SRP: Konflikten i Mellemøsten i Historie og Samfundsfag

Side 1

Samfundsfag A- Historie A.

Side 1 af 27

Palæstina-konflikten

SRP

Side 2

Samfundsfag A- Historie A.

Side 2 af 27

INDHOLDSFORTEGNELSE

Abstract…………………………………………………………………………………………………………………………………...4

Indledning…………………………………………………………………………………………………………………………….....5

Redegørelse af Palæstina-konflikten……………………………………………………………………………………….............................................6 Mandattiden………………………………………………………………………………………………………………………………7

Oprettelsen af staten

Israel………………………………………………………………………………………………………………………………………….8

Første arabiske krig…………………………………………………………………………………………………………………...9

Flygtningeproblemet……………………………………………………………………………………………………………….10

PLO………………………………………………………………………………………………………………………………………….11

Seks dage krigen………………………………………………………………………………………………………………………12

Camp david aftalen………………………………………………………………………………………………………………….12

Første intifada………………………………………………………………………………………………………………………….13

Sammenligning af den Israelske uafhængighedserkæring og det palæstinensiske nationalcharter……………………………………………………………………………………………………………………..14

Kildekritisk analyse af den Israelske uafhængighedserklæring fra 1948………………………………….14 Kildekritiskanalyse af det, palæstinensiske Nationalcharter……………………………………………………15

Sammenligning af den israelske uafhængighedserklærning og det palæstinensiske

Nationalcharter……………………………………………………………………………………………………………………..16

Analyse af de internationale aktørs rolle i fredsprocessen…………………………………………………..18

Madrid konferencen………………………………………………………………………………………………………………18

Osloaftalen…………………………………………………………………………………………………………………………….19

Træthedens sejr……………………………………………………………………………………………………………………..22

Diskussion & vurdering

Retten til Palæstina………………………………………………………………………………………………………………..23

Mulighederne for en fremtidig fredløsning…………………………………………………………………………….24

Konklusion……………………………………………………………………………………………………………………………..25 litteraturliste……………………………………………………………………………………………………………………….….26

Side 3

Samfundsfag A- Historie A.

Side 3 af 27 litteraturliste…………………………………………………………………………………………………………………………..27

Side 4

Samfundsfag A- Historie A.

Side 4 af 27

Abstract

This paper examines the conflict between the Palestinians and the Jews. It is an eternal fight about land and influential power. The battle of Palestine is uphill struggles that have been ongoing for centuries. Since the declaration of Israel, a clash between the Palestinians and the immigrated Jews from Europe started. Both sides argue exactly why they have the right to settle down in the Holy Land. The conflict has attracted attention all over the world in order to solve the conflict. Through an analysis of the players who have been involved in various peace negations, the study shows how the events moved rapidly and how the superpowers exploited the conflict for its own benefits. By examining different factors such as advantages and disadvantages, the subject will illuminate why the players are acting like they do and why.

Many have suffered during the conflict; some have lost their homes others have built houses.

Several peace talks have failed and prospect of the conflict looks black. A miracle will have to occur if both sides in the near feature are willing to end the conflict once and for all.

Side 5

Samfundsfag A- Historie A.

Side 5 af 27

Indledning

Konflikten mellem Israel og Palæstinenserne, er en endeløs konflikt om land. Konflikten har sine rødder primært, fra kollision mellem de indvandrede jøder, hovedsageligt fra Østeuropa, og Palæstinas oprindelige befolkning. Grundlæggende handler konflikten, om sammenstødet mellem den jødiske ideologi, zionismen, og den arabiske nationalisme. Konflikten mellem Israel og palæstinenserne har længe eksisteret, og har gennemgået en trættende kamp om retten til Palæstina. Jøderne var drevet af en længsel efter anden verdenskrig for at få deres egen selvstændige stat, og et hjemland for den jødiske befolkning. I denne sammenhæng bliver en yderst betydningsfuld person ved navn Theodor Herzl, en central figur ved oprettelsen af staten Israel. For mange jøder har det været et gammelt ønske om at rejse tilbage til det land, som gud havde lovet dem. Efter næsten to årtusinders undertrykkelse, eksil, forfølgelse og elendighed, havde jøderne motivation til at skabe denne selvstændig stat. Dette blev da også en realitet d. 14 maj 1948, hvor David Ben- Gurion erklærer israelsk uafhængighed. Siden oprettelsen af Israel har der været en evig krig, mellem de to befolkningsgrupper. Denne krig har både haft indflydelse på israelske og palæstinensiske familier. Utalige fredsløsninger har været på bordet, men ingen har formået at skabe fred i regionen. De internationale aktører har alle spillet en rolle, som primært gavner deres egne interesser. Vil man i fremtiden kunne finde en løsning på konflikten, eller er dette blot starten?

Side 6

Samfundsfag A- Historie A.

Side 6 af 27

Redegørelse af Palæstina-konflikten

Den nuværende konflikt mellem palæstinenserne og Israel, har ikke altid eksisteret. Før konflikten indtraf, var områderne underlagt det Osmaniske imperium. Både øst og vest for Jordan floden var under Osmannernes territorium. Den nuværende stat Israel, som vi kender i dag var ikke oprettet, og en række arabiske nabolande havde endnu ikke opnået selvstændighed. Udsigten til udviklingen af det Mellemøsten vi kender i dag var derfor meget usikkert at udtale sig om. Op til faldet af det Osmaniske imperium opstod drivende kræfter om at frigøre sig fra Istanbul, og selvstændighed. Dette var indledningen til den arabiske nationalisme, som stærkest stod i Damaskus, Beirut og Cairo. Herefter spredte nationalismen sig til det palæstinensiske område. Samtidig med den arabiske nationalisme, opstod den jødiske nationalisme i Europa. Den jødiske nationalisme kom til at hedde zionisme. Zionisme kommer af ordet ”Zion”, som er den hebraiske betegnelse for tempelbjerget i Jerusalem. Under Osmanerriget begyndte små grupper af jøder, at indvandre til det nuværende Israel, men tre spillende faktorer var afgørende, for en etablering af den jødiske stat. Den første var emancipationen [1], som byggede på politisk frigørelse i Europa. Den anden var nationalisme, og det tredje var om en strittende kampagne for bedre vilkår af jøder. I slutningen af 1800, udsprang mange idéer og tanker, om et hjemland for den jødiske befolkning. Bl.a. var Theodor

Herzl^{2} altafgørende, fordi han bl.a. tog initiativ til at starte forhandlinger med den osmaniske

sultan, og den tyske kejser Wilhelm II. Halvtreds år senere foreslog FN en deling af Palæstina, for oprettelsen af den jødiske stat, Israel. Herzl pegede på mange forslag for placeringen af den jødiske stat, men så den eneste mulighed i det gamle jødiske område, som ifølge den jødiske historieopfattelse engang har tilhørt jøderne. Ved at oprette staten Israel ville man få sat en stopper for forfølgelser, racisme og antisemitisme, som man oplevede under holocaust.

