad angår øjenvidneberet-ningen fra de to soldater, idet kilden er uafhængig af andre kilder. I forhold til den bosniske krig er det en sekundær kilde da der i sidste spalte eksempelvis står ”I dagene efter kom flere, nogle fragtet ud af serberne, men 6-7000 menneskers skæbne

                                          20
kan der ikke redegøres for efter Srebrenicas fald.”.

Her er der altså tale om viden, men denne er fra efter, at interviewet er foretaget.

Fakta omkring de mange menneskers skæbne, er altså en sekundær kilde, men artiklen må vurderes som primær kilde, da den primært bygger sin artikel på interviewet med de to unge soldater.

Kildens tilblivelsessituation er aktuel i forhold til krigen, da denne skrives, mens krigen er på sit højeste. Interviewet er aktuelt da det foregår under krigen, hvor-med øjenvidneberetningerne er med til at minimere tab af erindringer, da dette lige er sket. Ligeledes kan deres syn ikke have ændret sig som følge af f.eks. politisk pres eller mediepåvirkning, da der ikke har været tid nok til dette.

Artiklen er skrevet af en dansk journalist, og dermed er der altså stor sand-synlighed for, at intet af artiklen er censureret, da journalister vægter pressefriheden højt og dermed ikke accepterer censur. Dog ”farves” artiklen lidt i vinklingen, da de interviewede soldaters svar bærer præg af deres holdninger til de bosniske-serbere.

Artiklen præges af en kritisk tendens overfor de bosniske-serbiske styrker. Dette skyldes med al sandsynlighed, at artiklen er bygget op om interviewet med de to solda-ter, der antages at være muslimske, og at der ikke er en modstridigende holdning fra en modpart, som eksempelvis udtaler sig i artiklen.

19

Ruby, Jørn: Fem dage i serbisk helvede, I: Politikken d.6/8-1995 s. 6-7 – Første spalte

20

(Ruby, 1995) – s. 7 - Sidste spalte

Side 13

SRP 22/12-15 Samfundsfag (A) og Historie (A)

[navn fjernet] 3.s Vejleder: Brian Rettig (BR)

Morsø Gymnasium

10

Troværdigheden i kilden er delvis storslået, men også mangelfuld i forhold til dens troværdighed. Den er storslået, da det er en førstehåndsberetning – et interview med to øjenvidner. Dernæst er den skrevet, mens emnet var aktuelt, da krigen stod på derved har der ikke været mulighed for ekstern indflydelse på de interviewede.

Artiklens troværdighed er dog mangelfuld, da der ikke er indhold fra en mod-part med modstridende holdninger, citater og lignende. Dermed bliver artiklen altså kun vinklet ud fra de to soldaters beretninger.

Ydermere fremstår kilden som 100% autentisk, da den er skrevet af en journalist med et objektivt syn, da han ikke tager part hos nogle af de deltagende i krigen. Derudover er artiklen ikke publiceret af et eksempelvist bosnisk nationalistisk dagblad, men derimod af den danske avis Politikken. Dermed formodes det, at det ikke er eksempelvis politisk propaganda eller et usandt interview, der har til hensigt at skade modparten.

3.5 Oprettelsen af sikre zoner og erobringen af Srebrenica

FN oprettede i 1993 seks såkaldte sikre zoner. Dette skete på baggrund af, at chefen for FN styrker i Bosnien, general Morillon, i marts 1993 rejste til Srebrenica. Her sagde han

                                                      21
følgende: ”I er nu under FN’s beskyttelse. Jeg vil aldrig svigte jer.”

De sikre zoner skulle beskytte den bosniske-muslimske befolkning mod over-greb fra de bosniske-serbiske styrker. Her skulle let bevæbnede FN soldater forhindre angreb på de sikre zoner, samt sørge for at nødhjælpskøretøjer havde mulighed for at komme til det krigsplagede område. Udover Srebrenica bestod de fem andre sikre zoner af eksempelvis hovedstaden Sarajevo og byen Tuzla. Tuzla lå nær Srebrenica, og her flygtede mange til, deriblandt de to soldater fra den tidligere kildeanalyse, til efter Srebrenicas fald.

Problemet med de sikre zoner var, at de bosniske-serbiske styrker, med

Mladic, Karadzic og Milosevic i spidsen, mente at disse beskyttede bosniske-muslimske

krigere. Den 6/7-1995 indtog Ratko Mladic Srebrenica-området med sine styrker. D.
11/7-1995 indtager de byen Srebrenica, og Ratko Mladic udtaler følgende til et serbisk

21

(folkedrab.dk - Srebrenica)

Side 14

SRP 22/12-15 Samfundsfag (A) og Historie (A)

[navn fjernet] 3.s Vejleder: Brian Rettig (BR)

Morsø Gymnasium

11 kamerahold: ”Her er vi, den 11 juli 1995 i det serbiske Srebrenica, lige før en betydnings-

                                                        22
fuld serbisk helligdag. Vi giver denne by til den serbiske nation. (…)”.

3.5.1 Massakren i Srebrenica

Den bosniske-muslimske enklave husede over 40.000 bosniske-muslimer. Den 11/7-

1995 krævede de serbiske styrker på et møde, at de hollandske FN styrker og de bosni-ske-muslimer, der havde våben, skulle aflevere dem. Herefter skulle alle mænd i aldre-ne 16-65 år sorteres fra og afhøres, så de bosniske-serbiske styrker kunne få udpeget de bosniske-muslimer, som havde deltaget i krigen mod de bosniske-serbiske styrker.

