SRP i His A / Samf A om Færøsk politik

Side 1

SRP

1

STX 3.g

Fag 1 + niveau: Historie A Fag 2 + niveau: Samfundsfag A

Vejledere:

Område/emne: Færøernes politiske udvikling og forholdet til Danmark med fokus på selvstyre,

suverænitet, magtfordeling og demokratisk legitimitet i rigsfællesskabet.

Problemformulering (overordnet spørgsmål):

Opgaveformulering:

Omfang: 15-20 sider á 2400 anslag (max. 48.000 anslag). Afleveres i Netprøver senest d. 20.marts kl.

18.

Hvordan har Færøernes historiske politiske udvikling formet deres nuværende forhold til Danmark, og i hvilken grad er magt-og kompetencefordelingen i rigsfællesskabet politisk og demokratisk legitim for Færøerne?

Redegør for hvordan Færøernes politiske system og selvstyre har udviklet sig historisk og hvordan kompetencefordelingen mellem Færøerne og Danmark er opbygget i dag? Kom herunder ind på demokratisk legitimitet

Analyser de stigende selvstændighedstanker hos partierne og vælgerne. Inddrag suverænitet, nationalisme og politiske skillelinjer.

Vurder hvilke politiske, økonomiske og internationale forudsætninger færøsk selvstændighed Kræver.

Side 2

SRP

2

Side 3

SRP

3

1.0 Resumé

I denne opgave undersøges, hvordan Færøernes politiske system og selvstyre har udviklet sig, og hvordan kompetencefordelingen mellem Danmark og Færøerne er i dag. I opgaven redegøres for, hvordan Færøerne politisk er formet gennem deres historie med fokus på mængden af autonomi og demokratisk legitimitet, det færøske politiske system har oplevet i forskellige perioder. Denne redegørelse suppleres af en analyse af de færøske selvstændighedstanker med udgangspunkt i det færøske partisystem og de to selvstændighedsbølger. Analysen tager derudover udgangspunkt i en kvalitativ tilgangsmetode gennem kildekritiske analyser af referatet fra Lagtingsmødet 18.

september 1946 og Høgni Hoydals tale i folketingssalen d. 6. december 2001. I disse undersøges kildernes argumentation for løsrivelse ud fra nationalistiske fokuspunkter, hvorefter en kvantitativ metode anvendes gennem statistisk data for at analysere vælgeradfærden. Herefter vurderes det, hvilke politiske, økonomiske og internationale forudsætninger færøsk selvstændighed kræver med udgangspunkt i Montevideo-konventionens fire kriterier for en stat. Vurderingen konkluderer, at Færøerne allerede opfylder de målbare kriterier for befolkning og territorium, men at øerne i forhold til de politiske og diplomatiske kriterier er markant mere udfordrede.

Side 4

SRP

4

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

1.0 Resumé ...................................................................................................................................... 3 Indholdsfortegnelse ............................................................................................................................... 4

2.0 Indledning ........................................................................................................................................ 5

3.0 Redegørelse for Færøernes politiske system, selvstyre og forhold til Danmark .................................... 6

3.1 Politisk system og selvstyre gennem tiden ............................................................................................. 6

3.1.1 Fra Alting til amt .............................................................................................................................. 6

3.1.2 Repræsentation og fremskridt ........................................................................................................... 7

3.1.3 Selvstyrets indførsel ........................................................................................................................ 8

3.2 Politisk system og kompetencefordelingen i dag .................................................................................... 9

3.2.1 Hjemmestyreloven, Fuldmagtsloven og kompetencefordeling ............................................................... 9

3.2.2 Politisk indretning i dag .................................................................................................................... 9

3.3 Opsummering .................................................................................................................................... 10

4.0 Analyse af selvstændighedstanker hos partier og vælgere ................................................................ 11

4.1 Det politiske landskab - Partier og skillelinjer ........................................................................................ 11

4.1.1 Selvstyrepartierne .......................................................................................................................... 12

4.1.2 Samhørighedspartierne ................................................................................................................... 12

4.2 Første selvstændighedsbølge - Verdenskrigen og dens efterspil ............................................................ 13

4.2.1 Kildekritisk analyse af referat-uddrag fra Lagtingsmødet 18. september 1946.......................................... 14

4.3 Anden selvstændighedsbølge - den økonomiske krise .......................................................................... 15

4.3.1 Kildekritisk analyse af Høgni Hoydals tale 6. oktober 2001 .................................................................... 16

4.4 Vælgeradfærd - Marginalvælgere og Issue-voting .................................................................................. 18

4.4.1 Vælgervandringerne ....................................................................................................................... 19

4.4.2 Teoretisk uddybning - hvorfor vandrede vælgerne? .............................................................................. 19

4.4.3 Ønsket om suverænitet - hvorfor ønskede færingerne selvstændighed? ................................................. 20

4.5 Analysekonklusion ............................................................................................................................. 21

5.0 Vurdering af forudsætningerne for færøsk selvstændighed ud fra Montevideo-konventionens kriterier

............................................................................................................................................................ 22

5.1 Territorium og permanent befolkning ................................................................................................... 22

5.1.1 Sammenhængskraft som styrke og ressourcerigt territorium ................................................................ 22

5.1.2 Størrelse som svaghed og økonomisk ustabilitet ................................................................................. 23

5.2 En regering og evnen til at samvirke med andre stater ........................................................................... 24

5.2.1 Resultater som argumentation ..................................................................................................... 24

5.2.2 Demokratiske og diplomatiske problemer .......................................................................................... 25

5.3 Vurderingskonklusion ......................................................................................................................... 26

6.0 Konklusion ..................................................................................................................................... 27

Side 5

SRP

5

7.0 Litteraturliste:................................................................................................................................. 28

8.0 Bilag og figurer ................................................................................................................................ 32

8.1 Bilag 1: Figur 1 .................................................................................................................................... 33 Bilag 2: Figur 2 ......................................................................................................................................... 33

8.3 Bilag 3: Referat af langtingsmødet 18. september 1946 samt dansk oversættelse ................................... 34

8.4 Bilag 4: Høgni Hoydals tale i folketingssalen 6. december 2001 ............................................................. 36

8.5 Bilag 5: Figur 3 .................................................................................................................................... 41

8.6 Bilag 6: Figur 4 .................................................................................................................................... 42

8.7 Bilag 7: Figur 5 .................................................................................................................................... 42

2.0 Indledning

I det nordlige Atlanterhav mellem Island, Storbritannien og Norge ligger Færøerne. En øgruppe bestående af 18 grønne klippefyldte øer dannet gennem millioner af års vulkansk aktivitet [1], og som på trods af deres geografiske isolation gennem historien har været under skiftende autoriteter. Først af Norge, senere af Danmark og med en kort afstikker til Briterne, har Færøerne ligget under andre nationers herredømme, og står stadig den dag i dag i en størrelsesforholdsmæssig urealistisk kasse for sig på siden af Danmarkskortet. På trods af denne historiske afhængighed har Færøerne i dag opnået en betydelig grad af selvbestemmelse gennem en række politiske aftaler [2] med den danske stat, hvilket samtidig har lagt kimen til tilbagevendende selvstændighedstanker, der i perioder har haft stor opbakning blandt både politiske partier og befolkningen, hvor ønsket om en selvstændig færøsk stat har stået centralt.

På denne baggrund står to centrale spørgsmål frem: Hvilke forudsætninger har Færøerne for at opnå

1

Nationalleksikonet (www.lex.dk): Geologi på Færøerne

2

Nationalleksikonet (www.lex.dk): Styre og forfatning på Færøerne

Side 6

SRP

6 selvstændighed? og hvad kræver dette?

For at kunne besvare disse spørgsmål redegøres der indledningsvis for udviklingen i Færøernes politiske system og selvstyre, samt for hvordan kompetencefordelingen mellem Danmark og Færøerne fungerer i dag, hvilket fungerer som udgangspunkt for en efterfølgende analyse af de færøske selvstændighedstanker blandt partier og vælgere.

Denne analyse tager udgangspunkt i både kvalitative kilder, herunder referatet fra Lagtingsmødet den 18. september 1946 og Høgni Hoydals tale i Folketinget den 6. december 2001, som analyseres ved brug af den kildekritiske metode, samt kvantitative data i form af økonomiske og demografiske nøgletal, der sammen bidrager til at belyse, hvordan selvstændighedstankerne er opstået og har udviklet sig over tid. Afslutningsvis foretages der en vurdering af, hvilke politiske, økonomiske og internationale forudsætninger færøsk selvstændighed kræver ud fra Montevideo-konventionens kriterier for en stat.

3.0 Redegørelse for Færøernes politiske system, selvstyre og forhold til Danmark

3.1 Politisk system og selvstyre gennem tiden

3.1.1 Fra Alting til amt

Siden kort efter øernes opdagelse ændredes Færøernes autonomi, da øerne efter religiøst og kongeligt pres fik status som skatteområde under Norge og senere også i union med Danmark i

1380. I årene herefter blev mere og mere magt flyttet fra færingerne til den norske konge og, i forlængelse heraf, de norske repræsentanter på øerne [3]. Dette skete bl.a. gennem udpegelsen af medlemmer til det færøske parlament Lagtinget, hvor medlemmerne blev udvalgt, af de norsk-udpegede sysselmænd og ledet af den lige så udpegede Lagmand. I disse år mistede Færøernes politiske system derfor demokratisk legitimitet [4], da posterne blev mindre og mindre demokratisk fordelt. I takt med, at mere og mere af magten i den dansk-norske union rykkede til København, indtog Danmark også mere og mere styring over Færøerne, hvor danske embedsmænd langsomt

3

Nationalleksikonet (www.lex.dk): Færøerne - historie

4

Samfundsfag.dk (www.samfundsfag.dk): Legitimitet

Side 7

SRP

7 drænede Lagtinget for den magt, det havde tilbage, hvor bl.a. indførelsen af Christian d. 5.’s Norske Lov [5] ledte til, at tinget i 1816 efter Kielerfreden og opløsningen af den dansk-norske union blev ophævet. Hermed nåede Færøerne et autonomisk og demokratisk lavpunkt, da de officielt fik status

som amt uden parlament på lige fod med andre danske amter^{6}.

3.1.2 Repræsentation og fremskridt

Da Junigrundloven blev indført i 1849, overgik Danmark fra enevælde til repræsentativt demokrati med et parlament bestående af et Landsting og et Folketing [7]. Ifølge den nye grundlov stod Færøerne dog uden repræsentation i det nye parlament, men året efter i 1850 blev det vedtaget, at det daværende nordatlantiske amt fik én plads i hver af de to kamre, der dengang udgjorde Rigsdagen.

