SRP om EU og Tyrkiet i Samfundsfag A og Historie A

Side 1

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Vejleder:

3.F Samfundsfag og Historie

Nordfyns Gymnasium December 2012

1

Indholdsfortegnelse

Abstract ............................................................................................................................................................. 2 Indledning .......................................................................................................................................................... 3 Tyrkiet ................................................................................................................................................................ 3 Mustafa Kemal Atatürk...................................................................................................................................... 5 Teori og Metode ................................................................................................................................................ 6 Den Kurdiske Konflikt ........................................................................................................................................ 7 Tyrkiet og EU...................................................................................................................................................... 9 Tyrkiet og Kroatien .......................................................................................................................................... 10 Fremtidsperspektiv .......................................................................................................................................... 16 Konklusion ....................................................................................................................................................... 19 Litteraturliste ................................................................................................................................................... 21

Side 2

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Vejleder:

3.F Samfundsfag og Historie

Nordfyns Gymnasium December 2012

2

Abstract

Turkey has since its establishment in 1923 turned towards Europe, and has since 1993 wanted to get full membership of the European Union. Through a study of the Turkish History, the assignment concludes that Turkey has been treated unfairly by EU. The assignment uses the input of Samuel Huntington’s theory about “the Clash of Civilizations”, which refer to EU as Western civilization while Turkey belongs to the Islamic civilization. Domestic political reasons in the EU play a role in the treatment of Turkey, especially Germany, France and Cyprus has a significant responsibility. Through conflict studies by Johan Galtung, the assignment describes that a Turkish membership of EU is clearly here the best way to achieve an acceptable solution for the Turkish and Kurdish people. Equivalence and “soft” peace are keywords in the process.

Side 3

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Vejleder:

3.F Samfundsfag og Historie

Nordfyns Gymnasium December 2012

3

Indledning

Hvis Tyrkiet nogensinde skal gøre sig forhåbninger om at blive medlem af EU, bliver de nødt til at overholde en række krav som er stillet af EU. EU har derfor i de senere år stået med gode kort på hånden i forhold til at påvirke kurder konflikten i en positiv retning, da det er den problematik der har størst indflydelse på om Tyrkiet nogensinde skal gøre sig forhåbninger om at komme med i EU.

For at forstå den nutidige problematik, må man tage fortiden til hjælp og dykke ned i den tyrkiske og kurdiske historie. Denne historie er et virvar af etniske, religiøse og politiske konflikter, der har gjort sig gældende siden slutningen af 1. verdenskrig, hvor det moderne Tyrkiet blev skabt på resterne af Det Osmanniske Rige. . Man vil få et indblik i hvor konflikten stammer fra, hvordan den har udviklet sig og hvordan situationen ser ud i dagens Tyrkiet. Efterfølgende vil der være en analyse, hvor EU´s behandling af Tyrkiet i forbindelse med EU processen vil blive klarlagt, med den tyrkisk-kurdiske konflikt i mente. Analysen vil dernæst handle om mulige løsninger for konflikten mellem Eu og Tyrkiet, og der vil blive perspektiveret over fremtiden.

Tyrkiet

Det Tyrkiet, som vi kender i dag, blev til efter det Osmanniske Riges kollaps. Det Osmanniske Rige var et kæmpe imperium, der i sin storhedstid omfattede hele det nuværende Tyrkiet, samt store dele af Mellemøsten og Europa (Fenger-Grøndahl 2007). Den Osmanniske ekspansion stoppede først, da man led et skelsættende nederlag uden for Wiens mægtige porte i 1683 (Fenger- Grøndahl 2007). Dette nederlag var starten på den lange vej mod enden for det store imperium, hvilket endte med en opløsning af det Osmanniske Rige efter 1. verdenskrig. Riget var ved opløsningen multireligiøst og multietnisk, dog med Islam som hovedreligion og referencepunkt, og med Sultanen i Istanbul som enehersker. Den store kompleksitet af forskellige folkeslag indenfor det Osmanniske Rige, gjorde at forskellige grupper forsøgte, at trække imperiet i hver sin retning, da det stod klart at Imperiet på ingen måde kunne følge med Vestens voksende levestand, vækst og velstand. Fremtiden for ”Europas syge mand”, som man omtalte Det Osmanniske Rige i Europa, var derfor uvis (Sørensen og Boel 2005). Tæt ved 1800-tallets afslutning, begyndte en ny gruppe at

Side 4

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Vejleder:

3.F Samfundsfag og Historie

Nordfyns Gymnasium December 2012

4 vokse frem. Denne gruppe var ung-osmannerne, som var inspireret af den liberalistiske europæiske tankegange som omhandlede patriotisme til fædrelandet. Argumentationen for at en liberal forfatning ville kunne redde ’’Europas syge mand’’, var dog nytteløs mod den fremvoksende nationalisme, der prægede de forskellige folkeslag. Der begyndte derfor at ske en løsrivelse blandt de forskellige folkeslag, og som afløser til ung-osmannernes multikulturelle patriotisme opstod der i stedet en snæver tyrkisk nationalisme ført an af ung-tyrkerne, som kom til magten i 1908. Disse var forskellige fra kemalisterne, da de lagde vægt på muligheden for ekspansion af det Osmanniske rige og ligeså bekendte de sig til en ortodoks udgave af islam. Modsætningsforholdet til de andre minoriteter i Det Osmanniske Rige, førte til voldsomme sammenstød, ikke mindst i forbindelse med kampene mod de armenske og græske folkeslag. Historikere er i denne sammenhæng grundlæggende enige om, at man kan tale om et decideret folkemord begået mod det armenske folkeslag (Sørensen og Boel 2005). Under første verdenskrig var Det Osmanniske Rige allierede med Tyskland, hvilket medførte at man ligesom det Østrig-Ungarske imperium, brød sammen ovenpå tyskernes nederlag. Sammenbruddet førte til en stor ydmygelse af Det

Osmanniske Rige, bedst illustreret ved Sevres-traktaten fra 1920, som blandt andet omtalte et kurdisk autonomt område, beliggende i den sydøstlige del af det nuværende Tyrkiet. Den stærkt ydmygende Sevres-traktat, lagde derfor grundstenen for en opstand, ledet af den nationalistiske Mustafa Kemal (Sørensen og Boel 2005). Mustafa Kemal gik imod Sultan Mehmet Vahdettins udtrykkelige ønske og mobiliserede en modstandsbevægelse til at bekæmpe de allierede, serves-traktaten og samtidig sørge for at Tyrkiet ikke ville ende under et kristent herredømme. I den forbindelse var religion et magtfuldt middel, og Mustafa Kemal valgte at gøre brug af dette, hvilket medførte, at mange af de som sluttede op om modstandsbevægelsen i høj grad så det som en kamp for at befri kalifatet frem for en tyrkisk nationalistisk frihedskamp. I mit møde med Mehmet Ümit Necef,( lektor, Mellemøststudier, SDU) beskrev han også at kampen for at befrie kalifatet var grunden til at det kurdiske mindretal tog aktiv del i frihedskampen, blandt andet var Sufi-broderskabets leder af kurdisk oprindelse, Said Nursi, en vigtig figur omkring kredsen af Atatürk.

Selvsamme Nursi og de religiøse broderskaber skulle få år senere blive bandlyst, som en del af Atatürks antireligiøse agenda. Nationalisterne blev ført til sejr af Mustafa Kemal, mod såvel Grækenland som Armenien, ligesom der blev indgået ikke angrebsaftaler med de allierede magter.

Ifølge Mehmet Ümit Necef, (Lektor på Mellemøststudier, SDU og Tyrkiet ekspert)

Side 5

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Vejleder:

3.F Samfundsfag og Historie

Nordfyns Gymnasium December 2012

5 var den største sejr for Mustafa Kemal og hans følge, var fredsaftalen som blev opnået i Lausanne i

1923. Denne traktat anerkendte Tyrkiets nuværende grænser, udelod de fleste angreb på det osmanniske rige fra Sevres-traktaten, ligesom en implicit anerkendelse af overgrebene begået mod den armenske befolkning blev udeladt. Lausanne traktaten anerkendte Tyrkiet på lige fod med andre nationalstater, og det blev start skuddet på den Tyrkisk-kurdiske konflikt, da der ikke blev nævnt nogen mulighed for oprettelse af et selvstændigt Kurdistan (Sørensen og Boel 2005).