Det store problem og den store løgn var, at de bosniske-serbiske styrker aldrig havde haft i sinde at afhøre de bosniske-muslimer. I stedet blev mændene i busserne fragtet til nærliggende marker med bind for øjnene, hvor de efterfølgende

blev likvideret. I perioden d. 12/7-95 til d. 20/7-95, altså 8 dage, henrettede de bosni-
ske-serbiske over 7.000 drenge og mænd i hele Srebrenica.^{23}

Flere bosniske-serbere har i det retslige efterspil forklaret, hvordan henrettelserne af de bosniske-muslimske mænd er foregået. En bosnisk-serbisk soldat, Drazen Erdemo-vic, forklarede, at han efter befalinger fra sin overordnede sammen med andre soldater skulle henrette drenge og mænd, der kom med busserne fra Srebrenica. Her likviderede de 10 personer af gangen, og dette gjorde de med maskingevær indtil de fandt det for ineffektivt, eftersom ikke alle blev dræbt på stedet. Efterfølgende gik de over til pistoler

                                      24
og likviderede de tilfangetagende en efter en.

Herunder følger en kildeanalyse med udvalgte elementer. Kildeanalysen er af et interview med den bosniske-serbiske leder for Republik Srpska, Radovan Karadzic.

Især det første citat modsiger vidneforklaringerne fra Drazen Erdemovic, og det møde Karadzic selv deltog i sammen med de andre bosniske-serbere i Srebrenica. Her for-langte de at de hollandske FN soldater, og de bosniske-muslimer blev afvæbnet.

22

(folkedrab.dk - Ratko Mladic' tale til serbisk kamerahold)

23

(folkedrab.dk - Srebrenica) – Massakren

24

(Kilde: Drazen Erdemovic vidneforklaring mod Milosevic)

Side 15

SRP 22/12-15 Samfundsfag (A) og Historie (A)

[navn fjernet] 3.s Vejleder: Brian Rettig (BR)

Morsø Gymnasium

12

3.5.2 ”It’s better for them to kill me” – kildeanalyse af interview med Radovan Karadzic

”… I dare to take responsibility for what the army and the police have done. But I cannot take responsibility for what citizens have done to each other. That was World War II continued. Old feuds and revenge was taken. It was chaos, nothing but chaos. It was

                               25
literally citizens against citizens. (…)”

Ovenstående er citat fra Radovan Karadzic, hvor han fralægger militæret og politiet ansvaret for den etniske udrensning i Bosnien. Eksemplet er bare et af de eksempler, som er med til at nedtone artiklens troværdighed. Troværdigheden er ikke specielt høj, fordi det er et post-krig interview, altså et interview efter krigen har udspillet sig.

Derudover havde Radovan Karadzic også en meget betydelig rolle på den bosniske-serbiske side, hvilket også var med til, at hans holdninger og argumenter er nøje ud-valgt og med henblik på at beskylde de andre krigsdeltagere som værende de slemme-ste. Derudover er det ovenstående citat en direkte kontrast til den anklage, som den Internationale Krigsforbryderdomstol i Haag har rejst mod Karadzic. Her er 1 ud af de

11 ting, han står anklaget for nemlig etniske udrensninger.^{26}

Dette interview er foretaget af afsenderen, som er den hollandske journalist, Rob Siebelink. Interviewet blev foretaget i april 1997 og publiceret i ”Drentse Cou-

rant/Groninger Dagblad” og 18 andre hollandske medier d. 18 maj 1997.

Kilden er en andenhåndsberetning, idet det er et interview og dermed ikke journalisten selv, der har oplevet de forskellige hændelser. Derudover er det muligvis en primær kilde, da Radovan Karadzic ikke talte med medierne, da han var eftersøgt. Dermed formodes det, at den hollandske journalist er den eneste, der har fået denne specialafta-le, og dermed har kunnet lave det mere end 6 timer lange interview med Radovan Karadzic.

Den historiske kontekst er, at artiklen er skrevet næsten to år efter Daytonaf-talen trådte i kraft - den aftale der afspejler enden på krigen i Bosnien-Hercegovina.

Problemet er dog, at vi ikke vidste hvilke betingelser, Karadzic havde opstillet for, at

25

(Siebelink)– Afsnit: Part two ”BUT WITH THIS YOU concede (…)”

26

(folkedrab.dk - Anklage mod Radovan Karadzic og Ratko Mladic)

Side 16

SRP 22/12-15 Samfundsfag (A) og Historie (A)

[navn fjernet] 3.s Vejleder: Brian Rettig (BR)

Morsø Gymnasium

13

Rob Siebelink kunne gennemføre interviewet. En mulighed kunne være, at Karadzic havde stillet betingelser om, at artiklen skulle godkendes af ham før publicering.

Herunder følger en sidste kildeanalyse, hvor det berettes fra en tredjepart i krigen, en fredsmægler udsendt af det daværende EF, om hvordan han oplevede krigen.

