SRP i His A / Samf A om Færøsk politik

Opgaveformulering

Omfang: 15-20 sider á 2400 anslag (max. 48.000 anslag). Afleveres i Netprøver senest d. 20.marts kl. Hvordan har Færøernes historiske politiske udvikling formet deres nuværende forhold til Danmark, og i hvilken grad er magt-og kompetencefordelingen i rigsfællesskabet politisk og demokratisk legitim for Færøerne?

Redegør for hvordan Færøernes politiske system og selvstyre har udviklet sig historisk og hvordan kompetencefordelingen mellem Færøerne og Danmark er opbygget i dag? Kom herunder ind på demokratisk legitimitet Analyser de stigende selvstændighedstanker hos partierne og vælgerne. Inddrag suverænitet, nationalisme og politiske skillelinjer.

Vurder hvilke politiske, økonomiske og internationale forudsætninger færøsk selvstændighed Kræver.

1.0 Resumé

I denne opgave undersøges, hvordan Færøernes politiske system og selvstyre har udviklet sig, og hvordan kompetencefordelingen mellem Danmark og Færøerne er i dag. I opgaven redegøres for, hvordan Færøerne politisk er formet gennem deres historie med fokus på mængden af autonomi og demokratisk legitimitet, det færøske politiske system har oplevet i forskellige perioder. Denne redegørelse suppleres af en analyse af de færøske selvstændighedstanker med udgangspunkt i det færøske partisystem og de to selvstændighedsbølger. Analysen tager derudover udgangspunkt i en kvalitativ tilgangsmetode gennem kildekritiske analyser af referatet fra Lagtingsmødet 18. september 1946 og Høgni Hoydals tale i folketingssalen d. 6. december 2001. I disse undersøges kildernes argumentation for løsrivelse ud fra nationalistiske fokuspunkter, hvorefter en kvantitativ metode anvendes gennem statistisk data for at analysere vælgeradfærden. Herefter vurderes det, hvilke politiske, økonomiske og internationale forudsætninger færøsk selvstændighed kræver med udgangspunkt i Montevideo-konventionens fire kriterier for en stat. Vurderingen konkluderer, at Færøerne allerede opfylder de målbare kriterier for befolkning og territorium, men at øerne i forhold til de politiske og diplomatiske kriterier er markant mere udfordrede.

selvstændighed? og hvad kræver dette?

For at kunne besvare disse spørgsmål redegøres der indledningsvis for udviklingen i Færøernes politiske system og selvstyre, samt for hvordan kompetencefordelingen mellem Danmark og Færøerne fungerer i dag, hvilket fungerer som udgangspunkt for en efterfølgende analyse af de færøske selvstændighedstanker blandt partier og vælgere. Denne analyse tager udgangspunkt i både kvalitative kilder, herunder referatet fra Lagtingsmødet den 18. september 1946 og Høgni Hoydals tale i Folketinget den 6. december 2001, som analyseres ved brug af den kildekritiske metode, samt kvantitative data i form af økonomiske og demografiske nøgletal, der sammen bidrager til at belyse, hvordan selvstændighedstankerne er opstået og har udviklet sig over tid.