Dermed fik færingerne for første gang en stemme i rigets magtcentrum, og med et matematisk blik kunne der argumenteres for, at øerne var overrepræsenterede. Da færingerne kun udgjorde 0,5% [8] af den samlede danske befolkning [9], men indtog henholdsvis 0,99 % af mandaterne i Folketinget og

1,96 % i Landstinget, var deres parlamentariske vægt i forholdstal betydeligt højere end deres befolkningsmæssige størrelse. Denne overrepræsentation i det danske parlament kunne dog med færøske briller anses som ubetydelig, da Færøerne fortsat måtte underlægge sig lovgivning fra en forsamling, hvor de færøske mandater var i massivt undertal. Dermed var den demokratiske legitimitet udfordret, da de afgørende beslutninger om færøske særforhold i praksis blev truffet af danske politikere, der ofte manglede indsigt i de nordatlantiske levevilkår. Dog markerer denne periode et vendepunkt i det færøske selvstyres historie, da man i årene efter på både politiske og økonomiske områder hjemtog styringen. Dette omfattede bl.a. genindførelsen af et nyt Lagting i form af et folkevalgt amtsråd i 1852-54, der dermed bragte demokratisk legitimitet tilbage til det politiske system, men også ophævelsen af den kongelige monopolhandel markerede et skifte fra Merkantilisme [10] til økonomisk liberalisme [11], som gavnede Færøernes økonomi markant, da øerne dermed bl.a. kunne tjene stort på eksport fra fiskeindustrien [12].

5

Løgtingsskrivstovan, Løgtingið – hefti 3: Ymisk mál, Føroya Løgting, s.1, PDF

6

Ibid

7

Nationalleksikonet (www.lex.dk): Junigrundloven

8

Arcticstat.org (www.arcticstat.org): Population, historical figures, , s.1

9

Nationalleksikonet (www.lex.dk): Danmarks befolkningsudvikling

10

Sørensen, Jacob Graves, Økonomiens kernestof, Columbus, s. 74

11

Ibid, s. 75

12

Nationalleksikonet (www.lex.dk): Færøernes - historie

Side 8

SRP

8

3.1.3 Selvstyrets indførsel

I de følgende næsten 100 år forholdt Færøerne sig næsten i et autonomisk status quo, hvor der ikke ændredes nævneværdigt på de politiske ansvarsområder, udover at Lagtinget i mindre grad fik øget parlamentarisk indflydelse [13]. Der udbredte sig dog i det færøske samfund på denne tid markante selverkendelsesstrømme, der også borede sig ind i det politiske system. Denne samfundstendens kulminerede under 2. verdenskrig, da Storbritannien besatte de nordatlantiske klippeøer, og kontakten til det tysk-besatte Danmark dermed blev afskåret [14]. Briterne blandede sig ikke mærkbart i de færøske forhold, og Færøerne var derfor i vidt omfang selvstyrende, hvilket forplantede sig i befolkningen og Lagtinget, som efter krigens ende pålagde færingerne en folkeafstemning om færøsk selvstændighed d. 14. september 1946. Den demokratiske legitimitet var på denne tid blevet flyttet fuldstændig fra centralmagten i København til det færøske Lagting, da færingerne havde oplevet et effektivt selvstyre. Resultatet af folkeafstemningen endte med et smalt flertal på 50,7% for færøsk selvstændighed mod de 49,3% af stemmerne, der ønskede alternativet - den danske regerings forslag om udvidet selvstyre [15]

- og ved det efterfølgende møde i Lagtinget erklærede lagtingsformand Thorstein Petersen, at Færøernes suverænitet dermed var flyttet fra København til

øerne^{16}. Den danske regering forholdt sig mere skeptisk og afventende og kommenterede i et skriv,

at folkeafstemningen ikke direkte betød færøsk selvstændighed, men at en sådan handling skulle foregå gennem forhandlinger mellem Lagtinget og regeringen [17]. Håndteringen af valgresultatet viser forskellen mellem legitimitet og legalitet, da færingerne anså folkeafstemningen som gældende, da den var demokratisk legitim grundet flertallet, mens den danske regering havde fokus på det lovgivningsmæssige smuthul, at afstemningen ikke direkte førte til suverænitet.

Efterfølgende blev der udskrevet valg til Lagtinget, hvor tilhængere af forholdet til Danmark - Unionisterne - fik flertal, og der indledtes forhandlinger med Danmark. Forhandlingerne førte til Hjemmestyreloven af 1948, hvor Færøerne overtog en række både vigtige og mere diskrete områder samt ophøret af det færøske amt. Med enkelte tilføjelser og sidestykker er denne aftale fortsat, hvad det færøske politiske system den dag i dag bygger på.

13

Løgtingsskrivstovan, Løgtingið – hefti 3: Ymisk mál, Føroya Løgting, s.3, PDF

14

Nationalleksikonet (www.lex.dk): Færøernes - historie

15

Nationalleksikonet (www.lex.dk): Styre og forfatning på Færøerne

16

Lagtingstidende, Løgtingstiðindi 1946, s. 44, PDF

17

Ibid, s. 50

Side 9

SRP

9

3.2 Politisk system og kompetencefordelingen i dag

3.2.1 Hjemmestyreloven, Fuldmagtsloven og kompetencefordeling

Som før nævnt hjemtog Færøerne med Hjemmestyreloven i 1948 en håndfuld områder, som før var dansk ansvar. Hjemmestyreloven fungerede som en kompensation for det ignorerede folkeafstemningsresultat, og ansvarsområderne, Færøerne fik overdraget, er stadig nogenlunde de samme, som dem de beskæftiger sig med i dag. Det omfattede områder som sundhedsvæsen, skat, kultur, socialforsorg, retssystem (til en vis grad), erhverv og fiskeri [18]. Særligt sidstnævnte var af stor betydning for færingerne, da fiskeriet dengang, ligesom det stadig gør i dag, udgjorde over 90% af øernes eksport [19]. Denne ordning så gennem årene ud til at tilfredsstille færingerne, men i 90erne og start-00erne fik en økonomisk krise selvstændighedsstrømmene til kortvarigt at bluse op igen.

Selvstændighedstankerne blev dog af daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen slået ned [20], men i kølvandet på dette blev ændringer til Hjemmestyreloven tilføjet i form af Fuldmagtsloven og Overtagelsesloven, som bl.a. gav Færøerne ret til at indgå folkeretlige aftaler med andre nationer og overtage alle andre sagsområder end de såkaldte fællesanliggender, hvis de ellers ønskede dette [21].

Kompetencefordelingen mellem Færøerne og Danmark er i dag således: Færøerne har, som før nævnt, ansvar for de særligt udvalgte anliggender som skat, skole, sundhed, erhverv, kultur, socialforsorg osv. Danmark styrer derimod det, der kaldes permanente fællesanliggender. Disse er områder som statsforfatning og retssystem - Færøerne går ind under Grundloven, statsborgerskab - færinger har dansk pas, udenrigs- og forsvarspolitik - Danmark håndterer større udenrigspolitiske spørgsmål, og valuta og pengepolitik - Færøerne er bundet til den danske krone og modtager

bloktilskud fra Danmark^{22}.

3.2.2 Politisk indretning i dag

Den dag i dag er det færøske parlament Lagtinget øverste myndighed over de særanliggender, som øerne

18

Retsinformation.dk (www.retsinformation.dk): Lov om Færøernes Hjemmestyre

19

Nationalleksikonet (www.lex.dk): Færøerne - økonomi

20

DR, “Da Færøerne ville løsrive sig (2:2)”, Bakspejl,

21

Nationalleksikonet (www.lex.dk): Styre og forfatning på Færøerne

22

Ibid

Side 10

SRP

10 gennem Hjemmestyreloven (1948) og Fuldmagtsloven (2005) har overtaget ansvaret for. Tinget består af 33

                                                               23
demokratisk valgte medlemmer og agerer lovgivende magt i magtens tredeling på særanliggenderne, men

deler rollen med det danske Folketing, som lovgiver på de andre anliggender. Rollen som den udøvende magt udfyldes af den færøske regering Landsstyret, som fører lovgivningen på særanliggenderne ud i livet, men også her deles rollen med den danske regering. Landsstyret ledes af Lagmanden, som indirekte vælges af Lagtingets medlemmer, og består også af minimum to landsstyrelsesmedlemmer. Modsat dansk lovgivning kan hverken Lagmanden eller andre landsstyrelsesmedlemmer ifølge færøsk lovgivning samtidig sidde i Lagtinget, hvilket er til for at sikre en adskillelse af den lovgivende og udøvende magt. I forhold til den dømmende magt er det udelukkende danske domstole, der varetager opgaverne, hvorfor den danske

                                24
højesteret agerer øverste myndighed her

. Dog er der det sidestykke, at når de danske domstole skal dømme i en sag på Færøerne, der vedrører de færøske særanliggender, skal det foregå ud fra den færøske

         25
lagtingslov .

3.3 Opsummering

I tiden efter statussen som norsk skatteområde i 1035 blev flere og flere embedsposter og andre magtroller på de nordatlantiske øer besat af kongeligt udpegede nordmænd og danskere, hvilket førte til den endelige nedlæggelse af Lagtinget i 1816, kort efter tilhørsforholdet blev flyttet til Danmark. Herefter fik Færøerne status som dansk amt uden parlament, men i de følgende mange år vendte udviklingen og Færøerne fik efter Junigrundloven af 1849 både repræsentation i det danske parlament samt senere genrejsning af Lagtinget og mere selvstyre på afgørende områder. Denne ordning fortsatte indtil 2. verdenskrig, hvor de nordatlantiske øer blev besat af Storbritannien og afskåret fra Danmark, hvor Færøerne for første gang i århundreder var nær ubegrænset selvstyrende. Dette ledte til en folkeafstemning om suverænitet, der blev afvist af den danske regering, som kort efter forhandlede et kompromis på plads i form af Hjemmestyreloven af 1948, der gav Færøerne ansvar for flere vigtige områder. Ordningen var uændret indtil 2005, hvor ændringer blev tilføjet, men er stadig grundlag for det politiske system, Færøerne er indrettet efter den dag i dag.

23

Rasmussen, Jesper Hjarsbæk, Politikkens kernestof, Columbus, s. 163

24

Løgtingsskrivstovan, Løgtingið – hefti 3: Ymisk mál, Føroya Løgting, s.4-5, PDF

25

Domstol.dk (www.domstol.dk): faeroesk-auktionslov-var-gyldig-og-indebar-ikke-et-ekspropriativt-indgreb

Side 11

SRP

11

4.0 Analyse af selvstændighedstanker hos partier og vælgere

Løsrivelsesspørgsmålet er ikke blot et markant spørgsmål til debat i den færøske befolkning, men gennemsyrer også hele det partipolitiske system. Det siges, at det politiske spektrum i færøsk forstand har to akser: En nationalistisk akse og en ideologisk akse [26]. Gennem historien er debatten dog bluset op og ned i perioder, hvor selvstændighedstankerne har taget skikkelse gennem forskellige partier og politikere. Både i Lagtingshuset og i folketingssalen har separatistiske røster set dagens lys fra begge ideologiske fløje med forskellige grundlag og forskellige hensigter.