3.5.3 Brev fra Owen til den engelske premierminister, John Major, d. 31/7-1992

”…I de seneste dage har verden kunnet læse autentiske rapporter om etablering af kon-centrationslejre og forseglede godstog, der transporterer muslimske familier, hvor børn er døde undervejs. Det er ikke en overdrivelse at sige, at vi – her 50 år senere – er vidner til scener i Europa, som afspejler de tidlige stadier i den nazistiske holocaust med den frygte-

                             27
lige overskrift ”etnisk udrensning”.”

Afsenderen af dette brev var englænderen, Dawid Owen, som var EU’s fredsmægler i Jugoslavien i perioden Modtageren var den daværende engelske premi-

28 erminister, John Major

Ovenstående citat er et udvalgt citat fra brevet, hvor Owen drager parallel mellem Serbernes ageren i Bosnien-krigen og Nazisternes Holocaust. Dette er faktuelt og ikke et ”farvet syn”, da serberne foretog sig mange af de samme ting, som nazisterne gjorde. Eksempelvis etnisk udrensning, tvungen deportation, deportation til fangelejre mv.

Afsenderen og modtageren er yderst relevant for kilden, idet Owen er ud-sendt fredsmægler og er dermed observerende og tager ikke part hos nogle af de involverede i krigen, men derimod rapporterer han om sine observationer. Modtageren er også yderst relevant, idet der må formodes at ske noget i den internationale politik som følge af dette brev. Samtidig med dette brev sender FN deres fredsbevarende styrke ind i Bosnien, som følge af oplysningerne om de serbiske koncentrationslejre i Bosnien. Altså må det antages, at dette brev kan have haft en stor indirekte indflydelse på hvad det internationale samfund har stillet op mod Jugoslavien under krigen i Bosnien.

27

(Brev fra David Owen til John Major)

28

(denstoredanske.dk - David Owen)

Side 17

SRP 22/12-15 Samfundsfag (A) og Historie (A)

[navn fjernet] 3.s Vejleder: Brian Rettig (BR)

Morsø Gymnasium

14

Kilden er en førstehåndsberetning, idet det er en øjenvidneberetning. Ydermere er det en primærkilde, da det er den første af sin slags, og den gengives ikke fra andre medier eller individer.

Brevet er skrevet under krigen i Bosnien, og der er ingen tvivl om kildens oprigtighed, da forfatteren er en international fredsforhandler

Kildens troværdighed er yderst høj, idet det er et personligt brev fra en international observatør, som har oplevet scenariet med egne øjne. I og med at det er et personligt brev, er der også sikkerhed for, at intet går tabt. Havde det været et interview i en avis, kunne nogle vigtige informationer have været gået tabt samt avisen kunne dreje inter-viewet, til deres fordel. Da afsenderen ikke tager part på en af siderne i krigen, gør det, at vi herved får en neutral oplevelse af konflikten, og alt dette er med til at give en yderst høj troværdighed.

Denne kilde er den mest objektive af de tre anvendte kilder til kildeanalyse. Denne støtter den første artikel i forhold til de bosniske-serbiske etniske udrensninger. De to første kilder forsøger også at iscenesætte deres uskyld, da de ikke nævner noget de selv gør galt, med udelukkende holder fokus på modparten. Med denne, formodentlige objektive, kilde understøttes troværdigheden også yderligere i den første kilde, da også objektive kilde har fokus på de bosniske-serbiske krigshandlinger.

3.6 Internationale aktører i Bosnien

Det internationale samfund anvendte største delen af tiden blød magt i den bosniske krig. I FN’s sikkerhedsråd var der uenighed om hvilke handlinger, der skulle foretages i krigen. Frankrig og Storbritannien havde et udmærket forhold til Serbien som resultat af tidligere alliancer. Derfor var de imod militær intervention i krigen. Modsat dem var USA, der gik ind for militær intervention, men deres frygt var, at Rusland skulle røre på sig igen, og man frygtede efterkrigssituationer fra Den kolde Krig. I midten var Tysk-land. Tyskland var egentlig på samme side som USA, men de forholdte sig passivt, idet Tyskland både havde været på Balkan i 1. Og 2. Verdenskrig, og derfor ville de ikke

Side 18

SRP 22/12-15 Samfundsfag (A) og Historie (A)

[navn fjernet] 3.s Vejleder: Brian Rettig (BR)

Morsø Gymnasium

15 blande sig unødigt, da det med stor sandsynlighed ville skabe et stort røre i den tyske

befolkning og for den sags skyld også befolkningen på Balkan.^{29}

Som følge af uenigheden om den militære intervention, forblev de internatio-nale indgribninger i krigen ved den bløde magt i form af fredsaftaler og sanktioner.

Derudover indsatte FN fredsbevarende styrker, og disse måtte kun bruge deres våben ved selvforsvar. Først da Mladic’ tropper tog nogle hollandske FN soldater til fange, dannede FN og NATO en alliance, hvor NATO bombede de bosniske-serbiske styrker fra luften. Herefter gentog gidseltagningen sig to gange men med samme resultat. Til sidst følte Mladic, Milosevic og Karadzic sig så presset, at Karadzic var nødsaget til at deltage i fredsforhandlingerne.

3.6.1 Daytonaftalen

Den 14/12-1995 underskriver Slobodan Milosevic, Alija Izetbegovic og Franjo Tudjman

en fredsaftale i Paris med EU og USA som vidner. Denne aftale, kaldet Daytonaftalen, markerer slutningen på krigen i Bosnien. Vejen dertil var dog hård, idet Tudjman og Milosevic ønskede et Bosnien, der var opdelt for hhv. bosniske-serbere og bosniske-kroater. Izetbegovic var dog for et multietnisk Bosnien.