Ligeså blev der via traktaten givet minoritetsstatus til ikke-muslimske grupper, hvilket betyder at kurderne grundet deres muslimske tilhørsforhold, den dag i dag, stadig ikke anerkendes som en minoritet i Tyrkiet (Udenrigsministeriet 2012). Ved ikke at blive anerkendt som en minoritet, blev kurderne derfor set som tyrkere, og en undertrykkelse af deres identitet var nødvendig i forhold til at skabe en tyrkisk enhedsstat.

Mustafa Kemal Atatürk

Mustafa Kemal, i folkemunde kaldet Atatürk, som betyder Tyrkernes fader, er grundlæggeren af den moderne tyrkiske nationalstat. Denne nationalstat er bygget op omkring et kemalistisk projekt, som ifølge Sørensen og Boel(Forfatter: Tyrkiet- på vej igennem EU´s nåleøje?) består af "seks pile", nemlig republikanisme, nationalisme, sekularisme, populisme, revolutionisme og etanisme. Det kemalistiske projekt stod i skarp kontrast til Det Osmanniske Rige, da man for hver en pris, ville undgå at vende tilbage til disse "gamle" tider. Med republikanismen stod det klart at den tyrkiske nationalstat, måtte have nogle klart defineret fysiske grænser, som afgrænsede den tyrkiske nations territorium. Nationalismen skulle sørge for at skabe en fælles identitet for den tyrkiske nation. For at være en del af denne nation, skulle man være muslim samt være bosiddende indenfor den tyrkiske republiks grænser. Ser man på sekularismen, betød denne en klar adskillelse af religion og stat. I stedet for at have stærk fokus på religion, skulle omdrejningspunktet for staten være den stærke tyrkiske nationalisme. Populismen, som er i tæt samspil med nationalismen, afviste et pluralistisk samfund og lagde vægt på et organisk syn på folket og samfundet. Hermed blev alle tyrkere betragtet som værende ligeværdige, uafhængigt af køn og stilling i samfundet. Revolutionisme forstås ved, at den tyrkiske republik altid skal være reformparat, således at man kan være på samme niveau som den højeste civilisation. Med etaisme menes, at der er behov for en stærk stat, til at regulere den overordnede økonomiske

Side 6

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Vejleder:

3.F Samfundsfag og Historie

Nordfyns Gymnasium December 2012

6 aktivitet, samt sikre at der bevares en naturvidenskabelig tilgang i den tyrkiske republik. For at forstå disse seks grundprincipper, er det væsentligt at holde for øje, at man ikke kan sidestille kemalismen med eksempelvis liberalisme eller socialisme. Atatürk var en pragmatiker, og det var i høj grad hans tænkning, taler og politik i republikkens spæde år, som dannede grundlag for kemalismen (Sørensen og Boel 2005). Atatürk ønskede en homogen nation under en samlet tyrkisk nationalstat, efter europæisk forbillede. Via det kemalistiske projekt, lykkedes det over en mindre årrække at danne en tyrkisk enhedskultur indenfor for rammen af et morderne og homogent samfund der var bygget på sekulære, vestlige principper og havde en monoetnisk tyrkisk identitet.

Men store dele af den kurdiske befolkning var ikke villige til at give afkald på deres identitet, og lade sig indlemme som tyrkiske borgere i Atatürks enhedsstat. Der var tale om to nationer og en nationalstat, og konflikten var dermed uundgåelig. Undertrykkelsen af den kurdiske befolkning har igennem tiden ført til massevis af voldelige kurdiske opstande. I 1978 blev Kurdistans Arbejderparti PKK dannet, og dette skulle vise sig at blive starten på en blodig borgerkrig i Tyrkiet, der ifølge historiker skønnes at have kostet op mod 40.000 mennesker livet.

Teori og Metode

Opgaven tager udgangspunkt i litteratur omhandlende det tyrkisk-europæiske forhold og den tyrkisk-kurdiske konflikt. Litteraturen vil blive brugt som en rød linje gennem opgaven, såvel til at beskrive som til at analysere de relevante problemstillinger som udspringer af litteraturen. Som supplement til litteraturen, er der via videooptagelser af debatarrangementer og 2 interviews, Blevet samlet yderligere data ind som bruges i opgaven. Ved mine interviews har det været muligt at få vurderinger fra personer, der grundet deres research og virke kan betegnes som værende eksperter på området.. et af interviewsne var af Jesper Møller Sørensen, som er ansat hos udenrigsministeriet. Han er ligeledes medforfatter til bogen: Tyrkiet – på vej gennem EU’s nåleøje som blev udgivet i 2005. Jesper Møller Sørensen var i tre år, frem til 2003, udstationeret i Tyrkiet, og har derfor et indgående kendskab til det tyrkiske samfund. Interviewet gav mulighed for at få opdateret dele af ovenstående bogs pointer, og samtidig få en ekspertvurdering af situationen i Tyrkiet, som den ser ud i 2012. Både hvad angår den tyrkiske-kurdiske konflikt samt Tyrkiet og EU´s relationer. Ligeledes vil der forekomme en sammenligning af Kroatien og Tyrkiet og deres

Side 7

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Vejleder:

3.F Samfundsfag og Historie

Nordfyns Gymnasium December 2012

7 optagelsesproces, da en analyse af forskellene i behandlingen af de to kandidatlande, vil klargøre EU´s behandling af Tyrkiet. Opgaven har udvalgt Den tyrkisk-kurdiske konflikt som hovedfokus i forhold til Tyrkiets optagelse, da den er ligesom de fleste andre konflikter, handler om undertrykkelse og menneskerettigheder. Johan Galtung er en af de moderne fredsforsknings grundlæggere og er ekspert på områder omhandlende konflikt – og fredsforskning. Galtung stiller spørgsmålstegn ved, hvorvidt vestlige menneskerettigheder kan ses som værende universelle.

Altså hvorvidt de rettigheder vi har i de vestlige samfund, kan tages ud af dets kontekst og indføres i andre kulturer. De menneskerettigheder vi har i Vesten siger mere om Vestens historie, end de siger om menneskerettigheder i al almindelighed. Samuel P. Huntingtons teori omhandlende civilisationernes sammenstød, kan ligeledes bruges i forholdet mellem Tyrkiet og EU. Huntington beskriver otte forskellige civilisationer, og i forbindelse med opgaven er det den vestlige civilisation overfor den islamiske ditto som er interessant. Huntingtons tese er, at der er et modsætningsforhold mellem de forskellige civilisationer og konstaterer, at EU hviler på et fælles fundament af europæisk kultur og vestlig kristenhed. Den islamiske og vestlige civilisation har forskellige interesser, ikke mindst grundet religionens stigende betydning, og dermed vil en tilnærmelse i højere grad fører til konflikt end til forsoning (Huntington 1993). Denne teori er relevant i en analyse af det tyrkisk-europæiske forhold. Opgaven er opmærksom på svagheder i forhold til ovenstående teorier, da modellerne kan virke for simple i forhold til verdens komplekse konflikter. En simplificering af den tyrkisk-kurdiske konflikt er brugbart, men samtidig er det væsentligt at nuancerne tydeligt fremstår.

Den Kurdiske Konflikt

Den Kurdiske konflikt er ifølge opgaven det mest relevante i forhold til Tyrkiets optagelse, da der skal komme en løsning på konflikten før Tyrkiet kan gøre sig forhåbninger om at blive optaget i EU.

Siden Tyrkiet har været kandidat-land til EU, har EU skulle forholde sig til den kurdiske konflikt. En konflikt der udover at have kostet flere tusinder menneskeliv, har medført forfølgelser, undertrykkelse og brud på menneskerettigheder. At der er mange forskellige parter, der på den ene eller anden måde forsøger at påvirke den tyrkisk-kurdiske konflikt er ingen hemmelighed.