4.1 Det politiske landskab - Partier og skillelinjer

Tager man et kig på det færøske politiske spektrum udfyldes øverste kolonne af de såkaldte selvstyrepartier, mens man i nederste kolonne møder samhørighedspartierne. Dog er selvstændighedsspørgsmålet, som før nævnt, ikke den eneste politiske skillelinje, da det ideologiske i et samspil også definerer landskabet. Dette skaber interessante regeringskonstellationer, da

regeringspartierne altid vil have en grad af^{27}

26

Løgtingsskrivstovan, Løgtingið – hefti 3: Ymisk mál, Føroya Løgting, s.6 , PDF

27

Se Bilag 1 uenighed på det ene eller det andet led.

Side 12

SRP

12

4.1.1 Selvstyrepartierne

Selvom Færøernes ældste selvstyreparti, Sjálvstýri blev dannet i 1906 [28], er det i de senere år partierne Tjóðveldi og Fólkaflokkurin, der har domineret selvstændighedsdagsordenen [29]. Disse partier deler begge mærkesagen om et selvstændigt Færøerne, men adskiller sig på det ideologiske.

Fólkaflokkurin er et borgerlig-liberalt parti bygget på kristne værdier, der anser færøsk selvstændighed som et skridt mod den enkelte færings frihed [30]. Tjóðveldi opstod i protest mod, at resultatet af den færøske folkeafstemning i 1946 ikke blev respekteret, og ønsker en færøsk republik, men har i modsætning til Fólkaflokkurin fokus på lighed og solidaritet [31]

4.1.2 Samhørighedspartierne

Som en nationalistisk modpol til Sjálvstýri, blev Sambandsflokkurin også dannet i 1906, og er dermed Færøernes ældste samhørighedsparti. Sambandsflokkurin går ligesom Fólkaflokkurin ind for en borgerlig-liberal politik, men har til hovedformål at bevare rigsfællesskabet med Danmark [32].

Det andet store samhørighedsparti er det færøske socialdemokrati Javnaðarflokkurin, der også foretrækker at være en del af rigsfællesskabet, men modsat Sambandsflokkurin, kæmper for de

                          33
socialdemokratiske kerneværdier .

28

Nationalleksikonet (www.lex.dk): Trap Færøerne - Politik og planer på Færøerne

29

DR, “Da Færøerne ville løsrive sig (2:2)”, Bakspejl

30

Løgtingsskrivstovan, Løgtingið – hefti 3: Ymisk mál, Føroya Løgting, s.6 , PDF

31

Nationalleksikonet (www.lex.dk): Trap Færøerne - Politik og planer på Færøerne

32

Nationalleksikonet (www.lex.dk): Sambandsflokkurin

33

Folketinget.dk (www.ft.dk): Partiernes historie - Javnaðarflokkurin

Side 13

SRP

13

      34
Figur 2:

De færøske selvstændighedstanker er i nyere tid for alvor blusset op i to bølger. Dette ses tydeligt i figur 2 i form af de to markante dyk mandatlinjen tog under 2. verdenskrig og i slutningen af

90erne.

4.2 Første selvstændighedsbølge - Verdenskrigen og dens efterspil

Som der allerede er redegjort for, fungerede den britiske besættelse af Færøerne under 2.

verdenskrig som en form for politisk eksperiment, hvor det færøske selvstændighedsønske blev omsat til praksis. Da forbindelsen til Danmark blev afskåret, opstod en unik situation med omfattende reel suverænitet [35], hvor Lagtinget i samspil med amtmanden de facto overtog de statslige opgaver og havde fuld myndighed over øerne. Denne erfaring affødte den første selvstændighedsbølge, som kan ses i Figur 2, da Færingerne oplevede et funktionelt og effektivt selvstyre samt økonomisk vinding [36]. Det er derfor tydeligt, at krigstidens erfaringer ikke kun styrkede de nationalistiske strømninger i befolkningen, men beviste også, at en selvstændig færøsk stat reelt kunne fungere uafhængigt af Danmark. Dette skabte fundamentet for et krav om at transformere den praktiske erfaring til formel suverænitet [37] gennem folkeafstemningen i 1946, hvor resultatet viste et flertal for færøsk selvstændighed.

34

Se Bilag 2

35

Inspo.dk (www.inspo.dk): Hvad er reel suverænitet?

36

Nationalleksikonet (www.lex.dk): Trap Færøerne - på Færøerne

37

Inspo.dk (www.inspo.dk): Hvad er formel suverænitet?

Side 14

SRP

14

4.2.1 Kildekritisk analyse af referat-uddrag fra Lagtingsmødet 18. september 1946

En af hovedaktørerne bag den færøske folkeafstemning var lagtingsformand Thorstein Petersen fra selvstyrepartiet Fólkaflokkurin. Thorstein Petersen blev valgt til lagtingsformand i 1945 og bestred også posten under og kort efter folkeafstemningen. Ved første Lagtingsmøde efter afstemningsresultatet lå klart, erklærede han derfor Færøernes formelle suverænitet, hvilket fremgår af det officielle referat fra Lagtingsmødet 18. september 1946 [38]. Da referatet er nedskrevet umiddelbart i forlængelse af begivenheden, der omtales, fungerer det som en samtidskilde, og en førstehåndskilde. Selvom der i referatet blot refereres til lagtingsformand Thorstein Petersens erklæring, agerer han både afsender for erklæringen og referatet, da han også står som underskriver af referatet [39]. At referatet er underskrevet af Lagtingsformanden Thorstein Petersen og sandsynligvis en form for referent i form af Poul Petersen [40], samt at det er nedskrevet i Lagtingets officielle mødebøger, besidder det en stor troværdighed som officielt dokument, men troværdigheden kan også udfordres af Thorstein Petersens eventuelle hensigter. Kildens modtager kan højst sandsynligt tilskrives Lagtingsmedlemmerne til orientering om mødets forløb, men også befolkningen, som kunne have interesse i samme. Dykker man ned i teksten er tendenserne bag de refererede udtalelser tydelige. Referatet af Lagtingsformand Thorstein Petersens erklæring er dybt politisk forankret, da han bruger sin stilling som Lagtingsformand til at fremskynde en proces eller påvirke befolkningen:

” Derefter meddelte lagtingsformanden tingmændene, at det færøske folk ved folkeafstemningen den

14. september 1946, klart havde givet tinget til kende, at fuldt selvstyre for Færøerne er her til lands, og at lagtingets pligt er at udføre folkets vilje.” [41]

Som formand for selvstyrepartiet Fólkaflokkurin og en af hovedarkitekterne bag folkeafstemningen, er det tydeligt, at Thorstein Petersen her ønsker den færøske selvstændighed hurtigt trumfet igennem, men han erklærer det med en dyb nationalistisk undertone. Han fokuserer på det færøske folk som en form for etnicitet og erklærer, at netop dette folk har tildelt Færøerne det fulde

38

Lagtingstidende, Løgtingstiðindi 1946, s. 44

39

Oversat version af Løgtingstíðindi 1946, s, 1, l. 23, Se bilag 1

40

Ibid, s.1, l. 23

41

Ibid, s.1, l. 11-13,

Side 15

SRP

15 selvstyre. Med disse formuleringer forsøger han at legitimere en hurtig afkobling fra Danmark. Der ligger en skare af skjult hensigt i Thorstein Petersens ord, men meget af hans gennemtænkte agenda findes i det, han ikke siger. Han påstår bl.a., at den færøske befolkning ”klart havde givet tinget til kende, at fuldt selvstyre for Færøerne er her i lands”. Dette fremstår som en bevidst overdrivelse, da afstemningen kun endte med et flertal på 50,7% af de gyldige stemmer [42].

Derudover fremgår det også af referatet, at lagtingsmedlemmerne Djurhuus og Dam har formuleret et gådefuldt telegram, der af tekniske grunde bortfalder:

” Da den i telegrammet fra Dam og Djurhuus nævnte anmodning ikke forelå for tinget, anså

                              43
tingformanden sagen for bortfaldet.”

Denne situation vidner igen om Thorstein Petersens hensigt om at fremskynde processen, da Kristian Djurhuus og Peter Mohr Dam begge kommer fra samhørighedspartierne

Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin [44] og ved at lade deres telegram bortfalde, undgår han oppositionen til løsrivelsen. Referatet og dets indhold bidrager altså til at oplyse om mange politiske aspekter vedrørende folkeafstemningen i 1946 og kan besvare flere spørgsmål, men ikke mindst, hvordan Lagtingsformand Thorstein Petersen håndterede folkeafstemningens resultat. Det står tydeligt frem, at han forsøgte at fremskynde den færøske suverænitet ved at erklære netop dette fra sin magtposition, da han udtaler sig i sit hverv som Lagtingsformand og ved at lade oppositionens telegram bortfalde grundet en teknisk fejl. I forlængelse af dette forsøgte han også at legitimere den færøske selvstændighed gennem bevidste overdrivelser af afstemningens udfald. Til denne analyse skal det tilføjes, at den danske stat stemplede folkeafstemningen som ”vejledende”, hvilket betød, at det selvstyre og suverænitet, Thorstein Petersen havde erklæret, ikke blev en realitet alligevel. Den danske konge valgte derimod at opløse Lagtinget og udskrive nyvalg, hvorefter samhørighedspartierne endte med et flertal. Som kompensation fik disse partier forhandlet den såkaldte Hjemmestyrelov af 1948.

4.3 Anden selvstændighedsbølge - den økonomiske krise

Som før nævnt, så det i de efterfølgende mange år ud til, at færingerne havde set sig tilfredse med

42

Nationalleksikonet (www.lex.dk): Styre og forfatning på Færøerne

43

Oversat version af Løgtingstíðindi 1946, s, 44, l. 18-19, Se bilag 1

44

Folkevalgte.dk (www.folkevalgte.dk): Lagtinget medlemmer

Side 16

SRP

16

Hjemmestyreordningen og skiftende færøske regeringer, derfor begyndte at fokusere på andre områder end selvstændighed [45]. Denne virkelighed slog dog et gevaldigt knæk i løbet af 90erne, hvor Færøerne endte i en enorm økonomisk krise. I forbindelse med denne krise bevilgede den danske stat favorable lån til det færøske Landsstyre, men grundet en række lånebetingelser endte Færøerne de facto under dansk administration [46]. Den politiske skillelinje mellem separatister og unionister blev for alvor kridtet op i forbindelse med den såkaldte Færøbanksag, hvor det færøske Landsstyre blev vildledt af den danske stat til at opkøbe den konkurstroede Færøbank fra Danske Bank [47]. Den økonomiske krise og Færøbanksagen lagde kimen til de stigende selvstændighedstanker og markerede den anden selvstændighedsbølge, jævnfør figur 2, da færingerne følte sig overrumplet og

                                                                             48
narret af de danske myndigheder, og i denne anledning voksede partiet Tjóðveldi sig stort på ny .