Daytonaftalen omfattede, at Bosnien-Hercegovina blev inddelt i to dele. Den ene del, Republik Srpska, med en befolkningsmajoritet af serbere der fyldte 49% af det bosniske territorium, mens Føderationen Bosnien-Hercegovina fyldte 51% af territori-et. I føderationen er befolkningsmajoriteten bosniske-muslimer samt kroater og denne indbefatter også hovedstaden, Sarajevo. Derudover skulle der sikres et demokrati med en præsident, og der skulle indføres markedsøkonomiske tiltag, der sammen med

                                                               30
økonomiske tilskud fra det internationale samfund vil sikre vækst i landet.

3.8 Smadret økonomi som følge af krigen

Økonomien var ikke ret god på Balkan og i Bosnien som følge af opløsningen af det kommunistiske styre. Bosnien var i år 1995, krigens afslutnings år, på det laveste niveau siden Jugoslaviensopløsning. I 1995 var den bosniske BNP på 2 mia. $, mens

den i Danmark i 1995 var på 185 mia. $.^{3132} I 1995 var BNP pr. Indbygger (målt i PPP

29

(Bjørn, 2010) s. 79

30

(folkedrab.dk - Daytonaftalen)

31

(Kushnirs.org - BNP og BNP pr. indbygger for Bosnien )

Side 19

SRP 22/12-15 Samfundsfag (A) og Historie (A)

[navn fjernet] 3.s Vejleder: Brian Rettig (BR)

Morsø Gymnasium

16 dollars) i Bosnien 481, og samme år var BNP pr. indbygger i Danmark 35.351 PPP

      33
dollars.

Den dårlige BNP og BNP pr. Indbygger (målt i PPP dollars) kom som et natur-ligt resultat af krigen. Det var begrænset, hvad der blev produceret under krigen, samt begrænset hvad indbyggerne kunne købe. Ovenstående oplysninger viser også, hvor fattige indbyggerne var i Bosnien i 1995 sammenlignet med Danmark. Danskernes købekraft var altså 70 gange større i 1995 end i Bosnien, hvilket også siger noget om levestandarden i sidstnævnte land i år 1995.

3.7 Delkonklusion

Der kan konkluderes, at Balkan-krigene var særdeles hårde for hver især af de imple-menterede lande. Krigen i Bosnien var dog den værste målt på antal dræbte og interne fordrevne i landet. Derudover lå økonomien i Bosnien, som følge af krigen, i totale ruiner. Sammenlignet med Danmark var de bosniske indbyggere i 1995 ramt af fattig-dom, og dette gjorde kun krigen værre, da det herved blev sværere at flygte til udlan-det.

En ting som krigene i hhv. Slovenien, Kroatien og Bosnien har tilfælles er, at de alle udsprang i ønsket om et lands uafhængighed. Som krigene skred frem, blev de anvend-te metoder fra de militærenheder og de paramilitære styrker også mere barbariske.

Udtrykket etnisk udrensning blev kendt under krigen i Kroatien, men det blev især slået fast i krigen i Bosnien. Massakren i Srebrenica blev kendt som den anden største etniske udrensning siden nazisternes Holocaust under 2. Verdenskrig. Krigen blev også et symbol på den passive internationale indgriben i form af manglende militær inter-

                                                34
vention, hvilket siden er blevet kritiseret fra flere sider.

Derudover anklages FN for, at den serbiske overtagelse af Srebrenica var en brik i et større puslespil i FN, da de hermed kunne anvende trusler om hård magt i form

af at bombe de serbiske stillinger med hjælp fra NATO.^{35}

32

(Kushnirs.org - BNP og BNP pr. indbygger for DK i )

33

(Globalis.dk - BNP pr. indbygger (PPP dollars))

34

(Brev fra David Owen til John Major)

35

Créton, Rolien: Holland kæmper for sin uskyld. I: Information, d. 27/10-1995 (udland

s.3)

Side 20

SRP 22/12-15 Samfundsfag (A) og Historie (A)

[navn fjernet] 3.s Vejleder: Brian Rettig (BR)

Morsø Gymnasium

17

4. Diskuter internationale aktørers rolle og ansvar i forhold til fol-kedrab under Balkankrigene

”Det internationale samfund påstår, at serbernes handlinger kom bag på det. Hvilket er fuldstændig uacceptabelt, eftersom de havde myrdet løs på os i tre et halvt år på det tidspunkt. (…) Sandheden er måske, at man var ligeglade. Hvorfor, ved jeg ikke. Jeg ville

                 36
ønske jeg vidste det.”

Hasan Nuhanovic^{37} var en af de bosniske-muslimer, der overlevede massakren i Sreb-

renica. Han forstod ikke og forstår stadig ikke, hvorfor det internationale samfund ikke gjorde noget ved de bosniske-serbiske styrker. I stedet for at gribe til handling, lod det internationale samfund de bosniske-serbiske styrker overtage Srebrenica, hvor de efterfølgende udførte den største etniske udrensning siden anden verdenskrig. Men hvem skal stå til ansvar for den manglende indgriben fra det internationale samfunds side? Hvad var de internationale aktørers rolle egentlig i forhold til folkedrabene, og burde FN have ”skyldfølelse” efter krigen i Bosnien?