Med tanke på opgavens fokus vil de mest relevante parter i konflikten blive præsenteret, for herved at skabe et overblik. På den tyrkiske stats side har vi militæret, som er kendt for sin hårde

Side 8

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Vejleder:

3.F Samfundsfag og Historie

Nordfyns Gymnasium December 2012

8 kemalistiske linje. De bliver af dem selv, men også i høj grad af befolkningen, set som republikken Tyrkiets sikkerhed for at Kemal Atatürks sekulære enhedsstat vil forblive bevaret. Det er væsentligt at holde sig for øje at det tyrkiske militær har været og til dels stadig er en meget magtfuld institution i det tyrkiske samfund. Specielt efter militærkuppet i 1980 fik militæret en effektiv kontrol med det politiske system. Militærets magt er dog grundet reformer blevet svækket gevaldigt over de seneste år (Lake 2005). Bagmændene bag disse reformer er Partiet for Retfærdighed og Udvikling, AKP, som har siddet med regeringsmagten siden 2002. AKP er med sine islamisk-orienterede og revolutionistiske værdier, ikke lige velset blandt ortodokse kemalister i Tyrkiet, og i øjeblikket verserer Ergenekon-sagen, som er en retssag, hvor blandt andet generaler sidder fængslet, anklaget for forsøg på statskup tilbage i 2003. AKP har siden sin tiltrædelse i regering haft EU-optagelse som partiets absolutte førsteprioritet. Dette har medført demokratiske reformer, som ikke tidligere er set i Tyrkiet (Lake 2005). Ligeledes har partiet grundet sit religiøse aspekt et godt tag i visse dele af den kurdiske befolkning (Rasmussen 2011).

På den anden side af konflikten har vi det kurdiske Freds - og demokratiparti, BDP, som tidligere gik under navnet DTP, men grundet tvangslukning har skiftet navn. Dette parti fungerer som talerør for landets mange millioner kurdere, og forsøger på demokratisk vis at få indflydelse på i hvilken retning Tyrkiet skal gå. Beskyldningerne om at BDP er den kurdiske partisanbevægelses PKK´s talerør er medvirkende til at partiet lever med evig frygt for lukning. BDP er ligeledes det eneste parti som ikke modtager statsstøtte (Benli 2012). Kurdistans arbejderparti, i folkemunde bedre kendt som PKK, blev formelt dannet i 1978 af Abdullah Öcalan. PKK blev dannet som et stærkt venstreorienteret marxistisk-lenistisk parti, men skiftede senere kurs i retning af en stærk kurdisk nationalisme. PKK har siden 2002 stået på EU´s terrorliste. Til trods for at PKK´s leder og stifter, Öcalan, blev taget til fange af Tyrkiet i 1999, så står PKK stadig stærkt i kurdiske kredse. PKK er for mange kurdere symbolet på den kurdiske kamp for frihed og rettigheder (Marcus 2007). EU har siden Tyrkiets udnævnelse som kandidatland til EU-medlemskab, været kurdernes store håb for en løsning på konflikten, og dermed en ende på deres undertrykkelse. EU har en naturlig interesse i at få indlemmet Tyrkiet i EU. Rent strategisk kan Tyrkiet ses som talerør til den muslimske verden, og ligeledes vil et økonomisk stærkt Tyrkiet kunne gavne Europa på sigt.

Side 9

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Vejleder:

3.F Samfundsfag og Historie

Nordfyns Gymnasium December 2012

9

På trods af at gennemgangen af de involverede parter er en simplificering af virkeligheden, får man et indblik i, hvor kompleks en konflikt der er tale om. Vi har på den ene side en regering og et militær som kæmper en intern magtkamp i Tyrkiet, og på den anden side har vi et demokratisk parti, der muligvis samarbejder med ”terrorister” fra PKK. Stående på sidelinjen har vi et EU, som af mange bliver set som nøglen til at løse den mangeårige konflikt, men som samtidig står midt i en finanskrise, imens den tyrkiske økonomi blomstrer. At USA spiller en vigtig rolle i forhold til konflikten, betvivler opgaven på ingen måde. Som tæt allierede med Tyrkiet, er de blandt andet med til at udstyre det tyrkiske militær med våben i kampen mod militante kurdere. USA´s indflydelse på forholdet mellem EU og Tyrkiet er dog tvivlsom, og opgaven vurderer derfor, at USA ikke vil være interessant i denne sammenhæng. Ligeledes har Syrien, Iran og Irak en interesse i konflikten, hvilket skyldes deres store kurdiske befolkningsgrupper, samt det faktum at alle tre lande grænser op til Tyrkiet og er en del af det område, som blandt kurdere betegnes som Kurdistan.

Tyrkiet og EU

Tyrkiet er et land i rivende udvikling og har med tocifret vækstrater, et stabilt politisk liv og et aktivt tyrkisk diplomati på Balkan og i Mellemøsten, alt mulig grund til stor selvsikkerhed (Erik Boel

2011). For hver dag der går, har Tyrkiet mindre brug for Europa og Europa mere brug for Tyrkiet.

Således er det blevet formuleret af Egemen Bagis som har været Tyrkiets Europaminister fra 2009 og frem til nu, og citatet beskriver meget rammende situationen mellem Tyrkiet og EU i dag. EU står midt i en økonomisk krise, hvor Tyrkiets naboland, Grækenland, er i store vanskeligheder, og hvor flere sydeuropæiske lande rent økonomisk truer med at splitte Unionen ad. At Tyrkiet i mange årtier har haft et ønske om medlemsskab af EU, skal ikke mindst ses i lyset af netop Grækenland. Landenes indbyrdes mistillid, som historisk går tilbage til det Osmanniske Rige, har gjort, at Tyrkiet ikke har ønsket at sakke bagud i forhold til grækernes tilknytning til Europa.

Militærkuppet i 1980 satte dog en effektivt stopper for denne proces (Lake 2005). Den tyrkiske AKP-regering, har siden den kom til magten ved valget i 2002, haft det som sin førsteprioritet at få Tyrkiet med i EU, og dermed har målet om EU-medlemsskab været med til at holde Tyrkiet på demokratisk kurs. Der er blevet lavet politiske reformer, som ikke tidligere var muligt, og det kurdiske spørgsmål er pludselig blevet noget man diskuterer offentligt. Serdal Benli, som er en

Side 10

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Vejleder:

3.F Samfundsfag og Historie

Nordfyns Gymnasium December 2012

10 dansk politiker med kurdiske rødder fra Tyrkiet, mener, at den tyrkiske regering, i løbet af de sidste ti år har været med til at gøre op med tabuer. Det armenske folkemord er i dag noget man snakker om, og ligeledes eksisterer kurderne i dag i den tyrkiske debat (Benli 2011). Dermed har det i mange år, ikke mindst blandt den store kurdiske befolkning i Tyrkiet, været håbet, at EU medlemsskab vil bane vej for en fredelig løsning på konflikten, og ligeledes være med til at give kurderne flere civile og kulturelle rettigheder. At EU har stået med en gylden mulighed for at medvirke til at løse en konflikt, der i mere eller mindre grad har fundet sted siden Tyrkiets oprettelse, hersker der ingen tvivl om. Og man kan derfor spørge sig selv, hvorfor processen har været så langsommelig og er endt ud i, at EU og Tyrkiet muligvis står ved en skillevej. Relevante faktorer er i den sammenhæng, Tyrkiets beliggenhed, men vigtigst af alt dets status som muslimsk land. Med andre ord så udfordrer landet den europæiske selvopfattelse, og intet andet medlemslandsperspektiv har været skueplads for så intens og følelsesladet diskussion. For at komme med et af mange eksempler, så har den tidligere franske præsident, Giscard d’Estaing, udtalt, at tyrkisk medlemsskab vil føre til EU’s endeligt (Sørensen og Boel 2005). At den tyrkiske EU begejstring er stilnet af, skal selvfølgelig ses i lyset af økonomiske faktorer, men også i høj grad det faktum at Tyrkiet er trætte af at blive set som uønsket i Europa. Der er efterhånden bredt sig en følelse af at intet er godt nok for det ”kristne” Europa, så længe det drejer sig om det muslimske Tyrkiet. Dette sætter opgaven fokus på i nedenstående sammenligning.