Herzl betydning for jødernes rettigheder var altgørende. Han kæmpede et stort slag for

                                                                     3
jødernes rettigheder for at få samlet et folk, og organiserede den zionistiske kongres . Indtil da

1

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Jura/Romerret/emancipation

2

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Religion_og_mystik/J%C3%B8dedommen/Theodor_He

rzl

3

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Religion_og_mystik/J%C3%B8dedommen/World_Zioni

st_Organization

Side 7

Samfundsfag A- Historie A.

Side 7 af 27 var det ikke lykkedes at forene jøder på tværs af kontinenter. Herzl formåede at skabe en kombination af den religiøse zionismes indhold med reaktionerne på antisemitismen og racediskriminationen. Herzl havde udmærket kendskab til den allerede boende arabiske befolkning i Palæstina, hvilket senere hen skulle vise sig, at blive en af verdens længste konflikter i verdenshistorien.

Mandattiden

Da indvandringen til Palæstina begyndte i slutningen af 1800 tallet, var det ikke noget tomt land de jødiske indvandre ankom til. Palæstina var dengang bosat af en halv million arabere. I de sidste årtier op til første verdenskrig, fik kampen om det hellige land, en helt ny vinkel. England som havde taget kontrol med Suez kanalen og Egypten og som regnede med at overtage magten fra osmannerne i regionen. Under første verdenskrig, begyndte England at give løfter til araberne og jøderne. Løfterne stod i vidt kontrakts med hinanden. Mange jøder valgte at rejse til Palæstina, da de havde fået lovet et land af den britiske mandatmagt. Dette lovede land kommer til udtryk i den såkaldte Balfour erklæring [4], som er grundstenen for oprettelsen af den såkaldte jødiske stat. Da mandatmagten England havde givet grønt lys til oprettelsen til en jødisk stat, var der nu ikke nogen vej tilbage. Man begyndte nu hurtigt fra begyndelsen af 1920- erne at oprette et selvstændigt halvstatsligt jødisk samfund, med sin egen befolkning, jord, industri, byer og militær ved siden af den britiske mandatadministration. Samtidig med de store projekter der var i gang, blev der også igangsat en stor indvandring af jøder, som hovedsageligt kom fra Østeuropa og Rusland. I de første år ankom der ca. 90.000 jøder fra Europa og Rusland.

Frem til 1947 var der over en halv million europæiske jøder der havde indvandret. Palæstina var nu omdannet, zionisterne var nu i besiddelse af syv procent af Palæstinensernes jord, og dette banede vejen frem til FN´s delingsplan. Efter den store indvandring af jøder, begyndte konflikten for alvor at optrappe. I årene 1936 til 1939 begyndte et voldeligt forløb. Dette var også her at Palæstinenserne tabte landet til Israel. Briterne havde på den ene side lovet jøderne et hjemland i Palæstina. Samtidig havde de også brudt et løfte om at give araberne uafhængighed efter første verdenskrig, for at støtte englænderne mod Osmannerne. Dette var indledningen til en ny optrapning imod mandatstyret. Modstanden imod mandatstyret havde til dels påvirket englænderne, men den resulterede også i at den palæstinensiske økonomi blev

4

http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-4910497:dokument-balfourerkl%C3%A6ringen.html

Side 8

Samfundsfag A- Historie A.

Side 8 af 27 knust. Efter krigen var palæstinenserne sønderknust af den britiske magt. Dette medførte til en yderligere styrkelse af den jødiske stat. Zionisterne begyndte at forstærke og bygge deres eget samfund i takt med at den palæstinensiske stat var ved at gå i opløsning. Samtidig lykkedes det at få integreret tyske jøder, der var kommet til Palæstina. I løbet af denne tid begyndte englænderene at trække sig fra Palæstina, da det var for svært at administrere. FN fik derfor tildelt Palæstina problemet.

Side 9

Samfundsfag A- Historie A.

Side 9 af 27

Oprettelsen af staten Israel.

D. 29 november 1947 vedtog FN´s generalforsamling at dele Palæstina i en jødisk og palæstinensisk stat. Palæstina fik tildelt 44 % området, og den jødiske stat fik tildelt 56 % af området. I alt var 33 lande for, imens 13 inklusive de arabiske stater stemte imod, og 10 lande undlod at stemme. [5] Jøderne takkede ja tak til tilbuddet, imens palæstinenserne stærkt afviste denne plan. De to stormagter, USA og Sovjetunionen valgte begge at stemme for delingsplanen.

Fremtidens grænser blev dog ikke bestemt af FN eller England. Det blev derimod bestemt af krig. Udfaldet af FN´s delingsplan medførte, at det jødiske samfund blev uafhængig d. 14 maj

1948, hvor David gen Gurion står for oplæsningen af den israelske uafhængighedserklæring.

Den zionistiske bevægelse, der i 50 år havde arbejdet for en fremtid jødisk stat blev endelig til en realitet. Palæstinenserne var muligvis forenet mod jøderne, men indbyrdes var de splittet.

Englænderne havde efter oprøret forhindret dem i på nogen måde, at skabe en velfungerende ledelse. De havde ødelagt deres militær, og oprøret mod englænderne havde drænet dem for store ressourcer. Palæstinenserne udgjorde derfor ikke en stor trussel mere, og zionisterne kunne efterhånden veletablere den jødiske stat. I mellemtiden samtidig med at den israelske uafhængighed, opstod der en ny trussel, nemlig den arabisk-israelske krig. En ny trussel ventede nu zionisterne. De arabiske nabolande begyndte nu efterhånden at blande sig i konflikten. De ville vise deres støtte til de palæstinensiske arabere. FNs delingsplan viste en klar favorisering af jøderne, der som mindretallet fik tildelt den største del af landområdet.

Zionisterne havde under Herzl opkøbt jordlodder ud fra strategiske overvejsler, således at det dækkede på en måde, at FN delingsplan kom til udformning til zionisternes fordel. Jøderne var ikke helt tilfredse med det land som fik tildelt af FN, da man mente at det ikke var nok til dannelsen af staten Israel. Dog accepterede man FNs delingsplan.

Første Arabiske krig

De arabiske lande tilsluttede sig en fælles alliance mod den nye oprettede stat, Israel. Man ville på ingen måder være med til at anerkende Israel, der kom derfor heller ikke nogen forhandlinger i gang. På dette tidspunkt var krig uundgåeligt, og det betød at Israel for første gang som en selvstændig stat skulle stå overfor krig. Krigen blev til en realitet, og her valgte naboerne Egypten, Syrien, Libanon, Transjordanien og Irak at angribe Israel. Krigen mod Israel

5

Kapitel 5. Jerichow, Anders: I: Mellemøstkonflikter. 1. udg. Gyldendal, 2009. side 68-68.

(Afsnit i bog)

Side 10

Samfundsfag A- Historie A.