Faktum er, at der blev henrettet over 7.000 mænd og drenge alene i Srebreni-

ca^{38} – dette kunne måske helt have være undgået eller som minimum minimeret i antal,

men det store spørgsmål er: Hvem skal ansvaret placeres hos?

4.1 ”FN har ikke tabt på Balkan”^{39}

”Men som bekendt - hvilket jeg konstant har måttet gøre opmærksom på gennem de senere år - er det kun muligt at skabe fred, hvis den politiske vilje er til stede, ikke alene blandt de stridende parter, men også blandt de involverede tredjelande, stormagterne i

særdeleshed.”^{40}

36

Beiter, Morten: De græder stadig i Srebrenica (vedlagte bilag) s. 3/6

37

Første interviewede person i det vedlagte bilag

38

(folkedrab.dk - Srebrenica)

39

Ghali-Boutros, Boutros: ”FN har ikke tabt på Balkan”. I: Politiken d. 9/2-1996

40

(Ghali-Boutros, 1996)

Side 21

SRP 22/12-15 Samfundsfag (A) og Historie (A)

[navn fjernet] 3.s Vejleder: Brian Rettig (BR)

Morsø Gymnasium

18

Sådan skriver FN’s generalsekretær fra år , Boutros Boutros-Ghali, i sin forklaring på hvorfor FN ikke kunne skabe fred i Bosnien. FN blev altså brugt som en arena af det internationale samfund specielt de daværende medlemmer af FN’s sikkerhedsråd. FN’s sikkerhedsråd består af 15 medlemslande, heraf 5 faste. De 5 faste har vetoret (USA, Rusland, Kina, Storbritannien og Frankrig). Det vil altså sige, at de kan nedlægge veto, hvis de finder en beslutning i sikkerhedsrådet for uacceptabel.

De daværende vestlige stormagter i FN’s sikkerhedsråd var Tyskland,

Frankrig, Storbritannien og USA. Ingen af disse lande gik ind for en militær intervention i Bosnien, da de frygtede konsekvenserne heraf. Derudover frygtede USA også Ruslands reaktion på dette, da Rusland var på serbernes side, og idet der ikke ønskedes en ny kold krigs lignende tilstand mellem de to tidligere supermagter, ville amerikanerne

altså ikke rode sig ud i unødige problemer.^{41}

Medlemmerne i sikkerhedsrådet besluttede herved, at FN skulle udstati-onere fredsbevarende styrker i Bosnien, idet dette var i deres egen interesse frem for

selv at sende egne enheder af sted, og derved brugte de FN som en arena.^{42}

”Man besluttede at træffe fredsbevarende foranstaltninger i en region, hvor der ikke var fred! Vore styrker, der var udrustet med henblik på neutral overvågning af afslutningen på en militær konflikt, stod pludselig som part i de fortsatte kamphandlinger. Deres opgave var at genoprette freden - i stedet blev de konfronteret med krigens barske virke-

lighed.”^{43}

Boutros-Ghali mener hermed, at beslutningen om at sende FN’s fredsbevarende styr-ker ind i Bosnien var nyttesløs, og at de let bevæbnede hollandske FN styrker ikke havde en jordisk chance for at kæmpe imod de tungt armerede serbiske styrker. Han mente i stedet, at ansvaret lagde hos landene i sikkerhedsrådet, da de udviste manglen-de egenskaber til at foretage en enstemmig handling. Dermed var de altså præget af

”moden anarki”.^{44}

41

(Bjørn, 2010) s. 79

42

(Branner, 2006) s. 115

43

(Ghali-Boutrous, 1996)

44

(Branner, 2006) s. 113

Side 22

SRP 22/12-15 Samfundsfag (A) og Historie (A)

[navn fjernet] 3.s Vejleder: Brian Rettig (BR)

Morsø Gymnasium

19

Her er der indbygget flere samarbejdsrelationer ind i forhold til det traditionelle anarki, som er præget af staternes egne interesser og deres konflikter. Men staterne i sikkerhedsrådet svigtede samarbejdsrelationerne og i stedet fokuserede de på egne interesser. Dette resulterede i, at FN sendte fredsbevarende styrker ind i Bosnien i stedet for at sende styrker, som var klar til at være fredsskabende i stedet. Boutros- Ghali mente dermed også, at det i Bosnien-krigen ikke hjalp med den idealistiske tankegang om at opnå fred via. Forhandlinger. Han støttede derimod den realistiske tankegang om at opruste de udsendte styrker og give et modsvar til serberne.

”Let us be pragmamtic and honest especially towards those whose security we hold in our hands: without lightning rods, stay out of the storm! ”In saying that” the general added ”I do not feel I am betraying the spirit of the mission. That mission is based on the consent of the parties … In the absence of the consent of the parties, leave them to face their respon-

                                        45
sibilities in the zones where we are scapegoats.”

Ovenstående citat er fra General Bernard Janvier. Han var den øverstkomman-derende fra FN i den bosniske krig. Han mente altså, ligesom Boutros-Ghali, at FN styrkerne ikke havde eller var de nødvendige ressourcer for at bekæmpe de bosniske-serbere. Derudover mente han også, at det internationale samfund skulle stå til ansvar for dets handlinger eller mangel på samme. I hvert fald mener han med den sidste sætning i citatet, at det ikke er rimeligt, at de udsendte styrker fra FN skal være synde-bukke for nogle beslutninger, der blev foretaget af det internationale samfund, her specielt medlemsstaterne i FN’s sikkerhedsråd.