Tyrkiet og Kroatien

Hvem af de involverede parter, Tyrkiet og EU, bærer ansvaret for den langsomme optagelsesproces i henhold til Tyrkisk medlemskab af EU? Hvis det altså er muligt at tillægge hovedansvaret til en af parterne. I denne sammenhæng vil det være relevant at sammenligne EU’s behandling af Kroatien og Tyrkiet. Valget af Kroatien skal ses ud fra den betragtning, at Kroatien, ligesom Tyrkiet, oplever etniske spændinger, og er beliggende i en konfliktfyldt region. Ydermere er det et godt valg, da hele Kroatiens beliggenhed er i Europa og majoriteten af landets befolkning er katolske kristne (Udenrigsministeriet). Kroatien og Tyrkiet har dermed en konfliktfyldt historie til fælles, samtidig med at der er nogle klare skillelinjer, når det kommer til religion og

Side 11

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Vejleder:

3.F Samfundsfag og Historie

Nordfyns Gymnasium December 2012

11 beliggenhed. ”Jeg byder jer hjertelig velkommen i den europæiske familie” således bød EU’s præsident Herman Van Rompoy, Kroatien velkommen til EU. Kroatien bliver dermed EU’s 28 medlemsland, når de tiltræder den 1. juli 2013 (Sørensen 2011). Kroatien blev officielt kandidatland tilbage i 2004, mens Tyrkiet opnåede denne status i 1999. Forinden havde Tyrkiet i

1987 indgivet en ansøgning om medlemsskab til EU, hvorimod Kroatien sendte sin ansøgning i

2003 (Jørgensen 2012). For Tyrkiets vedkommende blev det afvist at starte optagelse før tidligst

1993, da man var i gang med en intern tilpasning i EU til det netop oprettede indre marked. På trods af et dybt splittet Europaparlament lykkedes det i 1997 at indgå en toldunionsaftale med Tyrkiet, men samarbejdet mellem Tyrkiet og EU led et stort knæk under EU topmødet i

Luxembourg i december 1997(Euo.dk C ). Her blev de øvrige 12 ansøgerlande formelt anerkendt som kandidatlande, imens Tyrkiet på trods af, at det var landet med det længste medlemsperspektiv, blot var ansøgerland. I den sammenhæng udtalte en ledende kristendemokrat, at der i EU’s civilisation ikke var plads til Tyrkiet, ligesom Kansler Kohl afviste tyrkisk medlemsskab med henvisning til EU som værende et kristent imperium (Sørensen og Boel

2005: 256). Med udtalelser som disse foranlediges man let til at lede sine tanker hen på Samuel P.

Huntingtons teori, der beskriver civilisationernes kamp, som i denne sammenhæng er den vestlige civilisation overfor den islamiske ditto. Ved sådanne udtalelser giver man næring til at brudlinjerne mellem civilisationer vil blive fremtidens kamplinjer. Huntington beskriver at denne splittelse vil opstå i kraft af vestlig arrogance og islamisk intolerance (Huntington 1993). At man kan se diskussionen i EU som værende vestlig arrogance synes at være meget rammende, og bunder ligeledes i frygten for islamisk intolerance som, på trods af Tyrkiets status som sekulær, er til stede såvel blandt etnisk tyrkere som kurdere. Til trods for at en moderat udgave af islam trives i Tyrkiet, så har islam ikke oplevet den samme reformering som kristendommen, hvilket også gør sig gældende for dele af de tyrkiske befolkningsgrupper, som er bosat i Europa. Og de integrationsproblemer som forekommer med tyrkiske medborgere i Europa, kan ligeså have en indvirkning på den skingre debat. At Kohl udtaler sig så afvisende omkring tyrkisk medlemsskab, kan ses i lyset af de integrationsproblemer, som Tyskland har haft og stadig har med deres store andel af tyrkere i landet. Det kan også være medvirkende til, at processen omkring tyrkisk medlemsskab er langt mere politisk, hvorimod den kroatiske proces har foregået mere bureaukratisk. Visse europæiske højrefløjspolitikere har gjort det til deres mærkesag at holde

Side 12

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Vejleder:

3.F Samfundsfag og Historie

Nordfyns Gymnasium December 2012

12

Tyrkiet ude af EU, hvilket har ført til debatter på åben skærm foran flere millioner europæere, og skræmmekampagner i Europa generelt. Kroatien har derimod været skånet for at blive en ”politisk sag”, og dermed har der været langt mere stille omkring optagelsesforhandlingerne. Med andre ord så har Europas interne problemer med befolkningsgrupper af tyrkisk baggrund, skabt et eksternt pres på Tyrkiet, da man i visse kredse har vurderet af disse to forskellige kulturer ikke er forenelige. At de tyrkiske medborgere i Europa har en stærk tendens til at holde fast i deres kultur og religion, kan skyldes den hårde tone som er i debatten omhandlende Islam. Det er et kendt fænomen, at personer med stærke nationalistiske følelser oftest vokser op i periferien af deres land frem for i centrum. Som eksempel kan bruges Kemal Atatürk, som netop voksede op blandt en spirende græsk nationalisme(Fenger-Grøndahl). På samme måde kan tyrkiske borgere i Europa, blive beskyldt for at holde fast i gamle levemønstre for at bevare deres identitet. Dette er med til at forvrænge billedet af Tyrkiet i Europa, og kan vurderes i lyset af civilisationernes sammenstød.

Den islamiske og vestlige kultur er på mange områder forskellige i deres fundament. Hvor mange eksperter mener at islam er den største hæmsko, vurderer opgaven, at Tyrkiets beliggenhed og især dets store indbyggertal, har en næsten lige så stor rolle at spille. I forbindelse med Bosnien- Hercegovinas tilnærmelser til EU, har man ikke oplevet det samme ramaskrig og politiske modstand, som har været tilfældet med Tyrkiet. På trods af at Bosnien-Hercegovina også har en overvejende muslimsk befolkning, så bliver landet i højere grad end Tyrkiet set som værende et Europæisk land. Hertil skal tilføjes at Bosnien-Hercegovinas markant mindre befolkning gør det nemmere at sluge for den europæiske offentlighed. I forbindelse med mit interview med Jesper Møller Sørensen vurderede han at Bosnien-Hercegovina som en lilleput nation, ikke kunne sammenlignes med Tyrkiet, der grundet størrelse, beliggenhed og store muslimske befolkning altid vil anses som en trussel for den europæiske bevidsthed (Sørensen Interview 2012). Det interessante er her, at selvom både Tyrkiet og EU er sekulære og dermed adskiller politik og religion, så er det religionen der gør processen omkring Tyrkiet til en politisk sag.

Hvis man gennemgår dokumenter fra EU topmøder, vil det mest relevante man støder på i forhold til Tyrkiet, være at EU afviste Tyrkiet ansøgning som kandidatland i 1997 for derefter at anerkende dem i 1999.(euo.dk A) Dette kan vurderes som en diskrimination af Tyrkiet grundet landets anderledes kultur. Det var i højere grad et skift i den europæiske stemning, frem for tyrkiske

Side 13

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Vejleder:

3.F Samfundsfag og Historie

Nordfyns Gymnasium December 2012

13 reformer, der gjorde det muligt for Tyrkiet at blive kandidatland i 1999 efter, at de var blevet afvist. Ved EU-topmødet i december 2002, nåede man frem til en usædvanlig beslutning om, at EU i december 2004 skulle revurdere situationen på baggrund af Kommissionens fremskridtsrapport samme år. Opfyldte Tyrkiet her de politiske kriterier ville EU begynde optagelsesforhandlinger med det samme (Sørensen og Boel 2005). Den mærkværdige fremgangsmåde af EU, kan igen vurderes som værende modvilje mod den tyrkiske kultur, da EU i forvejen vurderede Tyrkiet fra år til år, ligesom med alle andre medlemslande. Tyrkiet mistede hermed muligheden for at starte optagelsesforhandlinger i 2003. I december 2004 blev det vedtaget at EU skulle indlede optagelsesforhandlinger i oktober 2005, men der blev i denne sammenhæng tilføjet nogle nye elementer, som ganske vidst også skulle gælde for Kroatien og andre nye medlemslande, men som blev lavet specifikt pga. Tyrkiet. Disse nye elementer var;

- En eksplicit mulighed for at afbryde forhandlingerne, hvis der konstateres alvorlige og vedvarende brud på de fundamentale retsprincipper, som EU bygger på (Sørensen og Boel).