4.3.1 Kildekritisk analyse af Høgni Hoydals tale 6. oktober 2001

Fra netop Tjóðveldi var en af de skikkelser, der bedst satte ord på den færøske frustration på daværende tidspunkt, lagtings- og folketingspolitiker Høgni Hoydal, der i folketingssalen den 6.

december 2001 fremførte en tale, der skarpt repræsenterede de færøske selvstændighedstanker.

Afsenderen, Høgni Hoydal, var to måneder inden talens fremførelse blevet valgt til Folketinget for første gang, og til talens datering skal det tilføjes, at de færøske selvstændighedsplaner kort forinden var blevet spoleret på det kraftigste af daværende Statsminister Poul Nyrup Rasmussen, hvilket gør

                   49
talen til en samtidskilde . I løbet af talen veksler Høgni Hoydal mellem ”jeg” og ”vi”, hvilket

indikerer, at man også kan tilføje hans parti Tjóðveldi eller den færøske befolkning, alt efter hvordan man tolker det, til afsenderrollen: ”Vi vil arbejde for, at vi i fællesskab kan sige et pænt og værdigt farvel hjemmestyret” [50]. Talen fungerer dermed som en førstehåndskilde, da den er et udtryk for Tjóðveldi og Høgni Hoydals egen holdning og tanker om forholdet til Danmark. Da talen fremføres i folketingssalen, er den primære modtager derfor de danske folketingsmedlemmer, da han, som han selv påpeger, vælger at fremføre den på dansk [51], samtidig med, at han forsøger at overtale til færøsk selvstændighed med diverse argumenter:

45

Nationalleksikonet (www.lex.dk): Færøernes historie

46

Nationalleksikonet (www.lex.dk): Færøerne - økonomi

47

DR, “Da Færøerne ville løsrive sig (2:2)”, Bakspejl,

48

Ibid

49

Ibid

50

Høgni Hoydals tale I Folketinget om færøsk selvstændighed (2001), s.1, l. 12, Se bilag 2

51

Ibid, s. 1, l. 6-7

Side 17

SRP

17

”Ved at støtte selvstændighedsbevægelserne i Nordatlanten kan Danmark være med til at sætte

                                                         52
handling bag visionerne om en mere demokratisk og ligestillet verden”

Derudover appellerer han, som de fleste politikere gør, også til de den færøske befolkning og det færøske vælgerkorps, da han gennem hele talen signalerer, at han og Tjóðveldi kæmper for færøsk selvstændighed. Grundet dette indeholder talen også flere træk, som kan ledes tilbage til den nationalistiske tankegang. Selvom Høgni Hoydal taler ind i en moderne kontekst, trækker hans argumentation på klassiske elementer af nationalismen og nationen som begreb. Sociologen Anthony D. Smith definerer en nation som:”et navngivent menneskeligt fællesskab, der bebor et hjemland, og som har fælles myter, en fælles kultur, en enkelt økonomi og fælles rettigheder og

      53
pligter” . Disse kriterier for en nation taler Høgni Hoydal direkte ind i:

” Vi arbejder jo egentlig for at afskaffe de færøske folketingsmandater. Det sker ved, at den færøske nation vedtager sin egen grundlov og tager det fulde politiske og økonomiske ansvar for sit eget

land”^{54}

Selvom Høgni Hoydal her betegner Færøerne som en nation, berører han lige nøjagtig de aspekter af Anthony D. Smiths definition Færøerne mangler. Han har nemlig særligt fokus på det juridiske aspekt i form af vedtagelsen af en færøsk grundlov, hvilket appellerer til fællesskabets ”fælles rettigheder og pligter” i Smiths forstand. Også det økonomiske aspekt fremhæves, da han mener, at Færøerne skal tage ”det fulde politiske og økonomiske ansvar”, hvilket taler ind i Smiths formulering om, at fællesskabet har ”en enkelt økonomi”. Disse kriterier mangler Færøerne på nuværende tidspunkt, da den færøske økonomi eksisterer i forlængelse af det danske bloktilskud, og øerne indgår under den danske grundlov.

Derudover berører Høgni Hoydal også globalisering [55] som et argument for færøsk selvstændighed, og selvom han på tinge repræsenterer det ideologisk venstreorienterede parti Tjóðveldi, læner mange af hans udtalelser i løbet af talen sig op ad den nationalliberale ideologi [56]:

52

Ibid, s. 2, l. 55-56

53

Iversen, Kristian, Nationer og nationalisme - perspektiver på nationalismen, Columbus, s. 12

54

Høgni Hoydals tale I Folketinget om færøsk selvstændighed (2001), s.1, l. 9-11. Se bilag 2

55

Iversen, Kristian, Nationer og nationalisme - perspektiver på nationalismen, Columbus, s. 57

56

Ibid, s. 50

Side 18

SRP

18

” Færøernes selvstændighed bygger ikke på idealet om en gammeldags nationalstat. Tiden er for længst gået fra idealet om, at en stat skal være stor nok til at have sit eget hjemmemarked, der kan brødføde befolkningen [...]. Ingen stat kan i dag klare sig uden et forgrenet og tæt samarbejde med resten af verdens folk om økonomi, uddannelse...” [57]

Her taler Høgni Hoydal direkte ind i globaliseringens konsekvenser - at stater er nødsaget til at samarbejde på diverse områder, for at følge med udviklingen og vækste, hvilket er et af hovedtankerne bag den nationalliberale ideologi [58]. I samme stil kritiserer han også her nationalliberalismens modsætning - den protektionistiske tilgang til statsøkonomi, hvor nationer

                                      59
lukker deres marked for andre staters produkter

- idet han siger, at ”tiden er for længst gået fra idealet om, at en stat skal være stor nok til at have sit eget hjemmemarked”. Høgni Hoydals tale i folketingssalen bidrager til at forstå de færøske selvstændighedstanker, der blussede op under anden bølge, men den bidrager også til at belyse, hvordan de færøske selvstændighedstanker havde udviklet sig fra 2. verdenskrig til den økonomiske krise i 90erne. Det er nemlig tydeligt, at ønsket om selvstændighed ikke udelukkende beror på et glødende ønske om at afskære forbindelserne til Danmark, men om at finde sin plads på den globale scene: ”Selvstændighed eller suverænitet er stadig forudsætningen for at kunne tage sit ansvar i verden og samarbejde i de internationale

             60
organisationer” . Ifølge Høgni Hoydal er selvstændighed og suverænitet garanten for, at Færøerne

kan tage ansvar på den globale scene og stå i egen ret.

4.4 Vælgeradfærd - Marginalvælgere og Issue-voting

For at forstå selvstændighedsbølgerne er det nødvendigt at flytte fokus fra partiernes ideologi til vælgernes adfærd. Under bølgerne skete der markante skift på det politiske spektrum, som kan være med til at belyse, hvilket fokus de færøske vælgere havde, og hvilken akse der blev flyttet stemmer over.

57

Høgni Hoydals tale I Folketinget om færøsk selvstændighed (2001), s.2, l. 41-46. Se bilag 2

58

Iversen, Kristian, Nationer og nationalisme - perspektiver på nationalismen, Columbus, s. 50

59

Ibid

60

Ibid, s.2, l. 45-46

Side 19

SRP

19

4.4.1 Vælgervandringerne

      61
Figur 3: Figur 4:

62

Kigger på man på, hvordan stemmerne fordelte sig i årene under første selvstændighedsbølge og anden selvstændighedsbølge, er det tydeligt, at der skete markante skred på den ideologiske akse i det færøske politiske spektrum [63] i begge tilfælde. Tydeligt står det fx frem mellem årene 1936 og

1943 under første bølge, hvor den færøske højrefløj går fra en procentandel af stemmerne på ca.

33% til ca. 72%, jævnfør figur 3. Samme tendens opleves i en mindre grad under anden bølge mellem årene 1994 og 1998, hvor venstrefløjen går fra en procentandel på ca. 29% til ca. 48%, jævnfør figur 4. Dette vidner om, at det færøske vælgerkorps i begge perioder bestod af en stor mængde såkaldte marginalvælgere [64] - vælgere der er tilbøjelige til at skifte parti fra valg til valg - da der skete store vælgervandringer, hvilket kan forklares ud fra vælgeradfærdsteorien om issue-voting [65], hvor vælgere stemmer ud fra politiske enkeltsager, der på valgdagen er vigtige for dem.

4.4.2 Teoretisk uddybning - hvorfor vandrede vælgerne?

I forhold til selvstændighedsbølgerne hænger issue-voting-teorien også sammen med, hvor på den ideologiske akse vælgerne vandrede hen. Under første bølge ser vi en vandring fra venstrefløjs- og midterpartierne mod højrefløjen, jævnfør figur 3, hvilket kan forklares med, at den færøske venstrefløj på daværende tidspunkt udelukkende bestod af samhørighedspartiet Javnaðarflokkurin, og de separatistiske venstrefløjsorienterede derfor sandsynligvis måtte gå på kompromis med deres ideologiske standpunkt, og stemme på selvstyrepartiet Fólkaflokkurin på den ideologiske højrefløj.

61

Se Bilag 5

62

Se Bilag 6

63

Løgtingsskrivstovan, Løgtingið – hefti 3: Ymisk mál, Føroya Løgting, s.6 , PDF

64

Rasmussen, Jesper Hjarsbæk, Politikkens kernestof, Columbus, s. 82

65

Ibid, s. 90

Side 20

SRP

20

Det meste af vælgervandringen skete dog fra midten, som bestod af det socialliberale Sjálvstýri, der faktisk også havde fokus på et selvstændigt Færøerne, men i en gradvis proces [66]. Dette vidner om, en radikalisering i den færøske befolkning, der ønskede en hurtig løsrivelse og derfor søgte mod Fólkaflokkurin. I samme stil skete vælgervandringerne under anden bølge, hvor rollerne dog var byttet rundt, da disse skete fra højrefløjen mod venstrefløjen. Dette kan forklares med, at venstrefløjen på daværende tidspunkt også bestod af et selvstyreparti, i modsætning til under første bølge, i form af Tjóðveldi. Igen kan dette tolkes, som at færingerne overtrumfede deres ideologiske standpunkter og søgte mod det parti, der stod klarest frem i selvstændighedsdebatten, netop Tjóðveldi. Mellem de to perioder er det dog også værd at pointere, at der skete et skift i det partiske ejerskab over løsrivelsesemnet - et såkaldt Issue ownership [67], hvor venstrefløjen og Tjóðveldi politisk tog patent på løsrivelseskampen.