Side 10 af 27 handlede om at sikre sig magt og territorium. Mange jødiske flygtninge i Europa og Cypern ventede på at ankomme til Israel, og deltage mod de arabiske lande. Disse indvandre fik udleveret våben, så snart de kom til Israel, her forsvarede de sig mod araberne. Israel holdt stand på de landområder de havde fået tildelt af FN, mens araberne holdt stand ved det arabiske tildelte områder. Da Israel erobrede det vestlige Galilæa, som var et landområde tildelt til Palæstinenserne gik FN´s delingsplan i stykker. Man valgte, at gå indgå en våbenstilstandsaftale mellem de arabiske lande og Israel. For Israel havde krigen været en utrolig stor succes. Israels territorium blev udvidet, og dets land blev internationalt anerkendt.

Ikke nok med det havde de overraskende stået stand imod araberne, som var dem utalligt flere soldater. For de arabiske palæstinensere havde krigen været et enormt nederlag. Deres land var nu blevet mindre end hvad de fik tildelt af FN. Jordan, som havde sendt sin hær for at støtte palæstinenserne havde selv benyttet muligheden til at overtage palæstinensisk jord. Krigen resulterede i at 750.000 palæstinensere flygtede fra de områder, som nu var blevet til Israel.

Næsten lige så mange jøder valgte at forlade den arabiske verden årene efter den arabisk israelske krig indtraf. De følte sig diskrimineret, og valgte derfor at bosætte sig i henholdsvis Israel og Frankrig.

Flygtningeproblemet

Med krig følger altid konsekvenser, og dette var også tilfældet i den første arabisk-israelske krig. De værste følger for krigen var flygtningeproblemet. De i alt 1,2 millioner af arabere, der boede i Palæstina op til 1948 blev splittet i tre grupper. 7500.000 palæstinensere måtte forlade hus og hjem pga. Krig. Palæstinenserne måtte slå sig ned i nabolandenes flygtningelejre i henholdsvis Libanon, Jordan og Syrien. 280.000 kunne blive boende i deres hjem på

Vestbredden, og kaldte sig nu jordanske statsborgere. 150.000 valgte at blive bosiddende, som det arabiske mindretal i Israel. De kummerlige forhold, som de palæstinensiske flygtninge levede under, og den åbenlyse uretfærdig i hvordan de blev frarøvet hus og hjem for at leve et liv uden fremtidsmuligheder, har lige siden været symbol, for at spændingen i konflikten er blevet holdt ved lige.

Mennesker der har været tvunget til at forlade deres hjem har ifølge internationale konventioner normalt ret til at vende tilbage deres hjem, eller modtage kompensation. Dette var ikke tilfældet i den første arabiske krig. Israel ønskede ikke at palæstinenserne skulle vende

Side 11

Samfundsfag A- Historie A.

Side 11 af 27 tilbage, da man mente at man ikke kunne forhandle med nogen, som ikke anerkendte Israel som en stat. David ben Gurion [6], som var zionistisk leder, og som var med til at oprette Israel gav udtryk for at palæstinenserne skulle bosætte sig i de arabiske lande, hvor der var plads nok.

Dermed stod palæstinenserne uden noget land, og havde nu for alvor tabt krigen.

PLO

I 1964 oprettes PLO [7]. PLO er en paraplyorganisation, som er sammensat af en række masse mindre organisationer, der alle kæmper imod den israelske besættelse af Palæstina. Den største af medlemsorganisationerne blev Al Fatah, som var etableret af Yassir Arafat [8]. PLO var dannet under arabstaterne, og dermed kunne de arabiske lande organisere og udnytte palæstinenserne i deres egen kamp imod Israel. Yassir Arafat opfordrede palæstinensere til at deltage i en fælles kamp mod Israel. Han mente palæstinensiske arabere selv skulle etablere deres egne politiske og militære organisationer, i stedet for at deltage i andre bevægelser. I

1965 begyndte PLO at indlede en væbnet konflikt mod Israel. Desuden begyndte andre modstandsbevægelser også at deltage aktiv i kampen mod Israel. I 1967 overtog palæstinenserne selv organisationen med Yasser som formand, og indledte hermed en væbnet og politisk kamp. Krigen blev ført fra nabolandes flygtningelejre, og gav Israel kamp.

Organisationerne PELP [9] og sorte september [10], som begge var en del af PLO stod for en række terrorangreb i udlandet. Disse terrorangreb skulle give et internationalt fokus på Palæstina-konflikten, men tværtimod gav det sympati med israelerne, og en svækkelse af støtten til Palæstina. terrorangrebene resulterede i at PLO i 1973 besluttede at terror ikke var vejen frem.

Man vælger derfor at nedlægge PELP, og tage afstand fra terrorisme. Trods terrorhandlingerne fik PLO international anerkendelse i 1974 ved FN´s talestol. PLO var nu en politisk anerkendt repræsentant for palæstinenserne.

6

http://en.wikipedia.org/wiki/David_Ben-Gurion

7

http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/Mellem%C3%B8sten/Mellem%C3%B8sten_efter_1
947/PLO

8

http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/Mellem%C3%B8sten/Mellem%C3%B8sten_efter_1
947/Yassir_Arafat

9

http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/Mellem%C3%B8sten/Mellem%C3%B8sten_efter_1
947/PFLP

10

http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/Mellem%C3%B8sten/Mellem%C3%B8sten_efter_1
947/Sorte_September

Side 12

Samfundsfag A- Historie A.

Side 12 af 27

Seks dage krigen

Før seks dages krigen blev indledt, var Israel i besiddelse af over halvfems procent af den palæstinensiske jord, og var desuden også i besiddelse af næsten alle mulige vandreserver i landet. Der var nu dannet en nation, som begyndte at forstå sig selv i takt med at landet

udviklede sig politisk, industrielt, og militært mæssigt. Efter nederlaget i 1948/1949 var de

arabiske stater opsat på at genvinde de palæstinensiske araberes rettigheder. Dette gav anledning til seks dage krigen, hvor israelske bombefly ødelagede hele det egyptiske luftvåben ved et overraskelsesangreb. Jordan, Syrien og Irak valgte at støtte Egypten, og valgte dermed også at gå ind i krigen. Krigen endte endnu engang med, at Israel vandt, og tog dermed også kontrol over Sinai-halvøen. Udfaldet af krigen resulterede i helt nye grænser i Mellemøsten.

Israel havde nu kontrol over Vestbredden, indsejlingen til Eilat, og overtog også de syriske Golan-højder. De havde nu også erobret den gamle by i Jerusalem, og dermed også de hellige steder. For de arabiske lande, havde udfaldet resulteret i en ny katastrofe. De havde både tabt krigen, og tabt store landområder til Israel. De bosiddende palæstinenser på Vestbredden havde under krigen flygtet, og dermed mistede 250.000 palæstinensere deres hjem. De flygtede til Østbredden, hvor de nu udgjorde et problem for kong Husseins styre [11].

Blot seks år efter indleder Egypten og Syrien Yom-Kippur krigen [12], som for Egypten resulterede i at man mistede Suezkanalen, og store dele det egyptiske land. Syrien havde på dette tidspunkt tabt yderligere land til Israel ved golan højderne.