- Muligheden for særlige arrangementer, lange overgangsordninger, undtagelser og ”permanente beskyttelsesmekanismer” kan overvejes (Sørensen og Boel 2005).

- Hvis et kandidatland ikke er i stand til at påtage sig alle forpligtelser forbundet med medlemsskab, skal der opstilles et alternativ, som sikrer, at landet bliver fuldt forankret i de europæiske strukturer (Sørensen og Boel 2005).

Ud fra ovenstående eksempler er opgavens vurdering, at EU har behandlet Tyrkiet som et særligt tilfælde. Derimod er Kroatien blevet behandlet på lige fod med andre EU lande, og har altså ikke været udsat for særkrav eller en hadsk retorik omkring medlemsskab. Faktisk har adskillige europæiske lande støttet op om Kroatisk medlemskab, ikke mindst Østrig og Italien, men også Danmark har siden år 2000 støttet Kroatiens optagelse i EU (Fledelius 2007). Kroatien har derfor oplevet en støtte blandt EU landene, som Tyrkiet har været foruden. Ud fra ovenstående sammenligning kan man fristes til at konkludere, at EU bære hovedansvaret for det kølige forhold mellem EU og Tyrkiet og dette er på sin vis rigtigt. I hvert fald har de store lande i EU et kæmpe ansvar. De ledende politikere i Tyskland og Frankrig har brugt det mulige Tyrkiske medlemskab,

Side 14

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Vejleder:

3.F Samfundsfag og Historie

Nordfyns Gymnasium December 2012

14 som en indenrigspolitisk sag og har der igennem været en hovedfaktor bag processens langsommelighed. Nogle eksperter vil mene, at Cypern er det egentlige problem, og det er sandt at Cypern i høj grad er imod tyrkisk medlemskab og har blokeret for åbning af en række kapitler.

Ligeledes kan det tilføjes at Tyrkiet har nægtet at forhandle med EU så længe Cypern er formand.

Cypern blev formand den 1. juli og skal være det frem til udgangen af 2012 (Jørgensen 2012). Men at tilskrive Cypern skurkerollen alene, er at underkende den magt som Tyskland og Frankrig har i EU. For ønskede disse lande et tyrkisk medlemskab, ville de i høj grad kunne presse Cypern. Man må derfor konstatere at viljen ikke er til stede. Derimod er Tyrkiets reformvillighed blevet mødt med særkrav og afvisning, og det har uden tvivl været en faktor for at EU-prioriteringen er faldet gevaldigt i Tyrkiet. Ser man på Kroatien, så har de ikke oplevet denne modstand fra hverken Tyskland eller Frankrig, men har derimod haft en konflikt med Slovenien, som blev det første land fra det tidligere Jugoslavien, der blev medlem af EU. Konflikten drejede sig om en grænsestrid som stammer tilbage fra Jugoslaviens opbrud, og det medførte, at Slovenien blokerede for kroatisk medlemsskab. Altså stod Kroatien overfor et lignende problem med Slovenien som Tyrkiet gør med Cypern. I denne situation var EU medvirkende til et forlig mellem parterne, således at optagelserne med Kroatien kunne fortsætte. Der blev dannet et femmandsudvalg, som skulle fastsætte grænser i overensstemmelse med international lovgivning på området (Andersen 2009).

EU spillede en positiv rolle i forhold til konflikten mellem Kroatien og Slovenien, men parterne var ligeledes villige til at samarbejde for at det skulle lykkedes. EU kunne på samme måde spille en positiv rolle i en løsning af den tyrkisk-cypriotiske konflikt, og herigennem fjerne en stor hindring for tyrkisk medlemsskab. Men så længe Tyrkiet i store EU-kredse bliver set som uvelkommen, så er viljen til en løsning ikke den samme, som den var med Kroatien. Og samtidig må man konstatere, at Tyrkiet og Cypern af klare indenrigspolitiske årsager ikke er interesseret i en løsning som vil medføre store indrømmelser for de to regeringer. At den tyrkiske Premierminister ser Cyperns EU-formandsskab som en klar provokation, understreger blot hvor langt parterne er fra en løsning. Og så længe Tyrkiets økonomi blomstrer, og AKP har et solidt flertal i parlamentet, så vil den hårde linje højst sandsynligt ikke ændre sig. Såvel Kroatien som Tyrkiet har i deres vej mod EU skulle forholde sig til de såkaldte Københavnerkriterier. Københavnerkriterierne er en række politiske og økonomiske betingelser, som et ansøgerland skal opfylde for at blive medlem af EU. Umiddelbart burde disse være ens for alle lande upåagtet om landet hedder Tyrkiet og er muslimsk eller hedder

Side 15

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Vejleder:

3.F Samfundsfag og Historie

Nordfyns Gymnasium December 2012

15

Kroatien og er kristent. De politiske betingelser skal være godkendt for at man kan indlede optagelsesforhandlinger med EU. I forbindelse med godkendelse som kandidatland til EU, bliver der formuleret et tiltrædelsespartnerskab, som har til formål at bistå myndighederne i arbejdet på at opfylde tiltrædelseskriterierne (Euo.dk B).. Også gennemgangen af EU’s konklusioner fra Topmøder, er det Kroatien der viser at de i langt højere grad formår at leve op til EU’s forventninger. Tager man udgangspunkt i EU topmødets beslutning om Kroatien og Tyrkiet i 2008, er det første man lægger mærke til, at der ved Tyrkiet står væsentlig flere punkter end ved Kroatien. Af de i alt 55 punkter for Tyrkiets vedkommende, så er 15 af dem en decideret ros af landet. For Kroatiens vedkommende er 11 af de i alt 28 punkter af rosende karakter. At gennemgå hvert enkelt punkt vil være alt for omfattende, men når man gennemlæser beslutningerne fra EU’s topmøder, står det klart, hvorfor Kroatien i 2013 bliver EU’s 28. medlemsland. Via en omstillingsparathed, et stærkt samarbejde med EU, og et godt udgangspunkt, har man formået at gøre op med fortiden. Med til historien hører, at Kroatien er et relativt lille område, og implementering af EU’s miljø og vandkapitler, er derfor nemmere. Eksempelvis er Østtyrkiets infrastruktur af væsentlig ringere standard end resten af landet, og dermed vil der være brug for økonomiske indsprøjtninger for at gøre det muligt at implementere EU’s kapitler. Statslig investering i Østtyrkiet har aldrig stået højt på dagsordenen for de siddende tyrkiske regeringer, da det bliver anset som ”fjendeland” grundet dets store kurdiske befolkningsgruppe. Ved EU’s punkt

19 for Tyrkiet står der skrevet ”fordømmer de voldshandlinger, som PKK og andre terrorgrupper har begået på tyrkisk område; gentager sin solidaritet med Tyrkiet i kampen mod terrorisme og opfordrer igen PKK til at erklære og respektere øjeblikkelig og betingelsesløs våbenhvile” (Euo.dk B). PKK er som bekendt på EU’s terrorliste, og bliver i EU’s beslutning omtalt som en terrororganisation. Spørgsmålet er om denne strategi er velvalgt i forhold til EU’s muligheder for at skabe fred. Det er selvfølgelig en håndsrækning til den tyrkiske regering, men samtidig kan det også ses som en legitimering, i forhold til det tyrkiske militærs hårde fremfærd. PKK har været skyld i civile tyrkeres død, men ligeledes har det tyrkiske militær været skyld i civile kurderes død.