4.4.3 Ønsket om suverænitet - hvorfor ønskede færingerne selvstændighed?

Teorien om Issue-voting kan stikkes dybere ind i de færøske selvstændighedsbølger, hvis man analyserer grunden til deres opståen. Et bud på grunden til ønsket om selvstændighed i perioder kunne have sammenhæng med, at Færøerne oplevede økonomiske opsving, hvilket kunne rokke i debatten om bloktilskud.

      68
Figur 5:

Undersøger man denne påstand er det dog tydeligt, at dette ikke er tilfældet. Dette understøttes af figur 5, hvor kun 19,19% af variationen i procentdelen af separatistiske lagtingsmedlemmer kan

66

Nationalleksikonet (www.lex.dk): Trap Færøerne - Politik og planer på Færøerne

67

Inspo.dk (www.inspo.dk): Hvad er Emneejerskab (Issue ownership)?

68

Se Bilag 7

Side 21

SRP

21 forklares ud fra Færøernes vækst i BNP. Det betyder, at 80.81% af variationen kan forklares ud fra andre aspekter. Et andet aspekt kunne netop være de politiske enkeltsager, der under selvstændighedsbølgerne udspillede sig i form af 2. verdenskrigs afkobling fra Danmark og den økonomiske krise samt Færøbanksagen i 90erne.

4.5 Analysekonklusion

På baggrund af denne analyse er det tydeligt, at de færøske selvstændighedstanker i nyere tid i særdeleshed kom til udtryk gennem to bestemte perioder af den færøske historie.

Selvstændighedstankerne havde dog på trods af deres teoretiske ligheder i de to perioder divergerende ophav, håndteringer, aktører og fokuspunkter. Den første selvstændighedsbølge udspillede sig i forbindelse med Færøernes omfattende selvstændighed grundet afkoblingen fra det tysk-besatte Danmark. Under krigen opstod der massive vælgervandringer til det højreorienterede selvstyreparti Fólkaflokkurin med Thorstein Petersen i spidsen, og krigserfaringerne førte til en folkeafstemning, hvor et flertal stemte for færøsk selvstændighed, hvorefter Lagtingsformanden ved det efterfølgende lagtingsmøde erklærede denne færøske selvstændighed i et referat præget af politisk overrumpling og bevidste overdrivelser. Resultatet erklæredes dog som ”vejledede” af den danske regering, og Hjemmestyreloven af 1948 blev vedtaget som kompensation. Denne lov så Færingerne sig tilfredse med indtil 90erne, hvor en økonomisk krise de facto tvang Færøerne under dansk administration, hvilket sammen med Færøbanksagen førte til anden selvstændighedsbølge.

Her skete der igen vælgervandringer, men denne gang til det venstreorienterede selvstyreparti Tjóðveldi, som havde overtaget selvstændighedskampen med Høgni Hoydal som en hovedaktør. I sin tale i Folketinget argumenterede Høgni Hoydal for en moderne form for suverænitet, der trak på nationalliberale tanker om globalisering og internationalt ansvar frem for protektionisme. Det er også tydeligt, at disse udsving i vælgertilslutningen skyldtes Issue-voting i det færøske vælgerkorps, hvor selvstændighedsspørgsmålet blev domineret af enkeltsager i stedet for andre aspekter som økonomi.

Side 22

SRP

22

5.0 Vurdering af forudsætningerne for færøsk selvstændighed ud fra Montevideo-konventionens kriterier

Selvom de færøske selvstændighedstanker findes på begge fløje af den ideologiske akse, har alle færøske separatister samme endegyldige mål: en selvstændig færøsk stat. Vejen dertil, og hvilken hensigt man har med separationen fra Danmark, er der, hvor skellene bliver tydelige. Skal det gå hurtigt eller langsomt? Kommer det af et had til Danmark eller kærlighed til Færøerne? Er det for at isolere sig fra omverden eller engagere sig i den? Alle er meget relevante spørgsmål i debatten, men det overtrumfende spørgsmål, som må besvares, før der overhovedet kan stilles andre er: Kan Færøerne blive selvstændige, og hvordan? For at besvare dette spørgsmål, må man finde ud af, hvad kriterierne er for en selvstændig stat. Der findes i princippet ikke verdensomspændende fastlagte kriterier for, hvad en selvstændig stat er, men man finder de mest anerkendte kriterier i den såkaldte Montevideo-konvention [69] af 1933, der officielt er en regional aftale indgået af 17 latinamerikanske stater, men af flere forfattere er anerkendt som skabelon for en stats eksistens, ligesom EU også har set sig enig i dens kriterier [70]. I Montevideo-konventionen stilles der fire krav til, hvad en stat skal have for at kunne anerkendes:

a) En permanent befolkning

b) Et defineret territorium

c) En regering

d) Evnen til at samvirke med andre stater

5.1 Territorium og permanent befolkning

5.1.1 Sammenhængskraft som styrke og ressourcerigt territorium

Montevideo-konventionens første og andet kriterium til, hvad en stat skal have, er henholdsvis en ”permanent befolkning” og et defineret territorium. Demografisk opfylder Færøerne første kriterium, da det færøske befolkningstal i 2026 er på 56.428 [71], men også sociologisk drager

69

Law.au.dk (www.law.au.dk): Dannelse af stater i moderne folkeret, Selina Lautrup Rosenmeier, s. 7

70

Globaleseniorer.dk (www.globalesenioerer.dk): Folkeret

71

Worldometers (www.worldometers.info): Færøernes befolkning (live)

Side 23

SRP

23

Færøerne her fordel gennem befolkningens markante nationale identitet. Som sociolog Anthony D.

Smith påpeger, er fælles kultur og historie fundamentet for en nation [72], og på trods af diverse danske politikeres argumenter, om tætte færøsk-danske kulturelle bånd [73], kan man argumentere for, at Færøerne her adskiller sig markant fra Danmark. Kulturelt har Færingerne både eget sprog og nationalsymboler - fx nationaldragten [74] - og historisk er der flere sekvenser, hvor Færøerne har været afskåret fra Danmark med 2. verdenskrig som mest markante eksempel. I forhold til Montevideo-konventionens andet kriterium, opfylder Færøerne geografisk også dette kriterium med

                          2                      2 75
et officielt landareal på 1.399 km og havareal på 274.000 km , men fortalere for færøsk

selvstændighed vil højst sandsynligt også fokusere på, hvad der følger med det store område, der både dækker land og vand. Fiskerierhvervet udgør ca. 90% af den færøske eksport [76], og 80.000 af Færøernes samlede fangst af bundfisk på 130.000 ton fanges i færøsk farvand [77]. Separatistiske færinger vil altså ud fra disse aspekter og betragtninger fremhæve, at Færøerne både demografisk og geografisk opfylder de opsatte kriterier, men også socialt og ressourcemæssigt har gode forudsætninger, da den færøske befolkning besidder en afgørende sammenhængskraft og homogenitet, samt et enormt territorium og fiskemuligheder herunder, som kan fungere som et godt fundament for en økonomisk uafhængighed.

5.1.2 Størrelse som svaghed og økonomisk ustabilitet

De unionistiske kritikkere ville sandsynligvis hverken fokusere på den Færøske befolknings sammenhængskraft eller territoriets fiskemuligheder, men derimod rette blikket mod befolkningstallets størrelse og den færøske statskasses afhængighed af fiskerierhvervet. Med titlen som stat følger eksempelvis det fulde ansvar for en offentlig sektor, der kræver specialiseret ledelse, og her kan det af kritiske røster argumenteres, at den færøske befolkning er for lille til at påtage sig dette ansvar. Som før nævnt, har Færøerne i nyere tid taget ansvaret for flere områder som skat, skole, sundhed, erhverv, kultur, socialforsorg osv, men de mest kritiske områder i form af retssystem, valuta- og pengepolitik og ikke mindst sikkerheds- og forsvarspolitik er stadig den

72

Iversen, Kristian, Nationer og nationalisme - perspektiver på nationalismen, Columbus, s. 12

73

DR, “Da Færøerne ville løsrive sig (1:2)”, Bakspejl, 27. maj 2024.

74

Nationalleksikonet (www.lex.dk): Traditioner og fortællinger på Færøerne

75

Færøernes Landsstyre (www.government.fo): Føroyar - The Faroe Islands

76

Nationalleksikonet (www.lex.dk): Færøerne - økonomi

77

Nationalleksiokonet (www.lex.dk): Trap Færøerne - Fiskerierhvervet på Færøerne

Side 24

SRP

24 danske stats ansvar. Selvom den færøske befolkning beviseligt har kunnet varetage de ansvarsområder, som de har hjemtaget, vil kritikken gå på, at den færøske befolkning er for lille til at påtage sig større og vigtigere ansvarsområder. I samme stil vil kritikken også styres mod den færøske økonomi, da denne af kritikere kan karakteriseres som en monokultur [78], da den er så kritisk afhængig af fiskerierhvervet. Denne sammensætning gør den ekstremt sårbar over for svingende markedstendenser, men også klimaforandringer, og der kan derfor argumenteres for, at det danske bloktilskud fungerer som sikkerhedsnet i sådanne scenarier, hvorfor færøsk selvstændighed og dermed afskaffelse af bloktilskuddet sætter Færøerne i en markant økonomisk usikker situation. En parallel kan drages til den færøske økonomiske krise i 90erne, hvor den danske stat satte ind og hjalp færingerne ud af denne. Det unionistiske fokus vil altså under disse kriterier sættes på, hvorvidt den færøske befolkning overhovedet er veluddannet nok til de tunge diplomatiske og forvaltningsmæssige opgaver der følger med suveræniteten, og om den færøske økonomi kan overleve økonomiske kriser uden det danske bloktilskud.

5.2 En regering og evnen til at samvirke med andre stater

5.2.1 Resultater som argumentation

Montevideo-konventionens tredje og fjerde kriterium til, hvad en stat skal have, er henholdsvis ”en regering” og ”evnen til at samvirke med andre stater”. I forhold til de to første kriterier, er disse en grad mere op til fortolkning, da de kan anskues fra flere vinkler. Som redegjort for, har de nordatlantiske øers selvstyre udviklet sig markant de sidste par århundreder fra et autonomisk lavpunkt uden parlament i 1816 til Hjemmestyreloven af 1948, samt Fuldmagtsloven af 2005.