Camp David aftalen

Efter nederlaget i 1967, og krigen mod Israel i 1973 opstod den såkaldte camp-david aftale

(1978), som var en fredsaftale mellem Egypten og Israel. Denne aftale havde til formål at skabe fred i regionen, og medførte i 1979 en anerkendelse af Israel. Aftalen resulterede yderligere, med at Israel trak sig tilbage fra Sinai halvøen i 1982. Aftalen var samtidig også med, for at prøve at opnå en fredsløsning af Palæstina-konflikten. Camp David aftalen blev i september

1993, fulgt op af en principaftale mellem Israel og PLO. Denne aftale havde til formål at anerkende hinanden, og lovede hinanden for at arbejde for et palæstinensisk selvstyre. Trods aftalen i 1978 indledte Israel en stor invasion af Libanon for at sætte en stopper for PLO, som

11

http://da.wikipedia.org/wiki/Hussein_af_Jordan

12

http://da.wikipedia.org/wiki/Fil:Yom_Kippur_War_map-2.png

Side 13

Samfundsfag A- Historie A.

Side 13 af 27 havde etableret sig i Sydlibanon, hvor de organiserede og fuldførte angreb på israelske styrker.

Invasionen medførte at Yasser Arafat måtte opgive hovedbase i Beirut. PLO var derfor nødsaget til at oprette et nyt hovedkvarter i Tunesien, da hverken Egypten eller Syrien, havde givet tilladelse til at benytte deres territorium til angreb på den israelske stat.

Første Intifada

Vejen til den første intifada blev stærkt inspireret af det shiamuslimske parti Hezbollah, som under besættelsen af Sydlibanon [13],kostede mange israelske tab. Udviklingen i Sydlibanon skabte stort indtryk på de palæstinensere, som levede under de besatte områder.

Palæstinenserne havde på dette tidspunkt tabt samtlige foregående krige, og dermed opstod der en voksende frustration. Denne frustration kom til udtryk i december 1987, hvor en palæstinensisk opstand fra Gaza og på Vestbredden blev en realitet. Internationalt blev den kendetegnet som Intifadaen. Palæstinenserne begyndte nu at samle sig i store demonstrationer, hvor de i protest smed sten, og benzinbomber mod de israelske soldater.

Intifadaen blev en blodig sag for palæstinenserne, for Israel blev det til en stor belastning.

Mange unge palæstinensere valgte også at kalde intifadaen ”Libanonsieringen”, som referrede til hvordan Libaneserne tog sagen op mod israelerne. Kampen var ikke blot en kamp for de ældre, men derimod for alle palæstinenserne. For palæstinenserne lykkedes det at vise Israel, at man under ingen omstændigheder havde brudt sig om besættelsen, og dette blev Israel også hurtigt klar over, da man pludselig ikke følte sig velkommen i de besatte områder mere. PLO´s nationalråd besluttede ved et møde i november 1988, at udråbe Palæstina, som en selvstændig stat ved siden af Israel. Dette afviste Israel stærkt, og stemplede PLO som en terrororganisation.

13

http://en.wikipedia.org/wiki/South_Lebanon_conflict_(1982%E2%80%932000)

Side 14

Samfundsfag A- Historie A.

Side 14 af 27

Sammenligning af den israelske uafhængighedserklæring og det palæstinensiske Nationalcharter.

Jeg vil først repræsentere de to tekster ved en kildekritisk analyse. Herefter sammenlignes de 2 tekster, og inddrages til de begivenheder der har fulgt med tiden.

Kildekritisk analyse af den Israelske uafhængighedserklæring fra 1948

Den israelske uafhængighedserklæring er tilbage fra d. 14 maj 1948, hvor David Ben Gurion står for oplæsning af uafhængighedserklæringen. Uafhængighedserklæringen beskriver den jødiske befolkning i Palæstina, og den zionistiske bevægelse, som har formået at skabe Israel [14] (se bilag

1). Kilden er en 1 håndskilde, da den er skrevet samtidig med de begivenheder som foregår.

Kildens indhold er at retfærdiggøre jødernes ret og tilstedeværelse i Israel. Her bliver der eksempelvis nævnt følgende: The Land of Israel was the birthplace of the jewish people. Here their spiritual and national identity was formed. Der bliver med disse to sætninger refereret til den historiske og den nationale ret til landet. Den historiske del indebærer hvor jøderne som folk blev dannet. Her blev der skabt en kultur, der fik en ny dimension i samfundet. Desuden ligges der også vægt på, hvordan jøderne altid har haft en længsel efter at vende tilbage til guds land. I teksten bliver der ydermere også lagt forskellige argumenter for de teknologiske, og udviklingsmæssige ting, som Israel kan bidrage med i Mellemøsten.

Hvis vi derefter går længere ind i erklæringen, ser vi hvordan zionisterne refererer til hvad de første jødiske indvandrere har opnået. Man havde nemlig ifølge zionisterne opnået at få opdyrket en ufrugtbar ørken. Desuden havde man skabt velsignelser til landet, til gavn for alle de befolkningstyper der måtte være. Der bliver nævnt at intentionerne var fred, men at samtidig var man i stand til at forsvare sig selv. Der nævnes yderligere hvordan Theodor Herzl var med til at samle den zionistiske kongres, som kæmpede for jødernes rettigheder og som kæmpede for en jødisk stat. I denne sammenhæng inddrages Balfour-erklæringen fra 1917, som er beviset for retten til en selvstændig stat, nemlig Israel. Længere i teksten bliver anden verdenskrig nævnt. Her bliver der refereret tilbage til de millioner af jøder der blev myrdet under holocaust. Dette bruges i teksten som er et belæg for hvorfor man gjorde sig fortjent til en optagelse af FN. Et andet vigtigt punkt som bliver nævnt er nødvendigheden af den jødiske

14

Se bilag 1

Side 15

Samfundsfag A- Historie A.

Side 15 af 27 stat, for at sikre folkets sikkerhed. Dette belæg bliver bakket op, over den behandling jøderne havde fået i Tyskland og Østeuropa.

i uafhængighedserklæringen appellerer nationalrådet, til FN om hjælp til at forme staten Israel.

Der appelleres om fred, og samarbejde mellem de arabiske stater i og udenfor Israel. Til sidst i erklæringen bliver jøder verden over, opfodreret til at støtte op om den nye jødiske stat, og dette står i sammenhæng med, at Israel er klar til at lade dørene stå åbne for alle alverdens jøder. Dette kan også drages til nutiden, hvor alle jøder har ret til at vende tilbage til det hellige land. uafhængighedserklæringen er ikke blot henvendt til jøderne, men til hele verden, og især med henblik på vesten. Formålet er at sikre den nye oprettet stat.

Kildekritiskanalyse af det palæstinensiske Nationalcharter

Det palæstinensiske Nationalcharter blev vedtaget af den palæstinensiske befrielsesorganisations råd. Kilden er tilbage fra d. 1 til den 17 juli 1968, hvor nationalrådet blev afholdt i byen Cairo [15] (bilag 2). Dette var i forbindelse med at palæstinenserne selv overtog styringen af PLO. Kilden er en 1. Håndskilde, da den som den israelske uafhængighedserklæring, også foregår samtidig med de begivenheder der finder sted. Kilden er opdelt i alt 33 paragrafer, som beskriver palæstinensernes krav for en palæstinensisk stat. I den første paragraf beskrives der hvordan palæstinenserne slår fast, at Palæstina er det palæstinensiske folks hjemland. Man gør det klart, at de grænser Palæstina havde under det britiske mandat, udgør en nationalstat.