En stempling som terrorist til den ene part i konflikten, underminerer EU’s objektivitet. Som Mehmet Ümit Necef udtrykte det i mit møde med ham: Det er muligt at kurderne bruger terror, men tyrkerne bruger statsterrorisme og skulle det være bedre? Herudover vurderer opgaven, at det burde være op til overvejelse at afskaffe vetoretten for EU medlemslande. Dermed ville man

Side 16

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Vejleder:

3.F Samfundsfag og Historie

Nordfyns Gymnasium December 2012

16 kunne undgå, at et land som Cypern blokerer for Tyrkiet, grundet de to landes indbyrdes forhold og historie. Det er klart at, den tyrkisk-cypriotiske konflikt skal løses, men ved at give Cypern medlemskab før Tyrkiet, har man på sin vis afskaffet Cyperns incitament for en hurtig løsning af konflikten, samtidig givet dem en meget vigtig rolle at spille i forhold til Tyrkiets fremtid. Hvis det ikke længere var muligt for enkelte lande at blokere for åbningen af kapitler, ville det være op til et flertal af medlemslandene at bestemme. Hermed ville store lande som Tyskland og Frankrig heller ikke kunne ”gemme” sig bag Cyperns vetoret. Såvel stemplingen af PKK som terrororganisation, samt Cyperns tiltrædelse i EU, før en løsning på den tyrkisk-cypriotiske konflikt var fundet, har efter opgavens vurdering været med til at undergrave EU’s troværdighed.

Fremtidsperspektiv

Som nævnt tidligere i analysen, så er det et faktum at Tyrkiet over de seneste år har vendt deres fokus væk fra EU. Dette kan tilskrives flere faktorer. I starten af årtusindskiftet gennemførte man i Tyrkiet nogle vigtige reformer. AKP-regeringen var kommet til magten og med EU som en klar førsteprioritet, i hvert fald udadtil, var det nødvendigt at komme i gang med reformarbejdet.

Hvorvidt EU var den klare førsteprioritet, som regeringen gav udtryk for, kan dog med rette diskuteres. Regeringen ønskede at gennemføre nogle svære reformer og i et land hvor EU optimismen på daværende tidspunkt var meget høj, kunne EU kortet bruges som en kærkommen foranledning til at gennemføre reformerne. Ikke mindst i forhold til militæret, hvor AKP-regeringen ønskede at skabe mere civil kontrol. I denne periode viste Tyrkiet stor velvilje i forhold til EU’s krav om reformer, men som beskrevet under sammenligningen i opgaven, så fik de en kold skulder af EU. Der blev stillet særkrav til Tyrkiet, hvilket i høj grad har været medvirkende til at vende stemningen i befolkningen. Lægger man skuffelsen over EU’s ageren sammen med Tyrkiets genvundne selvtillid og EU’s økonomiske krise, så kommer man til den konklusion at rollerne til en vis grad er byttet om. Et mere modent Tyrkiet med høje vækstrater overfor et ustabilt EU med økonomisk krise, får en til at stille spørgsmålet hvem der har mest brug for hvem? Her er det relevant at tilføje, at EU stadig er interessant for Tyrkiet, ikke mindst grundet den historiske betydning. EU-medlemskab anses af mange tyrkere som fuldbyrdelsen af Atatürks vision. Ikke desto mindre står det klart, at EU’s opdragende effekt på det tyrkiske demokrati er forsvundet og at Tyrkiet i langt højere grad gør hvad der passer dem. Dette er ikke gået ubemærket hen blandt

Side 17

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Vejleder:

3.F Samfundsfag og Historie

Nordfyns Gymnasium December 2012

17 kurderne i Tyrkiet, som om nogen, havde sat næsen op efter EU-medlemsskab. Skuffelsen har derfor medført en vis opblussen af konflikten igen i de kurdiske områder. Ikke mindst symboliseret ved PKK’s angreb i oktober 2011, hvor 24 tyrkiske regeringssoldater omkom i det værste angreb på

den tyrkiske hær i 18 år (Ritzau/AFP 2011). Optrapningen af konflikten fra kurdisk side har ført til

tyrkiske modreaktioner, og har ligeledes stillet premierminister Erdogan i et dilemma. I 2009 lancerede regeringen ”det kurdiske initiativ”, som blev set som en håndsrækning, til det kurdiske mindretal. I et land hvor nationalismen stortrives, bliver alle håndsrækninger til kurderne brugt mod regeringen, som bliver beskyldt for at opmuntre til separatisme. Erdogan må derfor have siddet tilbage med en følelse af, at regeringen gav en fremstrakt hånd, men alt hvad de fik tilbage var demonstrationer og terrorangreb. De ovennævnte faktorer peger derfor i retning af, at konflikten på ingen måde er nær sin afslutning. Man kan vurdere at den tvunget europæisering der er foregået i Tyrkiet, er blevet erstattet af nationalisme. EU bliver i Tyrkiet ikke længere set som det forjættede land, og ovenpå gentagne afvisninger og særkrav fra EU’s side, har man fundet tilbage til den nationalisme, som er så stærk i Tyrkiet. Den dansk-kurdiske SF-politiker, Serdal Benli, har i den forbindelse erklæret kemalismen for død og i stedet erstattet af en sekterisme anført af Gülenbevægelsen (Benli 2012). Opgaven er dog mere tilbøjelig til, at erklære sig enig i Jesper Møller Sørensens fortolkning, hvor vi stadig har at gøre med kemalismen, den har blot gennemgået en udvikling ligesom alle ismer gør (Sørensen 2012). På trods af AKP’s religiøse værdier, er de ligeså hårde nationalister, og opgaven vurderer derfor ikke, at landet går i retning af panislamisme, som der, såvel internt i Tyrkiet som i Europa, har været argumenteret for. Den nationalistiske linje er, i henhold til den tyrkisk-kurdiske konflikt, den mindst forsonlige. Havde Tyrkiet bevæget sig hen mod en panislamisme, ville man i højere grad kunne bruge islam som et bindende led mellem kurdere og tyrkere. Forstået ved, at nok er man tyrker og kurder, men man er først og fremmest muslim. I den sammenhæng ville de kurdiske og tyrkiske alevitter komme under et gevaldigt pres, ligesom PKK ville blive trængt, grundet deres venstreorienterede og nationalistiske holdninger. Men med en tyrkisk regering, der holder en nationalistisk linje og bruger et udemokratisk system til at undertrykke kurderne, så ser fremtiden dyster ud. Især på et punkt står det værre til i Tyrkiet end tidligere, og dette er når det angår presse – og ytringsfriheden i landet. I øjeblikket sidder over 100 journalister fængslet i Tyrkiet, for at anfægte statens ideologi eller opfordre til separatisme (Ellegaard 2012). Kritiske journalister, pro-kurdiske

Side 18

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Vejleder:

3.F Samfundsfag og Historie

Nordfyns Gymnasium December 2012

18 politikere og aktivister bliver fængslet i hundredevis og sigtet i forhold til den tyrkiske terrorparagraf, på trods af meget svagt bevismateriale. Ligeledes bliver pro-kurdiske internetsider blokeret (Human Rights Watch 2012). I en sådan situation kan det være svært for den almene kurder, der ønsker at gøre en forskel, at se andre udveje end netop væbnet kamp. For hvordan skal man forsøge at ændre forholdene på demokratisk vis, når man bor i et land med et meget udemokratisk system. Den kurdiske ungdom vokser op i en virkelighed hvor kurdiske partier igennem årene er blevet lukket i stort antal af den tyrkiske stat, og kurdiske politikere er blevet fængslet eller på mystisk vis forsvundet (Marcus 2007). Med andre ord så er der ikke mange alternativer end PKK, hvis man som kurder ønsker at ændre sit folks skæbne. Der findes selvsagt andre kurdiske grupper, men PKK og Öcalan er i Tyrkiet blevet symboler på den kurdiske kamp, og dette skaber automatisk en vis tiltrækningskraft og respekt blandt den kurdiske befolkning. Ud fra perspektiveringen kan man konkludere, at en løsning på konflikten ligger langt ude i fremtiden.

