Et eksempel fra STX 3.g
SRP: Israel-Palæstina Konflikten og FN i Historie og Samfundsfag
Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.
Om opgaven
Opgaven er skrevet af en elev i STX 3.g i SRP, Historie A, Samfundsfag A og fylder 24 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.
Opgavens overskrifter
- Indledning
- Redegørelse af baggrunden for Israel-Palæstina-konflikten efter 2. verdenskrig
- Israel og Palæstinas historiske tilknytning til området Palæstina
- Palæstina efter 2. Verdenskrig
- Delingsplanen
- Den første Palæstinakrig og flygtningeproblemet
- Fra krigen i 1948-49 til krigen i 1967
- Undersøgelse af FN’s rolle og handlemuligheder for at skabe en varig fred mellem
- palæstinensere og israelere siden 1967. Herunder inddragelse af en historisk analyse
- STX 3.g
- Seksdageskrigen
- De Forenede Nationers opbygning
- Historisk analyse af FN’s Sikkerhedsråds Resolution 242
- Tiden efter seksdageskrigen
- De Forenede Nationers rolle
- Delkonklusion
- De Forenede Nationers handlemuligheder
- Diskussion af hvorvidt andre aktører udgør en barriere for at FN kan skabe en varig
- fred
- Israel og USA’s særlige forhold
- Den israelske lobby i USA
- Interne politiske stridigheder i Det Palæstinensiske Selvstyre
- Diskussion af faktorer der udgør en hindring for at FN kan skabe en varig fred
- Fremtidsperspektiv
- Konklusion
- Forklarende noter
- Kildefortegnelse
- Bilag 1
- Bilag 2
- Bilag 3
Uddrag fra opgaven
Indledning
Konflikten mellem palæstinenserne og Israel repræsenterer et af de mest omtalte brændpunkter i verden, og er nok det længstvarende, nutidige problem om rettigheder til landområder og om et landflygtigt folk. Konflikten deler vandene og tvinger lokalt implicerede, enkeltpersoner, organisationer og politikere til stillingstagen og præger holdninger verden rundt, i både politiske, såvel som kulturelle, religiøse og personlige anliggender.
Den lille region beliggende ved Middelhavets østkyst, har i tusinder af år været religiøst samlingspunkt med Jerusalem som epicenter, og har især i løbet af det forrige århundrede udgjort en vigtig brik i et komplekst politisk puslespil. Denne opgave har til formål at redegøre for konflikten i kølvandet på 2. verdenskrig, samt at undersøge FN's rolle i fredprocessen siden seksdageskrigen i 1967. Slutteligt vil der følge en diskussion af de forskellige faktorer, der har udgjort en forhindring, og til stadighed modvirker en løsning på konflikten, som stadig er aktuel den dag i dag. Israel-Palæstina-konflikten omfatter så mange parter og begivenheder, at jeg så vidt muligt vil forsøge at begrænse mig til dét, som er relevant for netop mit problemfelt. Historiske begivenheder vil kun blive omtalt i det omfang det er nødvendigt for besvarelse af opgaven.
Redegørelse af baggrunden for Israel-Palæstina-konfikten efter 2. Verdenskrig
Israel og Palæstinas historiske tilknytning til området Palæstina
Israel-Palæstina-konflikten, er striden om et land. Nærmere betegnet det stykke land som er afgrænset af Libanon, Jordan, Syrien og Egypten, og som dermed grænser ud til Middelhavet. Både israelere og palæstinensere har tilknytning til landet, der over en lang årrække har været omdrejningspunkt for utallige kulturelle og religiøse sammenstød. Jøderne hævder, at landet oprindeligt tilhører dem, og at det navnlig står nedskrevet i Biblen, at Gud har givet jøderne det lovede land Israel, med dens hellige hovedstad Jerusalem . Dette skal ses i lyset af, at det jødiske folk i århundreder, har været spredt rundt omkring i verden, i særdeleshed i Europa, og derfor var ønsket om en nationalstat essentielt. I 1917 blev dette ønske delvist imødekommet med Balfour-erklæringen , som lovede jøderne et nationalt hjem i Palæstina. Med denne erklæring begyndte en øget immigration til det hellige land. I kølvandet på 1. Verdenskrig kom Palæstina, som førhen var en del af det Osmanniske Rige*, under engelsk mandatherredømme, hvilket betød at Palæstina, som allerede var beboet af arabere, nu måtte indordne sig 1. Verdenskrigs sejrsherre, og dermed englændernes løfte om et hjem til jøderne.
Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.