Dermed understreger man også at Balfour deklarationen, og alt andet er ugyldigt. Man vil på ingen måder dele Palæstina med jøderne. Med disse ord sætter man også en stopper for forslag om kompensation eller lignede. I artikel 3 bliver der nævnt at Palæstinenserne er de legale borgere i Palæstina, imens de jøder som immigrerede til Palæstina efter oprettelsen, opfattes som borgere i det land som de oprindeligt selv kom fra. Ydermere erklærer palæstinenserne at man kunne besidde arabisk statsborgerskab, hvis man boede i Palæstina op til 1947. Desuden bliver en palæstinenser defineret ved, at hvis far skal være palæstinenser for at opnå samme rettigheder som en statsborger. Man gør derfor klart at det er faderen der afgør, om man er palæstinenser eller ej. For at bevare denne stat skal enhver være klar til at ofre alt i kampen mod jøderne, og for at befri og genvinde Palæstina. I artikel 8 bliver der nævnt hvordan man ser på zionismen. Her bliver zionismen betegnet som følgende: it is racist

15

Se bilag 2

Side 16

Samfundsfag A- Historie A.

Side 16 af 27 and fanatic in its nature, aggressive, expansionists, and colonial in its aims. Dette er er klart udtryk for hvordan palæstinenserne ser på Israel. Israel betegnes som den største trussel for den arabiske verdens eksistens. Det er netop derfor at PLO vælger at appellerer til fredelige kræfter, som vil støtte palæstinenserne i deres kamp mod besættelsesmagten Israel.

Kildens formål er at gøre det klart for både palæstinenserne og omverdenen, at det netop er dem har ret til Palæstina. Den eneste vej frem er derfor at holde fast i deres værdier og rettigheder. Man skal ikke give op, men man skal derimod tage kampen op mod zionisterne, for at befri det besatte land. På den anden side gør man meget ud af, at søge støtte hos de andre arabiske lande. Ligesom jøderne, ønsker palæstinenserne også at man skal vise forståelse fra resten af verden for deres kamp imod zionisterne.

Side 17

Samfundsfag A- Historie A.

Side 17 af 27

Sammenligning af den israelske uafhængighedserklærning og det palæstinensiske Nationalcharter.

Hvis vi henholdsvis kigger på den israelske uafhængighedserklæring, i forhold til det palæstinensiske nationalcharter, ser vi mange pointer og modsætninger der står i sammenhæng med hinanden. I den israelske uafhængighedserklæring, opfodrer man til fred og samarbejde med verden, med specielt henblik på den vestlige verden, imens det for den palæstinensiske side handler om en national og politisk målsætning, for at genvinde deres land tilbage, og holde fat i den palæstinensiske identitet. Denne palæstinensiske identitet er i zionismen meget stærkere, som har drivende kræfter i Europa. Man har i forhold til zionismen ikke haft denne længe trængsel om nationalisme og en selvstændig stat. Den jødiske forklaring hvori man definerer retten til Palæstina, står meget tydeligt i uafhængighedserklæringen. Her understreger at man både har en religiøs og historisk tilknytning til landet, derfor mener man at landet i bund og grund tilhører jøderne. Palæstinenserne mener omvendt at jøderne har taget deres land. De beskriver de indvandrede jøder, som statsborgere af det land som de havde indvandret fra. På den ene side argumenter jøderne for, at de har brug for sit eget land pga.

Forfølgelser og racisme. På den anden side argumenter PLO imod den zionistiske bevægelse, her beskrives de dem som racistiske og uro skabende i regionen. Fælles for de to kilder er, at de begge er præget af en politisk målsætning, om at skabe opbakning fra resten af verden. De retfærdiggør begge deres sager, og sætter hinanden i dårligt lys. Palæstinenserne gør det klart hvad de ønsker, nemlig at genvinde deres land. Det er nemlig dem som er havnet som syndebukke i denne konflikt. Det har for Israel været meget vigtigt, at få den vestlige verden med i deres sag. Der ses også hvordan demokratiske og fredsønskede intentioner ses meget tydeligt i uafhængighedserklæringen. Zionisterne og palæstinenserne prøver at fremstille sig bedst muligt, som har betydet at man holder de erklærede intentioner om fred og ligestilling.

Palæstinenserne har ikke opnået nogen form for ligestilling, og møder stadig stor forskelsbehandling.

Side 18

Samfundsfag A- Historie A.

Side 18 af 27

Analyse af de internationale aktørs rolle i fredsprocessen

Palæstina-konflikten har to dimensioner. Den første dimension politisk og den anden er en ideologisk. Størstedelen af palæstinenserne er villige til en to stats løsning med israelsk tilbagetrækning fra de besatte områder, og en hovedstad i Jerusalem. På den anden side kæmper to mindre grupper palæstinensere, Hamas og Islamisk Jihad om de besatte områder, og nægter at anerkende Israels eksistens eller anerkendelse. Tilsvarende har vi på Israels side størstedelen, som er villige til at acceptere en palæstinensisk stat, og en tilbagetrækning fra de besatte områder. Igen findes der et mindretal, som er imod dette, nemlig Ariel Sharons tidligere regering. De afviser alle former for forhandlinger, og er stærkt indstillet på en langvarig væbnet konflikt imod palæstinenserne. For de to sidste mindretals grupper, er det et ideologisk spørgsmål hvorvidt man skal indgå i et kompromis eller ej. Mange fredsforhandlinger har siden

1988 været i gang, men ingen har formået at få sat en stopper for konflikten, og dermed en løsning. USA har som de førende stået i spidsen for en række forhandlinger, som havde til formål at opnå fred mellem palæstinenserne og Israel. I løbet af 1990érne opstod der et gennembrud mellem de to parter. En række fredsforhandlinger var nu i gang, bl.a.

madridkonferrencen og Osloaftalen.

Madrid konferencen

I oktober 1991 blev Madrid-konferencen indledt. Her mødtes landene Israel, Syrien, Jordan, og Libanon. For første gang mødtes de arabiske lande, og Israel i direkte forhandlinger. Madrid konferencen havde til formål, at diskutere mulighederne for en israelsk- arabisk fred. Denne konference skaber senere vej for osloaftalerne, og forhandlingerne som foregik i år 2000. For USA var Madrid konferencen ikke bare blot en mulighed for at skabe fred, men at få skabt stabilitet, der kunne sikre USA dominans over verdens olie-ressourcer. Som vi i dag ved er olie en afgørende faktor, når der skal diskuteres udenrigspolitik. Da USA valgte at indgå i fredsforhandlingerne i 91, var det ikke kun Palæstina konflikten der var i tankerne på den amerikanske regering, det var nemlig også olien i Mellemøsten. USA så derfor en oplagt mulighed for at få indflydelse i regionen, og dermed sikre sig vigtige olie kontrakter. Palæstina-konflikten har for USA´s side ikke haft stor betydning, men man er derimod optaget af sine egne nationale interesser for at styrke sit land, og for at få en fremtrædende position i verdenssamfundet. Efter Sovjetunionens nederlag i 1991 stod USA som den eneste stormagt i verden, og kunne dermed spille kortene som de havde lyst til. I virkeligheden har det ikke været Palæstina som USA har haft sympati for, men det har derimod udviklet sig til en indledning for

Side 19

Samfundsfag A- Historie A.