Kurderne kan ikke længere regne med EU som den drivende kraft, da Unionen reelt har udspillet sin rolle i denne omgang. Det er muligt at flere kapitler vil blive åbnet hen af vejen, men processen vil være meget langvarig. Under det danske EU-formandskab her i 2012, blev ingen kapitler åbnet, og status efter 7 års optagelsesforhandlinger er, at blot 13 kapitler er åbnet, 1 er lukket, og 18 er blokeret (Kamp 2012). Derimod kan kurderne i højere grad sætte deres lid til Det Arabiske Forår, og mere specifikt til situationen i Tyrkiets naboland Syrien. Her foregår i øjeblik en blodig kamp mellem Assad-regimet og oppositionen som er ledet af den 56-årige kurder Abdulbaset Sayda

(Sørensen 2012). I den forbindelse støtter den tyrkiske regering oppositionen, og er derfor internt i Tyrkiet blevet kritiseret for at støtte op om at få kurderne til magten. Skulle dette blive udfaldet, så vil kurderne stå stærkt såvel i Syrien som i Irak, og dermed vil der komme yderligere pres på Tyrkiet, i forhold til afgivelse af autonomi til kurderne. Samtidig vil PKK, og andre militante kurdiske organisationer, få mere spillerum, hvilket vil kunne medføre en voldsom opblussen i den militære konflikt. Tyrkiet kan her føle sig nødsaget til at krænke Syriens suverænitet og angribe kurdiske mål. Alt efter hvordan Syrien vil reagere på en sådan krænkelse, kan det i værste fald føre til krig mellem Syrien og Tyrkiet. Den samme situation har man oplevet omkring Irak og Tyrkiet, hvor Tyrkiet har interveneret i det mere eller mindre autonome kurdiske Nordirak op til flere gange. Krænkelsen af Iraks suverænitet har medført stor utilfredshed internt i Irak, og har haft potentiale til at udvikle sig til en regulær krig (Stougaard 2008). Fremtiden er som bekendt svær at

Side 19

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Vejleder:

3.F Samfundsfag og Historie

Nordfyns Gymnasium December 2012

19 spå om, men udsigterne til en fredelig løsning, i den tyrkisk-kurdiske konflikt, er ikke umiddelbart til at få øje på. Med andre ord må kurderne fortsat affinde sig med undertrykkelse fra den tyrkiske enhedsstat, imens tyrkerne fra tid til anden må være forberedt på angreb fra kurdiske guerillabevægelser. Det kan være svært at tale om vindere i en sådan situation, men via en fortsat konflikt får militæret en opbakning blandt folket, som er væsentlig i forhold til at bibeholde og måske endda styrke deres position som en magtfuld institution. De største tabere vil uden tvivl være de kurdiske borgere i Tyrkiet, som lidt groft sagt, står med valget om assimilering eller gribe til våben.

Konklusion

Opgaven har belyst den tyrkisk-kurdiske konflikt med fokus på EU’s rolle. Den tyrkisk-kurdiske konflikt har i større eller mindre grad eksisteret siden dannelsen af Republikken Tyrkiet i 1923. Ved PKK’s dannelse i 1978, tog konflikten for alvor fart, og titusinder af kurdere og tyrkere er sidenhen gået bort i de hårde kampe. En analyse af EU’s behandling af Tyrkiet, viser at Tyrkiet ikke er blevet behandlet på lige fod med andre ansøgerlande til EU. Dette kan ses i lyset af Huntingtons teori omhandlende civilisationernes sammenstød, hvor Tyrkiet og EU tilhører hver deres civilisation, som er henholdsvis den islamiske og vestlige. Opgaven vurderer ud fra analysen at EU sidder med hovedansvaret for den langsommelige proces, og dermed er EU indirekte medvirkende til at den tyrkisk-kurdiske konflikt stadig er uløst. Faktorer som en tyrkisk økonomi med høje vækstrater og et EU i økonomisk krise, har ligeledes været medvirkende til at Tyrkiet har vendt sit fokus væk fra EU. Da det mere eller mindre kun er til fordel for EU, at tyrkiet bliver medlem pga tyrkiets økonomiske vækst . Det Arabiske Forår har styrket denne tendens. At finde en løsning på den komplekse konflikt, er yderst vanskeligt, opgaven vurdere at Tyrkisk EU-medlemskab, er den mest gunstige mulighed for at opnå en fredelig løsning, som både kurdere og tyrkere kan stille sig tilfredse med. Samtidig vil løsningen også være gavnlig for EU. En sådan løsning har dog lange udsigter og en mulig afslutning på konflikten ligger derfor langt ude i fremtiden. En tendens til stigende tyrkisk og kurdisk nationalisme har derimod optrappet den blodige konflikt. EU landene har i den offentlige debat medvirket til at skabe større distance mellem Tyrkiet og EU og samtidig skabt grobund for en stigende nationalisme i Tyrkiet. Dette så man ikke mindst ved valget i 1999,

Side 20

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Vejleder:

3.F Samfundsfag og Historie

Nordfyns Gymnasium December 2012

20 hvor man efter EU’s ”ydmygende” behandling af Tyrkiet i 1997, oplevede en stor stigning blandt de nationalistiske partier.. En stigende tyrkisk nationalisme er lig med en stigende stigmatisering af kurderne, hvilket fører til en stigende nationalisme blandt kurderne, som fører til en optrapning af konflikten. Hermed har EU indirekte medvirket til at påvirke konflikten i den forkerte retning. At Tyrkiet er blevet behandlet som et ”særligt tilfælde” af EU, kan man argumentere for.

Diskriminationen er især åbenlys omkring de tre ekstra elementer, som blev tilføjet i forbindelse med de egentlige optagelsesforhandlinger med Tyrkiet. Omend at elementerne også gælder Kroatien og andre optagelseslande, så blev de lavet på baggrund af Tyrkiets optagelsesforhandlinger, og skal ses i netop denne kontekst. Specielt Tyskland og Frankrig bærer et stort ansvar, da de har brugt Tyrkiets mulige medlemsskab som en indenrigspolitisk sag.

Ligeledes er Cypern en evig modstander af Tyrkiet og har blokeret for åbningen af en række kapitler. Dog ville Cypern kunne presses hvis der var vilje til det internt i EU. Som eksempel fik man løst Kroatiens grænsestrid med Slovenien med hjælp fra EU. Tyrkiets mulige medlemsskab af EU ligger langt ude i fremtiden, og selvom EU har behandlet Tyrkiet uretfærdigt, så er Tyrkiet ikke selv uden skyld. Især de senere år har landet ikke formået at tage de nødvendige skridt for at nærme sig EU yderligere. En kort opsummering kan vurdere, at Tyrkiet tidligere virkelig har forsøgt at imødekomme EU’s krav. I stedet for at tage imod Tyrkiets fremstrakte hånd, så har EU stillet særkrav og udskudt processen. Man hører ofte EU-politikere kommentere således: ”Tyrkiet skal først med i EU når de opfylder betingelserne”, og denne holdning er nem at tilslutte sig. Men situationen kunne meget vel have set anderledes ud i dag, hvis der havde gjald samme regler for Tyrkiet som for andre ansøgerlande. Tyrkiet er langt fra et fuldkomment demokrati, og EU har forspildt sin chance for at ændre på dette i denne omgang. Og dermed også forspildt sin chance i forhold til den tyrkisk-kurdiske konflikt. I hvert fald på den korte bane.

Side 21

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Vejleder:

3.F Samfundsfag og Historie

Nordfyns Gymnasium December 2012

21

Litteraturliste

Bøger

- Jesper Møller Sørensen og Erik Boel (2005). Tyrkiet – på vej gennem EU’s nåleøje.

