SRP om flygtninge fra balkankrigen & borgerkrigen i Syrien

Side 1

Studieretningsprojektet i 3g 2015 – Opgaveformulering

3y

STX 3.g

Fag: Vejleder:

Samfundsfag A

Historie A

Område og opgaveformulering: Flygtninge: Balkan og Syrien

• Analyser på baggrund af selvvalgte teorier, empiri og kildemateriale i korte træk for baggrunden af flygtningestrømmene i forbindelse med henholdsvis Balkankrigen og borgerkrigen i Syrien.

• Undersøg den politiske situation i Danmark i henholdsvis midt 1990’erne og i dag

• Diskuter hvilken betydning den politiske situation og diskurs har for den måde vi modtager flygtninge på samt de konsekvenser dette medfører

2

Opgaven bør have et omfang på 15-20 sider og skal indeholde et 10-20 linjers abstract på engelsk, der anbringes lige efter titelsiden.

Side 2

SRP Næstved Gymnasium & HF

3.Y historie og samfundsfag Vejledere: TL & RR

2

Flygtninge

Balkankrigen & Borgerkrigen i Syrien

Samfundsfag (a) & Historie (a)

Af

3.Y

Næstved Gymnasium & HF

Vejledere: Thomas Leen Olsson & Adam Ring

Abstract

In this assignment, I will analyze the refugee flow in relation to the Balkan wars and the more recent civil war in Syria. I will examine the political situation in Denmark in the 1990’s and compare it to todays. I will based on this analysis discuss how the political situations and discourse, affect the way in which we receive refugees in Denmark today.

Based on source analysis of three historical reports, I have concluded that the refugee flows are comparable in their structure. Especially the tendency for refugees to not seek further away from their country of origin than is necessary is noteworthy. This tendency can be explained with the push-pull theory.

I have used several news articles in regards to casting some light on the political situation in the two time periods. This was done so as to understand how the political situation and discourse effect the way we handle refugees. When looking at relevant material, it becomes clear that the two periods have many similarities. As it turns out, the number one factor, independent of the political composition of the government, was to maintain a healthy national economy.

Side 3

SRP Næstved Gymnasium & HF

3.Y historie og samfundsfag Vejledere: TL & RR

3

Indholdsfortegnelse

1. Abstract .......................................................................................................................................... 2

2. Indledning ...................................................................................................................................... 4

3. Flygtningestrømme. Hvorfor? ........................................................................................................ 5

3.1. Balkankrigen ........................................................................................................................... 5

3.1.1. Jeg føler skyld over at være serber .................................................................................. 5

3.1.2. Evelinas beretning ........................................................................................................... 6

3.1.3. Push-faktorer ................................................................................................................... 7

3.2. Borgerkrigen i Syrien .............................................................................................................. 8

3.2.1. Jeg ønskede et værdigt liv ............................................................................................... 9

3.2.2. Push-faktorer ................................................................................................................. 10

3.3. Årsagssammenhængen mellem flygtningestrømmes bevægelser ......................................... 10

4. Den politiske situation ................................................................................................................. 13

4.1. Danmark i midt 1990’erne .................................................................................................... 13

4.1.1. Delkonklusion ................................................................................................................ 15

4.2. Danmark i dag ....................................................................................................................... 17

4.2.1. Delkonklusion ................................................................................................................ 19

5. Den politiske situations og diskurs betydning ............................................................................. 21

6. Konklusion ................................................................................................................................... 27

7. Litteraturliste ................................................................................................................................ 29

7.1. Bøger ..................................................................................................................................... 29

7.2. Hjemmesider ......................................................................................................................... 29

Side 4

SRP Næstved Gymnasium & HF

3.Y historie og samfundsfag Vejledere: TL & RR

4

Indledning

”Flygtninge strømmer ind i Danmark”, ”Flygtninge vælter ind på Hovedbanegården” og

”Motorvejen er afspærret i begge retninger: Flygtninge går fra Padborg mod Sverige” er blot et fåtal tal af de overskriver der i sommeren 2015 prægede de danske medier. Pludselig blev den almindelige danske borger involveret i Borgerkrigen i Syrien. En del af befolkningen havde oplevet flygtningestrømmens vej ind igennem Sydeuropa, på deres eller fredelig charterferie i sydpå, men for største delen af den danske befolkning gik situationens alvor først op for dem, da strømmene nåede de danske grænser. Sidst vi havde samme flygtninge tilstrømning var i start 1990’erne under krigen i det tidligere Jugoslavien. Dog kom de dengang hertil under langt mere ordnede forhold vha. internationale organisationer bl.a. Røde Kors, der gennem lejre i Østrig fik dem fordelt ud i Europa. Hovedparten af de flygtninge vi modtage dengang kom fra Bosnien-Hercegovina. Af samme grund vil afsnittet om flygtningestrømmene i 90’erne tage udgangspunkt i netop disse flygtninges, og deres beretninger.

Med udgangspunkt i disse to forskellige, dog sammenlignelige, historiske begivenheder vil jeg i dette studieretningsprojekt ved hjælp af tre historiske beretninger fra henholdsvis Balkankrigen og borgerkrigen i Syrien, push-pull teorien, samt konkrete tal analysere baggrunden for flygtningestrømmene i forbindelse med henholdsvis balkankrigen og borgerkrigen i Syrien.

Dernæst vil jeg ved hjælp af relevante artikler undersøge, samt sammenligne Danmarks politiske situation i henholdsvis midt 1990´erne og i dag. Sidst men ikke mindst vil jeg ud fra foregående analyser forsøge, at kaste lys over hvilke konsekvenser den politiske situation og diskurs medfører i forhold til måden hvorpå Danmark modtager flygtninge.

Side 5

SRP Næstved Gymnasium & HF

3.Y historie og samfundsfag Vejledere: TL & RR

5

Flygtningestrømme. Hvorfor?

Balkankrigen

I 1991-92 skete det værst tænkelige. Det Jugoslavien som præsident Tito ihærdigt havde forsøgt at opbygge som en fælles enhed, der til trods for forskellige etniciteter og dermed religioner skulle danne grundlag for et broderskab, gik i opløsning [1]. Sammenbruddet skyldes ifølge bl.a. Bjørn & Sørensen [2], at den tillid, der førhen havde domineret Den Socialistiske Føderative Republik Jugoslavien nu blev afløst af en voldsom nationalisme. En nationalisme, hvis kynisme indebar elendigheder, der ikke havde udspillet sig i Europa siden 2. Verdenskrig. Dette skete fordi patriotiske magthavere via voldsom manipulation fik vendt de forskellige befolkningsgrupper mod hinanden, således at folkeslagene begyndte at frygte, hade og bekrige hinanden [3]. Det var had i en så voldsom grad, at det udover bl.a. overgreb mod civile, koncentrationslejre, massevoldtægter, bombardementer af fredlige landsbyer, samt social elendighed sluttelig førte til den største konflikt på europæisk jord siden 2. Verdenskrig [4]. Flygtningestrømmene i forbindelse med krigen var tilsvarende massive. Faktiske tal viser at der under krigen kom op mod 20.000 bosniere til

Danmark^{5}.

Den etniske udrensning havde ikke alene betydning for befolkningsgrupperne i det tidligere Jugoslavien, men også for resten af Europa og den brutale omvæltning kom som et enormt chok.

Efter Nazitysklands nederlag tilbage i 40’erne [6] havde ingen, selv i deres vildeste fantasi, forestillet sig, at en sådan ”race-krig” igen skulle ødelægge ellers civiliserede og velfungerende lande.

Jeg føler skyld over at være serber

Et eksempel på en af krigene var krigen mellem Serbien og Bosnien-Hercegovina. Med udgangspunkt i netop denne krig, og for at inddrage et par mere konkrete historiske beretninger, har

                                                                 7
jeg valgt at analysere to kilder; henholdsvis ”Jeg føler skyld over at være serber ” med den bosnisk

serbiske kvinde Zeljka Secerbegovi, samt ”Evelinas beretning” af en bosnisk kvinde Evelina. Dog har jeg grundet den relativt korte fordybelses periode, samt begrænsningen mht. til antal anslag set mig nødsaget til, kun at lave en fuld kildekritisk analyse af ”Jeg føler skyld over at være serber”.

Derfor har jeg med hensyn til de andre blot udvalgt væsentlige historiske begivenheder. Det interessante og dermed årsagen til valget af netop disse kilder, er deres forskellige perspektiver.

1

Sørensen og Bjørn, Den Jugoslaviske Krig, 1. udgave, 1. oplag, 1996, s. 9

2

Sørensen og Bjørn, Den Jugoslaviske Krig, 1. udgave, 1. oplag, 1996, s. 9

3

Bjørn, Jugoslaviens sammenbrud, 1. udgave, 1. oplag, 2010, s. 8

4

http://folkedrab.dk/sw50055.asp,

5

http://viden.jp.dk/undervisning/sites/balkan/undervisning/opgaver/default.asp?cid=151862,

6

Bjørn, Jugoslaviens sammenbrud, 1. udgave, 1. oplag, 2010, s. 8

7

http://viden.jp.dk/undervisning/sites/balkan/undervisning/opgaver/default.asp?cid=151862,

Side 6

SRP Næstved Gymnasium & HF

3.Y historie og samfundsfag Vejledere: TL & RR

6

Serberne bliver i forbindelse med krigene i Jugoslavien oftest anset for at være ”de onde” i kampen

mod ”de uskyldige”^{8}.

