SRP om Græsk Matematik | Historie A og Matematik A

Indledning

VED I HVAD I NETOP BETRAGTER - EN SIMPEL REMSE DER VISER CIRKLENS KVADRATER. (3,3589) Denne remse er en kort udgave af, hvad  er for et irrationelt tal. Antal bogstaver i ordene angiver de først cifre af . Man kæmper stadigvæk nu til dags om at bestemme s mange decimaler, da det ikke kan angives som en brøkdel - dog var Archimedes tilbage i næsten 300 år f.Kr. tæt på at kunne bestemme cirklens kvadratur, nemlig  Der har aldrig været nogen tvivl om, at det antikke Grækenland har haft stor betydning for, hvordan vi lever nu til dags, hvor videnskaben og demokratiet går hånd i hånd. Det senmoderne samfund er meget præget af de samme værdier, som herskede i det antikke Grækenland 300 år f.Kr. Årsagerne til at disse værdier blomstrede allerede dengang vil blive undersøgt i opgaven vha. af en vores tids største specialister indenfor Athens demokrati fra den antikke græske kultur, Mogens Herman Hansen. Ud over Herman Hansen vil opgaven gøre brug af relevante kilder i form af empiri fra bøger, artikler og internetsider. Her vil fokuspunktet være bystaternes betydning for blomstringen af videnskaben, særligt henvendt mod Archimedes’ virke som matematiker. Koblingen mellem det historiske og matematiske vil blive undersøgt således, at historiedelen vil forsøge at sige hvorfor der var de store fremskridt videnskabeligt, og matematikken vil sige hvad der var de store fremskridt videnskabeligt.

Archimedes bestemmelse af  vil blive skitseret kort for at få den rette forståelse af Archimedes’ exhaustionsmetoden. Denne metode vil sidenhen blive anvendt igen, på Archimedes’ beregninger for parablens kvadratur med udgangspunkt i ”Jens Lund - Fra kvadratur til integration”. Derudover vil opgave 2.10 i bogen ”Fra kvadratur til integration” blive løst. Til sidst i opgaven vil der med denne viden lægges fokus på årsagerne til disse fremskridt på det videnskabelige plan tilbage i det antikke Grækenland. Derudover sættes Archimedes og andre matematikere som ham sammen med begreberne historieskabt/historieskabende.

Det antikke Grækenland og dens bystater som rammesætning for Archi-

medes som matematiker/videnskabsmand

Tilbage i det antikke Grækenland, hvor videnskab fik tid og plads til at blomstre. Dengang hvor byer var deres egen stat, og hvor man indbyrdes sloges om, hvad der var korrekt og forkert. Her blev bystaterne (også kaldet polis) aldrig rigtig helt enig med hinanden om, hvilken statsform der var mest korrekt. De 2 vigtigste bystater i det antikke Grækenland var Sparta og Athen.