4.2 Serbisk erobring af sikre områder var bestemt af FN

” Six weeks before Bosnian Serb forces overran Srebrenica and murdered thousands of its inhabitants, the United Nations' top military man in the former Yugoslavia told UN diplomats to abandon the Muslim enclave and the other so-called "safe areas" in Bosnia to

         46
their fate.”

45

Block, Robert: ”UN left 8,000 to die in Bosnia”. I: Independent d. 30/10-1995

46

(Block, 1995)

Side 23

SRP 22/12-15 Samfundsfag (A) og Historie (A)

[navn fjernet] 3.s Vejleder: Brian Rettig (BR)

Morsø Gymnasium

20

”En uofficiel, men stadig udbredt teori lyder, at massakren var et løbsk resultat af en stiltiende ”slutspilstrategi” på internationalt og lokalt plan om at ”ofre” enklaver som Srebrenica i den etniske opdeling af Bosnien, og på den måde lade krigen finde sit eget

punktum.”^{47}

Som følge af den manglende opbakning fra det internationale samfund, valgte FN tilsyneladende ved en planlagt aktion, at Srebrenica skulle overtages af de bosniske-serbiske styrker, idet de dermed troede på, at disse ville lade de bosniske-muslimer rejse ud af området, så længe de fik det for dem selv.

4.3 Et afmagtet FN?

Tilsyneladende var krigen i Bosnien et af flere eksempler på, at FN’s juridiske magt overfor medlemslandene er på et meget lille sted. FN kunne altså ikke tvinge staterne i sikkerhedsrådet til at vedtage et forslag, der resulterede i, at der skete en omstrukture-ring af de udsendte styrker i Bosnien, og at de bosniske-muslimers chance for overle-velse dermed med al sandsynlighed ville have været noget højere.

Krigen i Kosovo i er endnu et eksempel på denne afmagt fra FN, da

NATO for første gang, uden et FN mandat, gik ind i en krig. NATO havde indset, at det var nødvendigt at foretage en handling uden FN’s indblanding, da dette var nyttesløst.

NATO styrker kunne indsættes på kort tid. Hurtigt og effektivt var det et middel til at

skabe fred, og bevare freden i det pågældende land de gik ind i.^{48} Situationen i FN var

den samme som i Bosnien, da medlemmerne i sikkerhedsrådet ikke kunne nå til enig-hed.

Kigger man tilbage til Bosnien-krigen, var NATO også her FN overlegne i forhold til gennemslagskraft over for det internationale samfund. NATO var med sine luftangreb og øgede trusler om flere af disse med til at lægge et uudholdeligt pres på Serbien, der sidst måtte bukke under og skrive under på Daytonaftalen.

47

(Beiter, 2003) – vedlagte bilag s. 2/6

48

(faktalink.dk - NATO efter den kolde krig)

Side 24

SRP 22/12-15 Samfundsfag (A) og Historie (A)

[navn fjernet] 3.s Vejleder: Brian Rettig (BR)

Morsø Gymnasium

21

4.4 Vurder internationale aktørers rolle og ansvar i forhold til folkedrab under Balkankrigene

Med udgangspunkt i ovenstående informationer i diskussionen omkring FN’s ageren i Bosnien og i Kosovo er der ikke tvivl om, at FN er blevet svigtet og har svigtet. FN er i den grad blevet svigtet af sine medlemslande og især af sikkerhedsrådet, da der ikke kunne opnås enighed om en fredsskabende indsats som det første fremfor at indsætte en fredsbevarende styrke som det første. Dette resulterede blandt andet i Srebrenica massakren i Bosnien, og at NATO i Kosovo dannede en koalition uden om FN for at gennemføre en militær intervention på et tidligt stadie, da man ikke ønskede en ny version af krigen i Bosnien.

Set fra et internationalt perspektiv er problemet, at FN er en udfordret orga-nisation indefra. For det første har FN ikke har en stor juridisk magt, og dermed kan de ikke presse medlemsstater til at deltage i en given aktion, medmindre de selv ønsker det. Derudover er især sikkerhedsrådet i FN også udfordret, da der er så stor forskel på de permanente medlemmer i rådet, og med en vetoret i baghånden bliver resultatet ofte, at FN ikke griber ind i en given situation. Eksempelvis har vi set det i krigen i Syrien, hvor Rusland nedlagde veto mod forslaget om indgriben fra FN imod Assad-

     49
styret.

USA er et glimrende eksempel på den manglende magt fra FN. USA gik ind i

Kosovo i en koalition under NATO uden om FN. Det klareste eksempel finder vi i Irak-krigen, hvor USA igen i en koalition, uden FN’s accept, går ind i en krig. Dette viser altså, at FN reelt ikke har nogen betydning for om et land deltager i en krig eller ej, hvis det givne land eller stat har besluttet sig for at deltage.

Balkan-krigene var også et eksemplarisk eksempel på, at FN’s medlemsstater udeluk-kende anvendte FN som en arena, idet der ikke kunne opnås enighed i sikkerhedsrådet.