I reportagen møder vi som sagt den bosnisk serbiske kvinde Zeljka Secerbegovi. Hun fortæller bl.a.

om hvordan hun, på trods af sin serbiske etnicitet, uden problemer sammen med hendes mor og brødre er opvokset i den ellers overvejende bosnisk muslimske by Bosanska Krupa. Og om hvordan hun, grundet sit ægteskab, var nødt til at flygte. Hun er nemlig gift med den muslimske mand, Rufad. Deres multietniske ægteskab blev ikke indtil krigen opfattet som noget problem, men i forbindelse med sammenbruddet ophørte tiden, hvor landet hed Jugoslavien og hvor etnicitet blot var et faktum, men ikke var noget man lod sig påvirke af [9]. Derudover fortæller hun hvordan landet, stadig i dag, er voldsomt præget af krigen. Da hun i 2008 sammen med sin mand besøgte sin barndomsby, Bosanska Krupa blev hun blot mødt af rystende hoveder. Selv hendes tidligere barndomsveninde vendte hende ryggen til da de pludselig stod over for hinanden igen [10].

Af to årsager er det væsentligt altid, at have in mente at overstående reportage er skrevet på baggrund af et interview med Zeljka Scerbegovi. Dette dels fordi vi ikke, direkte, har med en førstehåndskilde at gøre, dels fordi Zeljka Scergovis historie, højest sandsynligvis, er farvet af hendes erindringer. Erindringer, der ikke bevidst er falske eller løgnagtige, men blot er fortællerens subjektive oplevelse. På trods af forestående forbehold giver kilden et godt indblik i hvordan landet efter krigene blev delt og fortsat er det. Zeljka Secerbegovi er blot en ud af mange uskyldige serbere, der stadig i dag betaler prisen for de gerninger de nationalistisk magthavere udførte i et forsøg på at generobre Storserbien [11]. Tendensen i kilden er om ikke undskyldende, så i hvert fald et klart udtryk for, at Zeljka Secerbegovi, som overskriften lyder, nærmest føler sig skyldig over at være serber. Denne påstand bakkes op af min fortolkning af formålet med reportagen. Som jævnført ovenfor lægger Zeljka Secerbegovi gennem beretningen et andet og meget interessant perspektiv på borgerkrigen. På baggrund af hendes historie, som aktør til begivenhederne, formår hun at repræsentere den uskyldige del af den bosnisk serbiske befolkning.

Evelinas beretning

I kontrast til reportagen om Zeljka Secerbegovi har jeg valgt at analysere en beretning af den bosniske kvinde Evelina.

Hvor Zeljka Secerbegovi, er vokset op i den bosnisk muslimske dominerede by, Bosanska Krupa, så er Evelina vokset i Trebinje. En by, der på daværende tidspunkt hovedsageligt var beboet af

8

Bjørn, Jugoslaviens sammenbrud, 1. udgave, 1. opslag, 2010, s. 14

9

http://viden.jp.dk/undervisning/sites/balkan/undervisning/opgaver/default.asp?cid=151862,

10

http://viden.jp.dk/undervisning/sites/balkan/undervisning/opgaver/default.asp?cid=151862,

11

http://www.information.dk/121117, , (under afsnittet Internation blokade)

Side 7

SRP Næstved Gymnasium & HF

3.Y historie og samfundsfag Vejledere: TL & RR

7 serbere. I beretningen beskriver hun særligt to episoder, som hun husker fra tiden før hun sammen med sine forældre og bror blev tvunget til at flygte ud af det krigshærgede land. Selvom erindringerne stammer tilbage fra en gang først i 90’erne står de stadigvæk ganske klart for hende.

Eksempelvis fortæller Evelina hvordan hun husker, at serbiske soldater skød ned mod den moské hun hver dag passerede på hendes vej frem og tilbage til skole. Ligeledes beskriver hun hvordan hun pludselig begyndte, at opleve forskellige nedladende tilråb grundet hendes religion [12]. En anden, og temmelig skræmmende oplevelse Evelina beskriver i sin beretning er hvordan nogle uniformklædte mænd fra den serbisk dominerede forbundshær pludselig dukkede op. De kom til landsbyen blot for at finde og fange nogle civile mænd, som skulle kæmpe for den serbiske hær. Da Evelinas familie, i samme forbindelse, blev pålagt enten omgående at forlade deres hjem eller blive slået ihjel, måtte de flygte. Efter hurtigt at have samlet nogle få ejendele, forlod de deres hjem i Trebinje.

Ud fra ovenstående analyse bliver det tydeliggjort hvilke push-faktorer der spiller ind i forhold til flygtninge. Til trods for forskellige etniciteter og baggrunde har begge familierne altså set sig nødsaget til at flygte.

Push-faktorer

• Race forfølgelse.

• Ubalance i magt fordelingen.

• Etnisk udrensning.

Hermed kan jeg konkludere at push-faktorerne spillede en helt central rolle i forhold til flugten fra Jugoslavien og jeg vil, i et senere afsnit, belyse hvilke faktorer der har betydning for om

flygtningene forbliver i nærområderne eller rejser/flygter videre til lande længere borte.

12

http://traumeogtorturoverlevere.dk/wm410916,

Side 8

SRP Næstved Gymnasium & HF

3.Y historie og samfundsfag Vejledere: TL & RR

8

Borgerkrigen i Syrien

Krigen i Jugoslavien nåede sit endeligt i 1995, efter et stort pres fra både FN og NATO, der endte med Daytonaftalen, som først og fremmest indebar en våbenhvile, og som dernæst havde til formål at dele Bosnien-Hercegovina i to enheder, således at den bosnisk-muslimske og bosnisk-kroatiske Føderation Bosnien-Hercegovina fik 51 % af Bosniens territorium, mens Republika Srpska (”Den

Serbiske Republik”) fik 49 %^{13}. I modsætning hertil er der ikke umiddelbart udsigt til at

borgerkrigen i Syrien når sin afslutning, inden for den nærmeste fremtid. Dette skyldes bl.a. en væsentlig forskydning i den globale magtbalance, mellem de to krige. I denne forbindelse er det særligt interessant at bemærke at, hvor Rusland i årerne efter Sovjets sammenbrud, ikke havde magt til, at spille den store rolle i forbindelse med forhandlingerne vedrørende Daytonaftalen, så har Rusland siden igen udviklet sig til en verdens-magt, der plejer sine egne interesser i de forskellige regionale konflikter rundt om i verden, herunder også i Syrien. Hvor USA og EU landene arbejder for en fredsløsning, hvor præsident Bashar al-Assad afsættes og retsforfølges for anklagere om krigsforbrydelser, så kræver Rusland en løsning, hvor han forbliver ved magten. Bl.a. derfor er forholdene omkring borgekrigen i Syrien langt mere kompliceret end tilfældet var i det tidligere Jugoslavien.

Borgerkrigen startede så småt i begyndelsen af 2011 [14]. Det skete efter at 15 unge, i en fælles frustration imod regiment, med graffiti havde malet følgende kampråb ”folket forlanger regimets fald” rundt omkring på gaderne i Deraa [15]. Frustrationerne byggede på menneskerettigheds-krænkelser, manglende indflydelse, manglende økonomiske muligheder, samt fire årtiers autoritært et-partistyre. Det antages at opgøret kommer i forlængelse af opgørene i andre arabiske lande herunder henholdsvis; Tunesien, Yemen og Egypten [16]. Opgøret har siden den fredelige start udviklet sig fra en opråb om rettigheder og demokrati, til i højere grad at handle om religiøst had mellem regionens dominerende religioner, sunni – og shiaislam, om realpolitisk rivalisering og især de ekstremistiske gruppers fremgang. I særdelshed handler krigen om hvem der skal lede Syrien i fremtiden – og ikke mindst; hvordan [17]. Baseret på det jeg har læst, vil jeg mene at man kan dele den syriske befolkningen op i 2 grupperinger; regimet, der grundet et brutalt sikkerhedsnet havde mulighed for at holde alle kritikere uden for indflydelse [18] og demonstranterne, der var modstandere af regimet. Demonstranterne, som til at starte med blot satte spørgsmålstegn ved måden hvorpå

13

http://danmarkshistorien.dk/arkiv-over-danmarkshistoriendks-historie/saertema-jugoslaviens-sammenbrud-1991-

1999/kap-4-krigen-i-bosnien-hercegovina/,
14

http://www.dr.dk/nyheder/udland/overblik-faa-styr-paa-den-blodige-og-indviklede-borgerkrig-i-syrien,

15

Damsgård, Hvor solen græder. 1. udgave, 8. opslag 2014, s. 21

16

http://www.faktalink.dk/titelliste/borgerkrigen-i-syrien,

17

http://www.faktalink.dk/titelliste/borgerkrigen-i-syrien,

18

Damsgård, Hvor solen græder. 1. udgave, 8. opslag 2014, s. 21

Side 9

SRP Næstved Gymnasium & HF

3.Y historie og samfundsfag Vejledere: TL & RR

9 regimet, ledet af først Hafez al-Assad og siden 2001 hans søn Bashar al-Assad. Grundet fængslingen af de 15 graffitimalende unge, valgte oppositionen at starte en større demonstration efter fredagsbønnen d. 15 marts, de brød med den frygt, der hidtil havde været ift. den brutale politi-og overvågningsstat [19]. I takt med regimets handlinger, eksempelvis Hamaz-sagen [20] steg antallet af modstandere, hvilket førte til at utal af nye mere eller mindre ekstremistiske grupper, hvoraf den mest kendte er ISIS. Demonstrationerne har udviklet sig til en voldsom krig. Konkrete tal fra udlændingestyrelsen viser at hele 7.210 syrere, alene i 2014, søgte om asyl i Danmark. Hvilket viser sig at være en stigning på 322% på blot et år [21].