København: Forlaget Gyldendal

- Galtung, Johan (1994). Menneskerettigheder - Vestlige, universelle eller begge deler? Oslo:

Humanist Forlag AS 1997

- Galtung, Johan (2004). Både og – Oversat af Michael Kuur Sørensen. Århus: Husets forlag

2007

- Marcus, Aliza (2007). Blood and belief – The PKK and the Kurdish Fight for Independence

- Lake, Michael (2005) The EU & Turkey – A Glittering Prize or a Milestone? London: The Federal Trust

- Fenger-Grøndahl, Malene(2007) Tyrkiet- En del af Europa?: Informations forlag

Deniz kitir, Ole bjørn Petersen og Jens m. Steffensen (2012) Tyrkiet- Historie-Samfund- Religion: Systime forlag

- Hanioğlu, M. Şükrü (2011) Atatürk : Princeton University Press¨

- Bogdani, Mirela (2011) Turkey And the dilemma of Eu accession- When religion meets politics: I.B Tauris & co Ltd

Side 22

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Vejleder:

3.F Samfundsfag og Historie

Nordfyns Gymnasium December 2012

22

Interviews

- Jesper Møller Sørensen, Ansat hos Udenrigsministeriet, tidligere udstationeret i Tyrkiet og medforfatter til Bogen: Tyrkiet – på vej gennem EU’s nåleøje Opgavens spørgsmål under interviewet er vedlagt som bilag 1.

- Mehmet Ümit Necef, Lektor på Mellemøststudier, SDU og Tyrkiet ekspert

Der er ved interviewet, lavet en gennemgang af Tyrkiets Historie og fremtidsudsigter.

Videooptagelser af Arrangementer

Jiyan.dk: Hvor er Tyrkiet på vej hen? d. 15 marts 2012 på Syddansk Universitet

Paneldeltagere:

- Mehmet Ümit Necef, lektor på Mellemøststudier, SDU og Tyrkiet ekspert

- Serdal Benli, Folketingskandidat for SF og talsmand, Kurdisk Forum

Muslimsk Studenter Union: Hvorfor er Tyrkiet ikke accepteret som EU land? Den 5. oktober 2011 på Syddansk Universitet

Paneldeltagere:

- Lars Aslan Rasmussen, medl. af Borgerrepræsentationen, KBH (S) og Kurdisk Forum

- Mehmet Ümit Necef, lektor, Mellemøststudier, SDU og Tyrkiet ekspert

Internetsider

http://nyhederne-dyn.tv2.dk/article.php/id-3226070:historien-staten-israels-oprettelse.html af
Steen Selvejer 21/11-2005
http://www.bt.dk/danmark/tyrkiet-raser-over-dansk-roj-dom af Johan Blem Larsen d. 10/01-2012
http://www.faktalink.dk/titelliste/osma/ (a) af Malene Fenger-Grøndahl 2007
http://www.faktalink.dk/titelliste/osma/osmanedt (b) af Malene Fenger-Grøndahl 2007
http://tyrkiet.um.dk/da/om-tyrkiet/tyrkiets-historie-og-politiske-situation/ af Udenrigsministeriet
d. 04/07-2012.

Side 23

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Vejleder:

3.F Samfundsfag og Historie

Nordfyns Gymnasium December 2012

23

http://www.helikon.dk/frame.cfm/cms/id=515/sprog=1/grp=1/menu=1/ af Samuel P. Huntington

1993

http://www.information.dk/202804 af Lasse Ellegaard d. 29/09-2009
http://www.information.dk/270725 af Erik Boel d. 11/06-2011
http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2011/12/09/124317.htm af Lasse Berg Sørensen d. 09/12-

2011

http://www.information.dk/101120 af Karsten Fledelius d. 29/05-2007
http://europa.eu/legislation_summaries/enlargement/ongoing_enlargement/community_acquis_
croatia/e50024_da.htm af europa.eu d. 29/05-2008
http://kroatien.um.dk/da/om-kroatien/landefakta/ af Udenrigsministeriet
http://www.information.dk/300060 af Lasse Ellegaard d. 15/05-2012
http://www.information.dk/telegram/282567 af Ritzau/AFP d. 19/10-2011
http://www.hrw.org/world-report-2012/world-report-2012-turkey af Human Rights Watch 2012
http://www.notat.dk/eu-og-tyrkiet-nul-kapitler-aabnet-under-dansk-formandskab/ af Anders
Kamp d.03/07-2012

31

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/466487:Udland--Han-skal-samle-Syriens-opposition af
Allan Sørensen d. 15/06-2012
http://www.b.dk/verden/irak-tyrkiets-offensiv-kan-ende-i-krig af Karl Erik Stougaard d. 26/02-

2008

http://www.euo.dk/fakta/institutioner/formand/ Opdateret 01/07-2012 af Martin Jørgensen
http://www.information.dk/216350 af Dorte Andersen d. 23/09-2009
http://www.euo.dk/fakta/historie/udvidelser/ af Martin Jørgensen d. 01/11-2012
http://static.sdu.dk/mediafiles/Files/Om_SDU/Centre/C_Mellemoest/Videncenter/Nyheder/2008/

080314PS_001.pdf af Mellemøstlige studier, SDU April-2008

http://euo.dk/upload/application/pdf/73d60a36/lissabon_2.pdf af EU's stats- og

regeringschefer(oversat af Martin Jørgensen, Folketinget)

http://euo.dk/dokumenter/DER//08/ af EU's stats- og

regeringschefer(oversat af Martin Jørgensen, Folketinget) B

Side 24

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Vejleder:

3.F Samfundsfag og Historie

Nordfyns Gymnasium December 2012

24

http://euo.dk/dokumenter/DER// af EU's stats- og regeringschefer(oversat af Martin

Jørgensen, Folketinget)

http://euo.dk/dokumenter/DER// af EU's stats- og regeringschefer(oversat af Martin

Jørgensen, Folketinget) A

http://euo.dk/upload/application/pdf/0eb7b4bb/73844.pdf af EU's stats- og

regeringschefer(oversat af Martin Jørgensen, Folketinget)

http://www.euo.dk/upload/application/pdf/c425845c/k_benhavn_3.pdf af EU's stats-

og regeringschefer(oversat af Martin Jørgensen, Folketinget)

http://euo.dk/upload/application/pdf/8a8ac8e6/97217.pdf af EU's stats- og

regeringschefer(oversat af Martin Jørgensen, Folketinget) C

Side 25

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Vejleder:

3.F Samfundsfag og Historie

Nordfyns Gymnasium December 2012

25

Bilag 1

Interview med Jesper Møller Sørensen, Udenrigsministeriet.

Spørgsmål 1

- AKP-regeringen har nu siddet ved magten siden 2002, og har haft det som sin førsteprioritet at få Tyrkiet med i EU. Er det korrekt at antage at EU optimismen er dalet gevaldigt i den tyrkiske befolkning og ligeså internt i regeringen? Og hvilke faktorer vil du kategorisere som de væsentligste for denne ændring?

Spørgsmål 2

- I din og Erik Boels bog: Tyrkiet – på vej gennem EU’s nåleøje, beskriver i fire mulige scenarier for Tyrkiets fremtid. Disse er henholdsvis: Islamisme, Pantyrkisme, Nationalisme og ”Europæisering”. Hvilke af disse fire scenarier mener du passer bedst på Tyrkiet i dag?

Spørgsmål 3

- Hvordan vurderer du fremtidsperspektiverne i forhold til tyrkisk optagelse i EU? Hvem sidder med hovedansvaret for den langsommelige proces? Hvis altså en af parterne kan tillægges hovedansvaret.

Spørgsmål 4

- Hvad er din vurdering af partisanbevægelsen PKK? Har den reelt udspillet sin rolle eller står den stadig stærkt blandt kurderne i Østtyrkiet?

Spørgsmål 5

- Hvem står ifølge dig til at vinde magtkampen mellem regeringen og militæret?

Spørgsmål 6

- Ved forskellige debatarrangementer i Danmark omhandlende Tyrkiet, er der blevet talt om at kemalismen er blevet erstattet af en sekterisme ledet af Gülen-bevægelsen. Er du enig i denne betragtning?

Spørgsmål 7

- Mener du at AKP-regeringen bevidst undlader at investere i Østtyrkiet? Og hvad er i så fald grunden til dette?

Spørgsmål 8

- Tyrkiet har i de senere år haft tendens til at vende sit fokus væk fra Europa. Har det arabiske forår forstærket eller svækket båndene mellem Tyrkiet og EU?