Staterne tilgodeså derfor sine egne interesser fremfor det internationales fælles inte-resser, i dette tilfælde at indsætte fredsbevarende styrker fremfor at gennemføre en militær intervention med fredsskabende styrker.

49

(information.dk - "Ruslands mange vetoer undergraver sikkerhedsrådets legitimitet")

Side 25

SRP 22/12-15 Samfundsfag (A) og Historie (A)

[navn fjernet] 3.s Vejleder: Brian Rettig (BR)

Morsø Gymnasium

22

Hvis de uofficielle rygter om den planlagte bosniske-serbiske overtagelse af Srebrenica er sand, vurderes det, at det internationale samfund har svigtet i form af manglende militær intervention, og de bør som kompensation støtte Bosnien på økonomisk og humanitær vis, således at landet med tiden selv står stærkt overfor eventuelle nye kriser og krige.

NATO’s ageren i hhv. Bosnien og Kosovo viste, at med en realistisk tilgang og med hård magt, for det meste, var en nødvendighed i en given krig. Med undtagelse af krigen i Kroatien, hvor det lykkedes FN med dets idealistiske tankegang om diplomatiske forhandlinger, at løse krigen gennem disse.

Sidenhen har det dog vist sig at være nødvendigt med militær intervention, som i Bosnien, da dette førte til at den etniske udrensning af bosniske-muslimer stop-pede og at de bosniske-serbere kom til forhandlingsbordet og indgik en fredsaftale, hvilket med al sandsynlighed ikke ville have lykkedes med forhandlinger, da dette ikke pressede de bosniske-serbere hårdt nok. Ligeledes var det også nødvendigt med mili-tær intervention i Kosovo, hvor NATO i starten af krigen sikrede, at de bosniske-serber indstillede den etniske udrensning af Kosovo-albanere.

Side 26

SRP 22/12-15 Samfundsfag (A) og Historie (A)

[navn fjernet] 3.s Vejleder: Brian Rettig (BR)

Morsø Gymnasium

23

5. Konklusion

Jugoslavien blev opløst i 1990. Opløsningen skete som følge af et større ønske om selvstændighed i flere af medlemsstaterne, dette ønske bundede i en ofte ekstrem nationalistisk tanke, der gjorde at forskellige etniciteter ikke længere kunne leve side om side, som de kunne under Titos regering af Jugoslavien. Men med ønskerne om selvstændighed, der startede i Slovenien og Kroatien, steg graden af uenighed dog også markant da især bosniske-serbere stadig ønskede et samlet Jugoslavien, men med magten placeret i Serbien og varetaget af serbere. Dette resulterede i borgerkrige, som udviklede sig til etniske udrensninger, idet den ekstreme nationalisme på Balkan fik flere stater, herunder Kroatien og Serbien, overbevist om, at de skulle erobre landom-råde og slutte det til deres eget land, hvorefter der ikke skulle være andre etniciteter end deres egne.

De værste aktører i borgerkrigene var serberne, set på direkte indflydelse på likvideringer, massevoldtægter, deportation mv. Dog var hverken kroaterne, de bosni-ske-muslimer eller Kosovo-albanerne uskyldige, set over de tre krige i hhv. Kroatien, Bosnien og i Kosovo, da de brugte samme krigsførelse som de bosniske-serbere, men de bosniske-serbere regnes for at være de mest ekstreme. Men også det internationale samfund kan ikke undsige sig her. Det står stadig hen i det uvisse om de bosniske-serbers erobring af Srebrenica var planlagt fra toppen i FN, men hvad der ikke står hen i det uvisse er, at uenigheden i FN’s sikkerhedsråd om en fælles militær intervention var indirekte skyld i, at mange mennesker livet, idet de indsatte FN fredsbevarende styrker ikke kunne tage kampene op mod de militær overlegne bosniske-serbere.

Det kan altså konkluderes, at det internationale samfund ikke levede op til deres rolle og ansvar i form af at beskytte de bosniske-muslimer i Srebrenica, som FN general

Morillon lovede dem.^{50} FN blev derefter anset som afmagtet i forhold til krigsdeltagelse,

da der ikke kunne opnås enighed i sikkerhedsrådet og i krigen i Kosovo blev dette også afspejlet, da NATO besluttede at danne koalition uden om FN.

50

(folkedrab.dk - Srebrenica)

Side 27

SRP 22/12-15 Samfundsfag (A) og Historie (A)

[navn fjernet] 3.s Vejleder: Brian Rettig (BR)

Morsø Gymnasium

24

6. Litteraturliste

Bøger og aviser:

Beiter, M. (1. 11 2003): De græder stadig i Srebrenica. Berlingske.dk .

Berlingske Tidende, (24. 6 1991): Slovensk ja til løsrivelse.

Bjørn, A. (2010): JUGOSLAVIENS SAMMENBRUD. Bogforlaget Frydenlund.

Block, R. (): UN left 8,000 to die in Bosnia. Independent .

Branner, H. (2006): Global Politik (2 udgave, 5 oplag, 2014 udg.). Forlaget Columbus.

Créton, R. (): Holland kæmper for at bevare sin uskyld. Information .

Ghali-Boutros, B. (9. 2 1996): FN har ikke tabt på Balkan. Politikken .

Ruby, J. (6. 8 1995). Fem dage i serbisk helvede. Politikken .