Jeg ønskede et værdigt liv

Til trods for at Hussin, sammen med sin kone og sin dengang 3-årige søn, flygtede til Grækenland og ikke til Danmark, har jeg valgt at bruge hans fortælling som et led i min analyse. Dette fordi jeg gennem min analyse har set træk i hans historie der kan perspektiveres til både Evelinas og Zeljkas historier. Fælles for dem er, at de alle tre er vokset op i områder tilhørende en etnistisk minoritet.

Hussein er en kurdisk mand, som er opvokset i Syrien. Den kurdiske befolkning har ikke samme rettigheder som resten af den syriske befolkning har. Dette har Hussein altid været imod, hvilket også er grunden til, at han i sidste ende ikke så andre muligheder end at flygte. Inden han endte med at forlade en tilværelse med mange års undertrykkelse, forsøgte han i én lang årrække inden, at gøre oprør mod det syriske regime.

I beretningen fortæller han bl.a. om en oplevelse ham og nogle venner havde, da de som medlemmer af et kurdisk parti ville tage til en politisk konference i Nordirak. Da Nordirak er et kurdisk selvstyreområde, er det forbudt for kurdere at rejse fra Syrien dertil. Hussein blev derfor anholdt og derefter tortureret gennem 2 måneder af den syriske efterretningstjeneste, der ville have ham til at fortælle hvad ham og hans venner havde foretaget sig i Nordirak. Han beskriver sin tid i Syrien således:

”Det er næsten som at være et dyr, man skal bare spise, sove, arbejde – om og om igen. Men jeg synes, at mennesker skal leve i frihed. Mennesker skal kunne skrive og sige, hvad de tænker, uden at

19

Damsgård, Hvor solen græder. 1. udgave, 8. opslag 2014, s. 21

20

Sagen omhandler den 13-årige Hamaz der pludselig forsvandt fra sin hjemby Jeezah. I maj, måneden efter fik familien hans mishandlede liv tilbage. Regimet afviste først at hans lig skulle være blevet mishandlet i deres varetægt, men endte efter en rum tid alligevel med at afsløre at det var hændt, dog fordi Hamaz angiveligt skulle have forgrebet

sig på en officerskone. Damsgård, Hvor solen græder. 1. udgave, 8. opslag 2014, s. 24
21

https://www.nyidanmark.dk/NR/rdonlyres/1100C0D4-5EF5-49FF-807D-E8559342DFA2/0/talogfakta2014.pdf, 13-

12-2015

Side 10

SRP Næstved Gymnasium & HF

3.Y historie og samfundsfag Vejledere: TL & RR

10 være bange for at komme i fængsel. Jeg ville gerne bo i et andet samfund, og jeg havde læst mange

                                           22
bøger om Europa og civilisationernes udvikling dér” .

Derudover fortæller han om hvordan han efter, at have aftjent sin værnepligt i den syriske hær, begyndte han at arbejde for revolutionen. Han beretter: “Jeg var med til at arrangere demonstrationer mod regimet og havde set, hvordan de slog ned på oprøret, hvordan de dræbte

mennesker og så videre. Jeg var sikker på, at Syrien ville glide over i en krig”^{23}. En vigtig faktor i

hans beslutning om flugten til Grækenland, blev derfor truffet, da han modtog endnu en indkaldelse til militæret. I Syrien risikerer militærnægtere flere års fængsel og i værste fald at blive slået ihjel af regimet. Derfor var der kun en mulig vej for Hussein; den livsfarlige rejse til Grækenland.

Push-faktorer

• Opgør mod mange års undertrykkelse

• Religiøskamp mellem sunni - og shiaislam

• Ønsket om civilisering

Som tilfældet var i Balkankrigen gør det sig ligeledes gældende i borgerkrigen i Syrien, at det er push-faktorerne, der spiller den afgørende rolle i forhold til den massive flygtningestrøm. Nedenfor vil jeg i en komparativ analyse af de to valgte krige; Krigen på Balkan og Borgerkrigen i Syrien, belyse hvilke faktorer der er afgørende for hvorvidt flygtningene forbliver i nærområderne eller flygter videre til lande længere borte.

Årsagssammenhængen mellem flygtningestrømmes bevægelser

For at forstå balancen mellem push/pull-faktorerne^{24}, finder jeg det essentielt kort at skildre

forskellen mellem flygtninge og migranter. Slår man ordne op i en dansk ordbog bliver en flygtning defineret som, at være en ”person der er tvunget til at forlade sin hjemegn eller sit hjemland pga.

krig eller fx politisk eller religiøs forfølgelse” [25], hvorimod en migrant bliver beskrevet ved, at være

                                                                              26
en ”person der flytter fra ét sted til et andet, fx for at søge arbejde og ofte over landegrænser” .

Ifølge seniorforsker Ninna Nyberg Sørensen er det en politisk forskel der gør sig gældende. Dette begrunder hun ud fra følgende: ” (…) Det er kategorier, vi bruger til at sortere mennesker, alt efter

                                                       27
om vi er nødt til at opfylde nogle beskyttelseskrav, eller ikke er det”

. Samtidig udtaler hun, at det

22

https://drive.google.com/file/d/0B89o3rM6Bi1ZRzBZYzJVTGJvbmc/view,

23

https://drive.google.com/file/d/0B89o3rM6Bi1ZRzBZYzJVTGJvbmc/view, s. 15

24

http://www.gf.dk/OD/ga4.htm,

25

https://www.ordbogen.com/opslag.php?word=flygtning&dict=auto&wcl=2&wci=899997db-7f50-455b-b293-

be6ccdd4c2cb#ddob,
26

https://www.ordbogen.com/opslag.php?word=migrant&dict=auto&wcl=1&wci=cf9fc89b-15ec-4f41-962f-

92c5a130f714#ddob,
27

http://www.dr.dk/nyheder/indland/seniorforsker-vigtig-forskel-paa-flygtninge-og-migranter,

Side 11

SRP Næstved Gymnasium & HF

3.Y historie og samfundsfag Vejledere: TL & RR

11 kan være enormt svært at begrunde hvorvidt folk er enten det ene eller det andet. Dette fordi den virkelige verden er en del mere kompliceret. Mange forskellige årsager ligger til grund for at

mennesker bevæger sig fra et sted til et andet. For dernæst at koble push/pull-faktorerne på

definitionerne henholdsvis; flygtning og migrant kan man, som det afspejles i mine analyser af de historiske beretninger, udlede at det er push-faktorerne i form af bl.a. krig, nød og raceforfølgelse der i forhold til flygtningene spiller den altafgørende rolle. Det forholder sig derimod oftest modsat, hvis man går under migrant-begrebet. I sådanne tilfælde er det i stedet mulighederne ved at slå sig ned et andet sted, der får den afgørende betydning.

Med henblik på at finde konkrete tal der kan belyse flygtningestrømmene fra Balkankriges struktur, har det været enormt begrænset med oplysninger. Man antager at der i forbindelse med krigen var op imod 3 millioner internt fordrevne, hvorimod omkring 750.000 flygtninge havnede i

                 28
vesteuropæiske lande .

Derimod er der langt flere oplysninger i forhold til flygtningestrømmen fra Syrien. Fra den Syriske borgkrig bevæger den sig først og fremmest rundt inde for Syriens grænser (mere end 7.5 mio.) og til nabolandene Tyrkiet (mere end 2 mio.), Libanon (mere end 1.1 mio.), Jordan (ca. 630.000), Irak

(ca. 245.000) og Egypten (ca. 130.000). Der forventes til sammenligning at ca. en mio. flygtninge til EU landene vedr. årets udgang. Således må jeg konstatere at langt hovedparten af flygtningene

                                   29
naturligt søger beskyttelse i næreområderne .

Men forholdene i nærområderne er de seneste år blevet så presset af stadig stigende tilstrømning af flygtninge, at de omkringliggende lande slet ikke er i stand til at magte situationen længere. Dette bevidnes af mange beretninger i pressen, om stadig mere kaotiske og desperate tilstande i næreområderne. Således kan en meget stor del af flygtningene nu se frem mod en kold vinter, uden de helt basale fornødenheder som rent drikkevand, mad, tøj og husly o. lign. Dette til trods for de stigende tilskud fra EU landene, herunder Danmark, til FN’s fødevareprogrammer. Det er bl.a. på den baggrund at det eksplosive pres mod Europa bør forstås, mener Anne Poulsen, direktør for FN’s Fødevareprograms Nordiske kontor [30]. Dette bakkes yderligere op af Hala El-Helou, Specialrådgiver for Libanons socialminister, som har udtalt: ”Krisen har allerede bragt os i knæ” … ”Det er ikke nok bare at giver humanitær bistand. Hvis ikke det hele skal eksplodere hernede, kræver det, at der kommer investeringer og udviklingsbistand, så vi kan tackle situationen og presset” [31].

28

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/indvandring-til-danmark-efter-1945/,

29

http://www.dr.dk/nyheder/udland/desperation-i-flygtningelejre-syrere-flygter-hjem-igen,

30

http://www.dr.dk/nyheder/udland/desperation-i-flygtningelejre-syrere-flygter-hjem-igen,

31

http://politiken.dk/udland/fokus_int/Flygtningestroem/ECE2849776/flere-flygtninge-i-naeromraadet-det-maa-vaere-

jeres-spoeg-siger-de-i-libanon/,

Side 12

SRP Næstved Gymnasium & HF

3.Y historie og samfundsfag Vejledere: TL & RR

12

Man kan skelne mellem to slags flygtninge [32]:

• De mange i forvejen fordrevne mennesker, der på grund af de kaotiske og desperate forhold i Syrien og de omkringliggende lande tvinges til at flygte videre, i deres søgen efter basale fornødenheder, sikkerhed og stabilitet.