Side 19 af 27

USA´s fortsatte dominans i verden. Dermed skaber der sig et billede af hvordan Palæstina gennem tiderne er blevet overset af nationale interesser, og hvorledes Israels position i takt med årene er blevet væsentligt styrket i Mellemøsten. USA har som stormagt lukket et blindt øje overfor Palæstina-konflikten, hvor palæstinenserne gennem mandattiden har kæmpet for et selvstændigt land.

Osloaftalen

Osloaftalen fra 1993 byggede på et samarbejde mellem den palæstinensiske side, og den israelske side. Denne aftale efterfølges af Oslo aftale II, som var en opbygning af tillid og gensidig respekt for begge parter. Den første osloaftale var et vigtigt punkt, da der blev sat en yderst betydningsfuld aftale i hus. De to parter anerkendte nu hinanden som forhandlingspartere, og dette skulle senere bane vej for en endelig fredsaftale mellem palæstinenserne og Israel. Den første osloaftale indebar at Palæstinenserne fik oprettet PNA, som fik kontrollen over uddannelsesmæssige, kulturelle og videnskabelige forhold. I forlængelse af den første Oslo aftale, blev der i 1995 oprettet en ny aftale, der skulle medføre en israelsk tilbagetrækning fra de 6 største palæstinensiske byer på Vestbredden. Dog blev disse aftaler ikke gennemført, og det blev derfor først udskudt til år 2000 under camp david aftalerne. Her kunne parterne ikke nå til enighed, og forhandlingerne brød sammen. Siden John F Kennedy blev taget i ed som USA´s præsident er den amerikanske udenrigspolitik blev væsentlig ændret. Forholdet har siden været karakteriseret ved samhørighed og kulturelle ligheder. Det gode forhold med Israel hænger meget godt sammen, da Israel har været en vigtigt allieret i kampen mod Sovjetunionen. Op igennem de sidste årtier har Israel fungeret som et strategisk brik for USA. Den amerikanske tilstedeværelse i mellemøst-politk har derfor ikke altid været en tilfældighed. For USA findes der i alt tre vigtige regioner, som er strategisk vigtige, nemlig: Europa, Nordøstasien, og den persiske golf. Den strategi som man benytter sig for kaldes offshore balancing, hvor man får lande til at fokusere på farlige rivaler, og må derfor koncentrere sig om andre magtfulde lande i regionen. [16]

Da Israel er det eneste ikke muslimske land i regionen, var der opstået en enestående mulighed for at ændre magtbalancen i Mellemøsten. En anden forklaring på hvorfor USA netop har valgt at deltage så aktivt i Mellemøst politikken, er at man i USA har forskellige grupper af jøder, som er vigtige stemmer at høste ind når man opstiller i en valgkamp. Et meget godt eksempel på, hvor vigtigt det er for USA at støtte Israel er den amerikanske præsident Obama. Da Obama blev indsat som

16

Politik og sikkerhed i Mellemøsten. Analyse og teorier. Af Søren Schmidt 1.udgave, 1 oplag 2011 Gyldendal.

Side 20

Samfundsfag A- Historie A.

Side 20 af 27 præsident blev han hurtigt kendt for at ville skabe fred i Mellemøsten, og rakte en hånd ud til de arabiske lande [17] (se bilag 3). Fire år senere ønsker Obama ikke længere at anerkende staten Palæstina ved FN´s sikkerhedsråd, og truer med at vedlægge Veto, hvis der skulle opstå et flertal for anerkendelsen [18] (se bilag 4). Dette viser en tydelig drejning, når det kommer til udenrigspolitik. USA har nemlig siden sin støtte til Israel i slutning i løbet af 90érne, været kendetegnet som Israels højrehånd. Man har derfor for USA's side spillet et dobbelt spil, hvor man på den ene side ønsker en palæstinensisk stat, men samtidig står det i direkte modsætning til den støtte som man udviser overfor Israel. Dobbeltspilet passer overens med de fire hovedpunkter som man i USA følger når man taler udenrigspolitik:

                                                19
Ifølge bogen, det arabiske forår er det følgende fire punkter :

1. Israelsk sikkerheds skal garanteres.

2. Den frie udskibning af olie fra Den Arabiske Golf til markedspriser skal sikres.

3. Iran skal stækkes. De fleste ser helst, at der kommer et regime skifte i Teheran, der vil stoppe støtten til Hezbollah og andre islamiske grupper og ophøre med sit atomvåben.

Hvis Israels sikkerhed skal garanteres, kan man ikke lade en palæstinensisk stat stå i vejen overfor Israel, da det vil skabe usikkerhed i regionen, og dermed udgøre en sikkerhedstrussel.

Dog var dette ikke tilfældet under osloaftalen, hvor den demokratiske præsident Bill Clinton førte forhandlingerne. Der blev lagt mange kræfter på at finde en løsning af konflikten, men udfaldet blev trods en ihærdig indsats en fiasko for begge parter. At udfaldet blev negativt, kan måske skyldes at Bill Clinton ikke havde nogen bestemt holdning til konflikten. Han ønskede ikke at tage stilling til konflikten, og mente at de to parter sammen skulle finde en løsning på problemet. Dette passer meget godt sammen med at man på ingen måder kan risikere at miste Israel som allieret, men samtid ønsker man at fremstå så neutral som muligt, og se tiden an.

Hvis man skal opfylde det første punkt, som er at Israelsk sikkerhed skal garanteres, bliver man nød til at vælge side, men Bill Clinton fremstillede sig uden synspunkter under forhandlingerne.

Udfaldet havde måske kunne have været anderledes, hvis den daværende præsident Bill Clinton havde haft sine egne meninger i sagen. USA´s rolle i konflikten har også været afhængig

17

http://politiken.dk/debat/signatur/ECE702387/herbert-pundik-obama-vil-presse-israel-til-palaestina-fred/

18

http://politiken.dk/udland/ECE1390377/obama-vil-nedlaegge-veto-mod-staten-palaestina/

19

USA vakler i Mellemøsten . Erslev Andersen, Lars: I: Arabisk forår. 1. udg. Ræson, 2011. side 167-167. (Afsnit i bog)

Side 21

Samfundsfag A- Historie A.