Separatistiske færinger vil derfor argumentere for, at Færøerne den dag i dag allerede er selvstyrende på flere områder med Landsstyret som regering, og at øerne beviseligt evnede at administrere sig selv under 2. verdenskrig, hvorfor det kunne anskues som logisk, at selvstændighed også ville kunne realiseres nu. Montevideo-konventionens fjerde kriterium om ”evnen til at samvirke med andre stater” kommer i forlængelse af disse betragtninger, da Færøerne allerede opfylder dette kriterium under de sagsanliggender, der gennem Hjemmestyreloven og

Fuldtmagtsloven er hjemtaget. Et eksempel på dette er aftalen, Færøerne i 1977 indgik med det

78

Nationalleksikonet (www.lex.dk): monokultur

Side 25

SRP

25 daværende Sovjetunionen, som nu med Rusland stadig er gyldig i dag. Den omtalte aftale kunne udelukkende indgås, da den indgår under fiskeriområdet, som Færøerne siden Hjemmestyreloven i

1948 har haft myndighed over. Aftalen fungerede som en ”byttehandel”, hvor færøske fiskere fik mulighed for at fiske torsk i det russiske Barentshav, hvorimod Sovjetiske (og senere russiske) fiskere fik mulighed for at fiske blåhvilling i færøsk territorium [79]. Selvstændighedsorienterede færinger vil på baggrund af en sådan aftale ikke kun argumentere, at Færøerne opfylder kriteriet, men også påpege, at den er et udtryk for, at det færøske Landsstyre kan og tør handle uafhængigt af internationale relationer, da Rusland indiskutabelt kan kendetegnes som udstødt i store dele af verden. Det er aftaler som disse, Høgni Hoydal omtaler i sin tale i folketingssalen, når han argumenterer, at selvstændighed er det væsentligste skridt mod, at Færøerne finder deres plads i verden. De færøske separatister vil i en argumentation ud fra disse overvejelser sandsynligvis kombinere en fremhævelse af Færøernes allerede øgede selvbestemmelse og erfaringerne fra 2.

verdenskrig med det færøske Landsstyres beviselige evne at samvirke med andre stater uanset internationalt ry.

5.2.2 Demokratiske og diplomatiske problemer

Samhørighedsfæringerne fra bunden af det politiske spektrum vil under disse kriterier udvise en skarp skepsis mod en selvstændig færøsk regerings folkelige anerkendelse, men også rette blikket mod realiteterne bag den færøsk-russiske fiskeriaftale. I forhold til tredje kriterium om en selvstændig regering, kan kritikken ligesom under første kriterie rettes mod ansvarsområderne, der følger med titlen som stat, men en unionist vil også fokusere på, at den færøske befolkning først og fremmest er dybt splittet, når det kommer til selvstændighedsspørgsmålet. Jævnfør folkeafstemningen fra 1946, var flertallet for selvstændighed utrolig spinkelt og præget af en lav valgdeltagelse [80], ligesom begge færøske folketingsmedlemmer på nuværende tidspunkt er valgt for samhørighedspartier [81]. Dette vidner om en befolkning, der ikke er fuldt afklaret med selvstændighedsspørgsmålet, hvorfor det af unionister kan argumenteres, at en selvstændig regering baseret på et lige så spinkelt flertal vil være et demokratisk problem. I forhold til den færøsk-russiske aftale kan der af skeptikere også rejses flere kritikpunkter. Et af disse kunne netop være i

79

DR (www.dr.dk): Fiskeriaftale mellem Færøerne og Rusland sætter Danmark i en 'dum situation'

80

Nationalleksikon (www.lex.dk): Trap Færøerne - Styre og forfatning på Færøerne

81

Nationalleksikonet (www.lex.dk): færøske folketingsmedlemmer

Side 26

SRP

26 forhold til Færøernes vilje til at samarbejde med et sanktioneret land som Rusland, som separatister ellers kunne argumentere som en fordel. Jævnfør FN’s optagelseskrav, er de fire kriterier opstillet i Montevideo-konventionen ikke just nok for medlemskab, da hvert af Sikkerhedsrådets fem permanente medlemmer i form af USA, Kina, Rusland, Frankrig, Storbritannien, kan nedlægge

veto^{82}. Med dette taget i betragtning kan løsrivelsesskeptikere argumentere, at Færøerne kan ende

som en form for diplomatisk kastebold, hvor vestlige lande som USA, Frankrig og Storbritannien i protest mod Rusland og dermed også den færøsk-russiske fiskeriaftale, kan nedlægge veto mod et færøsk medlemskab af FN. Ud fra disse aspekter vil kritikkere af færøsk selvstændighed altså fokusere på, at der kan opstå demokratiske problemer vedrørende en selvstændig færøsk regering, hvis den baseres på et snævert afstemningsflertal, og at Færøernes russiske aftale ikke er et udtryk for suverænitet, men en hæmsko i fremtidige selvstændighedsprocesser.

5.3 Vurderingskonklusion

Det er på baggrund af denne vurdering klart, at der ikke er et endegyldigt svar på, hvilke forudsætninger Færøerne konkret har for at blive selvstændige, men det er tydeligt, at nogle aspekter virker mere overkommelige end andre. Hvor Færøerne i høj grad opfylder de målbare af Montevideo-konventionens kriterier om et defineret territorium og en permanent befolkning med tydelig sammenhængskraft, står de politiske og økonomiske forudsætninger som de største barrierer for en selvstændig færøsk stat. Af vurderingen står det stærkest frem, at de nordatlantiske øer for at opnå dette scenarie ikke kun har brug for national identitet, men også en stærk økonomisk tilstand, der kan modstå tabet af bloktilskuddet, samt en større demokratisk konsensus og opbakning til en regering med de nødvendige kapaciteter til at drive en effektiv offentlig sektor. Endeligt er det dog tydeligt, at disse aspekter er de internationale spilleregler underlegne, da Færøerne, på trods af, at de beviser viljen til at samarbejde med andre stater, kan ende som en diplomatisk kastebold i et større magtspil på baggrund af deres ageren. Den endelige konklusion på vurderingen er derfor, at selvom Færøerne har fundamentet i form af de to første kriterier, så afhænger en langvarig effektiv selvstændighed af nøje økonomisk planlægning og international accept.

Side 27

SRP

27

6.0 Konklusion

Færøernes politiske historie kan defineres som svingende mellem ikkeeksisterende autonomi og udpræget selvbestemmelse. Efter århundreder under norsk og dansk herredømme, hvor det politiske system blev demokratisk drænet, Lagtinget ophævet og øerne gjort til et dansk amt, gjorde indførelsen af det danske demokrati, at færingerne fik både repræsentation i parlamentet og genoprettelsen af deres eget. Et autonomisk højdepunkt og afgørende vendepunkt var 2.

verdenskrig, hvor Færøerne var de facto selvstyrende, hvilket førte til folkeafstemningen om selvstændighed i 1946. Da den danske stat ikke respekterede resultatet, blev kompromiset Hjemmestyreloven af 1948 vedtaget, hvori Færøerne fik selvbestemmelse over de såkaldte særanliggender med Lagtinget som øverste myndighed. Denne aftale udgør den dag i dag fundamentet for kompetencefordelingen mellem Færøerne og Danmark. Med udgangspunkt i de stigende selvstændighedstanker hos partierne og vælgerne fungerer referatet af lagtingsmødet d. 18.

september 1948 samt dets indhold og Høgni Hoydals tale i folketingssalen 6. december 2001 som repræsentanter for to selvstændighedsbølger. Første bølge ses i referatet fra 1946, hvor lagtingsformand Thorstein Petersen bruger sin magtposition til at fremskynde færøsk løsrivelse gennem nationalistisk retorik og en bevidst overdrivelse af afstemningsresultatet. Den anden bølge repræsenteres af Høgni Hoydals tale, der markerer et skifte mod en moderne nationalliberal argumentation, hvor suverænitet og selvstændighed ses som en forudsætning for global anerkendelse efter 90’ernes økonomiske krise. Samlet set vidner de store vælgervandringer om en udpræget tendens af issue-voting, og færingerne har i begge tilfælde handlet som marginalvælgere, der har tilsidesat ideologiske præferencer for at prioritere selvstændighedskampen. Konklusionen er dermed, at det færøske selvstændighedsønske ikke drives af aspekter som økonomisk vækst, men af konkrete og specifikke politiske kriser og ønsket om formel suverænitet. Med den færøske selvstændighedshistorie og kompetencefordeling samt de færøske selvstændighedstankers argumentationer taget i betragtning kan færøsk selvstændighed analyseres ud fra Montevideo-konventionens kriterier. Via de fire krav om befolkning, territorium, regering og evnen til at samvirke med andre stater, fremstilles og vurderes de styrker og svagheder, der præger de nordatlantiske øers vej mod suverænitet. Endeligt vurderes det, at Færøerne på trods af opfyldelsen af de målbare krav, samt den markante nationale identitet og det ressourcerige

Side 28

SRP

28 territorium, fortsat mangler at kunne opfylde de resterende mere fortolkningsmæssige kriterier, hvor tabet af bloktilskuddet og varetagelsen af en fuld offentlig sektor samt Færøernes internationale ageren stiller sig som barrierer for de færøske separatisters endelige mål: En selvstændig færøsk stat.

7.0 Litteraturliste:

ArcticStat (www.arcticstat.org): Document 01, (statistik vedrørende de arktiske

områder). https://www.arcticstat.org/doc/document/01.pdf (besøgt ).

Danmarks nationalleksikon (www.danmarkshistorien.lex.dk) : Danmarks befolkningsudvikling

, (artikel om demografi).

https://danmarkshistorien.lex.dk/Danmarks_befolkningsudvikling_(besøgt ).

Danmarks nationalleksikon (www.danmarkshistorien.lex.dk): Færøernes historie, (historisk

gennemgang). https://danmarkshistorien.lex.dk/Færøernes_historie (besøgt 9.03.2026).

Danmarks nationalleksikon (www.lex.dk): Færøerne, (leksikonartikel).

https://lex.dk/Færøerne (besøgt 17.3.2026)

Danmarks nationalleksikon (www.lex.dk): Færøerne – det politiske system, (leksikonartikel).

https://lex.dk/Færøerne_-_det_politiske_system (besøgt ).

Danmarks nationalleksikon (www.lex.dk): Færøerne – retssystem, (leksikonartikel).

https://lex.dk/Færøerne_-_retssystem (besøgt) ).

Danmarks nationalleksikon (www.lex.dk): Færøerne – økonomi, (leksikonartikel).

https://lex.dk/Færøerne_-_økonomi (besøgt) ).

Side 29

SRP

29

Danmarks nationalleksikon (www.lex.dk): færøske folketingsmedlemmer (register over færøske

folketingsmedlemmer). https://lex.dk/færøske_folketingsmedlemmer (besøgt 16.3.2026)

Danmarks nationalleksikon (www.lex.dk): Junigrundloven, (historisk dokument).

https://lex.dk/Junigrundloven (besøgt ).

Danmarks nationalleksikon (www.lex.dk): Legitimitet, (samfundsfaglig definition).

https://lex.dk/legitimitet (besøgt ).