• Samt de flygtninge, der på grund af fortsatte kampe mellem de (mange) stridende partere, som hele tiden flytter sig rundt, tvinges på flugt. Disse flygtninge er kendetegnet ved, at de i forbindelse med deres flugt vælger at sælge alt hvad de ejer og forsøger via menneskesmuglere, at betale sig til en mere direkte flugt til Nordeuropa, hvor de håber på at de kan få mulighed for at skabe sig et nyt liv.

32

http://www.dr.dk/nyheder/udland/desperation-i-flygtningelejre-syrere-flygter-hjem-igen,

Side 13

SRP Næstved Gymnasium & HF

3.Y historie og samfundsfag Vejledere: TL & RR

13

Den politiske situation

Danmark i midt 1990’erne

I dette afsnit vil jeg belyse den politiske situation i Danmark i 1990’erne.

Danmark var i 90’erne tydeligt præget af efterdønningerne af Berlinmurens fald i 1989. Danmark er så lille et land, at vores indenrigspolitik altid vil blive påvirket af den aktuelle udenrigspolitiske situation. Indenrigspolitikken i 1990’erne var af den grund stærkt påvirket af opløsningen af koldkrigs tilstanden mellem øst og vest blokkene , samt Sovjetunionens opløsning i

1991. I kølvandet af disse begivenheder udbryder borgerkrigen på Balkan [33].

Efter at en undersøgelsesdomstol i januar 1993 havde konkluderet, at forhenværende justitsminister Erik Ninn-Hansen i en årrække () havde forhindret tamilske flygtninge i familiesammenføring, som de ellers lovmæssigt havde ret til, måtte den borgerligt ledet Poul Schlüter-regeringen efterfølgende trække sig [34], og give plads til en socialdemokratisk ledet regering under Poul Nyrup Rasmussen. Denne regering videreførte på væsentlige områder den tidligere regerings økonomiske politik, dog med en mere offensiv investeringspolitik i forhold til den offentlige sektor, med særligt fokus på miljøet. I regeringsperioden lykkedes det bl.a. at nedbringen arbejdsløsheden fra 12,2% i 1993 til 5,2% i 2001 [35]. Ligeledes opnåede man at få styr på inflationen, hvilket medførte til at man sidst i regeringsperioden oplevede overskud på betalingsbalancen.

Til trods for den positive økonomiske udvikling i Danmark oplevede regeringen hårde angreb fra oppositionen. Angrebene omhandlede specielt udlændingepolitikken. Den borgerlige opposition ønskede og kæmpede for stramninger på integration-, flygtninge- og indvandrerområdet, hvorimod regeringen bestående af Socialdemokratiet og De Radikale Venstre var mere positivt stemte over for indvandrerne. Dette kunne bl.a. være fordi efterdønningerne af tamilsagen fik betydning for måden hvorpå den nye regering håndterede de efterfølgende flygtningestrømme fra Balkankrigen, og sikrede at overholde internationale konventioner om flygtninges retssikkerhed bl.a. gennem vedtagelsen af særloven ”jugoslaverloven”, som jeg vil omtale nedenfor.

Den udenrigspolitiske situation efter koldkrigstidens afslutning, medførte en mere aktiv deltagelse fra Danmarks i forhold til løsninger af internationale konflikter. Således deltog Danmark fra 1991 i

33

http://danmarkshistorien.dk/historiske-perioder/efter-den-kolde-krig-/regeringerne-frem-til-2001/, 13-12-

2015
34

http://politik.tv2.dk/erik-ninn-hansens-vaerste-sag-det-handlede-tamilsagen-om,

35

http://danmarkshistorien.dk/historiske-perioder/efter-den-kolde-krig-/regeringerne-frem-til-2001/, 13-12-

2015

Side 14

SRP Næstved Gymnasium & HF

3.Y historie og samfundsfag Vejledere: TL & RR

14

”Irak-krigen”. Derudover sendte Danmark fra 1992, efter opfordring fra FN, fredsskabende styrker til borgerkrigen i Kroatien, som en del af en samlet international indsats [36].

Efterhånden som krigshandlingerne i forskellige dele af Eksjugoslavien eskalerede, herunder også i Bosnien-Hercegovina tog flygtningestrømmene fart. Grundet disse uforudsigelige strømme vedtog folketinget, efter en langvarig og ophedet debat, i november 1992 en særlov ”Jugoslaverloven” [37]:

”Loven kom til at udgøre det retslige grundlag for, at Danmark kunne modtage nødstedte personer fra det tidligere Jugoslavien. En person, der var flygtet pga. krigshandlingerne i det tidligere Jugoslavien, kunne hermed få midlertidig beskyttelse i Danmark. Når krigen var forbi, skulle flygtningene tilbage. I praksis fratog ”jugoslaverloven” de bosniske flygtninge retten til at få

                                 38
behandlet deres asylansøgninger i to år” .

Med denne lov sikrede regeringen sig bl.a. mod en ny tamilsag. Dette fordi loven indebar at muligheden for familiesammenføring slet ikke var eksisterende, da denne rettighed først opstod i forbindelse med godkendelsen af midlertidig – eller varigopholdstilladelse [39].

En anden vigtig faktor for den indenrigspolitiske situation opstod, da Pia Kærsgaard sammen med bl.a. Kristian Thulesen Dahl, Poul Nødgaard og Ole Donner i 1995 brød ud ad Fremskridtspartiet og stiftede Dansk Folkeparti (DF). Grundlaget bygger på ønsket om det nationale i højsædet, om danskheden og deraf en følgende kritisk grundholdning til det fremmede, hvilket giver anledning til en stram indvandrepolitik [40]. Jeg vil mene, at man sagtens kan argumentere for en tydelige sammenhængen mellem baggrunden for ”jugoslaverloven” og stiftelsen af DF, samt deres voldsomme popularitet ved folketingsvalget i 1998 hvor de stormede ind med 13 mandater [41]. Dette skal ses i lyset af baggrunden for ”jugoslaverloven”, som blev bygget op på en antagelse om, at borgerkrigen ville blive forholdsvis kortvarig, således at flygtningene ville kunne sendes tilbage inden for den toårige periode. Denne antagelse viste sig dog ikke at holde stik. Krigen endte nemlig med at vare så længe, at folketinget i mellem tiden måtte vedtage en lov, ”bosnierloven”, der sikrede at flygtningene efter den toårige periode fik permanent opholdstilladelse i Danmark [42].

36

http://danmarkshistorien.dk/historiske-perioder/efter-den-kolde-krig-/regeringerne-frem-til-2001/, 13-12-

2015
37

http://folkedrab.dk/sw52046.asp,

38

http://folkedrab.dk/sw52046.asp,

39

https://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/familiesammenfoering/,

40

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Danske_politiske_partier_og_bev%C3%A6gelser/

Dansk_Folkeparti,
41

http://www.dr.dk/nyheder/htm/baggrund/tema2001/fv2001/327.htm,

42

https://ast.dk/filer/tal-og-undersogelser/integrationsomradet/bosnieranalyse_endelig.pdf. S. 4,

Side 15

SRP Næstved Gymnasium & HF

3.Y historie og samfundsfag Vejledere: TL & RR

15

Delkonklusion

1990’erne var i høj grad præget af udenrigspolitiske forhold. En af de store begivenheder, der kom til at få stor betydning for Danmarks indenrigspolitiske situation var Borgerkrigen på Balkan.

Krigen medførte et enormt behov for, at hjælpe nødstedte borgere fra krigsområderne. Største delen af disse var flygtninge i nærområderne, men presset var her så voldsomt, at mange europæiske nationer følte sig nødsaget til at afhjælpe den kritiske situation. Dette ved at modtage et stort antal flygtninge fra krigszonerne i det tidligere Jugoslavien. Dette gjaldt også for Danmark hvor folketinget i sammen forbindelse vedtog en særlov, hvormed vi modtog ca. 20.000 flygtninge fra borgerkrigen i Bosnien- Hercegovina. Fordi krigen i Bosnien-Hercegovina trak ud viste det sig, at særlovens hensigter angående hurtige hjemsendelse af flygtninge efter krigens afslutning ikke holdte stik, hvilket indebar at de mange flygtninge, ved en ny særlov fik permanent opholdstilladelse i Danmark.

Denne særlov gav anledning til, at mange danskere følte sig vildledt af de ansvarlige politiske partier, hvilket medførte at Dansk Folkeparti allerede fra deres stiftelse i 1995, med deres indvandrekritiske holdninger, fik stor tilslutning – 13 mandater.

Side 16

SRP Næstved Gymnasium & HF

3.Y historie og samfundsfag Vejledere: TL & RR

16

Side 17

SRP Næstved Gymnasium & HF

3.Y historie og samfundsfag Vejledere: TL & RR

17

Danmark i dag

I dette afsnit vil jeg kaste lys over den politiske situation i Danmark i perioden fra Uafhængigt af forskellige regeringer er Danmarks indenrigs politiske situation først og fremmest også i denne periode, præget af globale forhold. Den internationale finanskrise, der for alvor ramte Danmark i 2008 har haft fundamental betydning for den politiske diskurs uanset partiskel. Krisen har bragt fornyet pres på den danske velfærdsmodel og øget fokus på Danmark som konkurrencestat, som konkurrerer mod andre nationer i en globaliset verden. Med denne udvikling er finanspolitikken blevet stadig mere dominerende og rammesættende for hele den offentlige sektor.