Side 21 af 27 af, hvilken præsident der har siddet på magten. F.eks. vil et skifte fra en republikansk præsident til en demokratisk præsident, automatisk skifte politisk retning. Et meget godt eksempel på en ny politisk retning, var da George W Bush blev præsident. Han ændrede den tidligere udenrigspolitik, som man førte under Bill Clinton. George Bush er neo-konservativ, og dette betyder at den fortrukne verdensorden er amerikansk hegemoni, som betyder en øget dominans. Da 11 september indtraf, blev Israel og USA knyttet yderligere tættere sammen, og dermed opstod der nu et tættere samarbejde end tidligere før. Derfor har fredsprocessen under George bush været meget svær at håndtere, da han giver udtryk for at han støtter Israels kamp mod terror. Man stempler således grupper som Hamas og Islamisk Jihad, der repræsenter store dele af den palæstinensiske befolkning. Når et land som USA vælger at støtte kampen mod terror, viser det derfor hvor stor en del af den amerikanske udenrigspolitik der har indflydelse på konflikten. Man har derfor automatisk valgt at prioterer Israel frem for Palæstinenserne. Dette ses også i dag, hvor fredsprocessen har været præget af mange forskellige holdninger og synspunkter, der har trukket i forskellige retninger, men i bund og grund er det USA som er den internationale aktør i Mellemøsten. De står reelt set for hvordan magten skal fordeles i regionen.

USA´s tidligere præsident Ronald Reagan udtalte følgende: ”Israel er med deres erfarne militær en fordel for os i Mellemøsten. Hvis det ikke var for den Israelske hær i Mellemøsten, var vi nød til at indsætte vores egen. Det er ikke bare en godgørenhed fra vores side, at vi hjælper Israel”.

Med denne udtalelse passer det meget godt, overens med hvor vigtigt en strategisk brik Israel

er/ har været for USA. Dette kan måske også være grunden til, at USA har stået og set passivt til

konflikten, da man ikke ønsker at skade forholdet til Israel. Fredsprocessen har derfor udviklet sig i en retning som primært gavner Israel.

Træthedens sejr

Træthedens sejr er skrevet af Herbert Pundik, der er jøde, og som har arbejdet som dansk redaktør og journalist. Han har desuden også arbejdet for den israelske efterretningstjeneste, mossad. Han skrev især om Israels udenrigspolitik og forhold [20]. Træthedens sejr handler om hvordan Palæstina-konflikten har udviklet sig gennem årene, og her beskriver han bl.a. hvordan palæstinenserne under den første krig mistede store landområder, og hvordan Jordan blev

20

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Massemedier/Kreative_mediefolk/Herbert_Pundik

Side 22

Samfundsfag A- Historie A.

Side 22 af 27 annekteret Transjordanien [21] (se bilag 5). Det viser ydermere, hvordan landet blev overset af nationale interesser, som også har været tilfældet i nyere tids konflikter. Efter araberne havde tabt de forrige krige, blev organisation PLO opsat på at vinde, og valgte derfor at stå på Saddams Husseins side i Golfkrigen. Dette resulterede i at han mistede den politiske indflydelse, som han havde fået igennem tiderne. PLO kæmpede reelt set en blind kamp imod Israel, da de på dette tidspunkt var på deres laveste niveau, og ikke havde flere ressourcer til at genoptage kampen mod besættelsesmagten, Israel. Dette er et klart signal på hvordan de arabiske lande har svigtet Palæstinenserne i kampen mod Israel. Denne kamp kommer også til udtryk i den palæstinensiske nationalcharter, som bl.a. beskriver zionismen som racistisk og aggressivt. I takt med at Israel fik en øget dominans i området, gennemgik palæstinenserne en opløsning.

Egypten som i 1982 havde sikret sig Sinai halvøen og Gaza striben havde nu ikke grund til bekymring. Men tværtimod havde palæstinenserne nu mistet Vestbredden og Gaza striben.

Fredsprocessen havde for Jordan og Egypten handlet om magt og land, ligesom det for USA handlede om at indflydelse og en ny magtbalance i Mellemøsten. Palæstinenserne har altid stået i baggrunden, mens andre lande har haft enorm indflydelse på hvordan landets fremtidige magtdeling skulle komme til at se ud.

Retten til Palæstina

Retten til Palæstina er blevet en diskussion, som siden zionisternes indvandring til Palæstina har skabt problematikker for begge parter. Historisk, henviser Israel til hvem der først ankom til landet, og bruger historiske argumenter for, at der været en jødisk befolkning i Jerusalem siden bibelsk tid. På den anden side henviser Palæstinenserne til at der har eksisteret muslimske og kristne befolkninger i århundreder, da den jødiske nationalisme opstod i slutning af 1800 tallet.

Religiøst set findes der både nogle af Islams helligste steder, og Jødedommens helligste steder.

Palæstinenserne henviser i denne sammenhæng til Al Aqsa moskeen, imens Israel henviser til grædemuren. Retten til Jerusalem, og dermed Israel er ifølge Israel et omdrejningspunkt for jødedommens traditioner, og at byen ikke er nævnt ved Islams hellige skrift, Koranen. Derfor mener Israel ikke, at Palæstinenserne har ret til det hellige land, da det har en større betydning for jøderne end palæstinenserne. Israel henviser desuden til, at der altid har boet jøder i Jerusalem, og her bliver der refereret tilbage til det jødiske flertal indenfor den gamle by.

Palæstinenserne er ikke enige i dette argument, men mener derimod, at Storjerusalem har

21

Se bilag 5- Træthedens sejr.

Side 23

Samfundsfag A- Historie A.

Side 23 af 27 været haft et palæstinensisk flertal i flere århundreder. Et jødisk ordsprog fra Biblen lyder som

                                               22
følgende: Jerusalem, glemmer jeg dig, da visne min højre!

. Den jødiske tilknytning til byen har derfor aldrig været afbrudt, selvom de ikke altid har haft et selvstændigt land. Hvis vi kigger subjektivt på konflikten fra et Israelsk synspunkt, hævder Israel at de har fået lovet landet af gud [23] Her beskrives det hvordan stammerne vandrede igennem Sinai- halvøen i 40 år, hvor de blev forenet som et folk. Derfor må de ifølge denne beretning være dem der har ret til landet.

Politisk set mener zionisterne at de har fået retten til landet under Balfour erklæringen, som giver dem grønt lys for en selvstændig stat. Retten til Palæstina er et spørgsmål som er blevet fortolket forskelligt siden Israel blev selvstændigt. De delte meninger ses også tydeligt under Israels uafhængighedserklæring, og den palæstinensiske nationalcharter. Her bliver deres synspunkter og holdninger til retten af Palæstina tydeligt udtrykt.