Danmarks nationalleksikon (www.lex.dk): Sambandsflokkurin, (information om politisk parti).

https://lex.dk/Sambandsflokkurin (besøgt ).

Danmarks Nationalleksikon (www.lex.dk): Traditioner og fortællinger på Færøerne

(leksikonartikel). https://trap-faeroeerne.lex.dk/Traditioner_og_fortællinger_på_Færøerne (besøgt

16.3.2026)

Danmarks nationalleksikon (www.trap-faeroeerne.lex.dk): Trap Færøerne - Fiskerierhvervet på

Færøerne, (faglig artikel). https://trap-faeroeerne.lex.dk/Fiskerierhvervet_på_Færøerne (besøgt

).

Danmarks nationalleksikon (www.lex.dk): Geologi på Færøerne, (faglig artikel).

https://trap-faeroeerne.lex.dk/Geologi_på_Færøerne (besøgt 17.3.2026)

Danmarks nationalleksikon (www.trap-faeroeerne.lex.dk): Trap Færøerne - Politik og planer på

Færøerne, (faglig artikel). https://trap-faeroeerne.lex.dk/Politik_og_planer_på_Færøerne (besøgt

).

Danmarks nationalleksikon (www.trap-faeroeerne.lex.dk): Trap Færøerne - Styre og forfatning på

Færøerne, (faglig artikel). https://trap-faeroeerne.lex.dk/Styre_og_forfatning_på_Færøerne (besøgt

).

Side 30

SRP

30

Det Færøske Nationalbibliotek (https://landsbokasavnid.fo): Oversættelse af bilag 2

Domstol.dk (www.domstol.dk): Højesteret: Færøsk auktionslov var gyldig og indebar ikke et

ekspropriativt indgreb, (retsudskrift). https://www.domstol.dk/hoejesteret/aktuelt/2024/3/faeroesk-
auktionslov-var-gyldig-og-indebar-ikke-et-ekspropriativt-indgreb/ (besøgt ).

DR (www.dr.dk): Da Færøerne ville løsrive sig (1:2), Bakspejl, (radioudsendelse/podcast).
https://www.dr.dk/lyd/special-radio/bakspejl/bakspejl-2024/da-faeroeerne-ville-loesrive-sig-1-2-

016 (hørt ).

DR (www.dr.dk): Da Færøerne ville løsrive sig (2:2), Bakspejl, (radioudsendelse/podcast)
https://www.dr.dk/lyd/special-radio/bakspejl/bakspejl-2024/da-faeroeerne-ville-loesrive-sig-2-2-

017 (hørt ).

DR (www.dr.dk): Fiskeriaftale mellem Færøerne og Rusland sætter Danmark i en dum situation,

(nyhedsartikel). https://www.dr.dk/nyheder/indland/fiskeriaftale-mellem-faeroeerne-og-rusland-

saetter-danmark-i-en-dum-situation ().

Election Passport (www.electionpassport.com): Faroe Islands, (valgstatistik).

https://www.electionpassport.com (besøgt ).

Folketinget (www.ft.dk): Partiernes historie, (information om politiske partier).

https://www.ft.dk/da/partier/om-politiske-partier/partiernes-historie (besøgt ).

Folkevalgte.dk (www.folkevalgte.dk): Lagtinget medlemmer (register over

Lagtingsmedlemmer ). https://folkevalgte.dk/1945l/ (besøgt ).

Globaleseniorer.dk (www.globaleseniorer.dk): Folkeret, (artikel om international ret).

https://globaleseniorer.dk/tag/folkeret/ (besøgt ).

Government.fo (www.government.fo): About the Faroe Islands, (officiel information om Færøerne)

https://www.government.fo/en/foreign-relations/about-the-faroe-islands (besøgt ).

Side 31

SRP

31

Inspo (www.inspo.dk): Emneejerskab (issue ownership), (begrebsforklaring).

https://inspo.dk/ordbog/emneejerskab-issue-ownership/ (besøgt ).

Inspo (www.inspo.dk): Formel suverænitet, (begrebsforklaring). https://inspo.dk/ordbog/formel-
suveraenitet/ (besøgt ).

Inspo (www.inspo.dk): Reel suverænitet, (begrebsforklaring). https://inspo.dk/ordbog/reel-
suveraenitet/ (besøgt ).

Iversen, Kristian: Nationer og nationalisme - Perspektiver på nationalismen, 1. udgave, 1. oplag, Columbus 2017.

Løgtingstiðindi 1946, s. 44, (www.logting.fo) (Årsskrift over lagtingsmøder i 1946)

https://www.logting.fo/media/vsojwuar/1946t.pdf?ar=1946 (Besøgt 10.3.2026)

Løgtingsskrivstovan - Løgtingið (www.logting.fo): Hefti 3 – ymisk mál, (officielt lagtingshæfte).

https://www.logting.fo/media/nupj2vsx/126239-løgtingsskrivstovan-løgtingið-hefti-3-ymisk-ma-

l_dk.pdf (besøgt ).

Løgtingið (www.logting.fo): Yvirtoeka-DK, (information om overtagelse af sagsområder).

https://www.logting.fo/logtingsmal/Logtingsmal04/VanligTingmal/092.04%20Yvirtoeka-DK.htm

(besøgt ).

Nationalleksikonet (www.lex.dk): Trap Færøerne - på Færøerne, (leksikonartikel).

https://trap-faeroeerne.lex.dk/_på_Færøerne (besøgt 12.3.2026)

Rasmussen, Jesper Hjarsbæk: Politikkens kernestof, 1. udgave, 1. oplag Columbus 2021.

Retsinformation (www.retsinformation.dk): Bekendtgørelse af lov om de færøske myndigheders

overtagelse af sager (1948), (lovtekst). https://www.retsinformation.dk/eli/lta/1948/137 (besøgt

).

Side 32

SRP

32

Retsinformation.dk (www.retsinformation.dk): Lov om Færøernes Hjemmestyre, (lovtekst).

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/1948/137 (besøgt 9.3.2026)

Rosenmeier, Selina Lautrup: ”Afhandling 7-2016”,

https://law.au.dk/fileadmin/Jura/dokumenter/forskning/Rettid/Afh_2016/afh7-2016.pdf (Udgiver:
Aarhus Universitet. Siden er besøgt 15/3 2026).

Samfundsfag.dk (www.samfundsfag.dk): Legitimitet, (faglig begrebsforklaring).

https://samfundsfag.dk/begreber/politik/generel-politologi/legitimitet/ (besøgt ).

Videnskab.dk (www.videnskab.dk): Ingen nationalstat kan tage hånd om sine borgere alene,

(samfundsfaglig artikel). https://videnskab.dk/kultur-samfund/ingen-nationalstat-kan-tage-haand-
om-sine-borgere-alene/ (besøgt ).

Worldometers (www.worldometers.info): Færøerne – befolkning, (demografisk statistik).

https://www.worldometers.info/da/verdensbefolkning/faeroeerne-befolkning/ (besøgt ).

Worldometers (www.worldometers.info): Færøerne – BNP, (økonomisk statistik).

https://www.worldometers.info/da/bnp/faeroeerne-bnp/ (besøgt ).

8.0 Bilag og figurer

Side 33

SRP

33

8.1 Bilag 1: Figur 1

Figur 1 illustrerer det færøske politiske spektrum med dets unikke to akser

(Løgtingsskrivstovan - Løgtingið (www.logting.fo): Hefti 3 – ymisk mál)

Bilag 2: Figur 2

Figur 2 illustrerer, hvordan mandatflertallet mellem separatisterne og unionisterne i Lagtinget har udviklet sig siden begyndelsen af 2. verdenskrig.

Når den blå linje er over basislinjen, havde unionisterne flertal. Når den blå linje er under basislinjen, havde separatisterne flertal (Electionpassport.com (www.electionpassport.com):

Faroe Islands)

Side 34

SRP

34

8.3 Bilag 3: Referat af langtingsmødet 18. september 1946 samt dansk oversættelse

Original:

Side 35

SRP

35

Dansk oversættelse baseret på:

Oversættelsen er udarbejdet af Det Færøske Nationalbibliotek (https://landsbokasavnid.fo):

13. Folkeafstemningen

Uddrag af Lagtingets protokol:

16. møde:

I året 1946, onsdag den 18. september kl. 18, blev Lagtinget sat.

Alle medlemmer var til stede.

Viceamtmanden var til stede.

Protokollen fra sidste møde blev læst og godkendt.

Lagtingets formand fremlagde telegram fra lagtingsmændene Dam og Djurhuus om et ekstra tingmøde og bad om tingets tilladelse til at åbne mødet i dag 18. september kl. 18.

Tilladelsen blev givet med 22-0.

Derefter meddelte lagtingsformanden tingmændene, at det færøske folk ved folkeafstemningen den 14. september 1946, klart havde givet tinget til kende, at fuldt selvstyre for Færøerne er her til lands, og at lagtingets pligt er at udføre folkets vilje.

Tingformanden fremlagde en skrivelse fra Sverre Patursson m.fl., dateret 18. september

1946, til lagtinget om at gøre landet til et selvstyrende rige.

Herefter satte tingformanden anmodningen fra lagtingsmændene fra Suderø, Dam og

Djurhuus, under drøftelse.

Da den i telegrammet fra Dam og Djurhuus nævnte anmodning ikke forelå for tinget, anså tingformanden sagen for bortfaldet.

Næste møde bliver, som tidligere bekendtgjort, lørdag den 21. september 1946, kl. 16, med

Side 36

SRP

36 dagsorden, som vil blive bekendtgjort ved opslag.

Mødet hævet.

Thorstein Petersen Poul Petersen

8.4 Bilag 4: Høgni Hoydals tale i folketingssalen 6. december 2001

Høgni Hoydals tale i Folketinget om færøsk selvstændighed

”Eitthvørt pláss er heimsins nalvi. Fyri tey, sum búgva og liva har.”

Ethvert sted er verdens navle for dem, der bor og lever dér.

Jeg ville gerne have fortsat denne tale på mit modersmål færøsk, men i forståelsens og dialogens en færøsk republikaner - ein føroy- skur tjóðveldismaður - er valgt ind i det danske Folketing. Målet er at arbejde for forståelse, respekt og anerkendelse mellem den danske og den færøske nation.

Vi blander os ikke i dansk indenrigspolitik. Vi arbejder jo egentlig for at afskaffe de færøske folketingsmandater. Det sker ved, at den færøske nation vedtager sin egen grundlov og tager det fulde politiske og økonomiske ansvar for sit eget land.

Vi vil arbejde for, at vi i fællesskab kan sige et pænt og værdigt farvel til hjemmestyret, og at vi samtidig siger et pænt goddag til et nyt og bedre samarbejde mellem ligestillede folk og lande.