Ved folketingsvalget i efteråret 2011 fordelte stemmerne sig således, at Socialdemokratiet, SF og Det Radikale Venstre kunne danne regering. Det særlige ved sammensætningen af denne regering var, at Socialdemokratiet og SF gik til valg på et fælles grundlag, der indeholdte en række løfter, som de efter valget måtte give afkald på. Det viste sig nemlig at det blev nødvendigt for Socialdemokratiet og SF, at alliere sig med Det Radikale Venstre for at kunne danne regering [43].

Dette betød at den nye regering allerede i forbindelse med præsentationen af regeringsgrundlaget blev beskyldt for en række løftebrud, både af oppositionen og i dele af befolkningen.

I forbindelse med finansloven gældende for 2012 indgik regeringen bl.a. et forlig med Liberal Alliance og Enhedslisten, som betød lempelser på udlændingeområdet i forhold til de stramninger, som den afgående borgerligt-liberale regering havde indført i dens regeringsperiode [44]. Disse lempelser blev kraftigt kritiseret af oppositionen, som argumenterede med at de ville medføre øget indvandring.

I det hele taget var denne regeringsperiode præget af en række reformer på bl.a. det sociale- og arbejdsmarkedspolitiske område, hvilket bevirkede at perioden var præget af meget politisk uro. En uro der resulterede i at SF sidst i januar 2014 i forbindelse med salget af Dong-aktierne [45] valgte at

træde ude af regeringen^{46}.

Et andet centralt emne i perioden var bekymringen for ”sociale dumping”, som af mange lønmodtagere opfattes som truende. Emnet var blevet højaktuelt fordi EU's grundlæggende princip

43

file:///C:/Users/FREDER~1/AppData/Local/Temp/Samfundsfag_Appendix-digi-1.pdf, Den Aktuelle Politiske 1

Situation I Danmark November 2014, s 2,
44

file:///C:/Users/FREDER~1/AppData/Local/Temp/web_aftaler%20om%20finansloven%20for%202012.pdf , 16-12-

2015, Finansloven for 2012, s. 57
45

Et flertal i folketinget valgte, at sælge 19% af aktierne i Dong til Goldman Sachs. Et investeringsselskab som har

rygte for, at være ukritiske i deres investeringer så længe der er penge i det.
46

http://www.information.dk/telegram/489736,

Side 18

SRP Næstved Gymnasium & HF

3.Y historie og samfundsfag Vejledere: TL & RR

18

om ”Arbejdskraftens frie bevægelighed”^{47}, efter en periode med en særordning, nu også var

kommet til at omfatte Danmark. Dette bevirkede at danskerne i højere grad, oplevede at bl.a.

østeuropæisk arbejdskraft i stort omfang kom til Danmark og var villige til at arbejde til en løn, langt under de danske overenskomstmæssige lønninger.

Denne problematik er som bekendt stadigvæk aktuel og den bruges bl.a. af nogle EU og/eller

indvandrekritiske partier til at fremme deres egne politiske mærkesager, og styrke deres parlamentariske position. Som et eksempel på denne deduktive teori har jeg fundet det interessant, at sammenholde det med Dansk Folkepartis fremgang i samme periode. Meningsmålinger viser at partiet ser ud til at have en vælgertilslutning på omkring 20 % [48], hvilket gør det til et af landets absolut stærkeste partier.

Da Helle Thorning Schmidt i forsommeren 2015 udskrev folketingsvalg viste en undersøgelse foretaget af Megafon i politikken, at flygtninge og indvandrer temaerne blandt befolkningen var blandt de vigtigste, kun overgået af sundheds og hospitals temaerne [49]. Det kan dertil bemærkes, at hele 71% af dem der tilkendegav, at de ved valget ville stemme på Dansk Folkeparti gav udtryk for, at flygtninge og indvandrer temaerne var de vigtigste faktorer for dem [50]. Hvorimod en tendens hos vælgerne, der angav at de ville stemme på partierne; Socialdemokraterne og Venstre gav udtryk for, at sundheds temaet var vigtigst for dem. Det bemærkelsesværdige ved dette er naturligvis, at Dansk Folkeparti blev valgtes helt store sejrherre og gik ud af valget som landets største borgerlige parti

med 21,1%^{51} af stemmerne.

Valgkampen og resultatet heraf viser med al tydelighed hvor meget den kritiske tilgang til flygtninge og indvandre situationen i Danmark fyldte i den danske befolkning allerede i sommeren

2015, hvilket altså var før, at flygtningestrømmene for alvor pressede på ved den danske grænse.

Valgresultatet fik ligeledes betydning for Dansk Folkepartis styrke, som parlamentarisk grundlag for den nye Venstreregering. Dette kom tydeligt til udtryk, da regeringen præsenterede sit regeringsgrundlag, hvori der forekom en væsentlig opstramning med hensyn til udlændige – og integrationspolitikken [52]. Bl.a. står der i regeringsgrundlaget:

47

http://ec.europa.eu/social/main.jsp?catId=457&langId=da,

48

file:///C:/Users/FREDER~1/AppData/Local/Temp/Samfundsfag_Appendix-digi-1.pdf, Den Aktuelle Politiske 1

Situation I Danmark November 2014, s 2,
49

http://politiken.dk/indland/politik/folketingsvalg2015/ECE2687376/hospitaler-og-flygtninge-er-de-vigtigste-temaer-

for-vaelgerne/,
50

http://politiken.dk/indland/politik/folketingsvalg2015/ECE2687376/hospitaler-og-flygtninge-er-de-vigtigste-temaer-

for-vaelgerne/,
51

http://politik.tv2.dk/valg2015/resultater/optalt ,

52

http://www.stm.dk/multimedia/Regeringsgrundlag_2015.pdf, s. 15

Side 19

SRP Næstved Gymnasium & HF

3.Y historie og samfundsfag Vejledere: TL & RR

19

”Regeringens første skridt er straks at fremsætte lovforslag med henblik på at gøre det mindre attraktivt at søge asyl i Danmark”

”Det er regeringens mål at reducere de samlede udgifter på udlændingeområdet medmindst 1 mia.

kr. årligt”

Jeg har valgt ovenstående uddrag fra regeringsgrundlagt, da jeg mener at det tydeligt viser at regeringen har til hensigt, at nedbringe antallet af flygtninge og migranter i Danmark.

I løbet af efteråret 2015 eskalerede flygtningesituation for alvor. Dette fordi den tyske forbundskansler Angela Merkel, for at lette flygtninge presset i det syd - og østlige Europa, besluttede sig for at lade de massive strømme fortsætte op igennem Tyskland [53]. I perioden har ca. 1 million flygtninge valgt at søge asyl i Tyskland [54], men en del af flygtningestrømmen fortsatte op mod de nordisk lande; specielt Sverige og Finland. Sverige tiltræk med deres indvandrevenlige politik, på få måneder op imod 200.000 flygtninge. Det har siden hen vist sig, at få deres integrationssystem til at kollapse [55]. Den svenske regering har derfor for nyligt måtte lukke de sveske grænser for yderligere indvandring.

I Danmark oplevede vi i første omgang, at regerings hensigt med regeringsgrundlagt om at mindske indvandringen i høj grad lykkedes. Dette kom til udtryk da store dele af flygtningestrømmen viste sig, at fortsætte op igennem Danmark med kurs mod Sverige. Ligeledes gav mange flygtninge i interview med danske nyhedsjournalister udtryk for, at de hellere ville til Sverige bl.a. fordi Sveriges lovgivning gav anledning til hurtig familiesammenføring, og at vilkårene i Sverige i det

hele taget var bedre^{56}.

Delkonklusion

Denne periode var i endnu højere grad end i 1990’erne præget af de internationale forhold, ligesom finanspolitikkens rolle blev stadig mere dominerende. Dette betød at de skiftende regeringers politiske råderum, i forhold til at udleve deres ideologier i praksis, var stærkt begrænset.

Som eksempel herpå kan jeg nævne, at de skiftende regeringers symbolske justeringer på bl.a.

flygtninge- og indvandreområdet, foregik inden for en meget stram økonomisk ramme, hvilket kun muliggør symbol politik.

53

http://politiken.dk/udland/fokus_int/Flygtningestroem/ECE2829385/dansk-folkeparti-kalder-angela-merkels-

flygtningevelkomst-kynisk/,
54

http://www.information.dk/telegram/551314,

55

http://nyhederne.tv2.dk/udland/prognose-nu-eksploderer-antallet-af-asylansoegere-i-sverige,

56

http://nyhederne.tv2.dk/fire-grunde-til-at-flygtningene-tager-videre-til-sverige,

Side 20

SRP Næstved Gymnasium & HF

3.Y historie og samfundsfag Vejledere: TL & RR

20

Jeg synes at have observeret en tendens til, at danskernes generelle venligtsindede holdning i relation til at hjælpe folk i nød bliver mere og mere kritisk jo større presset på flygtningesituationen i Danmark bliver. Ligeledes fornemmer jeg en klar sammenhængen mellem folkestemningen og de politiske holdninger og beslutninger. I denne forbindelse finder jeg det endvidere værd at bemærke partiernes populistiske udviklingstendens. Dette kan eksemplificeres i måden Dansk Folkeparti profilerer sig på i forhold til, at de tager afsæt i de højaktuelle folkestemninger.

