SRP om Demokrati i Kina i Samfundsfag A og Historie A

INDLEDNING

Kina er et land, der det sidste århundrede har gennemgået store forandringer. Fra en blodig borgerkrig, gennem Maos kommunistiske styre og til nu. Inden for de sidste tredive år har en ændring fra planøkonomi til markedsøkonomi fundet sted – men ikke uden omkostninger. Dette er sket med så stor succes, at Kina i dag sidder med en stor økonomisk magt – den danske eksport og produktion hviler i Kina, og USA har dennes største gæld forankret i det store land i Østen. Kina er med god grund kaldt paradokserne land; et såkaldt kommunistisk land med den tenderende mest kapitalistiske markedsøkonomi i verdenen. Det store land i Østen har også en af de ældste og mest markante kulturarve med gamle indgroede og ituslåede vaner og manerer; med bl.a. konfuciasmens rejsning, fald og genrejsning som eksempel. Jeg har derfor valgt fagene samfundsfag og historie for at belyse Kinas nuværende situation med den kinesiske historiske udvikling som indfaldsvinkel: Jeg vil redegøre for Kinas historie, med særligt fokus på efter 1980, da det var her, reformer for alvor satte i gang. Hertil vil jeg analysere den måde det kinesiske styre ønsker at fremstille Kina overfor resten af verdenen med udgangspunkt i OL i Beijing 2008. Til sidst vil jeg diskutere muligheder og problemer ved indførelse af demokrati i vestlig forstand i Kina.

Denne debat har nemlig eksisteret i mange år i de vestlige lande og til dels i Kina selv. Hvilken politisk retning skal den økonomiske eksplosive udvikling føre med sig? Derfor vil jeg undersøge, om der er en mulighed for et demokrati i vestlig forstand. Den kinesiske befolkning udgør en femtedel af hele verdenens befolkning; Kina er ikke til af overse, hverken økonomisk eller politisk.

KINAS HISTORIE

I redegørelsen er det mest brugte materiale Hatla Thelle’s Kina – set indefra – den nyeste historie, som er udgivet af Gyldendal Uddannelse. Dette har jeg valgt, da Hatla Thelle er cand.mag. i kinesisk og historie og hertil har ph.d. i historie med en afhandling om den moderne kinesiske historie. Hun har tilmed tilbragt 8 år i Kina, hvor hun studerede på Beijing University.

Jeg har også valgt Hatla Thelle som hovedkilde, da hun beskriver historien både fra en strukturel orientering og den kollektivt orienterede. Hun beskriver altså historiens udvikling ved hjælp af struktur og magt, men også tidsånden og fællesskabet. Hertil har jeg suppleret med Verdens Historiens bind 30 af Jonathan D.