Links:

Folkedrab.dk - Titotiden: http://folkedrab.dk/sw51931.asp?usepf=true (10/12-15)

Folkedrab.dk - Sammenbrud og krig: http://folkedrab.dk/sw51966.asp (11/12-15)

Faktalink.dk - Hvordan forløb krigen i Bosnien?:

http://www.faktalink.dk/titelliste/krigene-i-eksjugoslavien/krigenes-forloeb
(11/12-15)

folkedrab.dk - Bosnisk muslimske forbrydelser: http://folkedrab.dk/sw51690.asp
(11/12-15)

folkedrab.dk - Anklage mod Radovan Karadzic og Ratko Mladic:

http://folkedrab.dk/sw51664.asp?usepf=true (11/12-15)

folkedrab.dk - Direktiv 7: http://folkedrab.dk/sw51743.asp?usepf=true (13/12-15)

folkedrab.dk - Etniske udrensninger i Bosnien: http://folkedrab.dk/sw51506.asp
(13/12-15)

danmarkshistorien.dk - Afsnit om krigen i Bosnien-Hercegovina:

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/jugoslaviens-
sammenbrud-/#anker4 (13/12-15)

danmarkshistorien.dk - Kort over Republik Krajina:

http://danmarkshistorien.dk/fileadmin/filer/Billeder/Jugoslaviens_fald/3_kort_02.j
pg (11/12-15)

Side 28

SRP 22/12-15 Samfundsfag (A) og Historie (A)

[navn fjernet] 3.s Vejleder: Brian Rettig (BR)

Morsø Gymnasium

25

Uppsala Universitet - Brioni-aftalen:

http://www.ucdp.uu.se/gpdatabase/peace/Yug%12.pdf (14/12-15)

forlagetcolumbus.dk - figur 3.1 Idealismens fremskridtstro:

http://forlagetcolumbus.dk/boeger/international-politik/global-politik/2-
udgave/figurer-og-tabeller/ (14/12-15)

denstoredanske.dk - David Owen:

http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Storbritannien_og_Irland/Sto
rbritannien_efter_1945/David_Owen (14/12-15)

Brev fra David Owen til John Major: http://folkedrab.dk/sw51764.asp?usepf=true

(14/-15)

Wikipedia - Realisme:

https://da.wikipedia.org/wiki/International_politik#Realisme (15/12-15)

Kushnirs.org - BNP og BNP pr. indbygger for DK i :

http://www.kushnirs.org/macroeconomics/index.php?area=denmark&indicator=g
dp&lang=en (16/12-15)

Kushnirs.org - BNP og BNP pr. indbygger for Bosnien :

http://www.kushnirs.org/macroeconomics/index.php?area=bosnia_herzegovina&i
ndicator=gdp&lang=en (16/12-15)

Globalis.dk - BNP pr. indbygger (PPP dollars):

http://www.globalis.dk/Statistik/BNP-per-indbygger (16/12-15)

Krigen i Bosnien - Krigens første skud: http://folkedrab.dk/sw51472.asp (16/12-

15) folkedrab.dk - Ratko Mladic' tale til serbisk kamerahold

http://folkedrab.dk/sw51739.asp?usepf=true Senest besøgt (16/12-15)

folkedrab.dk - Srebrenica http://folkedrab.dk/sw51739.asp?usepf=true (16/12-15)

folkedrab.dk - Srebrenica: http://folkedrab.dk/sw51712.asp?usepf=true (16/12-15)

Drazen Erdemovic vidneforklaring mod Milosevic:

http://folkedrab.dk/sw51751.asp?usepf=true (16/12-15)

folkedrab.dk - Daytonaftalen: http://folkedrab.dk/sw51777.asp (16/12-15)

folkedrab.dk - FN i Bosnien: http://folkedrab.dk/sw51991.asp (17/12-15)

folkedrab.dk - Srebrenica: http://folkedrab.dk/sw51712.asp (17/12-15)

Side 29

SRP 22/12-15 Samfundsfag (A) og Historie (A)

[navn fjernet] 3.s Vejleder: Brian Rettig (BR)

Morsø Gymnasium

26 faktalink.dk - NATO efter den kolde krig:

http://www.faktalink.dk/titelliste/nord/nordkold (18/12-15)

information.dk - "Ruslands mange vetoer undergraver sikkerhedsrådets legitimitet":

http://www.information.dk/547580 (20/12-15)

faktalink.dk - http://www.faktalink.dk/titelliste/kris/krishist (11/12-15)

Daily Mirror - The picture that shames the world.

https://bosnianconcerns.files.wordpress.com/2012/03/bosnian-genocide-fikret-
alic-the-picture-that-shames-the-world1.jpg (16/12-2015)

Siebelink, R. "It's better for them to kill me":

http://www.freerepublic.com/focus/news/1187259/posts (13/12-15)

danmarkshistorien.dk: http://danmarkshistorien.dk/arkiv-over-
danmarkshistoriendks-historie/saertema-jugoslaviens-sammenbrud-1991-
1999/kap-3-krigen-i-kroatien/ (11/12-15)

Side 30

SRP 22/12-15 Samfundsfag (A) og Historie (A)

[navn fjernet] 3.s Vejleder: Brian Rettig (BR)

Morsø Gymnasium

27

7. Bilag

       51
Bilag 1:

Bilag 2:

52

51

(danmarkshistorien.dk)

52 forlagetcolumbus.dk - figur 3.1 Idealismens fremskridtstro)