Side 21

SRP Næstved Gymnasium & HF

3.Y historie og samfundsfag Vejledere: TL & RR

21

Den politiske situations og diskurs betydning

Jeg vil i dette afsnit diskutere den øjeblikkelige flygtningesituation på baggrund af borgerkrigen i Syrien. Jeg vil i denne forbindelse benytte mig af, at trække paralleller til erfaringer fra Balkankrigen, og flygtningesituationen derfra. Derudover vil jeg, for at belyse sagens forskellige perspektiver, inddrage relevante teorier.

Den politiske situation i Danmark er efter folketingsvalget i august 2015 præget af valgets noget overraskende resultat. Valget medførte, ud over et regeringsskifte, ligeledes en temmelig usædvanlig parlamentarisk situation, med en et-partiregering bestående af Venstre, som til trods for en negativ vælger tilslutning og som landets kun tredje største parti, kunne danne regering med støtte fra valgets store sejrherre Dansk Folkeparti, som ved valget overhalede Venstre og blev landets næststørste parti. Jeg antager, på baggrund af den atypiske magtfordeling mellem regeringen og dens parlamentariske grundlag, at vi kan forvente en langt mere populistisk og indvandrekritisk politisk diskurs fremover. Med populistisk diskurs mener jeg, en ”både - og diskurs”, hvori ideologierne stadig spiller en væsentlig rolle, men med en klar tendens, til at partierne vil lægge stadigt større vægt på mere eller mindre kortvarige folkestemninger, bl.a. fordi politikkerne er afhængige af deres popularitet for at blive valgt og genvalgt.

Med Venstreregeringens grundlæggende liberale ideologi, kunne man måske havde forventet en mere åben og imødekommende indvandrepolitik, end den som regeringen præsenterede i sit regeringsgrundlag og som den siden hen har gjort sig til talerør for. Regeringen må derfor overveje dens ideologi i forhold til andre vigtige faktorer i det ”tidshistoriske øjeblik”, herunder fokusset på at forbedre virksomhedernes konkurrencevilkår i forhold til udlandet, det med udgangspunkt i den neoliberalistiske tilgang og for at holde balance i mellem statens indtægter og udgifter. I den sammenhæng har regering valgt at fastholde en stram økonomisk styring af den offentlige sektor, med fokus på at skabe skattelettelser og flytte penge fra den offentlige til den private sektor [57].

Dette vil jeg belyse og diskutere med udgangspunkt i to undersøgelser der af interessenterne bruges som evidens til at begrunde deres holdninger

På den ene side kan man, som den nuværende Venstreregering argumentere for, at mindske indvandringen til Danmark, i forhold til mennesker med ikke-vestlig baggrund og med ingen - eller kun ringe uddannelsesmæssige kompetencer. Regeringen ønsker derimod gennem forskellige incitamenter, at tiltrække højt uddannede arbejdskraft. Arbejdskraft som kan bidrage med deres

57

http://www.stm.dk/publikationer/Asylpakke_15/index.html,

Side 22

SRP Næstved Gymnasium & HF

3.Y historie og samfundsfag Vejledere: TL & RR

22 kompetencer på arbejdsmarked, og dermed til økonomisk vækst i samfundet. I den sammenhæng mener regeringen, at kun et fåtal af flygtningene fra Syrien kan leve op til de kvalifikationer det kræver, at agerer som samfundsborger i Danmark. Dette bl.a. fordi deres uddannelsesniveauer generelt ikke lever op til kravene for at kunne indgå på det danske arbejdsmarked [58]. Marcus Knuth

(V) udtaler således: ”Fra de undersøgelser, der bliver lavet, når folk kommer til danskkursus, ser vi, at 90 procent af dem, der kommer hertil som flygtninge har ringe eller absolut ingen uddannelse helt ned til det niveau, hvor en del er analfabeter”. Dette argument benytter Marcus Knuth til at fastholde regeringens fokus på, at mindske tilstrømningen af flygtninge og migranter [59].

På den anden siden kan man på baggrund af andre undersøgelser, bl.a. en nyere undersøgelse udarbejdet af Jammerbugt asyl afdeling argumentere for et modsatrettet synspunk. Denne undersøgelse tegner nemlig et noget mere positivt billede af syriske flygtninges uddannelsesniveau, bl.a. viser den; at hver fjerde syriske mand har en studentereksamen, at knapt hver femte har været omkring en videregående uddannelse og hver tolvte har gennemført en længere videregående uddannelse. Til sammenligning her ca. hver tiende dansker gennemført en længere videregående uddannelse [60]. Undersøgelsens helt store positive overraskelse er dog de syriske kvinders uddannelsesniveau, hvor knapt hver tredje, da de måtte flygte havde påbegyndt eller afsluttet en videregående uddannelse. Kvinderne er således bedre uddannet end mændene, men til gengæld er det kun et fåtal af dem der har erhvervserfaring. Med udgangspunkt i denne undersøgelse mener professor ved Center for Arbejdsmarkedsforskning, Henning Jørgensen, at tallene tyder på et langt højere uddannelsesniveau blandt de syriske flygtninge end det der fremstilles i den offentlige debat.

Ligeledes påpeger han: ”Der er virkelig basis for at bruge de gode uddannelsesmæssige forudsætninger, syrerne har. De kan blive et rigtigt godt tilskud til det danske arbejdsmarked, når

                   61
flaskehalsen sætter ind” .

Henning Jørgensen bakkes op af arbejdsmarkedspolitisk chefkonsulent i Dansk Erhverv, Peter Halkjær der ligeledes mener, at det er meget positivt at så mange både mænd og kvinder har erfaringer med et uddannelsessystem og at det peger i retning af, at denne gruppe flygtning ikke er analfabeter, men derimod har erfaring med at læse bøger og tilegne sig viden [62].

58

http://www.bt.dk/politik/v-det-er-en-myte-at-syriske-flygtninge-er-hoejtuddannede,

59

http://www.bt.dk/politik/v-det-er-en-myte-at-syriske-flygtninge-er-hoejtuddannede,

60

http://www.b.dk/nationalt/eksperter-efter-ny-undersoegelse-syriske-flygtninge-er-veluddannede,

61

http://www.b.dk/nationalt/eksperter-efter-ny-undersoegelse-syriske-flygtninge-er-veluddannede,

62

http://www.b.dk/nationalt/eksperter-efter-ny-undersoegelse-syriske-flygtninge-er-veluddannede,

Side 23

SRP Næstved Gymnasium & HF

3.Y historie og samfundsfag Vejledere: TL & RR

23

Steen Nielsen, underdirektør i Dansk Industri, betoner modsat en noget mere negativ holdning, til de syriske kvinders arbejdsmarkedsrettede kompetencer. Han mener, at deres manglende erfaringsgrundlag i forhold til arbejdsmarkedet, vil gøre det meget vanskeligt, at integrere dem på det danske arbejdsmarked. Han ser dog noget lysere på mændenes muligheder og hæfter sig ved, at

65 procent har arbejdet som frisør, landmand, skrædder, chauffør eller sælger. Disse vil kunne matche tilsvarende ufaglærte jobs på det danske arbejdsmarked. Derudover hævder Steen Nielsen, at en holdningsændring i forhold til måden vi fordeler flygtninge på i Danmark er nødvendig, at vi i langt højere grad, end hidtil bør placere de ny tilkommende i områder hvor der er arbejdspladser til

dem^{63}.

Refleksion: Først og fremmest mener jeg at der ud fra ovenstående, tegner sig en tydelig sammenhæng mellem regerings overordnede politiske diskurs, som i høj grad er styret af dens økonomisk politik og tilgangen til den øjeblikkelige flygtning situation, hvor orden i økonomien og øget konkurrenceevne til en hver tid bliver prioriteret øvrige politiske områder. Da kun 10% af de ny tilkommende vil kunne biddrage positivt på det danske arbejdsmarked anser regeringen flygtningesituationen som værende en potentiel bombe under den danske økonomi.

Ligeledes mener jeg at det er interessant hvordan begge opfattelserne lever op til tiden tendens, at væsentlige holdninger, strategier og beslutninger bør understøttes af undersøgelser. Dog undrer det mig i samme forbindelse, at der tilsyneladende kan produceres undersøgelser, der kan underbygge snart sagt hvad som helst, og at de i ovenstående eksempler underbygger to modsatrettede

holdninger/tilgange til de syriske flygtninges muligheder for integration i Danmark, med fokus på

deres muligheder på det danske arbejdsmarked. I forhold til den undersøgelsen regeringens Marcus Knuth [64] benytter til, at belyse deres synspunkter og politiske strategier, antager jeg, at den er valgt netop fordi den, med nogle særlige betoninger, peger i regning af de forestillinger som regeringen gerne vil skabe hos vælgerne. For at skabe troværdighed i befolkningen bruger politikerne særlige undersøgelser til at skabe nye politiske diskurser. Diskurser der i høj grad understøtter netop deres politiske ideologier og interesser.

I det andet eksempel, med udgangspunkt i undersøgelsen, som Jammerbugts Asylafdeling har lavet for at kortlægge de syriske flygtninges boglige kundskaber og faglige kompetencer [65], danner eksperterne, Peter Halkjær Dansk Erhverv og Steen Nielsen Dansk Industri, sandsynligvis deres holdninger til området på baggrund af en resultaterne derfra. Det interessante er, at de i denne forbindelse på baggrund af samme undersøgelsesresultater kan udlede- og nuanceret begrunde

63

http://www.b.dk/nationalt/eksperter-efter-ny-undersoegelse-syriske-flygtninge-er-veluddannede,

64

http://www.bt.dk/politik/v-det-er-en-myte-at-syriske-flygtninge-er-hoejtuddannede,

65

http://www.b.dk/nationalt/eksperter-efter-ny-undersoegelse-syriske-flygtninge-er-veluddannede,

Side 24

SRP Næstved Gymnasium & HF

3.Y historie og samfundsfag Vejledere: TL & RR

24 modsatrettede holdninger, alt efter hvilke elementer i undersøgelsen de tillægger særligt betydning.