Mulighederne for en fremtidig fredløsning

Mulighederne for en fredsløsning har siden camp david aftalerne gået i både positive og negative retninger. Man har ikke haft kunne finde en egentlig plan for en fredsløsning, og dette har resulteret, at de to parter har flyttet sig endnu længere væk fra hinanden. Israel havde for nyligt valgt at gennemføre en række nye bosættelser [24], som har været med til forværre den nuværende situation mellem de to parter. Man har nemlig for Palæstinensernes side ikke valgt at gennemføre nye forhandlinger før alt byggeri bliver indstillet, dette krav er for Israel alt svært at opnå, da israelske bosætter sætter pres på den israelske regering. Dette er blot et aspekt af konflikten. Et andet er organisationen Hamas, som fører en væbnet konflikt mod Israel. De kræver at Israel opgiver de besatte områder, og erkender ikke Israels eksistens. Israel har flere gange givet udtryk for at man ikke kan samarbejde med Hamas, hvis man ikke anerkender Israels ret til at eksistere. Hvis denne udvikling fortsætter vil der højst sandsynligt ikke udvikle sig en fredsforhandling. Jeg mener, at en fredsforhandling først kan komme på tale når man er enige om hvordan grænserne skal stå, og om Jerusalem skal indgå palæstinensisk eller Israels hovedstad. Dette kræver, at den internationale aktør (USA) blander sig i en grad at

22

http://www.kalliope.org/digt.pl?longdid=bibelsalme137

23

http://copenhagen.mfa.gov.il/mfm/web/main/document.asp?SubjectID=5465&MissionID=22&LanguageID=100
&StatusID=0&DocumentID=-1

24

http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2011/12/07/232554.htm

Side 24

Samfundsfag A- Historie A.

Side 24 af 27 det vil skabe en fair plan for begge parter, og deling af nu besatte område. Vi har gennem tiden set, hvor stor betydning USA har spillet for fredsforhandlingerne, og som stadig gør det den dag i dag. Derfor er det dem som skal skubbe processen i gang, for at opnå et resultat. Det var USA

som massivt støttede/støtter Israel til hvad det er blevet til i dag, nemlig en militær stormagt i

Mellemøsten. Jeg mener derfor også at amerikanerne har mulighed for at give palæstinenserne bedre støtte, for en fremtidig løsning. Når det er sagt kræver, det at Israel mister noget af sin magt i Mellemøsten, og dette kan være meget svært at give afkald på. En foreløbig fredsaftale tror jeg ikke at man kan forvente, men hvem ved hvad fremtiden bringer?

Side 25

Samfundsfag A- Historie A.

Side 25 af 27

Konklusion

Den 29. November 1947 bliver Palæstina efter et pres fra zionisterne en selvstændig stat, og Palæstina bliver delt i to stater: en arabisk, og en jødisk stat. Det hellige land havde for begge parter været en vigtig del af deres religiøse og historiske tilknytning til landet. Begge befolkningsgrupper slår fast at de netop ifølge deres historiske og religiøse argument har retten over landet. Siden da har historien bragt på en konflikt om land, hvor der er blevet udkæmpet adskillige krige, som har haft stor betydning for hvordan landet ser ud i dag. Det har udviklet sig til organisationer der ønsker at gøre op med besættelsesmagten, og som har deres egne meninger og synspunkter. Andre grupper støtter en to statsløsning. Løsningerne for en to stats løsning bliver taget op, men ender uden resultat pga. et ønske om magt og olie, som har spillet en stor rolle under fredsforhandlingerne. Siden da er fredsforhandlingerne gået frem og tilbage, men som tidligere er der ikke nogen der har formået at skabe en fredsaftale for begge parter.

Udsigten til en endelig fredsaftale mellem de to parter ser ikke ud til at være sandsynligt i den nærmeste fremtid, da der mange tråde der hænger sammen når der diskuteres udenrigspolitik i Mellemøsten. Nogle af parterne vælger at give sig, imens andre ikke ønsker at indgå i fredsforhandlinger, og anerkender ikke Israels ret til at eksistere.

Side 26

Samfundsfag A- Historie A.

Side 26 af 27

Litteraturliste

• Erslev Andersen, Lars og Peter Seeberg : Et nyt Mellemøsten?. 1. udg. Syddansk universitetsforlag, 2003. (Bog)

• Jerichow, Anders: Mellemøstkonflikter. 1. udg. Gyldendal, 2009. (Bog)

• Politik og sikkerhed i Mellemøsten. Analyse og teorier. Af Søren Schmidt 1.udgave, 1 oplag 2011 Gyldendal. (bog)

• Seeberg, Peter og Morten Valbjørn: Et andet nyt Mellemøsten. 1. udg. Syddansk universitetsforlag, 2008. (Bog)

• USA vakler i Mellemøsten . Erslev Andersen, Lars: I: Arabisk forår. 1. udg. Ræson, 2011.

side 167-167. (Afsnit i bog)

Internetsider:

Denstoredanske.dk. Udgivet af Gyldendal. Internetadresse:

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Jura/Romerret/emancipation

Besøgt d. 8.12.11 (Internet)

Theodor Herzl. Udgivet af Gyldendal.

Internetadresse:http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Religion_og_mystik
/J%C3%B8dedommen/Theodor_Herzl- Besøgt d. 8.12.11 (Internet)

World Zionist Organization. Udgivet af Gyldendal.

Internetadresse:http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Religion_og_mystik
/J%C3%B8dedommen/World_Zionist_Organization- Besøgt d. 8.12.11 (Internet)

David Ben-Gurion. Udgivet af Wikipedia.

Internetadresse: http://en.wikipedia.org/wiki/David_Ben-Gurion - Besøgt d. 10.12.11 (Internet)

PLO. Udgivet af Gyldendal.

http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/Mellem%C3%B8sten/Mellem%C3%B8sten
_efter_1947/PLO besøgt d. 10.12.11 (internet)

Yassir Arafat. Udgivet af Gyldendal.

http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/Mellem%C3%B8sten/Mellem%C
3%B8sten_efter_1947/Yassir_Arafat Besøgt d. 10.12.11 (Internet)

Side 27

Samfundsfag A- Historie A.

Side 27 af 27

PFLP. Udgivet af Gyldendal.

http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/Mellem%C3%B8sten/Mellem%C
3%B8sten_efter_1947/PFLP Besøgt d. 10.12.11 (Internet)

Sorte september. Udgivet af Gyldendal.

http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/Mellem%C3%B8sten/Mellem%C
3%B8sten_efter_1947/Sorte_September Besøgt d. 10.12.11 (Internet)

Hussein. Udgivet af Wikipedia

http://da.wikipedia.org/wiki/Hussein_af_Jordan Besøgt d. 11.12.11 (Internet)

http://en.wikipedia.org/wiki/South_Lebanon_conflict_(1982%E2%80%932000) Besøgt d.

11.12.11 (Internet)

Digt. Udgivet af kalliope.

http://www.kalliope.org/digt.pl?longdid=bibelsalme137 Besøgt d. 12.12.11 (Internet)

Fakta. Udgivet af Israel Besøgt d. 13.12.11 (Internet)

http://copenhagen.mfa.gov.il/mfm/web/main/document.asp?SubjectID=5465&MissionID=22&
LanguageID=100&StatusID=0&DocumentID=-1

1. Bilag http://www.israel-info.dk/default.asp?id=43

2. Bilag

http://www.mfa.gov.il/MFA/Peace+Process/Guide+to+the+Peace+Process/The+Palestin
ian+National+Charter.htm
3. Bilag http://politiken.dk/debat/signatur/ECE702387/herbert-pundik-obama-vil-presse-

israel-til-palaestina-fred/

4. Bilag http://politiken.dk/udland/ECE1390377/obama-vil-nedlaegge-veto-mod-staten-

palaestina/

5. Bilag Træthedens sejr.