SRP: Konflikten i Mellemøsten i Historie og Samfundsfag

Indledning

Konflikten mellem Israel og Palæstinenserne, er en endeløs konflikt om land. Konflikten har sine rødder primært, fra kollision mellem de indvandrede jøder, hovedsageligt fra Østeuropa, og Palæstinas oprindelige befolkning. Grundlæggende handler konflikten, om sammenstødet mellem den jødiske ideologi, zionismen, og den arabiske nationalisme. Konflikten mellem Israel og palæstinenserne har længe eksisteret, og har gennemgået en trættende kamp om retten til Palæstina. Jøderne var drevet af en længsel efter anden verdenskrig for at få deres egen selvstændige stat, og et hjemland for den jødiske befolkning. I denne sammenhæng bliver en yderst betydningsfuld person ved navn Theodor Herzl, en central figur ved oprettelsen af staten Israel. For mange jøder har det været et gammelt ønske om at rejse tilbage til det land, som gud havde lovet dem. Efter næsten to årtusinders undertrykkelse, eksil, forfølgelse og elendighed, havde jøderne motivation til at skabe denne selvstændig stat. Dette blev da også en realitet d. 14 maj 1948, hvor David Ben- Gurion erklærer israelsk uafhængighed. Siden oprettelsen af Israel har der været en evig krig, mellem de to befolkningsgrupper. Denne krig har både haft indflydelse på israelske og palæstinensiske familier. Utalige fredsløsninger har været på bordet, men ingen har formået at skabe fred i regionen. De internationale aktører har alle spillet en rolle, som primært gavner deres egne interesser. Vil man i fremtiden kunne finde en løsning på konflikten, eller er dette blot starten?

Redegørelse af Palæstina-konflikten

Den nuværende konflikt mellem palæstinenserne og Israel, har ikke altid eksisteret. Før konflikten indtraf, var områderne underlagt det Osmaniske imperium. Både øst og vest for Jordan floden var under Osmannernes territorium. Den nuværende stat Israel, som vi kender i dag var ikke oprettet, og en række arabiske nabolande havde endnu ikke opnået selvstændighed. Udsigten til udviklingen af det Mellemøsten vi kender i dag var derfor meget usikkert at udtale sig om. Op til faldet af det Osmaniske imperium opstod drivende kræfter om at frigøre sig fra Istanbul, og selvstændighed. Dette var indledningen til den arabiske nationalisme, som stærkest stod i Damaskus, Beirut og Cairo. Herefter spredte nationalismen sig til det palæstinensiske område. Samtidig med den arabiske nationalisme, opstod den jødiske nationalisme i Europa. Den jødiske nationalisme kom til at hedde zionisme. Zionisme kommer af ordet ”Zion”, som er den hebraiske betegnelse for tempelbjerget i Jerusalem.