F.eks. uddannelsesniveau kontra erfaring fra praktisk arbejde, med henblik på flygtningenes kompetencer på det danske arbejdsmarked. Det kan ligeledes ikke udelukkes, at eksperternes tilhørsforhold til eksempelvis en bestemt interesseorganisationer, kan have haft en indflydelse på deres fortolkning af undersøgelsen. For at jeg kan opnå et objektivt perspektiv, er det er derfor vigtigt at jeg forholder mig kritisk til de undersøgeler der ligger til grund for de fremførte holdninger.

Med henblik på at forstå måden hvorpå Danmark tackler flygtninge situationen er en anden væsentlig faktor Dansk Folkepartis grundlæggende ideologi. De fremstiller deres bekymring for, at en stor tilstrømning af flygtninge truer vores kultur, og risikoen for at miste vores ”danskhed”.

Eftersom at store dele af befolkning har kunne genkende sig selv i denne frygt må man sige, at det grundet deres populistiske strategi har lykkedes Dansk Folkeparti, at præge og dernæst udnyttet den politiske diskurs.

Dansk Folkeparti mener i lighed med regeringen at Danmark skal begrænse tilstrømningen af flygtninge, men deres hovedmotivation er en anden. Deres overordnet argument er først og fremmest at beskytte dansk kultur og danskheden imod det fremmede. Dette kommer til udtryk i den måde DF foreslår at vi bør indlogere de flygtninge, som vi nødvendigvis ikke kan undgå at modtage. De forslår at der i ligesom under flygtningesituationen tilbage i 1990’erne, oprettes flygtningelandsbyer, hvor flygtningen skal opholde. Dette fordi DF ikke ønsker at flygtningen skal integreres i det danske samfundet, men derimod alene skal sikres husly indtil situationen i deres hjemlande gør det muligt at hjemsende dem. Ydermere ønsker Dansk Folkeparti at mindske flygtninge presset mod Danmark, dette ved at tilføre midler til det humanitære arbejde i

nærområderne^{66}.

Dansk Folkeparti er ikke alene om at forslå oprettelser af flygtningelandsbyer. Denne mulighed har af flere været drøftet, som en mulig løsning, dog har tilgangene været vidt forskellige.

Blandt andet har Røde Kors, på baggrund af erfaringerne fra flygtningesituationen i forbindelsen med krigen på Balkan tilbage i 90’erne, fornyligt forslået, at kommunerne skal have lov til at bygge flygtningelandsbyer for, at afhjælpe den voldsomme udfordring det lige nu er, at skaffe egnede og

billige boliger nok til de mange flygtninge/asylansøgere. Røde Kors´ forslag bygger direkte på

erfaringerne fra 1990’erne og generalsekretær Anders Ladekarl udtaler herom: ”Bosnierne, der

66

http://politik.tv2.dk/df-vil-have-flygtningelandsbyer-men-ved-ikke-hvad-det-koster,

Side 25

SRP Næstved Gymnasium & HF

3.Y historie og samfundsfag Vejledere: TL & RR

25 boede i flygtningelandsbyer, er enten vendt hjem eller blevet integreret i det danske samfund. Så det at etablere små landsbyer forhindrer ikke integration, så længe vi er fokuseret på, at det ikke bliver isolerede enheder. Det handler om, hvordan vi griber det an” … ”Beboerne dengang var glad for

løsningen”^{67}.

Røde Kors forslår at landsbyerne kommer til at bestå af præfabrikerede boliger med plads til ca. 200 personer. Denne løsning er midlertidig, men kan være et godt og nødvendigt redskab for kommunerne, når de hurtigt skal skaffe billige boliger.

Refleksion: Med udgangspunkt i erfaringerne fra 1990’erne forslår Røde Kors, at kommunerne får lov til at oprette flygtninge landsbyer. Det er vigtig at lægge mærke til, at Røde Kors forslag adskiller sig mærkant for Dansk Folkepartis, både hvad angår deres motivationer for at oprette disse og for måden de skal drives på. Hvor DF ønsker dem oprettet som gode billige boliger hvor flygtningen kan bo til de kan hjemsendes, og derfor ikke skal integreres, så lægger Røde Kors netop vægt på, at der skal være et særligt fokus på, disse landsbyer ikke udvikler sig som isolerede enheder.

Risikoen ved at vi ikke fra starten integrerer flygtningene i det danske samfund kan ende katastrofalt. Dette vil jeg belyse med udgangspunkt i Bourdieus kapitals teori. Han hævder at befolkningsgrupper med samme normer, værdier, kulture og økonomiske muligheder har tendens til at flokkes. På baggrund af denne teori om habitus vil jeg mene, at det klart tydeligøres hvor vigtigt det er, at vi er opmærksomme på at der skal gøres en særlig indsats således, at flygtningene ikke ubevidst kommer til at samle sig i områder med mennesker med samme kulturel baggrund, og derved får dannet parallelle samfund i form af ghettoer [68].

Denne teori underbygger således Røde Kors’ særlig fokus på vigtigheden af, at flygtninge landsbyerne ikke må ende som isolerede enheder. Men hvordan kan man målrettet medvirke til at

                           69
fremme en vellykket integration? .

Først og fremmest mener jeg, at vi med udgangspunkt i erfaringerne fra borgekrigen på Balkan må

erkende, at ingen er i stand til at forudsige hvor længe de nytilkomne flygtninge/asylansøgere

kommer til at blive, eller om de nogensinde kommer til at kunne vende tilbage til Syrien, da dette afhænger bl.a. af krigens varighed, dens ødelæggelser og dens afslutning. På baggrund af denne

67

http://www.b.dk/nationalt/roede-kors-asylansoegere-skal-bo-i-flygtningelandsbyer,

68

Brejnrod, Sociologi, 1. udgave, 3. oplæg, 2009. S. 120

69

http://www.b.dk/nationalt/roede-kors-asylansoegere-skal-bo-i-flygtningelandsbyer,

Side 26

SRP Næstved Gymnasium & HF

3.Y historie og samfundsfag Vejledere: TL & RR

26 erkendelse bør vi som samfund vælge, at fokusere på målrettede indsatser, der bedst muligt sikrer at vi får integreret flygtningen i samfundet, hvad enten bliver midlertidigt eller permanent.

På baggrund af rapporten ”Udlændinges integration i det danske samfund”, har Tænketanken opstillet følgende syv grundlæggende kriterier for vellykket integration i Danmark; sprog og uddannelse, beskæftigelse, selvforsørgelse, diskrimination, kontakt til danskere, deltagelse i det politiske liv samt accept af grundlæggende værdier og normer [70]. Disse kriterier viser ligeledes at vi, hvis der i øvrigt er stemning for det, har alle mulige forudsætninger for at skabe et velfungerende multikulturelt land.

70

http://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/integrationen-er-sl%C3%A5et-fejl,

Side 27

SRP Næstved Gymnasium & HF

3.Y historie og samfundsfag Vejledere: TL & RR

27

Konklusion

Jeg kan gennem min belysning og analyser af flygtningestrømmene fra henholdsvis Balkan og borgerkrigen i Syrien konkludere, at der til trods for de tidshistoriske og regionale forskelle kan drages paralleller mellem de to konfliktsituationer. Således kan jeg konkludere, at begge konflikterne er opstået som ”oprør mod undertrykkelse”. Ydermere er der en klar tendens til, at folk naturligt ikke vælger at flygte længere væk end højest nødvendigt. Dette ses ved, at langt største delen af flygtningene forbliver i nærområderne. Først når forholdene i nærområderne bliver så kaotiske, og livstruende, at der er større sandsynlighed for at overleve ved at flygte videre. Af samme grund kan jeg endvidere konkludere, at det er push-faktorerne der er på spil, når folk flygter fra krigszonerne.

Ud fra min undersøgelse af den politiske situation i Danmark udlede, at indenrigspolitikken, grundet landets størrelse, altid vil være under stærk indflydelse af internationale forhold. Dette gælder ligeledes for styringen af vores nationaløkonomi, som uafhængigt af partipolitiskskel overordnet altid vil være rammesættende for de øvrige indenrigs politiske områder. Derfor har dette også en afgørende betydning for størrelsen af Danmarks bidrag i forhold til; fredskabende operationer i konfliktzoner, humanitær bistand i nærområderne og vilje til at modtage flygtninge og migranter.

Hvor Danmark i 1990’erne i forbindelse med Balkan krigen påtog sig et medansvar for at løse den humanitære nødsituation, og lavede en særlov for midlertidigt ophold, der muliggjorde at vi kunne modtage et store antal flygtninge fra Balkan, så er tendens i dag, at regeringen strammer lovgivning for at mindske flygtningenes incitamentet til at søge asyl i Danmark. Jeg kan på baggrund af mine analyser konstatere, at hovedårsagen ligge implicit i regeringens økonomiske politik, mens en anden væsentlig faktor er Dansk Folkepartis (regeringens parlamentariske grundlag) grundlæggende betænkelighed mod fremmede.