Jeg vil også benytte lejligheden til at ønske den nye regering til lykke med sit arbejde.

Statsministeren lagde i sin åbningstale bl.a. vægt på et opgør med gamle systemer og på et krav om

Side 37

SRP

37 fornyelse. Han lagde vægt på visioner for Danmark og for Danmarks rolle i verden. Han lagde vægt på frihed, demokrati, ansvar, solidaritet og lige rettigheder både for den enkelte, for de enkelte lande og i verdenssamfundet. Han lagde vægt på retten til at skabe sit eget liv.

Jeg synes, der er grund til på flere punkter at tage statsministeren på ordet, også når jeg ser verden fra et færøsk perspektiv, fra én af denne verdens mange navler.

Der er ingen tvivl om, at vi står midt i et historisk knudepunkt, et af de knudepunkter i historien, hvor store ændringer sker på samme tid i omverdenen, i de enkelte samfund. Magtstrukturer ændres, grænser og markeder flyttes, værdier sættes på prøve eller omvurderes, gamle orienteringspunkter flytter sig.

I disse historiske knudepunkter ligger jo flere udviklingsmuligheder åbne, og det er derfor fuldstændig afgørende, hvilke valg vi træffer. Grunden støbes til det samfund og den verdensorden, som bygges op efter dette.

Globaliseringen giver mulighed for demokratisering og lighed, men den rummer også, som vi allerede må konstatere, muligheden for en cementering og koncentration af de gamle magtstrukturer og den økonomiske ulighed.

Man fristes til at citere den tyske forfatter Karl Kraus' gamle sætning: ”Vi har endnu en gang højnet vores niveau. Der er nu blot ét problem. Der er ingen, der befinder sig på det.”

Derfor er det tid til et opgør, som statsministeren siger. Ikke et opgør mellem folk eller mellem medmennesker, men et opgør med myterne og fordommene om hinanden. Og der er tid til visioner i den politiske debat, ikke mindst i forholdet mellem Danmark og Færøerne.

Færøernes selvstændighed bygger ikke på idealet om en gammeldags nationalstat. Tiden er for længst gået fra idealet om, at en stat skal være stor nok til at have sit eget hjemmemarked, der kan brødføde befolkningen, uddanne hele sit folk selv og være stor nok til at have et militær, der kan forsvare staten mod de ydre fjender. Ingen stat kan i dag klare sig uden et forgrenet og tæt samarbejde med resten af verdens folk om økonomi, uddannelse, forskning, forsvar, miljø osv., og de internationale organer får jo større og større betydning for at sikre dette samarbejde. Det giver helt nye muligheder for ligestilling mellem folk og stater.

Det giver også de små nationer, som heldigvis aldrig har nok i sig selv, muligheden for at blive ligestillet demokratisk og for at tage det fulde politiske og økonomiske ansvar for deres eget land.

Side 38

SRP

38

Selvstændighed eller suverænitet er stadig forudsætningen for at kunne tage sit ansvar i verden og samarbejde i de internationale organisationer.

Den færøske selvstændighedskamp bygger således på denne vision om fuld demokratisk ligestilling. Den er ikke et ønske om at afskære relationer. Den er ikke et ønske om at værne sig mod omverdenen, men at åbne sig mod omverdenen. Den bygger på visionen om, at verden skabes af kulturel mangfoldighed og demokratisk bæredygtige enheder. Den bygger præcis på visionen om frihed, demokrati, ansvar og solidaritet, som statsministeren fremhæver i sin tale. Så jeg håber, I forstår mig, når jeg siger: Det må ikke blive med visionerne som med tilføjelsen til lovene, at disse visioner gælder ikke for Færøerne.

Derimod kan Danmark ved at lytte, samarbejde og skabe forståelse være et foregangsland i verden også på dette område. Ved at støtte selvstændighedsbevægelserne i Nordatlanten kan Danmark være med til at sætte handling bag visionerne om en mere demokratisk og ligestillet verden.

Danmark kan få et godt, stærkt og fordomsfrit samarbejde med de nationer, der midt i Nordatlantens enorme spisekammer vil kæmpe for miljøbeskyttelse og bæredygtig udnyttelse af ressourcerne. Det vil skabe respekt ikke blot mellem vores nationer, men over hele verden.

Så vi vil gerne tage statsministeren på ordet, når han siger, at det, der bevæger et samfund fremad, er mennesker, et folk, der tror på sig selv, sætter sig nogle mål, yder hver sit for at skabe fremskridt.

Vi vil også gerne tage statsministeren på ordet, når han taler om at komme ud af umyndiggørelse, stive systemer og passive overførsler. Vi ved af erfaring på Færøerne, at passive overførsler af penge ikke skaber et bæredygtigt og solidarisk samfund. Vi ved derimod, at der er en sammenhæng mellem det at tage det politiske ansvar og den økonomiske og sociale udvikling.

De seneste 4 år har det færøske landsstyre holdt to tredjedele af det danske statstilskud uden for samfundsdriften. I stedet er gæld tilbagebetalt og penge sat til side for at have noget at stå imod med i værre tider.

Det har ikke ført til sociale nedskæringer eller en værre økonomi, tværtimod. Det er sjældent gået bedre i erhvervslivet, og de øgede indtægter til landskassen er gået til social- og sundhedsområdet, uddannelse, kultur og infrastruktur. Prioriteringen er blevet bedre og mere solidarisk.

Det har gjort det muligt at overtage det fulde. økonomiske ansvar for skolevæsenet og den offentlige forsorg fra den 1. januar med en tilsvarende reduktion i bloktilskuddet på 367 mio. kr.

Side 39

SRP

39

Dette er et meget stort skridt, som kun har været muligt, fordi en økonomisk selvstændighedspolitik har været ført.

Men det er jo klart, at der er mange, der er utrygge på Færøerne, når de hører disse tal og disse proportioner, selv om det tages af et overskud og der ikke laves nedskæringer, for det er også nødvendigt at forstå proportionerne i disse forhold. Hvis det overføres til danske forhold, svarer det til, at Danmark sagde nej tak til 40 mia. kr. årligt eller 150 mio. kr. om dagen. Det er proportionerne, og jeg fastholder, at der er en sammenhæng mellem at tage det økonomiske, politiske ansvar og den økonomiske, sociale udvikling.

Man kan spørge lidt retorisk: Hvis Danmark var et hjemmestyre, lad os sige i Tyskland, der gennem årtier havde modtaget et beløb, der svarer til 150 mia. kr. årligt i tilskud, ville Danmark så være et selvbærende samfund? Ville den danske økonomi have udviklet sig, som den har gjort? Ville det være et mere solidarisk samfund? Jeg tror, svaret giver sig selv.

Vi vil derfor også gerne tage statsministeren på ordet, når han taler om det danske uddannelsessystem. Han siger, at vi skal udvikle en selvstændighedskultur. Lad os følge denne vision til dørs, og lad os udbrede den også til Nordatlanten og til Færøerne og Grønland.

For det er jo nødvendigt at forstå, at afhængighedsforholdet mellem Danmark og Færøerne, det økonomiske og det administrative, er bygget op gennem århundreder, og det må begge parter tage et ansvar for. For selvfølgelig har begge parter jo også fået noget ud af det, og det er nødvendigt at finde en rimelig afvikling, der kan skabe en vis tryghed og afklaring i det færøeske folk.

Færøerne vil være selvstændigt om meget kort tid. Det er på tide at erkende det og at finde de samarbejdsformer, som kan skabe fortsat gode og stærke relationer mellem vore nationer.

Vi har indgået et samarbejde med repræsentanterne fra den grønlandske nation her i Folketinget med samme formål. Vi har dannet en nordatlantisk gruppe, der vil arbejde for oplysning og forståelse for Færøernes og Grønlands selvstændighedsprocesser og for visionen om, at vi i den nærmeste fremtid vil samarbejde som tre selvstændige nationer, Danmark, Færøerne og Grønland.

Det betyder ikke, at det er her i Folketinget, at beslutningerne skal træffes, eller at selvstændigheden gives herfra. Det er selvsagt det færøske og det grønlandske folk, der i henhold til folkeretten og selvbestemmelsesretten vælger deres egen styreform og deres egen selvstændighed.

Side 40

SRP

40

Men nøglen til, at et folk, en nation kan sætte sine mål og foretage et reelt, frit og demokratisk valg, er, at den anerkendes i henhold til folkeretten, for med selvbestemmelsesretten og folkeretten følger jo ikke bare selve den endelige beslutning: med den følger også retten til ligeværdige forhandlinger om vilkårene i overgangen til selvstændighed; med den følger retten til at forhandle rimelige aftaler og overgange både administrativt og økonomisk, og der følger spilleregler med, så der ikke skabes unødvendige tvister og konfrontationer.

Derfor vil jeg også gerne tage statsministeren på ordet, når han i sin åbningstale taler om tre ligeværdige folk i Danmark, i Grønland og på Færøerne, og jeg håber, at han vil bekræfte, at der heri også ligger anerkendelsen af det færøske og det grønlandske folks selvbestemmelsesret i henhold til folkeretten.

Det ville give ikke blot den afspænding mellem Danmark og Færøerne, som statsministeren taler om, men afklaring, forståelse og dialog. Det ville også umiddelbart løse de tvister, som vi har haft på det seneste, hvor de danske myndigheder ikke har villet anerkende det færøske sprog som det færøske nationalsprog, men blot som et regionssprog.

Det ville også løse de problemer, hvor færinger i Danmark lever i en slags ingenmandsland, hvor de formelt er danske statsborgere, men i flere tilfælde behandles som en minoritet uden en minoritets rettigheder.

Folketingets computere har en indbygget stavekontrol. Når man skriver ordet selvstændighed, understreges det og angives som mistænkeligt eller ukendt ord. Jeg håber, at det er udtryk for nogle af de stive systemer, som skal ændres under denne regering.

Side 41

SRP

41

8.5 Bilag 5: Figur 3

Figur 3 illustrerer, hvordan de færøske stemmer fordelte sig i forhold til den ideologiske akse, jævnfør figur1, ved Lagtingsvalgene i perioden

(Electionpassport.com (www.electionpassport.com): Faroe Islands)

Side 42

SRP

42

8.6 Bilag 6: Figur 4

Figur 4 illustrerer, hvordan de færøske stemmer fordelte sig i forhold til den ideologiske akse, jævnfør figur1, ved Lagtingsvalgene i perioden

(Electionpassport.com (www.electionpassport.com): Faroe Islands)

8.7 Bilag 7: Figur 5

Figur 5 illustrerer sammenhængen mellem vækst i BNP og separatistiske Lagtingsmedlemmer i perioden via lineær regression.

(Worldometers.info (www.worldometers.info): Færøernes BNP), (Electionpassport.com

(www.electionpassport.com): Faroe Islands)