Side 28

SRP Næstved Gymnasium & HF

3.Y historie og samfundsfag Vejledere: TL & RR

28

Side 29

SRP Næstved Gymnasium & HF

3.Y historie og samfundsfag Vejledere: TL & RR

29

Litteraturliste

Bøger

• Bjørn Anders. Jugoslaviens sammenbrud. Forlaget Frydenlund. 1. udgave, 1. oplag, 2010.

• Brejnrod Poul. Sociologi. Forlaget Gyldendal. 1. udgave, 3. oplæg, 2009.

• Damsgård Puk. Hvor solen græder. Politikkens Forlag 1. udgave, 8. opslag 2014.

• Sørensen Durdica Z. og Bjørn Anders, Den Jugoslaviske Krig. Forlaget Amanda, 1. udgave,

1. oplag, 1996.

Hjemmesider

• Andersen Keld Vrå. ”Erik Ninn-Hansens værste sag: Det handlede tamilsagen om”, TV 2,

Politik.http://politik.tv2.dk/erik-ninn-hansens-vaerste-sag-det-handlede-tamilsagen-om. (13-12-

2015)

• Andersen Peter Krogh. ”Få styr på den blodige og indviklede borgerkrig i Syrien”,

http://www.dr.dk/nyheder/udland/overblik-faa-styr-paa-den-blodige-og-indviklede-borgerkrig-i-syrien.

DR Nyhederne. ()

• ast.dk. ”Bosniske krigsflygtninge fra medio 90’erne: Fakta om integration, 2014”, https://ast.dk/filer/tal-og-
undersogelser/integrationsomradet/bosnieranalyse_endelig.pdf. S. 4, Ankestyrelsen. ()

• Bech-Pedersen Rikke. ”NÅR UNGE MÅ FLYGTE”,

https://drive.google.com/file/d/0B89o3rM6Bi1ZRzBZYzJVTGJvbmc/view. Dansk Flygtningehjælp Ungdom.

()

• Christensen Esben. ”Fire grunde til at flygtningene tager videre til Sverige”. http://nyhederne.tv2.dk/2015-09-

10-fire-grunde-til-at-flygtningene-tager-videre-til-sverige. TV 2 Nyhederne. ()

• danmarkshistorien.dk. ”Kap. 4: Krigen i Bosnien-Hercegovina”, http://danmarkshistorien.dk/arkiv-over-
danmarkshistoriendks-historie/saertema-jugoslaviens-sammenbrud-/kap-4-krigen-i-bosnien-

hercegovina/. ()

• danmarkshistorien.dk. ”INDVANDRING TIL DANMARK EFTER 1945”,

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/indvandring-til-danmark-efter-1945/. Aarhus

Universitet. ()

• dr.dk. ”Folketingsvalg 2001”, http://www.dr.dk/nyheder/htm/baggrund/tema2001/fv2001/327.htm.

DR Nyhederne. ()

• ec.europa.eu. ”Fri bevægelighed – EU-borgere”, http://ec.europa.eu/social/main.jsp?catId=457&langId=da.

Europa kommissionen. ()

• Evelina. ”Evelinas bertning”. http://traumeogtorturoverlevere.dk/wm410916 . Afdeling for traume – og

torturoverlevere. ()

Side 30

SRP Næstved Gymnasium & HF

3.Y historie og samfundsfag Vejledere: TL & RR

30

• fm.dk. ”Finansloven for 2012”,

file:///C:/Users/FREDER~1/AppData/Local/Temp/web_aftaler%20om%20finansloven%20for%202012.pdf.

Finansministeriet. ()

• folkedrab.dk. ”Bosnien-overblik”, http://folkedrab.dk/sw50055.asp. Undervisnings Ministeriet. ()

• folkedrab.dk. ”De mange flygtninge”, http://folkedrab.dk/sw52046.asp, Undervisnings Ministeriet.

()

• gf.dk. ”Migrationer”, http://www.gf.dk/OD/ga4.htm, Sendt fra vejleder. ()

• Hornbek Toft, Nørgaard Pedersen. ”Jeg føler skyld over at være serber”.

http://viden.jp.dk/undervisning/sites/balkan/undervisning/opgaver/default.asp?cid=151862. Jylands-posten.

().

• Havmand Tobias. ”Borgerkrigen i Syrien”, http://www.dr.dk/nyheder/udland/overblik-faa-styr-paa-den-

blodige-og-indviklede-borgerkrig-i-syrien. DR Nyhederne. ()

• information.dk. ”En serbisk tragedie”, http://www.information.dk/121117. Information. ()

• information.dk. ”Tysklands regering var orienteret om høje flygtningetal”

http://www.information.dk/telegram/551314. Information. ()

• Jørgensen Jakob Stig. ”Hospitaler og flygtninge er de vigtigste temaer for vælgerne”,

http://politiken.dk/indland/politik/folketingsvalg2015/ECE2687376/hospitaler-og-flygtninge-er-de-vigtigste-

temaer-for-vaelgerne , Politikken. ()

• Lavendt Anne. ”Røde Kors: Asylansøgere skal bo i flygtningelandsbyer. http://www.b.dk/nationalt/roede-kors-

asylansoegere-skal-bo-i-flygtningelandsbyer. Berlinske. ()

• Nielsen Jeppe Vestergaard. ”Vigtig forskel på flygtninge og migranter”,

http://www.dr.dk/nyheder/indland/seniorforsker-vigtig-forskel-paa-flygtninge-og-migranter. DR Nyhederne.

()

• Nissen og Haagerup. ”Eksperter efter ny undersøgelse: Syriske flygtninge er veluddannede”

http://www.b.dk/nationalt/eksperter-efter-ny-undersoegelse-syriske-flygtninge-er-veluddannede. Berlinske.

()

• Nisse Maya. ”Desperation i flygtningelejre: Syrere flygter hjem igen”,

http://www.dr.dk/nyheder/udland/desperation-i-flygtningelejre-syrere-flygter-hjem-igen. DR Nyhederne.

()

• nyidanmark.dk. ”Familiesammenføring”, https://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/familiesammenfoering/.

Udlændingestyrelsen. ()

• nyidanmark.dk. ”Tal og fakta på udlændingeområdet”, https://www.nyidanmark.dk/NR/rdonlyres/1100C0D4-
5EF5-49FF-807D-E8559342DFA2/0/talogfakta2014.pdf. Udlændingestyrelsen. ()

• ordbog.com. ”Flygtning”,

https://www.ordbogen.com/opslag.php?word=flygtning&dict=auto&wcl=2&wci=899997db-7f50-455b-b293-

be6ccdd4c2cb#ddob. ()

Side 31

SRP Næstved Gymnasium & HF

3.Y historie og samfundsfag Vejledere: TL & RR

31

• ordbog.com. ”Migrant”,

https://www.ordbogen.com/opslag.php?word=migrant&dict=auto&wcl=1&wci=cf9fc89b-15ec-4f41-962f-

92c5a130f714#ddob. ()

• politikken.dk. ”Dansk Folkeparti kalder Angela Merkels flygtningevelkomst »kynisk«”,

http://politiken.dk/udland/fokus_int/Flygtningestroem/ECE2829385/dansk-folkeparti-kalder-angela-merkels-

flygtningevelkomst-kynisk/. Politikken. ()

• Rasmussen Morten. ”Integrationen er slået fejl”, http://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/integrationen-er-

sl%C3%A5et-fejl. Kristelig Dagblad. ()

• Rasmussen søren Hein. ”REGERINGERNE FREM TIL 2001”, http://danmarkshistorien.dk/historiske-
perioder/efter-den-kolde-krig-/regeringerne-frem-til-2001/, Aarhus Universitet. ()

• Redaktionen. ”Dansk Folkeparti”,

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Danske_politiske_partier_og_bev%C3%A
6gelser/Dansk_Folkeparti. ()

• Rubin Marcus. ”Flere flygtninge i nærområdet? Det må være jeres spøg, siger de i Libanon”,

http://politiken.dk/udland/fokus_int/Flygtningestroem/ECE2849776/flere-flygtninge-i-naeromraadet-det-maa-

vaere-jeres-spoeg-siger-de-i-libanon/. Politikken. ()

• Stm.dk. ”Asylpakke”, http://www.stm.dk/publikationer/Asylpakke_15/index.html, Statsministeriet.

()

• Toft Søren Berggreen. ”V: Det er en myte, at syriske flygtninge er højtuddannede”

http://www.bt.dk/politik/v-det-er-en-myte-at-syriske-flygtninge-er-hoejtuddannede. BT. ()

• Tordrup Martin. “Nu eksploderer antallet af asylansøgere i Sverige”. http://nyhederne.tv2.dk/udland/2015-10-

22-prognose-nu-eksploderer-antallet-af-asylansoegere-i-sverige. TV2 Nyhederne. ()

• trojka.dk. ”Den Aktuelle Politiske 1 Situation I Danmark November 2014”,

file:///C:/Users/FREDER~1/AppData/Local/Temp/Samfundsfag_Appendix-digi-1.pdf.,. ()

• tv2.dk. ”Valgresultatet”, http://politik.tv2.dk/valg2015/resultater/optalt, TV 2 Nyhederne. ().

,

• tv2.dk. ”Regeringsgrundlag”, http://www.stm.dk/multimedia/Regeringsgrundlag_2015.pdf, TV2 Politik.

()

• tv2.dk. ”DF vil have flygtningelandsbyer - men ved ikke hvad det koster”. http://politik.tv2.dk/df-

vil-have-flygtningelandsbyer-men-ved-ikke-hvad-det-koster, TV 2 Politik. ()